E-kommunikation. i forbindelse med. indlæggelser. og udskrivninger. på psykiatriområdet. Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv

Transkript

1 Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv E-kommunikation i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger på psykiatriområdet Forfattere Hold SI11-1.årgang Opgave Master Projekt Sted Efter- og videreuddannelse, Aalborg Universitet Uddannelse Master of Information Tecnology med speciale i Sundhedsinformatik Vejleder Inge Madsen Afleveret 3.Maj 2012 Side 1

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Indledning Problemfelt Baggrund Standarderne Sundhedsaftalerne Udmøntning af aftalerne Begrebsafklaring Afgrænsning og problemformulering Afgrænsning Problemformulering Teoretisk referenceramme Leavitts modeller Den kommende e-kommunikation i Leavitts model Metodologi Litteratursøgning Empiri Metodevalg og anvendelse Kvantitativ undersøgelse Kvalitativ undersøgelse Tematisering Design Interview Transskription Analyse Verifikation Rapportering Dataindsamling og Analyse Kvantitativ dataindsamling og analyse Besvarelse Kommune Spørgeskema Data vedr. Kommunikationen Side 2

3 8.1.3 Analyse af Kommunikation Data vedr. it-fagsystemer Analyse af it-fagsystemer Besvarelse af Spørgeskema Data vedr. Standardernes indhold Analyse af Standardernes indhold Resultat af de kvalitative interviews Den udgående socialpsykiatri Analyse af kommunikationen i den udgående socialpsykiatri Bosteder Analyse af kommunikationen på bostederne Psykiatrisk Akut Modtagelse Analyse af kommunikationen på Psykiatrisk Akut Modtageafdeling Samlet analyse og fortolkning Diskussion Konklusion Metodekritik Kvantitative spørgeskemaer Semistrukturerede kvalitative Interviews Perspektivering Referenceliste Bilagsliste Bilagsliste CD-rom Denne opgave omfatter tegn inkl. mellemrum Side 3

4 2 Indledning Der er i det danske sundhedsvæsen fokus på digitalisering. To nationale organisationer, Kommunernes Landsforening (KL) og Regionernes Sundheds-it (RSI) arbejder således på, at it-redskaber og it-kommunikation skal understøtte sammenhængende patient-forløb. MedCom er en offentlig finansieret, non profit national projektorganisation, der arbejder med udvikling, afprøvning, udbredelse og kvalitetssikring af elektronisk kommunikation og information i sundhedssektoren og har siden etableringen i 1995 arbejdet i tidsafgrænsede projektperioder på 2-4 år. Især fire af disse perioder er interessante i forhold til dette projekt. I den første projektperiode i , MedCom1, blev de første kommunikationsstandarder udviklet, og i MedCom4 ( ) gennemførtes en storskala kommunikations implementering til og fra de kommunale hjemmeplejeordninger. I MedCom7 ( ) blev disse standarder revideret og udbredelsen af disse er en del af MedCom8 ( ) 7 ambitiøse projektlinjer. Kommunikationsstandarderne, skal bruges i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger. Udbredelsen af standarderne er i gang og det forventes, at de er i drift i alle 5 regioner inden udgangen af Dette projekt skal betragtes som en forundersøgelse af et område, der kun sporadisk har været undersøgt i forbindelse e-kommunikation ved indlæggelser og udskrivninger på psykiatriområdet. Projektet har fokus på den eksisterende kommunikation og den kommende it-understøttelse af den fremtidige kommunikation Formålet med undersøgelsen i projektet er at afdække kommunikationspraksis i forbindelse med indlæggelses- og udskrivningsforløb samt ønsker til en fremtidig kommunikation. Der skal indhentes viden om de faktiske muligheder for e-kommunikation i kommunerne, og undersøgelsen skal vise, om indholdet Side 4

5 af standarderne er dækkende for den informationsudveksling man ønsker i forbindelse med indlæggelse- og udskrivning af en borger på psykiatriområdet. Projektet tager udgangspunkt i Leavitts organisationsteori, og undersøgelserne er gennemført ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews. I forhold til metode og analyse er Steinar Kvales metoder anvendt. 3 Problemfelt På den kommunale side - i KL s Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi (1) er udbredelse af MedCom standarder(2) et af indsatsområde. På regionalt niveau arbejder RSI med otte pejlemærker i Pejlemærker for Sundheds-it 2010(3). Et af pejlemærkerne er, at MedComs kommunikations-standarder 1, skal være i drift på regionernes sygehuse inden udgangen af Nationalt har regeringen vedtaget Sundhedsaftalerne (4) (5) (6), som omfatter et antal landsdækkende indsatsområder. Et af disse er Indlæggelser og udskrivninger, et andet er Indsats for mennesker med sindslidelser. I sundhedsaftalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland beskrives målgruppen mennesker med sindslidelser, som udsatte og sårbare mennesker med store behov for en sammenhængende indsats fra sygehus, kommune, praksis- og speciallæge. Regionerne og MedCom forventer at kunne anvende de kommunikations-standarder, der er udarbejdet til somatikken 2, i forhold til at sikre den nødvendige kommunikation og derved opnå en sammenhængende indsats for den psykiatriske borger/patient. I løbet af 2012 implementerer Region Sjælland og Region Hovedstaden med tilhørende kommuner MedComs hjemmepleje-sygehus standarder, (efterfølgende kaldet Standarderne), hvor de skal anvendes til den elektroniske kommunikation mellem sygehus og kommune via det internetbaserede 1 Disse beskrives i afsnittet MedCom Standarder s.8 2 I det danske sundhedsvæsen defineres somatik som al kropslig behandling der foretages på et sygehus (Wikipedia) Side 5

6 Sundhedsdatanet (SDN). Filosofien bag SDN er, at sundhedssektorens parter skal have opfyldt alle deres kommunikationsbehov via én og samme netværksforbindelse. Nettet er på den måde det elektroniske samlingspunkt for kommunikationen i sundhedsvæsenet, uanset om brugerne hører hjemme i den offentlige eller private sektor. (MedCom Hjemmeside, Sundhedsdatanettet, 2011) MedCom har udviklet standarderne i samarbejde med repræsentanter fra KL og udvalgte kommuner. Der er taget højde for sygehusenes og kommunernes ønsker og behov for informationsudveksling mellem somatiske afdelinger og ældre- og sundhedsområdet. De psykiatriske centre og det socialpsykiatriske område har ikke deltaget i denne udviklingsproces. Da implementeringen af standarderne kun lige er påbegyndt, vil dette projekt ikke kunne beskrive udbyttet af indførelsen af den endelige løsning, men i stedet undersøge problematikker i forbindelse med den planlagte elektroniske kommunikation på det voksenpsykiatriske område. 3.1 Baggrund Udgangspunktet er forfatternes hverdag og egen empiriske viden samt anden tilgængelig empiri. Forfatterne er sygeplejersker med mange års erfaring i sygepleje fra såvel primær som sekundær sektor. Begge arbejder som Itkoordinator i forhold til de kommunale EOJ 3 -systemer. It-koordinatorens daglige arbejde har både et sundhedsfaglig og et it-teknisk indhold og er derfor meget afhængigt af den udvikling, der pågår i forhold til elektronisk kommunikation på nationalt og regionalt plan. Digitaliseringsudviklingen på sundhedsområdet følges tæt, og især KL's og RSI's tiltag er vigtige. "Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi " er i denne sammenhæng særdeles essentiel, idet den selvsagt er temmelig styrende for den kommunale planlægning på digitaliserings-området. 3 EOJ = Elektronisk Omsorgs System Side 6

7 I 2009 udkom en bekendtgørelse til 204 i Sundhedsloven i, som omhandler regionernes sundhedskoordinationsudvalg og samarbejdet med kommunerne på sundhedsområdet. I bekendtgørelsen til loven er der fastsat 6 indsatsområder, der som minimum skal indgå i alle landets sundhedsaftaler for perioden I henhold til bekendtgørelsens 4 skal Regionsrådet indgå sundhedsaftale om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet med alle kommuner i regionen. Aftalerne skal som minimum indeholde: 1) indlæggelses- og udskrivningsforløb 2) træningsområdet 3) behandlingsredskaber og hjælpemidler 4) forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patient rettet forebyggelse 5) indsatsen for mennesker med sindslidelser 6) opfølgning på utilsigtede hændelser (Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008) I bilagene til bekendtgørelsen beskrives kravene til indholdet af hvert af ovenstående punkter. I sundhedsaftalerne er det bl.a. beskrevet, hvordan parterne sikrer formidling af relevant information mellem sygehus og kommunen i forbindelse med indlæggelse og udskrivning fra sygehus. Det er ligeledes beskrevet, hvordan parterne sikrer, at der i forbindelse med udskrivning foretages en tværfaglig og tværsektoriel vurdering af borgerens samlede behov mellem relevante aktører, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og udskrivningsbetingede ydelser. Side 7

8 3.2 Standarderne For at alle aktører i sundhedsvæsnet kan tale sammen, benytter man nationale protokoller, grænseflader og kommunikationsstandarder. MedComs nye hjemmepleje sygehus standarder er alle i fil formatet XML 4. XML-brev til brug for meddelelses- eller online-baseret dataudveksling. (MedCom Hjemmeside, Standarder, 2011) De fire standarder er; Standard Type Benyttes til Indlæggelsesrapporten Sendes fra kommune til sygehus når der er modtaget et indlæggelsesadvis fra sygehuset på en kendt borger. Plejeforløbsplanen Sendes fra sygehuset til kommune, når behandlingsforløb/plan er lagt og forventet udskrivnings dato medsendes Melding om færdigbehandling Sendes fra sygehus til kommune i tilfælde af at borgeren er lægeligt færdigbehandlet, men ikke kan hjemtages af kommunen. Udskrivningsrapporten Sendes fra sygehuset til kommune, når borgeren udskrives 3.3 Sundhedsaftalerne Landets 5 regioner har alle udarbejdet en grundaftale, som efterfølgende er suppleret og godkendt i de tilhørende kommuner. Kommunerne har indarbejdet et tillæg, der operationaliserer sundhedsaftalen. 4 XML står for "extensible Markup Language" det er et filformat der er velstruktureret og platforms uafhængigt. Side 8

9 I Region Hovedstaden har alle kommuner udarbejdet samarbejdsaftaler i forhold til de enkelte indsatsområder ud fra en skabelon, der beskriver, at Kommunikationen foregår elektronisk, herunder anvendelse af MedComstandarder og krypteret mail. Kun i helt særlige tilfælde kan kontakten foregå pr. fax og telefon. For at undgå misforståelser bør alle aftaler blive kommunikeret skriftligt". (Sundhedsaftale for Region Hovedstaden ) Samarbejdsaftalen stiller i øvrigt krav til at de Psykiatrisk Centre og de enkelte kommune sikre den fornødne It-understøttelse af kommunikationen. Region Sjællands sundhedsaftale har opsat mål om, at kommunikation mellem sygehuse, psykiatri, kommuner og praksissektoren fra 2014 overvejende skal foregå elektronisk. I et arbejdsdokument, der er knyttet til sundhedsaftalen for perioden , udtrykkes en konkret handleplan, som foreskriver, at der som minimum skal iværksættes 2 pilotprojekter, 1 indenfor somatikken og 1 indenfor psykiatrien, omkring konkret afprøvning af e-kommunikation med kommunerne. "Formålet med disse pilotprojekter er at få afprøvet løsningerne i praksis, at få udviklet retningslinjer og aftaler om det mere indholdsmæssige samt at etablere aftaler om servicemål m.h.t. tidsvinduer for adressering og forventelige svartider. (Internt arbejdsdokument: IT-handleplan , Region Sjælland) Herlev og Sorø kommuner har underskrevet sundhedsaftalerne og har dermed forpligtet sig til at understøtte aftalerne elektronisk også på det voksenpsykiatriske område. I Region Sjælland var der i indlæggelser på psykiatrisk afdeling. 299 af indlæggelserne var borgere fra Sorø Kommune. I Region Hovedstaden var der i samme år indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Af disse var 282 indlæggelser borgere fra Herlev Kommune. Side 9

10 3.4 Udmøntning af aftalerne Borgere med kontakt til Psykiatrisk Center og kommunale socialpsykiatriske tilbud er ofte sårbare og har behov for at opleve sammenhæng i den sundhedsog socialfaglige indsats. Det kræver dialog og vidensdeling mellem sektorerne i sundhedstrekanten - sygehus, kommune, praksis- og speciallæger. Ifølge sundhedsaftalerne skal denne dialog understøttes elektronisk. Psykiatriområdet adskiller sig fra det somatiske område, da det ofte er en praktiserende speciallæge i psykiatri og ikke den almenpraktiserende læge, der er den behandlende læge. Standarderne er som nævnt udviklet til det somatiske område og er beregnet til kommunikation mellem sygehuse og kommuner. Kommunikationen via Standarderne inkluderer ikke alle parter, der er naturlige aktører i indsatsen omkring borgere. Egen læge og praktiserende psykiater får en epikrise ved udskrivning. Løsningen med anvendelse af standarderne lægger ikke op til det formaliserede samarbejde om den sammenhængende indsats, som sundhedsaftalerne foreskriver. Kommunikationsbehovet på psykiatriområde er ikke afdækket, og det er derfor svært at sige, om indholdet i standarderne vil være dækkende for dette behov. Indholdet i kommunikationen bør understøtte det sammenhængende forløb. For at opnå den helhedsorienterede og sammenhængende indsats for borgeren skal det for det første sikres, at alle aktører involveres. For det andet skal indholdet i kommunikation og informationsudveksling være dækkende for de forskellige parter. Et tredje meget væsentligt krav er, at det skal være teknisk muligt for alle parter at kommunikere elektronisk, når en sådan løsning skal udbredes. Alle sygehusafdelinger har de nødvendige it-løsninger og vil derfor kunne anvende standarderne. Det er dog ikke alle kommunale tilbud, der har en itløsning, som kan håndtere standarderne. Hvilket bliver en udfordring i fremtiden. Side 10

11 Ved udskrivelse af en borger vil det blive vanskeligt og tidskrævende for personalet på sygehusafdelingerne at skulle tjekke, om de kommunale samarbejdspartnere kan kommunikere elektronisk i forhold til den enkelte borger. 4 Begrebsafklaring Der er i dette projekt anvendt nogle gennemgående begreber som her beskrives nærmere. Psykiatrisk Center benyttes som fælles betegnelse for regionernes behandlerpsykiatri bestående af psykiatriske afdelinger, akutte modtagelser og distriktspsykiatri. Socialpsykiatrien benyttes som en fælles betegnelse for kommunale tilbud til voksne borgere med psykisk sårbarhed, hvad enten de bor på et bosted eller benytter et udgående tilbud, borgere der bor i eget hjem og modtager et socialpædagogisk tilbud. Psykiatriområdet benyttes som en samlet betegnelse for Psykiatrisk Center og Socialpsykiatrien. 5 Afgrænsning og problemformulering 5.1 Afgrænsning Med udgangspunkt i ovenstående er projektet afgrænset til at undersøge den nuværende og ønsker til den fremtidige kommunikation i forbindelse med indlæggelses- og udskrivningsforløb. Undersøgelsen skal endvidere afdække muligheden for at anvende Standarderne og eventuelle problemer ved anvendelse af standarderne på psykiatriområdet. Psykiatriområdet er i denne sammenhæng affgrænset til de Psykiatriske Centre i Region Hovedstaden og Region Sjælland og Socialpsykiatrien i de tilhørende kommuner. Side 11

12 Standarderne vi behandler i projektet er Indlæggelsesrapporten, Plejeforløbsplanen og Udskrivningsrapporten. Meldingen om Færdigbehandling fravælges, da det er en administrativ meddelelse uden egentlig fagligt indhold. Som nævnt er undersøgelsen opdelt i en kvantitativ og en kvalitativ del. Spørgeskemaerne i den kvantitative del vil blive udsendt til de Psykiatriske Centre i de to regioner med tilhørende kommuner. De kvalitative interviews vil udelukkende blive gennemført i Socialpsykiatrien og et Bosted i hver af forfatternes hjemkommuner, Herlev og Sorø. Eneste sygehusafdeling, der bliver inddraget er Psykiatrisk Akut Modtageafdeling på Slagelse Sygehus. Dette projekt omhandler ikke et organisationskulturelt perspektiv. Organisationskulturen er både interessant og relevant i forbindelse med denne problemstilling, men da projektet er tænkt som en forundersøgelse på et meget overordnet niveau, er det for tidligt at inddrage det kulturelle aspekt. 5.2 Problemformulering På den baggrund er følgende problemformulering udarbejdet. Hvilke problemer er der ved at anvende hjemmepleje sygehus standarderne til e-kommunikation på psykiatriområdet? 6 Teoretisk referenceramme Der har i flere år været opmærksomhed på, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) vil bidrage til nye kommunikationsnetværk, der ellers ikke ville være opstået i den form og det antal, som det nu er tilfældet. Kommunikationen vil flyde både i organisationen og mellem organisationer og få betydning for organisationernes struktur, koordinering og opgaveløsning(7) Når det besluttes, at sundhedssektoren i Danmark skal anvende standardiseret elektronisk kommunikation til understøttelse af indlæggelses- og Side 12

13 udskrivningsforløb, kan det ikke undgås, at det vil gribe ind i mange organisationers struktur og rutiner. Projektets undersøgelse kan ikke fokusere på de ændringer, et nyt tiltag vil afstedkomme, idet implementeringen endnu ikke er sket. Undersøgelsen vil derfor fokusere på de påvirkninger, en teknologisk ændring vil kunne få på de implicerede organisationer. 6.1 Leavitts modeller Harold J. Leavitt udviklede først i 60'erne en organisationsmodel, hvor udgangspunktet er, at organisationen består af fire indbyrdes forbundne komponenter: Struktur, Opgaver, Aktør og Teknologi(8). Komponenterne kaldes i det følgende variable. Figur 6.1 Leavitts "simple" systemmodel (Net2change, 2011) Leavitts oprindelige formål med modellen var at samle forskellige organisationsændringsteorier i en enkelt model, som trods sin enkelhed var kompleks nok til at håndtere organisationsændringer. Han ville anvende modellen til, for det første at karakterisere organisationsændringer i forhold til, om de var strukturelle, teknologiske eller relateret til aktørerne, og for det andet at synliggøre sammenhængen mellem de fire variable. Leavitts teori var, at de fire variable nødvendigvis må ses i et dynamisk og systemorienteret perspektiv, og at ingen af variablene kan ændres, uden af det påvirker de andre. Det vil sige, at man i følge Leavitt ikke bare kan foretage strukturændringer uden at være opmærksom på de konsekvenser, det vil få for organisationens opgaveløsning, kravene til de ansatte og eventuelle ændrede teknologiske Side 13

14 behov (9). Grænsen mellem de fire variable er flydende, og de kan afhængigt af organisationsændringen også være overlappende. Leavitts første model er blevet kritiseret for at være for simpel, idet omverdenen ikke var en del af modellen. Leavitt imødegik i slutningen af 70 erne en del af denne kritik ved at tilføje omverdenen som den femte variabel. Omverdenens stigende betydning fik ham til at se, at organisationen kun kan forstås i et samspil med omverdenen, og at ændringer i omverdenen vil medføre ændringer i organisationen og omvendt. "Ingen organisation er en ø og sig selv nok"(ry Nielsen,Ry, 2002)udtrykte Leavitt det. Figur 6.2 Leavitts udvidede model (Net2change, 2011) Leavitt er ikke alene om at lave tilføjelser til sin egen model. Han betragter i følge Bakka og Fivelsdal organisationer som værende "komplekse, dynamiske systemer med egen udviklings- og tilpasningsevne" (Bakke og Fivelsdal 2010, p. 316). Forandringsperspektivet er det centrale i modellen, og for at illustrere behov for styring af forandringsprocesser har de tilføjet modellen en intern komponent, forandringsagenten eller ændringsagenten. Ændringsagentens rolle er at holde sammen på processen, som inddrager de fire variable. Figur 6.3 Leavitts model med forandringsagenten (Bakke og Fivelsdal, 2010) Side 14

15 Ændringsagenten er oftest ledelsen eller en konsulent, der skal sikre, at alle variable inddrages i processen. Ændringsagenten kan dog have flere roller: Analytiker - diagnose af årsager til en forandringssituation Planlægger af forandringsinitiativer Aktiv medspiller i organisationens forandringsprocesser J. C. Ry Nielsen og Morten Ry har også sat deres fingeraftryk på modellen og skabt det, de kalder Leavitt-Ry modellen. De har valgt at "tegne" fysiske rammer, organisationskultur, belønningssystemer og vision/værdier/mål i cirklen, der angiver omverdenen, idet de ud fra en række teorier ser nødvendigheden i inddrage disse aspekter - Mintzbergs strukturteori, Mary Jo Hatchs betragtninger over fysiske strukturer og Scheins kulturteori. Som en anderledes vinkling har de - ud fra en læringsbetragtning - lagt historien ind som basis i modellen. De kalder variablen "en slags lagkagebund" (Ry Nielsen og Ry, 2002, p. 30) og begrunder "tilføjelsen" med, at erfaring og oplevede kritiske hændelser er med til at forme en organisation. Figur 6.4 Leavitt-Ry modellen (Net2change, 2011) Leavitt-Ry modellens budskab er, at man skal kende en række andre teorier for at bruge Leavitts enkle model. Den enkle model er af flere beskrevet som værende let at forstå, men svær at anvende. Ry Nielsen og Ry håber med udviklingen af deres model at give anledning til en bedre forståelse og dermed flere kvalificerede organisationsanalyser end tidligere. Side 15

16 Det er således ikke nogen ny tanke, at en så stor ændring i kommunikationen vil få indflydelse på de enkelte enheder i en række organisationer. I dette projekt tages udgangspunkt i Leavitts udvidede model (figur5.2), idet den medtager omverdenen. Netop omverdenen er af afgørende betydning, når det på nationalt plan besluttes at indføre nye kommunikationsmetoder i sundhedsvæsenet. 6.2 Den kommende e-kommunikation i Leavitts model Leavitts udvidede model kan bruges til at forstå sammenhænge internt i organisationen og mellem organisationen og omverdenen. Det centrale i modellen er, at alt afhænger af alt.(ry Nielsen og Ry, 2002, s.13) Modellen kan anvendes til mange forskellige forandringsprocesser i organisationen. I sin oprindelige form var den tænkt til planlægning af organisationsændringer - overvejende strukturændringer. Senere er andre, der har arbejdet med modellen, nået frem til, at man ved at anvende den til organisationsanalyser, kan analysere ubalance, finde frem til årsagerne til ubalancen og beskrive ændringsforslag. Modellen er ligeledes anvendelig til beskrivelsesformål, hvor man kan ordne komplekse data og anvende dem til sammenligning. I dette projekt bliver Leavitts udvidede model anvendt. Bakka og Fivelsdals tilføjede ændringsagent er særdeles relevant i konkrete projekter, som tager udgangspunkt i modellen. Det samme gælder Leavitts-ry modellen. Helhedstænkningen og inddragelse af teorier i forhold til organisation, struktur og kultur gør den til en særdeles anvendelig model. Dette projekt er kendetegnet ved at være en forundersøgelse med en overvejende empirisk tilgang. Det rummer i sin "nationale helhed" et stort antal meget forskellige organisationer. Leavitts udvidede model er i denne sammenhæng en god indfaldsvinkel med de fire oprindelige variable - i omverdenen. Det er tidligere nævnt, at modellen er let at forstå, men svær at anvende. Udfordringerne ligger i, at brugerne af modellen skal operationalisere de fem variable. I dette projekt skal variablene operationaliseres og beskrives i den specifikke sammenhæng, som her er Psykiatriske Centre og Socialpsykiatrien. Side 16

17 Dette projekt omhandler den e-kommunikation, der forventes indført som kommunikationsmiddel mellem de to organisationstyper, som i øvrigt løser talrige andre opgaver. Nedenstående operationalisering af variablerne indeholder udelukkende aspekter, der knytter sig til netop denne kommunikation og den indflydelse, den ud fra den teoretiske ramme vil få på de øvrige variable. Selv om der her er tale om to meget forskellige organisationstyper, er det overordnet set, det samme indhold, der er i de fem variable, hvorfor de her er beskrevet som én organisation. Psykiatriske Centre & Socialpsykiatri Forståelse Opgaver Modtage, registrere og afsende informationer Anvende it-systemer til kommunikation Koordinering af borgerforløb Opgavevariablen er et godt udgangspunkt, når det drejer sig om ændringer i bestående opgaver. Rammen om opgaverne er både organisationens målsætninger og de opgaver der løses for at nå målene. Struktur Kommunikationsveje Aftaler og standardisering Ansvars- og opgavefordeling Adfærdsmønstre Arbejdsgange Strukturen beskrives som den mest stabile variabel i modellen og dækker de rammer, organisationen er opdelt efter og arbejder ud fra, samt interne strukturer som kommunikations- og kommandoveje. I denne variabel skal opmærksomheden bl.a. være på modstand mod forandring. Aktører grupper/ Faggrupper Roller Viden Erfaring Kvalifikationer Holdninger Motivation Vaner Aktører er de mennesker, der er ansat og arbejder i organisationerne inden for de rammer, strukturen angiver. Aktører er ikke kun de fysiske person men også de kvaliteter og kvalifikationer, de indeholder. Side 17

18 Psykiatriske Centre & Socialpsykiatri Forståelse Teknologi Omverdenen PC It-systemerne Standarderne Adgang til SDN Brugermanualer og vejledninger Telefon Fax KL RSI NSI MedCom Den lovgivende myndighed Regionale beslutningstagere Kommunale beslutningstagere Lokationerne på sygehuset eller i kommunen Teknologien omfatter alle de hjælpemidler, aktørerne anvender i deres opgaveløsning samt den viden, der knytter sig til anvendelsen af hjælpemidlerne. Omverdenen er her alle de myndigheder der har indflydelse på og træffer beslutninger i forhold til området. Figur 6.5 Figuren viser indholdet i de fem variable (Egen) 7 Metodologi Metodologien rummer alle projektets processer fra problemanalyse til beskrivelse af det endelige resultat. Gennem problemanalysen var litteratursøgning og indhentning af empiri de vigtigste redskaber, og efterhånden som problemformulering stod klar, begyndte også metoderne at stå klart. 7.1 Litteratursøgning Litteratursøgning har i denne problemsammenhæng været en udfordring. Implementeringen af standarderne er først lige begyndt, og der er derfor ingen, Side 18

19 der endnu har foretaget en evaluering af processen eller målt på effekt i forbindelse med ibrugtagning af løsningen. Parterne bag visioner og udvikling har ikke udarbejdet en businesscase på økonomiske og kvalitative gevinster ved implementeringen. Der er udarbejdet en beskrivelse af gevinstpotentialer ved udbredelse af hjemmepleje-sygehuskommunikation ii, som både indeholder økonomiske og kvalitative gevinster. Psykiatriområdet er ikke nævnt i dette dokument. Søgninger i databaserne har givet et ringe resultat - se søgestreng (Bilag 1), hvorfor stort set al viden, der ligger til grund for undersøgelsen er empirisk. 7.2 Empiri Der er til dette projekt indhentet empiri fra forfatternes professionelle verden, hvor der i gennem de sidste 3-5 år har været særlig fokus på både udvikling, implementering og anvendelse af MedCom standarder til EOJ-systemerne 5. Næste trin på denne udviklingstrappe er bl.a. det psykiatriske område, som ud over de kommunale tilbud også indbefatter en række mindre privatejede Bosteder. Mange af disse har ikke en it-løsning. I de kommuner, hvor man har et it-fagsystem, er det ikke alle der er klar til at kunne e-kommunikere. Begge forfattere har endvidere et bredt netværk både regionalt og nationalt. I Region Hovedstaden blev der i 2009 nedsat en regional it-udviklingsgruppe, som skulle sikre it-understøttelsen af sundhedsaftalerne. I den forbindelse blev der dannet en kommunal it-klyngeformandsgruppe, som er ansvarlig for, at div. beslutninger når helt ud i den enkelte kommune. For at sikre, at kommuner og region har fælles fodslag i den praktiske udførelse, blev der i 2010 nedsat itarbejdsgrupper under Samordningsudvalgene (it-sou), som koordinerer indsatserne i forhold til de enkelte planområder på sygehusene med tilhørende optagekommuner. 5 Elektronisk Omsorgs Journal Side 19

20 I Region Sjælland er der nedsat en arbejdsgruppe, TRUIT, som i den sidste periode for sundhedsaftaler skulle beskrive it-understøttelsen af de aftalte projekter. I indeværende periode skal arbejdsgruppen følge op på, hvordan kommunerne lever op til aftalerne og iværksætte nødvendige initiativer. I denne gruppe findes naturlige kontakter til personer, der er tæt på udvikling i mange sammenhænge. Udover de udvalgte regioner og kommuner har det været nærliggende at søge viden hos de organisationer og fagpersoner, der er eller har været direkte involveret i udviklingen af standarderne og aftaler i regioner og kommuner. KL har været en central aktør i processen omkring standarderne, både i kraft af Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi og deres deltagelse i sundhedsaftalerne. Charlotte Meyer Henius er konsulent i KL og arbejder med social-og sundhedsområdet i forhold til digitalisering. Henvendelsen til Charlotte var med henblik på, om der er udarbejdet en businesscase på ibrugtagning af standarderne. Det blev klart, at der ikke er udarbejdet en sådan. Hun kunne oplyse, at psykiatrien er fokusområde i forbindelse med standarderne, som man også fra KL's side forventer at kunne anvende på området. KL har heller ikke foretaget andre undersøgelser i forhold til digitalisering på psykiatriområdet. MedCom er hovedaktøren på udvikling af standarderne. Det var derfor interessant at vide konkret, hvad MedCom havde tænkt i forhold til anvendelsen af dem i psykiatrien. Dorte Schou-Lassen er seniorkonsulent i MedCom, og har været projektleder i udviklingsprojektet omkring standarderne. Dorte ved derfor bedst af alle, hvad der er sket undervejs i processen. Henvendelsen til Dorte skete for at få indblik i hvilke tanker MedCom har gjort sig i forhold til psykiatriområdet. MedCom står foran en kortlægning og Dorte var derfor meget interesseret i resultatet af dette projekt. Derfor var der ikke ny viden som kunne anvendes i projektet. I Region Nordjylland har man foretaget en kortlægning af kommunikationen i Psykiatrien mellem Regionen og de nordjyske kommuner. Karen von Påhlman, Side 20

21 AC-fuldmægtig i Region Nordjylland, har udarbejdet et notat, som er resultatet af en kortlægning. "Det overordnede mål er at se, i hvilket omfang kommunikationen kan understøttes af e- kommunikation, herunder i hvilket omfang MedCom7: hjemmepleje-sygehus standarderne kan benyttes som aftalt i sundhedsaftalen."(kortlægning af kommunikation på psykiatriområdet, 2011, Region Nordjylland, Internt notat) I notatet konkluderes, at der er flere kontaktflader mellem behandlerpsykiatri og kommune en række forskellige kontaktformer. Kommunerne har ikke et itløsning, der kan kommunikationen med psykiatrien. Kommunikationen er sammenfaldende med den, der er beskrevet i sundhedsaftalen, og da aftalen er lavet med udgangspunkt i standarderne vil kommunikationen kunne dækkes af disse. Det kræver en række tiltag for at sikre, at meddelelserne i standarderne når ud til de respektive aktører. I Socialstyrelsen, som er en del af Servicestyrelsen, er Agnete Neidel ansat som faglig konsulent i Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri. Agnete genkender projektets interesse for samspillet mellem socialpsykiatri og behandlerpsykiatri, en interesse, der handler om meget andet end elektronisk kommunikation. Der pågår to landsdækkende projekter, hvoraf det ene, Integrerede forløb for sindslidende, er forankret i Socialstyrelsen. Projektets overordnede formål er at hjælpe regioner og kommuner til at skabe smidigere behandlings- og støtteforløb for sindslidende danskere iii. Projektet arbejder med forskellige samarbejdsformer. Det andet projekt, Psykiatri på Tværs, er i KL-regi. Dette projekt består af 34 mindre projekter, hvor der udvikles gode modeller for samspil. Der er dog ingen af disse tiltag, der inddrager den elektroniske kommunikation i sammenhæng med indlæggelsesforløb. Agnete Neidel skrev bl.a. som svar på henvendelsen om hjælp til at skaffe viden på området: "Vil I den anden vej rundt ikke sende lidt mere info om MedCom og om jeres konkrete bekymringer for at overføre disse standarder uformidlet til en psykiatrisk sammenhæng? Det vil være rigtig Side 21

22 nyttigt for os at vide mere om - ikke mindst hvis de ser ud til at blive fremtiden for psykiatriens kommunikation til socialpsykiatrien." (Bilag 2) I Københavns Kommunes socialforvaltning er Anne Petersen ansat. Anne er Cand.Scient.san.publ og Ph.d.-studerende. Det Anne ser på er, " hvordan medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatrien forstår og arbejder med psykiatri. På den måde bliver det i næste led muligt at tale om, hvordan man kan samarbejde eller have svært ved det. Derfor fokuserer meget af det litteratur jeg bruger på organisationsteori, sensemaking og legitimering. Jeg kan nemt følge jeres bekymring om hvordan det skal gå med kommunikationen særligt fordi den opleves meget problematisk allerede nu. Hvis I er interesserede, vil jeg gerne fortælle mere om mine fund om, hvordan der tænkes og arbejdes i de to sektorer ud fra det kan det være, der er inspiration til litteratur og til, hvordan I kan tage hånd om udfordringerne i implementeringen af kommunikationsstandarderne (som jeg godt nok ikke kender)."(bilag 3) Der er altså masser af aktivitet og interesse for projektets problemfelt, men ikke megen empiri at hente. 7.3 Metodevalg og anvendelse Det var som udgangspunkt tænkt, at projektets undersøgelses- og analysefase skulle foregå som et ateoretisk casestudie. Casestudiet kan beskrives som en empirisk analyse af et samtidigt eller historisk fænomen i en social kontekst, hvori fænomenet udfolder sig(10). Casestudiet er især anvendeligt, når grænsen mellem fænomenet og konteksten ikke fremstår klart og tydeligt. Det ateoretiske casestudie skal konstruere ny empirisk viden, hvilket vil sige, at der tages udgangspunkt i interesse for hændelser eller specielle sager fra det sociale liv. Der tages afsæt i empirisk viden og data. Yin siger om valget af casestudiet som undersøgelsesmetode, at jo mere "hvordan" og "hvorfor" problemformuleringen søger at forklare, jo mere vil casestudiet være relevant iv. Dette projekt søger at skabe ny viden på et uopdyrket område, problemet er Side 22

23 bare, at der endnu ikke er noget fænomen at studere - kun en formodning om, at der på sigt i forbindelse med implementeringen af standarderne vil opstå et fænomen, der er værd at studere. En anden tilgang til undersøgelsen kunne være en fremadrettet teknologivurdering, hvor målet er at få indblik i teknologiske ændringsprocesser. Denne metode indeholder forskellige modeller for forskellige processer. Modellerne kan anvendes på hypotetiske problemer, og kunne derfor være et brugbart udgangspunkt for dette projekt. Områdets størrelse og kompleksitet med mange uafdækkede problemstillinger bevirker, at metoden fravælges til fordel for en analytisk forundersøgelse. Undersøgelsen i projektet tager udgangspunkt i en metodetriangulering, som er en multimetodetilgang, der her kombinerer en kvantitativ og en kvalitativ tilgang til den valgte problematik. Metodetrianguleringen giver mulighed for at generere den type data, der skal bruges i analysefasen af projektet. Undersøgelsen skal afdække kommunikationspraksis, som den er i dag. Hvem kommunikeres der med? Hvordan og hvor ofte? Er der mangler ved kommunikationen og ønsker til en optimal kommunikation? Undersøgelsen skal i øvrigt klarlægge, i hvilket omfang institutionerne i kommunerne - både kommunale og private - er i stand til at kommunikere elektronisk. Som det sidste skal undersøgelsen vise, om aktørerne fra de psykiatriske centre og socialpsykiatrien finder mangler ved standarderne og i så fald hvilke. Alt i alt skal undersøgelsen vise, om der er problemer ved at anvende hjemmepleje-sygehus standarder i psykiatrien. Side 23

24 7.4 Kvantitativ undersøgelse Den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blev planlagt for at kunne give forfatterne en ide om problemets omfang, samtidig var det en mulighed få at nå ud til en lidt større målgruppe på psykiatriområdet. Der blev valgt en spørgeskemaundersøgelse på internettet, da det er en relativt nem måde at udsende spørgeskemaer på og at rykke for svar. Modtagerne havde endvidere mulighed for at besvare spørgsmålene i deres eget tempo.(11) I den kvantitative del af undersøgelsen indarbejdes Leavitts 5 variable i forhold til kommunikationspraksis, som den er i dag. Hvem kommunikeres der med? Hvordan kommunikeres der? Hvordan er de teknologiske muligheder for itunderstøttelse af kommunikation i de forskellige kommuners it-fagsystemer? vil anvendelse af standarderne være dækkende for det kommunikationsbehov, psykiatriområdets medarbejdere mener, de har i forbindelse med indlæggelse og udskrivning af borgere? Målgruppen for denne undersøgelse var; 12 Psykiatriske Centre i Region Hovedstaden og Region Sjælland 58 Kommunale kontaktpersoner fra Socialpsykiatriområde i de 46 kommuner. Psykiatriske Bosteder i Sorø- og Herlev Kommune. Der blev udarbejdet standardiserede spørgeskemaer i Tric-Trac (12)efter en matrix model (13) bestående af en kombination af lukkede og åbne spørgsmål/svarmuligheder. Det gav mulighed for at indsætte betingelser på spørgsmålene, så man afhængig af svaret føres frem til næste spørgsmål i matrixen. Spørgeskemaerne blev afprøvet på 4 test personer, inden de blev udsendt. Herefter blev de reviderede spørgeskemaer (Bilag 4) udsendt pr. mail til målgruppen. Mailadresserne til de kommunale kontaktpersoner blev hentet fra det kommunale netværk på Socialpsykiatriområdet i begge regioner. Side 24

25 Mailadresserne til regionens Psykiatriske Centre er hentet fra regionernes hjemmesider. 7.5 Kvalitativ undersøgelse Forberedelse af den kvalitative undersøgelse - de semistrukturerede interviews - er fortaget ud fra Steinar Kvales(14) syv faser for interviewundersøgelser. Handlinger og indhold i de enkelte faser beskrives efterfølgende mere indgående. Fase Beskrivelse 1. Tematisering Formulering af problemområde ud fra formålet med undersøgelsen. Kan indlæggelser og udskrivninger på det psykiatriske område umiddelbart indgå i implementeringen af de nye standarder? Hvilke problemer vil det medføre på området? Undertemaer er kommunikationen som den er i dag, it-parathed og holdninger til indholdet af standarderne. 2. Design Undersøgelsen skal bibringe projektet viden om temaet. For at opnå denne viden afholdes interviews med 6 personer, der arbejder i forskellige afdelinger af de organisationer, der bliver berørt af implementeringen. 3. Interview Guide til interviewene er udarbejdet og afstemt med interviewpersonernes funktion i organisationen. Guiden indeholder 4 hovedområder. Alle interview skal optages (lyd) og der tages notater undervejs. 4. Transskription Interviewene skal efterfølgende transskriberes til brug for analysen. Der skal optegnes flowmodeller for hvert af de 4 hovedområder for at synliggøre kommunikationsflowet. 5. Analyse Første trin i analysen er at meningskondensere og fortolke interviewene og udarbejde et deskriptivt udsagn, der kan sammenstilles med flowmodeller og resultater af den kvantitative undersøgelse. 6. Verifikation Undersøgelse af, om resultaterne er pålidelige og valide. 7. Rapportering Udarbejdelse af projektbeskrivelse og analyse Side 25

26 7.5.1 Tematisering Undersøgelsen har som tidligere beskrevet tre hovedtemaer inden for det overordnede formål. Hvordan er kommunikationen i dag i forbindelse med psykiatriske indlæggelser og udskrivninger? Kan den kommunale socialpsykiatri håndtere den elektroniske kommunikation? Er der mangler ved de standarder, der skal anvendes i kommunikationen? Undersøgelsen skal udføres for at finde ud af, hvilke problemer en implementering af standarderne vil give Design Undersøgelsen er planlagt med hensyntagen til alle syv faser. Der er anskaffet lydoptager til interviewene. Optageren er afprøvet før interviewene. Interviewene udføres inden for to uger og i god tid før projektets deadline for at give plads for analysefasen. Interviewpersonerne er udvalgt i de to kommuner, der danner grundlag for denne del af undersøgelsen. Lederne på de afsnit, der er udvalgt til interview har udvalgt de personer, der skal interviewes. Udvælgelsen er sket ud fra en mundtlig beskrivelse af indholdet i projektet Interview De 6 interview blev gennemført ud fra en guide (Bilag 5). Alle interviews blev optaget, og der foreligger notater fra dem alle. En enkelt optagelse blev ufrivilligt afsluttet før interviewet var helt slut, men notaterne anses for dækkende for den manglende optagelse. Alle interview foregik som samtaler. Der dukkede nye relationer op i alle samtaler, som ud over den planlagte viden, tilføjede mere viden til projektet. Denne viden vil blive anvendt i den senere analyse. Side 26

27 7.5.4 Transskription Interviewene blev transskriberet, hvilket resulterede i 17 sider tekst. (Bilag A på CD-rom) Transskriptionen er foretage som følger: Formel stil - ingen beskrivelse af pauser, følelser eller gentagelser [] når lydkvaliteten ikke er god nok til at høre, hvad der bliver sagt [[]] når vi beskriver eller indsætter ord for at fremme forståelsen Nedskrives i skema i to kolonner - personen der taler til venstre og det sagte til højre Interviewer er enten PW eller UF Interviewperson er angivet ved nummer (vi har liste over hvem det enkelte nummer repræsenterer) Analyse De transskriberede interview blev underlagt en meningskondensering. Først blev det sagte lagt ind i naturlige meningsenheder i forhold til ovenstående "opskrift". Dernæst blev meningsenhederne omformuleret i forhold til det dominerende tema i interviewpersonens udsagn. Omformuleringen består kun af essensen af det sagte. Herefter blev essenserne af de 6 interview sammenskrevet i 3 dokumenter, hvorefter indholdet blev holdt op imod undersøgelsens formål for at sikre sammenhæng mellem formål og resultat. Resultaterne viser, at interviewene giver den ønskede viden til videre bearbejdelse. (Bilag B på CD-rom) Verifikation Ved samtaler med andre aktører er det klarlagt, at resultaterne er pålidelige og generaliser bare. Interview med flere og andre personer vil ikke have tilført undersøgelsen anden viden. Som nævnt under analysen er undersøgelsen valid, idet den undersøger det, der er formålet Rapportering Undersøgelsens resultater vil fremgå af den følgende analyse. Side 27

28 8 Dataindsamling og Analyse 8.1 Kvantitativ dataindsamling og analysebesvarelse Kommune Spørgeskema1 Der blev i alt udsendt 58 spørgeskemaer til de 46 kommuner i de to Regioner. Besvarelserne for Spørgeskema1 fordeler sig således: Gennemført Afbrudt ikke brugt % 20% 40% 60% 80% 100% Figur 8.1 (Egen) I Spørgeskema1 spørges der ind til den nuværende kommunikation, kommunikationsveje, om kommunen /lokationen har et it-fagsystemer, om det er i drift og slutteligt om systemet kan e-kommunikere Data vedr. Kommunikationen Hvem kommunikerer kommunerne med? Sagsbehandlere; 7; 4% Andre; 7; 4% Privat eller selvejende institutioner; 4; 2% Apoteker; 20; 12% Andre kommuner; 18; 10% Somatiske sygehusafdelinger ; 15; 9% Praktiserende læge; 22; 13% Praktiserende Speciallæge; 27; 16% Distriktspsykiatrie ske enheder; 22; 13% Psykiatriske sygehus afdelinger; 25; 14% Privat hospitals afdelinger; 1; 1% Figur 8.2 (Egen) Privat praktiserende fysio- og ergoterapeuter; 4; 2% Side 28

29 Hvordan foregår kommunikationen i dag? 4; 4% 2; 2% 19; 20% 28; 30% 20; 22% 20; 22% Fax Brev Telefon Mail Edifact Andet Figur 8.3 (Egen) Analyse af Kommunikation Kommunikation - Kvantitativ undersøgelse I dag har hele psykiatriområdet opbygget deres organisationer til at håndtere den nuværende kommunikation. Når omverdenen stiller krav om e- kommunikations standarder vil dette få betydning for hele organisationen. Organisationernes struktur, hvor kommunikationsveje, aftaler og standarder, ansvars- og opgavefordeling og arbejdsgange vil skulle ændres. Selve opgaven vil ændre karakter, da man delvis skal erstatte f.eks. telefonkontakt med elektronisk kontakt, fax erstattes af e-kommunikation osv. man skal med andre ord have indført ny praksis i forhold til koordinering af borgerforløb i forbindelse med indlæggelse- og udskrivning. Aktørenes viden, holdning, roller, vaner, motivation, uddannelse og erfaring påvirker og påvirkes af ændringen, ligesom teknologien skal tilpasses de nye krav - alt afhænger af alt. (Ry Nielsen og Ry, 2002, s.13) Side 29

30 8.1.4 Data vedr. it-fagsystemer Har Kommunerne et it-fagsystem? 3; 10% 0; 0% 9; 30% Nej 18; 60% Ja Tom Figur 8.4 (Egen) Er fagsystemet i drift lokalt? 2; 7% 0; 0% Ja 10; 37% 15; 56% Nej Ved ikke (tom) Figur 8.5 (Egen) Kan kommunerne e-kommunikere fra deres fagsystem? 5; 22% 0; 0% Ja 4; 17% 14; 61% Nej Ved ikke (tom) Figur 8.6 (Egen) Side 30

31 8.1.5 Analyse af it-fagsystemer It-fagsystemer 60% af de kommuner, der har besvaret dette spørgsmål, har et it-fagsystem. Det er dog ikke alle steder, det er i drift, og det er p.t. kun få steder, man anvender e-kommunikation, selvom fagsystemet faktisk har mulighed herfor. Kommunerne har her en organisatorisk og en teknologisk udfordring med at sikre at de sidste 40% får et it-fagsystem, der kan e-kommunikere. Dette vil påvirke både strukturen, opgaverne og aktører de pågældende steder Besvarelse af Spørgeskema2 Da disse spørgeskemaer er helt identiske indholdsmæssigt og resultaterne fra henholdsvis region og kommune følger samme tendens, er besvarelserne samlet i et resultat. Der er i alt udsendt 70 spørgeskemaer og besvarelserne fordeler sig således % 20% 40% 60% 80% 100% Gennemført Afbrudt ikke brugt Figur 8.7 (egen) Hvilket giver en deltagelse på godt 60%, heraf har ca.40% gennemført besvarelserne. I spørgeskema2 bliver der spurgt til, om indholdet i de nye standarder er dækkende for de oplysninger, de Psykiatriske Centre og Socialpsykiatrien ønsker at modtage og afsende i forbindelse med, at en borger indlægges og udskrives. Side 31

32 8.1.7 Data vedr. Standardernes indhold Indlæggelsesrapporten 2. Er disse stamoplysninger i Indlæggelsesrapporten dækkende for hvad Du/I mener kommunen skal sende til sygehuset når en borger indlægges? Nej Ja Kommentarer til Nej K) Der mangler den psykiske tilstand evt. en diagnose... K) Ydelser taget direkte fra den enkelte kommunes ydelseskatalog er meget forskelligartede, og det kan være vanskeligt at forstå indholdet, hvis eks kommunen har ydelserne pakket. K) Habituel tilstand. Måske flere, men det er svært sådan lige at smide det ud af ærmet... Figur 8.8 (egen) 3. Er disse medicinoplysninger relevante for jer at modtage/afsende nu, hvor FMK tages i anvendelse? Nej Ja Figur 8.9 (egen) Side 32

33 4. Er disse oplysninger vedr. funktionsevne og årsag til indlæggelse, i Indlæggelsesrapporten, dækkende for hvad Du/I mener, kommunen skal sende til sygehuset, når en borger indlægges? Nej Ja Kommentarer til Nej R) Måske mangler patientens kommunale behandlingsplan K) Borgerens Handleplan K) Noget om de planer vi og borgeren har lagt i samarbejde med distriktspsykiatrien K) Det er uklart hvordan/om behandlingspsykiatrien bruger oplysninger om funktionsevne. Et centralt element kunne også være generel mestring af den psykiske sygdom. K) Ofte vil der mangle en statusrapport, omkring borgeren op til indlæggelsen. Hvordan er borgerens aktuelle habitus? K) Alt er bedre end ingenting Figur 8.10 (egen) Plejeforløbsplan 5 & 6. Er indholdet i Plejeforløbsplanen dækkende for de informationer, Du/I gerne vil sende til Kommunen/modtage fra sygehuset? Nej Ja Kommentarer til Nej K) Hvad er der sket under indlæggelsen? K) Fx stillingtagen til om der er behov for koordinationsplan iht. psykiatriloven Figur 8.11 (egen) Side 33

34 Udskrivningsrapport 7 & 8. Er indholdet i Udskrivningsrapporten dækkende for de informationer, Du/I gerne vil sende til Kommunen / modtage i kommunen, når en af jeres borgere udskrives? Nej Ja Kommentarer til Nej K) Det er ikke OK, at medicinoversigten ikke er en del af udskrivningsrapporten. Der er en del forvirring omkring færdigmeldingsdato og udskrivningsdato Figur 8.12 (egen) Analyse af Standardernes indhold Standardernes indhold Indlæggelsesrapporten (ILR) er den standard, der samlet set har fået flest fritekst bemærkninger med i besvarelserne. Næsten alle respondenter er enige om at Stamdatadelen af rapporten er dækkende for deres behov. I forhold til om medicin oplysningerne er relevante, når FMK er i drift. Er besvarelserne opdelt i to grupperinger. Det kan der være mange årsager til, men de kan ikke se i besvarelserne, men kunne være udgangspunkt til en problematik i en senere undersøgelse. En del af bemærkningerne til ILR omhandler, hvordan man får handleplaner / behandlingsplaner med i ILR. Nogen stiller spørgsmålstegn ved ordvalget og om indholdet er relevant i f.eks. Funktionsevnevurderingen. Andre respondenter ser angiveligt Standarderne som en kommunikations mulighed og mener at alt er bedre end ingenting Side 34

35 8.2 Resultat af de kvalitative interviews Ud fra de tre dokumenter beskrevet under punkt samledes data i et enkelt dokument (Bilag B4 CD-rom), der blev brugt til optegnelse af flowmodeller. Flowmodellerne danner baggrund for beskrivelse at kommunikationen i forhold til tre typer af hændelser samt en kort analyse i forhold til hver af de organisatoriske enheder. Den undersøgte kommunikation er således billedliggjort, beskrevet og analyseret. Borgernes deltagelse i kommunikationen er ikke indtegnet, idet de ikke er eller bliver en del af den elektroniske kommunikation. I analysen tages udgangspunkt i den helt ideelle situation, at alle parter både kan og anvender standarderne. Side 35

36 8.2.1 Den udgående socialpsykiatri Planlagt indlæggelse Socialpsykiatrien planlagt indlæggelse kommunikationen i dag Psykiatrisk Center Praksisområdet Vagthavende Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Borger Egen læge Hjemmevejleder Politi Kommunen Der er i dag ingen planlagte indlæggelser fra den udgående socialpsykiatri i de to undersøgte kommuner, hvilket vil sige, at der i den sammenhæng ingen kommunikation er i dag. Aktørerne i socialpsykiatrien ser dog gerne, at der kunne blive en dialog omkring de borgere, der gentagne gange bliver indlagt. De mener, at en fælles planlægning kunne forhindre en række indlæggelser, og også at kontakt uden for indlæggelsesperioderne også kunne virke forebyggende. De vil gerne skrive status til sygehus og egen læge, og de vil også gerne deltage i planlægningsmøder. Side 36

37 Akut indlæggelse Socialpsykiatrien akut indlæggelse kommunikationen i dag Socialpsykiatrien akut indlæggelse ønsker til fremtiden Psykiatrisk Center Praksisområdet Psykiatrisk Center Praksisområdet Vagthavende Vagthavende Praktiserende psykiater Aftaler indlæggelse Praktiserende psykiater Meddeler indlæggelse Borger Foreslår indlæggelse Telefon Telefon Egen læge Foreslår indlæggelse Sender status EDI/XML Telefon EDI/XML Borger EDI/XML Opdatering Foreslår indlæggelse Egen læge Hjemmevejleder Hjemmevejleder Beder om transport Telefon Politi Politi Kommunen Kommunen Stort set alle indlæggelser fra den udgående socialpsykiatri er akutte. Her og nu foregår det meste af kommunikationen pr. telefon. Forskellige oplysninger kan eftersendes pr. fax. Aktørerne kan ikke være til stede ved indlæggelser, der foregår på gule og røde papirer, idet borgeren bliver kørt til sygehuset at politiet. Den fremtidige kommunikation må gerne blive via systemer, men telefonen kan ikke undværes i den akutte situation. Aktørerne ser en stor fordel i at kunne eftersende helt aktuelle oplysninger - status og årsag til indlæggelse. Side 37

38 Udskrivelse Socialpsykiatrien udskrivelse kommunikationen i dag Socialpsykiatrien udskrivelse ønsker for fremtiden Psykiatrisk Center Praksisområdet Psykiatrisk Center Praksisområdet Vagthavende Vagthavende Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Giver information Borger Egen læge Planlægger udskrivelse Samtale Borger Egen læge EDI/XML Telefon Telefon Politi Politi Kommunen Kommunen I begge kommuner opleves meget ringe eller slet ingen kommunikation i forbindelse med udskrivning. Den ene kommune modtager udskrivningsadvis 6, med det er ikke tidstro 7 og indeholder ingen oplysninger om forløb og tilstand. Det er et ønske, aktørerne i socialpsykiatrien får oplysninger om indlæggelsesforløb og medicinering ved udskrivelsen. Der er i flere situationer brug for et varsel, så organisationen er klar til at modtage borgeren. Det må gerne foregå via systemer, men også pr. telefon. 6 Et automatiks genereret advis, der afsendes til kommunen, når borgeren er administrativt udskrevet fra sygehuset 7 En borger kan blive udskrevet flere dage før, den administrative udskrivelse finder sted. Det vil sige, at borgeren kan have været hjemme lang tid, før aktørerne bliver bekendt med det. Side 38

39 8.2.2 Analyse af kommunikationen i den udgående socialpsykiatri Som det kan ses i flowmodellerne er der i dag ingen planlagte indlæggelser fra den udgående socialpsykiatri i de to undersøgte kommuner. Det betyder, at der heller ikke finder formaliseret kommunikation sted. Når der ikke er planlagte indlæggelser, giver det sig selv, at der er mange akutte indlæggelser. Her foregår kommunikationen stort set kun pr. telefon. Det sker, at udskrifter af planer eller medicinoplysninger sendes med borgeren eller eftersendes pr. fax. Heller ikke i forbindelse med udskrivning eksisterer der nogen nævneværdig kommunikation. Aktørerne i socialpsykiatrien har et stort ønske om en øget kommunikation. Ønsket kommer af et faglig behov for planlægning og helhed i indsatsen, men de er opmærksomme på, at den elektroniske kommunikation kan være medvirkende til et løft i samarbejdet omkring borgeren. De vil gerne anvende standardiseret kommunikation og skriver gerne statusmeddelelser til sygehus og egen læge. De tror dog ikke på, at telefonen kan undværes i kommunikationen. Når en borger indlægges på sygehuset, bliver der automatisk afsendt indlæggelsesadvis til kommunen. Dette advis udløser en automatisk afsendelse af indlæggelsesrapporten fra kommunens omsorgssystem. Denne automatiske kommunikation vil gå i gang, så snart standarderne implementeres. Det vil afstedkomme en række ændringer for aktørerne. Der skal være de nødvendige it-systemer til rådighed og der skal indarbejdes arbejdsgange, der sikrer, at kommunikation fra sygehuset bliver læst. Aktørernes opgaver vil ændres i forhold til dokumentation og kommunikation, hvilket vil betyde nye uddannelsesbehov. Implementeringen vil således forårsage både strukturelle, opgavemæssige, teknologiske udfordringer for kommunerne, men også for aktørerne, der vil opleve mange ændringer og nye krav til viden og parathed. Den vil dog også medvirke til, at aktørerne får informationer, de ikke får i dag. Side 39

40 8.2.3 Bosteder Planlagt indlæggelse Bosted planlagt indlæggelse kommunikationen i dag Bosted planlagt indlæggelse ønsker for fremtiden Psykiatrisk Center Praksisområdet Psykiatrisk Center Praksisområdet Vagthavende Vagthavende Planlægger indlæggelse Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Telefon Borger Telefon Planlægger indlæggelse Planlægger indlæggelse Egen læge Planlægger indlæggelse Borger Planlægger indlæggelse EDI/XML EDI/XML Egen læge Planlægger indlæggelse EDI/XML Politi Politi Kommunen Kommunen På bostederne opleves et begyndende fælles fodslag omkring planlagte indlæggelser, men det kan stadig blive meget bedre. Her foregår kommunikationen pr. telefon, fax eller i form af diverse udskrifter, der afleveres eller sendes. Aktørerne på bostederne ser gerne, at man kan bruge systemer og telefon til den fælles planlægning. Og gerne i forhold til alle aktører. Side 40

41 Akut indlæggelse Bosted akut indlæggelse kommunikationen i dag Bosted akut indlæggelse ønsker for fremtiden Psykiatrisk Center Praksisområdet Psykiatrisk Center Praksisområdet Vagthavende Vagthavende Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Aftaler indlæggelse Borger Egen læge Aftaler indlæggelse Telefon Borger Egen læge Telefon EDI/XML Telefon Telefon Anmoder om transport Politi Anmoder om transport Politi Kommunen Kommunen De akutte indlæggelser er almindelige fra bostederne. Man kan her kommunikere direkte med sygehuset. Al kommunikation foregår pr. telefon. Også her er ønsket at kunne bruge telefon i den akutte fase og sende materiale efterfølgende. Planlægning og samarbejde vil kunne nedbringe antallet af akutte indlæggelser, mener aktørerne. Side 41

42 Udskrivelse Bosted udskrivelse kommunikationen i dag Bosted udskrivelse ønsker for fremtiden Psykiatrisk Center Praksisområdet Psykiatrisk Center Praksisområdet Vagthavende Vagthavende Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Giver information Medicinliste og epikrise i papirform Borger Egen læge Planlægger udskrivelse Samtale EDI/XML Borger Egen læge Telefon Telefon Politi Politi Kommunen Kommunen Der er initiativer i gang på samarbejde i forbindelse med udskrivninger. Meget foregår endnu pr. telefon, men der planlægges samtaler. Men generelt er kommunikationen i dag meget ringe. Aktørerne i socialpsykiatrien mener også her, at samarbejde og planlægning ville hjælpe meget. De vil gerne fortsat kunne kommunikere pr telefon, men de vil gerne kunne bruge systemer, der taler sammen. Side 42

43 8.2.4 Analyse af kommunikationen på bostederne På bostederne opleves et begyndende fælles fodslag omkring planlagte indlæggelser, men det kan stadig blive meget bedre. Her foregår kommunikationen via telefon, fax, mail eller i form af diverse udskrifter, der afleveres eller sendes. De akutte indlæggelser er dog fortsat almindelige fra bostederne. Bostederne kan kommunikere direkte med sygehuset. Al kommunikation er pr. telefon. Også i forbindelse med udskrivninger er der samarbejdsinitiativer i gang. Meget foregår endnu pr telefon, men der planlægges samtaler. Aktørerne på bostederne finder fortsat kommunikationen ringe og mener, at samarbejde og planlægning ville hjælpe meget. De vil fortsat gerne kunne kommunikere pr. telefon, men de vil gerne anvende systemer, der taler sammen. Implementering af standarderne til kommunikation på bostederne vil kunne opfylde en del af deres ønsker omkring kommunikation, men som i den udgående funktion vil der være behov for en række strukturelle, opgavemæssige, teknologiske med også personlige tilpasninger. Aktørerne på bostederne vil modtage og afsende information, de ikke får eller sender i dag. De skal være parate til at ændre vaner og tilegne sig ny viden. Side 43

44 8.2.5 Psykiatrisk Akut Modtagelse Planlagt indlæggelse Psykiatrisk akut modtagelse / planlagt indlæggelse kommunikationen i dag Psykiatrisk akut modtagelse / planlagt indlæggelse ønsker for fremtiden Psykiatrisk Center Praksisområdet Psykiatrisk Center Praksisområdet Vagthavende Vagthavende Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Borger Egen læge Borger Egen læge Politi Politi Kommunen Kommunen I den akutte modtagelse opleves ingen kommunikation med kommunen, idet der i den sammenhæng ikke eksisterer planlagte indlæggelser. Afdelingens aktører forestiller sig ikke, at samarbejde på dette plan vil blive aktuelt. Side 44

45 Akut indlæggelse Psykiatrisk akut modtagelse / akut indlæggelse kommunikationen i dag Psykiatrisk akut modtagelse / akut indlæggelse ønsker for fremtiden Psykiatrisk Center Praksisområdet Psykiatrisk Center Praksisområdet Vagthavende Vagthavende Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Eventuelt tilstand og status Borger Egen læge Udveksle information Borger Egen læge EDI/XML Telefon Telefon Politi Politi Kommunen Kommunen Ved akutte indlæggelser kan der være kommunikation med kommunen, men det er sjældent. Sker det, er det via telefon. Det kunne være et ønske at få medicinoplysninger, idet borgeren ofte ikke er i stand til at give informationer ved indlæggelse. Behandlingsplaner / handleplaner fra kommunen kunne hjælpe afdelingen lidt på vej. Side 45

46 Udskrivelse Psykiatrisk akut modtagelse / udskrivelse kommunikationen i dag Psykiatrisk akut modtagelse / udskrivelse ønsker for fremtiden Psykiatrisk Center Praksisområdet Psykiatrisk Center Praksisområdet Vagthavende Vagthavende Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Distriktspsykiatri Praktiserende psykiater Borger Egen læge Planlægger udskrivelse Borger Egen læge EDI/XML Telefon Politi Politi Kommunen Kommunen Også i forbindelse med udskrivelse er der kun ringe eller ingen kommunikation. Afdelingen vil gerne videregive oplysninger, standardiseret og via systemer. Eventuelt pr. telefon. Side 46

47 8.2.6 Analyse af kommunikationen på Psykiatrisk Akut Modtageafdeling I den akutte modtagelse opleves ingen kommunikation med kommunen, idet der ikke er planlagte indlæggelser. Ved akutte indlæggelser kan der være kommunikation med kommunen, men det er sjældent. Når det sker, er det pr. telefon. Heller ikke i forbindelse med udskrivning er der nogen nævneværdig kommunikation. Afdelingens aktører beskriver, at de ofte mangler oplysninger om borgerne. Det drejer sig især om medicinoplysninger, men behandlingsplaner / handleplaner fra kommunen kunne også hjælpe afdelingen lidt på vej. Afdelingen vil gerne videregive oplysninger, men det skal være standardiseret og via systemer. Man forestiller sig ikke, at der vil blive et egentligt samarbejde omkring borgeren og dermed heller ikke behov for udvidet kommunikation. Tænker at de fortsat skal ringe. Ved implementeringen af standarderne vil afdelingen få de ønskede data, og de ville kunne returnere informationer til kommunerne. Også for aktørerne på sygehuset vil det betyde uddannelse, ændrede arbejdsgange, nye opgaver og kommunikationsveje. Den nødvendige teknologi er de fleste steder til stede, men der vil blive ny anvendelse af kendt teknologi. Side 47

48 8.2.7 Samlet analyse og fortolkning Undersøgelsen blev gennemført med henblik på at afdække, hvilke problemer der er ved at anvende hjemmepleje-sygehus standarder til e-kommunikation på psykiatriområdet. De indhentede data analyseres i Leavitts udvidede model i forhold til organisationernes struktur, opgaver, teknologi og aktører ud fra det samspil der er i forhold til de omgivelser, som i denne sammenhæng har besluttet at indfører standarderne. Denne undersøgelse er foretaget på et ret begrænset område, men i forhold til projektets empiri er det forventeligt, at situationen vil være genkendelig i hele Danmark med større eller mindre afvigelser. Organisationerne i analysen vil derfor ikke være Herlev og Sorø Kommuner samt Psykiatrisk Akut Modtageafdeling, men KL, kommunerne, MedCom, regionerne og regeringen. I dette samspil vil alle til enhver tid være hinandens omgivelser. Leavitts udvidede diamant i konstant bevægelse. Indførelsen af e-kommunikation på psykiatriområdet vil påvirke alle variable i Leavitts model i forhold til samtlige organisationer. Påvirkningen vil være forskellig, da organisationerne er meget forskellige set ud fra den nuværende status, behov og muligheder. Kommuner og regioner rummer de direkte aktører, så det vil være her, de eventuelle problemer vil kunne mærkes. Kommunerne er forpligtet til at sikre it-understøttelse af sundhedsaftalerne. Den kvantitative undersøgelse viser at, kommunerne ikke er klar til at implementere standarderne, forstået på den måde, at der er både kommunale og private bosteder og socialpsykiatriske ordninger, der endnu ikke har it-løsninger, der kan håndtere standarderne. Analysen viser også, at standarderne ikke rummer alle ønskede oplysninger, så for at få det optimale udbytte at standarderne, vil der angiveligt være behov for udveksling af supplerende oplysninger. Den nye teknologi medfører, at kendte opgaver skal løses på en ny måde, og at der kommer nye opgaver til. Nye opgaver og ny teknologi afstedkommer Side 48

49 ændrede arbejdsgange. Kommunikationsparterne vil i store træk være de samme der, hvor der findes kommunikation i dag. Ibrugtagning af standarderne vil åbne for nye kommunikationsveje og mulighed for kommunikation mellem parter, der ikke i dag kommunikerer ved indlæggelse og udskrivning af borgere. Der skal foreligge vejledninger til anvendelsen af standarderne, og nye arbejdsgange skal beskrives og indarbejdes i organisationen Aktørerne skal have strukturerede arbejdsgange for at sikre, at kommunikationen bliver gennemført og de udvekslede informationer anvendes. Det kræver viden om kommunikation, datadisciplin, og kendskab til brug af itsystemer, at anvende standarderne. De kommunale aktører skal have uddannelse. En del af disse aktører er tilknyttet private bosteder, og der har ikke tidligere været tradition for at sidestille dem med de øvrige kommunale aktører. Det betyder helt nye krav til de private leverandører på området. Her er samarbejdet i mange tilfælde kontraktuelt baseret. De kommunale aktører der har en it-løsning synes at være parate til at tage standarderne i brug. De ser det som en mulighed for at komme lidt videre med deres ønsker om samarbejde omkring borgeren. Af besvarelserne i den kvantitative undersøgelse, kan det ses, at ikke alle har et forhåndskendskab til standarderne eller den øvrige digitalisering på sundhedsområdet men det påvirker ikke deres motivation til at tage standarderne i brug. Flere har udtalt at den kommende kommunikation er velkommen, idet bare lidt kommunikation er bedre end ingen. Regionerne har ikke den samme teknologiske udfordring. Alle sygehuse må forventes at have det fornødne it-udstyr og programmel. Dog vil aktørerne på sygehusafdelingerne på lige fod med de kommunale aktører have behov for undervisning, vejledninger og arbejdsgangsbeskrivelser. Der vil opstå nye kommunikationsveje for mange psykiatriske sygehusafdelinger, hvor der i dag ikke foregår kommunikation ved indlæggelser og udskrivninger. Hvis interviewet på Psykiatrisk akut Modtageafdeling er dækkende for andre lignende afdelinger, vil ibrugtagning af standarderne endvidere betyde mange Side 49

50 nye opgaver, arbejdsgange og kommunikationspartnere. Til gengæld vil der også være opgaver, der forsvinder, når papirversioner af medicinlister, epikriser og behandlingsplaner bliver erstattet af elektroniske versioner. En af de store udfordringer for aktørerne på sygehusene bliver at få overblik over optagekommunerne. Hvis sygehusene på nogen måde skal kunne håndtere den udfordring, må der opstå krav om mere præcise aftaler end dem, der ligger i sundhedsaftalerne. Det er forståeligt, at sygehusaktørerne ønsker, at den kommende e-kommunikation bliver så standardiseret og automatiseret som muligt, så deres opgaveløsninger og arbejdsgange kan være ens, uanset hvor borgeren hører hjemme. Når krav på det niveau skal håndteres, er det KL, regionerne og MedCom, der kommer i spil. Implementeringen af standarderne vil blive fulgt tæt i forbindelse med evaluering af deres strategier og beslutninger og justeringer af samme. Regeringen som den lovgivende myndighed vil ikke påvirkes i samme grad af implementeringen af standarderne, som KL og regionerne. Bekendtgørelsen til sundhedsaftalerne skal revideres, inden indeværende periode for sundhedsaftaler er afsluttet, og resultatet af denne implementering vil få betydning for det kommende lovgrundlag for sundhedsaftalerne. Set i et overordnet analyseperspektiv vil problemerne eller udfordringer - ved at anvende standarderne i psykiatrien være: De manglende rammer for samarbejde og kommunikation parterne imellem De kommunale institutioner og afdelinger har ikke alle et it-system, der kan håndtere standarderne Indholdet i standarderne ikke er dækkende for aktørers behov Der skal opnås ensartethed i anvendelsen af standarderne internt i den enkelte kommune. Det kræver undervisning og strukturerede arbejdsgange. Udfordringer i forhold til krav til private leverandører Nye samarbejdsformer mellem de psykiatriske centre og socialpsykiatri Side 50

51 At kommunerne er ikke klar samtidig Udrulningen af standarderne foregår i et samarbejde mellem regioner og kommuner. I et praktisk perspektiv vil problemerne være meget differentierede, idet de implicerede organisationer er meget forskellige. Organisationsstørrelse og kultur, it-strategier og økonomi er bare nogle af de elementer, der har stor betydning ved så store teknologiske ændringer. 9 Diskussion Ifølge Leavitts teori kan man ikke foretage ændringer i en af de fem variable i den udvidede model, uden at det vil forårsage ændringer i de andre. Hans model viser en indbyrdes afhængighed mellem variablene. Grænserne mellem variablene er flydende. Denne teori har vist sig at være operationel i forhold til stort set alle typer af organisationer. Dette projekt søger at afklare, hvilke problemer der er ved at anvende hjemmepleje-sygehus standarder til e-kommunikation i psykiatrien. Spørgeskemaerne i den kvantitative undersøgelse har givet nogle hints om de udfordringer, der vil blive, når implementeringen for alvor tager fart. De kvalitative interviews har vist, at der er mangler ved den nuværende kommunikation men også krav og ønsker til den kommende. Alt i alt har undersøgelserne vist, at der er problemer ved at anvende standarderne til e- kommunikation i psykiatrien. Undersøgelserne i dette projekt kan ikke siges at være den endegyldige sandhed, da de indsamlede data kun bygger på 6 kvalitative interview og en kvantitativ spørgeskema undersøgelse, er forstaget i en begrænset målgruppe med en lav deltagelsesprocent. Vi tillader os dog at betragte undersøgelsens resultat som en tendens der kan give et billede af hvilke problemer kommuner og regioner står over for på landsplan. Side 51

52 Implementeringen af standarderne er en ændring i organisationens teknologiske struktur. Med den nye teknologi følger nye opgaver, og aktørernes kompetencer skal udvikles i forbindelse med opgaveløsningen. En ny kommunikationsteknologi vil skabe nye kommunikationsveje, itløsningerne skal understøtte kommunikationen på en intuitiv måde, og aktørerne skal opkvalificeres i forhold til den tekniske kunnen og til kommunikation som helhed. Nye kommunikationsveje omfatter nye kommunikationspartnere. Kommunikation kræver samarbejde, hvis den skal dække alle parters behov, og netop samarbejde er et af de emner, der efterlyses på psykiatriområdet. Kulturaspektet er ikke inddraget i dette projekt, men det spiller en ikke uvæsentlig rolle i denne type ændringsprocesser. Helt overordnet set har behandlerpsykiatrien og socialpsykiatrien forskellige tilgange til den samme borger, og deres tilgang til kommunikationen viser sig at bære præg af lignende forskelligheder. Der er her tale om fag- og organisationskultur. Kulturaspektet var mest fremtrædende i interviewene. Det vil vi vende tilbage til i perspektiveringen. Leavitts teori har været brugbar i mange organisationsprojekter, og den har også været brugbar i denne projektsammenhæng. Vores udgangspunkt er en hypotetisk problemstilling, som er født ud af vores daglige virke, hvor vi netop står for at skulle implementere standarderne i egen kommune. Vi sidder desuden begge i de samarbejdsgrupper, der skal forestå implementeringen i kommunerne i hver sin region. Helhedssynet og bevægeligheden i Leavitts teori har været et godt udgangspunkt for vores undersøgelser. Vi har foretaget undersøgelser i forhold til et fænomen, der kun er kendt af få af de aktører, der inden længe skal undervises og inddrages i implementeringen af standarderne. Selv om udgangspunktet er hypotetisk, har resultaterne fra spørgeskemaerne givet et godt billede af kommunernes it-parathed og den viden, der er omkring it-kommunikation på psykiatriområdet. Interviewene har klarlagt en manglende kommunikation Side 52

53 mellem parterne i psykiatrien. Det er dog også klart, at der er ønsker om forbedret kommunikation og samarbejde på området. Litteratursøgningen, som vi har arbejdet med gennem hele projektet, har ikke givet resultater, men indhentningen af empiri har suppleret det billede, vi har fået gennem undersøgelserne. Kommunikationen på psykiatriområdet er ikke klarlagt. Den kan ikke umiddelbart sammenlignes med det somatiske område. Itparatheden er langt mindre i psykiatrien, idet der indtil nu ikke har været krav eller ønsker om it-understøttelse af opgaveløsningen og dokumentationen på området. Det vil se anderledes ud i fremtiden. Vi mener, at vi gennem empirisøgning og undersøgelser er nået frem til et brugbart resultat. Takket være Leavitts teori og dens dynamiske indhold, kan vi forberede vore egne kommuner på de opgaver, der kommer i forhold til struktur, arbejdsopgaver og målsætninger, aktører og teknologi samt den indflydelse omgivelserne har på organisationer, når vi i nær fremtid skal implementere standarderne. Vi er også vidende om, at der fortsat vil komme krav til aktørerne i sundhedsvæsenet fra de styrende organisationer, og at den digitalisering, der er i fuld gang, vil fortsætte. 10 Konklusion Vores problemformulering indeholder en påstand. Idet vi ønskede at undersøge, hvilke problemer der er ved at anvende hjemmepleje-sygehus standarderne på psykiatriområdet, tilkendegav vi, at vi mener, der er problemer, der skal håndteres inden en egentlig implementering kan gennemføres. Vores resultater og analyse viser at der er en række problemstillinger, som ikke umiddelbart kan negligeres. Projektet er en forundersøgelse af et fænomen, der inden længe bliver virkelighed i hele landet. Side 53

54 11 Metodekritik 11.1 Kvantitative spørgeskemaer Vi valgte at anvende spørgeskemaundersøgelser for at få en ide om, hvilket omfang vores problem havde. Vi ønskede at få nogle resultater vi kunne måle på og holde op imod vores problemområde. Undersøgelsesmetoden er god, når man ønsker at indsamle kvantitative data. Når man først har fået specificeret, hvad man ønsker at få svar på og i øvrigt har præciseret sin målgruppe, er det også en let og billig måde at indsamle data på. I planlægningsfasen benyttede vi forskellig litteratur som støtte til at udarbejde spørgeskemaerne. Vi må konstatere, at et er teori, noget andet er praksis. Vi fik for det første lavet for mange spørgsmål, og nogle af spørgsmålene var for lange og blev dermed svære for respondenten at give svar på. I analysefasen erfarede vi, at for mange data kan være svære og tidskrævende at bearbejde. I vores iver spurgte vi målgruppen om et emne, som endnu var ukendt for mange af dem. Det kan have haft betydning i forhold til dem, der afbrød spørgeskemaundersøgelsen. Andre fik slet ikke svaret på undersøgelsen, da Tric- Trac programmet fejlede. Det frøs ved første spørgsmål, når de fulgte vores udsendte link til undersøgelsen. Det var svært at finde de rigtige kontaktpersoner i målgruppen, hvilket kan have haft betydning for besvarelsesfrekvensen. Antal gennemførte besvarelser er for lav og giver derfor ikke den ønskede validitet. Vi mener dog, at resultaterne kan benyttes til at afstikke en retning i forhold til, hvor problemerne er ved at anvende standarderne, ligesom det giver et billede af, at mange kommuner ikke er klar til at tage dem i anvendelse Semistrukturerede kvalitative Interviews Steinar Kvales metode er velvalgt i forhold til de kvalitative interviews, vi har gennemført. Hans syn på interview som et håndværk kommer for alvor til sin Side 54

55 ret, når man har prøvet at arbejde sig gennem forberedelsesfasen og har gennemført interviewene og analysefasen. Det er et håndværk, der skal læres. En interviewguide er særdeles værdifuld, selv om de tematiserede spørgsmål synes enkle og nemme at huske. Vi har spurgt om mere, end projektet egentlig omhandler, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forbindelse med analysefasen. I meningskondenseringen bliver det nødvendigt at sortere ikke relevante emner fra. De overflødige spørgsmål kan være en fejlkilde, i det de havde en tendens til at afspore samtalen. Tilkendegivelserne i interviewene var temmelig ensartede, og vi mener derfor ikke, at mange interview ville have ændret væsentligt på resultaterne. Vi fik svar på det vi spurgte om, men vi fik også mange informationer om problemstillinger, der p.t. fylder meget i interviewpersonernes hverdag. Vi brugte vores mobiltelefoner til lydoptagelser og tog notater under interviewene. Optagelserne var uundværlige i forhold til transskriptionen af interviewene. Det er svært både at lytte og tage notater, men i efterbearbejdningen var de rare at have til at understøtte lydoptagelserne. Det var svært for os at blive i rollen som interviewer. Som nævnt fik vi spurgt ind til mere, end vi rent faktisk skulle bruge. Vi havde begge svært ved at holde fast i den tematiserede samtale. Vi faldt ofte i grøften og indgik i en egentlig dialog. 12 Perspektivering I vores diskussion tilkendegiver vi at have produceret brugbare resultater i forhold til den forestående implementering af standarderne. Vi mener, at andre kan have interesse i den viden, vi har samlet i vores projekt. I forhold til vores egen hverdag, har vi fået struktureret vores viden og er dermed bedre klædt på til de opgaver, implementeringen fører med sig. Projektet har desuden frembragt en række spørgsmål, som vi ikke har fået svar på, men som er interessante at se på i det videre perspektiv: Side 55

56 Hvordan spiller organisations- og fagkulturelle forskelle ind på kommunikationen mellem parterne i psykiatrien? Hvordan kan sikre en dækkende e-kommunikation, hvor både offentlige og private aktører er i spil? Hvad vil MedComs kommende kortlægning af psykiatrien betyde for den videre udvikling af e-kommunikationen på området? Vil e-kommunikationen i virkeligheden bidrage til forbedring af samarbejdet omkring de udsatte og sårbare mennesker, som mange aktører efterlyser? Vil e-kommunikation understøtte den sammenhængende indsats for borgeren? Er der behov for en tilpasning eller videreudvikling af standarderne til det psykiatriske område? Standarderne implementeres på det somatiske område i løbet af det næste halve år. Efterfølgende er der i nogle regioner planlagt en evaluering, som antageligt vil kunne bidrage med yderligere viden og erfaring til den efterfølgende implementering på psykiatriområdet. Måske bliver et eller flere af ovenstående spørgsmål det næste problemfelt, vi vil arbejde med. Side 56

57 13 Referenceliste (1) Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi ;, (2) Standarder MedCom. 2012;, (3) Pejlemærker for sundheds-it ;, (4) amarbejde/sundhedsaftaler/sundhedsaftale /. Sundhedsaftaler RH ;, (5) Sundhedsaftalerne RSJ (6) 5E9DF306D089/0/LISpsykaaret2011udsendt.pdf. Sundhedsaftaler 2011 Det psykiatriske område. 2011;. (7) Jacobsen DI, Thorsvik J. Hvordan organisationer fungerer: indføring i organisation og ledelse. 2. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel; (8) Bakka JF, Fivelsdal E. Organisationsteori: struktur, kultur, processer. 5. udgave ed. Kbh.: Handelshøjskolens Forlag; (9) Ry Nielsen JC, Ry M. Anderledes tanker om Leavitt - en klassiker i ny belysning. Kbh.: Nyt fra Samfundsvidenskaberne; (10) Antoft R. Håndværk & horisonter: tradition og nytænkning i kvalitativ metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag; (11) Hansen NM, Marckmann B, Nørregård-Nielsen EB0. Spørgeskemaer i virkeligheden målgrupper, design og svarkategorier. Frederiksberg: Samfundslitteratur; Side 57

58 (12) Tric-Trac. 2012;, (13) Babbie ER, Mouton JB0. The practice of social research. Cape Town: Oxford University Press Southern Africa; p.150. (14) Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave ed. Kbh.: Hans Reitzel; Side 58

59 14 Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Litteratursøgning Mailkorrespondance, Agnete Neidel Mailkorrespondance, Anne Petersen Spørgeskemaer Interviewguide 15 Bilagsliste CD-rom Bilag A1-6 Bilag B1-4 Bilag C Transskriberede interviews Sammenskrevne interviews Spørgeskema Results Side 59