Status og perspektiver på Fanø Kommunes flygtningesituation

Transkript

1 Status og perspektiver på Fanø Kommunes flygtningesituation Status på ankomne flygtninge i Fanø Kommune I perioden er der ankommet 70 1 flygtninge til Fanø (5 er fraflyttet igen 2 ). Figur 1. Ankomne flygtninge Fanø Kommune De ankomne flygtninge fordeler sig på: 5 personer i 2006, 3 i 2007, 6 i 2008, 0 i 2009, 3 i 2010, 5 i 2011, 3 i 2012, 6 i 2013, 18 i 2014 og 21 i I 2016 forventes der at ankomme 12 flygtninge (kommunens kvote). Status på antallet af familiesammenførte, ankommet som familie, enlige der afventer familiesammenføring og enlige uden familie fordeler sig som illustreret nedenfor i figur 2. 1 Heraf er 9 født i DK efter familien er ankommet 2 Personer der er fraflyttet fordeler sig på 3 personer der ankom i 2014 og fraflyttede i person der ankom i 2014 og fraflyttede i person der ankom i 2015 og fraflyttede i

2 Figur 2. Fordelingen på de tre familietyper i perioden Familiesammenført Ankommet som familie Enlig - Afventer familiesammenføring Enlig - uden familie Totale ankomne Af ovenstående figur fordeler de 59 3 flygtninge sig således: I 2011 ankom 3 flygtninge som familie ved ankomsten (derudover blev der født 2 personer i DK). I 2012 ankom 2 personer som familie, og 1 ankom som enlig. I 2013 blev 4 personer familiesammenført (og yderligere 2 blev født i DK). I 2014 ankom 13 personer som familie, mens 3 afventer familiesammenføring og 1 er enlig (yderligere 1 person blev født i DK). I 2015 blev 9 personer familiesammenført, 10 afventer familiesammenføring og 1 er enlig uden familie. Af nedenstående figur 3, fremgår det at 96% (45 personer) af de ankomne flygtninge i perioden er etableret i bolig. Ud af det totale antal (47 personer) flygtninge mangler 2 flygtninge at blive anvist en 1-værelsesbolig når de ankommer ultimo Det skal bemærkes, at 13 af de totale 47 personer, afventer familiesammenføring, og således skal indkvarteres i en passende familiebolig, når denne bevilliges. 3 I perioden er der født 6 personer i DK. Disse personer figurerer ikke i figur 2. 2

3 Figur 3. Andel der er indkvarteret i bolig i perioden Familie - Tildelt familiebolig Enlig - afventer -Tildelt 1 værelse Enlig - Tildelt 1 værelses Det estimerede boligbehov for 2016 illustreres i nedenstående figur 4. Af figuren fremgår det, at der i 2016 forventes at ankomme 12 4 flygtninge, der alle er enlige ved ankomst og derfor skal indkvarteres i 1 værelses lejligheder/værelser. Det estimeres endvidere, at de 12 flygtninge afventer familiesammenføring, og derfor vil der opstå et løbende behov for indkvartering i 22 passende familieboliger i 2016-? (2015: 10 personer, 2016: 12 personer). Figur 4. Estimeret boligbehov i 2016 fordelt på behov for 1-værelses og familieboliger Behov for 1-værelses Behov for familiebolig ved familiesammenføring 4 Yderligere har de to flygtninge der ankommer ultimo 2015 et boligbehov for en 1 værelsesbolig. 3

4 Status på ankomne flygtninges økonomiske situation Økonomisk status pr illustreres i nedenstående figur 5: flygtningenes nuværende økonomi og fremtidige økonomi ved vedtaget lovforslag 5 fordelt på de fem familietyper: familier der er etableret (13 familier 6 ), enlige ankommet før (4 personer), enlige ankommet efter (1 person), enlige der afventer familiesammenføring og er ankommet før (5 personer) og enlige der afventer familiesammenføring og er ankommet efter (7 personer). Figur 5. Status økonomiske situation nuværende og ved vedtaget lovforslag fordelt på familietyper Økonomi pr Nuværende økonomi Af ovenstående figur fremgår det, at status pr er, at der i Fanø Kommune er 13 familier der alle er ankommet før De enkelte familier modtager kontanthjælp svarende til kr., men deres ydelse vil blive reduceret med 42.2% hvis Udlændinge og integrationsministerens lovforslag vedtages pr De fire enlige personer, som alle er etableret i 1-værelses lejligheder eller værelser, er ankommet før , og modtager alle kontanthjælp ( kr.). Vedtages lovforslaget, vil de fremover modtage integrationsydelse og deres ydelse falder til kr. Den ene enlige der er ankommet efter modtager integrationsydelse (5.945 kr.) og vil fremover gøre det. De fem enlige der afventer familiesammenføring og er ankommet før modtager integrationsydelse (5.945 kr.). Deres ydelse vil ikke falde yderligere hvis de bliver bevilliget familiesammenføring. 5 Vedtages lovforslaget, foreslår udlændinge og integrationsminister, at udlændinge skal have tilbragt 7 ud af de foregående 8 år i Danmark for, at modtage kontanthjælp. Ydelsen er en del af en pakke med stramninger på udlændingeområdet. 6 Den ene familie der er ankommet og fraflyttet i 2014 figurerer ikke i denne opgørelse. 4

5 De syv enlige, der afventer familiesammenføring og er ankommet efter modtager integrationsydelse, og vil modtage kr. tilsammen når de bliver familiesammenført. Tilsvarende vil familier, hvor den ene part har modtaget kontanthjælp forud for familiesammenføringen, opleve en reduktion i ydelsen, hvor den samlede ydelse vil svare til integrationsydelsen for par m. børn ( kr. vs kr. på kontanthjælp). De enkelte satser fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. Satser integrationsydelse og kontanthjælp fordelt på familietyper Integrationsydelse Kontanthjælp Enlig uden børn Gifte/samboende u. børn (10.849x2) Enlig m. barn/børn Par m. barn/børn (8.319x2) (14.416x2) Kilde: Beskæftigelsesministeriet Det fremgår af 26, at forsørgelsesydelsen nedsættes i familier der bliver familiesammenført, og hvor den ene part modtager kontanthjælp, og den anden part modtager integrationsydelse:»stk. 2. Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse og dansktillæg, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til tillægget, jf. 22, stk. 2 og 4« 5

6 Integrationsloven gældende regler Efter integrationsloven har kommunerne pligt til, at anvise en ny tilkommet flygtning en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen ( 12, stk. 1). Jf. Integrationsloven skal kommunen anvise flygtningen til en bolig, som kommunen vurderer at flygtningen har økonomi til, at betale huslejen. Anvises flygtningen en bolig, kan kommunen maksimalt opkræve kr. i husleje (enlig med og uden børn), kr. (par uden børn), kr. (par med et, to eller tre børn) og kr. (par med fire eller flere børn). Tabel 2. Højest tilladte huslejeopkrævning fordelt på familietyper Max. husleje bolig Enlig med/uden børn Par uden børn Par med 1-3 børn Par med 4-? Børn Nyankomne flygtninge er omfattet af reglerne om boligstøtte jf. 12. Boligtilskud kan endvidere udbetales til kollektive bofællesskaber, jf. 24. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter 24 a, stk. 1, nr. 6, at det kollektive bofællesskab består af 3 eller 4 personer og er etableret i medfør af 3, stk. 4-6, i lov om almene boliger m.v. Stk. 3. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1 og 2, at den fælles bolig har mindst et beboelsesrum mere end antallet af beboere. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at den fælles bolig har samme antal beboelsesrum som antal beboere, hvis bofællesskabet er indrettet med et køkken, hvor beboerne kan spise sammen m.v.. Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af boligstøtte efter stk. 1, at der foreligger en individuel lejekontrakt for hver beboer i bofællesskabet. Satsen beregnes på baggrund af husstandens indkomst, huslejens størrelse og boligens størrelse. Efter integrationsloven 12 kan fuld boligstøtte ikke nægtes efter boligstøtteloven, hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunens boliganvisningsforpligtelse efter integrationsloven omfatter ikke familiesammenførte, som forventes at tage ophold hos den, der er meddelt familiesammenføring med. Det bemærkes: 6

7 Hvis kommunen har anvist en ny ankommen flygtning en permanent bolig, og flygtningen herefter får behov for en større bolig, fordi familien flytter ind, har kommunen ikke en (særlig) boliganvisningsforpligtelse i medhør af integrationsloven. Kommunens eventuelle forpligtelse til at anvise en større bolig følger i disse tilfælde de almindelige gældende regler om anvisning, som svarer til, hvad der gælder for andre borgere, der har behov for en større bolig Fanø Kommune ønsker dog af princip, at fravige denne undtagelse og anviser boliger til familier, der er familiesammenført indenfor en kort tidshorisont efter ankomst til kommunen da det skønnes at familierne ikke er i stand til selvstændigt, at finde en ny bolig. Efter integrationsloven 13, har kommunen en særlig adgang til at erhverve, indrette eller leje boliger i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse, at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt og lokalt i kommunen. Kommunen har derudover særlige låneregler, som ikke gælder for andre kommunale boligsociale opgaver (lånebekendtgørelsen) ( 2, stk. 1, nr. 13). Det bemærkes: Det bemærkes, at der: Kommunernes låneramme belastes ikke af lån til formål, hvortil der er automatisk låneadgang. Derfor er en kommunes leje af ejendomme med henblik på videreudlejning til flygtningeboliger også omfattet af den automatiske låneadgang i 2, stk. 1, nr. 13, hvorfor der ikke skal ske kommunale deponering ikke efter integrationslovens hjemmel for kommunerne til med henvisning til nye flygtninges økonomiske situation at erhverve ejendomme med henblik på, at udleje boligen til nyankomne flygtninge under markedslejeniveauet og hermed yde særlig økonomisk støtte til denne gruppe af borgere (integrationsloven). 7

8 Potentielle løsningsmodeller Nedenstående løsningsmodeller er baseret på estimater og overslagspriser. Af nedenstående tabel 3 fremgår det, at Fanø Kommune kan imødekomme behovet for indkvartering af 12 enlige flygtninge på en eller flere af nedenstående måder. Tabel 3. Potentielle løsningsmodeller fordelt på fem scenarier (A-E). Boligtype Adresse Antal Udgifter Periode Husleje Tidshorisont A. Køb/leje af ejerbolig BETA 20-25? Ubegrænset? Snarlig B. Leje af lejligheder Fanø Bad 8 (indskud) 1 år kr. Snarlig C. Boligmoduler JYTAS 8 +? år kr uger D. Leje af bolig (privat) (Jens Martin) 1 (indskud) 2 år kr. Snarlig E. Leje af værelser Sundhedshuset 8 (indskud) Ubegrænset kr Løsningsmodel A er køb af ejerbolig. Et potentielt bud på dette kunne være BETA huset, hvor flygtninge vil kunne indkvarteres i værelser. Værelserne er store, og der er potentiale for, at familier kan bo i hvert værelse. Derudover kan der inddeles mindre enheder i de enkelte værelser til indkvartering af enlige. Huset skal som udgangspunkt sælges (udgift ikke kendt pt.) men sælger har også interesse i at udleje til Fanø Kommune. Da der er plads til > 3-4 personer i huset, er beboerne berettiget til boligstøtte. Fremadrettet bør der foruden nuværende udgiftsestimat, beregnes et nuanceret overblik over de estimerede udgifter som denne boligtype vil medføre for kommunen (og flygtninge). Løsningsmodel B er leje af lejligheder f.eks. i Fanø Bad. Det estimeres på nuværende tidspunkt, at 8 flygtninge vil kunne indkvarteres i selvstændige lejligheder med en månedlig husleje på kr. Huslejen er økonomisk i overkanten af det tilladte, men med en bevilliget boligstøtte estimeres det at kunne lade sig gøre. Indflytning vil kunne foretages snarlig, og der udarbejdes lejekontrakter af 1 års varighed. Løsningsmodel C er opførelse af boligmoduler (f.eks. JYTAS). En løsning er opførelse af en eller flere lejligheder (a 111 kvm) med en husleje på pr. flygtning (ex. Forbrug). Lejligheden inddeles i 8 værelser (a 13 kvm) og et fælles opholdsrum. Tidshorisonten for indflytning er 6-10 uger og etableringsomkostningerne for kommunen er kr. med minimum lejeperiode på 3 år. Der skal påregnes tid til ansøgning om byggetilladelse. Indretning af modulerne kan løbende justeres, så den kan tilpasses f.eks. familiesammenføring. 8

9 Løsningsmodel D er leje af bolig i privat regi (f.eks. Jens Martin). Boligerne i privat regi er begrænsede i antal, og det er derfor svært at finde det antal boliger som møder kommunens behov. Huslejen er derudover ofte over det tilladte niveau, hvorfor denne løsning er mindre velegnet. Løsningsmodel E er leje af værelser i Sundhedshuset. På nuværende tidspunkt har Fanø Kommune etableret 4 flygtninge i den ene etage. Den anden etage er klar til 4 flygtninge. Den månedlige husleje er kr. Der er endvidere taget kontakt til det almennyttige boligselskab, Ungdomsbo. Jf. Fanø Kommunes rådighedsret over ¼ af ledige lejligheder, estimeres der på årsplan, at blive max. 1-2 lejligheder ledige. Dette scenarie er derfor ikke medtaget som potentiel løsningsmodel. Kendetegnende for de fem skitserede løsningsmodeller er, at de alle har status som permanent bolig. Imidlertid har de alle (pånær B og D) karakter af delebolig, hvilket må påregnes, at have en række konsekvenser. Integrationsloven angiver vigtigheden af, at flygtninge integreres i det omkringliggende samfund. Særligt model C, hvor flygtningene indkvarteres i en delebolig (evt. afsides), må påregnes at udgøre en barriere for integrationen. Der bør foretages en vurdering af, hvilke flygtninge der kan bo tæt sammen i en delebolig. Denne vurdering er særligt relevant, når der er tale om personer med traumer og psykiske lidelser. Derudover bør der tages hensyn til alder og køn, så deleboligen bliver så velfungerende som muligt. Fordele og ulemper ved de enkelte løsningsmodeller er skitseret i nedenstående tabel 4. Tabel 4. Fordele og ulemper fordelt på de fem scenarier. Fordele Ulemper Scenarie A. Snarlig indflytning Delebolig Fleksibel boligtype (familie og enkeltpersoner) Der skal påregnes renovering Scenarie B. Selvstændig lejlighed Dyr husleje Afsides beliggenhed Scenarie C. Billig husleje Delebolig Justering efter familietype 3 års lejeperiode Scenarie D. Selvstændig familiebolig Dyr husleje Scenarie E. Snarlig indflytning Delebolig 9

10 Perspektiver På baggrund af de skitserede løsningsmodeller, vil der være behov for en kombination af en eller flere af de enkelte boligformer for, at imødekomme boligbehovet i Særligt taget i betragtning af, at det bør antages at den nuværende kvote for ankomne flygtninge udvides. Hvis valget falder på løsningsmodel A eller C estimeres det, at vil Fanø kommune kunne imødekomme boligbehovet for Fremadrettet bør der arbejdes på, at finde boliger der er egnede til de enlige der bliver familiesammenført i det kommende år. Det skal noteres, at jf. de eksisterende og kommende lovforslag, bliver det sværere at få familiesammenføring, hvorfor der må beregnes en forlænget tidshorisont på indkvartering i familieboliger. Dette underbygger dog relevansen af, at organisere indkvarteringen af de enlige flygtninge på en måde, hvor de kan bo og leve tilfredsstillende i den periode, hvor de afventer familiesammenføringen. Fremadrettet bør der arbejdes med en organisering af flygtningeområdet således, at procedurerne optimeres og effektiviseres. Der bør der foretages løbende monitorering og opdatering af status på Fanø Kommunes flygtningesituation. Statusrapporten bør udvides fremadrettet med en undersøgelse af ankomne flygtninges trivsel, beskæftigelse mv. 10