Nr September-Oktober årgang

Transkript

1 Nr September-Oktober årgang

2 Fra formanden Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening og udsendes seks gange om året i midten af månederne: januar, marts, maj, juli, september, november. Dansk Møllerforening Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Henrik Bestyrelse Susanne Jervelund (Formand) Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg tlf jervelund@gmail.com Peter Castberg (næstformand) Tvedevej 10, Tybjerglille 4160 Herlufmagle tlf , mobil k_pcastberg@hotmail.com Søren H. Hansen (kasserer) Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense tlf louisevej5@mail.dk Per Gliese (sekretær), Sneslev Sognevej 24, 4100 Ringsted, tlf pergliese@gmail.com Niels Christoffersen, Lumsås Mølle, Oddenvej 188, Lumsås, 4500 Nykøbing Sj, tlf lumbsaas@teliamail.dk Torben Olsen Malmkærvej 6, Dyringhave, 7361 Ejstrupholm tlf dyringhave@hotmail.com Sevda Metin, Lille Mølle, Lillemøllevej 14, 5853 Ørbæk tlf sevdametin1@gmail.com Tidsskriftet Møllen Ansvarshavende Redaktør: Susanne Jervelund Redaktionsudvalget: Per Gliese, Niels Christoffersen og Sveda Metin. Abonnement og medlemskab: Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. Årskontingent 450 kr. Henvendelse til Kasserer Søren Hansen Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense, Tlf louisevej5@mail.dk Sydbank, CVR. nr.: SWIFT-BIC: SYBKDK22 IBAN. NR: DK Annoncer: Henvendelse til redaktionen. Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 1/1 side: 900 kr. 3/4 side: 650 kr. 1/2 side: 500 kr. 1/4 side: 300 kr. 1/8 side: 200 kr. + evt. farvetillæg websideannonce 500,- kr. /år-i forbindelse med bladannonce 250,- kr. /år Bestilling af ekstra blade. Medlemmer/ møllelaug kan bestille ekstra numre af Møllen hos kassereren. Prisen er 250 kr/ år pr. ekstra bladsæt. Tryk: Trundholm Tryk Oplag: 450 Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af dette blad må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, m.v. uden redaktionens skriftlige tilladelse. Enhver kopiering af dette blad må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 20. juni 2008 med evt. senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. Bladets indhold er ikke nødvendigvis udtryk for bestyrelsen/bladets holdning. Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. i måneden forud for udgivelse Hvilke opgaver skal Dansk Møllerforening løfte? Det spørgsmål drøftes i bestyrelsen hvert år. Det er sikkert, at en af opgaverne er at gøre offentligheden og samfundets beslutningstagere opmærksom på aktuelle problematikker og prioriteringer, som har betydning for historiske vind-og vandmøller. Eksempler kan være bebyggelser tæt på vindmøller og ændring af vandføring ved vandmøller. En nyere dansk undersøgelse om lobbyisme viser, at godt hver tredje politiker på Christiansborg mødes med lobbyister flere gange om ugen. Halvdelen af politikerne mødes med lobbyister flere gange om måneden. Der er mange, som gerne vil sikre sig indflydelse på beslutninger. Det har lige været omtalt, at en dansk handicaporganisation har brugt kr på lobbyarbejde for et bestemt projekt. Det er relativ mange penge, for en organisation for udsatte borgere. Åbenbart har det professionelle lobbyarbejde større betydning, end man lige skulle tro. Synspunkter præsenteres som salgbare varer. Jeg håber dog ikke, at det er sådan, at beslutningstagere forventer at alle organisationer, der kan forvente at få indflydelse, har større organisationer med lønnede medarbejdere. Her må jeg desværre konstatere, at der er Dansk Møllerforening slet ikke. Men vi kunne sagtens kunne bruge indtil flere årsværk. Der er rigeligt med opgaver at løse, så det sætter naturligvis tanker i gang. Af væsentlige opgaver, kan nævnes udarbejdelse af gode registreringer af de eksisterende vind- og vandmøller, så det var muligt at få et nationalt overblik over bevaringssituation, molinologiske værdier, juridiske forhold, mv. Uden en grundig registrering af alt omkring møllerne, er det vanskeligt at lave nationale prioriteringer udover den der ligger i selve bygningsfredningerne. Desværre er den almindelige bygningsfredning en kategorisering, som ofte er mangelfuld i forhold til møller. Jeg synes, at flere møller burde være fredet på grundlag af de molinologiske værdier. Fakta er, at mange møller er bygningsfredet uden at indeholde væsentlige mølledele. Det gør det endnu mere vanskeligt, at pege på de molinologisk værdifulde møller og møllesteder alene på baggrund af bygningsfredninger. Engang var der en særlig mølleafdeling (Møllelaboratoriet) under den statslige styrelse for bevaring af kulturhistoriske værdier. Desværre findes disse kompetencer ikke længere på samme måde. Jeg håber, at jeg kan tillade mig at skrive, at disse molinologiske kompetencer i dag er er mere fragmenteret. Når det er nævnt, er der dog også grund til at glæde sig over de mange aktive frivillige ude på de bevarede møllesteder vi trods alt har. Lokale gør en uvurderlig indsats for vores møller. Tak til alle møllevenner. 122

3 Indholdsfortegnelse Nyt kontingent ser dagens lys Rullemølle og Åvang Vingesus over Åland Puge Mølle og fremtiden Via Molina Møllelauget fortæller: Skamstrup Mølle - et historisk tilbageblik Sønderjysk fællesmøde afholdt på Sillerup Mølle Møllenoter Dødsfald Vingesus over Åland Åland er en finsk selvstyrende øgruppe med indbyggere, beliggende i den nordlige del af Østersøen ved indgangen til Den Botniske Bugt og ca. 40 km fra den svenske og 100 km fra den finske kyst. Øgruppen består af over øer og skær. Fra et af foreningens medlemmer på Åland, Gyrit Hagman, har vi fået en spændende artikel om bevaring af møller på disse øer. Læs beretningen inde i bladet. 138 Møllelauget fortæller - Skamstrup Møllelaug Vi starter i dette nr. af Møllen en serie hvor vi opfordrer de mange møllelaug landet over, om at fortælle deres historie omkring laugets måde at bevare lige netop deres mølle på. Hvordan startede det hele og hvordan opretholder man interessen fremadrettet osv. Vi starter med Skamstrup Møllelaug, som netop i år, kan fejre 25 års jubilæum. 131 Puge Mølle og fremtiden Puge Mølle er beliggende ved Puge Mølleå i Barløse-Tårup. Møllebygningen indgår som den sydlige længe i et større ældre gårdkompleks lige øst for landsbyen Salbrovad. Læs om møllens historie og de nye ejeres tanker, hvor de håber på at skaffe midler, så de kan lave et historie- og videnscenter i den gamle mølle, hvor man ønsker at møllen bliver renoveret, men ikke reetableret. Møllens lange historie går helt tilbage til Fællesmøde i Sdr. Jylland Lørdag den 20. maj 2017 var 34 entusiastiske møllefolk samlet på Sillerup Mølle til det årlige møde for sønderjyske mølleejere og møllelaug. Stemningen var høj, og vejret var med deltagerne - svagt skyet og god vind. Der var repræsentanter fra 8 møller. Læs om mødet og om laugets arbejde med den velfungerende mølle i Sillerup. Forside: Et flot sommerfoto af Bovik kvarn beliggende i Hammarland Kommune, på en af Ålandsøerne. Læs Gyrit Hagmans spændene artikel om de engagerede møllefolk på Ålandsøerne og se en del skønne fotos. Foto: Leo van der Drift Midtersiderne: Vandmøllerne i Danmark er truet. Nedre Brødebæks Vandmølle, ved Rønnede på Sydsjælland, er en af dem. Idyllen på billedet her, fås nok ikke bedre, men møllen er nok væk næste gang jeg besøger den. Foto: Per Gliese Bagsiden: Solen går ned bag silhuetten af Stouby Stubmølle ved Væggerløse på Falster. Foto: Gerard Sturkenboom 123

4 Nyt kontingent ser dagens lys Af: Søren Hørslev Hansen Udgivelsen af foreningens blad Møllen, er en stor udgift for foreningen. Det er dog også en af de største aktiver vi har, og derfor gør bestyrelsen sig løbende tanker om hvad der kan gøres, for at, dels øge antallet af medlemmer, men også at øge antallet af blade. Vi er, som det er nævnt og skrevet mange gange, på kanten af, af det kan lade sig gøre oplagsmæssigt at udgive sådan et fagblad i Danmark. Oplaget er simpelthen for lille. I en digital tidsalder, vil den oplagte beslutning være at droppe trykningen af bladet, og dermed gøre bladet digitalt. Denne mulighed syntes vi i bestyrelsen ikke godt om, da bladet i mange tilfælde bliver brugt som opslagsværk, og der er stadigvæk mange, der ikke bryder sig om at sidde ved en computer og læse. Bestyrelsen har drøftet forskellige muligheder for at øge udbredelsen af bladet. Og noget er der sket. Bladet har ændret udseende, og er kommet i farver - alt sammen for at tilpasse sig tiden, og gøre bladet mere attraktivt. Men antallet af aktive møllefolk falder, og interessen for møllerne er vi mange der kæmper for at opretholde. Men vi mener mange frivillige rundt omkring i møllelaugene kunne få glæde af bladet. Dels som inspiration til at besøge andre møller rundt omkring i Danmark og udlandet, men også som en kilde til opnåelse af større forståelse og viden om møllerne og mølleriet. Med dette i tankerne havde bestyrelsen et forslag om nyt medlemskab for møllelaugene med på dette års generalforsamling i Aabybro. Meningen med forslaget var at et møllelaug skulle kunne tegne sig for et medlemskab, hvor man i stedet for ét blad, får 5 blade tilsendt. På denne måde vil det være muligt at tilgodese nogle frivillige eller bestyrelsesmedlemmer med et blad. Forslaget blev godt modtaget på generalforsamlingen, og vil træde i kraft i Prisen vil være kr ,-/år. Med dette medlemskab har man dog stadig kun èn stemme ved generalforsamlingen. Vi håber dog at de mange aktive møllelaug vil tage medlemskabet til sig, så vi kan få øget antallet blade og sikre at bladet kan udgives i mange år frem. På nuværende tidspunkt kan man få ekstra blade tilsendt for kr. 250,-/sæt (6 numre) om året. Dette kan stadig lade sig gøre. 124

5 Møllerne i og omkring Ørbæk ådal Rullemølle og Åvang Af Flemming Kristensen I denne fortælling er det skvatmøllen Rullemølle, som er sagens kerne. Men først vil jeg fortælle, hvad jeg ved om skvatmøller. I stenalderen kom der en omvæltning i måden samfundet var opbygget på. Vi gik fra jægerstenalderen til bondestenalderen, grundet en stærk indflydelse syd fra. Der havde man fundet ud af, at det var nemmere at dyrke sin egen mad, i stedet for at indsamle. Her var der tale om spredte gårde med en begrænset produktion, hvor værktøjets beskaffenhed gav begrænsningen. I bronzealderen blev det muligt at øge arealet der kunne dyrkes, da metallet gav nye mulighed for værktøj. Men produktionen af landbrugsafgrøder begrænsede sig stadig til omtrent, hvad en husholdning kunne forbruge, eller i bedste fald et beskedent overskud. Landbrugerne var begyndt at søge sammen i bebyggelser. Men først i jernalderen bliver det til egentlige landsbyer. Og med et bliver det tydeligt, eftersom der ligger en stribe af husmødre og maler på hver sin kværnsten, at der bruges en forholdsvis betydelig mængde tid på formaling af fødevarer. Først i vikingetiden ændres dette. De mandlige vikinger tager på krigeriske togter, eller på mere fredelige handelsrejser mod syd, og medtager ny viden og møllesten med hjem fra rejserne. Her er det vigtigt at huske, at forholdet mellem mand og kone var mere jævnbyrdigt, end man skulle forestille sig. Kvinderne kunne f. eks. kræve at blive skilt, hvorved de beholdt ejendommen. Kvinderne agerede dermed som leder af gårdene. Og selvom trælle var almindeligt, opstod der hurtigt en ide om, at det var bedre, at de deltog i produktionen af salgbare varer, end at de sad og gnubbede på en kværnsten, eller drejede på de hånddrevne kværne. Skvatmøllerne, som er en simpel konstruktion fandt hurtig deres plads i samfundet, kan man se af arkæologiske udgravninger fra år 800 og fremefter. Skvatmøller, eller horisontalmøller, består i bund og grund kun af en lodret aksel med vinger på, som vandet rammer og driver rundt. På akslen er der, uden brug af udvekslinger, tandhjul eller andre tekniske foranstaltninger, monteret en kværn. De metalbeslag, som skulle bruges kunne vikingerne sagtens selv lave. Møllerne var ikke særligt effektive, ofte lavet uden mølledam, med undtagelse af Anders Skrædders Ødegård, som jeg vil skrive om senere. De betegnes som gårdmøller, idet det var, hvad produktionen ofte rakte til. Opstemning af åen var som reglen den eneste muglighed for at øge effektiviteten. Derfor blev der senere i tiden indført en begrænsning på brugen af skvatmøller, således de kun måtte bruges fra mikkelsdag (29. september) og til pinse (7. søndag efter påske). Da jordbruget i mellemtiden var blevet intensiveret, blev bønderne lidt pylrede over at få deres afgrøder oversvømmet i tide og utide. Rullemølle blev, som mange andre småmøller placeret så langt ned på åløbet som muligt, for at få mest vand til møllen. Og for Rullemølles vedkommende i en slugt i Rullebanke, lavet af Smedebækken, som har sit udspring sydvest for Refsvindinge. Møllen lå cirka 1500 meter fra vikingelandsbyen Ræfwinnæ. Som alle andre gode spejdere, havde vikingerne bemærket, at hvis man gnider to stykker træ mod hinanden, er der en god mulighed for, at der opstår ild. Og dette agtede man ikke, at risikere inde i landsbyerne. I området kendes to skvatmøller, nemlig Lillemølle og Rullemølle, hvoraf skvatmøllen Lillemølle angiveligt skulle ophøre med at eksistere omkring Og det er den almindelige antagelse at skvatmøllen, eller kvarkmølle, Lillemølle, har ligget der, hvor møllen ligger i dag. Det har jeg meget svært ved at se for mig, idet alle de kendte skvatmøller i området aldrig ligger ved selve hovedløbet, men altid ved et sideløb. Jeg forestiller mig, at det er fordi man ikke har haft teknikken til at bygge et fundament, som har kunnet klare den til tider stærke strøm i åen. Vi kender alle hvorledes strømhvirvler skaber huller bag sten som ligger i åen. Derfor var tilløbene mere egnet, da man her bedre kunne håndtere de mere beskedne vandmængder. Hvor så bækken som har givet vand til møllen er, vides ikke. Men erfaring fra Ørbæk ådal siger, at det ikke er ualmindeligt at kilder tørrer ud, og vandmængde formindskes. Men hvad Rullemølles oprindelse angår, ligesom mange andre skvatmøller, kan der ikke skrives et årstal for møllens opståen. Og det forlyder at Rullemølle er hvad der senere kendes som Lundemølle, senere Liljendal, Foto: Det kongelige Bibliotek. 125

6 Nymølle og til sidst Lillemølle. Dette kan dog blankt afvises, idet biskop Jacob Madsens visitatsbog fra 1588 til 1604 nævner både Nymølle og Rullemølle samtidigt. Rentemester Svend Gissel skriver i sin fortegnelse fra 1568 til 1571 om Rullemølle, men ikke om Lundemølle, der skulle være opført omkring år Mølletypen skvatmølle bliver slet og ret forbudt ved lov af Frederik den 2. i 1580, som er det samme år, hvor klostre og adelsmænd får monopol på mølleriet. Her ville det så være fornuftigt at antage at møllen bliver nedlagt. Men nej! I 1592 skriver biskop Jacob Madsen at møllen ejes af en skånsk herremand, som har en forpagter på møllen. Møllen var tilsyneladende så god en forretning, at man omgik loven. I 1628 indførte Christian den 4. mølletvang for kronens bønder, som dikterede hvilke møller de skulle bruge. For adlens fæstebønder var møllepligten, adlens svar på mølletvang, indskrevet i fæstebrevene. Og dette må, eftersom den skånske adel kun havde beskeden ejendom i området, have ført til møllens endeligt. Men igen må det blive et nej. For i 1680 drives Rullemølle af forpagter Niels Andersen, og er nu lagt ind under Holckenhavn, og er, udover at være en mølle, også en ejendom med landbrugsjord til, som alle andre skvatmøller. Det var ikke muligt at leve af mølleriet alene. Og i 1680 hedder mølleren på Nymølle/Lillemølle Jacob Jacobsen. Så igen kan man konstatere, at der er tale om to forskellige møller, to forskellige ejendomme og to forskellige møllere. Først i perioden mellem 1680 til 1688 bliver møllen nedlagt, omtrent 100 år efter typen var blevet forbudt ved lov. Det har været noget af en sejlivet mølle, hvis videre skæbne er lidt uvis. Man har efterfølgende ledt efter resterne af Rullemølle, men har intet fundet. Men hvis man tager lokal historie fortalt fra generation til generation, topografien og pejling af hvad der var skik og brug, gives der en forklaring som er forholdsvis simpel. Vi ved at der senest i 1898, og ganske givet før det, har ligget en ejendom på stedet, som et eller andet sted mellem 1859 og 1891, har bestået af agrene Kukkerløkken og en anelse af Rullebanke. Jord som efter udskiftningen hørte under Anders Esbensen på Lillemølle. Kigger man øst for ejendommen, er jorden sumpet, og uegnet til opstemning af vand. Kigger man vest for ejendommen er der ingen flade jordlodder at bygge på. Samtidigt var det kutyme at bruge det fundament, som tidligere ejendomme har ligget på, når man opførte nyt. Og den ejendom, eller blot hus, som lå der senest i 1871 lå således, at smedebækken løber i en kampestenskanal under gulvet i den sydlige ende af huset, der nu har navnet Liljendal, umiddelbart langs gavlen. Dette er ikke normalt for huse, og tyder på at her kan være tale om fundamentet fra Rullemølle, idet bækkens sagtens kunne have været udnyttet hvis løbet havde været udenfor huset, og derfor ikke havde nogen grund til, at skal ledes ind under huset. Her i dette hus opstår der et lille uldspinderi. I 1853 fødes Lorenz Nielsen i Såderup, og kommer via Ørbæk, til Sulkendrup i 1871, for at starte i lære ved sin fætter uldspinder Niels Rasmussen på Åvang. Åvang er ikke en mølle til forarbejdning af korn, som Lillemølle, Sulkendrup Mølle og Rullemølle, som alle har en fortid under Holckenhavn. Åvang, som ligger på modsatte side af Ørbæk å end Lillemølle, og dermed i nabosognet, er antageligt en udflyttet landbrugsejendom på denne placering under udskiftningen. Senere har man fundet ud af, at supplere indkomsten med produktion i lidt mere professionelle forhold, idet de stejle og sandede bakker ikke har været optimale til landbrugsproduktion. Vandkraft var den mest enkle, og billigste, form for energi til maskindrevet håndværk. Elektriciteten kommer først hertil i 1921, og udkonkurrerer hurtigt vandkraften som den foretrukne energikilde. Og Åvang sættes blandt andet i forbindelse med uldspinderi, karetmagerværksted, møbelsnedkeri og selvfølgelig landbrug. Oprindelig med et overfaldshjul mellem to bygninger, som senere er bygget sammen i forbindelse med overfaldshjulet udskiftes med en mere effektiv turbine. Men i 1871 var det uldspinderi, og læreplads for Lorenz, hvor der i de 3 travleste måneder nærmest arbejdes i døgndrift. I 1878 køber Lorenz det lille uldspinderi i Liljendal, med den klausul at han ikke måtte spinde for de lokale. Velsagtens af hensyn til fætteren på Åvang. Ved at stemme Smedebækken op i 4 timer, var der vand nok til at drive spinderiet i 2 timer. Opstemningen ses stadig bag huset, hvorimod bækken er rørlagt på det meste af ejendommen. Og rekorden for Lorenz er at kører spinderiet 3 gange på en dag startende kl. 5 om morgenen og frem til kl. 23 om aftenen. I gulvet var der en lem, hvorigennem det vandhjul, som drev spinderiet, blev sænket ned igennem. I min tidlige barndom (omkring da jeg var 4-5 år) var lemmen der stadig i gulvet, og vi fascineres af vandløbet under gulvet. Ikke mindst af den historie som manden i huset med glæde fortalte, at han brugte lemmen, når han ikke gad gå på toilettet om natten. Det var dog pure opspind, men nok til at sætte fantasien i gang hos en 126 Løbet under Liljendal, Foto: Flemming Kristensen.

7 ung knægt. Lorenz forlader huset i 1892 til fordel for et lejet hus i Langå. Senere flytter de udenfor byen, hos Hjelholts uldspinderi, som stadig eksisterer. Hjelholt er et mellemnavn, som med tiden blev familiens efternavn. Hvornår produktionen i Liljendal ophørte er lidt uklart. Men da strømmen kommer til sognet i 1921 er der ikke længere uldspinderi på stedet. Da skal dog nævnes, at det hus som ligger der i dag er fra 1910, og var oprindeligt, som dets forgænger, med lem i gulvet, som tyder på en eller anden produktion på stedet. Der opstår brand i huset i 2004, og det ombygges i Denne gang uden lem i gulvet. Men bækken går stadig under huset, og vidner om husets historie. Stemmeværket ved Liljendal, Foto: Flemming Kristensen. Vingesus over Åland - ålandske møller før og nu Tekst & Foto: Gyrit Hagman De vindomsuste Ålandsøer har altid haft gode forudsætninger for mølledrift. De 6526 øer ligger nemlig midt i havet mellem Sverige og Finland. Før i tiden var der flere møller, end der var gårde. I dag er der 200 møller på Åland, og der bliver lagt et stort arbejde i at bevare dem. På Åland findes der to typer møller: Stubbkvarn (stubmølle) og Holkkvarn (stokmølle). Alle møller er bygget af træ. Der er ikke sejl på vingerne som i Danmark, i stedet har man træplader også kaldet porte, som kan tages af og på efter behov. På grund af den store slitage på vingerne fra vind og vejr, samt træets begrænsede holdbarhed, må møllerne regelmæssigt vedligeholdes. Uden imprægnering holder et par vinger ca. 10 år. Der findes to forskellige typer vinger: Amindelige vinger og finnvinger. De er sjældent længere end 11,5 meter. Den ålandske mølles vinger går med uret (i modsætning til de danske), men møllestenene roterer samme vej som i en dansk mølle. Eftersom den ålandske granit (rapakivi) ikke duer til møllesten, er møllestenene importeret, oftest fra Dalarna i Sverige. Ingen af de ålandske møller er regelmæssigt i anvendelse, men den dag i dag holder lokale ildsjæle dem i stand. Før denne interesse for bevarelse af de gamle møller opstod hos lokalbefolkningen, havde møllerne gennem tiden været truet af krig og industrialisering. Landbrugets møller Ålands beliggenhed har utallige gange i historisk tid gjort det til skueplads for blodige kampe mellem Sverige og Rusland, og folk har måtte flygte for deres liv. Efter den Store Ufreds afslutning i 1742 (efter 30 års krig) var Åland stort set affolket. Ålændingene var flygtet til Roslagen i Sverige, og de fleste huse var ødelagt, deriblandt også vindmøllerne. Men folk vendte Holkkvarnen fra Jan Karlsgårdens Frilandsmuseum. Museet blev grundlagt omkring år 1930 og består af bygninger som er tilflyttet fra forskellige steder på Åland. tilbage, og livet kom i gang igen. Også møllerne kom atter i sving. Da de fleste levede af landbrug, og havde brug for at kunne male mel, genopbyggede man møllerne. I begyndelsen af 1900-tallet var møller populære på Åland. Der var 1112 vindmøller, som tilhørte de 1070 gårde, der dengang fandtes. De fleste møller var små gårdmøller, 127

8 som tjente gårdens eget behov for at få malet kornet. På Åland regnedes møllen som løsøre, og solgtes som løs ejendom på auktion, når gården skiftede ejer. Dette er grunden til, at flere ålandske møller er blevet flyttet fra sted til sted. Det skete endda også, at en mølle blev solgt og flyttet helt til Sverige. Krigens indtog blev møllens forfald De ålandske møller var flittigt i brug helt frem til 2. verdenskrig, lige indtil myndighederne indførte maleforbud. Staten forseglede alle privatejede møller, og sørgede på den måde for, at alt korn gik direkte til krigsmagten og soldaterne. Efter krigen blev en del møller sat i funktion igen, men vindmøllernes tid var slut og vindkraften blev erstattet med motorer. Meget få bønder savnede arbejdet i møllen. Det var fysisk tungt, støvet og larmende. Da møllerne ikke længere var i brug, lod man dem forfalde. Det blev ovenikøbet populært at demonstrere den nyindkøbte traktors overlegne kraft ved at lade den trække den gamle mølle omkuld! En nyfunden interesse for gamle møller I midten af 1950 erne opstod der igen interesse for de gamle møller. En gruppe ålændinge ville restaurere dem, og det lykedes dem, at få den ålandske landskabsregering med i deres planer, så det blev muligt at få økonomisk støtte til renoveringerne. Siden da har den politiske interesse for, at støtte denne virksomhed gået i bølger. I perioder har renoveringen af de gamle møller været helt afhængig af private ildsjæle og lokale hjemstavnsforeninger. I dag er der 200 møller på Åland. De rødmalede (falurøde) møller er stadig et almindeligt syn i det ålandske landskab, og de står der som et minde om en svunden tid. Der er en vis efterspørgsel efter møller, og mange kunne godt tænke sig en gammel mølle på deres gård. De fleste møller er ulåste, og man kan få lov til at kigge indenfor, hvis man beder ejeren om lov. En større samling af forskellige typer af møller findes på Ålands Frilandsmuseum (Jan Karlsgården), som er beliggende i Sunds kommune, 30 km fra Ålands hovedstad Mariehamn. Lokal ildsjæl holder møllerne i live En af de nulevende ildsjæle, som bevarer de gamle møller, er den pensionerede søkaptajn Alf Berglund, også kaldt Kvarnmakarn fra Geta (en af Ålands 16 kommuner). Alf har siden 1983 restaureret ca. 100 møller. Den ældste er fra Fra 1983 til 2017 har han hjemme bygget 120 vingepar, som han har transporteret rundt på hele Åland i sin gamle pickup, hvilket har vakt opsigt blandt andre billister - og politiet. Hans interesse for møller blev vækket, da hans nabogårds (farbroderens) mølle skulle rives ned. Det lykkedes Alf og hans bror at bytte sig til møllen med et læs færdighugget brænde. Møllen transporterede de til deres barndomshjem, som kun lå 100 meter væk. Der blev den sat op på en lille bakke, og den står der endnu, og kigger ud over landskabet. Alf har været med til at flytte mindst 10 møller, den ældste fra 1700-tallet. Han har gennem årene både fået hjælp af de lokale beboere, og noget af hans kones familie, som også er mølleintresserede. Reperation af gamle møller Det som oftest har skulle fornys er vingerne, svingeln (svansen) og løperen (mølleakslen). Reperationsbehovet varierer dog fra mølle til mølle. Da møllen i Granboda i Lemlands kommune blev restaureret for nogle år siden, var en del af byens mænd med i arbejdet. Interessen var stor - især blandt de ældre. Blandt dem der klatrede rundt oppe på møllen, og på stigerne, fandtes ikke en karl under 70 år! Kvarnmakarn selv nærmer sig 80 år, og har med alderen sat tempoet ned, men han er dog endnu i gang. Han har nu fået en yngre entusiastisk medhjælper, som han er ved at lære de kundskaber, han selv har erhvervet sig gennem årene. Alf håber, at den unge medhjælper vil overtage hans gerning, når han ikke selv orker mere. Alf bruger imprægneret træ, og det forlænger møllernes levetid betydeligt. Så det ser ud til, at vi endnu i mange år kan få de smukke møller at se i vores landskab. Møllen på Äppelö i stærkt forfald Stig Paulson tager en pause under restaureringen af Äppelömøllen. Folkene bag restaureringen af møllen på Äppelö, fra højre mod venstre ses, møllebyggeren, ( Kvarnmakarn ) Alf Berglund, Jonas Sundbeck (søn til mølleejeren), og Alfs svoger Stig Paulson. 128

9 Den gamle mølle fra Pellas gård i Lövö i Vårdö kommune, blev flyttet 70 km til Granboda i Lemlands kommune og genopstod med frivillige hænders hjælp i sin oprindelige form. Møllen ses her inden flytning og restaurering. Opbygning af speciel krydsfod Møllen næsten færdig på sin nye plads i Granboda. Da Alf forhindrede en mølleulykke i Pålsböle Alf har prøvet lidt af hvert med de ålandske møller. Han har nogle gange været med til at stoppe møller, som er løbet løbsk. Værst var det, da en mølle i Pålsböle pludselig, på en rigtig blæsende dag, begyndte at snurre. Nogen havde taget vingernes bremsestænger af. Vingerne snurrede med vild fart, og hele møllen hoppede og rystede. Alf blev tilkaldt, og det lykkedes ham, at få et reb om løberen. Han håbede, at han på den måde kunne få stoppet vingerne. Pludselig løsnede to vinger sig, og fløj højt op i luften, op over landevejen og telefonledningerne, og landede et godt stykke på den anden side af vejen. Møllen havde dog endnu to fungerende vinger, som snurrede med fuld fart et godt stykke tid. Da Alf endelig fik stoppet vingerne, var det i sidste øjeblik, for der var ved at gå ild i rebet omkring løberen på grund af friktionsvarmen. Heldigvis kom ingen til skade! Savmølle bygget efter gammel model For et par år blev der bygget en savmølle i Lumparlands kommune efter gammel model. Initiativtageren var en slægtning til Alfs kone ved navn Tore Putte Karlsson. Alf var arbejdsleder og byboere og familiemedlemmer samarbejdede med projektet. Møllen blev færdig, og den kan faktisk save når der er møllevind! Man er velkommen til at besøge den Putte viser gerne møllen frem. Det projekt kan jeg måske fortælle mere om en anden gang. Tegning af Holkkvarnen fra Jan Karlsgårdens Museum, som viser dens indretning. Spændende indretning af møllen på Skarpnåtö. 129

10 I anledning af møllelaugets 25 års jubilæum holder vi åbent hus for alle mølleinteresserede fra kl Vores møllere og svende vil køre med møllen, hvis vinden er med os, og er altid klar til en hyggesnak om møller. I Café, som i dagens anledning er flyttet op til møllen, kan du købe en let frokost eller en kop kaffe med Møllekringle. Der vil for børnene - og de voksne - være mulighed for at spille forskellige spil på møllebakken. Alle er velkomne til en hyggelig eftermiddag på møllebakken. På vores hjemmeside kan du efter den 15.august se mere om arrangementet og læse jubilæumsskriftet, som fortæller møllelaugets historie. 130

11 Puge Mølle og fremtiden Af: Torben Lindegaard Jensen Historie og bygninger Puge Mølle er beliggende ved Puge Mølleå i Barløse-Tårup. Møllebygningen indgår som den sydlige længe i et større ældre gårdkompleks lige øst for landsbyen Salbrovad. Puge Møllegård er af Assens Kommune udpeget som bevaringsværdig. Hele det ældre firelængede gårdanlæg med grundmuret stuehus fra 1870 og de solide jævnaldrende grundmurede udlænger er bevaringsværdige, men bevaringsværdierne knytter sig i særlig grad til vandmøllebygningen. Møllebygningen, der er en 12 fags bindingsværksbygning, er opført på et fundament af syldsten langs Puge Mølle fra omkring Her kører det store dobbelte vandhjul stadig. Foto: Anders Jespersen Møllen som den ser ud i dag Foto: Torben Lindegaard Jensen 131

12 Et kig ind i møllen, hvor der stadig er lidt inventar som minder om tiden som fungerende mølle. Foto: Torben Lindegaard Jensen mølleåen. Møllegården skulle være nedbrændt af svenskerne i 1659, men er senere genopført og har givetvis gennemgået flere forandringer siden. Møllegården har i en periode haft både vind- og vandmølle. Vandhjulet blev i midten af 1900-tallet erstattet af en turbine, som for længst er borte. I bygningen er en hel del mølleinventar bevaret, og møllen har bevaret sin vandtilførsel fra Puge Mølleå, men mølledammen er opfyldt i forbindelse med etablering af et omløb. Udtalelse fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur I takt med den aktuelle og uundgåelige forandring af det agrare landskab vil millioner af overflødiggjorte kvadratmeter bygninger med tilknytning til landbrugserhvervet i hastigt og stigende omfang forsvinde, hvorved mange kulturhistoriske pejlemærker også forsvinder. Et lille antal historiske ejendomme er forsøgt sikret igennem en bygningsfredning, men mange stort set ligeså værdifulde bygninger er uden benyttelse og beskyttelse. Blandt disse udgør vandmøllebygningerne 132 en særskilt og meget sårbar gruppe. Ved deres specielle bygningstype og særligt smukke beliggenhed er der tale om en meget seværdig gruppe bygninger, hvor tilstedeværelsen af vandhjul (eller turbine) langtfra i alle tilfælde er af afgørende betydning for at forstå kulturhistorien og fornemme den historiske atmosfære. Vi finder ejerens ide og holdning prisværdig og finder, at en realisering af projektet vil være af stor betydning for formidlingen af lokalhistorie og bygningskultur på Vestfyn, hvor velbevarede landsbyer, bindingsværk, sulebygninger og landlig klassicisme er særlige kvaliteter som bør understøttes. (Tekst red. af redaktionen) De nye ejere af Puge Mølle fortæller Den 1. april 2016 overtog vi Puge Mølle, Barløsevej 2, 5610 Assens. Den indgår i dag i vores landbrug hvor vi har 300 malkekøer og driver ca. 325 ha. Vi er flyttet ind i det gamle møllehus og er meget glade for vores nye omgivelser, der udgør en gammel pigstensbelagt gårdsplads, den gamle mølle fra 1668, og to andre gamle avlsbygninger. Herudover Puge Mølle å som løber igennem vores have og i det hele taget nogle meget skønne omgivelser. Vi håber på, at skaffe midler, så vi kan lave et historie- og videnscenter i den gamle mølle. Det skal forstås sådan, at vi ønsker, at møllen bliver renoveret, men ikke reetableret. Renoveringen skal gøre bygningen sikker og flot, og inde i bygningen skal møllens historie være beskrevet. Denne beskrivelse forestiller vi os skal være i ord, billeder og skitser. Herudover skal der være forskellige anekdoter fra Puge Mølles lange historie der går helt tilbage til Vi håber, at møllen og dennes omgivelser, kan blive et sted som lokale, turister, skoleklasser og mølleinteresserede kan besøge, og nyde hvis de er på tur i det Vestfynske. Vi forestiller os ikke, at der skal være noget kommercielt over det, men måske sætter vi et par borde op, så der kan drikkes en kop kaffe eller lign. Vi har oprettet en komite for bevaring af Puge Mølle, hvor vi selv sidder og derudover forskellige personer med relation til møllen, området Salbrovad og derudover et par som er aktive i den lokalhistoriske forening. Herudover har vi meldt os ind i Dansk Møllerforening, hvor vi er blevet taget rigtig godt imod. Er der nogen i foreningen, som kan bidrage med gode ideer, eller erfaringer i forhold til vores projekt, så er I meget velkommne til at kontakte os. Hans Jørgen Stougaard / / hans1977@mail.dk Puge vindmølle fotograferet i Oprindelig var det vandet fra Puge Mølleå der var møllens trækkraft. Men i 1854 bygger man en hollandsk vindmølle som hjælpemølle for vandmøllen. Møllen var i brug indtil 1920 og blev revet ned efter et stormvejr den 28. februar Copyright: Barløse-Sandager- Holevad Lokalhistoriske Arkiv

13 Sneglerup Møllevej Grevinge Tlf Fax Mobil

14 134

15 135

16 Møllerestaurering Siden 1827, har vi i familiefirmaet Fa. Karl D. Petersen drevet håndværk af høj kvalitet. Vi gør en særlig indsats for at sikre fremtiden for de historiske vind- og vandmøller, og hjælper gerne med at udarbejde ansøgning af midler til restaurering af din mølle. For at sikre den bedste kvalitet i vores arbejde med vind- og vandmøller, samarbejder vi hver gang med dygtige og erfarne møllerestauratører. Vi uddanner løbende vores medarbejdere i de gamle håndværkstraditioner bl.a. gennem den anerkendte Restaureringsuddannelsen. Vi har udført restaureringsopgaver på bevaringsværdige bygninger og møller for private, kommune, region og stat. Herudover har vi udført beredskabsplan i forbindelse med brand. Ring på telefon for evt. fremvisning af projekter og referencer, eller se mere på vores hjemmeside Sillerup Mølle Nye vinger, 136 svikstilling, istandsættelse af kværne, renovering af etagedæk og krøjeværk.

17 Et godt bud på en funktionsdygtig mølle som er et besøg værd, langs en kommende møllerute i Slesvig-Holsten. Møllen Auguste ved Gross Wittensee, tæt ved Eckernförde. Foto: Per Gliese Det tredje møde i den internationale arbejdsgruppe om Via Molina Af: Torben Olsen Ligesom mødet den 27. august 2016, blev dette tredje arbejdsmøde den 15. juli 2017 afholdt på den tyske møllerforenings adresse i Petershagen/Frille, tæt på byen Minden. På mødet deltog fra Holland Ingeborg Pouwels og Wouter Pfeiffer. Fra Danmark var det Carl Nielsen Uldum Mølle og Torben Olsen fra Dansk Møllerforening. Endelig fra Tyskland deltog Friedrich Rohlfing, Carsten Schmidt og Johannes Weinig. Endvidere var Bodo Zehm fra Stadt Osnabruck inviteret til at fortælle om tilblivelsen af en kulturrute for sten (jættestuer, gravhøje og lignende.) Bodo Zehm fortalte at deres arbejdsgruppe havde fået en ret stor sum penge fra Stadt Osnabrück i forbindelse med tilblivelsen af deres projekt. Samtidig fortalte han også, at man ikke skulle forvente at der fulgte penge med, når man blev godkendt som Kulturrute. Endvidere kunne han fortælle at under præsentationen i Bruxelles, har man blot 10 min til at fremlægge projektet, så forarbejdet og grundlaget kræver et stort arbejde. Vi snakkede frem og tilbage med Bodo en times tid, hvorefter han sagde farvel og vi andre fortsatte mødet. Vi blev enige om at fortsætte arbejdet, men måtte nok erkende at det vil tage tid at få det gjort færdigt (her snakker vi nok om år?). I den forbindelse blev vi også enige Kornmøllen Rijn & Weert i byen Werkhoven i Holland, er en blandt mange farverige møller, som kan ses langs mølleruter i Holland. Foto: Gerard Sturkenboom Havnø Mølle ved Hadsund, er et sikkert besøg ved en kommende møllerute i Danmark. Foto: Per Gliese om at vi dog godt kan starte Via Molina op, uden at være godkendt som kulturrute, men som et fælles Europæisk projekt. En hjemmeside www. viamolina.eu vil i den forbindelse blive oprettet og de nationale mølleforeninger vil også oprette hjemmesider under navnet viamolina. Der er bred opbakning fra både Tyskland, Holland og Danmark til det videre arbejde, og nyt møde er aftalt til at finde sted den 14. og 15. oktober 2017 i Frille. 137

18 Møllelauget fortæller: Skamstrup Mølle - et historisk tilbageblik Af Helga Chemnitz Skamstrup Mølle, som efter sigende var en af møllerne på Volden, blev i midten af 1800-talllet flyttet og genopført på en bakke udenfor Skamstrup. I 1872 flyttede man så møllen til den nuværende plads, hvor den malede mel og grutning for omegnens landmand. Driften af Lillemøllen, som den hed den gang, blev indstillet den 19. juli 1959, og herefter stod møllen de næste 33 år i meget ensom majestæt på Gerrebjerg og fik lov til at passe sig selv, hvilket satte nogle tydelige spor. Fra midt i 70 erne fortæller gamle avisudklip om de mange forsøg på at bevare møllen, men først i 1990, efter at møllen fik nye ejere, kom der skred i tingene. I 1992 var de mange tanker og tiltag omkring bevarelsen af Skamstrup Mølle blevet til en smuk plan, som blev præsenteret for borgerne ved et møde i Forsamlingshuset - og den 17.september 1992 blev den første bestyrelse i Skamstrup Møllelaug valgt. Restaureringen af den oprindelige mølle blev sat i gang med hjælp fra Skamstrup Mølle ved overtagelsen. Der sættes vinger på møllen i frivillige og en overgang som del af et beskæftigelsesprojekt under Tornved Kommune (nu Holbæk). Vi måtte sande, at ting tager tid og først i sommeren 1999 var møllen helt færdig og fuldt funktionsdygtig og stod så flot på møllebakken. Medlemsskaren var stor og aktiviteter for at skaffe penge til restaureringen blev afprøvet nogle af disse slog aldrig igennem som tradition, men julemarked og andespil er stadig fast på det årlige program, ligesom Dansk Mølledag og åbningsdage henover sommeren. Orkanen 1999 er der ingen i Skamstrup Møllelaug, der glemmer møllen brændte den nat helt ned til grunden. Men med den entusiasme og glæde ved at have en funktionsdygtig mølle i byen, der var opbygget gennem de foregående år, var vi ikke i tvivl: Der skulle stå en mølle på møllebakken. Møllen var heldigvis forsikret og det gav mulighed for at føre drømmen ud i livet. Så kort tid efter købte Møllelauget Gislinge Mølle og flyttede den til Skamstrup. Endnu en gang måtte de frivillige holde for og hjælpe den tømrer, som blev ansat, med at bygge en mølle. Aldrig har medlemstallet og opbakningen været større og allerede i 2003 kunne vi holde indvielse på den nye mølle. 138 Skamstrup Mølle genopføres.

19 Vinterstemning Frem til i dag har vi afholdt mange arrangementer, haft mange besøgende og hygget os rigtig mange timer - mange frivillige har på en eller anden måde været engageret i møllen siden starten. Det har været spændende og lærerige år, men som alle andre frivillige foreninger har vi også vores at kæmpe med: Svigtende medlemstal, høj gennemsnitsalder på de frivillige, arrangementer, der ikke blev den succes, som vi troede, men vi har holdt hinanden fast på de succeser, som vi heldigvis også har haft. For når vingebrædderne er monteret, vingerne sejlet, persen løsnet er vingernes susen i vinden, kværnens rumlen og duften af friskmalet mel glemmes alt andet. Møllelauget har i anledning af jubilæet lavet et skrift, som i ord og billeder fortæller historien om laugets tilblivelse, møllerestaurering og genopførelse af møllen efter branden i Dette skrift kan læses på www. skamstrupmolle.dk eller på jubilæumsdagen, hvis du kigger forbi. MUSEUM VESTSJÆLLAND, RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLE Omvisning i møllen Udstillinger: En tidsrejse i Ringsted Kommune Landbrug, natur og samfund Skiftende særudstillinger og aktiviteter Tirsdag, onsdag, torsdag 11-16, Søndag Januar og enkelte helligdage lukket. Særåbning og omvisning i udstillinger kan aftales. Museumsbutik og café samt udendørs spiseplads til fri afbenyttelse. Køgevej 41, 4100 Ringsted Mølle: Morten Sørensen Tlf eller Museum: Tlf eller ringsted@vestmuseum.dk Ringsted Vindmølle drives som en selvstændig enhed med Ringsted Museum og Arkiv, der er en del af Museum Vestsjælland sammen med de kulturhistoriske museer i Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø og Slagelse. 139

20 Med over 30 deltagere til fællesmødet på Sillerup Mølle, må man sige at interessen for møllesamarbejdet, er stort i det Sønderjyske område. Foto: Søren H. Hansen Sønderjysk fællesmøde afholdt på Sillerup Mølle Af: Søren H. Hansen Lørdag d. 20. maj 2017 var 34 entusiastiske møllefolk samlet på Sillerup Mølle til det årlige møde for sønderjyske mølleejere og møllelaug. Stemningen var høj, og vejret var med deltagerne - svagt skyet og god vind. Der var repræsentanter fra 8 møller: Mandø Mølle, Elstrup Mølle, Sønderho Mølle, Damgaard Mølle, Aabenraa Slotsmølle, Vibæk Møllerne, Havnbjerg Mølle og selvfølgelig Sillerup Mølle. Inden morgenmaden kom på bordet, var de første deltagere allerede i gang med at sætte sejl på de nye vinger. Og inden folk gik til morgenbordet, drejede vingerne lystigt, og signalerede for området, at der var aktivitet på Sillerup Mølle. Efter en velkomst af formand for den selvejende institution Sillerup Mølle, Willy Freese og Søren H Hansen, Dansk Møllerforening, var der en meget fin morgenbuffet for deltagerne. Efter morgenmanden fik deltagerne mulighed for at give en kort status fra deres egen mølle, og fortælle hvad der var sket det sidste år, og om de udfordringer de for tiden stod med. Efter gennemgangen fra de enkelte 140 møller, fortalte Willy Freese kort om Sillerup Mølles historie, og hvad foreningen havde gang i for tiden. Han gennemgik også dagens program. Efter morgensamlingen var der rundvisning i møllen, og der blev gjort klar til at få kværnen i gang. Men desværre opstod der problemer med en kile ved vingerne, og arbejdet med møllens maskineri blev derfor aflyst, da det ikke var forsvarligt at køre med møllen. Problemet var dog ikke større end at en kile skulle udskiftes og genmonteres. Der blev i stedet demonstreret på- og afsejling af vinger, og detaljer omkring Sillerup Mølle blev drøftet. Der blev også tid til masse udveksling af erfaringer med korn, bygningsvedligehold. Møllens gamle Deutz motor blev startet til glæde for deltagerne. Også ovnen i ovnhuset bag møllen var der gang i. Lorentz, der gennem mange år har stået for driften af ovnhuset, havde tændt op, og der blev bagt kringle til eftermiddagskaffen. Omkring kl var der igen dækket op i lokalerne ved møllen - denne gang med en fornem frokostbuffet. Meningen var egentlig at arbejdet i møllen skulle fortsætte efter fro- kosten. Men da møllen ikke kunne køre, gik forsamlingen i gang med at tage hul på dagens debatindlæg: Prominente deltagere på omgangen af Sillerup Mølle. Til venstre i billedet ses, tidligere borgmester for Sydals Kommune, og nu formand for Fonden Vibæk Mølle, Jens Peter Kock samt møllebygger og tidligere beboer på Vibæk Mølle, Als, Nicolai Madsen. Foto: Søren H. Hansen

21 Møllebygger fra Holland, Erik Batenburg, viser opsnøring af sejl. Foto: Søren H. Hansen Opsnøring af sejl optages på video, til senere brug på egen mølle. Foto: Søren H. Hansen Hvordan overlever møllelaugene? og Hvordan rekrutterer og oplærer vi nye møllevenner?, samt markedsføring af møllerne. Fundamentet for møllelaugenes overlevelse er de frivillige, og rekrutteringen af disse frivillige er en stor udfordring. Møllelaugene kom med deres egne erfaringer med rekruttering af frivillige til møllelaugene. Det er rigtigt svært, men Willy Freeses erfaring er, at det som regel kun er et telefonopkald med en konkret invitation, der kan folk til at deltage i arbejdet med møllerne. Og som mange godt ved, er det vigtigt at det sociale dyrkes, da det er drivkraften for de fleste frivillige. Facebook og hjemmesider som en del af møllernes markedsføring, blev også drøftet. Specielt over for den yngre generation, kommer man ikke uden om de sociale medier. Og hvis der satses på turister, er en hjemmeside nødvendig, for det er internettet turister i høj grad bruger til at finde oplevelser. Mødet blev afsluttet med en kort gennemgang af arbejdet i Dansk Møllerforening og med Dansk Mølledag. Endelig blev der aftalt møde næste år på Mandø, hvor Mandø Mølle d. 2. juni 2018, vil være samlingssted på mødet. 141

22 142 Møllenoter Nu maler møllen atter mel De frivillige bag restaureringen af Viemose Mølle har stadig langt endnu, før møllevingerne er på plads og den gamle mølle bragt tilbage til fordums storhed. Men en tirsdag i juli måned 2017, blev der taget et vigtigt skridt på vejen, da der for første gang atter blev malet mel inde i møllen. Fremover kan interesserede købere hver tirsdag komme indenfor i møllen og selv være med til at male deres eget mel eller valse deres egen havregryn. - Vi er blevet overrendt af folk her den første gang, forklarer Ole Jakobsen, næstformand i møllelauget, der står for at styre den lille elektriske kværn, der er omdrejningspunktet for det nye projekt med salg af rugmel, hvedemel og havregryn. - Min kone og jeg er selv blevet helt bidt af det. Der er meget mere smag i det, end de fabriksting, man finder i butikkerne, forklarer Ole Jakobsen, der også havde taget opskrifter med på franskbrød og rugbrød til de interesserede købere. Selvom melet males lokalt, har møllelauget måtte kigge langvejs efter råvarerne. - Havren kommer fra Aurion i Nordjylland, som er toppen af poppen indenfor det område, og hvede og rug får vi fra Lammehave Økologi på Falster, forklarer næstformanden. - Men så har vi også sørget for, at det hele er økologisk. Det synes jeg, vi skal satse på. Det er jo meget oppe i tiden, forklarer han. 500 gram valsede havregryn koster 20 kroner. For det samme beløb kan man få et kilo hvedemel eller rugmel. Kilde: sn.dk/vordingborg 12. juli 2017 Sønderho Mølle maler mel og fortæller historier En gruppe af frivillige fra Fonden Gamle Sønderho har siden 1928 sørget for, at Sønderho Mølle bliver holdt ved lige. For nylig er den begyndt igen at kunne male mel, men gruppen bag drømmer om meget mere. De små, hvide vinger bevæger sig Melproduktion og salg af mel på Sønderho Mølle, er nu kommet godt i gang. Foto: Jacob Jensen knirkende og forsigtigt rundt i vinden og hilser fra afstand alle velkommen til Fanøs sydlige spids. Midt på en lille bakketop står Sønderho Mølle. Det har den gjort det siden 1895, hvor møllen blev genopført i sin nuværende form. De seneste 50 år har Niels Brink Jensen fra Fonden Gamle Sønderho været med til at sørge for, at møllen bliver vedligeholdt. - Jeg er kommet i møllen, siden jeg var teenager, og jeg har bare altid været fascineret af konstruktionerne og måden, som man gradvist er blevet bedre til at bygge møller på ved at lære af andre omkring sig, fortæller Niels Brink Jensen. På afstand kan man se de store møllevinger, der er rebet med hvide sejl. Møllen står flot badet i solskin på himlens blå baggrund, mens Niels forklarer, at den er i hollandsk stil med et skrog på otte ben, der er løst placeret på undermøllens murværk. Møllens hat med vinger, hattehjul og krøjeværk hviler på otte jernklodser, der glider på et bånd i skrogets top. - Jeg kigger forbi møllen hver fredag og smører alt det, der har brug for det, så den altid holder sig flot og funktionel, siger Niels om møllen, der for nylig igen er begyndt at male mel. Åbent alle døgnets timer Ind til møllen er der en flot, rød trædør, som Niels med lethed åbner, uden brug af en nøgle. - Her er åbent alle døgnets timer. Vi har aldrig oplevet, at der har været problemer. Vi har mange turister, der kigger forbi, som skriver i vores gæstebog og smider en 20 er, som det koster i entré. Det går til vedligeholdelse af møllen, siger Niels. Sønderho Mølle er ejet af Fonden Gamle Sønderho, som købte møllen tilbage i Siden da har en gruppe af frivillige sørget for, at møllen også fremadrettet er noget af det første, man ser, når man kører mod Sønderho. Senest fik fonden kroner i støtte fra LAG Fanø-Varde. - De er blandt andet gået til at skifte de her bjælker, forklarer Niels og peger op imod to loftsbjælker i nyere træ: - Vi fik pillet det fra hinanden og kunne godt se, at det hele nærmest var råddent, så det var virkelig tiltrængt, siger Niels. Niels fører an, og vi bevæger os op ad den første, smalle og stejle stige, der leder os op på møllens andet niveau. - Hvis du kigger ned her, kan du se de store sten, som melet kværnes på. De er også blevet skiftet ud. Vi er to, der har lært at lave stenene med de fineste, små riller, så kornene bliver malet korrekt, forklarer han. Jeg kigger lidt vantro på de store møllesten og har svært ved at forestille mig, hvordan de er blevet løftet op. De må veje flere hundrede kilo, og ud af dømme fra afstanden til loftet og de små vinduer, er det ikke lige her, man får en kran ind. - Nu skal du bare se, vi har denne her, griner Niels og hiver fat i noget, der mest af alt minder om en meget stor knibtang. - Når jeg hiver i snoren her, kan jeg få den ind under stenene og på den måde få løftet det hele op. Det er ganske smart, forklarer han begejstret. Niels er selv uddannet snedker og tømrer og bor og arbejder ikke langt fra møllen. Han har desuden været formand for fonden i 24 år. - Der var mange, der spurgte, hvorfor jeg ikke lige tog det 25. jubilæumsår med, men jeg følte, at det var på tide at stoppe og lade nye kræfter komme til. Jeg nyder nu stadigvæk at gå og pusle om møllen, siger han. Udsigt til domkirken Efter endnu en omgang klatring er vi nået op i den øverste del af møllen. Her er der sat et lille vindue i, så man kan kigge op til hatten. Normalt er der ikke adgang for turister, men heldigvis har jeg Niels med, der har nøglen til det hele. Sammen kravler

23 vi på alle fire hen under møllens tag. Vi kan lige nøjagtig stå der ved siden af den tonstunge jernpind, der kan dreje møllens vinger rundt. - Der har du den så. Ribe Domkirke, siger Niels og peger ud igennem et lille vindue, og ganske rigtigt. I horisonten kan man skimte domkirkens flotte tårne. Mens vi står her og kigger ud over Vadehavet, kan jeg ikke lade være med at spørge Niels, hvorfor det lige netop er møllen, han har kastet sin kærlighed på og viet mange, mange arbejdstimer til. - Der er ikke mange fungerende møller tilbage, og så er der bare et eller andet magisk over, at så mange små ting og smarte konstruktioner, kan få noget så stort og tungt til at fungere, forklarer han. Drømme om udvidelse Efter at jeg er blevet instrueret i, hvordan det er nemmest at gå forlæns ned af de stejle trapper, står Niels og jeg igen ude foran møllen. Han leder os om på den modsatte side, hvor man kan kigge ud over nogle små bølgedale i landskabet. - I dag er der bare vildt græs, men i gamle dage dyrkede mølleren jorden, det er derfor, man ser de der små dale. Alt skulle udnyttes så godt, man overhovedet kunne, forklarer Niels og fortsætter: - Jeg har en drøm om at gøre området endnu mere autentisk og have en vogn med en hest for, der kan pløje jorden. Så kunne vi så vores eget korn og male det til mel i møllen. Kunne det ikke være fantastisk? Kilde: Jydske Vestkysten d. 12. juli 2017 Svanemøllen udgives i bogform Johannes Larsen Museet efterlyser historier om Svanemøllen på Møllebakken. En bog om møllen forventes udgivet i Folk med en god historie om Svanemøllen - et maleri eller en genstand med relation til møllen på Møllebakken - er i høj kurs hos Johannes Larsen Museet. Museet forbereder nemlig en bog om Svanemøllen, som forventes udgivet næste år. Møllen er en hollandsk vindmølle fra I 1888 til 1910 var den ejet af Johannes Larsens far, I. A. Larsen, hvorefter den i hele 50 år - frem til Larsens død i var Der er godt gang i sigten på Sønderho Mølle på Fanø. Foto: Jacob Jensen ejet af Johannes Larsen selv. I 1964 overtog Foreningen til Svanemøllens bevarelse møllen, som i dag drives af Johannes Larsen Museet. En frivillig møllegruppe har det seneste år renoveret møllen. De frivillige mødes hver torsdag for at kalke, reparere vinduer lægge piksten og andet. Svanemøllen er også et centralt tema i museets aktuelle sommerudstilling Haven ved Havet. Møllen er nemlig afbilledet af hovedparten af de kunstnere, der opholdt sig på Møllebakken. I den planlagte bog skal historien om Svanemøllen, de øvrige møller i Kerteminde, møllerne/mølleforpagterne og møllen som kunstnerisk ikon foldes ud. Kilde: den 13. august 2017 Mudret sag om tom møllesø Den idylliske sø ved Lillemølle mellem Nyborg og Ørbæk er for tiden omdannet til et gigantisk mudderhul, hvor kun en smule vand slipper igennem. Stedets ejere - Sevda Metin og Tommy Storm - har gennem længere tid gjort kommunen opmærksom på, at stigbordet ikke kunne holde til presset fra de enorme mængder vand og slam, der havde hobet sig op. Fredag den 11. august 2017 om aftenen gik det galt, og den følgende morgen kunne naboerne på Sulkendrup Mølle konstatere, at det ellers meget rene vand i Ørbæk Å var blevet sort af slam, og at der var døde fisk. De fik slået alarm, men ifølge indsatsleder Michael Hansen var skaden allerede sket. Ejer af Lille Mølle, Tommy Storm fortæller: Jeg havde på forhånd spurgt kommunens folk om, hvad jeg kunne stille op, hvis stemværket brød sammen. Ikke noget, svarede man. Derfor mente jeg ikke, der var mere, jeg kunne gøre. Hvor store skader på miljøet og livet i åen, der er tale om, er kommunen stadig i fuld gang med at undersøge. Det samme gælder hændelsesforløbet og konsekvenserne for mølleejerne i den på alle måder mudrede sag. Ifølge kommunens egen efterforskning af forløbet, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i, mødtes Tommy Storm med en ansat fra kommunens tekniske forvaltning om fredagen. På mødet blev det aftalt, at ejeren kunne sænke vandstanden en smule for at forhindre, at stemmeværket brød sammen. Til avisen forklarer han, at han efter mødet var nødt til at haste til Odense. Da han kom hjem til Lillemølle senere samme dag, var der gået hul på den nederste del af stigbordet, og slammet fossede ud i å-løbet. Desperat forsøgte han at fjerne den øverste del af stigbordet for at lade lidt vand slippe igennem, men operationen slog fejl. Direkte adspurgt hvorfor han ikke slog alarm, har han ifølge kommunens rapport svaret, at han ikke mente, at han havde noget ansvar, da han havde oplyst kommunen om, at der kunne ske et sammenbrud, og at han ikke ville tage ansvar for det, hvis det skete. - Det er efter vores opfattelse en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven. Når sådan noget sker, skal man af egen drift ringe til beredskabet eller 112, fastslår kommunens tekniske chef, Søren Møllegård, over for avisen. Han tilføjer, at i det omfang, der er sket noget strafbart, er det en sag for politiet. Sure naboer Tommy Storm ser til gengæld helt anderledes på den sag. - Jeg føler ikke, jeg har gjort noget forkert. Jeg havde på forhånd spurgt 143

24 kommunens folk om, hvad jeg kunne stille op, hvis stemværket brød sammen. Ikke noget, svarede man. Derfor mente jeg ikke, der var mere, jeg kunne gøre. Kommunen har vildledt mig i den her sag, siger mølleejeren, der hævder, at han aldrig er blevet informeret om hverken kommunens miljøvagt eller pligten til at anmelde uheld. En påstand, som kommunens tekniske chef afviser. Mølleejeren gør samtidig opmærksom på, at havde han blot fået lov til at tømme møllesøen for vand på et langt tidligere tidspunkt, ja så var det aldrig kommet så vidt. Det er lykkedes at skaffe ekstern finansiering til at rense søen op, selv om parret egentlig mener, det er en kommunal opgave. - Derfor har jeg heller ikke nogen økonomisk vinding ved det, der er sket. Alt, hvad jeg har fået ud af det, er sure naboer, bemærker Tommy Storm. En klar fejl Den kritiske situation i møllesøen var senest et emne på et møde den 1. august 2017 mellem Lillemølles ejere, ejerne af Sulkendrup Mølle og de umiddelbare naboer på Lillemøllevej. Til stede var også en repræsentant for kommunens tekniske afdeling. Tommy Storm valgte dog at forlade mødet i utide, da det stod klart, at naboerne ikke var indstillet på at tillade en kontrolleret tømning her og nu. Naboerne krævede på deres side, at de tre møllesøer bliver stillet lige. Siden 2008 har kommunen nedlagt forbud mod, at mølleejerene kunne trække stigbordet. Tidligere i år lykkedes det Lillemølle at få en tilladelse til en tømning i hus, mod at man indvilligede i at fjerne slammet. Desværre havde kommunen glemt at sende tilladelsen i høring hos naboerne. En klar fejl, erkender Søren Møllegård i dag. Efter en klage fra Sulkendrup Mølle valgte kommunen at trække tilladelsen tilbage og i stedet sende sagen i nabohøring, sådan som reglerne foreskriver. Men inden fristens udløb er sagen altså nu endt med et sammenbrud. Nu bliver tom møllesø lukket af Kommunen er klar med en foreløbig rapport om de miljømæssige konsekvenser af sammenbruddet, men den skal sendes ud af huset til en uvildig vurdering. Først engang i næste uge forventer forvaltningen derfor at have det endelige resultat samt en plan for, hvad der videre skal ske. Herunder hvem der skal betale for oprydningen, og om der bliver et juridisk efterspil. Ejeren af Lillemølle har over for såvel kommunen som Fyens Stiftstidende erkendt, at han ikke slog alarm, da uheldet skete. Forvaltningschefen har på den baggrund tidligere fastslået, at der var tale om en overtrædelse af miljølovgivningen. Lillemølles ejer har på sin side argumenteret med, at både naboerne og kommunen tidligere er blevet gjort opmærksom på, at stigbordet var tæt på at bryde sammen. Derfor kunne han ikke tage ansvar for, hvad der siden skete. Ifølge Flemming Kristensen, Refsvindinge, risikerer Nyborg Kommune også et retsligt efterspil. Han overvejer nemlig at politianmelde kommunen - eller rettere NFS - som efter hans mening har sendt forurenet spildevand i åløbet. Det bygger han blandt andet på prøver fra slammet i Lillemølle Sø, der viser en forhøjet koncentration af tungmetallet cadmium. Ifølge Søren Møllegård er kommunen blevet gjort opmærksom på problemstillingen, som man vil se nærmere på. Noget tyder dog på, at prøverne ikke er foretaget korrekt, og at det derfor er nødvendigt med en ny prøvetagning, oplyser han. Kilde: Fyens Stiftstidende, 17. august Lille Mølle, august

25 Rettelser Dødsfald I Møllen nr side 68, skrev vi i billedteksten under øverste venstre foto, at billedet viste Fuglevad Mølle og Ostenfeldgården. Dette er ikke korrekt. Hans Peter Poulsen fra Frilandsmuseets Møllelaug, har gjort redaktionen opmærksom på dette. Det er ikke Ostenfeldgården på billedet, men derimod en magasinbygning, der lå i umiddelbar tilknytning til møllen. Magasinbygningen forsvandt for mange år siden. Vi beklager fejlen. I Møllen nr side 113, skrev vi i billedteksten under øverste billede til højre. At møllebygger Falck Christensen opførte stubmøllen i Strandparken i Holbæk. Dette er ikke korrekt. Møller Henning Hansen, Holbæk, har gjort redaktionen (P.G.) opmærksom på dette, og oplyser at det var møllebygger August Hansen, der i 1938 genopbyggede stubmøllen i Strandparken i Holbæk. Vi beklager fejlen. Mølleejer og SF eren med den røde skjorte, Kristen Touborg er død. Kristen Touborg Jensen var en dansk landmand og politiker som repræsenterede Socialistisk Folkeparti i Folketinget. Født: 23. november 1943, Gudum. Død: 29. juni 2017 Blot to uger før sin død gik Kristen rundt på sine marker, og fortalte sin gode ven og partifælle Pia Olsen Dyhr, om hvordan han havde genskabt søen ved møllen, og tilbageført åen til sit oprindelige løb. Alt sammen på Kristens egen fødegård Klostermølle i Gudum. Møllens historie går tilbage til 1400-tallet, da Priorinden på Gudum Kloster ønskede en mølle. Den ældste mølle blev skyllet bort under et voldsomt tøbrud i 1829 og genopført i Det er den mølle du i dag kan besøge. Sammen med sin hustru Anna Marie, har de i mange år kæmpet for at få møllen sat i køreklar stand, og samtidig få vand i møllesøen, så møllen kunne fungere. Bygningerne blev renoveret i år 2000, men i sommeren 2015 kom møllehjulet endelig på plads og en kværn blev etableret til formaling inde i møllen. Og i dag er Kristens liv så ovre, efter et biluheld på Herningvej ved Holstebro. Det er slut alt for brat og alt for voldsomt, og Kristen vil blive savnet. Kristen var medlem af Folketinget fra 1994 til 2011, valgt i Vestjylland, hvor hans hjerte altid var. Han kæmpede for et mere lige Danmark - for at hele Danmark har ret til at blive hørt og inddraget, ikke kun jer øst for Valby bakke, som han indimellem kærligt påpegede. Og han var landmand. Økologisk landmand, men med stor forståelse for de udfordringer hele landbruget står midt i. Kristen var helt sin egen. Han stod ved sine rødder. Han talte jysk fra Folketingets talerstol - for han stod ved, hvem han var. Og han sagde altid hvad han mente. Kristen var lige ud af landevejen, provokerende, sjov og kærlig, og han var kritisk, men altid ordentlig og ærlig. Æret være Kristens minde Kilder: Pia Olsen Dyhr - Underværker/Facebook

26 Mølle Sjov find 5 fejl Hvor mange møllesten se du på billedet?. Det er sjældent, at en møller sulter ihjel! 146

27 147

28 Returneres ved varig adresseændring Dansk Møllerforening Søren H. Hansen Louisevej 5, Lumby 5270 Odense