DS 1140 Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol. Udkast

Transkript

1 DS 1140 Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol Udkast

2 DS 1140: 2018 Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol Indholdsfortegnelse Side Indhold Forord 4 Introduktion Anvendelsesområde Normative referencer Termer, definitioner, symboler og forkortelser Termer og definitioner Forudsætninger og specifikationer System til kvalitetsstyring Kvalitetsstyringssystem Kontrolplaner Acceptkriterier Bygherrens tilsyn Dokumentation for udførelse Generelt om kontrol Kontroltyper Konsekvensklasser r Kontrollantens kvalifikationer Kontrolprocessen Planlægning af kontrol Kontrolafsnit Kontrolplan Kontrolmetode Måleudstyr og måleproces Omfang af kontrol Dokumentation af kontrol Gennemførelse af kontrol Opfølgning på kontrol Kontroller Generelt Egenkontrol Projektmaterialet Den udførendes gennemgang af projektmaterialet Projektgennemgangsmøde Grænseflader Udførelsesgrundlag Materiale- og produktkontrol Modtagekontrol Kontrol under udførelsen Slutkontrol

3 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol 8 Biografi Anneks A Udførelsesstandarder A.1 Generelt A.2 Udførelsesstandarder for ikke-certificerede betonkonstruktioner A.3 Udførelsesstandarder for certificerede betonkonstruktioner A.4 Udførelsesstandarder for stålkonstruktioner A.5 Udførelsesstandarder for kompositkonstruktioner A.6 Udførelsesstandarder for trækonstruktioner A.7 Udførelsesstandarder for murværk A.8 Udførelsesstandarder for geoteknik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. A.9 Udførelsesstandarder for aluminiumskonstruktioner Anneks B Kontrolemner og omfang af almen uafhængig kontrol B.1 Kontrol af gennemgang af projektmateriale B.2 Kontrol af udførelsesgrundlag B.3 Kontrol af materialer og produkter B.4 Modtagekontrol B.5 Kontrol af udførelse B.6 Slutkontrol Anneks C Geometriske tolerancer C.1 Generelt C.2 Referencesystem C.3 Projektspecifikke tolerancer C.4 Kontrol af tolerancer C.6 Søjler og vægge, udførelsestolerancer C.7 Bjælker og dækkonstruktioner, udførelsestolerancer C.8 Tværsnit, udførelsestolerancer C.9 Understøtningsflader (på fundamenter), udførelsestolerancer C.10 Samlingselementer, udførelsestolerancer < 3

4 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Forord Denne standard, DS 1140, Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol, er udarbejdet af Dansk standard (DS) i samarbejde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST). Standarden er udarbejdet i regi af Eurocode Forum. I forbindelse med udarbejdelsen af standarden har der været nedsat en projektgruppe bestående af eksperter indenfor bærende konstruktioner. 4

5 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol Introduktion Formålet med denne standard er at angive krav til almen kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed i henhold til DS/EN 1990 anneks B.5. Formålet med kontrol af udførelsen af bærende konstruktioners er at kontrollere, at det udførte modsvarer det projekterede med hensyn til konstruktionens statiske sikkerhed. Denne standard omfatter alene almen kontrol af betydning for de bærende konstruktioners statiske sikkerhed. Denne standard dækker således ikke kontrol af æstetiske krav, som fx krav til overflader. For alle Eurocodes og en række standarder gælder, at der eksisterer supplerende nationale bestemmelser, der gælder i sammenhæng med den enkelte Eurocode og standard. I denne standard angives ved reference alene titlen på den europæiske norm eller standard, hvorved denne skal læses som såvel den europæiske norm eller standard som det tilhørende nationale anneks. Fx dækker DS/EN 1990 over såvel DS/EN 1990 som DS/EN 1990 DK NA og DS/EN dækker over såvel DS/EN som DS Denne standard vedrører alene bærende konstruktioner, hvorfor ordet konstruktion i denne standard som en simplifikation anvendes i betydning af en bærende konstruktion. Figur 1 giver et overblik over de bestemmelser, der gælder for kontrol af udførelse af bærende konstruktioner i Danmark. Figur 1 Bestemmelser for kontrol af udførelse I henhold til DS/EN 1990 DK NA anneks B5 opdeles kontroller i almen kontrol og særlig kontrol. Kontroltyperne opdeles i egenkontrol, uafhængig kontrol og tredjepartskontrol. Denne standard omhandler alene egenkontrol og uafhængig kontrol. Medmindre egenkontrol er specifikt nævnt, gælder bestemmelserne i denne standard for de uafhængige kontroller. Det er den udførende, der har ansvaret for den uafhængige kontrol, med mindre andet er aftalt. 5

6 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Almen kontrol er en kontrol, der altid skal gennemføre i forbindelse med udførelsen af en konstruktion. Dette gælder såvel i forhold til krav i denne standard som andre gældende udførelsesstander, fx DS/EN og DS/EN Der er kun krav om dokumentation for de uafhængige kontroller. Gennemførelsen af kontrollen dokumenteres ved kontrolrapporter. Kontrolrapporterne for den almene kontrol afleveres til bygherre ved bygværkets aflevering med mindre andet er angivet i projektmaterialet. Særlig kontrol er en supplerende kontrol. Særlig kontrol af udførelse gennemføres for konstruktioner eller konstruktionsdele, som er særligt vanskelige at udføre eller særligt væsentlige for bygværkets funktion, sikkerhed eller holdbarhed. Særlig kontrol er beskrevet i DS/EN 1990 anneks B.5 og SBi-anvisning 271, Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner, hvortil der henvises for yderligere information. Den bygværksprojekterende administrerer de særlige kontroller. Den udførendes kontrol kan omfatte andre kontroller end de nævnte, fx kontrolkrav fra bygherre og den udførendes egne kontroller. Bygherre kontroller vil for eksempel kunne være funktionelle krav for sammenbygning af bygningsdele, mens den udførendes kontroller typisk er kontroller, hvor virksomheden ud fra egne risici vurderer, at der er behov for supplerende kontroller, fx en ekstraordinær kontrol af fugearmering og udstøbning af fuger. Det bemærkes, at disse kontroller ikke må forveksles med den udførendes egenkontrol, som altid skal gennemføres. Den udførendes kontrol kan således opdeles i: Almen kontrol iht. DS/EN 1990 anneks B.5 Særlig kontrol iht. DS/EN 1990 anneks B.5 Bygherrens krav til kontroller Den udførende virksomheds egne kontroller Det anbefales, at der arbejdes efter individuelle kontrolplaner for de fire forskellige kontroller af hensyn til kontrollernes forskellige juridiske status og dokumentationskrav. Kontrollen styres ved inddeling af konstruktionen i kontrolafsnit. Kontrollen i de enkelte kontrolafsnit styres ved kontrolplaner. Der skal udarbejdes kontrolplaner ud fra krav til almene kontroller som angivet i denne standard og andre udførelsesstandarder, projektmaterialet, udførelsesgrundlaget og den udførendes system for kvalitetsstyring. Det skal sikres, at kontrolplanerne følges. Den bygværksprojekterende har ansvaret for kontrolplaner for de særlig kontroller, og disse vil være en del af projektmaterialet. Den bygværksprojekterende fastsætter bygværkets konsekvensklasse og udførelsesklasse. Benyttes forskellige udførelsesklasser og konsekvensklasser for et bygværks konstruktioner skal dette fremgå eksplicit. Konsekvensklassen afgør krav til kvalitetssikring og kontroltype. n afgør omfanget af kontrollen. Ud over ovennævnte kontroller, der typisk gennemføres af den udførende, kan der være andre aktører, der kontrollerer udførelsen. Dette gælder for de særlige kontroller for ekstra høj konsekvensklasse (CC3+), hvor kontrollen ikke blot skal gennemføres af den udførende, men også af en tredjepartskontrollant, som angivet i DS/EN 1990 anneks B5. Derudover kan bygherre gennemføre sine egne kontroller (normalt kaldet fagtilsyn), der udføres af en anden aktør end den udførende. Disse bygherre kontroller ændrer ikke ved krav og omfang af de kontroller, den udførende skal udføre. 6

7 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol 1 Anvendelsesområde Denne standard fastsætter rammen for den almene kontrol iht. DS/EN 1990 anneks B5, der gennemføres som en del af udførelsesprocessen, uanset hvor udførelsen finder sted. Standarden omfatter alene almen kontrol af betydning for de bærende konstruktioners statiske sikkerhed. Standarden omhandler ikke krav til særlig kontrol, kontrol af æstetiske krav, som fx krav til overflader eller anden kontrol, fx bygherres krav til kontrol eller den udførendes egne kontroller. For kontrol af stilladser, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser, henvises til specielle krav for disse, se DS For fremstilling af konstruktionsdele med attesteringsniveau AVCP 1+, 1 og 2+ gælder alene reglerne angivet i de relevante produktstandarder. Afgrænsning i forhold til udførelsesstandarder fremgår af Anneks A 2 Normative referencer DS/EN 1990, Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1990 DK NA Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner 3 Termer, definitioner, symboler og forkortelser 3.1 Termer og definitioner I dette dokument anvendes følgende termer og definitioner Bygværk Alt, der bygges eller er resultat af byggeaktivitet. [DS/EN 1990] Konstruktion (bærende konstruktion) Struktureret kombination af forbundne konstruktionsdele, der dimensioneres til at optage last og tilvejebringe fornøden stivhed. [SBi-anvisning 271] Bygningsdele, der dimensioneres til at optage last og har fornøden stivhed. [DS/EN 1990] Konstruktionsdel Fysisk del af en konstruktion. NOTE - Konstruktionsdele kan være opbygget af konstruktionsdele, der igen er opbygget af konstruktionsdele, fx at et gitterspær er en konstruktionsdel, ligesom en stang og en sømplade er en konstruktionsdel. [SBi-anvisning 271] Del af en konstruktion, fx søjle, bjælke, dæk, funderingspæl [DS/EN 1990] Bygherre Person eller organisation, der bestiller og betaler for et bygværk og i juridisk henseende har ansvaret for igangsætning og gennemførelse af et bygværk Bygværksprojekterende 7

8 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Den aktør, der forestår projekteringen af det samlede bygværk bortset fra de konstruktionsafsnit, der forestås af de afsnitsprojekterende. Den bygværksprojekterende samler og koordinerer den statiske dokumentation for hele bygværket, så det udgør et hele. (SBi-anvisning 271) Projekterende Afsnitsprojekterende Den aktør, der forestår projekteringen af en eller flere konstruktionsafsnit af et bygværk Udførende Den virksomhed, der forestår udførelsen af et bygværk eller dele heraf Byggeledelsen Ledelse af byggearbejde (forslag) Udførelse Alle aktiviteter under den fysiske frembringelse af bygværket, herunder indkøb, tilsyn, tilsyn og kontrol samt dokumentation heraf. [DS/EN 1990] NOTE - Begrebet dækker arbejde på byggepladsen; det kan også betegne fremstilling af komponenter uden for byggepladsen og den efterfølgende montering på byggepladsen Konsekvensklasse Klasse, der anvendes til sikkerhedsdifferentiering af bygværkers konstruktioner i forhold til konsekvens af svigt Klasse, der anvendes til differentiering af krav til udførelse, herunder kontrol, af konstruktioner. klassificeret sæt af krav, der er specificeret for udførelsen af arbejdet som helhed, af en enkelt komponent eller af en del af en komponent [DS/EN ] Kravsæt, der er opstillet i klasser, og som er angivet til udførelsen af konstruktionerne som en helhed eller af en enkelt del af arbejdet. [DS/EN 13670] Kontrol Evaluering af overensstemmelse ved observation og bedømmelse ledsaget af måling eller prøvning, hvor det er relevant. [DS/EN ISO 9000] Kontrolafsnit Konstruktion opdelt i afsnit, der udgør udfaldsrum for kontrol Kontroltype Klassificering af kontrol i forhold til hvem, der udfører kontrollen. NOTE - Der anvendes følgende kontroltyper; Egenkontrol, Uafhængig kontrol og Tredjepartskontrol Egenkontrol Kontrol udført af den person, der har forestået udførelsen af arbejdet. [DS/EN 1990 anneks B5] Uafhængig kontrol 8

9 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol Kontrol udført af en person, der ikke har medvirket ved udførelsen af bygværket, udførelsesgrundlaget eller udførelsesdokumentation. Kontrollen kan udføres af den udførende organisation som en del af en intern systematisk kontrol. [DS/EN 1990 DK NA anneks B5 DK NA] Tredjepartskontrol Kontrol udført af person, der hverken direkte eller indirekte er juridisk eller økonomisk forbundet med de organisationer, som har medvirket ved udførelsen af bygværket. [DS/EN 1990 anneks B5] Almen kontrol Den kontrol, der altid skal gennemføres i forbindelse med opførelse af et bygværks konstruktioner Særlig kontrol Kontrol af projektspecifikke forhold, der er af særlig betydning for sikkerheden af de kritiske dele af de bærende konstruktioner Kontrolrapport Rapport, der dokumenterer resultatet af en kontrol Statisk kontrolrapport-udførelse Rapport, der indeholder dokumentationen for resultatet af kontrol af udførelsen i henhold til BR18 og SBi-anvisning Kontrolplan Plan der beskriver en kontrol, fx hvad der skal kontrolleres, hvor meget der skal kontrolleres, hvordan der skal kontrolleres og acceptkriterier Acceptkriterie Udfaldskrav Krav som det udførte skal leve op til for at kunne accepteres at være i overensstemmelse med forventningerne Kvalitetsstyringssystem Metoder og aktiviteter, som anvendes af en virksomhed til at sikre kvalitet og opfyldelse af krav Kvalitetsplan Specifikation af, hvilke procedurer og tilhørende ressourcer der skal anvendes hvornår og af hvem til kvalitetssikring af et specifikt projekt Projektspecifikke forskrifter Teknisk specifikation, der gælder specifikt for et aktuelt projekt (forslag) Statisk dokumentation Den dokumentation, der samlet dokumenterer en konstruktions egenskaber og forløbet af den projektering og udførelse, der leder til konstruktionen. (SBi-anvisning 271) Projektmateriale 9

10 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Materiale, der beskriver de projekterede konstruktioner, og som danner grundlag for udførelsen, fx i form af tegninger, modeller, tidsplan og beskrivelse Udførelsesgrundlag Den udførendes grundlag for udførelsen af konstruktionerne, fx i form af arbejdstegninger og -instruktioner Forhåndsdokumentation Kontrol af dokumentation, der foretages inden bestilling/indkøb, fx af materialer og produkter Identifikationskontrol Kontrol af, om de oplysninger, der fremgår af de dokumenter, der ledsager materialer og produkter, fx følgesedler, er i overensstemmelse med forhåndsdokumentation eller projektmaterialet Tolerance Acceptabel grænse for afvigelse fra et kriterie, fx geometrisk Kvalifikation Færdigheder opnået gennem uddannelse Kompetence Færdigheder opnået gennem erfaring med og anvendelse af viden. 4 Forudsætninger og specifikationer 4.1 System til kvalitetsstyring Den udførende skal have et system for kvalitetsstyring til sikring af kvaliteten af de udførte konstruktioner. Systemet for kvalitetsstyring skal sikre at: konstruktionerne udføres i overensstemmelse med projektmaterialet og udførelsesgrundlaget. personalet har den fornødne oplæring og træning foreskrevne kontroller gennemføres Kravene til system for kvalitetsstyring afhænger af konsekvensklassen og fremgår af tabel 1. Tabel 1. Retningslinjer for kvalitetsstyring [DS/EN 1990 anneks B.5] Konsekvensklass e CC1 Krav til kvalitetsstyring Udførendes eget system for kvalitetsstyring CC2 Udførendes dokumenterede system for kvalitetsstyring + projektspecifikke forskrifter og kontrolplan CC3 Som CC2 10

11 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol CC3+ Som CC2 NOTE 1 Udførendes system for kvalitetsstyring er det system, som den udførende anvender til at sikre kvaliteten af udførelsen. NOTE 2 Et dokumenteret system for kvalitetsstyring kan være i henhold DS/EN ISO 9001: Kvalitetsstyringssystem Udførelse af konstruktioner i konsekvensklasse CC2, CC3 og CC3+ kræver, at den udførende har et dokumenteret system for kvalitetsstyring. Kvalitetsstyringssystemet skal være dokumenteret i form af en samling af dokumenter, der på en systematisk og overskuelig måde redegør for procedurer, instruktioner og forholdsregler. Kvalitetsstyringssystemet for et projekt bør som minimum indeholde: Beskrivelse af virksomhedens arbejdsområde Organisationsplan med ansvar og beføjelser for personer, der leder, udfører og verificerer arbejder, herunder et register over personalets kvalifikationer Procedure for gennemgang af projektmateriale Procedure for udarbejdelse af udførelsesgrundlag Procedure for indkøb af materialer, produkter, konstruktionsdele og materiel Procedure for udførelse, herunder instrukser for kritiske arbejder Procedure for dokumentation af egenskaber for materialer, produkter og udførelse Procedurer for distribution og håndtering, herunder styring af revisioner, af udførelsesgrundlag Procedure for foreskrevne kontroller, herunder egenkontroller Kontrolplaner Plan over hvem der har bemyndigelse til at fortage uafhængig kontrol Procedure for behandling af afvigelser Procedure for håndtering af underleverandører, herunder kontrol 4.3 Kontrolplaner En kontrolplan skal fastlægge strukturen for kontrolarbejdet. Kontrollen bør som minimum forholde sig til følgende emner: Emne for kontrol, dvs. hvad der skal kontrolleres Konstruktionsdele som skal kontrolleres 11

12 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Grundlag for kontrol, fx henvisning til tegning eller beskrivelse Omfang af kontrol, dvs. hvor meget der skal kontrolleres. Omfang af kontrol opgøres tælleligt Kontrolmetode, dvs. hvordan der kontrolleres Acceptkriterier, dvs. de kriterier kontrolresultaterne skal opfylde Tidspunkt for kontrol Omfang af og krav til dokumentation Opfølgning på afvigelser, dvs. hvorledes der følges op på afvigelser. Kontrollen bør specificeres ved hjælp af kontrolpunkter. For hvert kontrolpunkt angives ID og titel for kontrolpunktet. 4.4 Acceptkriterier Krav om kontrol af en konstruktion eller konstruktionsdel skal følges af et acceptkriterium. Acceptkriterier fremgår af projektmaterialet og gældende udførelsesstandarder. NOTE Liste over udførelsesstandarder fremgår af anneks A. Acceptkriterier opstilles med det formål at opnå overensstemmelse mellem forventninger til konstruktionen og konstruktionsdelene og det faktisk udførte. Acceptkriterier skal altid være entydige og målbare. 4.5 Bygherrens tilsyn Bygherrens tilsyn er ikke inden for rammerne for denne standard. NOTE - Bygherrens tilsyn er et ekstra tilsyn, der ikke ændrer på krav om kontrol i henhold til denne standard. 4.6 Dokumentation for udførelse Dokumentation for udførelse er ikke inden for rammerne for denne standard. For dokumentation af kontrol henvises til punkt 6.7. NOTE 1 - Den udførende dokumenterer udførelsen. Dokumentation for udførelse omfatter fx dokumentation for anvendte materiale og produkter. Krav og omfang af dokumentation specificeres af den bygværksprojekterende. NOTE 2 - Det fremgår af SBi- anvisning 271 hvordan dokumentationen skal håndteres 5 Generelt om kontrol 5.1 Kontroltyper Kontroltypen er bestemt af hvem, der udfører kontrollen. Der skelnes mellem tre kontroltyper: 12 Egenkontrol Uafhængig kontrol

13 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol Tredjepartskontrol Egenkontrol gennemføres af den person, der har udført arbejdet. Uafhængig kontrol af en konstruktion gennemføres af en person, der ikke har medvirket ved udførelsen af bygværket. Den uafhængige kontrol kan gennemføres af en person, der er ansat indenfor samme organisation som den, der har udført konstruktionen. Tredjepartskontrol udføres af en organisation eller en person, der hverken direkte eller indirekte er juridisk eller økonomisk forbundet med den eller de organisationer, der har medvirket ved udførelsen af bygværket. 5.2 Konsekvensklasser Bygværkets konsekvensklasse bestemmer hvilken kontroltype, der skal anvendes. NOTE 1 - Konsekvensklassen kan relatere sig til konstruktionen i sin helhed eller til de konstruktionsafsnit konstruktionen er opdelt i. Konsekvensklasser fremgår af projektmaterialet NOTE 2 - Konsekvensklasser fastlægges af den bygværksprojekterende. Tabel 2 viser krav til kontroltype afhængig af konsekvensklassen. Tabel 2 Minimumskrav til kontroltype afhængig af konsekvensklasse Konsekvensklasse Uafhængig kontrol Tredjepartskontrol CC1 - - CC2 X 1 CC3 X CC3+ X X 2 1Den uafhængige kontrol af udførelsesgrundlaget skal gennemføres af en person, der ikke medvirker ved udførelsen af bygværket. For udførelsen kan den uafhængige kontrol udføres af personer, der blot ikke har medvirket ved udførelsen af det pågældende kontrolafsnit. 2Omfatter alene kontrol af dokumentation for uafhængig kontrol Bygningsejeren udpeger tredjepartskontrollanten. 5.3 r r fastlægger acceptkriterier og kontrolomfang. Der skelnes mellem tre udførelsesklasser: EXC1 EXC2 13

14 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed EXC3. n kan relatere sig til konstruktionen som helhed eller til de enkelte konstruktionsdele. n fremgår af projektmaterialet. 5.4 Kontrollantens kvalifikationer Det forudsættes, at de personer, der udfører kontrol, har de fornødne kvalifikationer og kompetencer. Dokumentation herfor skal kunne fremvises ved forespørgsel. 6 Kontrolprocessen Den udførendes kontrolproces består af fire faser Planlægning af kontrol Gennemførelsen af kontrol Dokumentation af kontrol Opfølgning på kontrol. 6.1 Planlægning af kontrol Inden udførelse af en konstruktion påbegyndes planlægges kontrolprocessen. Dette omfatter blandt andet: Egenkontrol (Se kapitel 7.2) Inddeling af konstruktionen i kontrolafsnit (Se kapitel 6.2) Udarbejdelse af kontrolplaner (Se kapitel 6.3) Dokumentation af kontrol (Se kapitel 6.7) 6.2 Kontrolafsnit Konstruktioner opdeles i kontrolafsnit afhængigt af konstruktionens størrelse. Kontrolafsnittenes størrelse fastlægges således, at materialeegenskaber og produktionsbetingelser er ensartede inden for kontrolafsnittet. Kontrolafsnit opdeles efter konstruktionstyper, omfang og udførelsestidspunkt. Konstruktionstyper er ensartede konstruktionsdele, som fx ensartede søjler, bjælker eller plader udført i samme materiale. Omfang er antal, mængde målt ved fx areal og rumfang, eller et udsnit af en konstruktion fx en etage, idet et kontrolafsnit skal have et begrænset omfang. Et kontrolafsnit udføres indenfor en sammenhængende produktionsperiode med en varighed på maksimalt 4 uger med mindre der redegøres herfor. 14

15 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol 6.3 Kontrolplan Kontrolplan for almen kontrol udarbejdes ud fra: Konsekvensklasse og udførelsesklasse Denne standard, DS 1140, kontrol af udførelse af bærende konstruktioner Almen kontrol Udførelsesstandarder i henhold til anneks A 6.4 Kontrolmetode Det skal fremgå af kontrolplanen hvilken kontrolmetode, der skal anvendes for det enkelte kontrolpunkt. Kontrolmetoder er fx følgende: Visuel kontrol Måling Prøvning Gennemsyn af dokumentation Kontrollen kan ske ved stikprøveudtagning. 6.5 Måleudstyr og måleproces Verifikation ved måling og prøvning skal foretages med kalibreret udstyr, og der skal foreligge dokumentation for kalibrering svarende til de krav, der knytter sig til udstyret. De personer der anvender et udstyr skal have de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige for anvendelse af udstyret. 6.6 Omfang af kontrol Konstruktionens udførelsesklasse bestemmer omfanget og dybden af kontrollen. Minimumskrav til omfang fremgår af anneks B. Der skal udføres egenkontrol på alle konstruktionsdele i alle udførelsesklasser. 6.7 Dokumentation af kontrol Dokumentation for resultatet af en kontrol samles i en kontrolrapport. For hvert kontrolpunkt angives: ID og titel for kontrolpunktet Emne for kontrol, dvs. hvad der er kontrolleret Hvilke konstruktionsdele der er kontrolleret. Grundlag for kontrol, fx henvisning til tegning eller beskrivelse Omfang af kontrol, dvs. hvor meget der er kontrolleret Kontrolmetode, dvs. hvordan der er kontrolleret Angivelse af om acceptkriterier er overholdt Tidspunkt for kontrol Hvem har foretaget kontrol Afvigelser fundet ved kontrol 15

16 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Opfølgning på afvigelser Kontrollens resultat afhænger af kontrolmetoden og kan være bilagt billeddokumentation, måleskemaer eller prøvningsrapporter. Kontroller kan med fordel dokumenteres skematisk eller i en database. 6.8 Gennemførelse af kontrol Egenkontrol gennemføres i forbindelse med arbejdets udførelse. Den uafhængige kontrol gennemføres i overensstemmelse med kontrolplanerne, og kontrollen udføres, når de udførende færdigmelder et arbejde for uafhængig kontrol. Den uafhængige kontrol efterfølges af eventuel tredjepartskontrol og bygningsejerens kontrol, hvor det er foreskrevet. 6.9 Opfølgning på kontrol Hvis der ved en kontrol påvises afvigelser, skal der iværksættes en korrigerende handling, der sikrer, at konstruktionen opfylder acceptkriterierne. Konstruktionen kan udbedres, så acceptkriterierne er opfyldt. Anvendes denne fremgangsmåde, skal der gennemføres en fornyet kontrol. I det tilfælde, hvor en konstruktion ikke i alle detaljer kan udbedres svarende til projektmaterialet skal byggeledelsen, den projekterende og den bygværksprojekterende involveres i løsningen af afvigelsen, og løsningen skal være godkendt af den projekterende. Udbedringen skal beskrives, og der gennemføres en kontrol af udbedringen. 7 Kontroller 7.1 Generelt Generelt gælder, at der altid skal udføres visuel kontrol af, hvorvidt acceptkriterier er overholdt. Hvis der er tvivl om, acceptkriterier er overholdt, skal der kontrolleres ved måling. Krav til kontrol gælder uanset, hvor udførelsen sker. For fremstilling af CE-mærkede konstruktionsdele med attesteringsniveau AVCP 1+, 1 og 2+ gælder alene reglerne angivet i de relevante harmoniserede produktstandarder. Hvis der ved kontrol konstateres fejl inden for et kontrolafsnit, kontaktes byggeledelsen med henblik på aftaler for den fremtidige kontrol, fx udtrykt ved forøget kontrolfrekvens og tidsperiode herfor. Omfang af kontrol fremgår af anneks B. 7.2 Egenkontrol Alle arbejder og konstruktionsdele underlægges egenkontrol. Kontrollen gennemføres dels løbende og dels, når konstruktionen er færdig og eventuel færdigmeldes for uafhængig kontrol. Egenkontrollen udføres af de, der har medvirket ved udførelsen. 16

17 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol Egenkontrollens formål er at sikre, at udførelsen opfylder acceptkriterierne i udførelsesgrundlaget og projektmaterialet, således at de fejl og mangler, der findes ved de øvrige kontroller, minimeres. Egenkontrol bør som minimum omfatte en visuel kontrol. De steder, der visuelt har den største afvigelse, måles og sammenholdes med acceptkriterier. For kritiske dele gennemføres målinger, der dokumenterer, at acceptkriterier er opfyldt. Kritiske dele er fx de i kapitel 7.8 angivne forhold. 7.3 Projektmaterialet Projektmaterialet skal være så beskrivende i forhold til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, at den udførende ved sin planlægning af arbejderne kan tage højde for de risici, der er ved arbejdet Den udførendes gennemgang af projektmaterialet Projektmaterialet gennemgås med henblik på at vurdere: om konstruktionen er bygbar, dvs. den kan udføres i praksis at udførelsen kan ske ved overholdelse af arbejdsmiljømæssige regler at tegninger, modeller og beskrivelser, indeholder tilstrækkelig information til at konstruktionen kan udføres i overensstemmelse hermed Projektgennemgangsmøde Bygherren skal indkalde til et projektgennemgangsmøde eller projektgennemgangsmøder. Projektgennemgangsmødet skal gennemføres inden udførelse påbegyndes, og efter den udførende har kontrolleret projektmaterialet. På projektgennemgangsmødet skal den projektende redegøre for de risici, herunder arbejdsmiljøforhold, og særlige udfordringer, der er knyttet til projektet. Den udførende fremlægger resultatet af den udførendes gennemgang af projektmaterialet. Hvis den udførende har forslag til væsentlige ændringer i projektmaterialet, skal det fremlægges på projektgennemgangsmødet. 7.4 Grænseflader Hvis konstruktion via en grænseflade skal bygges sammen med en konstruktion, der enten er eksisterende eller er udført i en anden entreprise, skal det kontrolleres, at forudsætningerne for en korrekt sammenbygning er tilstede inden udførelsen påbegyndes. 7.5 Udførelsesgrundlag Før udførelse skal det kontrolleres, at udførelsesgrundlaget er i overensstemmelse med projektmaterialet. 7.6 Materiale- og produktkontrol Materiale- og produktkontrol er en kontrol af, at dokumentationen for materialer og produkter, der bestilles/indkøbes, er i overensstemmelse med krav i projektmaterialet. Kontrollen sker normalt af en forhåndsdokumentation inden bestilling/indkøb. 17

18 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Kontrollen gælder også for CE-mærkede produkter. NOTE 1 - I det tilfælde, hvor en byggevare er omfattet af en harmoniseret standard skal det kontrolleres om byggevaren er CE-mærket. NOTE 2 Dokumentation omfatter overensstemmelseserklæringer, inspektionscertifikater, prøvningsrapporter, mm. 7.7 Modtagekontrol Det skal kontrolleres, at følgesedler svarer til det bestilte. Inden modtagelse skal der foretages en visuel kontrol for fejl og mangler. Der suppleres eventuelt med måling. NOTE 1 Ved modtagelsen bør følgesedlen kontrolleres forud for aflæsning. NOTE 2 Modtagekontrollen kan dokumenteres ved kopi af følgeseddel med kvittering. NOTE 3 I det tilfælde, hvor en byggevare er omfattet af en harmoniseret standard skal det kontrolleres om byggevaren er mærket. 7.8 Kontrol under udførelsen Inden materialer og produkter anvendes, skal det kontrolleres, om de er håndteret og opbevaret under betingelser, der er i overensstemmelse producentens angivelser. Herunder at materialer og produkter ikke har synlige fejl som følge af opbevaring og transport, og at materialer og produkters fugtindhold ikke er for højt. Fugtindholdet kontrolleres ved måling. Under udførelsen skal gennemføres tilstrækkelig kontrol til at sikre, at konstruktion er udført i overensstemmelse med udførelsesgrundlaget/projektmaterialet. Under udførelsen skal følgende kontrolleres, hvor det er relevant: Fremstillede konstruktionsdeles dimensioner Konstruktionsdeles tilstand, fx i forhold til korrosionsbeskyttelse, rust, renhed, afskalninger og revner Midlertidige understøtningers udformning og funktion Midlertidig stabilitet og fastholdelse af konstruktion eller konstruktionsdele Understøtningers tilstand og placering før montage Konstruktionsdeles placering, såvel når den indgår i en anden konstruktionsdel som ved montage Vederlagsforhold og kontaktflader konstruktionsdele, der skal sikre konstruktionens sammenhæng og stabilitet, fx forbindelsesjern, vindkryds, beslag, inserts, afstivninger og lokale forstærkninger Samlingernes og fastgørelsernes udførelse og tilstand fx antal søm, bolte, hulstørrelser, udfyldning, indbyrdes afstande og afstande til ende og kant Grundlag for fjernelse af midlertidig fastholdelse. NOTE Det bemærkes at en konstruktionsdel ikke blot skal opfattes som den færdige konstruktionsdel, men også de konstruktionsdele, der indgår heri. Fx er en betonsøjle en konstruktionsdel, samtidig med at armeringen også er en konstruktionsdel. 18

19 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol 7.9 Slutkontrol Før aflevering skal der gennemføres en slutkontrol af den færdige konstruktion, der primært består af en overordnet visuel vurdering af følgende: 8 Biografi - konstruktionens udførelse. - konstruktionens dimensioner. - Konstruktionens placering - konstruktionens funktion, fx i forhold til tilstand, store deformationer, revner, tegn på overbelastning mm. SBi anvisning

20 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Anneks A (Normativt) Udførelsesstandarder A.1 Generelt For en række konstruktionsmaterialer eksisterer der udførelsesstandarder. Disse er angivet efterfølgende. Generelt gælder, at denne standard gælder i sammenhæng med de angivne udførelsesstandarder. Hvor der er overlappende bestemmelser, gælder i udgangspunktet bestemmelserne i nedenfor angivne standarder. r anvendes ikke ensartet i denne standard og de angivne standarder, hvorfor der er en beskrivelse af hvorledes udførelsesklasser anvendes på tværs af standarderne. A.2 Udførelsesstandarder for ikke-certificerede betonkonstruktioner En ikke-certificeret betonkonstruktion er en betonkonstruktion, der ikke er omfattet af en harmoniseret produktstandard eller underlagt en 3.-parts-overvågning i henhold til DS/EN 13369, anneks E. Udførelse af betonkonstruktioner, der er ikke-certificeret, skal ske i henhold til: DS/EN 13670, Udførelse af betonkonstruktioner DS 2427, Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN i Danmark DS/EN anvender 3 udførelsesklasser, som betegnes udførelsesklasse 1, 2 og 3. Sammenhængen mellem udførelsesklasserne i DS 1140 og udførelsesklasserne i DS/EN er at: EXC1 svarer til udførelsesklasse 1, udførelsesklasse EXC2 svarer til udførelsesklasse 2, og udførelsesklasse EXC3 svarer til udførelsesklasse 3. A.3 Udførelsesstandarder for certificerede betonkonstruktioner En certificeret betonkonstruktion er en betonkonstruktion, der er omfattet af en harmoniseret produktstandard eller underlagt en 3.-parts-overvågning i henhold til DS/EN 13369, anneks E. Udførelse af betonkonstruktioner, der er ikke-certificeret, skal ske i henhold til: DS/EN 13369, Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter Gældende harmoniseret standard For fremstilling af CE-mærkede konstruktionsdele med attesteringsniveau AVCP 1+, 1 og 2+ gælder alene reglerne angivet i de relevante produktstandarder. 20

21 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol A.4 Udførelsesstandarder for stålkonstruktioner Udførelse af stålkonstruktioner skal ske i henhold til: DS/EN , Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner Del 2: Tekniske krav til stålkonstruktioner DS/EN anvender 4 udførelsesklasser, som betegnes udførelsesklasse EXC1, EXC2, EXC3, EXC4. For sammenhæng mellem udførelsesklasserne i DS 1140 og udførelsesklasserne i DS/EN gælder at: EXC1 svarer til udførelsesklasse EXC1, udførelsesklasse EXC2 svarer til udførelsesklasse EXC2, og udførelsesklasse EXC3 svarer til udførelsesklasse EXC3 og EXC4. A.5 Udførelsesstandarder for kompositkonstruktioner Udførelse af kompositkonstruktioner, skal ske i henhold til: DS/EN 13670, Udførelse af betonkonstruktioner DS 2427, Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN i Danmark DS/EN , Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner Del 2: Tekniske krav til stålkonstruktioner DS/EN anvender 3 udførelsesklasser, som betegnes udførelsesklasse 1, 2 og 3. Sammenhængen mellem udførelsesklasserne i DS 1140 og udførelsesklasserne i DS/EN er at: EXC1 svarer til udførelsesklasse 1, udførelsesklasse EXC2 svarer til udførelsesklasse 2, og udførelsesklasse EXC3 svarer til udførelsesklasse 3. DS/EN anvender 4 udførelsesklasser, som betegnes udførelsesklasse EXC1, EXC2, EXC3, EXC4. For sammenhæng mellem udførelsesklasserne i DS 1140 og udførelsesklasserne i DS/EN gælder at: EXC1 svarer til udførelsesklasse EXC1, udførelsesklasse EXC2 svarer til udførelsesklasse EXC2, og udførelsesklasse EXC3 svarer til udførelsesklasse EXC3 og EXC4. A.6 Udførelsesstandarder for trækonstruktioner En certificeret trækonstruktion er en trækonstruktion, der er omfattet af en harmoniseret produktstandard eller underlagt en 3.-parts-overvågning. Udførelse af trækonstruktioner, der er ikke-certificeret, skal ske i henhold til DS For fremstilling af CE-mærkede konstruktionsdele med attesteringsniveau AVCP 1+, 1 og 2+ gælder alene reglerne angivet i de relevante produktstandarder. 21

22 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed A.7 Udførelsesstandarder for murværkskonstruktioner Udførelse af murværkskonstruktioner, der er ikke-certificeret, skal ske i henhold til DS A.8 Udførelsesstandarder for aluminiumskonstruktioner Udførelse af aluminiumskonstruktioner skal ske i henhold til: DS/EN , Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner Del 3: Tekniske krav til aluminiumskonstruktioner DS/EN anvender 4 udførelsesklasser, som betegnes udførelsesklasse EXC1, EXC2, EXC3, EXC4. For sammenhæng mellem udførelsesklasserne i DS 1140 og udførelsesklasserne i DS/EN gælder at: EXC1 svarer til udførelsesklasse EXC1, udførelsesklasse EXC2 svarer til udførelsesklasse EXC2, og udførelsesklasse EXC3 svarer til udførelsesklasse EXC3 og EXC4. 22

23 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol Anneks B (normativ) Kontrolemner og omfang af almen uafhængig kontrol Dette anneks indeholder kontrolemner og omfang for uafhængig kontrol for de enkelte udførelsesklasser. IK i tabellen betyder: Intet specifikt krav. B.1 Kontrol af gennemgang af projektmateriale Kontrolemner og omfang for kontrol af projektmaterialet er angivet i tabel B.1. Tabel B.1 Gennemgang af projektmateriale Emne EXC1 EXC2 EXC3 Tegninger, modeller og beskrivelser Kontrol omfatter en kontrol af om: gennemgangen har sikret at tegninger, modeller og beskrivelser indeholder tilstrækkelig information til at konstruktionen kan udføres i overensstemmelse hermed. Kontrol af om gennemgangen er udført. egenkontrollen er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl. B.2 Kontrol af udførelsesgrundlag Kontrol emner og omfang for kontrol af udførelsesgrundlag er angivet i tabel B.2. Tabel B.2 Kontrol af udførelsesgrundlag Emne EXC1 EXC2 EXC3 Arbejdstegninger, instrukser mm. Kontrol omfatter: udførelsesgrundlag indeholder tilstrækkelig og korrekt information til at konstruktionen kan udføres i overensstemmelse hermed. 23

24 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed udførelsesgrundlag er i overensstemmelse med projektmaterialet egenkontrol er udført egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl. Der skal udarbejde en redegørelse for valget af de udvalgte dele. B.3 Kontrol af materialer og produkter Kontrol emner og omfang af kontrol for materiale og produkter er angivet i tabel B.3. Tabel B.3 Kontrol af materiale og produkter Emne EXC1 EXC2 EXC3 Materialer og produkter Kontrol omfatter om: dokumentation for materialer og produkter, der bestilles/indkøbes, er i overensstemmelse med krav i projektmaterialet. egenkontrol er udført egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl B.4 Modtagekontrol Kontrolemner og omfang for modtagekontrol er angivet i tabel B.4. Tabel B.4 Modtagekontrol Emne EXC1 EXC2 EXC3 Modtage- kontrol Kontrollen omfatter om: Det leverede svarer til det bestilte (fx ved følgesedler svarer til det bestilte) 24

25 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol Det leverede er mærket tilstrækkelig under hensyn til entydighed og senere håndtering Det leverede ikke har synlige fejl og mangler egenkontrol er udført egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl. Der skal udarbejde en redegørelse for valget af de udvalgte dele. B.5 Kontrol af udførelse Kontrolemner og omfang for kontrol under udførelsen er angivet i tabel B.5. Kontrolemner og omfang for kontrol af interimsforanstaltning under udførelsen er angivet i tabel B.6. Tabel B.5 Kontrol af udførelse Emne EXC1 EXC2 EXC3 Transport og opbevaring på pladsen Kontrol omfatter en kontrol af om: - materialer og produkter håndteres og opbevares under betingelser, der ikke forringer produktets egenskaber (fx i overensstemmelse med producenten anvisninger). egenkontrol er udført egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl Tidligere udført konstruktion Kontrol omfatter: - Forudsætning for sammenbygning er tilstede (visuel) - Overfladebeskaffenhed (fx renhed, ruhed, planhed, fugt) - Vederlagsforhold fx lejeplader, ankre, dorne mv. - Geometriske mål (måling) 25

26 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed egenkontrol er udført egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl. Der skal udarbejde en redegørelse for valget af de udvalgte dele. Montage af præfabrikerede konstruktionsdele Kontrol omfatter: - placering og elementidentifikation er som foreskrevet (måling/visuel) - vederlagsdybder er som foreskrevet (måling) - Fastgørelser/svejsninger/fuger/sammenstøbninger er som foreskrevet (visuel/måling) egenkontrol er udført egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl. Der skal udarbejde en redegørelse for valget af de udvalgte dele. Udførelse af konstruktionsdele Kontrol omfatter: at konstruktionsdele som fx armering, byggesten, lægter, fastgørelsesbeslag, er placeret, fastgjort og justerer som foreskrevet (visuel/måling). - at samlinger er udført som foreskrevet (visuel/måling) placering er som foreskrevet (visuel/måling) - Fastgørelser/svejsninger/fuger/sammenstøbninger er som foreskrevet (visuel/måling) - Klimaforhold er som foreskrevet NOTE For konstruktionsdele underlagt en certificeringsordning med attesteringsniveau AVCP 1+, 1 og 2+ gælder alene reglerne angivet i de relevante produktstandarder. egenkontrol er udført egenkontrol er udført 26

27 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl. Der skal udarbejde en redegørelse for valget af de udvalgte dele. Tabel B.6 Kontrol af interimsforanstaltninger Emne EXC1 EXC2 EXC3 interimsforanstaltning : Understøtninger/ afstivninger og Fastgørelser Kontrol omfatter: Nødvendig understøtning som foreskrevet i producentens anvisninger (visuel) Opstilling og nedtagning som foreskrevet (visuel) Placering, stabilitet og excentriciteter (visuel/måling) Fastgørelsers styrke og placering (visuel) Midlertidige fastgørelser er fjernet efter brug (visuel) egenkontrol er udført egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl. Der skal udarbejde en redegørelse for valget af de udvalgte dele. B.6 Slutkontrol Kontrolemner og omfang for slutkontrol er angivet i tabel B.7. Tabel B.7 Slutkontrol Emne EXC1 EXC2 EXC3 Kontrol omfatter: 27

28 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Den færdige konstruktion - overordnede udførelse (visuel). - konstruktionens overordnede geometriske mål og placering (visuel) - konstruktionens overordnede funktion, tilstand, store deformationer, revner eller tegn på overbelastning. (visuel) egenkontrol er udført egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl egenkontrol er udført suppleret med kontrol af udvalgte dele, hvor der vurderes størst risiko for fejl. Der skal udarbejde en redegørelse for valget af de udvalgte dele. 28

29 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol Anneks C C.1 Generelt (Informativ) Geometriske tolerancer Dette anneks omfatter værdier for geometriske tolerancer, der er relevante for konstruktioners sikkerhed og bæreevne. Tolerancerne er angivet som tilladelige afvigelser fra den teoretiske geometri. Værdier for tolerancer for de enkelte materialer kan være angivet i relevante udførelsesstandarder. Hvis en geometrisk tolerance er anført i en udførelsesstandard, gælder denne. Hvor der ikke eksisterer værdier for tolerancer i udførelsesstandarder, gælder værdierne i tabellerne i dette anneks. Såfremt der er angivet en materialespecifik tolerance, gælder den fremfor den materiale uspecifikke tolerance. Målafsætninger skal udføres således, at fejlophobning undgås. De anførte tolerancer indeholder ikke bidrag fra elastiske deformationer, der skyldes komponenternes egenvægt eller andre belastning, temperatur og tidsafhængige virkninger. C.2 Referencesystem Tolerancer vedrørende position i planen refererer til hjælpelinjer i planen. Tolerancer vedrørende position i højden refererer til hjælpelinjer i højden, fx et overført fikspunkt. NOTE ISO indeholder vejledning til afsætning af hjælpelinjer. C.3 Projektspecifikke tolerancer Eventuelle krav til særlige tolerancer skal angives i projektmaterialet, og følgende oplysninger skal anføres: a) Skærpelser i forhold til de i denne standard anførte tolerancer b) Andre former for afvigelse, der skal kontrolleres, sammen med de angivne parametre og tilladte værdier c) Hvilke specifikke konstruktionsdele disse særlige tolerancer gælder for. NOTE- Særlige tolerancer kan være i forhold til indstøbte fastgørelser, overflader med kontakttyrk, fuger og svejsesømme, vederlag, afstivninger. C.4 Kontrol af tolerancer Kontrol af konstruktionen geometri skal være i overensstemmelse med systemet anført i DS/ISO til afsætning og kontrolmåling af konstruktioner. 29

30 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed Det skal kontrolleres at konstruktionen ligger inden for de tilladte afvigelser. De specificerede værdier er tilladte afvigelser fra den teoretiske geometri. Hvis den faktiske afvigelse overstiger den tilladte værdi, skal den målte værdi behandles som en afvigelse efter pkt. xx. Geometrien af konstruktion skal måles med kun egenvægt fra konstruktionen, medmindre andet er specificeret. Overholdelse af tolerancer skal løbende kontrolleres under arbejdet. 30

31 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol C.6 Søjler og vægge, udførelsestolerancer Værdier for tilladte konstruktionsmæssige afvigelser for søjler og vægge er angivet i figur C.1. Nr. Afvigelsesform Beskrivelse og parameter Tilladt afvigelse Δ a Hældning på en søjle eller væg på et hvilket som helst niveau i en en- eller fleretagers bygning. Klasse 1 Den største af 15 mm eller h/400 Trækonstruktioner: h/333 Murværk: 10 mm, dog 15 mm ved etagehøjde større end 3.5 m b Afvigelse mellem midterakser af to vægge eller søjler stående over hinanden på hver sin etage Den største af t/30 eller 15 mm., men ikke mere end 30 mm Dog: Trækonstruktioner: 15 mm Murværkskonstruktioner: 15 mm c Krumning på en søjle eller væg mellem tilstødende etager Den største af h/300 eller 15 mm., men ikke mere end 30 mm Dog: Trækonstruktioner: 10 mm Murværkskonstruktioner: 10 mm 31

32 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed d e Placering af en søjle eller en væg på et vilkårligt etageniveau ud fra en lodret linje gennem søjlens tilsigtede midterakse ved fundamentsni veau i en fleretagers konstruktion n er antallet af etager, hvor n >1 Position i planen af en søjle relateret til hjælpelinjern e Den mindste af 50 mm eller ± 10 mm f Søjler centerlinjer (vandret tværsnit) y hjælpelinje i y-retningen x hjælpelinje i x-retningen Position i planen af en væg/bjælke relateret til hjælpelinjen ± 10 mm Murværk: ± 10 mm Væg centerlinjer (vandret tværsnit) 32

33 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol y hjælpelinje i y-retningen g h Højde på øverste etage målt i forhold til hjælpesystem et H < 20 m 20 m < H Lokalt vinkelknæk i samling med direkte kontakttryk mellem to søjleelemente r Den største af ± 20 mm og ± 0,5 (H + 20) Men ikke større end 50 mm Δ = ± radian Anvendes ikke for beton og murværk i Huller i vægge og bjælker Dimension af størrelse af hul i væg/bjælke j Huller i vægge og bjælker Placering af hul i væg/bjælke ± 5 mm ± 10 mm Figur C.1 Tilladte afvigelser for søjler og vægge 33

34 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed C.7 Bjælker og dækkonstruktioner, udførelsestolerancer De angivne afvigelser for linjen og niveauet for bjælker og dækkonstruktioner gælder også for andre horisontale og skrånende bærende komponenter. Værdier for tilladte konstruktionsmæssige afvigelser for bjælker og dækkonstruktioner er angivet i figur C.2. Der kan være skærpede tolerancer for præfabrikerede bjælkers og dækpladers vederlagslængde i montageanvisninger eller via tekniske oplysninger om det præfabrikerede element. Nr. Afvigelsesform Beskrivelse og parameter a Placering af en bjælkesøjle-samling målt i forhold til søjlen. b er søjlens dimension vinkelret på bjælkens spændretning. Tilladt afvigelse Δ Den største af ±b/30 eller ±20 mm b 1 bjælke, tværsnit 2 søjle, opstalt Vederlag (b) for bjælker eller dækplader Bjælke/dækplade Længden af vederlag (b) for bjælker eller dækplader Den mindste af ±5 mm og ±b/20 Δ b c En bjælke eller plades hældning ± (10 + l/500) mm d Fri afstand mellem tætliggende bjælker eller vægge Den største af ± 20 mm eller ± l/600 Men ikke større end 60 mm 34

35 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol e Højde på tilstødende bjælker eller vægge målt ved ensbeliggende punkter ± (10 + l/500) mm f Højde på tilstødende etager ved understøtninger ± 20 mm Figur C.2 Tilladte afvigelser for bjælker og dækkonstruktioner C.8 Tværsnit, udførelsestolerancer Tværtsnitsdimensionerne må ikke afvige fra de nominelle værdier mere end værdierne i figur C.3. NOTE Værdierne for de angivne afvigelser gælder ikke for præfabrikerede produkter. Disse skal være i overensstemmelse med de relevante produktstandarder. Nr. Afvigelsesform Beskrivelse og parameter a Bjælker, plader og søjler For l i < 150 mm l i = 400 mm l i > 2500 mm med lineær interpolation for mellemliggende værdier Tilladt afvigelse Δ ± 10 mm ± 15 mm ± 30 mm 1 tværsnit 2 søjle, opstalt 35

36 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statisk sikkerhed b Retvinklethed af et tværsnit Den største af ± 0,04 a eller ± 10 mm, men ikke mere end ± 20 mm c a længde på tværsnitsdimension Tværsnittets vinkelafvigelse Den største af ± a/25 eller ± b/25, men ikke mere end ± 30 mm d Vægge For l i < 150 mm l i = 300 mm l i > 400 mm ± 10 mm ± 10 mm ± 20 mm Murværk ± 5 mm 1 tværsnit Figur C.3 Tilladte afvigelser for tværsnit C.9 Understøtningsflader (på fundamenter), udførelsestolerancer Udførelsestolerancer på understøtningsflader må ikke afvige fra de nominelle værdier mere end værdierne i figur C.4. Nr. Afvigelsesform Beskrivelse og parameter Tilladt afvigelse Δ 36

37 DS 1140: Kontrol af udførelse af bærende konstruktioners statiske sikkerhed Almen kontrol a Position i planen af understøtningsflade relateret til hjælpelinjerne ± 25 mm Trækonstruktioner: ± 10 mm Murværk: ± 10 mm b 1 understøtning centerlinjer (vandret tværsnit) y hjælpelinje i y-retningen x hjælpelinje i x-retningen Position i lodret retning af en understøtningsflade relateret til hjælpeplanet +5/-15 mm Trækonstruktioner: +5/-10 mm Murværk: +5/-10 mm 1 hjælpeplan (lodret snit) h tilsigtet afstand til fladen fra hjælpeplanet c Fundamentbolte eller anden understøtning må ikke afvige mere end ± 6 mm fra den krævede position i forhold til modulnettet. ± 6 mm fra den krævede position i forhold til modulnettet. Figur C.4 Tilladte afvigelser for understøtningsflader 37