PUF. Puljen til frivilligt socialt arbejde for socialt truede mennesker PUF 2008 Ansøgningsfrist 1. september 2007

Transkript

1 Socialministeriet Tilskudsadministrationen HolmensKanal2 1060KøbenhavnK PUF Puljen til frivilligt socialt arbejde for socialt truede mennesker PUF 2008 Ansøgningsfrist 1. september 2007 Også i dette års PUF-pulje vil der blive lagt særlig vægt på klare projektmål og dokumentation. Derfor bliver der i vurderingen af ansøgningerne lagt ekstra vægt på projekternes besvarelse af spørgsmål 7 til 12. Før du udfylder ansøgningsskemaet, anbefaler vi, at du læser både vejledningen til puljen og ansøgningsskemaet grundigt. Alle felter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. Husk at underskrive ansøgningen og vedlægge specificeret budget. 1 Ansøger: Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter 2 Ansøgers adresse, tlf. nr.: Rustenborgvej 2A 2800 Kgs. Lyngby Telefon: / frivilligcenter@mail.dk Hjemmeside: CVR. nr.: eller CPR. nr.: Projektets titel: Selvhjælp på tværs En To Tre Start 4 I hvilken kommune har projektet hjemme? Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommune 5 Er der tidligere søgt om tilskud fra PUF-puljen til samme projekt? Sæt kryds Nej Ja Hvis ja, skriv j.nr.: Projekttype: Værested/samværsaktiviteter Rådgivning x Selvhjælpsprojekt Sociale aktiviteter med truede unge Frivillighedsformidling PUF

2 7 Beskriv projektets formål (Hvilket problem skal løses?) Globaliseringen forandrer alt - faste strukturer opløses og vi kan i langt højere grad end tidligere skabe vores egen historie. Det mere åbne og refleksive samfund betyder en frihed for det enkelte menneske, som samtidig kan have en negativ bagside. Flere og mere uoverskuelige valgmuligheder kan være svære at overkomme og konsekvenserne kan være ængstelse eller fastlåsning i uhensigtsmæssige mønstre, som f.eks. at arbejde hele tiden. De mange muligheder stiller samtidig uartikulerede krav til den enkelte. Det kan opleves som en større fiasko ikke at kunne klare sig økonomisk at blive syg at mangle uddannelse o.s.v., når mulighederne synes at have stået åbne. Samtidig bor flere og flere alene eller isoleret på anden vis. Hele livet kan foregå inden for hjemmets fire vægge og netværk er blevet noget man skal skabe og vedligeholde i langt højere grad end tidligere. Således kan det moderne liv føles tomt. Men hvor går man så hen når krisen opstår? For problemer og kriser er en del af livet og det kan være svært at være alene om dem. Mange opdager først hvor spinkelt deres netværk er, når en krise opstår og behovet for netværk bliver akut. Selvhjælpsgrupper kan være en erstatning for manglende netværk. Hvis man er i krise, er det vigtigt at møde andre, der er i samme situation som en selv. Derved møder man nogen der for alvor ved, hvad man taler om og bevidstheden om at de andre i gruppen har været eller er i et sammenligneligt forløb som én selv skaber tryghed. Samtidig kan det være en stor lettelse, at tale om sine problemer uden at skulle forklare det hele fra starten af. Sammen kan man arbejde sig igennem problemet og få et bedre liv især når alle er indstillet på at være åbne overfor hinanden. Netværket blandt mennesker i en selvhjælpsgruppe er med til fremme følelsen af normalitet, ligeværd og selvværd hvor den enkelte før kunne føle sig sat udenfor. Dette projekt tager afsæt i en tro på, at mange mennesker i krise kan få kapacitet til selv at gøre noget for at komme ud af krisen, hvis de støttes og bakkes op over længere tid. Vi vil styrke mennesker i krise ved at give dem en stemme, et sted at blive hørt og mulighed for erfaringsudveksling med ligesindede. Projektet skal gennemføres i et samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk frivilligcenter og De Frivilliges Hus i Gladsaxe. Ideen er at bedre koordination, fokus på udvikling samt deling af kompetencer og ressourcer skal styrke og øge tilbuddene om selvhjælpsgrupper i de to kommuner. Formålet med projektet er: At styrke kriseramte borgere i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og omegn, ved at skabe netværk der øger livskvaliteten og give kompetencer til at komme videre i tilværelsen. At skabe hurtigere og bedre tilbud om deltagelse i relevante selvhjælpsgrupper for borgere i Lyngby- Taarbæk og Gladsaxe kommune samt de omkringliggende kommuner via koordination og informationsdeling At udvikle selvhjælpen i de implicerede Frivilligcentre og via landsorganisationen FriSe, at dele erfaringerne med andre frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer i Danmark. Punktet skaludfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen. 8 Hvorfra stammer kendskabet til, at der er behov for projektet? (Fx ønske fra brugerne, for stor efterspørgsel til eksisterende tilbud, brugerundersøgelse og lign.) Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommune er kommuner med henholdsvis og indbyggere. Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter og De Frivilliges Hus i Gladsaxe har kontakt til mange sårbare borgere, som ofte ikke har kontakt til særligt mange mennesker. De befinder sig ofte i en svær livssituation på grund af problemer som angst, lavt selvværd, ensomhed, problemer med relationer til andre mennesker eller hændelser som sorg og tab. For nogle er krise-situationen akut og pludseligt opstået, for andre har den varet så længe, at den virker kronisk. Ens for dem alle er, at de har brug for netværk, fordi de enten ikke har noget i forvejen eller fordi de ikke kan få tilstrækkelig støtte i det netværk de har. PUF

3 Vi taler ofte med mennesker som føler, at problemerne er så uoverskuelige, at de græder i telefonen. De er desperate efter hjælp men ved ikke, hvor de skal henvende sig. Ofte har de meget svært ved at få kontakt til andre mennesker, oh sidder alene derhjemme. Mange af dem bor alene, langt fra deres familie eller har slet ingen kontakt har til deres familie og de har derfor endnu sværere ved at klare problemerne. Nogle har brug for professionel hjælp, nogle får allerede professionel hjælp, men alle kontakter os omkring selvhjælp fordi de har interesse i at møde ligesindede eller styrke deres netværk og herved mindske problemerne. Det sidste år er vi flere gange blevet kontaktet af unge på fra omkring år som henvendte sig pga. ensomhedsproblemer, manglende netværk til voksne rollemodeller, psykiske problemer eller problemer med at få en uddannelse. Det har været svært at fastholde denne gruppe, da de eksisterende grupper består af mennesker i alderen år. Hvorfor samarbejde? Grunden til at vi laver et samarbejde på tværs af de to kommuner er, at vi hver især oplever en stor efterspørgsel efter netværks- og selvhjælpsgrupper, men at det kan være svært at dække behovet lokalt. Ofte er der interesserede borgere til en selvhjælpsgruppe, men for få deltagere til at kunne starte op hurtigt nok. Hvis en borger i krise skal vente 3-6 måneder på at der er nok deltagere til at oprette en gruppe, mister vi ofte kontakten. Det bliver for sent eller borgeren mister tiltroen til at vi kan hjælpe dem. Derfor er det ofte forbundet med vanskeligheder at få relevante selvhjælpsgrupper startet op. Ideen til samarbejde er baseret på erfaringen af, at mennesker typisk gerne vil rejse et stykke vej for at mødes med andre i en selvhjælpsgruppe. Et samarbejde omkring udbuddet af selvhjælpsgrupper på tværs af kommuneskel vil således kunne øge antallet af borgere der bliver hjulpet, i kraft af at antallet af tilbud samlet set bliver større. Vores egne og mange andres erfaringer (som vi udveksler bl.a. via FriSe) viser desuden at mange hellere vil deltage i selvhjælpsgrupper et stykke væk fra deres bolig end risikere at naboen eller en vens ven opdager ens svaghed. Samtidig vil vi gerne udvikle selvhjælpen i begge kommuner ved, via projektkoordinatoren, at bygge på erfaringer fra selvhjælpsprojekter i hele landet og løbende evaluere de metoder og redskaber som bruges i dette projekt. Punktet skaludfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen. 9 Beskriv projektets målgruppe Vores målgruppe er borgere i Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommune, som befinder sig i en svær livssituation. Der kan være forskellige årsager til problemerne og vi har inddelt målgruppen omkring emner: Sorg: mennesker der har mistet fx pårørende på grund af selvmord, mistet barn eller ægtefælle, mistet kæreste osv. Sygdom: mennesker der bliver ramt af en sygdom (fx dårligt hjerte, stress, Parkinson syge, hjerneskade, afasi, depression, demens og kræft) kan føle, at verden pludselig bryder sammen og have brug for andre til at dele bekymringer og sorger, men også lyspunkter, gode historier og erfaringer med. Pårørende: Pårørende til sygdomsramte som ovenstående er belastet af at det ofte kommer til at handle om de syge og de bliver glemt i forløbet. Livstil: I dag er der stor fokus på livstilsproblemer som ensomhed, problemer på arbejdspladsen, skilsmisse, problemer i parforholdet, problemer med familien, manglende selvtillid, førtidspension, arbejdsløshed osv. PUF

4 Vi vil fokusere særligt på tilbud til unge. Det betyder, at vi vil målrette en del af tilbudenes karakter og formidlingen af den, så de taler specifikt til unge. Punktet skaludfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen 10 Hvad er projektindholdet? (Hvilken indsats/aktivitet vil man udføre for at opnå formålet?) En ansat projektkoordinator skal sørge for koordinering, udbygning og udvikling af selvhjælpstilbudene i Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe. Indsatsen skal give flere og bedre tilbud om selvhjælp til borgere i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og omkringliggende kommuner. Erfaringer omkring metoder og værktøjer skal bygge på eksisterende viden, metoder og værktøjer skal udvikles og resultaterne formidles videre som en del af den samlede udvikling af selvhjælpen i Danmark. Der ansættes en selvhjælpskoordinator til overordnet at stå for følgende områder: Koordinering: Overordnet arbejder vi efter FriSes metoder for opstarten af selvhjælpsgrupper. Når en person henvender sig, kommer vedkommende til en uddybende samtale for at afklare hvilken gruppe er relevant for personen at deltage i. Reglerne omkring deltagelse i gruppen bliver også forklaret på dette møde herunder tavshedspligt osv. En frivillig igangsætter er med de første gange gruppen mødes og hjælper gruppen i gang. I de fleste tilfælde trækker igangsætteren sig derefter ud. Der er fokus på to typer selvhjælpsgrupper; problemløsende grupper og samværs- og aktivitetsgrupper. Koordination mellem kommunerne, hvilke grupper eksisterer, venteliste m.v. Rekruttering, uddannelse, supervision og koordinering af frivillige tovholdere. Alle nye idéer til selvhjælpsgrupper deles imellem Frivilligcentrene, og vi tager fra gang til gang stilling til, hvor en ny gruppe skal/kan starte op. Projektets organisatoriske ramme er en styregruppe bestående af lederen fra Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter, De Frivilliges Hus i Gladsaxe, selvhjælpskoordinatoren og 2 frivillige tovholder (en fra hver kommune). Projektet er mobilt, hvilket betyder at selvhjælpsgrupperne kan starte op alle steder i kommunerne, fx biblioteker, beboerhuse, kirker, frivilligcentre osv. Formidling: Alle selvhjælpsgrupper (fra de to Frivilligcentre) annonceres fælles på vores egne hjemmesider og i lokalpressen. Artikler og debatarrangementer om relevante emner. Synliggørelse af eksisterende selvhjælps- og netværksgrupper i de to kommuner. Udvikling af anden informationskanal end gennem lokalpressen. Ofte er det en bestemt gruppe (pensionister og lokalt engageret borgere) som læser lokalaviserne. Kendskabet til tilbudene skal bredes ud til resten af borgerne. Evt. igennem samarbejde med AOF (arbejdsløshedsprojekter), SO- SU uddannelsen eller andre uddannelsesinstitutioner. PUF

5 Åbent hus arrangement én gang årligt. Løbende informationsmøder. Udvikling: Vi vil forsøge at afdække behovene på området netop nu, for at kunne tilpasse vores tilbud. Overordnet vil vi arbejde efter FriSes principper om selvhjælpsarbejde. Vi vil bruge projektets tætte samarbejde til at lære af hinanden, men vi vil også udvikle nye idéer. En ny metode kunne være at lave workshop (fx om stress) som en indledning til at starte en selvhjælpsgruppe. Der vil være fokus på at øge samarbejdet omkring koordinering af selvhjælpstilbud med de omkring liggende kommuner. Hvorfor en ansat koordinator? Erfaringer fra gennemførelse af utallige projekter med involvering af frivillige er, et projekt skal styres og ansvaret være placeret hos en tovholder, som er ansat på baggrund af kvalifikationer og kompetencer som kan sikre projektets gennemførelse. De Frivilliges Hus i Gladsaxe har arbejdet med selvhjælp længe og har for nylig genoplevet denne erfaring, da et selvhjælpsprojekt, som blev startet op af frivillige, kørte af sporet p.g.a. manglende struktur og koordinering. Der var ikke ansat en koordinator og projektet var derfor lagt an på, at frivillige havde ansvaret for det hele. Der er ikke personalemæssig kapacitet i hverken Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter eller De Frivilliges Hus i Gladsaxe til at kunne koordinere dette samarbejdsprojekt. Projektets gennemførelse står og falder derfor med bevillingen af midler til projektkoordination. Punktet skaludfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen 11 Hvilke målsætninger skal opfyldes for, at projektet er en succes? (Hvilke resultater skal projektet opnå for at det er en succes?) At borgerne i Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe og omegn får et hurtigere tilbud om deltagelse i en selvhjælps- eller netværksgruppe. Opstart af 16 selvhjælps- og netværksgrupper herunder 4 grupper rettet mod unge. Deltagere har generelt større kompetence, selvtillid og tiltro til at kunne mestre livskriser og belastende problemer. (interview). Etablering af en gruppe frivillige igangsættere (12 personer) til opstart af selvhjælpsgrupperne. Udvikling af samarbejde og koordination med de nærliggende kommuner. Udvikling af metode for opstart af selvhjælps- og netværksgrupper. Punktet skaludfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen 12 Hvordan vil projektet måle, om målsætningerne er opfyldt? (Hvordan måler man om succeskriterierne er opfyldt?) Registrering af henvendelser og tidsrummet indtil indledende samtale og start af selvhjælpsgruppe. PUF

6 Spørgeskemaer som giver deltagerne mulighed for tilbagemelding omkring selvhjælpsgruppens relevans, indhold og virkning (frivilligt). Borgernes tilfredshed måles igennem interviewundersøgelse (10 personer) efter de har deltaget i en selvhjælpsgruppe. Interview under overskriften som Hvilke ændringer har du selv registreret i dit liv? Den faste stab af frivillige igangsættere er så involveret i projektet, at de kan køre det videre efter projektets afslutning. Efter projektets afslutning vil der være etableret et øget samarbejde med de omkringliggende kommuner evt. gennem fælles selvhjælps nyhedsbrev, hjemmeside osv. Udviklingen af metoden og erfaringerne omkring samarbejdet på tværs af kommunerne samles i en afsluttende rapport/folder som sendes rundt til frivillighedscentre i Danmark. Punktet skaludfyldes, også selvom der vedlægges supplerende bilag til ansøgningen 13 Status for et eventuelt igangværende projekt a. Hvilke aktiviteter er igangsat for at opnå de opstillede mål? b. Er der sket en udvikling i projektet? c. Angiv resultaterne set i forhold til projektets målsætning og beskriv eventuelle ændringer i forhold til det planlagte Projektet er endnu ikke igangsat, men Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter har 4 selvhjælpsgrupper og i De Frivilliges Hus i Gladsaxe er 10 selvhjælps- og netværksgrupper startet op af lokale frivillige organisationer eller frivillig tovholder. Vi oplever at de igangværende har brug for støtte for at kunne fortsætte og en stor efterspørgsel fra borgerne om at nye bliver iværksat. Senest har De Frivilliges Hus i Gladsaxe etableret et samarbejde med HK Service i København omkring henvisning af medlemmer til selvhjælpsgrupper (artikel i HK, juni 2007 Du er ikke alene af Dorte Schmidt). HK får mange henvendelser fra personer med problemer omkring fyring, konflikter, samarbejdsproblemer, dårlig psykisk arbejdsmiljø, mobning eller andre psykiske problemer. Efter samtaler med en HK rådgiver har medlemmerne ofte brug for yderligere hjælp og her kan en selvhjælpsgruppe yde den nødvendig støtte. 14 Beskriv nogle væsentlige erfaringer både positive og negative. Hvilke gode råd vil du give til andre, der påtænker at starte et lignende projekt? Der er stor interesse for dette område men også nogle udfordringer. 1. Selvhjælp er en balanceakt. Det er optimalt, hvis møderne/aktiviteterne både kan tiltrække borgere som p.t. er meget svage og borgere, som er stærke men evt. har været svage på et tidligere tidspunkt. De gode eksempler er vigtige. 2. Ovenfor nævnte balance stiller krav til formidlingen af selvhjælpstilbud. Al kommunikation skal målrettes og fokusere på aktiviteter, de positive resultater og muligheden for netværksdannelse. 3. Der skal meget fokus på en selvhjælps- og netværksgruppe for at tiltrække deltagerne og for at få en gruppe op at køre. 4. En gruppe kan have en god start, men efterfølgende have problemer med at få den til at køre rundt. Det betyder, at den løbende skal støttes. PUF

7 15 Hvor mange forskellige brugere* har projektet haft/forventer at få i gennemsnit i løbet af en måned? ca. 100 brugere *en bruger er en person, som projektet har til formål at hjælpe. 16 Hvor mange frivillige* har/forventes pr. måned i gennemsnit at være tilknyttet projektet? ca. 12 frivillige 17 *en frivillig defineres her som en person, der udfører frivilligt arbejde. Frivilligt arbejde er en aktivitet eller handling, der er frivillig, dvs. uden tvang, ikke er lønnet, der kan dog være tale om omkostningsgodtgørelse, gratisydelser og symbolske betalinger. Handlingen udføres over for andre end familie og slægt, er til gavn for andre end én selv og familien, og er af formel karakter, til forskel fra almindelig hjælpsomhed. Hvilket beløb søges der om fra PUF-puljen i 2008? Beløbet skal anvendes i perioden 1. januar til 31. december 2008 Udgifterne skal specificeres: Personaleomkostninger: Selvhjælpskoordinator Frivilligpleje Administration: Computer, printer, telefon (nyanskaffelse, abonnement) Kontorhold Revision Diverse Kr Kr Kr Kr Kr Kr. Aktiviteter: Kr. Annoncer og PR: Annoncer Kr. Pr materiale Kr. ialt Kr. Arrangementer og møder ol.: Foredrag og supervision Åbent Hus arrangement Rejseudgifter Kr Kr Kr Kr. PUF

8 18 Hvilket beløb søges der eventuelt om fra PUF-puljen i 2009? Beløbet skal anvendes i perioden 1. januar til 31. december 2009 Udgifterne skal specificeres: Personaleomkostninger: Selvhjælpskoordinator Kr. Frivilligpleje Kr Kr. Administration: IT, telefon Kontorhold Revision Diverse Kr Kr Kr. Aktiviteter: Kr. Annoncer og PR: Annoncer PR materiale Arrangementer og møder ol. Selvhjælpsforedrag og supervision Åbent Hus arrangement Rejseudgifter Kr Kr Kr Kr Kr Kr. 35 PUF

9 19 Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Socialministeriets puljer eller andre tilskudsgivere? Hvis ja, angiv nedenstående: Socialministeriets puljer: År: Ansøgt: Evt. tilskud J.nr.: Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt: Evt. tilskud 20 Har organisationen, foreningen eller gruppen indgået et samarbejde med kommune i.h.t. 18 tidligere 115 i lov om social service? Lyngby-Taarbæk Frivilligcenter har modtaget 115/ 18 midler til specifikke aktiviteter (især for ældre mænd)/udgifter, såsom førstehjælpskurser, printer, kopimaskine m.v og Er der ydet økonomisk støtte i.h.t. 115? Kr Kr Kr. 21 Har organisationen, foreningen eller gruppen indgået driftsoverenskomst eller aftale med kommune eller region - eller anden form for støtte f. eks. fri afbenyttelse af lokale? X ja nej Hvis ja, skal kopi af driftsoverenskomst, aftale eller anden form for støtte vedlægges ansøgningen. 22 Følgende materiale bedes vedlagt. Budget for 2008, og evt. for 2009 Desuden bedes om muligt vedlagt: Det seneste årsregnskab revideret af organisationens revisor, inkl. årsberetning i kopi. 23 Har foreningen/projektet en bestyrelse? Bestyrelsesformandens navn: Lene Lemvigh-Müller X ja nej 24 Underskrift af bestyrelsesformand eller bemyndiget ledelse Den der underskriver ansøgningen vil blive anset som ansvarlig for et evt. tilskud. Dato Underskrift Underskrivers navn - maskinskrevet eller blokbogstaver J. nr Ø40 Sag: 2007/