Bilag 3: Hvidbog - Bemærkninger til blødgøring af drikkevand

Transkript

1 Bilag 3: Hvidbog - Bemærkninger til blødgøring af drikkevand Miljø og Byggesag Miljø Sagsnr Brevid Ref. MAAS/GLOL Dir. tlf Mariaas@roskilde.dk glennieo@roskilde.dk 16. august 2018 Navn Dato Indhold af bemærkning Forvaltningens kommentarer Vindinge Vandværk v. Jens Sørensen 12. juni 2018/10. august 2018 Vindinge Vandværk kunne ikke deltage i borgermødet, og havde forinden fremsendt notat om blødgøring af drikkevand. Vandværket fremsendte d. 10. august 2018 en revideret udgave af notatet, se vedlagte høringssvar. Forvaltningen har kvitteret for henvendelsen. Resumé af høringssvar: - Vandværket ikke stort nok (forventet fremtidig indvinding på m 3 /år) til at kunne etablere blødgøringsanlæg, hverken praksis eller økonomisk. - Hvis det lykkes for de store vandværker at skabe et behov hos forbrugerne for blødgøring af drikkevand, kan se små vandværker komme i klemme og blive tvunget til fusion eller nedlæggelse. - Bestyrelsen har besluttet at fastholde fokus på at levere rent og godt drikkevand med naturlig smag. Vindinge Vandværk etablerer derfor ikke nogen form for central blødgøring af drikkevandet.

2 Side2/3 Anders Hecquet, bestyrelsesmedlem Jyllinge Vandværk 28. juni 2018 Se vedlagte høringssvar. Kjeld Grønbech, IDA 29. juni 2018 Se vedlagte høringssvar. Ann & Bjarne Kristensen Troldehøj Roskilde Resumé af høringssvar: - Efterspørger kopi af refererede rapporter fra borgermødet. - Har vedlagt DANVA rapport, og bemærker at der er lidt forskellige konklusioner i de refererede rapporter og DANVA rapporten mht. korrosion af ledningsnet samt sundhedsrisiko for kardiologiske sygdomme. - Har vedlagt kopi af præsentation fra Danwatec vedr. St. Heddinge, som har installeret et pelletanlæt. Resumé af høringssvar: - Efterspørger program og oplæg fra borgermødet. 2. juli 2018 Se vedlagte høringssvar. Resumé af høringssvar: - Takker for et godt og informativt borgermøde. - De er begge gartnere, og spørger om, hvorvidt det er kalken i vandet der hindrer planterne i at optage næringen ved for høj ph-værdi, og om planterne således vil kunne optage næring ved høj ph-værdi, såfremt der ikke optræder kalk i vandet? - De er tilhængere af blødgøring af drikkevand, selvom man muligvis skal ændre på Forvaltningen har kvitteret for henvendelsen og svaret, at oplæg og baggrundsmateriale er blevet lagt på hjemmesiden Her er der også linket til Naturstyrelsens og DANVAs rapport fra 2011, som Anders Hecquet har fremsendt. Rapporten er derfor ikke vedlagt høringssvaret. I forvaltningens notat (bilag 4) som belyser fordele og ulemper ved blødgøring gennemgås bl.a. de sundhedsmæssige konsekvenser af blødgøring, herunder kardiologiske sygdomme. Af notatet fremgår, at det i Naturstyrelsens og DANVAs rapport fra 2011 vurderes, at blødgøring ikke vil medføre korrosion af plast-, kobber-, støbejern og stålrør, da de vigtigste korrosionsparametre er vandflow, temperatur, ph, ledningsevne, kloridkoncentration, biofilm, suspenderet stof samt galvanisk tætning. Disse parametre ændres ikke væsentligt ved blødgøring af drikkevand. Forvaltningen kvitteret for henvendelsen og svaret, at program, oplæg, referat og baggrundsmateriale findes på hjemmesiden Der er stor forskel på planters behov for de enkelte næringsstoffer, og tilgængeligheden af næringsstofferne for planterne afhænger af forskellige forhold, hvoraf en af de væsentligste er ph-værdien i jorden. De fleste planter har de bedste betingelser i jord med ph-værdi på mellem 5,5-7,5. Om blødgøring af drikkevand er en fordel eller ulempe for gartnerier, er svært at sige. Ved blødgøring ude på HOFORs vandværk i Marbjerg, regner HOFOR med at ph går fra nuværende 7,2 til efter blødgøring at være på 7,9. Hvis ens planter er meget følsomme over for kalkindhold og ph udsving, så kan det være at man skal revurdere sin gødningsplan, hvis

3 Side3/3 næringsstofsammensætningen i sine gødninger. det vand man vander med blødgøres. Gartnerier må betragtes som en særlig vandforbrugende virksomhed, og her vurderer Miljøstyrelsen i sin rapport Blød vand i en cirkulær økonomi, at blødgøring af drikkevand økonomisk kan være en ulempe for de særligt vandforbrugende virksomheder, idet prisen på vand stiger, og der er produktionsprocesser, som muligvis skal revideres. Men det er bygget på en række antagelser, og afhænger af mange faktorer. Bofællesskabet Jernstøberiet v. Katrine Klim Jacobsen og Marianne Blemmer 30. juli 2018 Se vedlagte høringssvar. Resumé af høringssvar: - Tilkendegiver positiv indstilling til, at der arbejdes for blødgøring af drikkevand. - Har overvejet muligheden for at installere et blødgøringsanlæg i bofællesskabet. - Ønsker en hurtig og åben proces, herunder udmelding om hvilke konkrete løsninger og tidsperspektiver der arbejdes med. - Håber på en afklaring inden for det næste år, således at de kan komme videre med deres lokale løsning, hvis ikke der kommer en central blødgøring. Forvaltningen har kvitteret for henvendelsen.

4 Notat 6. august 2018/Jens Sørensen BLØDGØRING AF DRIKKEVAND MINDRE KALK I VANDET ifølge information fra HOFOR betyder det Du sparer tid og besvær med at afkalke fliser og husholdningsapparater. Du får færre problemer med løbende toiletter. Du sparer penge og skåner miljøet, fordi du bruger mindre el, sæbe, rengørings- og vaskemiddel. Din vaskemaskine og elkedel holder længere. Tøjet bliver blødere efter vask. Det lyder lovende, og flere forbrugere har også spurgt, om det er noget vi har planer om i Vindinge Vandværk. I dette notat beskrives følgende: Metoder til blødgøring af drikkevand Forventede fordele og ulemper Muligheder for Vindinge vandværk Kildemateriale: Central blødgøring af drikkevand udarbejdet af COWI for Naturstyrelsen i 2011, Blødt vand i en cirkulær økonomi udarbejdet af Rambøll i 2017 for Miljøstyrelsen og Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger udarbejdet af Deloitte i 2015 for Forsyning Ballerup. Metoder til blødgøring af drikkevand Blødgøring af drikkevand betyder, at man tilstræber en hårdhed på 10 o dh. Der er flere teknologier til blødgøring af drikkevand, hvor kalkfældning og ionbytning er de mest benyttede, når der er tale om centrale blødgøringsanlæg på vandværker. Kalkfældning (pelletmetoden). Pellet-metoden består i at desinficeret kvartssand og natriumhydroxid tilsættes i en reaktor hvorved der udfældes kalk fra vandet som sætter sig på kvartssandet. Efterhånden som sandet bliver tungere af den udfældede kalk synker kvartssandet mod bunden, hvor de aftappes. Den basiske natriumhydroxid kræver at det afkalkede vand efterfølgende skal ph-neutraliseres, når det kommer ud af reaktoren. Det betyder, at vandet ikke er egnet til drikkevand, før der er tilsat kulsyre for at nedjustere ph til normalt drikkevand. Calciumioner fjernes ved denne metode fra vandet. Vandet får til gengæld en forøget koncentration af natrium. De mange kasserede pellets forventes i nogle tilfælde at kunne blive godkendt som jordforbedringsmiddel til landbruget. Hofor har i 2017 sat et kalkfældningsanlæg i drift på det vandbehandlingsanlæg, der forsyner Brøndby og har planer om at gøre det på deres andre anlæg indenfor de kommende år. Der er her tale om meget store anlæg, der årligt producerer ca m 3. Store Heddinge vandværk har sat et kalkfældningsanlæg i drift i Der er her tale om et vandværk med en årlig vandproduktion på ca m3. Vandets hårdhed reduceres fra 21 o dh til 10 o dh. Dermed dannes årligt 60 tons kalk, som skal bortskaffes på en eller anden måde, måske til landbruget.

5 Ionbytning. Her byttes calcium- og magnesiumioner typisk med natriumioner. Det behandlede vand frigøres således fuldstændigt for calcium og magnesium og opnår en blødhed på 0 dh. (Det er samme metode som opvaskemaskinen benytter) For at opnå en hårdhed, der er højere end 0 dh, foretages der en opblanding af det blødgjorte vand med ikke-blødgjort vand. Blødgøringsprocessen danner spildevand, der skal afledes. Ionbytning kan anvendes på såvel store som små anlæg og ved alle hårdhedsgrader. Som nævnt fjernes calcium- og magnesiumioner ved denne metode fra vandet. Vandet får til gengæld en forøget koncentration af natrium. Tårnby vandværk har sat et anlæg i drift, der benytter denne metode (Silhorko), Samme metode anvendes i private husholdninger (f.eks. fabrikat BWT) Metodevalg I Danmark er der over vandforsyninger. Ifølge analyse, udarbejdet af Rambøll, vil det være ved store anlæg (produktionskapacitet på mere end m 3 /år) at der anvendes kalkfældning, mens der ved mindre anlæg (produktionskapacitet på under m 3 /år) anvendes ionbytning. Ved små anlæg (produktionskapacitet på under m 3 /år) vurderes etablering af central blødgøring for at være urealistisk Forventede fordele og ulemper Forbrugernes forventede fordele en afvejning Rambøll nævner i deres analyse, at forbrugernes forventninger ofte er meget høje underforstået at de ikke altid kan opfyldes. I det følgende har jeg subjektivt forsøgt at afveje forventningerne: Mindre kalk på fliser betyder mindre brug at rengøringsmidler og sparet tid og besvær, - men er det rigtigt? Der vil gå længere tid før fliser skal rengøres, men er det kalk, der bestemmer hvor ofte der bliver gjort rent på toilet/badeværelse der kan også være hygiejniske og synsmæssige hensyn. Vandet vil fortsat indeholde kalk, blot i mindre mængde. Det er således kun en halv løsning at reducere kalkindholdet til 10 dh sammenlignet med fx et BWT-anlæg i den enkelte bolig, som sænker kalkindholdet til 6 dh. Du sparer penge og skåner miljøet, fordi du bruger mindre el, sæbe, rengørings- og vaskemiddel. Forudsat doseringen tilpasses. Sparet tid og besvær med at afkalke husholdningsapparater mm. Din vaskemaskine og elkedel holder længere. Ja måske, men bemærk i den forbindelse, at mængden (tykkelsen) af kalkbelægning mellem hver afkalkning i gennemsnit er den samme uanset hvor ofte der afkalkes. Opvaskemaskinen arbejder i forvejen med blødgjort vand, men vil bruge mindre salt hvis vandet er blødgjort centralt. Du får færre problemer med løbende toiletter. Tøjet bliver blødere efter vask. Bliver toilet, vandhane, vaskemaskine, opvaskemaskine mm. udskiftet på grund af kalkproblemer eller var det en anden fejl, som gjorde at det ikke kunne betale sig at reparere eller var der kommet en nyere model?

6 Vandets smag? På TV Øst blev der sidste år vist klip fra Store Heddinge vandværk, hvor man netop havde sat et blødgøringsanlæg i drift. En forbruger blev interviewet, og hun var tilfreds med, at der ikke var så meget kalk i vandet, men Det smager ikke af noget det er fladt, og det var det ikke før. Vi taler om at reducere kalkindhold, så det svarer til kalkindholdet i flere jyske områder. Her er mulighed for benchmarking. Hvad siger en sammenligning for rensningsanlæg i jyske områder med en hårdhedsgrad på ca 10 dh holdt op mod sjællandske med en hårdhedsgrad på ca 20 dh? og hvordan oplever forbrugerne det? Har kendskab til en familie ved Skive, som har installeret et BWT-anlæg, fordi de oplevede, at de havde meget kalk i vandet. Ifølge Geus/Jupiter er hårdheden ca. 10 dh for det pågældende vandværk, så der er tale om at sænke hårdheden fra 10 dh til 6 dh, som er minimum, hvis vandet ikke skal smage salt. Sundhedseffekter Sundhedseffekterne er ofte diskuteret i forbindelse med en central blødgøring af drikkevandet, hvor indhold af calcium og magnesium reduceres. Blandt mulige effekter nævnes større risiko for hjerte- karsygdomme når indhold af magnesium reduceres (ionbytningsmetoden) og større risiko for caries ved begge blødgøringsmetoder, når indhold af calcium reduceres. Hvad det sidste angår henvises bl.a. til erfaringer fra Vestjylland, hvor vandet fra naturen er blødt, dvs. har en lav hårdhed. Den samlede sundhedsmæssige effekt ved blødgøring anses af Styrelsen for Patientsikkerhed for at være meget begrænset. Dette skyldes primært et højt mineralindtag igennem kosten, hvorfor mineralindtaget fra drikkevand ikke anses som værende afgørende for sundheden. Økonomi En analyse udført af Cowi i 2011 estimerede en gevinst på 6,6 kr. for hver m3 vand brugt i husholdninger. HOFOR har blandt andet på baggrund af Cowis analyse planlagt at bygge blødgøringsanlæg på alle deres vandværker i Hovedstadsområdet fra for at sænke vandets hårdhed til 10 o dh fra de nuværende 19 o dh. Konsulentvirksomheden Deloitte har i en rapport fra 2015 beregnet at gevinsten for husholdninger i Ballerups forsyningskreds kun vil være 1,9 kr. for hver m 3 vand, som forbrugerne bruger. Gevinsten kan endda blive negativ, røber Deloittes følsomhedsanalyser. Deloitte indskyder, at den lavere fortjeneste bekræftes af analyser foretaget i Tyskland, Belgien og Holland. For forbrugerne betyder investeringer i og drift af blødgøringsanlæg en højere vandregning, som skal holdes op mod mulige besparelser som følge af mindre kalk i drikkevandet. I et indslag på TV Øst i 2017 blev nævnt, at Store Heddinge vandværks anlæg har kostet 3,5 mio.kr. Vi har ikke forsøgt at beregne, hvad det vil koste at blødgøre drikkevandet på Vindinge Vandværk, men der nævnes ofte en pris på ca. 2 kr./m 3 i merudgift til blødgøring af drikkevand, men det beløb skal tages med forbehold, idet det vil afhænge af lokale forhold.

7 Betydning for Vindinge vandværk Vandanalyser viser, at vandet fra Vindinge vandværk har en hårdhedsgrad på 18 o dh. Etablering af et blødgøringsanlæg til blødgøring af vandet vil betyde en omfattende ændring af anlæg og bygning for at kunne udføre denne viderebehandling. Her kan bl.a. nævnes Større loftshøjde som følge af pladskrav til blødgøringsanlæg Større rentvandsbeholder med henblik på at udjævne produktionen over døgnet Kemikalierum til salt (ionbytningsmetoden) Lagerrum til sand, natriumhydroxyd og kulsyre (pelletmetoden) Løfteudstyr/transportudstyr til håndtering ovennævnte Adgangsvej for tilkørsel og afhentning af diverse produkter Lagerplads til pellets før afhentning (årligt ca. 25 tons) produkter Evt. udgifter/indtægter til bortskaffelse af pellets (restprodukt) Evt. udledning af spildevand. Øget tilsyn/drift af vandværket Sammenfattende vil det kort sagt sige, at det vil kræve omfattende bygningsmæssige og anlægsmæssige ændringer, der nærmer sig et nyt vandværk, hvis vi skal realisere muligheden for at blødgøre vores drikkevand. Alt materiale, som tilsætte i processen skal være sterilt. Bl.a. derfor vil der være risiko for fejlproduktion. Vores vandværk producerer i dag ca m3 om året, og med udsigt til flere boliger i Vindinge de kommende år kan vi forvente at komme op på ca m3. Selvom vi bliver større, så er vi, hvis vi skal være realistiske, ikke store nok til at kunne etablere blødgøringsanlæg, hverken praktisk eller økonomisk. Vi vil opleve, at flere store vandværker til trods for prisloft mm. i de kommende år vil blødgøre deres drikkevand og sende regningen videre til forbrugerne. Så må de se om de får valuta for pengene. Hvis det lykkes for de store vandværker at skabe et behov hos forbrugerne for blødgøring af drikkevand, kan de små vandværker komme i klemme og blive tvunget til fusion eller nedlæggelse. Hvad gør Vindinge Vandværk? Der er mange smagsvarianter af det danske drikkevand, fordi sammensætningen af naturlige mineraler i vandet varierer fra egn til egn. Vi er så heldige i Vindinge at vores drikkevand smager rigtig godt. Det vil derfor virke forkert at begynde at eksperimenter og viderebehandle vores drikkevand centralt i stedet for at bevare den rene vare. Dertil kommer de ovennævnte rent praktiske begrænsninger. Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi fastholder fokus på at levere rent og godt drikkevand med naturlig smag. Vindinge Vandværk etablerer derfor ikke nogen form for central blødgøring af vores drikkevand.

8 Fra: Til: Cc: Emne: Dato: Vedhæftede filer: Anders Hecquet Drikkevand Erik Hedegaard; Rene Gandløse; Nr18 Carsten Christiansen Blødgøringsrapport 28. juni :46:53 CentralbldgringafdrikkevandNSTmaj20116.pdf Danwatec St Heddinge DVv Reg Øst pdf Kære udvalg Tak for et godt borgermøde i aften vedr. blødgøring. Der var nogle interessante informationer fra DTU og Rambøll rapporterne som jeg godt kunne tænke mig at læse. Vil det være muligt at få en kopi af de referere rapporter? Vi har hos Jyllinge vandværk anvendt vedhæftede rapport fra DANVA. Der er lidt forskellige konklusionerne mellem de rederede rapporter og DANVA rapporten. Jeg bemærkede det var gældende vedr. korrosion på ledningsnettet samt sundhedsrisiko for kadilogiske sygdomme. Jeg vedlægger desuden til information en kopi af en præsentation fra Danwatec vedr. St. Hedinge som har installeret et Pelletanlæg. Med venlig hilsen Anders Hecquet Best.medlem Jyllinge Vandværk Telefonnummer:

9 Blødgøring af drikkevand Kalkreduktion Adoptering af pelletmetoden (Crystalactor ) til danske vandværker Store Heddinge Vandværk Danske Vandværker Region Øst 13. Marts sider

10 Fordele ved at blødgøre drikkevand Beskyttelse af husholdningsapparater Færre reparationer og vedligeholdelsesopgaver Mindre forbrug af sæbe og vaskepulver Blødt vand er godt for huden Blødt tøj efter maskinvask Forbruger Vandværk Færre ressourcer på vandbehandling Samfund Beskyttelse af ledningsnettet Mindre energiforbrug / CO₂-udledning Mindre energiforbrug for fjernelse af fosfor fra spildevand

11 Kloge rapporter om besparelse med blødt vand Den reel besparelse i en husholdning er estimeret til ca. 4-7 kr. pr. m 3 COWI: Central blødgøring af drikkevand. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, (2011). COWI DELOITTE: Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger (2016). DELOITTE

12 Direkte besparelser ved blødgøring? Vaskemiddel 1. Data fra DANVA viser, at imens en gennemsnitsfamilie (2,15 personer) bruger 84 m³ vand pr. år, en familie med 3 børn bruger til sammenligning 170 m³ vand pr. år 2. Med et vaskeforbrug for en familie med 3 børn på ca. 5-6 gange om ugen eller 300 gange om året, opnås flg. besparelse alene på tøjvask: Vaskemiddel OMO Ariel Pris (kr./l) 13,33 34,95 Hårdt vand Dosering [ml] Pris pr. vask [kr.] 1,33 2,8 Blødt vand Dosering [ml] Pris pr. vask [kr.] 0,67 1,75 Besparelse med 300 vaskeforbrug om året [kr.] *) Ekstra gennemsnitlig vandregning (blødgøring for 1.5 kr./m³) 255 *) Besparelse her er alene på tøjvask. Herudover er der en besparelse på længere levetid på hårde hvidevarer, mindre forbrug på sæbe, rengøringsmidler, m.v.

13 Vaskemiddel dosering [%] Besparelse per familie [kr./år] Besparelse på vaskemiddel kontra blødgøringsmetode Hårdt > 14 dh Middel hårdt 8 14 dh Blødt < 8 dh Besparelse per familie Vaskemiddel dosering Metode Ingen Ultralyd, magnet Hårdhed efter proces 0 Elektrolytisk Pelletmetoden Ionbytning eller membranfiltering Ingen Ultralyd, Magnet Elektrolytisk Pellet metod Ionbytning, Membran Hårdhed dh Ingen reduktion i vandets hårdhed Begrænset reduktion af calcium Mulig at fjerne ca. 90% af calcium Mulig at fjerne alt calcium og magnesium

14 Blødgøring - vurdering ved forskellige aktører Vandværk Forbrugere Kommune Økonomi: Anlæg pris Drift omkostning - vandværkspasser Vandspild = omkostninger Kalk produkt = omkostninger Operatøransvar, anlæg, drift, automatisering (2,5 timer/uge) Bygningshøjde og -areal Vandkemi: Produceret vandkvalitet Vandkvalitet vedr. blanding fra boringer og med vand fra andre vandværker Vandprisen kontra besparelsen Smag Sundhed Tilladelser for blødgøring (videregående vandbehandling) Sundhed Sikkerhed

15 Problemer med sundhed? Pelletmetoden = calcium REDUKTION - ikke FJERNELSE Kilder til calcium i kosten Mælkeprodukter Ost Drikkevarer Brød og korn Grønsager Frugt Kartofler Kød Fisk Æg Juice Sukker og slik Anbefalet dagligt calciumindtag er 800 mg/dag for voksne Konsekvens i forbindelse med behandling af drikkevand ved pellet metoden: Hård vand Blødt vand Koncentration af calcium [mg/l] Anbefalet daglig indtagelse af drikkevand i forhold til optagelse af calcium (16% af 800 mg/dagligt) og koncentration i drikkevand 1 L 3 L I gennemsnit indtager en voksen person 7-10 l vand/dag igennem måltider og drikkelse

16 Hvad med smag? Afkalket vand og kildevand Parameter Kalcium [mg/l] Magnesium [mg/l] Bikarbonat [mg/l] Hardhed [dh ] Pris [kr./m 3 ] Kildevand Vand Grand Prix 2014 Egekilde Aqua D OR ARWOS, Aabenra Blødgøring med pelletmetoden Før Efter ,25 18

17 Natriumhydroxid (NaOH, E 524) i fødevarer og håndteringen på vandværket NaOH bliver brugt i dag i: - Margarine - Marmelade - Syltetøj - Øl - Sirup / sukkerprodukter - Kakao & chokolade - Pulverkaffe - Pulverte - Kager og bagværk (wienerbrød) - Flødeboller NaOH håndtering på vv: - Ekstra sikkerhedsudstyr: sikkerhedstøj og nødbruser - Opbevaringstank: med dobbeltbund og føler

18 Sammenligning af pelletmetoden med andre tilgængelige kalkreduceringsmetoder Pellet - metoden Ionbytning Membran (omvendt osmose) Sundhed Magnesium fjernelse Natrium Anlæg og drift Bygningshøjde 7m 3m 2m Energi kw/m³ 0,03 0,05-0,07 0,25-0,34 Vandspild <1% 3-5% 11-20% Andre Kemikalie-forbrug Natronlud/CO 2 Meget salt Antiscalant, syre, base Biprodukt Pellets (kalk) Meget saltvand Saltvand Skal bruges UVanlæg Kan fjerne kalium og pesticider Forklaring: Rød: udfordrende, Gul: acceptabelt, Grøn: positivt

19 Kost af produceret vand [kr./m 3 ] Blødgøringsmetoder vurdering for eksempel Årlig produktion m 3 Nuværende hårdhed 22 dh Ønsket hårdhed 8 dh 5 Anlæg pris Drift kost Spildevand Pelletmetoden Membran Ion-bytning

20 Pelletreaktor princippet (Crystalactor )

21 Hvorfor pelletmetoden? Den mest lovende teknologi for central blødgøring af drikkevand (mindste energiforbrug og dermed CO₂-emission) Anlæg: Nemt at køre og styre Minimum forureningsrisiko Bevarer gode mineraler Kalkpiller, let håndterbar Pris, indkøb af anlæg Pris, salg, vandprisen Udfordringer: Tilladelser Bygningshøjde Drift / styring / økonomi Jævn produktion (i dag = ok)

22 Projekt Store Heddinge Vandværk: Beslutningsvejen 1. juni 2017: Opstart af produktion 2015/2016: Implementering af forsøgsanlæg på Store Heddinge Vandværk. Udarbejdede et færdigt løsningsforslag til adoptering af teknologien til dansk grundvand Nej Ja 2014: besøg i Holland og opstart på samarbejde med hollandske rådgiver Royal HaskoningDHV (Crystalactor teknologi) med mere end 20 års erfaring 15. september 2016: Ekstraordinær generalforsamling. 99 stemte for blødgøring og 73 stemte imod

23 Erfaringer med blødgøring pellet- metoden (Danwatec) i Danmark 2014: opstart: besøg på Hollandsk vandværk med fungerende pelletreaktor og samarbejde med hollandsk rådgiver, Royal HaskoningDHV (Crystalactor teknologi), mere end 20 års erfaring 2015: implementering af forsøgsanlæg på Store Heddinge Vandværk - Teori / praksis over m³ behandlet vand - Dokumenteret vand- og kalkpelletkvalitet 2016: Udarbejdet færdig løsningsforslag for: - Adoptering af teknologien til dansk grundvand - Håndtering af overskudsmateriale pellets - Myndighedskrav til håndtering af tilsætningsmaterialer Forår 2017: Startet fuld-skala anlæg

24 Oversigtsdiagram for Store Heddinge

25 Fe [mg/l] Produceret vandkvalitet Før Kemi i blødgøringsprocessen Efter Hårdhed[ dh] 22 8 (+/-1 ) ph 7,2 8,0 Konduktivitet [ms/m] 81 71,3 Ca [mg/l] Na [mg/l] Kim 22 [CFU/ml] <1 2 Kim 37 [CFU/ml] <1 <1 Turbiditet [FTU] 0,28 0,25 Fe [mg/l] <0,01 0,06 Ammonium [mg/l] <0,02 <0,02 Nitrit [mg/l] <0,002 <0,002 Se selv resultater på GEUS/Jupiter databasen Fjernelse af jern i processen 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Raw water Reactor Aeration tower Primary filter Korrosion: Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr ) Krav til vandkemi Blødt vand 100 mg/l < [HCO3-] < 300 mg/l 270 ok ([Cl]+2[SO4])/[HCO3-] < 1 0,77 ok [Ca2+] > 20mg/l 50 ok ph > 7 7,7 ok

26 Restprodukt: kalkpiller Mængde - eksempel Årligt vandproduktion: m³ Råvand, hårdhed: Blødgjort vand, hårdhed: Sand forbrug: Årligt kalkproduktion (CaCO3): 22 dh 8 dh Ca. 0,6 t/år Pr. m³: 215 g Total: Kalkpiller beregn selv Vol dh ind dh ud 17, ca. 45 ton/år [kg] Kemisk kvalitet Enhed Piller fra råvand Piller Fra rentvand Magnesium % 0,3 0,3 Calcium % 29,9 35,1 Jern % 0,3 0,0 Strontium % 2,7 3,0 Barium % 0,125 0,125 Kopper % 0,010 0,025 Zink % 0,035 0,035 Afsætning af kalkpellets (godkendt): ægproduktion (konv. landbrug) surhedsregulering af landbrugsjord , kg

27 Fakta fra pelletreaktor på Store Heddinge Vandværk Reaktordesign Nemt processtyring Minimum forureningsrisiko Bevarer de gode mineraler Kalkpiller, let håndterbar Forbrugsvariationer Vandspild Pris, salg, vandprisen En høj reaktor er mere effektiv, men 7 m er tilstrækkelig. Reaktor adapteret til danske forhold (højde, modular design, PMMA-reaktor (gennemsigtig - som option) Danwatec software for processtyring med ph-målere og trykmålere Ingen brug af UV-anlæg Fjerne kun calcium og lidt magnesium Kalkpiller som landbrugsmateriale Anbefalet af landbrugsrådgivningen VKST og SEGES Vandproduktion kører i batch på 4-6 timer Faktisk vandspild: konstant <0.25% (kun når der fjernes pellets men vandet kunne genbruges) Derudover: reduceret forbrug af skyllevand (ca. 0.4 mg/l af jern som bliver fjernet i reaktoren) Anlægspris starter med 3 mio. kr. (1,75 kr/m³)

28 Facebook Kundernes erfaringer (Store Heddinge) Glad for forandringen, savner ikke det stive vasketøj, Kalkpletter på alt og kalklaget i elkedlen Nej-stemmer: Klage om natronlud i taphane (ikke set i vandprøverne) Hvorfor middelhårdt og ikke blødt vand med 8 dh? Skift i smagen fladt vand Facebook Facebook TV-Øst

29 Implementering af kalkreduktion på jeres vandværk hvordan? Aktivitet Ansvarlig Måned Valg af kalkreduceringsmetode (baseret på økonomi, forhold omkring driftform og sikkerhed). Muligvis brug af testanlæg over 1-3 måneder Fuldmagt / generalforsamling Ansøgning 1 4 uger (Danwatec kan hjælpe med ansøgningen) Sagsbehandling (op til 8 måneder!) Vandværket & Danwatec (rådgiver) Vandværksbestyrelsen & forbrugerne Vandværker & Danwatec (rådgiver) Kommune, Danwatec & vandværksbestyrelsen Godkendelse Bygning af anlæg: 3-6 måneder Opstart af kalkreduceringsanlæg: 1-3 måneder Danwatec (entreprenør) Danwatec (entreprenør) & vandværket

30 Hvad kan Danwatec hjælpe med Valg af metoden Beregninger Oversættelse Ansøgning Konstruktion og opførelse

31 Spørgsmål?

32 Fra: Kim Dahlstrøm Til: Maria Ammentorp Sørensen Emne: VS: Blødgøring af drikkevand. Dato: 29. juni :39:33 Tvf. Fra: Kjeld Groenbech Sendt: 29. juni :33 Til: Kim Dahlstrøm Emne: Blødgøring af drikkevand. Hej Kim Det var et spændende emne: Blødgøring af drikkevand. Kan du sende mig programmet, det kan ikke hentes på nettet. Samt indlæg fra foredragsholderne. Men vigtigt dagsorden mvh Kjeld Grønbech IDA

33 Fra: Ann og Bjarne Til: Drikkevand Emne: Spørgsmål vedrørende blødgøring af vand. Dato: 2. juli :48:31 Hej Udvalg Tak for et godt og informativt borgermøde d. 28. juni Vi synes at det var meget spændende og meget lærerigt på et plan hvor vi kunne forstå det. Vi er tilhængere af avanceret vandbehandling og synes at der er rigtig mange fordele ved at blødgøre vand. De få ulemper der er, kan man jo kompensere for på anden vis. Vi er begge gartnere og interesserer os rigtig meget for vanding og gødning af planter. Vi har arbejdet meget med produktion af planter og i den forbindelse er vand jo en vigtig faktor. Som vores postevand er sammensat i dag kan planterne ikke umiddelbart optage den optimale næring man tilfører via gødning. Dette skyldes vandets kalkindhold og ph-værdi. Vi har gennem mange år sænket ph-værdien til mellem 5,8 og 6,2 med salpetersyre, i dette spektrum kan langt de fleste planter optage næringen optimalt. Som I måske har bemærket, er der stort set altid tilføjet et kalkfjerningsmiddel til de gødninger, den almindelige haveejer køber. Det skal i parentes bemærkes, at det optimale er at vande med regnvand, dette er dog ikke altid praktisk muligt, selv hvis vi rent faktisk får vand fra oven På borgermødet spurgte vi til ph-værdien i det blødgjorte vand, ved pellets-metoden. Det oplystes at ph-værdien ville stige til omkring 8. Vores spørgsmål drejer sig om, hvorvidt den kemiske sammensætning i vandet, gør at planter kan optage næring ved denne forholdsvis høje ph-værdi der opstår ved blødgøring. Altså går spørgsmålet på om det er kalken i vandet der hindre planterne i at optage næringen ved for høj ph-værdi og at planterne således vil kunne optage næring ved høj ph-værdi, såfremt der ikke optræder kalk i vandet. Selv om en blødgøring af vand måtte medføre at ph-værdien skal sænkes fra et højere niveau end i dag og at man muligvis skal ændre på næringsstofsammensætningen i sine gødninger, er vi trods alt stadig store tilhængere af blødgøring af vand. Vi håber I vil tage vores spørgsmål op og ser frem til at høre fra jer. Med Venlig hilsen Ann & Bjarne Kristensen Troldehøj Roskilde annogbjarne@gmail.com Virusfri.

34 Fra: Katrine Klim Jacobsen Til: Drikkevand Cc: Emne: Vedr. debatten om blødgøring af drikkevand Dato: 30. juli :20:45 Vedhæftede filer: _vedr. blødgøring af drikkevand i Roskilde Kommune.pdf Kære Roskilde Kommune I forbindelse med debatten om evt. blødgøring af drikkevand i kommunen ønsker vi fra bofællesskabet Jernstøberiet at tilkendegive vores positive indstilling. Se venligst vedhæftede kortfattede skrivelse. Venlig hilsen Katrine Klim Jacobsen Formand for bestyrelsen i bofællesskabet Jernstøberiet

35 Roskilde d Vedr. den aktuelle debat om evt. blødgøring af drikkevand i Roskilde Kommune Vi ønsker fra bofællesskabet Jernstøberiet, som rummer 20 husstande, at tilkendegive vores positive indstilling til, at der arbejdes for blødgøring af drikkevandet i Roskilde fremover og gerne hurtigst muligt. Vi har i bofællesskabet de senere år drøftet muligheden for at installere et blødgøringsanlæg lokalt. I den proces har kommunens overvejelser om evt. centrale løsninger spillet ind, da vi ikke ønsker at investere i et privat anlæg, hvis en kommunal løsning er på trapperne. I den forbindelse er det vores ønske, at den videre proces både er hurtig og åben. Herunder at det meldes ud, hvilke konkrete løsninger og tidsperspektiver der arbejdes med. Vi håber på en afklaring inden for det næste år, således at vi kan komme videre med vores lokale proces i fald, der ikke kommer en central løsning. Venlige hilsener På vegne af bofællesskabet Jernstøberiet Katrine Klim Jacobsen Formand for bestyrelsen Marianne Blemmer Bestyrelsesmedlem