Kapacitetsvurdering på integrationsområdet i Halsnæs Kommune

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2015/ Dato: 30. oktober 2015 Titel: Kapacitetsvurdering på integrationsområdet i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent Når strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune skal udmøntes i praksis er det nødvendigt at vurdere kvoten af tildelte flygtninge med kapaciteten for at give et grundlag for kvalificerede beslutninger inden for: Bolig Skole Dagtilbud Beslutninger omkring bolig foretages af Udvalget for Vækst og Erhverv mens beslutninger omkring skole og dagtilbud foretages af Udvalget for Skole, Familie og Børn. Målgruppevurdering Målgruppens størrelse er bestemt af det antal flygtninge, som Halsnæs Kommune skal modtage gennem kvotesystemet. Det vanskeligt på forhånd at komme med en præcis vurdering af hvor mange børn, der ankommer, og nedenstående målgruppevurdering er derfor administrationens bedste bud. Skøn over målgruppen Kvoten Børn Børn i skolepligtig alder (forventet) Samlet set forventes det, at Halsnæs Kommune i perioden skal modtages minimum 227 flygtninge, med forbehold for regeringens tilsagn om 1000 ekstra flygtninge, som i givet falde vil udløse 5 10 ekstra flygtninge til Halsnæs Kommune. Under forudsætning af at familiesammensætningen er magen til de allerede ankomne flygtninge, betyder 227 flygtninge i perioden i alt 145 flere børn, heraf 87 børn i den skolepligtige alder i Halsnæs Kommune. Udflyttere Ud fra befolkningsprognosen vil 20 pct. af flygtningene efter 3 år flytte ud af kommunen. Det faktuelle tal for de flygtninge der er modtaget i perioden viser sig at være (flygtninge der er ophørt den 3-årige integrationsperiode) på 27 %. Hvis tendensen med 27 % fortsætter, vil der for årene være 166 flygtninge tilbage i kommunen, mens 61 vil være fraflyttet til andre kommuner. 1

2 Ny integrationsydelse Folketinget har den 26. August 2015 vedtaget lovændring om ny integrationsydelse, som trådte i kraft den 1. september Lovændringen indfører et nyt opholdskrav for personer, der modtager uddannelses- og kontanthjælp. Personer, der ikke har boet i Danmark i mindst 7 ud af de sidste 8 år kan ikke modtage uddannelses- eller kontanthjælp, men kan i stedet modtage integrationsydelse. Ydelsen er væsentligt nedsat i forhold til kontanthjælpssatserne. Særlig sag om den nye ydelse vil blive forelagt Udvalget for Vækst og Erhverv. Aktuelt er der pr. 31. oktober personer på den nye ydelse, heraf en person af dansk oprindelse. To personer på den nye ydelse er udfordret på boligudgifter, da kommunen har placeret disse personer i boliger, hvor huslejen overstiger den økonomiske formåen i forhold til den nye integrationsydelse. Se fakta ark på ydelsen, bilag 1. 2

3 Bolig Halsnæs Kommune skal i årene modtage i alt 227 flygtninge, der skal boligplaceres. Under forudsætning af tilsvarende familiestruktur som i 2015 vurderes der et behov på boliger i 2016 og igen boliger i Samlet behov: 2015: boliger 2016: boliger 2017: boliger Halsnæs Kommune har ultimo oktober fået tilbud om 55 boliger fra boligorganisationerne i 2015, hvoraf 1 er tilbagesendt (for dyr), 49 er tilbudt flygtninge, hvor 31 boliger er tildelt borgere fra 2015 kvoten, 18 er tildelt flygtninge fra 2014 kvoten. 5 boliger er tilbudt øvrige borgere opskrevet på kommunens akutliste. Herudover har teamet formidlet 4 private boliger og er ved at formidle 2 yderligere. Integrationsteamet har været i kontakt med samtlige kendte private boligudlejere og der pågår et konstant arbejde med at fremfinde også private boliger til flygtninge. Samlet set forventes det, at tilbudte boliger fra boligorganisationerne samt fra private udlejere vil kunne dække ca. 80 procent af det årlige behov for boliger, hvilket giver et udækket behov for boliger til flygtninge årligt i 2016 og Der vil især blive behov for boliger med en lavere månedlig husleje. Beregningerne er behæftet med en del usikkerhed og det faktiske behov kan vise sig at blive større, f.eks. hvis antallet af tilbudte boliger fra boligorganisationerne falder. Konsekvensen af den lavere ydelse, samt evt. loft over særlig støtte er, at det kan blive vanskeligt for Halsnæs Kommune at opfylde forpligtigelsen fastsat i Integrationsloven om at finde permanente boliger til nyankomne flygtninge. Der er ikke et tilstrækkeligt antal ledige boliger med passende lav husleje, selv om der i Halsnæs både arbejdes med almene boliger, deleboliger og privat indkvartering. Det vurderes derfor, at det vil blive nødvendigt også at placere i midlertidige boliger. Ved en midlertidig boligplacering er der fastsat en maksimal takst for egenbetaling (pr kr ,00 pr. måned). Disse takster vil dog ikke kunne dække kommunens fulde udgifter til etablering og drift at midlertidige boliger, hvormed der kan blive tale om en øget kommunal udgift til de midlertidige indkvarteringer. Til udgifter til boliger og midlertidige boligplaceringer har kommunen i 2015 og 2016 modtaget særtilskud fra staten på 2,1 mio. kr., heraf de 1,3 mio. kr. til ekstra investeringstilskud, mens de 0,8 mio. kr. er beregnet til at dække øvrige merudgifter. Forslag af Forslag til indkøb af villa(er) Borgerservice og Beskæftigelse har i samarbejde med Ejendomscenteret i Miljø og Teknik udarbejdet mulige alternativer til boliger og midlertidige boliger til vores flygtninge: Forslag 1. Køb af to villaer Forslag 2. Køb af Toruplund Forslag 3. Modul- eller pavillonbyggeri Forslag 4. Høje Tøpholm Forslag 5. Eksisterende kommunale bygninger 3

4 Etableringsudgift Driftsudgifter Kapacitet Etableringsudgift - årligt pr. boligplaceret To villaer kr kr. 12 værelser kr. Toruplund kr kr. 45 værelser kr. Modul kr kr. Pr. værelse kr. Pavillon kr kr. 6 værelser kr. Høje Tøpholm I forbindelse med den påtænkte nedrivning af dele af Høje Tøpholm, forventes en stigende antal ledige boliger i årene Der kunne evt. indgås en aftale med Boligselskabet DAB om, at disse boliger udlejes til flygtninge som midlertidige boliger frem til evt. nedrivning. Kommunale bygninger Kommunens tomme bygninger (eksempelvis nedlagt børnehave) har ikke status som boliger og en ombygning af disse vil derfor kræve en større ombygning, herunder statusændring som kræver at de nye boliger lever op til de krav der stilles til boligbyggeri i dag. En sådan ombygning vil være dyrere end prisen for nogle af de boliger der er sat til salg på det åbne marked. Det er derfor Miljø og Tekniks anbefaling, at man ikke igangsætter en sådan statusændring og byggeri, ligesom flere af disse i lokalplanen er udlagt til institutionsformål. Note: Driftsudgifter indeholder udgifter til vicevært, administration af udlejning, vedligehold mv. I gennemsnit kr. pr lejemål pr. år. Indtægterne vil være den maksimale takst for egenbetaling på kr. pr. måned pr. integrationsborger. Belægningsprocenten antages at være på 67 procent, dvs. at værelserne er lejet ud i 8 måneder om året. Borgerservice og Beskæftigelse ønsker at arbejde videre med den første løsning, og udarbejde en model for indkøb af to villaer til midlertidig placering af op til 12 nyankomne flygtninge. Ved indkøb af 2 villaer kan kommunen benytte disse til udlejning af værelser som en midlertidig bolig. Det samlede behov for udlejningsværelser skønnes til 12 værelser, hvor villaerne skal have flest mulige værelser, gerne 6 7 stykker. Ved brug af en villa til midlertidige boliger, kan Integrationsteamet midlertidig placere de flygtninge som man har kendskab til senere vil få familiesammenføring. Flygtningen har ved ankomsten ikke økonomisk mulighed for at betale en egnet familiebolig, og når flygtningens familie ankommer (familiesammenføringen), kan kommunen opfylde sin permanente boligforpligtigelse ved at tildele en egnet bolig til hele familien. Den nærmere beregning af etablerings- og driftsudgifter ved imødegåelse af kapacitetsudfordringen på boligområdet udfoldes efterfølgende. I henhold til lånebekendtgørelsen 2, stk. 1, nr. 13 har kommuner automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse i henhold til Integrationsloven. Ved ophør af brug af villaer, kan disse sælges igen. Måske ikke med samme indtjening som indkøbt, men med et minimalt tab i forhold til de øvrige scenarier, der er beskrevet i strategien. Ejendomscentret kan bistå omkring køb af boliger. 4

5 Dagtilbud Der er på dagtilbudsområdet ikke afsat særlige pladser til børnene, da der ikke er forskel på økonomien i forhold til et flygtningebarn og øvrige børn i kommunen. Flygtningebørnene indgår i den almindelige normering i det nærområde, hvor de bor. I forhold til kapacitetsberegninger indgår de i opgørelsen, når de er registreret med et CPR nummer. Der var forventet 20 småbørn i 2015 stigende i Kommunen har i august 2015 modtaget 13 af de 20 børn. Flere af de familier kommunen har modtaget, har barn i vente eller har lige født, hvorfor kommunen forventer fortsat behov for kapacitet til flere børn. Udgiften pr. barn svarer til den almindelige dagtilbudstakst. Det forventes med de forventede ændringer i kontanthjælpen, at hovedparten af familierne vil få fuld økonomisk friplads. Skoleområdet Kommunen har 4 modtagelsesklasser, som også rummer øvrige børn fra udlandet: 2 på Arresø Skole, Magleblik 1 på Frederiksværk Skole, Enghave 1 på Hundested Skole Der må højst være 12 elever i en modtagelsesklasse og den må højst omfatte 3 klassetrin. Det giver altså en samlet maksimal kapacitet på 48 elever. Efter et forløb i modtagelsesklasse i 1-2 år så følger eleven typisk i stigende grad en almen klasse. I supplement til dette gives undervisning i dansk som andetsprog. Der gives ved skoleårets start i 2015 undervisning i dansk som andetsprog til 224 elever fordelt på: elever på Arresø Skole - 75 elever på Frederiksværk Skole - 35 elever på Hundested Skole Det vurderes, at der er behov for en ekstra modtageklasse i Der kan ikke tages skøn for 2016, da antallet af tilkomne børn ikke er kendt ligesom kapaciteten i eksisterende klasser er afhængig af afgangen fra klasserne. Tildeling til 1 modtagerklasse er kr. Tildeling til normalelever Ekstratildeling pr. elev med dansk Som andet sprog pr. elev pr. elev pr. elev Merudgift i modtagerklasse + ekstratildeling 1,1 mio. kr. Fremregnet merudgift i modtagerklasse yderligere 2,2 mio. kr. Udgifter Til SFO og SFO klub kapaciteten tilpasses en gang årligt fremadrettet og vil påvirke næste års tildeling et flygtningebarn vægter som et dansk barn. Finansiering via den særlige udligning vedr. indvandrere og efterkommere, kommunerne henholdsvis bidrager og får tilskud i forhold til antallet i kommunen, 2016: Tilskud mio. kr. Bidrag netto en udgift på Et øget antal flygtninge vil kunne nedbringe denne udgift. 5

6 Økonomi Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere samt øvrige udlændinge i de første 3 år fra flygtningen ankommer til kommunen. Samtidig sker der dog en forskydning mellem udgifter og indtægter, således at kommune vil have et likviditetsudlæg. Der vil opstå behov for konkrete behov for budgettilpasninger på udgiftssiden, mens udligningssystemer først vil tage højde for disse udgifter 2 år efter. Budgettet til integrationsprogram og forsørgelsesydelser blev tilpasset ved Budgetrevisionen i juni med en budgettilførsel på netto 2,8 mio. kr., hvor indtægterne via budgetgarantien vil blive indregnet med 2 års forsinkelse. På skoleområdet, der p.t. har 4 modtagerklasser vil der være behov for at oprette yderligere en modtagerklasse, der kan rumme 12 elever. Det betyder, at udgiften vil kræve en bevilling, mens finansieringen først kan aflæses ved udligning 2 år efter. På boligområdet vil der være et investeringsbehov til køb af boliger, med en højere udgift end det særlige integrationstilskud på 1,3 mio. kr. kan dække. Finansiering af integrationsområdet Udgangspunktet er, at staten dækker kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge. Der er nedenstående oversigt skitseret de forskellige udgifter og finansieringsformer. Lands- og hovedstadsudligningen Flygtninge, indvandrere mv. indgår i beregningen af de almindelige udligningsordninger (landsog hovedstadsudligningen). De indgår i det samlede indbyggertal og antallet af flygtninge og indvandrere indgår som et særligt kriterie i de socioøkonomiske kriterier Udgifter til Integrationsprogrammer, introduktionsforløb under integrationsprogrammet Finansieres ved Løbende refusion af 50 % af driftsudgifterne inden for et rådighedsbeløb på kr. pr. år til integrationsprogrammer. Resultatstilskud på kr. pr. person når en flygtning eller familiesammenført: Kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder Påbegynder en studie- og kompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og er berettiget til SU. Et resultatstilskud på kr. pr. personer, når en flygtning eller familiesammenført: Består den afsluttende prøve i dansk inden for en 5-årig periode 6

7 Forsørgelsesydelser og hjælp i særlige tilfælde: Start, etablering, transport 50 % refusion af udgifter til kontanthjælp. De øvrige 50 % af udgifterne finansieres af budgetgarantien. Det betyder at kommunerne under et få de øvrige 50 % af udgifterne dækket. Fordelingen af midlerne sker dog ikke iht. de afholdte udgifter, men efter bloktilskudsnøglen. Administrationsudgifter og sociale merudgifter i forbindelse med flygtninge og familiesammenførte, der er omfattet af et integrationsprogram. Et månedligt grundtilskud på kr. ( kr. årlig) for hver flygtning og familiesammenførte over 18 år For hvert uledsaget barn ydes et månedligt grundtilskud på kr. ( kr. årligt) indtil barnet er 18 år eller barnets forældre får ophold i landet. Merudgifter vedrørende flygtninge, indvandrere, familiesammenførte og efterkomme. Der er tale om generelle merudgifter ved folkeskoleundervisning, merudgifter til danskundervisning til voksne sociale og sundhedsmæssige udgifter til børn, dagpasning rådgivning, administration, bibliotek Kommunerne bidrager til ordningen efter indbyggertal og modtager tilskud afhængigt af deres andel af flygtninge, indvandrere og efterkommere i forhold til landets samlede antal flygtninge. Ligesom den generelle udligning vil disse tilskud også blive udbetalt med en forsinkelse. Halsnæs kommune modtager 15,9,mio. kr. i 2016, mens kommunes bidrag til ordningen er 22,7 mio.. Nettoudgiften er 6,6 mio. kr., hvilket skyldes at Halsnæs kommune har en lavere andel af flygtninge, indvandrere og efterkommere i forhold til landet generelt. Boliger Udgifter til boliger og midlertidige boligplaceringer Særtilskud i 2015 og 2016 på 2,1mio. kr., heraf de 1,3 mio. kr. til ekstra investeringstilskud, mens de 0,8 mio. kr. er beregnet til at dække øvrige merudgifter. Ved køb af boliger til boligplacering af flygtninge er der lånadgang til køb af bolig og indretning 7