Klima- og Energipolitik. Svendborg Kommune. Udkast til revision juni 2013

Transkript

1 Klima- og Energipolitik 2013 Svendborg Kommune Udkast til revision juni 2013

2 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik...3 Målsætninger...4 Statslige målsætninger...4 Borgmesteraftalen...5 Cittaslow...5 Tidligere politisk vedtagne mål/planer...5 Evaluering af målene...6 Nye klima- og energipolitiske mål CO2-regnskab...7 Svendborg Kommunes indsatser...7 Kommunale bygninger...8 Energirenoveringer af private boliger og erhvervsbygninger...8 Landbrug...8 El-, gas, eller hybridbiler...9 El-produktion...9 Vedvarende energi...9 Vind-, sol- og bølgeenergi...9 Affald, gylle og slam...10 Klimakommune...11 Klimatilpasning...11 Oversvømmelser med havvand og regnvand Strategisk energiplan...12 Bilag...13 Bilag 1: Handlingskatalog til opfyldelse af målsætninger...13

3 Revision af Svendborg Kommunes klima- og energipolitik Denne klima- og energipolitik er en opdatering af den klimapolitik Svendborg Byråd vedtog i Meget er sket siden 2008, og der er derfor ændret en del i klimapolitikkens mål og handlinger. Desuden er kommunens energipolitik nu indarbejdet, så der er tale om én samlet klima- og energipolitik. Kommunens CO 2 -handlingsplan er også indarbejdet, således at Svendborg Kommunes målsætninger på klima- og energiområdet nu er samlet i ét dokument. I forbindelse med revisionen har udvalget for Miljø og Teknik peget på, at klima- og energipolitikken blandt andet skal indeholde emner som vedvarende energi, udnyttelse af ressourcer som affald og slam, energirenovering af private boliger, igangsætning af brug af elbiler, stigende vandstand og afledning af regnvand. I forbindelse med revisionen inviterede Udvalget for Miljø og Teknik også til en workshop med temaet: Hvordan kan vi arbejde sammen om at skabe flere grønne arbejdspladser? Den blev afholdt den 8. maj 2013 hos Sydfyns Elforsyning. Der var 40 deltagere inklusiv oplægsholdere, politikere og medarbejdere. Idéer fra workshoppen er indarbejdet i klimapolitikken. Udkast til klima- og energipolitikken er planlagt til at blive sendt i høring i 4 uger hos alle de eksterne deltagere i workshoppen. Udkast til klima- og energipolitikken har desuden været fremlagt til drøftelse i Udvalget for Miljø og Teknik i flere omgange. På baggrund af de drøftelser, som der har været i de politiske udvalg undervejs i processen, og ideer fra workshoppen den 8. maj 2013, indeholder klima- og energipolitikken et handlingskatalog, se bilag 1. Af kataloget fremgår det, hvilke handlinger vi allerede har gang i, og hvilke handlinger vi kan tage fat i de kommende år. Det betyder, at de handlinger, som endnu ikke er igangsat, kan igangsættes efterhånden, som der skabes mulighed for det og økonomi til det. Handlingerne vil alle bidrage til at nå målsætningerne. Én gang årligt evalueres der på, hvor langt vi er i forhold til målsætningerne.

4 Målsætninger Statslige målsætninger Svendborg Kommunes klima- og energipolitik skal afspejle de statslige mål på området. De statslige mål er at reducere CO 2 -udledningen med 40 % i 2020 (i forhold til 1990-niveauet). Desuden er målet, at hele energiforsyningen i Danmark er dækket af vedvarende energi i På vejen frem til målet er der defineret nogle delmål, se figur herunder. Olie, naturgas og kul skal udfases til fordel for vedvarende energi. Det er nødvendigt af to årsager. Dels er der stærke indikationer på, at CO2-udledningen påvirker klodens klima, med deraf følgende problemer. Dels vil klodens reserver af fossile energikilder på et tidspunkt være udtømte. Det vil være vanskeligt at opnå, at vedvarende energikilder kan dække vores fremtidige energiforbrug fuldt ud, hvis vores energiforbrug fortsætter med at stige, som det gør i dag. Vi er derfor nødt til at finde ud af, hvordan vi kan anvende energien langt mere effektivt, end vi allerede gør i dag. Se figuren herunder 1. Svendborg skal ligesom alle andre kommuner beslutte, hvordan vi kan understøtte en langt mere effektiv energiudnyttelse, samt nedbringe udledningen af CO2 betydeligt og således, at udledningen senest i 2050 er 0. 1 Vores energi, Regeringen, november Kan ses på Energistyrelsens hjemmeside:

5 Borgmesteraftalen En række europæiske byer, herunder også Svendborg, har forpligtet sig til at gå længere end de mål, som EU har opstillet for CO 2 -udledningen i 2020 (som er 20 % reduktion). Det skal ske gennem en bæredygtig energihandlingsplan for områder, som kommunen har indflydelse på. Udgangspunktet er kommunens energiforbrug i Cittaslow Svendborg Kommune har i 2009 underskrevet Cittaslow -aftalen. Konceptet fokuserer på at forbedre livskvaliteten for borgere og besøgende i Svendborg. Målet med Svendborgs medlemskab af Cittaslow er at øge livskvaliteten i kommunen ved at arbejde for at fremme værdier som kvalitet, bæredygtighed og lokale produkter. Det, at Svendborg Kommune arbejder systematisk med energibesparelser, er i overensstemmelse med bæredygtighedsprincippet i Cittaslow. Tidligere politisk vedtagne mål/planer Klimapolitikken I Svendborg Kommunes klimapolitik fra 2008 blev opstillet følgende mål: Kommunen skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klimamål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. Kommunen skal blandt andet gennem Den Grønne Guide - gøre en særlig indsats for gennem dialog med borgerne at informerer og motivere alle til at medvirke til at afbøde de negative virkninger af klimaforandringerne. Kommunen skal opstille konkrete klimamål inden for en række indsatsområder. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. CO2-handlingsplanen I medfør af klimapolitikken er der udarbejdet en CO2-handlingsplan, som blev vedtaget af Byrådet i I den indgår blandt andet følgende handlinger: 3 % årlig besparelse på kommunens energiforbrug. Energisparekampagner for byens borgere hvert 3. år. Indarbejdelse af bæredygtighedshensyn ved alle kommunale indkøb. 3,4 % CO2-reduktion per år frem til 2020 for elforsyningen fra Sydfyns Elforsyning. 2,9 % CO 2 -reduktion per år frem til 2020 for den samlede fjernvarmeforsyning. Anskaffelse af mindst 2 elbiler samt krav til Fynbus om omlægning til CO 2 -neutral brændstof i bybusser ved forhandling i Løbende udskiftning til miljøvenlige og energibesparende lysarmaturer i gadebelysningen. Energipolitikken I kommunens energipolitik fra 2006 er der opstillet følgende mål: Opnåede energibesparelser i kommunale bygninger skal fastholdes. Nye besparelser skal opnås ved energieffektivisering (løbende besparelser på elvand- og varmeforbruget). Energistyring og -kontrol skal være optimal. Energirigtige indkøb skal tilstræbes. Energiinvesteringer skal være rentable og skal højne indeklimaet. Evaluering af målene

6 På baggrund af de to foreliggende CO 2 -regnskaber for 2009 og 2010 har det ikke været muligt, at evaluere på de enkelte delmål. Det skyldes, at regnskaberne ikke er foretaget med den samme beregningsmetode, og de er derfor ikke direkte sammenlignelige. Når CO 2 - regnskab for 2011 og 2012 foreligger, vil en egentlig evaluering kunne ske. Disse tal vil være direkte sammenlignelige med regnskabet for Evalueringen vil ske i efteråret 2013 og vil give et godt billede af, hvor langt vi er i forhold til hidtidige delmål samt de overordnede mål. Der er løbende foretaget udskiftning af vejbelysningen til mere energieffektive armaturer. Ca. 40 % af kommunens vejbelysning består i dag af energieffektive armaturer. Heraf er 1% LED-armaturer, som er den mest energieffektive type på markedet. Desuden er der indført natslukning i kommunen. Målene i kommunens hidtidige energipolitik er i høj grad søgt opnået gennem Det Innovative Energispareprojekt. Der har ikke været afholdt kampagner for kommunens borgere. Der er ikke indkøbt el-biler i kommunen. Der er ikke stillet krav til Fynbus om CO 2 -neutral brændstof. I stedet er der stillet krav om fabriksnye busser med forholdsvist lavt brændstofforbrug. Fremover vil der være et øget fokus på evaluering. Blandt andet gennem de årlige CO2- regnskaber. Nye klima- og energipolitiske mål 2013 Svendborg Kommunes klima- og energipolitik 2013 har følgende overordnede mål: 1. Svendborg Kommune skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klima- og energimål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. Det er Svendborg Kommunes mål, at 30 % af kommunens egne aktiviteter er dækket af vedvarende energikilder i Svendborg Kommunes egne aktiviteter skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i Svendborg Kommune vil understøtte borger- og virksomhedsinitiativer, der kan medvirke til at nedbringe borgere og virksomheders klimapåvirkning. Det er Svendborg Kommunes mål, at 20 % af borgere og virksomheders energiforbrug er dækket af vedvarende energikilder i 2020, og at 100 % er dækket i 2050, i overensstemmelse de statslige målsætninger. 3. Klima- og energipolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. Ved at opnå disse tre mål vil kommunen kunne leve op til målsætningerne fra staten og EU samt de målsætninger, som indgår i Borgmesteraftalen og Cittaslow-aftalen.

7 CO2-regnskab Svendborg Kommune udarbejder årligt CO 2 -regnskab. Det er hjørnestenen i evalueringen af, hvor langt vi er i forhold til de opsatte mål. Det senest udarbejdede regnskab er for 2010 og vist i følgende figur: Kommunens samlede udledning af CO2 var på ca tons, svarende til 9,07 tons/indbygger. Regnskaberne for 2011 og 2012 er under udarbejdelse. Kommunen har indgået aftale med Ærø Energi- og Miljøkontor om at udarbejde regnskaberne. Der leveres et regnskab både for kommunen som virksomhed samt for kommunen som geografisk enhed. Desuden leveres regnskabet i en mere detaljeret form sådan at flere sektorer og driftsgrene fremgår. Regnskabet gennemføres efter principperne i CO2-beregneren, som er udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening i Det er de samme principper, som anvendt i 2010-regnskabet og resultaterne vil derfor være sammenlignelige. Svendborg Kommunes indsatser I CO2-regnskabet kan man se, at fire sektorer udleder rigtig meget drivhusgas. Det er: individuel opvarmning og procesvarme, transport, landbrug og elproduktion. Enhver indsats som kommunen kan iværksætte for at påvirke de sektorer til at nedbringe CO2-udledningen vil derfor have stor betydning i det samlede regnskab. Selv om kommunens egen andel af CO2-udledningen er så lille, at den ikke har afgørende betydning i det store billede, er det vigtigt, at Svendborg Kommune forsøger at feje for egen dør, af hensyn til at foregå med et godt eksempel. Driften af de kommunale bygninger udledte i 2009 i størrelsesordenen tons CO2/år, altså under 3 % af den samlede udledning.

8 Kommunale bygninger Svendborg Kommune skal bidrage til at de statslige mål opnås. Samtidig kan en indsats bidrage til at skabe nye muligheder. Eksempelvis vil en indsats omkring energioptimering af bygnings- og boligmassen både kommunalt, privat og i virksomheder generere arbejdspladser, højne værdien af bygningerne samt øge komforten i bygningerne. Det kan alt sammen bidrage til, at Svendborg er en attraktiv bosætningskommune. Svendborg Kommune har taget hul på udfordringen ved at se på kommunens egne bygninger. Kommunen har kørt et succesfuldt energispare-projekt siden 1993, hvor de lavthængende frugter er høstet. Kommunen udfører i samarbejde med GO2Green et Innovativt Energispareprojekt, hvor investeringer med tilbagebetalingstider på 5-15 år kan komme på tale. I årene vil Svendborg Kommune investere i størrelsesordenen 70 millioner kr. Pengene tjenes ind gennem de besparelser, der vil være på energi-indkøbet, når de kommunale bygninger bruger mindre energi. Indsatsen er derfor udgiftsneutral for kommunen. Indsatsen vil i vidt omfang blive koordineret med det almindelige vedligehold af bygningsmassen. I den forbindelse har kommunen også igangsat en undersøgelse af økonomien ved at etablere solceller på kommunale bygninger. Konklusionerne foreligger ikke endnu. Energirenoveringer af private boliger og erhvervsbygninger Der er et stort potentiale for at spare på energiforbrug og dermed drivhusgasudledning fra private husstande og opvarmede erhvervsbygninger uden for fjernvarmeområderne. I Svendborg Kommune er der i størrelsesordenen husstande, der opvarmes med fossile energikilder enten naturgas eller olie. Hertil kommer et stort antal erhvervsbygninger. Svendborg Kommune har indgået aftale med Energilandsby 5762/Energirenoveringshjulet om at alle husejere i Svendborg Kommune kan få adgang til at modtage gratis og uvildig vejledning omkring energirenovering af deres boliger. Ved workshoppen den 8. maj gav Energirenoveringshjulet en status på deres arbejde indtil da. Projektet er godt i gang og forventer at have gang i energirenoveringer af huse inden 1. juli 2013 (måltal for 2013 er 100 huse). Det innovative i projektet er ifølge dem selv, at gå fra push til pull dvs. i stedet for at pålægge en husejer noget skal man få husejeren til at ønske energirenovering og dernæst er det vigtigt at følge op på de processer, der er sat i gang, så arbejdet afsluttes. Budskabet er at husejeren får ejerskab til processen og visionen er at sætte husejeren i centrum. Resultatet af projektet skal være at reducere energiforbruget i bygningerne samtidig med, at investeringerne i husene bliver optimeret mest muligt. For hvert færdigmeldt hus i projektet udbetaler Svendborg Kommune kr. til Energilandsby 5762 (no cure no pay model). Administrationen arbejder i øjeblikket på at indgå en lignende aftale med GO2Green om energioptimeringer i små og mellemstore virksomheder. Her vil betalingen per færdigmeldt virksomhed være kr. Det opsøgende arbejde og opfølgning på processen skal ligeledes være et bærende element, så virksomhederne kommer i centrum. Landbrug Kommunen har meget lille indflydelse på udledning af drivhusgasser fra landbruget. En stor del af udledningen er ikke CO2, men lattergas (N2O) og methan (CH4), der begge er langt

9 kraftigere drivhusgasser end CO2. Drivhusgasserne stammer fra dyrkningsmetoder, gødningshåndtering og fra husdyrene. En regulering af denne udledning ligger ikke inden for kommunens handlemuligheder, og skal derfor reguleres gennem lovgivning og bekendtgørelser. Til gengæld kan kommunen i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug stille krav om, at energiforbruget på ejendommen skal gennemgås i samarbejde med en energikonsulent (udøves allerede hvor energiforbruget afviger meget fra standardtal). El-, gas, eller hybridbiler Svendborg Kommune har et ansvar for at gå foran med det gode eksempel, og kommunen har derfor i flere år haft en intention om at indkøbe to elbiler, for at være med til at drive udviklingen af alternativer til benzin- og dieselbiler fremad. Der er dog aldrig lykkedes, at finde penge til investeringen. Det er stadig et område som kommunen vil afsøge muligheder indenfor. De nyeste tanker er, at mulighederne for at etablere en delebilsordning skal undersøges. Det kunne være med el-, gas- eller hybridbiler, hvor borgerne kan have mulighed for at benytte bilerne udenfor kommunens arbejdstid. En effekt er, at flere får mulighed for at vælge at bruge cykel og kollektiv transport til daglig samtidig med, at de kan benytte bil i weekender. Samtidigt kan ordningen bidrage til at flere får erfaringer med alternative biler uden at man selv står med den fulde investering. Det kan medvirke til at flere får mod på selv at investere i bilerne efter at have prøvet dem nogle gange. Svendborg Kommune vil også arbejde for, at der bliver opstillet el-ladestandere strategiske steder i kommunen, idet adgang til opladning er vigtig for borgere med elbiler. Det skal også overvejes, om der kan etableres gratis parkering for el-, gas- og hybridbiler i Svendborg midtby. El-produktion En stor del af el-produktionen til Svendborg Kommune sker på Fynsværket ( %), som fortsat er overvejende kul- og oliefyret, omend halm og affald også inddrages. En proces, der ændrer disse værkers energiforbrug, må nødvendigvis være en central opgave for staten og elproducenterne. Det er begrænset hvilken indflydelse Svendborg Kommune kan have på det. Svendborg Kraftvarmeværk producerer el og varme ved afbrænding af blandet affald. Det betyder, at der sker en CO2-udledning fra forbrændingen, da affaldet indeholder en fossil andel (ca. 40 %), som udgøres af det ikke-bionedbrydelige affald (Energistatistik 2008, Energistyrelsen). For at reducere CO2-udledningen fra kraftvarmeværket må andelen af biomasse, som afbrændes i anlægget, øges. Vedvarende energi Der er mange forskellige måder at producere vedvarende energi på. Umiddelbart kan man pege på vind, sol, vand og biogas. Potentialet i de enkelte energikilder varierer med kommunernes geografiske placering. Vind-, sol- og bølgeenergi De vestjyske kommuner har et meget højt potentiale for vind og formentlig også bølgekraft. Det potentiale er ikke til stede på samme måde i en midtdansk kommune som Svendborg (se kort herunder hvor det for øvrigt kan ses, at vindpotentialet er stort på Drejø, Hjortø og Skarø). Måske er potentialet for sol større? Eller biogas?

10 Vindressourcekort udarbejdet af Energi- og Miljødata (EMD) og Forskningscenter Risø (1999) En måde at nærme sig en beslutning om, hvilke typer vedvarende energi Svendborg Kommune skal satse på, vil være at få udarbejdet en analyse af potentialet for de forskellige typer af vedvarende energi. Det vil give et grundlag for at beslutte, hvilke investeringer Svendborg Kommune kan arbejde videre med omkring vedvarende energi. En sådan analyse vil indgå i arbejdet med en strategisk energiplan. Samtidig kan Svendborg Kommunes forsyningsselskaber i samarbejde med kommunen undersøge mulighederne for, at kommunen og de kommunalt ejede selskaber kan investere i vedvarende energikilder. Eksempelvis arbejder Svendborg Vand og Affald i øjeblikket med et forslag til et konkret projekt om opstilling af to vindmøller, som vil kunne reducere kommunens egen CO 2 -udledning med 20 %. Affald, gylle og slam Svendborg Kraftvarme udnytter i øjeblikket affald ved at brænde det af i sit anlæg og derved producere el og varme. Energien i affaldet udnyttes på denne måde ganske effektivt. I et fremtidigt scenarie kan affaldsbortskaffelsen se ganske anderledes ud, f.eks. med vægten på biogas-produktion ud fra det organiske indhold i affaldet. Fredericia Kommune er i øjeblikket ved at forberede et projekt fra Nordsøgas til Fredericiagas. Her kan man, ved hjælp af et nyudviklet enzym, udnytte stort set alt organisk stof til biogasproduktion. Hvis der bygges et biogasanlæg på Sydøstfyn, vil det formentlig være en forudsætning, at der tilføres så mange organiske affaldskilder som muligt til anlægget. Her kan f.eks. nævnes gylle, dagrenovation, slagteriaffald, industriaffald og spildevandsslam. Den producerede biogas bør være af en kvalitet, der kan sendes ud i det eksisterende naturgasnet. Desuden kan biogassen anvendes til transport, eksempelvis den tungere vejtransport, der ikke umiddelbart kan dækkes af elbiler.

11 Klimakommune Svendborg Kommune vil være klimakommune ligesom størsteparten af de øvrige kommuner i Danmark. Det sker ved at underskrive en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om årligt at reducere vores CO 2 -udledning med minimum 2 % og minimum 5 år frem i tiden. Aftalen gælder for kommunen som virksomhed. Der skal årligt sendes afrapportering, inklusiv klimahandleplan til DN for de enkelte delområder i kommunen (administrationsbygninger, forskellige institutioner og transport). Det årlige CO 2 -regnskab kan anvendes som afrapportering. Klimatilpasning Da klimaforandringerne allerede er i gang, og da vi formentlig ikke vil kunne stoppe processen hurtigt, er vi nødt til at overveje, hvordan vi kan ruste os til at imødegå de forskellige udfordringer, et ændret klima giver os. Forskningsverdenens meldinger går på, at det ændrede klima medfører, at Danmark vil få mere nedbør om vinteren, at nedbør om sommeren oftere vil komme som skybrud, og at vi kan opleve flere kraftige storme og orkaner. De danske kommuner skal have vedtaget en klimatilpasningsplan senest april Oversvømmelser med havvand og regnvand. Det ændrede klima medfører oversvømmelser fra to sider dels som følge af stigende havniveau, dels som følge af monsterregn. Svendborg Kommune har fået udarbejdet en analyse af oversvømmelsesrisikoen fra havet. Næste skridt er at få lavet en tilsvarende analyse af oversvømmelsesrisikoen fra regnvand og vandløbsvand. Denne analyse er væsentligt mere kompliceret, idet en række faktorer skal sammenholdes regnvandshændelser, grundvandsstand, topografiske forhold og menneskeskabte forhindringer i landskabet som rørføringer, broer, veje, huse og lignende. Svendborg Kommune vil lave en del af det arbejde i samarbejde med de andre fynske kommuner og i samarbejde med Svendborg Vand og Affald. En Klimatilpasningsplan skal indeholde et kort, der viser højrisiko-områder, som er i stor fare for at blive oversvømmet ved skybrud og højvande. Desuden skal planen indeholde en værdisætning af højrisiko-områderne samt en prioritering af, hvor og hvilke tiltag der skal iværksættes for at forhindre oversvømmelser med deraf følgende skader. I Svendborg Kommunes spildevandsplan (forslag i høring maj-juni 2013) er der fastlagt klimatilpasningstiltag i forbindelse med håndtering af regnvand, bl.a. ved skybrud. Eksempelvis skal der skabes mulighed for, at etablere LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand) de steder, hvor det giver fordele. De løsninger vil være med til at forsinke regnvandet, så det ikke overbelaster kloakker og vandløb. Spildevandsplanen bliver en del af klimatilpasningsplanen. Opmærksomhedspunkter i den øvrige del af klimatilpasningsplanen vil være oversvømmelse med regnvand, der ikke kan håndteres i spildevandsplanen, og trusler fra storme og orkaner.

12 Klimatilpasningsplanen skal vedtages som et tillæg til Kommuneplan Derudover har Svendborg Kommune i 2011 fået udarbejdet et kortværk med tilhørende rapport om højtvandsprognoser for perioden Resultaterne fra arbejdet bruges allerede i forbindelse med byggesagsbehandling og lokalplanlægning, og vil også indgå i klimatilpasningsplanen. Strategisk energiplan Svendborg Kommune udarbejder en Strategisk Energiplan i samarbejde med de øvrige fynske kommuner og Region Syddanmark. Der er fokus på tværgående koordinering og vidensdeling. Planen udarbejdes i løbet af 2013 og I administrationen foregår undersøgelser og tætte drøftelser om samarbejdet og om forberedelsen af den strategiske energiplan, og herunder en fastlæggelse af den fornødne kortlægning af blandt andet det nuværende energiforbrug og forsyningssystemer på Fyn. Der sendes desuden ansøgning til statens pulje på 20 mio. kr. om medfinansiering til kommunale eller regionale strategiske energiplaner. Fomålet med samarbejdet er at bringe Fyn i front i forhold til omstillingen af samfundet til en robust fossilfri energiforsyning i 2050 samt opfyldelse af nationalt fastlagte delmål for omstillingen over tid. Desuden er det formålet at fremme grøn vækst på Fyn.

13 Bilag Bilag 1: Handlingskatalog til opfyldelse af målsætninger Handlinger som er igangsat Økonomi (kr.) Underskrivelse af Borgmesteraftalen. 0 Underskrivelse af Cittaslowaftalen. 0 Det innovative energispareprojekt. 72 millioner Årlig deltagelse i Earth Hour kampagnen. Lanceres af WWF. 0 Abonnement til Energiberegneren hos HusetsWeb i Aftale med Energilandsby 5762 om energitjek og energirenoveringer max hos 100 husejere i kommunen i Klimaportal med fokus på debatforum/dialogportal for borgere Samarbejde med Esbjerg og Sønderborg Kommuner. Afholdelse af workshop om grønne arbejdspladser (8. maj 2013). ca Undersøgelse af økonomi ved opsætning af solceller på kommunale bygninger. Deltagelse i Transformerprojekt (ved Erhvervskonsulent Helge Padegaard og Go2Green). Samarbejde i Region Syd (ud af de 72 mill.). 0 Udarbejdelse af klimatilpasningsplan. 0 Udarbejdelse af strategisk energiplan. 0 LAR-løsninger i Tankefuldområdet, i alle nye udstykninger samt i spildevandsplanen. 0 (finansieres af Vand og Affald) Alt kommunalt nybyggeri opføres som laveenergibyggeri.? Alle kommunens bygninger energimærkes inden udgangen af 2013 Inkluderet i de 72 mill. Energiforbruget i kommunale bygninger måles og styres centralt? Udpegning af områder til etablering af fælles biogasanlæg 0 Handlinger, som igangsættes i 2013 Revision af klima- og energipolitikken. 0 Aftale med GO2Green om energitjek og energirenoveringer hos 10 max små og mellemstore virksomheder i 2013 For enden af vejen arrangementer hos 4 grundejerforeninger i Samarbejde med Energitjenesten Kommunen bliver Klimakommune. Aftale med Danmarks 0 Naturfredningsforening Kommunens tekniske serviceledere er nøglemedarbejdere uddannes 0 og motiveres (intern øvelse). Undersøgelser af muligheder for at bremse vandets hastighed i Kobberbækken og Trappebækken vandløb for at imødegå oversvømmelser. 0 (finansieres af Vand og Affald) Handlinger som kan igangsættes Ansættelse af en fuldtidsklimakoordinator. ca Rådighedsbeløb for klimakoordinatoren ca Oprettelse af et klima- og energiråd. ca Analyse af potentialet på Sydfyn for forskellige typer af vedvarende 0 energi. Evt. samarbejde med universitet. Etablering af Grøn Guide ordning i samarbejde med Energitjenesten ca Indkøb/leasing af elbiler, opsætning af ladestandere, ca kr/mdr./bil

14 etablering af delebilsordning. ca kr/ladestander Offentlige-private partnerskaber. Evt. eksport af setup.? Flere samarbejder med lokale virksomheder, eks. ved brug af deres? produkter i forbindelse med renoveringer og byggeri. Uddannelse af unge (til holdnings- og adfærdsændring).? Kommunens ansatte gøres opmærksom på, hvordan man kan spare 0 på energien. Flere tilskud til energirenoveringer.? Mere information for borgere om tilbud og tilskudsordninger. 0 Investering i og udlån af termografisk kamera. ca Højere krav til nybyggeri.? Energi- og miljøeksperimenter i offentlige bygninger.? Udskiftning af al vejbelysning (armaturer og lyskilder) til LED ca. 80 mill. Oprettelse af database med virksomheder, som borgere kan? kontakte i forbindelse med ønske om energirenoveringer. Udmelding af flere gode historier på klima- og energiområdet. 0 Udbud formuleres sådan så små firmaer også kan byde på opgaven. 0 Mere fokus på udnyttelse af alternative råstoffer (vedvarende? energiformer). Affaldssortering på husstandsniveau.? Tilbageholdelse af vand opstrøms (ånære arealer)?