Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012
|
|
- Kim Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012
2 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes opgaver... 5 Energi og CO Klimatilpasning... 6 Klimapolitikkens mål anno status... 7 Kystforvaltning... 7 Byggeri og anlæg... 7 Vandforsyning... 8 Spildevandsbehandling... 8 Energiforsyning... 8 Naturbeskyttelse... 9 Fysisk planlægning... 9 Redningsberedskabet Borgerinddragelse Klimapolitikkens mål 2012, samt indsatser Klimatilpasning Analyse af potentialet for vedvarende energi i Svendborg kommune Kystforvaltning Spildevandsplan Naturbeskyttelse Borgerinddragelse LAR (Lokal afledning af Regnvand) Individuel opvarmning af boliger og erhverv Klimatilpasning oversvømmelser på land
3 Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik. Heri opstillede kommunen mål, og en handleplan. Her i 2012 er det nu tiden at overveje disse mål og handlinger. Har vi nået det, vi ville? Er målene stadig relevante? Er nye problemstillinger kommet til, som vi ikke så i 2008? Overordnede statslige mål Energi og CO2 Svendborg Kommunes klimapolitik skal afspejle de statslige mål på området. Den nuværende regering har i sit regeringsgrundlag angivet, at Danmarks energiforbrug skal være dækket af vedvarende energikilder senest i På vejen frem til målet er der defineret nogle delmål, hvoraf det første er i Her skal halvdelen af vores traditionelle elforbrug være dækket af vedvarende energi. Regeringen har beregnet, at disse initiativer i 2020 vil give en nedgang i CO 2 -udledningen på 35 % i forhold til udledningen i Regeringens delmål kan ses af figuren til højre. Olie, naturgas og kul må nødvendigvis udfases til fordel for vedvarende energi. Det er nødvendigt af to årsager. Dels er der stærke indikationer på, at CO 2 -udledningen påvirker klodens klima, med deraf følgende problemer. Dels vil klodens reserver af fossile energikilder på et tidspunkt være udtømte. 1 Begge illustrationer på denne side er fra regeringens publikation Vores Energi, udgivet november Kan ses på Energistyrelsens hjemmeside 3
4 Det vil være vanskeligt at opnå, at vedvarende energikilder kan dække vores fremtidige energiforbrug fuldt ud, hvis vores energiforbrug fortsætter med at stige, som det gør i dag. Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi kan anvende energien langt mere effektivt, end vi allerede gør i dag (se figur herover). De danske kommuner skal finde ud af, hvordan de kan understøtte en langt mere effektiv energiudnyttelse, samt nedbringe udledningen af CO 2 betydeligt. Senest i 2050 skal udledningen være 0. Forskellige af disse tiltag er skitseret i Svendborg Kommunes CO 2 -handleplan, der senest er vedtaget af byrådet i marts Klimatilpasning Da klimaforandringerne allerede er i gang, og da vi ikke vil kunne stoppe processen hurtigt, er vi nødt til at overveje hvordan vi kan ruste os til at imødegå de forskellige udfordringer et ændret klima giver os. Forskningsverdenens meldinger går på, at det ændrede klima medfører, at Danmark vil få mere nedbør om vinteren, at nedbør om sommeren kan komme som monsterregn, og at vi kan opleve flere kraftige storme og orkaner. De danske kommuner skal lave en klimatilpasningsplan inden udgangen af
5 Svendborg Kommunes opgaver Energi og CO2 Staten har formuleret en opgave til kommunerne: Find ud af at omstille store dele af landets energiproduktion til vedvarende energi. Kommunernes udfordring er, at denne ændring både skal ske i offentligt og privat regi. Der er ikke fulgt egentlige reguleringsværktøjer med fra staten. Det betyder, at kommunerne skal forsøge at opnå målet ad frivillighedens vej. Heldigvis er der ildsjæle blandt kommunens borgere, der har gode forslag til metoder og udførelse af opgaven. Svendborg Kommune kommer ikke frem til målet ved at vente på, at alle andre gør noget. Derfor har Svendborg Kommune taget hul på udfordringen ved at se på kommunens egne bygninger. Kommunen er ved at indgå en ESCO 2 -kontrakt med et privat firma, der vil stå for at energirenovere og optimere kommunens bygninger. I årene vil Svendborg Kommune investere i størrelsesordenen 70 mill. kr. Pengene kommer igen gennem de besparelser, der vil være på energi-indkøbet, når de kommunale bygninger bruger mindre energi. en er derfor gratis for kommunen. Det er dog ikke nok, at Svendborg Kommune forsøger at feje for egen dør. Kommunens andel af CO 2 - udledningen er så lille, at den ikke har afgørende betydning i det store billede. Svendborg Kommune skal derfor vurdere, hvilke af de andre kilder til CO 2 -udledning vi realistisk kan gøre noget ved, og kommunen skal prioritere, hvor den først vil tage fat. I Svendborg Kommunes CO 2 -regnskab kan man se, at fire sektorer udleder rigtig meget drivhusgas: 1. Individuel opvarmning 2. Transport 3. Landbruget 4. El-produktion Kommunens borgere er nødt til at bidrage, for at regeringens langsigtede mål i 2050 kan nås. Et vigtigt indsatsområde på den lange bane er derfor energirenoveringer af private boliger. Gevinsten er, at de penge, boligejerne investerer i deres bolig, kan komme tilbage gennem mindre udgifter til energi, hvis pengene bruges med omtanke. Transportområdet er også en stor kilde til CO 2 -udledning. Kommunen har dog ikke de store handlemuligheder. En effektiv omstilling fra fossile til vedvarende energikilder kræver statslige beslutninger og handlinger. Svendborg Kommune har dog et ansvar for at gå foran med det gode eksempel, og kommunen vil derfor indkøbe elbiler, for at være med til at drive udviklingen af alternativer til benzin- og dieselbiler fremad. Samtidig vil Svendborg Kommune sikre, at der bliver opstillet el-ladestandere centrale steder i kommunen, idet adgang til opladning er vigtig for el-bil ejere. Et område, hvor kommunen har meget lille indflydelse, er udledning af drivhusgasser fra landbruget. En stor del af udledningen er ikke CO 2, men lattergas (N 2 O) og methan, der begge er langt kraftigere 2 ESCO Energy Service COmpagny et privat selskab, der står for udførelsen af energirenoveringer. 5
6 drivhusgasser end CO 2. En regulering af denne udledning ligger ikke inden for kommunens handlemuligheder, og bør reguleres gennem lovgivning og bekendtgørelser. Et andet område, hvor en kommune ikke har indflydelse, er den del af el-produktionen, der sker på store, centrale kraftvarmeværker (på Fyn er det Fynsværket ved Odense). Fynsværket er fortsat kul- og oliefyret, om end halm og affald også inddrages. En proces, der ændrer disse værkers energiforbrug, må nødvendigvis være en central opgave for staten og el-producenterne. Svendborg Kraftvarmeværk producerer el og varme ved afbrænding af affald, og udleder derfor en relativt lille mængde CO 2. Klimatilpasning Kommunerne har fået til opgave at udarbejde en klimatilpasningsplan, der skal være vedtaget inden udgangen af Svendborg Kommune skal i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan. En del af spildevandsplanen vil være klimatilpasningstiltag i forbindelse med håndtering af regnvand. Når spildevandsplanen er vedtaget, vil Miljø og Teknik supplere klimatilpasningen i spildevandsplanen med en generel klimatilpasningsplan. Opmærksomhedspunkter vil her bl.a. være oversvømmelse med regnvand, der ikke kan håndteres i spildevandsplanen, og trusler fra storme og orkaner. Derudover har Svendborg Kommune i 2011 fået udarbejdet et kortværk med tilhørende rapport om højtvandsprognoser for perioden Resultaterne fra arbejdet bruges allerede i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning, og vil også indgå i klimatilpasningsplanen. 6
7 Klimapolitikkens mål anno status I Svendborg Kommunes Klimapolitik fra 2008 er opstillet følgende mål: 1. Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. 2. Kommunen skal blandt andet gennem Den Grønne Guide - gøre en særlig indsats for gennem dialog med borgerne at informerer og motivere alle til at medvirke til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne. 3. Kommunen skal opstille konkrete klimamål indenfor en række indsatsområder. 4. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. I medfør af klimapolitikken er der udarbejdet en CO 2 -handleplan, der sidst er revideret i marts Da det kun er et år siden, tages CO 2 -handleplanen ikke op til revision i denne omgang. Svendborg Kommunes klimapolitik fra 2008 indeholder en række indsatser, der skal støtte op om målene. Disse indsatser er gennemgået herunder. I forbindelse med hver indsats er nuværende status angivet. Kystforvaltning Foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen. En foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen (1. kortlægningsfase i oversvømmelsesdirektivet) skal udarbejdes ud fra meget forskellige klimascenarier, idet det erkendes, at sandsynligheden for de enkelte scenariers forekomst er behæftet med en betydelig usikkerhed på grund af mangel på relevante data. Udarbejdelse forudsættes gennemført på baggrund af eksisterende data og ved hjælp af GIS-systemets muligheder for databehandling og resultatpræsentation. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetmæssige rammer. Tidsramme: Senest 31. december Efterfølgende indsatsplaner besluttes på baggrund af resultatet af handleplan 1. Status Svendborg Kommune har i 2011 fået udarbejdet en risikoanalyse af truslen fra stormflodsoversvømmelser. Analysen resulterede i, at kommunen fremadrettet anbefaler, at bygninger bør kunne tåle vandstande op til kote +2,90 meter, hvis bygningerne forventes at stå i 100 år. Forventes bygningens levetid kun at være 20 år, er den relevante kote +1,70 meter. Denne anbefaling indarbejdes i næste kommuneplan (2013) og er allerede meddelt plankontoret og byggesagsbehandlerne. Byggeri og anlæg Krav om begrænsning af energiforbruget i opvarmede bygninger. Krav om lavenergihuse - klasse 1 eller bedre indarbejdes i den nye kommuneplan, som forudsætning for nye lokalplaner. Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer Tidsplan: Indbygges i forslag til revideret kommuneplan, der forventes fremlagt til offentlig høring omkring sommerferien
8 Status Disse krav er indarbejdet i kommuneplan09, i følgende retningslinjer: Kommunalt nybyggeri, som kræver opvarmning, og hvor Svendborg Kommune er bygherre, skal opføres som lavenergibyggeri. Nybyggeri, hvortil Svendborg Kommune yder tilskud, og som kræver opvarmning, skal opføres som lavenergibyggeri. Konkret er der f.eks. i lokalplanen for den første Tankefuldudstykning stillet krav, jf. ovenstående. Generelt indarbejdes kravene i nye lokalplaner. Vandforsyning Ingen indsats Spildevandsbehandling Oversigt over overbelastningsrisikoen. Det foreslås, at der i løbet af året (2009) foretages en foreløbig vurdering af overbelastningsrisikoen for afløbssystemet som følge af de øgede nedbørsmængder. På baggrund af denne vurdering af overløbsrisikoen udarbejdes en plan for forebyggende foranstaltninger med tilhørende anlægs og driftsudgifter. Planen forventes at kunne foreligge i løbet af Finansiering: Indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: Senest 31. dec Status Vand og Affald arbejder løbende på at forbedre deres anlæg, så de kan klare klimaudfordringerne. I denne forbindelse er Vand og Affald ved at udarbejde en klimatilpasningsplan for virksomheden. Svendborg Kommune vil i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan for hele Svendborg Kommune. Klimatilpasning vil være en naturlig og vigtig del af spildevandsplanen. Energiforsyning Registrering af CO 2 kilder i Svendborg Kommune. Transportsektorens andel af CO 2 udslippet der udgør en særlig udfordring - søges opgjort fordelt efter lokaltransport og fjerntransport. Dataindsamlingen og foreløbig databearbejdning foretages i løbet af Detaljeret databehandling og resultatpræsentationen foretages af ekstern konsulent i 1. kvartal af Finansiering: Aktiviteten vil kræve konsulenthjælp svarende til kr. Beløbet søges dækket over 2010 budgettet. Tidsplan: Endelig oversigt over den samlede CO 2 udledning i Svendborg Kommune vil forventes at forelægge senest 1. april Vurdering af mulighederne for CO 2 neutralitet i Svendborg Kommune. På basis af dataregistreringen i løbet af 2009 udarbejdes en oversigt over mulighederne for hvorledes målsætningen om CO 2 neutralitet kan opnås. Efterfølgende udarbejdes forslag til hvorledes målsætningen kan realiseres. Dette forventes at indebære mere omfattende undersøgelser af alternative muligheder og strategi for gennemførelsen på kort 8
9 og lang sigt. Der forventes nærmere lovkrav om CO 2 reduktion i de kommende år. Finansiering: Oversigten forventes udarbejdet indenfor eksisterende budgetrammer. Tidsplan: 1. juli Status Svendborg Kommune laver et CO 2 -regnskab for hele kommunen, hvilket inkluderer både offentlige og private aktiviteter. Der er lavet CO 2 -regnskaber for årene 2009 og For 2009 er der brugt et regneark, som kommunen selv har udviklet, fra 2010 er KL s CO 2 -beregneren anvendt. CO2-regnskabet for 2011 vil følge senere i 2012, idet diverse opgørelser for 2011 først foreligger relativt sent i Naturbeskyttelse område, formål, tidsplan og omkostninger i forhold til klima og natur. område Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje Sikre dyr og planter spredningsmuligheder landskabet, så de uhindret kan følge klimabælterne. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og Natura2000 planer Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Ikke foreløbig Inden for statens vandplaner Kystnatur Påvirkning af kyster Adgangsbegrænsninger Vådområder Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Sikre kystens frie dynamik og bevarelse af værdier i land. Sikrer fuglene ro i yngleperioden. Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. Igangsættes når data foreligger fra staten (2011) Igangsættes når data foreligger fra staten (2011) Afhænger af data Afhænger af data 2010 Inden for afdelingens budget 2015 Inden for statens vandplaner Status Svendborg Kommune har ventet på de statslige vandplaner, der kom i december Miljø og Teknik vil arbejde videre med ovenstående processer i 2012 og frem. Fysisk planlægning Forslag til i den fysiske planlægning at imødekomme klimaændringernes konsekvenser er indbygget i de øvrige indsatsplaner, hvortil der henvises. 9
10 Redningsberedskabet Ud over en løbende tilpasning af materiellet indenfor eksisterende budgetrammer forslås indtil videre ikke nye indsatsplaner. Borgerinddragelse Forslag til organisering af Grøn Guide. Kommunen skal jf. Planstrategien generelt arbejde for formidling af viden om og gennemførelse af energibegrænsende foranstaltninger. Det foreslås derfor, at den i Planstrategien nævnte oprettelse af en klima- og energipatrulje i form af en Grøn Guide etableres i 2010, eventuelt i samarbejde med diverse interesseorganisationer indenfor området. Målet for den grønne guide skal være at hjælpe borgerne og virksomhederne med at spare på energien og at begrænse udslippet af CO2. Det foreslås foreløbigt, at etablere den grønne guide for en 3-årig periode. Der skal i løbet indeværende år udarbejdes forslag til arbejdsområde og arbejdsform for denne aktivitet. Finansiering: Forslaget indarbejdes som et udvidelsesforslag i budget Tidsplan: Forslag til etablering af grøn guide fremlægges senest 1. juni Status Svendborg Kommune har endnu ikke fundet penge til dette projekt. Der foregår dog visse aktiviteter i forbindelse med Go2Green partnerskabet. Miljø og Teknik vil i 2012 undersøge mulighederne for om f.eks. Energitjenesten kan udføre opgaven, samt hvilket budget, der skal til, for at opgaven kan løses. Miljø og Teknik vil arbejde frem mod en politisk beslutning i efteråret
11 Klimapolitikkens mål 2012, samt indsatser I Svendborg Kommunes Klimapolitik 2012 er følgende mål: 1. Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. 2. Kommunen vil understøtte borger- og virksomhedsinitiativer, der kan medvirke til at nedbringe kommunens klimapåvirkning. 3. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. Disse mål understøttes gennem følgende indsatser: Klimatilpasning Miljø og Teknik skal i 2013 udarbejde en lovpligtig klimatilpasningsplan. Analyse af potentialet for vedvarende energi i Svendborg kommune Der er mange forskellige måder at producere vedvarende energi på. Umiddelbart kan man pege på vind, sol og biogas, men der er også andre energikilder, der kan spille en rolle. Potentialet i de enkelte energikilder varierer med kommunernes geografiske placering. Således vil de vestjyske kommuner have et meget højt potentiale for vind og bølgekraft. Dette potentiale er ikke til stede på samme måde i en midtdansk kommune som Svendborg. Måske er potentialet for sol større? Eller biogas? Miljø og Teknik foreslår, at Svendborg Kommune får udarbejdet en analyse af potentialet for de enkelte typer af vedvarende energi. Dette vil give et grundlag for at beslutte, hvilke investeringer Svendborg Kommune kan arbejde videre med omkring vedvarende energi. Analysen kan evt. laves i samarbejde med et universitet, hvor det kunne være en fin opgave for f.eks. en speciale- eller Ph.d. studerende. Samtidig kan der udarbejdes redegørelser for, hvilke muligheder kommunen og de kommunalt ejede selskaber har for at investere i vedvarende energikilder. Disse redegørelser kan udarbejdes på de enkelte selskabers initiativ. Der henvises til den gældende CO 2 -handleplan, hvor det er angivet, at det under visse forudsætninger er muligt at optage lån til Vedvarende Energi-projekter uden for de almindelige lånerammer. I CO 2 - handleplanen hedder det endvidere, at mulighederne for at opnå CO 2 neutralitet ved indførelse af vedvarende energikilder i Svendborg Kommune undersøges nærmere inden for de næste 5 år (fra 2011), med henblik på at få vedtaget en langsigtet plan for opnåelse af CO 2 neutralitet omkring Analyserne igangsættes så vidt muligt i Kystforvaltning I Kommuneplan09 er det beskrevet, at Svendborg Kommune vil analysere hvilke kyststrækninger der skal beskyttes mod havstigninger, og hvilke der skal kunne udvikle sig naturligt. Denne analyse skal udføres i samarbejde med en ekstern konsulent. Tidsplan: starten af
12 Spildevandsplan Miljø og Teknik vil i 2012 udarbejde en ny spildevandsplan for hele Svendborg Kommune. Klimatilpasning vil være en naturlig og vigtig del af spildevandsplanen. Naturbeskyttelse område, formål, tidsplan og omkostninger i forhold til klima og natur. område Formål Tid Udgiftsniveau Spredningsveje Sikre dyr og planter spredningsmuligheder landskabet, så de uhindret kan følge klimabælterne. Løbende Indeholdt i kommuneplan samt i Statens Vand- og Natura2000 planer Vandløb Bremse vandets hastighed, således at oversvømmelser kan reduceres. Ikke foreløbig Inden for statens vandplaner Kystnatur Sikre at strandengene frit kan følge en vandstandsstigning. Igangsættes når data foreligger fra staten (2012) Afhænger af data Påvirkning af kyster Vådområder Sikre kystens frie dynamik og bevarelse af værdier i land. Begrænse udledning af drivhusgas og etablere buffere som reducerer variationen i vandløbsafstrømningen. Igangsættes når data Afhænger af data foreligger fra staten (2012) 2015 Inden for statens vandplaner Borgerinddragelse En forudsætning for at gennemføre ændringerne indenfor klima-, miljø- og energiområdet er en aktiv inddragelse af borgerne. Derfor er det vigtigt, at borgere, organisationer og virksomheder arbejder tættere sammen om at sikre den miljømæssige bæredygtighed. I den forbindelse er det vigtigt, at Svendborg Kommune som lokal myndighed går forrest. Miljø og Teknik forbereder et samarbejde med bl.a. Husets Web og Go2Green om nye tiltag i forbindelse med energirenoveringer i det åbne land mm. Samarbejdet forventes at foregå over de næste 3-5 år. Miljø og Teknik undersøger mulighederne for at etablere en Grøn Guide i samarbejde med en ekstern partner. Afklaring vil ske inden udgangen af
13 LAR (Lokal afledning af Regnvand) Regnvand bliver en stedse større udfordring, både for Svendborg Kommune som geografisk enhed, og for Vand og Affald, som forsyningsselskab. Et stort problem er, at der bliver flere og flere tilfælde af monsterregn, hvor der falder store mængder nedbør på kort tid. Samtidig har samfundet en interesse i at der kommer så lidt regnvand som muligt til renseanlæggene. Miljø og Teknik har derfor indarbejdet LARløsninger i den første udstykning i Tankefuldområdet. I Tankefuldprojektet har Miljø og Teknik valgt at kræve, at de regnvandsbassiner, der indgår i LAR-løsningen, skal dimensioneres så regnvandshændelser, der statistisk set optræder op til én gang hvert 5. år, kan håndteres. Der er tilsvarende stillet krav til render og rør, der transporterer regnvand. Ved regnvejr af en intensitet, der statistisk set optræder sjældnere end hvert 5. år, må man acceptere en oversvømmelsesrisiko. Miljø og Teknik vil arbejde videre med at afdække, hvilke krav det er relevant at stille til fremtidige LARløsninger. Miljø og Teknik vil endvidere undersøge, hvordan man kan indføre LAR-løsninger i allerede kloakerede områder. Individuel opvarmning af boliger og erhverv Der er et stort potentiale for at spare på energiforbruget og dermed drivhusgasudledning fra private husstande og opvarmede erhvervsbygninger. I Svendborg Kommune er der i størrelsesordenen husstande, der opvarmes med fossile energikilder enten naturgas eller olie. Hertil kommer et antal erhvervsbygninger. Miljø og Teknik er ved at forberede et projekt sammen med eksterne samarbejdspartnere omkring hvordan man kan forbedre disse bygningers isolering, og dermed spare energi. En stor udfordring er, at få en bygningssagkyndig ind over så tidligt, at eventuelle investeringer i husene bliver optimeret mest muligt. Skrækscenariet er f.eks., at et dårligt isoleret hus får indlagt jordvarme. Dette er problematisk fordi jordvarme er en lav-temperatur energikilde, der kun giver en økonomisk gevinst, når isoleringen er i top. Et andet eksempel er, at man får skiftet et tag uden at få efterisoleret op til nutidig standard. Det er langt det billigste at få udført efterisoleringen samtidig med tag-udskiftningen. En stor udfordring er at få sammensat attraktive finansieringsmodeller for de private aktører. Det er Miljø og Tekniks mål, at dette projekt bliver igangsat i løbet af Klimatilpasning oversvømmelser på land Miljø og Teknik har fået udarbejdet en analyse af oversvømmelsesrisikoen fra havet. Næste skridt er at få lavet en tilsvarende analyse af oversvømmelsesrisikoen fra regnvand og vandløbsvand. Denne analyse er væsentligt mere kompliceret, idet en række faktorer skal sammenholdes regnvandshændelser, grundvandsstand, topografiske forhold og menneskeskabte forhindringer i landskabet som rørføringer, huse o.lign. Svendborg Kommune overvejer at indgå i et GIS-samarbejde med andre fynske kommuner. Analyse af oversvømmelsesrisikoen på land er nævnt som en oplagt opgave for en fælles GIS-enhed. Miljø og Teknik afventer om den fælles GIS-enhed bliver etableret, og om denne opgave bliver løst. Alternativt kan en privat konsulent købes ind til at løse opgaven. KL og andre interessenter arbejder med forskellige bud på værktøjer til at lave ovenstående analyser. Disse værktøjer vil blive vurderet i forhold til, eller evt. sammen med, en fælles fynsk løsning. 13
Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012
Svendborg Kommune Revision af klimapolitik 2012 Forslag august 2012 Indholdsfortegnelse REVISION AF SVENDBORG KOMMUNES KLIMAPOLITIK... 3 OVERORDNEDE STATSLIGE MÅLSÆTNINGER... 3 ENERGI OG CO 2... 3 Svendborg
Læs mereKlima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013
Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Udkast til revision juni 2013 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik...3 Målsætninger...4 Statslige målsætninger...4 Borgmesteraftalen...5
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimapolitik for Svendborg Kommune
Miljø 0 og Teknik Maj 2009 Klimapolitik for Svendborg Kommune Side 1. Indledning 2 2. Målsætning for klimapolitikken 3 3. Fremtidens klima 5 4. og mål og indsatsplaner for de enkelte sektorer 7 4.1 Kystforvaltning,
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereKlima- og Energipolitik. Svendborg Kommune
Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Inklusiv igangsatte og mulige fremtidige handlinger August 2013 1 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik... 3 Målsætninger... 4 Statslige
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereBæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken
Bæredygtighedsstrategi og revision af klima og energipolitikken Charlotte Vesterlund, Svendborg Kommune, klima og energikoordinator, charlotte.vesterlund@svendborg.dk Bæredygtighedsstrategi Skal udarbejdes
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereSvendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009
Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereSEAP, Covenant of Mayors
SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereGrøn energi til område fire
Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje
Læs mereManagEnergy 18-03-2014
ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereGOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid...
GOD ENERGI I SVENDBORG for en fossilfri fremtid... GO2GREEN Svendborg Kommune er partner i GO2Green. GO2Green er en nonprofitorganisation, som arbejder for den grønne omstilling. Organisationen finansieres
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mereUDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereForslag KLIMAPOLITIK 2015
Forslag KLIMAPOLITIK 2015 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den 11. marts 2015. Eventuelle bemærkninger og indsigelser
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereBæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,
Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereEJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI
EJENDOM OG BYGGERI KLIMASTRATEGI FORORD FN s klimapanel peger på, at klimaændringer igennem de kommende år vil betyde stigende globale temperaturer, flere hændelser med ekstremnedbør og stigende havspejl.
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereMiljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )
Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 24042014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereReferat af møde i Teknik- og Miljøudvalget
Gentofte Kommune Referat af møde i Teknik- og Miljøudvalget Referat åben Mødedato 25. februar 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Formidlingscentret, Genbrugsstationen, Ørnegårdsvej Protokollen blev læst
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereIndstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereUdgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereKommunerne arbejder med klima
Kommunerne arbejder med klima Næsten alle landets kommuner arbejder med klima, viser en ny undersøgelse, som KL har lavet. Opfindsomheden og variationen er stor. Denne undersøgelse viser, hvor og hvordan
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereKommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereForord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.
Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereMiljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget (version )
Miljø- og Planudvalget Plan for opfølgning på forandringer i Budget 2014-2017 (version 18032014) Politikområde 1: DEMOKRATI Politikområde 2: PERSONALE Politikområde 3: OVERORDNET ØKONOMI Politikområde
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereSvendborgs Klimapolitik
CO2 neutral kommune Svendborgs Klimapolitik - den korte version Temperaturanomail (C ) Global årsmiddeltemperatur 1850-2008 Afvigelse fra 1961-1990-normal Kilde: CRU - HADCRUT3, Sidst opdateret: 29. jan.,
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mere