dansk beton arkitektur

Transkript

1 Jørgen Hegner Christiansen dansk beton arkitektur Fotograferet af Torben Eskerod Forlaget Vandkunsten

2

3 NORDKRAFT KULTUR- OG FRITIDSHUS Det særlige ved transformationen fra kraftværk til kultur- og fritidshus er den usentimentale behandling af den rå betonbygning, hvor alle spor af slid og hårdhændet behandling er bevaret og suppleret med nye tiltag. De nye betonkonstruktioner forholder sig nøje til den oprindelige karakter. Cubo Arkitekter A/S og arkitektfirmaet NORD A/S, 2011 Transformationen af Nordkraftkomplekset i Aalborg er fortællingen om, hvordan et udslidt, nedrivningstruet kraftværk er genopstået som et kraftcenter for byens kultur- og fritidsliv. Placeringen er historisk baseret, idet byens andet elektricitetsværk åbnede i 1909 på hjørnet af Nyhavnsgade og Kjellerupsgade, en bygning i nationalromantisk stil, der stadig er bevaret og fungerer som fordelingscentral for fjernvarmen i området. I slutningen af 1930erne var en udvidelse af kapaciteten nødvendig, og et nyt kuldrevet elværk blev derfor projekteret på den østlige side af Kjellerupsgade til supplering af det oprindelige. Det blev opført i slutningen af 1940erne i form af et sammenbygget kedelog turbinehus i jernbeton med en muret facade mod Kjellerupsgade. Kedelhuset rummede fire kulfyrede kedler, mens den bagvedliggende turbinebygning indeholdt to 30 MW dampturbiner, senere udvidet med yderligere to turbiner. Arkitekturen var for kedelhusets vedkommende stærkt påvirket af Spritfabrikkerne på den anden side af Limfjordsbroen, tegnet i af Alfred Cock-Clausen. Projekterende var de lokale arkitekter Carlo Odgaard og Carl Einar Glahn I 1954 begyndte man også at levere fjernvarme, og derfor blev Nordkraft udvidet med en ny turbinebygning af jernbeton med hvælvet tag samt en høj mellem- og kedelbygning med to 110 meter høje stålskorstene. En senere udbygning af disse med kulfiltre nødvendiggjorde en forstærkning i form af en udvendig stålgitterkonstruktion, som stadig ses på østfacaden. Store udvidelser fulgte i 1970erne nord for Nyhavnsgade, men disse blev revet ned efter fusionen med Vendsysselværket i Kommunen købte grund og bygninger i 2004, og i 2005 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om omdannelsen af Nordkraft til et center for kultur og fritid, som Cubo vandt. Forinden var bygningerne blevet ribbet totalt for indhold. Kedler, maskiner og skorstene var væk tilbage stod en tom skal af enorme dimensioner; en collage gennem tiden af bygningsformer, materialer og konstruktioner. Understøttet af den begrænsede økonomi i projektet argumenterede Cubo i deres forslag for at bevare denne sammensathed og næsten ruinøse indre tilstand, hvor den rå industribygning træder frem med alle sine grove ar og spor af hårdt slid. En museal bevaring af Nordkraft som et industriminde med nye funktioner var udelukket. Hovedideen har været at åbne de tre bygningsafsnit mod hinanden, således at bygningens gulv kunne danne ét stort offentligt rum, hvorfra der var adgang til de mange aktiviteter fordelt på kvm. og 10 etager. Både skillevægge og etageadskillelser er blevet gennembrudt på kryds og tværs for at skabe nye sammenhænge, og der er blevet etableret nye dæk, brystninger og ramper i in situ-støbt beton, der spiller videre på de eksisterende rå, ubehandlede flader. Adgangen fra Kjellerups Torv sker gennem en række glasdøre i den enorme kedelhal, hvor de store in situ-støbte kultragte i loftet, der ledte kullene ned til kedlerne, er bevaret. Det rå volumen med alle dets skrammer, brugsspor og rustne armering er betagende og fortæller om bygningens oprindelige formål, og lyset fra de høje vestvendte vinduer er behageligt afstemt. Det multifunktionelle rum anvendes bl.a. til skiftende udstillinger, markedsdage og koncerter og rummer også restaurant og bar, turistinformation m.m. I den nordlige ende fører ramper og trapper videre til et nyt foyerområde, hvorfra der er adgang til den gamle turbinehal, der anvendes til idrætsfunktioner og som koncertsal, til boldhallen i turbinebygningen fra 1959 og til Kunsthal Nord. Under boldhallen, der er et indskudt dæk af ttd-betonelementer, er der blevet plads til en teatersal, og under kunsthallen findes en biograf med tre sale, begge med adgang fra en smøge i terrænniveau fra foyeren. Under den gamle turbinehal holder spillestedet Skråen til. I turbinebygningen er der udlejet lokaler til bl.a. DGI, Aalborg Kulturskole, Aalborg Universitets idrætsuddannelser, Dreamhouse (et erhvervshus for iværksættere og mindre virksomheder) og VisitAalborgs administration. I boldhallen er der ophængt en»black box«, en stålkasse på 650 ton, der rummer ca m² sports- og musiklokaler i tre etager. Oven på turbinebygningen er der tilføjet to nye etager for at udvide udlejningsmulighederne og undgå indskudte etager i fx kedelhallen. nordkraft kultur- og fritidshus 157

4 Ved ombygningen er der opnået mærkbare energibesparelser ved udvendig isolering af facaderne, indsættelse af lavenergiruder, samt ved at friholde dele af de indre rum fra de gamle facader. Det særlige ved transformationen af Nordkraft til kultur- og fritidshus er den usentimentale behandling af den rå betonbygning, hvor alle spor af slid og hårdhændet behandling er bevaret og suppleret med nye tiltag. Selv hårde indgreb og snitflader står helt utilslørede, og supplerende betonkonstruktioner forholder sig til den oprindelige karakter.

5

6 160 nordkraft kultur- og fritidshus

7 nordkraft kultur- og fritidshus 161

8 nordkraft kultur- og fritidshus Adresse: Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg Arkitekt: Cubo Arkitekter A/S og arkitektfirmaet NORD A/S Renovering udført: Entreprenører: bl.a. NCC Construction Danmark A/S, Bravida Danmark A/S, Jorton A/S, Mariendal Electrics A/S, HP Byg A/S, Frede D. Nielsen A/S og Caverion Danmark A/S Bygherre: Aalborg Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen, DGI og Spillestedet Skråens Venner litteratur Arkitekten 2006 nr. 6, p. 26 Byggeplads.dk 2009 nr. 4, p Arkitektur DK 2011 nr. 3, p Arkitekten 2011 nr. 5, p Fabrik & Bolig 2011, p nordkraft kultur- og fritidshus

9