FAQ om flygtningeboliger

Transkript

1 FAQ om flygtningeboliger KL har svaret på en række hyppige spørgsmål vi får fra kommuner vedr. flygtningeboliger. Spørgsmål og svar fremgår nedenfor og er grupperet under følgende overskrifter, hvor også KL kontaktperson er anført. Har du yderligere spørgsmål til, at tage fat i kontaktpersonerne. Falder det udenfor et af emnerne nedenfor så kontakt: Birthe Rytter Hansen, brh@kl.dk. 1. Finansiering og økonomi (Maria Ramsø Motzfeldt, mrkj@kl.dk) 2. Boliganvisningsforpligtigelsen, permanente boliger og midlertidige boliger (Rie Martens, rima@kl.dk) 3. Boligstøtte og bofællesskaber (Rafai Atia, raf@kl.dk) 4. Lov om almene boliger, bygningsreglement, planlov (Eske Groes, esg@kl.dk) Side 1 af 6 1. Finansiering og økonomi KL kontaktperson: Maria Ramsø Motzfeldt, mrkj@kl.dk. Spørgsmål 1.1 Er der refusion til lejetab i en privat delebolig/bofællesskab? Og er de samme regler gældende ved fraflytning af en delebolig? Svar på spørgsmål 1.1 Der er ikke forskel på adgangen til refusion på lejetab ved almene og private boliger. Der henvises til boligstøttelovens 75 stk. 1, nr. 3 og stk. 4. Hvis der i en privat beboelseslejlighed udlejes værelser på individuelle kontrakter, kan der alene ydes refusion for lejetab for hele beboelseslejligheden og ikke for enkelte værelser efter boligstøtteloven. Spørgsmål 1.2 På konto gr. 002, dranst 2 opgøres kommunernes refusion til lejetab og garanti ved fraflytning af flygtninge. Hvad dækker lejetab over? Svar på spørgsmål 1.2 Det er udelukkende huslejeudgiften som begrebet lejetab dækker over og som der dermed kan opnås refusion for. Kommunen afholder ikke forbrugsafhængige udgifter som skyldes lejeledighed.

2 Spørgsmål 1.3 Ifølge almenboligloven 62 stk. 3. refunderes kommunens udgifter ved udlejning til flygtninge i medfør af stk. 1 og 59 stk. 1, af staten med 100 % refusion. Derfor kan vi få statsrefusion ved de almene boliger, men igen er spørgsmålet så når det er ved private eller egne boliger? Svar på spørgsmål 1.3 De udgifter, som kommunen har til lejetab før udlejning og til betaling af istandsættelsesudgifterne ved fraflytning, refunderes af staten med 100 pct., jf. boligstøttelovens 75, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og almenboliglovens 62, stk. 3. Det gælder foruden udgifter til boliger, hvor kommunen bruger sin kommunale anvisningsret, også for udgifter til boliger, som kommunen selv erhverver, indretter eller lejer til nye flygtninge. Der er ingen forskel på adgangen til refusion for lejetab ved almene boliger og private lejemål. Side 2 af 6 sm Spørgsmål 1.4 Hvordan er reglerne for refusion for kommunernes udgifter til lejetab, når kommunen udlejer værelser på individuelle lejekontrakter i private beboelseslejligheder? Svar på spørgsmål 1.4 Ifølge boligstøtteloven ydes der alene refusion for kommunernes udgifter til lejetab for hele beboelseslejligheden og ikke for enkelte værelser. 2. Boliganvisningsforpligtigelsen, permanente boliger og midlertidige boliger KL kontaktperson: Rie Martens, rima@kl.dk. Spørgsmål 2.1 Er der krav til hvornår kommunen skal finde en permanent bolig? Svar på spørgsmål 2.1 Nej. I Integrationslovens 12 stk. 1 fremgår det, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en bolig til de modtagne flygtninge når det er muligt. Endvidere fremgår det, at kommunerne ikke er forpligtede til at sætte opgaven med at finde permanente boliger til flygtninge over behovet for at finde boliger til andre borgere i kommunen med behov for hjælp hertil.

3 Spørgsmål 2.2 Har kommunen boliganvisningsforpligtelse for familiesammenførte til flygtninge? Svar på spørgsmål 2.2 Nej, kommunen har alene pligt til at anvise boliger til flygtninge, som udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter Integrationslovens 10. Kommunen er heller ikke forpligtet til at finde en permanent bolig til den familie, som bliver familiesammenført med en uledsaget mindreårig flygtning. Side 3 af 6 Spørgsmål 2.3 Har kommunen boliganvisningsforpligtelse for uledsagede mindreårige flygtninge? Svar på spørgsmål 2.3 Ja, kommunen har pligt til at anvise uledsagede mindreårige flygtning et sted at bo. Oftest vil det være på en døgninstitution eller i en plejefamilie. Spørgsmål 2.4 Har kommunen pligt til at finde en ny permanent bolig, hvis flygtningens boligbehov ændrer sig, fx pga. familiesammenføring? Svar på spørgsmål 2.4 Nej, Kommunen er ikke forpligtet til at anvise en ny permanent bolig. Her gælder i stedet de almindelige retningslinjer vedr. løsning af kommunale boligsociale opgaver. Spørgsmål 2.5 Hvilke krav stilles der til en permanent bolig? Svar på spørgsmål 2.5 Udover at lejeforholdet ikke må være tidsbegrænset skal kommunen vurdere, at flygtningen har økonomi til at betale huslejen, og at flygtningen får en selvstændig lejekontrakt, og således ikke sættes i et aftaleretligt eller økonomisk afhængighedsforhold til andre personer. Spørgsmål 2.6 Hvilken lovgivning gælder, når kommunen står for udlejning eller fremleje af en permanent bolig? Svar på spørgsmål 2.6 Her gælder lejeloven.

4 Spørgsmål 2.7 Kan kommunen erhverve en ejendom og udleje den som permanent bolig til flygtninge under markedslejeniveauet? Spørgsmål 2.7 Der er ikke hjemmel i integrationsloven til, at kommunerne kan erhverve ejendomme med henblik på udlejning til flygtninge under markedslejeniveauet og hermed yde særlig økonomisk støtte til denne gruppe af borgere. Det betyder, at en kommune ikke har mulighed for at boligplacere en flygtning i en ledig bolig, der er for dyr at anvise i forhold til den pågældendes husstandsindkomst. Side 4 af 6 Spørgsmål 2.8 Hvor længe kan en flygtning være indkvarteret midlertidigt? Svar på spørgsmål 2.8 Der er ikke fastsat krav i lovgivningen om, hvor længe en flygtning kan være midlertidigt indkvarteret. Hvis en kommune ikke har haft mulighed for at boligplacere en flygtning permanent inden for den femårige integrationsperiode, så bortfalder kommunens boliganvisningsforpligtelse ikke. Spørgsmål 2.9 Hvilke krav er der til et midlertidigt opholdssted? Svar på spørgsmål 2.9 Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af et midlertidigt opholdssted i lovgivningen. Indkvarteringen skal dog være lovlig. Det betyder, at bygge- og planlovgivningen skal være overholdt, og at stedet skal være godkendt til beboelse, herunder i forhold til sikkerhed, brandforskrifter, sanitære forhold mv. 3. Boligstøtte og bofællesskaber KL kontaktperson: Rafai Atia, raf@kl.dk. Spørgsmål 3.1 Må en kommune kunne købe et hus, og leje enkeltværelser ud til flygtninge? Svar på spørgsmål 3.1 Flygtninge i integrationsfasen er omfattet af personkredsen for kollektive bofællesskaber. De kan derfor få individuel boligstøtte, så længe de opfylder kravet om, at der skal være mindst 5 personer i bofællesskabet. Man kan i meget få undtagelsestilfælde være 3.

5 4. Lov om almene boliger, bygningsreglement, planlov KL kontaktperson: Eske Groes, Spørgsmål 4.1 Stiller Landsbyggefonden krav til indholdet af renoveringsprojekter, når de meddeler støtte til projektet, eks. krav om sammenlægning af lejligheder? Svar på spørgsmål 4.1 Nej. Landsbyggefonden stiller krav til begrundelserne i helhedsplanen, og det er vel meget naturligt, når de skal støtte projektet økonomisk. Men Landsbyggefonden stiller ikke krav til indholdet af renoveringsprojekter, eks. spørgsmålet om sammenlægning af lejligheder. Side 5 af 6 Nogen kommuner har oplevet, at boligorganisationen fik godkendt deres projekt i LBF, inden de gik i dialog med kommunen om projektet. Men disse kommuner har så også oplevet, at når de har fået ændret projektet i deres dialog med boligorganisationen, så godkendte LBF også det nye projekt. ål 8 Spørgsmål 4.2 Kan flygtninge indkvarteres midlertidigt i ældreboliger? Svar på spørgsmål 4.2 Ja, hvis ældreboliger ikke kan lejes ud til den berettigede personkreds skal kommunen og boligorganisationen agere herefter. Ved midlertidige udlejningsvanskeligheder er det oplagt at anvende ændreboligerne til tidsbegrænsede lejemål og dermed midlertidig indkvartering. Yderligere information vil følge af en vejledning fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Spørgsmål 4.3 Kan flygtninge placeres permanent i ældreboliger? Svar på spørgsmål 4.3 Ja, hvis ældreboliger ikke kan lejes ud til den berettigede personkreds skal kommunen agere herefter. Kommunen kan her vurdere, at boligerne kan bruges til at placere flygtninge permanent. Da huslejen i ældreboliger ofte er høj, kan det være en forudsætning at kommunerne placerer flygtninge i et bofællesskab for at huslejeudgiften kan dækkes. Yderligere information vil følge af en vejledning fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

6 Spørgsmål 4.4 Hvad er brandkravene til boliger, der etableres som kollektive bofællesskaber? Svar på spørgsmål 4.4 Der kan etableres kollektive bofællesskaber til flygtninge i almene boliger. Der er udsendt en ny vejledning herom fra UIB-ministeriet, VEJ nr af 10/05/2016. De konkrete brandkrav, der skal overholdes i boliger, afhænger af den faktiske anvendelse af boligen og dermed, hvilken anvendelseskategori boligen falder ind under, jf. bygningsreglementets kap. 5, stk. 1. Side 6 af 6 Boliger, der anvendes som kollektive bofællesskaber, kan falde under anvendelseskategori 4 eller 5. Kategorien for den konkrete bolig afhænger af, om boligen fast benyttes til dags- eller natophold, antallet af personer der benytter boligen, om personerne er stedkendte, og om de selv er i stand til at bringe sig i sikkerhed i tilfælde af brand. Boliger, der anvendes til beboelse i familielignende forhold og af personer, der er stedkendte og selvhjulpne, vil typisk falde under anvendelseskategori 4. Her skal den enkelte bolig/lejlighed udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup. Det er vores opfattelse, at kollektive bofællesskaber kan indrettes i almene boliger uden at dette skærper brandkravene til boligen. Bofællesskabet altså brugen af boligen skal her kunne sidestilles med brugen af de andre, almene boliger. Det er flere kommuners praksis at sidestille bofællesskaber med op til 6 værelser/lejere med brugen af almindelige boliger. Det gælder almene boliger, som er eksemplet ovenfor, men det gælder også ved indretning af et kollektivt bofællesskab i et enfamiliehus eller lign. Hvis boformen ikke kan sidestilles med brugen af andre boliger, skal der tages stilling til boformen altså hvilken anvendelse boligen så overgår til. Ved en sådan anden anvendelse vil der typisk være mere omfattende brandkrav. Hvis man laver særskilte adresser for de enkelte rum i boligen, så vil de mere omfattende brandkrav ligeledes træde i kraft. Spørgsmål 4.5 I UIB-ministeriets vejledning om kollektive bofællesskaber til flygtninge omtaler man ikke kravene i byggelovgivningen til disse bofællesskaber. Hvad er disse krav? Svar på spørgsmål 4.5 De vigtigste krav er brandkravene, som vi har svaret på i Spørgsmål 4.4 ovenfor. Vi har modtaget et notat af 20. maj 2016 fra Trafik- og Byggestyrelsen: Krav til bofællesskaber i byggelovgivningen som vi har lagt på vores hjemmeside /flygtningeboliger