BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Transkript

1 BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS BOLIGFORENING

2 Rapport for INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. Indledning 3 2. Beboerundersøgelsens repræsentativitet 3 3. Beboernes tilfredshed Beboernes tilfredshed med de fysiske rammer Hvad efterspørger beboere i området? 4 4. Beboernes trivsel i deres boligområde Beboernes tryghed og oplevelse af kriminalitet 5 5. Boligområdets omdømme 5 6. Sociale relationer og engagement i boligområdet 6 7. Konklusion 6-7

3 1. INDLEDNING Bysekretariatet har i samarbejde med boligorganisationerne Møllevænget og Storgaarden, Lejerbo, Randers Boligforening af 1940, Randersegnens Boligforening og Fælleskontoret i løbet af foråret 2010 gennemført en beboer-- undersøgelse i 30 boligafdelinger i Randers. De 30 afdelinger er i undersøgelsen inddelt i 8 områder afhængig af deres geografiske placering og/eller boligernes type. Denne rapport tager udgangspunkt i Møllevænget og Storgaardens afdelinger 33, 41 og 53 (Nobilislunden, Citronlunden og Myrdalsvej), som vi videre i undersøgelsen vil referere til som Romalt og Hornbæk. Geografisk er boligerne placeret på hver sin side af Randers, men boligerne i de tre afdelinger har det til fælles, at de ligger i nogenlunde samme afstand fra Randers, samt at de er rækkehuse bygget i perioden 1990 til Formålet med beboerundersøgelsen er at få et øjebliksbillede af, hvad beboerne i Romalt og Hornbæk synes om at bo i et alment boligområde i Randers, og hermed se hvordan det står til i området. Til at belyse dette, er beboerne blevet spurgt til deres syn på deres boligområde. De temaer, der er spurgt ind til, er følgende: Beboernes generelle tilfredshed, herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer og hvad det er, der skal til for at gøre området til et endnu bedre sted at bo i. Beboernes trivsel i boligområdet: opfattelse af udendørs opholdssteder samt oplevelse af tryghed og kriminalitet. Beboernes opfattelse af boligområdets omdømme. 3 Beboernes opfattelse af de sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet. 2. BEBOERUNDERSØGELSENS REPRÆSENTATIVITET Som det fremgår af undersøgelsen, repræsenterer de deltagende husstande et bredt udsnit af boligområdets husstande. I forhold til en kønsmæssig fordeling, så kom 61 % af besvarelserne fra kvinder, mens 39 % af besvarelserne kom fra mænd. Undersøgelsens repræsentativitet er ligeledes undersøgt i forhold til aldersfordelingen. Beboerne er repræsenteret i alle aldersgrupper, dog med en svag repræsentation af unge, således svarer 2 % af beboerne at de er mellem 18 og 35 år. Hertil er 27 %, at de er mellem 36 og 65 år og 70 % er over 65 år. Ifølge undersøgelsen svarede 98 % af beboerne, at de altid har boet i Danmark og 100 %, at begge deres forældre er født i Danmark. Ifølge KÅS-tal så er 2,3 % af boligområdets husstande, husstande med beboere med indvandrerbaggrund eller efterkommere. Denne gruppering er således ikke repræsenteret i undersøgelsen. 1 1 KÅS-tabeller er fastlagte statistikker, udarbejdet af Danmarks Statistik angående beboersammensætning, indkomstgrundlag og husstandstyper i et bestemt område. Tal for boligområdet anvendt i denne undersøgelse er fra 2008/2009.

4 3. BEBOERNES TILFREDSHED Når beboerne i Romalt og Hornbæk spørges ind til deres tilfredshed generelt, er besvarelserne positive. Således svarer 97 %, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i området. I undersøgelsen blev beboerne ligeledes spurgt til deres ønsker om at flytte fra området og om deres grunde til det. På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i området, er der alligevel beboere, der overvejer at flytte. For eksempel har 16 % tænkt på at flytte fra området en gang i fremtiden, mens 9 % overvejer at flytte til en anden lejlighed i samme område. Dog har 75 % ingen planer om at flytte fra Romalt og Hornbæk. Ifølge denne undersøgelse vil 38 % af beboerne med flytteplaner flytte på grund af huslejens størrelse, 25 % vil flytte på grund af larm, uorden og affald og 25 % på grund af lejlighedens størrelse. 25 % af beboerne angiver utryghed og kriminalitet, og 13 % angiver forholdet til naboerne, som en mulig årsag til deres ønske om at flytte. Skolens aktiviteter og mangel på fritidsaktiviteter er ikke nævnt, som et problem BEBOERNES TILFREDSHED MED DE FYSISKE RAMMER Beboerne blev spurgt ind til deres tilfredshed med de grønne områder, bygningernes fysiske tilstand, deres egen lejligheds standard, legepladser og de udendørs opholdssteder. 4 Generelt er det stor tilfredshed på alle områder. 86 % af beboerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 81 % af beboerne sig tilfredse eller meget tilfredse med, mens 15 % er utilfredse. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor 89 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med den, mens 5 % er utilfredse eller meget utilfredse. Ifølge denne undersøgelse er 35 % af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med legepladser og 88 % af beboerne er tilfredse med muligheder for at opholde sig udendørs HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDERNE? I forbindelse med den overordnede tilfredshed er der i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke ting beboerne mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo. På dette spørgsmål er beboerne blevet opfordret til at afkrydse flere svarmuligheder. Som nedenstående figur 1 viser, er det fysiske forbedringer af bygninger og lejligheder, som beboerne oplever vil kunne gøre boligområdet et bedre sted at bo, men også bedre udendørsfaciliteter er vigtige for beboerne. Hertil kommer, at 16 % af beboerne efterspørger flere aktiviteter i boligområdet. Besvarelser fordelt procentvis Fysiske forbedringer og vedligeholdelse af lejligheder 38% Forbedring af udendørs faciliteter (grønne områder, legeplads, spisepladser m.m.) 44% Forbedringer og vedligeholdelse af bygninger 19% Ændring af beboersammensætningen 0% Flere aktiviteter i boligområdet 16% Bedre kontakt mellem beboerne i boligområdet 6% Mere tryghed i boligområdet 3% Andet 16% (Figur 1. Beboernes ønsker om forbedring af området.)

5 4. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDE For at finde ud af hvordan beboerne oplever deres boligområde og hvordan de trives i det, blev de spurgt ind til bl.a. trygheden ved at færdes i området om dagen og om aftenen, og deres oplevelse af kriminalitet BEBOERNES TRYGHED OG OPLEVELSE AF KRIMINALITET Hovedparten af beboerne mener, at de trygt kan færdes i deres boligområde både om dagen og om aftenen. 98 % af beboerne svarer således, at de føler sig trygge ved at færdes i området om dagen, mens 96 % af beboere er meget trygge eller trygge ved at færdes i området om aftenen. I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Det fremgår her, at 88 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener ingen af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem. 5 Den opfattede kriminalitet er suppleret med spørgsmålet om, hvorvidt beboerne har været udsat for ubehagelige hændelser som tyveri, chikane, hærværk og lignende i deres boligområde. Hertil svarer 33 % af de adspurgte beboere, at de har været udsat for en eller flere ubehagelige hændelser. Beboerne har i det seneste år oplevet forskellige former for kriminalitet, som hærværk (33 %), tyveri af cykler eller bil (27 %), chikane, tilråb (20 %) og vold eller trusler om vold (7 %). 5. BOLIGOMRÅDETS OMDØMME I undersøgelsen indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdes omdømme. Ifølge undersøgelsen mener 96 % af beboerne, at deres boligområdes omdømme enten er godt eller rigtig godt, mens ingen mener, at området har et dårligt eller meget dårligt omdømme.

6 6. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDERNE I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om beboernes indbyrdes kontakt og deltagelse i aktiviteter i deres boligområde. 40 % svarer, at de taler med nogle enkelte naboer og 60 % taler med mange beboere. Beboerne er ligeledes blevet spurgt ind til, om de synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere. Her svarer 84 %, at de oplever, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 9 % mener, at det er svært. Når beboerne bliver spurgt, om de ønsker mere kontakt med andre beboere, svarer 64 %, at det gør de ikke. Derudover er 84 % sikker på, at der ikke er nogen beboere med anden etnisk baggrund i deres område, mens KÅS tallene viser, at der er 2,3 % af husstande med indvandrere/efterkommere i området. Ifølge denne undersøgelse, føler de fleste beboere sig respekteret af andre naboer, og 93 % af beboerne svarer således, at de føler sig i høj eller i nogen grad respekteret af deres naboer. I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, viser det sig, at 67 % af beboerne deltager i arrangementer i deres boligområde. Samtidig er 12 % af beboerne, der har deltaget i undersøgelsen, med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter KONKLUSION Formålet med denne rapport er at belyse beboernes oplevelse af at bo i deres boligområde og dermed blive klogere på, hvordan det står til i området. Derfor blev fire forskellige temaer nærmere analyseret: beboernes generelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer. Beboernes trivsel i deres boligområde, herunder oplevelse af kriminalitet og tryghed. Områdets omdømme og de sociale relationer i området. Det kan konkluderes, at der overordnet set er en høj tilfredshed med at bo i Romalt og Hornbæk. Næsten alle beboere udtrykker således, at de er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i deres boligområde. Hvad angår tilfredshed med de fysiske rammer, er der igen generel tilfredshed. Selv om det ikke er ret mange beboere, som viste utilfredshed med de fysiske rammer, er det først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som bliver nævnt som en vigtig faktor, som kan gøre området et bedre sted at bo. Når det gælder beboernes trivsel i området, tegner der sig igen et billede af, at de fleste beboere trives godt i Romalt og Hornbæk. Hovedparten af beboerne mener, at deres boligområde fremstår rent og pænt og at kriminalitet ikke er et stort problem. Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i området. Det er her værd at bemærke, at alle beboere taler med andre beboere, og at hovedparten af beboerne føler, at det er nemt at komme i kontakt med naboer. Det gode naboskab understreges af, at beboerne i boligområdet udtrykker, at de oplever en høj grad af respekt fra de øvrige beboere. To ud af tre beboere giver udtryk for at de deltager i arrangementer, dog har kun få givet udtryk for at have tid og overskud til selv at stå for arrangementer.

7 Overordnet set efterlader gennemlæsning af undersøgelsens resultater et indtryk af, at beboerne er meget tilfredse med at bo i Romalt og Hornbæk. De fleste beboere er tilfredse både med de fysiske rammer, den sociale kontakt og boligområdets omdømme. Dertil er de meget trygge ved at færdes i området på alle tider af døgnet og anser ikke kriminalitet som et stort problem. Tilfredsheden træder tydeligt frem, når undersøgelsens resultater i boligområdet holdes op mod de øvrige boligområder, der har deltaget i undersøgelsen. Her er Romalt og Hornbæk generelt set det boligområde, hvor tilfredsheden er højest. 7

8 CONFIDENZ Bysekretariatet Glarbjergvej 114, st. tv 8930 Randers NØ