EN RØD OG GRØN REGION

Transkript

1 EN RØD OG GRØN REGION Valggrundlag Enhedslisten Region Hovedstaden Regionsvalg 2017 Enhedslisten vil i Hovedstadens Regionsråd arbejde for en omstilling af sundhedsvæsenet, så der bliver tid til omsorg, bedre pleje og behandling, sammenhæng i behandlingen, mere lighed i sundhed og bedre arbejdsforhold for medarbejderne. Det kræver en anderledes styring, der bygger på reel inddragelse af personale og borgere. Enhedslisten vil i Regionsrådet arbejde for en grøn omstilling i såvel sundhedsvæsenet som på miljø- og trafikområdet. Der skal flere midler til økologi, miljø og kollektiv trafik. Og regionen skal satse på genanvendelse, energibesparelser og vedvarende energikilder. Enhedslisten vil samarbejde med partier, fagforeninger, organisationer og personer, der vil gå i samme retning.

2 Indhold Sidetal DE ØKONOMISKE RAMMER 4 Regionernes fremtid 4 En rød og grøn region 5 ARBEJDSMILJØ 5 Stop kravet om 2 procents effektivisering 5 Godt arbejdsmiljø er nødvendigt 6 SUNDHEDSOMRÅDET 6 Centralisering grænsen er nået 6 Specialisering på godt og ondt 7 Opgør med New Public Management 7 Værdi for patienten 7 Et bud på en ny måde at styre på 8 Nej til udlicitering og privatisering 8 Steno Diabetes Center Copenhagen 8 Prioritering af lægemidler 9 Stigende udgifter 9 Tilskud eller fuld pris 9 Offentlig produktion af medicin 10 Sammenhængende forløb 10 Det nære sundhedsvæsen 10 Sundhedshuse Den enstrengede akutmodtagelse 11 Alment praktiserende læger 11 Tilgængelighed 12 Lighed i sundhed 12 Strategi for forebyggelse 13 Sund økologisk mad til patienterne 13 Medicinsk cannabis 14 IT I SUNDHEDSVÆSENET 14 Sundhedsplatformen 14 Telemedicin 14 Robotterne 15 PSYKIATRIEN 15 For mange diagnoser 15 Den biologisk-medicinske tænkning dominerer 16 Positive skridt 16 Psykoterapi i stedet for medicin 16 Slut med styring efter ydelser 17 Tvang skal væk 17 Forsøg med flere psykologer 17 DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG HANDICAPOMRÅDE 18 REGIONAL UDVIKLING 18 2

3 Kollektiv trafik skal prioriteres 18 Letbaner og elbusser 19 Fossilfri transport 20 Problemer med trængslen 20 Gevinster ved faste forbindelser? 21 Cyklisme 21 Miljø og grøn omstilling 22 Økologi 22 Jordrensning 22 Energiplan 22 Uddannelse 23 Erhverv og forskning 23 3

4 OM DENNE TEKST Dette valggrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Enhedslistens fem medlemmer af Hovedstadens Regionsråd og regionsledelsen i Enhedslisten i region Hovedstaden. Det er tænkt som et baggrundspapir for kandidater til det kommende valg til regionsrådet og andre særligt interesserede. Derfor indeholder det både viden og holdninger. Til brug for valgkampen vil vi udarbejde kortere tekster til brug for pjecer, foldere, annoncer og hvad der nu ellers hører til en valgkamp. DE ØKONOMISKE RAMMER Regionerne kan ikke selv udskrive skatter, men har som udgangspunkt kun de penge, som Danske Regioner forhandler sig frem til ved de årlige økonomiforhandlinger. Hvert år er det for lidt til et sundhedsvæsen, som får stadig flere opgaver. Dertil kommer det årlige krav om, at hospitalerne skal levere to procent flere behandlinger, at der er loft over, hvor mange af deres egne penge, regionerne må bruge til anlæg, ramme for pris- og lønudvikling og omprioriteringsbidrag. Nye hospitalsbyggerier skal medføre mere effektive arbejdsgange, som forhåbentlig bliver til gavn for patienterne, men forventningen fra regeringen er også, at de skal give besparelser på økonomien. Garantier for udredning og behandling, pakkeforløb og gaver på Finansloven kan være en fordel for de patientgrupper, de kommer til gode, men betyder, at andre patientgrupper bliver ladt i stikken og begrænser hospitalernes mulighed for at planlægge ud fra faglige vurderinger. Det er et økonomisk og demokratisk problem, at regionerne er underlagt statslig styring i detaljer. Det fører ofte til, at administrationen og det politiske flertal i Hovedstadens Regionsråd føler sig tvunget til at finde penge på andre måder. Det kan være OPP (Offentlig Privat Partnerskab), private fonde eller finansiel leasing. Enhedslisten fører en ofte lidt ensom kamp mod denne afhængighed af private midler og en stigende leasinggæld, der belaster midlerne til drift, det vil sige personale. Dog er det lykkedes at få opbakning til at reducere brugerbetalingen til et minimum, at begrænse udgiften til dyre privatklinikker og bruge reserverne i slutningen af året til at betale af på leasinggælden. Vi vil i Danske Regioners bestyrelse arbejde for et nej til yderligere krav om effektivisering og flere opgaver, uden at der følger penge med. Og vi vil sammen med Enhedslistens folketingsgruppe og de øvrige enhedslistemedlemmer i regionerne stille krav om, at regeringen lader økonomi følge med, hver gang der stilles krav om nye behandlinger og ny dyr medicin til patienterne. Vi vil ikke acceptere flere gaver og hovedløse garantier. Regionernes fremtid Kommunalreformen og dermed regionerne har ti års jubilæum i Det burde give anledning til at evaluere, reflektere og overveje fornyelse. Ved valget i 2015 sagde Lars Løkke Rasmussen fra Venstre, at han ville give regionerne en chance på fire år. Hvis de ville overleve, skulle de leve op til syv krav på sundhedsområdet: Kortere ventetider, mere lighed i sundhed og mindre overbelægning, rettidig kræftbehandling, patientansvarlig læge, fokus på demens og kroniske sygdomme. Formand for Danske Regioner, Bent Hansen, mener, at det kan regionerne godt levere. Der står ikke noget om kravene i regeringsgrundlaget eller regeringens 2025-plan. Dansk Folkeparti, dele af Venstre og Konservative vil stadig nedlægge regionerne og overføre ledelsen af hospitalerne til staten. 4

5 Enhedslisten ønsker, at regionerne og regionsrådene skal overleve. Vi kan ikke se en centralisering, statslig styring eller hospitalsbestyrelser som bedre alternativer. Vi ønsker at sætte regionerne fri med en bedre, selvstændig og forudsigelig økonomi, som vi som politikere kan styre efter. Vi ønsker, at regionerne skal have mulighed for at udskrive skat, have flere opgaver på miljøog trafikområdet og have opgaverne på det specialiserede socialområde tilbage fra kommunerne. Til gengæld behøver erhvervsfremme ikke at være en del af regionens opgaver. En rød og grøn region Sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden står over for store udfordringer i form af flere kronisk syge, flere ældre, en voksende befolkning, stadig flere og mere avancerede behandlinger, dyr medicin og et stort behov for mere sammenhængende forløb for patienterne. Vejen frem er ikke kortsigtede beslutninger, baseret alene på økonomi eller kontrol og straf. I stedet ønsker vi, at sundhedsvæsenet skal bygge på personalets arbejdsglæde, faglige viden og engagement og viljen til reelt at inddrage patienter og pårørende. Det giver færre fejl, lavere sygefravær, færre genindlæggelser og vil derfor øge effektiviteten og gavne økonomien. Men det kræver en anden politik, end flertallet fører for tiden. Og det kræver flere ressourcer. Sammen med Enhedslistens medlemmer i de øvrige regionsråd og i Folketinget og sammen med andre partier og organisationer vil vi kæmpe for flere ressourcer og en anden styring af sundhedsvæsenet. Det stigende ressourceforbrug, forurening og klimaproblemer er andre udfordringer for vores region. Enhedslisten mener, at det er nødvendigt med en grøn omstilling. Kommunerne og regionen er så småt i gang, men vi vil presse på for at sætte mere ambitiøse mål, så fokus bliver flyttet fra grøn vækst til grøn omstilling. ARBEJDSMILJØ Hospitalerne og hele sundhedsvæsenet er til for patienternes skyld. Men det er de ansatte der sørger for, at patienterne får den behandling, de har brug for. Region Hovedstaden er arbejdsplads for omkring mennesker, hvoraf de fleste arbejder på hospitalerne. De er fagligt dygtige og engagerede og går på arbejde for at gøre deres bedste for patienterne. Men år for år har de ansatte på hospitalerne siden 2003 skullet levere to procent flere behandlinger, uden at økonomien er fulgt med. Det svarer til en produktivitetsstigning på 30 procent, og det har dramatiske konsekvenser for arbejdsmiljø, kvalitet og patienternes sikkerhed. Personalet har længe sendt nødråb, fordi de er alvorligt bekymrede ikke bare for deres arbejdsmiljø, men også for patienternes sikkerhed. Jo stærkere læger, sygeplejersker og sosu er skal løbe, desto større er risikoen for, at der sker fejl, som i værste fald kan være uoprettelige eller livsfarlige for patienterne. Hvor galt det står til, kan aflæses af det stadig større beløb, der hvert år afsættes til patienterstatninger og de talrige påbud fra Arbejdstilsynet, som hospitalerne får. Stop kravet om 2 procents produktivitetsstigning 5

6 Enhedslisten har i regionsrådet gang på gang advaret mod konsekvenserne af de tvungne produktivitetsstigninger og opfordret de andre regionsrådsmedlemmer til at lægge pres på deres partier i Folketinget for at få stoppet kravet. Der synes nu endelig at være bred enighed om, at kravet skal fjernes. Spørgsmålet er, hvad der så kommer i stedet. Godt arbejdsmiljø er nødvendigt for en god behandling Vi er overbeviste om, at et ordentligt arbejdsmiljø og arbejdsglæde i dagligdagen på hospitalerne er en betingelse for god behandling, pleje og omsorg for patienterne. Der skal tid og overskud til reel inddragelse af både patienter og pårørende. Men ansatte fortæller, hvordan de har svært ved at nå det, de ved er fagligt bedst, og det de helst vil gøre for patienterne. Dertil kommer, at Region Hovedstaden i 2015 fik 45 påbud fra Arbejdstilsynet. Især i psykiatrien er der flere steder et dårligt arbejdsklima. Påbud synes ikke at virke. Derfor vil Enhedslisten arbejde for, at regionerne kan idømmes bøder, hvis de ikke retter op på forholdene efter et påbud. Desuden vil vi opfordre medarbejderne til at bruge whistleblowerordningen, når de oplever kritisable forhold og dårlig ledelse. Ligesom vi vil samarbejde med de faglige organisationer om at gøre arbejdsmiljøet bedre. SUNDHEDSOMRÅDET Sundhedsområdet optager mere end 90 procent af Region Hovedstadens budget. Det omfatter udgifter til alment praktiserende læger, privat praktiserende speciallæger og tandlæger, medicin og hospitalerne, som er den største post. Hospitalerne får penge fra en statslig aktivitetspulje. Puljen er på cirka 1,3 milliarder kroner, som fordeles til regionerne. Puljen blev dannet i 2002 med det formål at få hospitalerne til at behandle flere, så ventetiderne kunne falde. Hvor meget hospitalerne får afhænger af, hvor meget de producerer. Altså hvor mange behandlinger, de udfører. Det betyder, at lægerne er tilbøjelige til at operere og behandle flest muligt, for det giver penge til deres afdeling. Risikoen er, at nogle patienter får for mange eller helt unødvendige operationer og behandlinger. Enhedslisten mener, at det er på tide at gøre op med den måde at belønne hospitalerne på. Vi vil sammen med fagpersoner og faglige organisationer udvikle en anden måde at finansiere hospitalerne på. Vi vil også gøre op med den kassetænkning, som er en hindring for et godt samarbejde mellem kommuner og region. Kommunerne betaler for de borgere, der er indlagt på hospitalet, mens de er indlagt, og har samtidig fået stadig flere opgaver med at tage imod borgerne og sørge for rehabilitering, når de kommer ud fra hospitalerne. Desuden har kommuner en stor opgave med at forebygge sygdom. Vi har ikke løsningen, men vil også her samarbejde med relevante organisationer og personer for at finde måder at indrette økonomien på, som opmuntrer region og kommune til at arbejde bedre sammen om at skabe sammenhængende forløb for patienterne. Centralisering grænsen er nået I Region Hovedstaden og i resten af landet (og store dele af verden) er udviklingen gået i retning af stadig mere specialiseret behandling og centralisering på færre, store hospitaler. Region Hovedstadens Hospitalsplan 2020 er med justeringer undervejs stort set gennemført. Den har medført lukning af hospitaler og samling af specialer og hospitalsledelser. Tilbage står 6

7 lukning af Frederikssund Hospital, Frederiksberg Hospital og klinikken for rygmarvsskader i Hornbæk. På vej er en række om- og nybyggerier på de eksisterende hospitaler og et nyt supersygehus i Hillerød. For hver lukning og centralisering bliver det åbenbart, at det der styrker fagligheden og forhåbentlig kvaliteten af behandlingen går ud over nærheden. Patienter og pårørende får længere til hospitalerne. Enhedslisten mener, at grænsen for centralisering for længst er nået. Vi vil protestere mod flere lukninger før tid og forholde os kritisk til flere sammenlægninger af afdelinger. Der kan være fornuft i at sammenlægge ledelser, som det er sket på hospitalerne. Rigshospitalet og Glostrup Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Amager og Hvidovre Hospital har nu fælles ledelser. Vi kan godt gå ind for besparelser på administration, men problemet kan være, at der bliver for langt mellem ledelse og personalet i det daglige. Vi vil følge udviklingen og lytte til, hvad personalet siger. Specialisering på godt og ondt Der er ingen tvivl om, at den øgede specialisering gør lægerne dygtigere til lige præcis det, de er specialister i. Til gengæld kan de ikke se hele patienten. Det kan sygeplejerskerne, men de har ikke altid den fornødne tid. Både på grund af arbejdspres og fordi de fleste patienter er indlagt meget kort tid, og stadig flere behandles ambulant. Derfor er det ikke altid, patientens situation der styrer forløbet, som er et mål for Region Hovedstaden. Vi hører mange eksempler fra patienter og pårørende, der oplever manglende kommunikation mellem læger, afdelinger og hospitaler. Når specialisterne samles på en afdeling eller et hospital gavner det fagligheden, men det betyder, at patienterne må flytte sig rundt mellem afdelinger og hospitaler, og det er ikke altid, de nødvendige informationer følger med. Vi vil arbejde for, at det i langt højere grad er specialisterne der kommer til patienten. Sådan som det er tanken med det nye hospital for børn og unge, Børneriget på Rigshospitalet. Opgør med New Public Management Styringsmodellen New Public Management har for længst overlevet sig selv og er med de ulidelige krav om dokumentation og registrering blevet en byrde for medarbejderne og en hæmsko for den faglighed, der bør være afgørende, når patienter skal behandles og plejes. Det er en rigid målstyringstankegang, hvor kvalitet kun måles i målbare data, fremfor af det sundhedsfaglige personale og patienterne. Vi må overlade de sundhedsfaglige vurderinger til det sundhedsfaglige personale. Vi vil have tilliden til medarbejdernes faglighed tilbage. Flere har erklæret New Public Management for død. Så nemt går det næppe. Dels tager det tid at vende en så stor skude som det offentlige sundhedsvæsen. Dels skal der udvikles en holdbar model for, hvordan væsenet så skal styres. Værdi for patienten Både i Danmark og internationalt tales der nu om, at det er værdien for patienten der skal være afgørende, og at patienter derfor skal inddrages, når resultatet skal gøres op. Det offentlige sundhedsvæsen skal væk fra at måle på ydelser som operationer og behandlinger. I stedet skal der måles på det der skaber værdi for patienten. Kort sagt en måling på effekt frem for produktion. 7

8 Det kan vi kun være enige i. Vi har konstant kritiseret den driftsmålsstyring og de kvalitetsmål, som er genstand for tavlemøder på Region H s hospitaler. Vores kritik går på, at der måles det, der kan måles, men ikke det der er ønskeligt at måle som for eksempel: kom patienten mere rask og glad ud af behandlingsforløbet, end hun kom ind? Derfor støtter vi, at Bornholms Hospital og Hjertecenteret på Rigshospitalet er sat fri til at finde måder at arbejde på, så det er værdien for patienterne, der tæller. Vores bekymring er, om det virkelig lykkes at flytte fokus fra produktion til værdi, eller om den ene slags mål bare skiftes ud med den anden. I Enhedslisten vil vi sammen med faglige organisationer, forskere, patienter og pårørende arbejde på at finde gode bud på, hvordan hospitalerne skal ledes, så patienterne oplever sammenhængende forløb hele vejen fra praktiserende læge til hospital og tilbage til egen læge og måske kommunen. Et bud på en ny måde at styre på For Enhedslisten er det vigtigt, at hospitalerne skal styres med udgangspunkt i tillid til personalets faglighed og med reel inddragelse af både personale, patienter og pårørende. En model kunne være, at medarbejderne arbejder i team med klart definerede opgaver inden for et fastlagt beløb, sådan at de selv aftaler, hvordan de vil fordele vagter og nå målet. Vi har ikke den forkromede nye model, men vil være åbne over for de bud der kommer fra fagligt hold i den kommende tid. Nej til udlicitering og privatisering Der er ingen tvivl om, at det offentlige sundhedsvæsen står over for store udfordringer i årene der kommer. Både når det gælder kapacitet og økonomi. De borgerlige partier mener, at konkurrenceudsættelse, udlicitering og privatisering af flere opgaver er vejen frem. Det mener Enhedslisten ikke. Undersøgelser og erfaringer viser, at privatisering ofte giver uholdbare løsninger samtidig med, at medarbejderne skal arbejde mere for lavere løn. Resultatet er flere sygedage, utilfredse medarbejdere og øgede udgifter, når for eksempel en behandling på et privathospital skal gøres om på et offentligt hospital. I Region Hovedstaden arbejder Enhedslisten for at rulle privatiseringerne tilbage til offentligt regi. Ikke kun fordi private løsninger er dyre for samfundet, men også fordi flere private løsninger øger uligheden i adgang til behandling, og i det lange løb underminerer det offentlige sundhedssystem og hele velfærdssamfundet - fordi færre kan få øje på værdien af fællesskabet. Steno Diabetes Center Copenhagen Region Hovedstaden overtog den 1. januar 2017 Steno Diabetes Center, der var ejet af Novo Nordisk A/S. Enhedslisten støtter, at regionen overtager det private center, der i mange år har været førende på diabetesområdet. Men vi er imod, at Novo Nordisk Fonden, som regionen har indgået aftalen med, får plads i den bestyrelse, der som noget nyt er oprettet for det fremtidige center. Et er, at fonden betaler bygning af et nyt diabetescenter ved Herlev Hospital. Noget helt andet er, at fonden får direkte indflydelse på regionens diabetesbehandling og den forskning, fondsmidlerne skal bruges til. 8

9 I Enhedslisten støtter vi udvikling af bedre behandling til de mennesker, der har og får diabetes. Men med fremskrivninger der siger, at vil have diabetes om bare ti år - dobbelt så mange som i dag - er der efter Enhedslistens mening brug for langt flere penge til forskning i sygdomsforståelse og forebyggelse. At så mange raske mennesker skal leve med en kronisk sygdom kalder på en helt anden forebyggende indsats, så medicinen bliver det sidste, man griber til. Diabetes kan medføre alvorlige følgesygdomme som blodpropper, hjertesygdom, nyresygdom, amputationer, blindhed, tidlig pensionering og tidlig død. Det kan vi ikke bare se på sker, mens medicinalindustrien og dens fonde skovler endnu større summer ind på salg af diabetesmedicin. Prioritering af lægemidler Alle lægemidler skal godkendes via regler fastlagt i EU og procedurer fastlagt af European Medicines Agency (EMA). Under godkendelsesproceduren vurderes effekt op mod bivirkninger. Hvis balancen er acceptabel, godkendes produktet. Der stilles ikke krav om, at produktet skal virke bedre eller have færre bivirkninger, end de produkter der er på markedet. Prisen på et lægemiddel er et national anliggende. I Danmark er det Lægemiddelstyrelsen, der skal godkende den pris, firmaet foreslår. I Danmark har vi høje priser på medicin. Dels fordi vi generelt har et højt prisniveau. Dels fordi vi støtter den danske medicinalindustri, der har en betydelig eksport. Prisen på hjemmemarkedet har betydning for den pris, firmaet kan opnå på eksportmarkederne. Stigende udgifter til medicin Region Hovedstadens udgifter til medicin er steget markant i de senere år, især fordi medicinalfirmaerne sætter ekstremt høje priser på nye lægemidler, som de ihærdigt markedsfører. Den danske lovgivning gør det ikke muligt at nægte firmaer at markedsføre nye produkter. Derfor er den eneste mulighed for at styre medicinudgifterne at indføre en prioritering af, hvilke produkter der skal bruges på regionens sygehuse. Med det nyetablerede Medicinråd er der i princippet åbnet for, at den pris, sygehusapoteket skal betale, kan indgå i vurderingen af, om et nyt præparat kan blive standardbehandling på landets sygehuse. Om det i praksis vil påvirke anvendelsen af nye lægemidler eller ligefrem tvinge sygehuspriserne på ny medicin ned, vil tiden vise. Lægerne på sygehusene har fortsat fri ordinationsret og kan således også bruge de produkter, der ikke er anbefalet af Medicinrådet, hvis de mener det vil gavne en bestemt patient. Prisen på den medicin, der sælges på apotekerne, fastsættes af det firma der har eneretten på produktet. Når eneretten udløber efter 5-15 år, kommer der ofte identiske produkter fra andre firmaer på markedet, og så falder prisen. Tilskud eller fuld pris Det eneste der kan påvirke prisen på et nyt receptpligtigt lægemiddel er, at patienterne ikke kan få tilskud, men skal betale den fulde pris. Det er Medicintilskudsnævnet der beslutter, om et lægemiddel skal have tilskud. I den vurdering indgår både effekt og pris. Hvis et nyt produkt ikke får tilskud, er det op til firmaet, om det vil sætte prisen ned eller have et mindre salg. Det er regionerne der betaler tilskud til medicin. 9

10 Den eneste mulighed for at få styr på regionernes medicinudgifter er at prioritere, hvilke produkter der anvendes, så det ikke alene er medicinalindustrien, der påvirker forbruget. Prioriteringen bør foregå åbent, så alle parter: patienter, læger, offentligheden og industrien kan følge beslutningerne. Enhedslisten vil gøre op med den fri prisdannelse på lægemidler. Ligesom vi vil arbejder for at nedbringe forbruget af lægemidler, så medicin ikke fortsat er første valg for patienter med somatiske og psykiske sygdomme. Offentlig produktion af medicin Enhedslisten vil arbejde for at fjerne den lov der hindrer offentlig produktion af lægemidler. Vi vil også støtte den offentlige forskning og udvikling af fx biologisk medicin på hospitalerne. Vi finder beslutningen om at sælge Statens Serum Instituts vaccinefremstilling til en oliesheik katastrofal. Det gik ikke bare ud over de 500 medarbejdere, men fjernede styringen af vaccineproduktionen fra landet. Sammenhængende forløb I det specialiserede sundhedsvæsen er det en stor og vigtig opgave at få patienternes forløb gennem systemet til at hænge sammen. Hele vejen fra egen læge gennem hospitaler tilbage til egen læge og måske ud til kommunale tilbud. Mange forsøg er gjort med kontaktlæger, kontaktsygeplejersker, forløbsprogrammer, forløbskoordinatorer, og nu hedder løsningen patientansvarlig læge. Regionen indfører ordningen i løbet af Vi vil følge udviklingen og stille kritiske spørgsmål. Det nære sundhedsvæsen I takt med flere ambulante behandlinger og kortere indlæggelsestider får kommunerne stadig flere opgaver. De fleste patienter er nu højst indlagt 2-3 dage. Det betyder, at der skal være planlagt genoptræning og plads i kommunerne til især de ældre medicinske patienter, som ikke bare kan sendes hjem eller på plejehjem. Samtidig har centraliseringen betydet, at flere får længere til behandling. Derfor kommer det nære sundhedsvæsen på dagsordenen. Det betyder i praksis krav om tættere samarbejde mellem hospitaler, kommune og almen praksis. Region Hovedstaden har Sundhedsaftaler med de 28 kommuner i regionen om netop det. Aftalen indeholder en række initiativer, som kun lige er sat i gang. Så vi kender ikke resultatet. Sundhedshuse Sundhedshuse bliver en vigtig del af det nære sundhedsvæsen. Især i de kommuner, hvor borgerne får længere til et sygehus. Helsingør fik et sundhedshus efter lukningen af Helsingør Hospital i 2013, og kommunen har nu besluttet at bygge et nyt. Frederikssund får et sundhedshus, når Frederikssund Hospital nedlægges. Hørsholm vil muligvis have sit eget sundhedshus. Det samme gælder Frederiksberg kommune. Region Hovedstaden har vedtaget en vision for fælles sundhedshuse, som skal være ramme om samarbejdet mellem hospitaler, kommunale sundhedstilbud, herunder forebyggelse og rehabilitering - og almen praksis. Dog uden at de praktiserende læger nødvendigvis skal have konsultation i sundhedshuset. I sundhedshuset i Helsingør, som skal være model for det, der skal komme i Frederikssund, findes nu en akutklinik, røntgen, jordemoderkonsultation, blodprøvetagning og EKG (måling af hjerterytme) og en række medicinske ambulatorier. Hvad indholdet skal være i det nye 10

11 sundhedshus i Helsingør er ikke besluttet. Det arbejder en fælles styregruppe med, og det vil komme til beslutning i regionsrådet i Regionen blander sig ikke i, hvor sundhedshusene skal ligge, men har som krav, at de skal være nemme at komme til med offentlige transportmidler. Det kan vi jo kun støtte. I øvrigt er det Enhedslistens holdning, at hvad lokale fælles sundhedshuse skal indeholde må afhænge helt af behovet i den pågældende kommune. Hvis der er langt til det nærmeste hospital kan det være en fordel med ambulatorier, hvor patienter kan komme til forundersøgelser og kontrol. Ud over at der selvfølgelig må være en akutklinik, hvor borgerne kan komme med skader og sygdom uden for egen læges åbningstid. Akutklinikkerne bør have tilknyttet læger med speciale i almen medicin, så ikke alle børn under 12 år absolut skal til en børneafdeling på et sygehus, sådan som det er reglen i dag Den enstrengede akutmodtagelse Enhedslisten støttede i Regionsrådet forslaget om at sammenlægge lægevagten og akutmodtagelsen til 1813 tilbage i Akuttelefonen betyder, at man ringer op og taler med en sygeplejerske eller en læge, får råd og vejledning, bliver henvist til en læge, en akutklinik eller en akutmodtagelse. Borgeren får at vide, hvor han eller hun skal henvende sig, og hvor lang ventetiden er. Der er sket klare forbedringer med 1813 på det seneste. Ventetiden er blevet kortere, og arbejdsmiljøforholdene er blevet bedre. De fleste stillinger er efterhånden blevet besat, men der er stadig plads til forbedringer. Derfor arbejder Enhedslisten for, at 1813 når de fastsatte servicemål, og at procedurerne forbedres. Der sker alligevel fejl, som ikke burde ske. Enhedslisten vil derfor fortsat holde skarpt øje med ordningen og arbejde for forbedringer. Vi ser meget gerne, at forholdet til de almene medicinere bliver bedre, så de kan indgå i ordningen i meget større omfang, end de gør i dag. Alment praktiserende læger Praktiserende læger spiller en vigtig rolle som borgernes første indgang til sundhedsvæsenet. Mange henvendelser håndteres i almen praksis og belaster ikke det øvrige sundhedsvæsen, med mindre der er behov for specialiserede undersøgelser og behandling. Det gælder både for psykiatri og somatik. Enhedslisten mener, at regionerne skal have bedre mulighed for at planlægge, hvor nye praktiserende læger nedsætter sig, så regionen kan løfte sin forpligtelse til at sikre alle borgere en praktiserende læge i deres nærområde. I de dele af regionen, hvor der er lægemangel, skal der fleksible løsninger til, fx at praktiserende læger kan ansættes på åremålsbasis i offentlige lægeklinikker eller sundhedshuse. Fleksible løsninger er udfordret af, at praktiserende læger er selvstændigt erhvervsdrivende og ikke er forpligtet ud over, hvad deres interesseorganisation har indgået aftaler om. Det betyder blandt andet, at der i region Hovedstaden er fem områder, hvor det ikke er muligt at rekruttere nok praktiserende læger, selv om der i regionen er overkapacitet af praktiserende læger. Enhedslisten vil arbejde for, at der kan indgås aftaler med praktiserende læger om fleksible løsninger, der kan imødekomme borgernes og samfundets behov. Ud over praksisklinikker gælder det fx, at praktiserende læger på sundhedsklinikkerne uden for almindelig åbningstid 11

12 skal være indstillet på at tilse alle borgere, der henvender sig, og ikke kun egne patienter, og at lægerne indgår aftaler med kommunerne om at tilse ældre borgere på plejehjemmene. Tilgængelighed På Enhedslistens initiativ tilbød regionen alle praksisklinikker at få deres klinik gratis vurderet af organisationen God Adgang, der er oprettet af Danske Handicaporganisationer. Lægerne ville så få en vejledning i, hvordan klinikken kan gøres mere tilgængelig. Desværre meddelte Praktiserende Lægers Organisation (PLO), at de var imod initiativet og ikke ville anbefale deres læger at tage imod tilbuddet, fordi de ikke forinden var taget med på råd. Kun en procent af de praktiserende læger har taget imod tilbuddet, hvorimod små 20 procent af kiropraktorerne har gjort det. Enhedslisten stillede før valget i 2013 krav om oprettelse af regionale handicapråd. I Region Hovedstaden blev det etableret i løbet af 2014, men det er stadig det eneste regionale handicapråd. Regionshandicaprådet er høringspart og dialogforum om forhold for personer med handicap. Det er en god udvikling, men der er desværre langt igen, før man kan tale om en region, der forstår handicapforhold og konsekvenserne af manglende tilgængelighed. Enhedslisten gør meget for at udbrede forståelsen for krav til tilgængelighed. Desværre kan vi konstatere, at det kun er i begrænset og tilfældigt omfang, det medtænkes. Dette er absurd for byggerier, der skal holde til år En typisk fejl er, at personer med handicap kun indtænkes som patienter, hvor Enhedslisten stadig gør opmærksom på, at personer med handicap også kan være pårørende og medarbejdere. En anden typisk fejl er at indføre moderne teknologi der skal aktiviseres med en finger eller fjernbetjenes på en skærm uden at tænke på, at det ikke kan bruges af blinde. Tilgængelighed skal også indtænkes i digitale systemer, så blinde og andre synshandicappede selv kan læse post, journaler mm. Derfor er det endnu mere beklageligt, at der i region Hovedstadens og region Sjællands Sundhedsplatform til 2,8 milliarder kr. ikke er taget højde for tilgængeligheden. Enhedslisten spurgte til det allerede ved den første præsentation af sundhedsplatformen. Det blev lovet, at man ville se på det, men siden har man meddelt, at det bliver der desværre ikke penge til. Region Hovedstaden har stillet krav til nye overenskomster om, at FN s handicapkonvention og rettighederne i den skal indskrives, men region Hovedstaden står desværre alene med dette ønske. Enhedslisten vil fortsat arbejde for, at FN's konvention om rettigheder for personer med handicap implementeres i alle regionens virksomheder og beslutninger. Lighed i sundhed Der er ikke lighed i sundhed. Det skyldes ikke nødvendigvis, at sundhedsvæsenet ønsker at behandle nogle borgere dårligere end andre. Dog er der ikke tvivl om, at borgere i arbejde især med udrednings- og behandlingsgarantien får hurtigere behandling end borgere uden arbejde, på pension eller med kroniske sygdomme. 12

13 Private sundhedsforsikringer, som virksomheder køber til deres medarbejdere, fører også til ulighed, da pensionister, arbejdsløse og personer med lave indkomster er afskåret fra at få disse forsikringer. Enhedslisten går ind for et offentligt sundhedsvæsen med lige adgang for alle og er imod, at private hospitaler har snablen nede i fælleskassen til fordel for sig selv og bedre stillede. Ulighed opstår tidligt i livet. Dårlige opvækstvilkår, ingen uddannelse, lav løn eller intet arbejde og deraf ofte dårlige livsvilkår kan føre til sygdom. Det kan sundhedsvæsenet ikke ændre på alene. Men sundhedsvæsenet kan blive bedre til at tage imod patienter, som har svært ved at forstå systemet. Strategi for forebyggelse Forebyggelse er nødvendig for at få mere lighed i sundhed. Enhedslisten i Region Hovedstaden fik på Danske Regioners generalforsamling i 2015 vedtaget et forslag om, at Danske Regioner skal komme med udspil til en samfundsmæssig forebyggelsesstrategi, hvor ulighed i sundhed indgår som et væsentligt tema. Danske Regioners sundhedsudvalg har siden arbejdet med strategien, der bliver fremlagt på generalforsamlingen april Regionerne har et stort ansvar for at udvikle behandling til allerede syge og for at forebygge komplikationer og støtte forskning i sygdomsforståelse og forebyggelse. Industrien er ikke interesseret i at betale til forskning i forebyggelse. Derfor vil Enhedslisten stille krav om, at det offentlige afsætter mange flere midler til forskning i sygdomsforståelse og i, hvilke forebyggelsesindsatser der virker. Sund økologisk mad til patienterne Enhedslisten har i Hovedstadens Regionråd været med til at beslutte en madpolitik der fastslår, at maden er en nødvendig del af behandlingen på hospitalerne. Den politik vil vi fastholde. Samtidig vil vi arbejde for, at hospitalernes køkkener kommer op på 90 procent økologi. At maden er en nødvendig del af behandlingen betyder, at patienterne skal kunne få den mad, de har lyst til og brug for, når de vil. Det kræver, at personalet er opmærksom på patienternes behov, og at maden tilbederes så tæt på patienterne som muligt. Derfor vil Enhedslisten arbejde for, at der kommer produktionskøkken på det nye supersygehus i Hillerød. Det vil gå ud over madens kvalitet og desuden være en belastning af miljøet, hvis maden skal transporteres fra fx Herlev Hospital til Hillerød. Mange patienter er småtspisende og taber sig, mens de er indlagt på et hospital. De fleste hospitalskøkkener har fokus på mad til småtspisende. Men for at blive spist skal maden være et måltid. Det kræver omgivelser og tid til at spise. Der bør være plads til, at de patienter, der kan komme ud af sengen, kan sidde omkring et bord og spise sammen. Desuden skal personalet have respekt for måltidet. Patienterne skal have ro og tid til at spise. Nogle patienter har meget lidt appetit og skal nødes til at spise. Det kræver ikke kun, at der er mad, som er let at få ned, men også der er personale, som har tid og evner til at gøre noget særligt for disse patienter. Vi vil foreslå temadage for personalet med fokus på mad og måltider. Medicinsk cannabis 13

14 Enhedslisten synes, det er et lille skridt i den rigtige retning, men stemte imod, da Folketinget vedtog et forsøg med medicinsk cannabis, som betyder, at praktiserende læger nu kan ordinere cannabis til medicinsk brug i en to års periode. Enhedslisten sagde nej, dels fordi pengene til forsøget tages fra satspuljen. Dels fordi der ikke er sat midler af til tilskud, så det bliver dyrt for patienterne. Endelig er flere patientgrupper, fx epileptikere, ikke med i forsøget. Vi vil i regionen og i Folketinget arbejde for en bedre ordning og i første omgang foreslå, at forsøget også skal omfatte flere patienter og også patienter på hospitalerne. Vi støtter, at der afsættes midler til forskning på hospitalerne i brugen af medicinsk cannabis. IT I SUNDHEDSVÆSENET Sundhedsvæsenet er i fuld gang med at indføre it. Det mener Enhedslisten kan blive en gevinst for patienterne, men det skal gøres med omtanke. Økonomiske overvejelser er naturligvis styrende, tit for styrende. Således er der store forventninger til, at Sundhedsplatformen giver rationaliseringsgevinster, som kan finansiere implementeringen, når den engang er oppe at køre. En anden problematik, som Enhedslisten vil sætte på dagsordenen er den etiske omgang med meget store mængder data med yderst følsomme patientoplysninger. Det er oplysninger, som både forskere, medicinalindustri og forsikringsselskaber kan være interesserede i. Hertil kommer talrige eksempler på, at der ved fejl, manglende omtanke eller dårlig sikkerhed i både privat og offentligt regi lækkes oplysninger, som er strengt fortrolige. Derfor mener Enhedslisten, at personale der bruger it i regionens sundhedsvæsen bør have et kursus i etisk omgang med data. Sundhedsplatformen Sundhedsplatformen er en it-løsning, som erstatter de gamle papir- og it-journaler og samler alle patientoplysninger i én journal. Region Sjælland og Hovedstaden får samme system. I Min Sundhedsplatform, vil patienten fx kunne se og foreslå ændringer i aftaler og se et udsnit af de sundhedsoplysninger, der er registreret om den pågældende. Platformen blev igangsat på Herlev/Gentofte og Rigshospitalet/Glostrup i 2016, og udrulles på de øvrige hospitaler i løbet af Enhedslisten har støttet Sundhedsplatformen der betyder, at sundhedspersonalet kun skal logge ind ét sted. Det vil lette arbejdsgangene. Personalet har ikke oplevet denne lettelse endnu. Systemet har de børnesygdomme, et nyt it-system åbenbart skal have, og det tager tid at ændre arbejdsgange. Enhedslisten har spurgt, hvordan afdelingerne kan kompenseres for den lavere produktivitet, der følger af startvanskelighederne, og hvordan der sikres tilstrækkelige ressourcer til uddannelse af personalet og til forbedring af systemet. Ligeledes har vi påpeget, at der ikke skal indføres andre store it-løsninger samtidig med Sundhedsplatformen. Der skal ansættes tilstrækkeligt med personale til at ventetiderne på behandling ikke forlænges. Telemedicin 14

15 En af de nye teknikker, som regionerne har store forhåbninger til, er telemedicin. Med moderne it-udstyr overvåger patienten sig selv i hjemmet, mens personalet på hospitalet samtidig kan følge patienten. Hvornår og hvordan telemedicin kan være til gavn for patienten, er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Men det er et faktum, at mange patienter helst vil være hjemme, og især for ældre patienter er en indlæggelse i sig selv belastende. Vi mener, at telemedicin kun skal bruges, når patienten selv ønsker det, og hospitalet er sikker på, at patienten magter teknologien. Robotterne Det næste store teknologiske skridt bliver robotternes indtog på hospitalerne. De kan efterhånden meget. Fra at udføre simple funktioner som transport af fx mad og udstyr til at foretage komplicerede operationer, hvor kirurgen har svært ved at komme til. Hvis det betyder mere omsorg, et bedre blik for hele patienten, større sikkerhed, bedre rengøring og mad der er kælet for, så er Enhedslisten med. Men hvis det betyder, at regeringen atter kan stramme spareskruen, er vi ikke med. Der skal være garanti for, at rationaliseringsgevinsten bliver i systemet til gavn for arbejdsmiljø og patienter. PSYKIATRIEN Psykiske lidelser er i voldsom vækst. Det ser vi både i antallet af mennesker, der går ned med flaget af stress, og i antallet af mennesker, der får en psykiatrisk diagnose. Samtidig er arbejdsforholdene for de ansatte i psykiatrien præget af pres, manglende tid og nogle steder en konstant frygt for at blive udsat for vold og overgreb. Problemets alvor understreges af, at fem ansatte inden for de seneste fem år er blevet dræbt af et menneske med en psykisk lidelse. I perioden 2007 til 2014 er antallet af mennesker, der får en psykiatrisk diagnose, steget med 43 procent. Bevillingerne steget med 17 procent. For Enhedslisten er det vigtigt at understrege, at en diagnose ikke nødvendigvis er identisk med at have en sygdom. Vi er dér, hvor det er nødvendigt for børn og unge at få en diagnose for at få adgang til professionel hjælp. Derfor ønsker vi at skelne mellem at være psykisk syg og have en psykisk lidelse. For mange diagnoser Antallet af unge, der udøver selvskade og som lider af spiseforstyrrelser er kraftigt øget. Flere og flere børn udstyres med en diagnose (ADHD, DAMP), og flere og flere børn og unge får medicinsk behandling for deres lidelse, selv om langtidsvirkningerne på unge er ukendte. Antallet af mulige diagnoser steget parallelt med en medicinalindustri, der har set en økonomisk interesse i at tilbyde psykofarmaka til mennesker med psykiske tilstande, der kan italesættes som syge eller sygelige. I kølvandet følger ofte afhængighed og misbrugsproblemer. Samfundets normalitetsbegreb og snævre succeskriterier, nemlig at enhver behandling af borgere skal resultere i arbejde eller uddannelse, bidrager til at sygeliggøre og marginalisere dem der ikke passer ind. Der er ikke noget rimeligt forhold mellem problemernes omfang og de bevillinger der gives til at løse dem. Samtidig er det frustrerende, at mange af de bevilgede ressourcer kunne bruges 15

16 bedre og med større positiv effekt for både patienter og ansatte. Der er ringe evidens for et gunstigt resultat for patienten, når det gælder meget af den behandling der sættes i værk. Den biologisk-medicinske tænkning dominerer Størstedelen af psykiatrien er fortsat domineret af den biologisk-medicinske tænkning, hvor årsager til psykisk lidelse snarere søges forklaret biologisk, genetisk, end socialt som et menneskes reaktion på forhold og omstændigheder i det omgivende samfund og tidlige traumatiske begivenheder. Medicinsk behandling er fortsat det der primært tyes til for at afhjælpe psykisk lidelse. I Enhedslisten ser vi en tæt sammenhæng mellem behovet for grundlæggende forandringer i vores samfund og en kraftig reduktion i antallet af mennesker der på den ene eller den anden måde bliver diagnosticeret som psykisk syge. Positive skridt Grundlæggende forandringer får vi ikke lige med et samme. Derfor er det vigtigt, at vi støtter op om de positive skridt i en bedre retning, vi kan se. Men vi må også holde fast i, at der er behov for et grundlæggende opgør med de dogmer, der er så hårdnakkede i psykiatrien. Vi ønsker et paradigmeskift med udgangspunkt i empowerment og inddragelse af både brugere og ansatte. Vi ser stadig et system, hvor den lægefaglige ekspertise og den biomedicinske forståelse har forrang. Der er brug for en langt mere omfattende forebyggende og tidlig psykosocial indsats, end den vi ser nu. Der er brug for en større forståelse for og viden om, hvordan psykiske lidelser og det undertrykkende samfund hænger sammen, og der er brug for bedre hjælp til mennesker, der her og nu har det så svært, at de ikke kan leve meningsfulde hverdagsliv. Blandt de positive skridt i en bedre retning vi har set i Region Hovedstaden er: En tre-årsplan med fokus på recovery, som betyder en veldokumenteret antagelse om, at det er muligt at komme sig af en psykisk lidelse. Større fokus på psykoterapeutiske tilgange og samtaleterapi. Mere brugerinddragelse, blandt andet i form af mentorordninger med tidligere psykiatribrugere som mentorer. Nedbringelse af tvang, både i form af bæltefiksering og i form af medicinsk tvang. En recovery-skole for både pårørende, ansatte og brugere. Tværsektorielle tilbud: Gadeplansteamet, et samarbejdsprojekt mellem Københavns kommune og regionen med planer om at udvide til flere kommuner. Psykiatriens hus og Headspace (specielt for unge). Sociolancen, et socialt tilbud til udsatte borgere. Flere brugerstyrede senge. Ansættelse af flere medarbejdere med brugerbaggrund. Psykoterapi i stedet for medicin Der er desuden introduceret forskellige former for psykoterapi som erstatning for eller som supplement til psykofarmaka. Det er godt nyt, da der er en stigende viden om psykofarmakas mange negative virkninger. Ligesom en række dogmer om biologisk forklarlige lidelser bliver tilbagevist fra mange sider. 16

17 Regionen har desuden planlagt et center for nedtrapning af unødvendig medicin, herunder også psykofarmaka. Vi ved, at abstinenser efter lang tids brug af psykofarmaka kan være meget voldsomme og ofte livstruende. Slut med styring efter ydelser Som det seneste er regionen ophørt med den såkaldte ydelsesstyring i psykiatrien, efter massivt pres fra organisationerne og stærkt bakket op af Enhedslisten igennem de seneste år. Det betyder i praksis, at det er blevet muligt for de ansatte at have større fokus på kvalitet og faglighed frem for den kvantitative registrering af ydelser. I stedet arbejdes der med ugeplaner, der muliggør en mere fleksibel og fagligt funderet arbejdstilrettelæggelse. Vi ønsker dette fortsat og gerne udvidet til det somatiske område. Vi værdsætter det udbredte samarbejde med patient- og pårørendeorganisationer som En af Os, Sind, LAP, og andre. Vi støtter op om det politiske pres for flere ressourcer til psykiatrien på tværs af partierne. Men vi ønsker samtidig en bedre evaluering af, hvad der virker i praksis, så de knappe midler kan blive brugt så godt som muligt, altså med reel recovery og faktisk livsglæde og livsmening for den enkelte. Vi ønsker, at følgende princip skal være bærende i psykiatrien: Spørg ikke Hvad er der i vejen med dig? Men spørg Hvad er der sket i dit liv, hvad er din livshistorie? Tvang skal væk Der skal arbejdes hen imod eliminering af tvang af enhver art. Det er allerede en målsætning at nedbringe såvel fysisk som medicinsk tvang, men vi ser desværre, at prisen for denne målsætning ofte er blevet betalt af personalet i form af øget stress og frygt. Derfor skal denne målsætning følges af krav om kompetenceudvikling og flere ansatte. Der skal desuden afsættes tid til systematisk sparring, supervision og debriefing efter vanskelige situationer, så den alt for høje personaleomsætning (13 procent) kan imødegås, og så der kan skabes et godt, kvalificeret og trygt arbejdsmiljø for personalet. Forsøg med flere psykologer og dialog Prisen pr. psykiatrisk patient i Region Hovedstaden, både unge og voksne, er landets højeste. Vi foreslår, at man på fx et center eller en afdeling på forsøgsbasis afprøver en model med flere psykologer og færre psykiatere, således som man har praktiseret det i Region Nord. Vi foreslår desuden, at Laplandsmodellen, også kaldet Åben Dialog, en dialogbaseret behandling baseret på respekt, ligeværdighed og samtale, gøres permanent og udvides til flere centre. Andre muligheder: Ordentlige ambulante tilbud, færdigbehandling før hjemsendelse. Efter- og videreuddannelse, der ikke finansieres af industrien. Tættere tværsektorielt samarbejde: Bolig, uddannelse, arbejde, godt liv som en nødvendig del af behandling. Selvkørende peersupport-grupper, som er en slags tidsbegrænsede netværksgrupper for patienter med fokus på plads til følelser, erfaringsudveksling, videndeling. Metoden og modellen er afprøvet med stor succes i en række angelsaksiske lande. 17

18 Vi vil fortsat arbejde for, at det bliver det juridiske system og ikke sundhedsvæsenet, der skal finansiere behandling af retspsykiatriske patienter. DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG HANDICAPOMRÅDE Efter strukturreformen i 2007 er specialiseringen inden for behandling af personer med handicap i høj grad gået tabt, fordi mange tilbud er blevet overtaget af kommunerne, efter at amterne blev nedlagt. Kommunerne presser stadig på for at få en lovgivning, der giver dem større mulighed for selv at skønne, hvilken hjælp de kan nøjes med at give borgere med handicap. Region Hovedstaden står for en række selvejende virksomheder med tilbud til borgere med behov for hjælp og støtte. Kommunerne betaler for de borgere, som de ønsker at bruge virksomhederne til. Her er man også begyndt at kræve to procents effektivisering. Men da beboerne ikke bliver to procent bedre eller får to procent mindre behov for støtte og hjælp er Enhedslisten imod disse besparelser. REGIONAL UDVIKLING Ca. 1 milliard kr. eller omkring tre procent af Region Hovedstadens budget går til regional udvikling. Men der kommer en del ekstra midler fra EU, vækstforum, kommunerne, staten og private. Indtil nu har et flertal af politikere prioriteret erhvervsfremme, forskning og vejanlæg, ofte i form af privat og offentligt partnerskab (OPP). Mens Enhedslisten prioriterer penge til kollektiv trafik og miljøet og på at understøtte ungdomsuddannelserne i regionen. En forbedring af den kollektive trafik skal sikres dels gennem regionen, men også med bidrag fra kommuner og stat. En forbedring af miljøet handler dels om en fossilfri fremtid, en klima- og energistrategi med energibesparelser og vedvarende energikilder, rent vand, mere økologi og bæredygtig ressourceanvendelse. Men der er ikke mange penge til det, selv om en del af det kan finansieres af sundhedskassen. Det vil sige, at hospitalerne skal omlægge til grøn drift og investering, hvor det kan lade sig gøre. Kollektiv trafik Regionen har et stort behov for persontransport, og det vil stige, blandt andet fordi befolkningen forventes at stige med syv procent de næste ti år og 11 procent i løbet af 25 år. Det vil sige, at befolkningen i Region Hovedstaden er vokset med omkring i Hvis ikke de mange mennesker skal spilde tid på at sidde i en bil og ødelægge miljøet, skal det være meget mere attraktivt at bruge kollektiv trafik. Der skal være flere, hurtigere, bedre og billigere forbindelser med tog, letbaner og busser og bedre forhold for cyklende. I tyndt befolkede områder skal telebusordninger eller lignende udvides, så ingen skal tvinges til at have en bil. Man skal kunne bo overalt i regionen uden bil. Et flertal af politikerne i regionsrådet har besluttet, at regionen maksimalt må bruge 500 millioner kr. om året på kollektiv trafik: Busser, lokaltog og letbane. Enhedslisten vil gerne bruge flere af de regionale midler på kollektiv trafik. 18

19 Indtil nu har det samme flertal af politikere i regionsrådet sammen med politikere i kommunerne opstillet en ønskeliste til staten med blandt andet flere motorveje og faste forbindelser. Det vil medføre flere biler på vejene, ødelægge bymiljøer og plastre naturområder til med asfalt. Enhedslisten støtter derfor ikke udbygningen af motorveje, Ring 5, Havnetunnelen, Femern-forbindelsen eller en fast forbindelse til biler fra Helsingør til Helsingborg. Dertil kommer, at disse trafikanlæg er enormt dyre, og det vil gå ud over de bedre og billigere løsninger med kollektiv trafik. Et flertal i Regionsrådet har også på deres ønskeliste en forbedring af S-togene, kystbanen, regionaltogene og letbaner. Ønsker som Enhedslisten støtter. Ligesom Enhedslisten støtter ønsket om billige færgebilletter til Bornholm. Enhedslisten vil gerne arbejde på en flerårig trafikplan for kollektiv trafik sammen med kommunerne og Folketinget. Tilgængeligheden er her central; mennesker med handicap skal have samme adgang til kollektiv trafik som alle andre. Det er på tide at omprioritere Staten har de seneste 25 år brugt 132 milliarder kr. mere på veje og asfalt end tog og skinner ifølge Langt fra Borgen 13. oktober I løbet af de seneste 10 år er der i regionen i alt investeret 42 milliarder kr. i veje og 23 milliarder kr. på baner, heraf de fleste på metro (ifølge tal fra Danmarks Statistik ). Så det er på tide, at der kommer flere investeringer i baneanlæg og flere penge til driften af kollektiv trafik fra stat, region og kommuner. Letbaner og elbusser Region Hovedstaden er med i etableringen af en letbane i ring 3. Det startede med en principbeslutning om anlæg og drift af letbanen i sommeren 2013 mellem staten, regionen og 11 kommuner. Det er selskabet Hovedstadens Letbane I/S, der bygger og driver letbanen. Dog træder staten ud af selskabet, når byggeriet er færdigt i 2023/2024. Det hele startede med en plan og en bestilt rapport, som DTU udarbejdede i 2013 om potentialet for flere letbaner i hovedstadsregionen. Enhedslisten vil gerne arbejde videre med planer om flere letbanelinjer. Det kunne fx være en linje fra Glostrup (et stop ved Ring 3 linjen), forbi Hvidovre Hospital, Ny Ellebjerg station, over Amager (evt. forbi hospitalet) og til lufthavnen. Københavns kommune er i gang med en udredning om en letbane på Frederikssundsvejen, en linje fra Nørrebro station til Gladsaxe Trafikplads. Der arbejdes hen imod, at Københavns politikere i 2018 skal træffe en principbeslutning om, hvorvidt der skal være en letbane på Frederikssundsvej eller ej. Letbanelinjen i ring 3 kan også forlænges nordpå og sydpå. Man kan alt i alt etablere 3-5 letbanelinjer i løbet af de næste år. Letbanelinjer der forbindes med hinanden, med S-tog og metro-stationer. Letbanelinjer der sammen med busudviklingen kan sikre effektiv kollektiv trafik. Det kan fx være busser der kører i særlige busbaner, A- og S-busser, eller BRT (Bus Rapid Transit) - lange busser med mange døre, hvor alle kan gå ud og ind af de samme døre, busser der køre på el. Stoppestederne kan være med en slags perroner, således at på- og afstigning 19