Matrikulære Mesterværker i Byomdannelsen

Transkript

1 Matrikulære Mesterværker i Byomdannelsen Havnevandring på Aalborg Havnefront den 24. august

2 Det nørdede Hovedbudskab I kraft af ejendomsdannelse og udformning via Ejerlejlighedsloven er der på Aalborg Havnefront skabt et blandet byområde med et mangfoldigt udbud af erhverv, boliger og kulturtilbud. Dette resultat er muliggjort af den særlige Aalborg model, hvor borgmester, planlæggere, boligselskaber og developere arbejder konstruktivt sammen. Et særligt adelsmærke for denne del af havnefronten er de mange ungdomsboliger, som er opført på nogle af byens mest attraktive pladser. Den nyligt offentliggjorte rapport fra Ejerlighedsudvalget beskæfter sig ikke med disse muligheder i EJL til at integrere urban design (byplanlægning) med property design (ejendomsdannelse). 3 CREATE 16:00/17:00 LARSEN WATERFRONT 16:45 SILOEN 16:30 NORDKRAFT 16:15 4

3 NORDKRAFT 16:15 CREATE 16:00/17:00 LARSEN WATERFRONT 16:45 SILOEN 16:30 5 Aalborgs havnefront i omdannelse 6

4 Aalborgs havnefront i omdannelse 7 En blomst i byggelovgivningens labyrint have Ejerlejlighedsloven fra 1966 var tænkt til at danne individuelle ejerboliger, men er i praksis en smidig platform til at udforme multifunktionelle bygningskomplekser tilpasset lokale ønsker og behov. EJL muliggøre blanding af ejerformer i den samme bygning og matcher dermed fordringer til den moderne og blandede by. Samarbejde mellem forskellige aktører om ejendomsdannelse via EJL kan skabe ejerfællesskaber fælleder til offentlige fællesarealer både under den fri himmel og inde i bygningskomplekser. 8

5 Matrikulære Mesterværker på Aalborg Havnefront Flere eksempler: FRIIS, PLAZA, ØSTERBRO BRYGGE osv. På denne vandretur passeres: NORDKRAFT SILOEN LARSEN WATERFRONT 9 Landinspektørens rolle er. her at være med helt fremme ved maghonibordet for at rådgive om retstilstand på det konkrete sted og med muligheder i forhold til nogle konkrete byggeprojekter på stedet og i retligt og rumligt samspil med forhold på stedet som rettigheder og infrastruktur. at formidle multifunktionelle og løsninger i ejendomsdannelsen både ved byernes omdannelse og udvikling på stedet og i dialog med berørte parter. 10

6 Next Stop: Nordkraft Kedelhallen 11 NORDKRAFT 12

7 NORDKRAFT Nordkraft i dag Nordkraft har i alt ca m2 til rådighed. Bygningen rummer 21 ejerlejligheder. Nogle har købt sig ind og andre lejer lejlighederne i sin rå udformning. Hovedaktørerne i Nordkraft er Aalborg Kommune med ca m2, DGI Huset med ca m2 og Skråen med ca m2. Blandt øvrige aktører har vi bl.a. Teater Nordkraft, Restaurant Azzurra, Biffen Art Cinema, SIFA, Kunsthal Nord, VisitAalborg, Aalborg Universitet mfl. A 13 Klip fra tinglyst ejerforeningsvedtægt for Nordkraft, 1 stk 1: Det er endvidere foreningens formål at fastholde foreningens ejendom som et kraftcenter for kultur og fritid, jf. lokalplan for Nordkraft, Aalborg Midtby og jf. nedenstående beskrivelse af den overordnede vision: Nordkraft En kraftfuld vision! Visionen med at fylde det gamle kraftværk med ny og vedvarende kreativ kraft og idrætslig energi er samtidig en idé om at Nordkraft kontinuerligt udvikler sig som et helt unikt sted og miljø for aktiviteter og oplevelser. Med skabelsen af Nordkraft er der samtidigt skabt en sammenhængende ramme for nye hybride udtryksformer og synergi i mødet mellem det idrætslige og kulturen Et besøg i Nordkrafts rå industrielle omgivelser skal altid kunne overraske den besøgende. I bygningskomplekset skal der til stadighed fastholdes et inspirerende kulturelt miljø og betydeligt folkeligt liv. Ejerforeningens medlemmer og lejere i bygningen skal derfor altid bidrage til og understøtte visionens grundlæggende DNA. Det skal derfor til enhver tid sikres, at fremtidige udskiftninger eller udvidelser i kredsen af ejere og lejere sker under hensyntagen til, at nye virksomheder, som med fordel kan drive virksomhed i Nordkraft også bidrager til at sikre det folkemylder og den store variation i oplevelser og kulturelle udtryk som skal foregå dagen lang i Nordkraft. 14

8 NORDKRAFT 15 Viser ejerlejlighed 3 (blå) samt 21 (orange) og fællesarealerne (brun). NORDKRAFT Viser alle ejerlejligheder samt fællesrum som 3D objekter 16

9 Next Stop: (DLG ) Siloen 17 SILOEN Der er i alt 62 ungdomsboliger og 18 familieboliger. I Siloen er der almene boliger fra stuen og til og med 7 etage. Ungdomsboligerne ligger fra stuen til 4 sal. Ungdomsboligerne har ingen altaner. Familieboliger ligger på 5. sal 7. sal. De har alle altaner. Fra 8ende etage og op samt i silotårn mod fjorden ligger 34 ejerlejligheder, hver indeholdende 1 ejerbolig. Disse er samlet i en ejerlejlighedsforening og med tilhørende kælder og parkeringsarealer. 18

10 SILOEN ligger i Musikhuskvarteret Siloen har egen Ejerforening, der sammen med 3 andre i Musikhuskvarteret udgør selvstændig grundejerforening, som er medlem af Grundejerforeningen Østre Havn der vedligeholder fælles veje og kajkanter. 19 En lille smut gennem foyeren i det hus, der kunne være kommet til at bestå af 3 ejerlejligheder Musikhusfonden, AAU og Musikkonservatoriet. Men den store udgiftspost til ikke produktive fællesarealer gjorde at AAU og Musikkonservatoriet trak sig ud af forberedelserne. Musikkens Hus blev senere realiseret på grund af en betydelig ene donation fra Fonden Realdania Passage: MUSIKKENS HUS 20

11 Next Stop: Larsen Waterfront 21 LARSEN WATERFRONT 4 ejerlejligheder i alt på 2 matrikelnumre. Anvendelse: 254 almene ungdomsboliger udgør 1 ejerlejlighed. Erhverv: 2 ejerlejligheder (kontor og restauration). Parkeringskælder ind under CREATE: 1 ejerlejlighed (og med elevator lodret op i en anden samlet fast ejendom). Oprindelig lokalplan sigtede mod højhushotel, som der ikke var investorinteresse for. 22

12 Landinspektørens opgave er. her at være med helt fremme ved maghonibordet for at rådgive om retstilstand på det konkrete sted og med muligheder i forhold til nogle konkrete byggeprojekter på stedet og i retligt og rumligt samspil med rettigheder og infrastrukturn på stedet. at formidle multifunktionelle og løsninger i ejendomsdannelsen både ved byernes omdannelse og udvikling. Særligt om fremgangsmådens potentiale ved: Økonomisk selvbærende bydele Ghetteplanen Blandede byer og dermed efterleve FN s Verdensmål 23 Tilbage til: CREATE: 24