MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND
|
|
- Magnus Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT
2
3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 NORDVAND MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 01 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 17. november 2015 UDARBEJDET TLHA, LGJA KONTROLLERET LISA GODKENDT LISA
4
5 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 5 INDHOLD 1 Forord 6 2 Metode Metodebeskrivelse Den funktionelle enhed 8 3 Forudsætninger Vandværker Blødgøringsanlæg, etablering Blødgøringsteknologier Husholdninger Husholdningsrapperater Kemikalieforbrug i husholdninger 12 4 Resultater Klimapåvirkning Ressourceforbrug "Kemikalier" 20 5 Referencer 23
6 6 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 1 Forord I foråret 2015 har COWI gennemført en samfundsøkonomisk screening af effekterne ved at indføre blødgøring af drikkevand i Nordvands område, inklusiv etageboligernes særlige forhold. Vurderingen er foretaget for de 4 vandværker i Nordvands forsyningsområde (Sjælsø Vandværk, Ermelundsværket, Bagsværd Vandværk og Søborg Vandværk) og inkluderer blødgøring vha. to teknologier (pelletmetoden eller traditionel ionbytning). Denne samfundsøkonomiske screening er afrapporteret i "Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg" (COWI, 2015). Som et supplement er der i nærværende rapport udarbejdet en miljøvurdering af effekterne ved at indføre central blødgøring i Nordvands opland. Effekterne opgøres som klimapåvirkninger og ressourceforbrug. Effekterne inkluderer effekter på vandværket såvel som i husholdningerne og opgøres som påvirkninger per m³ vand leveret til husholdningerne.
7 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 7 2 Metode 2.1 Metodebeskrivelse Vurderingen inkluderer klimapåvirkning, ressourceforbrug og "kemikalieforbrug" for hhv. basisscenariet og de to blødgøringsteknologier. Klimapåvirkning Ressourceforbrug Kemikalieforbrug Klimapåvirkning opgøres som kg CO₂/ m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. Ressourceforbrug inkluderer fossile ressourcer (primært fra energiforbrug) og metaller for alle dele af systemet. Dvs. at f.eks. energiforbrug i de enkelte processer (herunder både direkte energiforbrug til f.eks. blødgøring, men også energiforbrug til produktion af materialer, der anvendes i processen) omregnes til fossile ressourcer, der lægges sammen for systemet som helhed. Dette beregnes i henholdsvis MJ primær energi og kg metaller per m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. "Kemikalier" er defineret meget bredt som de kemikalier, der anvendes hhv. på vandværket og i husholdningerne. Der tages ikke hensyn til kemikaliernes egenskaber, såsom f.eks. giftighed, og det er derfor en meget overordnet miljøpåvirkningskategori, der ikke alene kan sige noget om blødgøringens miljømæssige fordele og ulemper. Kemikalieforbrug angives i kg per m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. Både klimapåvirkninger og ressourceforbrug beregnes ud fra livscyklus tankegang (LCA), dvs. at både opstrøms-, direkte og nedstrøms-påvirkninger inkluderes. Opstrøms-påvirkninger er påvirkninger fra f.eks. produktion af materialer eller energi, der anvendes i systemet. Direkte påvirkninger er påvirkninger fra selve processen (her blødgøring), f.eks. direkte emissioner. Nedstrøms-påvirkninger er påvirkninger fra substitutionsprocesser. Sådanne kan forekomme, hvis der i systemet produceres et produkt, som kan anvendes andre steder, hvor det fortrænger noget andet, og man dermed sparer produktionen af dette. Et eksempel er her fortrængning af produktion af husholdningsapparater pga. produkternes forlængede levetid.
8 8 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Miljøvurderingen foretages ud fra principperne for en konsekvens LCA, hvilket bl.a. betyder, at der anvendes marginalbetragtninger ved forskydninger i systemerne. Dette betyder f.eks., at elektricitetsforbrug modelleres som forbrug af den marginale el-teknologi og ikke som gennemsnitlig dansk el, fordi man antager, at det ikke er den gennemsnitlige danske el, der vil blive påvirket ved en marginal ændring i elforbruget, men den el-teknologi, der defineres som den marginale (her kulbaseret el). 2.2 Den funktionelle enhed Den funktionelle enhed er "levering af 1 m³ vand" til husholdningerne i Nordvands opland for hhv. den nuværende situation (basisscenariet) og de to blødgøringsteknologier. Der laves specifikke beregninger for de fire vandværker i oplandet, herunder specifikke beregninger for hhv. villaer og etageboliger, der vægtes til et samlet resultat for hvert vandværk. Resultaterne angives som et vægtet samlet resultat for Nordvands opland samt for hvert vandværk for sig.
9 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 9 3 Forudsætninger Beregningerne bygger overordnet set på de samme forudsætninger som den samfundsøkonomiske vurdering (COWI, 2015). Derudover er inddraget forudsætninger omkring teknologierne afrapporteret af Krüger (Krüger, 2015a) og leveret specifikt til denne vurdering (Krüger, 2015b). 3.1 Vandværker Der gennemføres vurderinger for de fire vandværker i Nordvands opland. Forudsætningerne for disse vandværker angives i tabellerne nedenfor. Tabel 1 Overordnede forudsætninger for de fire vandværker inkluderet i miljøvurderingen. Vandværk Ermelundsværket Bagsværd Søborg Sjælsø Sjælsø Kommune 1 Gladsaxe Gladsaxe Gentofte Gladsaxe Gentofte Hårdhed 15,4 19,2 17,5 17,5 20,3 Vandmængde leveret, m³ m³ m³ m³ m³ Vandmængde, kapacitet m³ m³ m³ m³ Andel til husholdninger 77% 77% 81% 77% 81% Energiforbrug i basisscenariet 3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 0,425 kwh/m3 Heraf andel til etageboliger 1 31% 31% 41% 31% 41% 1) COWI (2015) 2) Krüger (2015a) 3) Nordvand (2015) 3.2 Blødgøringsanlæg, etablering Blødgøring kræver opførelse af blødgøringsanlæg på de enkelte vandværker. Miljøvurderingen inkluderer opførelsen af disse anlæg ved at medregne den mængde stål, der anvendes i anlægget.
10 10 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Krüger (2015b) har vurderet den nødvendige mængde stål til anlæggene for de fire vandværker og de to teknologier, se nedenstående tabel. Tabel 2 Forbrug af stål til blødgøringsanlæg (tons stål/anlæg) Vandværk Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Pellet Krüger (2015a) angiver levetid for maskiner og bygninger til hhv. 25 og 40 år. Det antages, at stålet primært anvendes til maskiner i blødgøringsanlæggene, og det "afskrives" derfor over 25 år. Forbruget af stål til blødgøringsanlæggene omregnes til stålforbrug per m³ leveret vand (omregning af stålforbrug per m³ vand leveret i anlæggets 25 års levetid, hvor det er forudsat, at vandforbruget er konstant). 3.3 Blødgøringsteknologier Vurderingen inkluderer to blødgøringsteknologier: (kalkpiller) og traditionel ionbytning. Der blødgøres for alle vandværker og for begge teknologier fra den aktuelle hårdhed ned til 8 H. Krüger (2015a) har angivet forbrug af energi (elektricitet) og materialer (Natriumhydroxid, CO₂, NaCl, kvartssand, ionbytter samt produktion af kalkpiller) for de fire vandværker. Ionbytteren er antaget at bestå af polystyren coatet med en sulfonatforbindelse (antaget på vægtbasis at udgøre hhv. 70 % og 30 %). Disse forbrug m.m. er angivet i kg/dag for en vandmængde svarende til vandværkernes kapacitet og i nærværende beregning divideres forbruget derfor med denne vandmængde for at omregne til forbrug per leveret m³ vand. Det er antaget, at kalkpillerne kan erstatte landbrugskalk og derfor er en substitutionsproces. Miljøvurderingsdata for energi og de enkelte materialer er primært hentet fra følgende kilder: LCA softwaren EASETECH udviklet af DTU Miljø, LCA softwaren GaBi og Universitet i Baths "Inventory of Carbon and Energy (ICE)" (Hammond og Jones, 2011). 3.4 Husholdninger Miljøvurderingen omfatter vandleverancer til private husholdninger, der opdeles i villaer og etageejendomme. Overordnede forudsætninger for de private husholdninger i vurderingen fremgår af nedenstående tabel.
11 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 11 Tabel 3 Forudsætninger for private husholdninger (COWI, 2015). Gladsaxe Gentofte Beboertæthed, villa 2,8 personer/husstand 3 personer/husstand Beboertæthed, etage 1,7 personer/husstand 1,8 personer/husstand Vandforbrug 39 m³/person 41 m³/person Vandforbrug, villa 109 m³/husstand 123 m³/husstand Vandforbrug, etage 66 m³/husstand 74 m³/husstand De primære effekter af blødgøring af vand for private husholdninger vil være øget levetid for en række udvalgte husholdningsprodukter samt et mindsket "kemikalieforbrug" af f.eks. shampoo, sæbe, kalkfjerner og salt til opvaskemaskine. Derimod er der ikke regnet med mindsket energiforbrug til f.eks. kaffemaskiner pga. mindre tilkalkning, fordi dette er indregnet i antallet af afkalkninger (mængden af kalkfjerner, salt til opvaskemaskine mv.) (COWI, 2015). 3.5 Husholdningsapparater Ved blødgøring øges levetiden for en række husholdningsapparater. Denne forøgede levetid medfører en miljømæssig besparelse, som tilskrives blødgøringen i miljøvurderingen. Nedenstående tabel viser de foretagne antagelser om antallet af husholdningsapparater i hhv. villaer og etageboliger i vurderingen (baseret på COWI (2015)). Tabel 4 Antagelser om antal husholdningsapparater per husholdning for hhv. villaer og etageboliger i Nordvands opland (baseret på COWI (2015)). Villa Etage Kaffemaskine 1 1 Opvaskemaskine 1 1 Vaskemaskine 1 1 Elkedel 1 1 Varmtvandsbeholder, villa 1 Varmtvandsbeholder, etage 0,033 Brusehoved 2 1 Toilet 2 1 Vandhane 4 2 Stigstrenge (16m per lejlighed) 1 I COWI (2015) er tilsvarende fastsat antagelser om levetider af husholdningsapparater ved forskellige hårdheder. Disse fremgår af tabellen nedenfor.
12 12 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Tabel 5 Antagne levetider (år) for husholdningsapparater i private husholdninger ved forskellige hårdheder af brugsvand (COWI, 2015) Kaffemaskine Opvaskemaskine Vaskemaskine Elkedel Vandvarmer Varmtvandsbeholder, villa Varmtvandsbeholder, etage Bruserhoved Toilet Vandhane Stigstrenge Da apparaterne således har længere levetid ved blødgøring af vandet, medfører blødgøring en "besparelse af produktion af husholdningsapparater", som kan opgøres som besparelse per m³ leveret vand til husholdningerne (forskellen imellem basisscenariet og blødgøringsscenariet). Denne besparelse varierer fra vandværk til vandværk pga. forskellig hårdhed af vandet i basisscenariet, imellem kommuner pga. forskelle i vandforbrug per person og beboertæthed og imellem villaer og etageboliger pga. forskelle i beboertæthed og antal husholdningsprodukter per husstand. Besparelsen af husholdningsapparater beregnes for hver kombination af ovenstående. Senere i beregningsprocessen vægtes de forskellige boligtyper inden for hvert vandværk/kommune, således at de overordnede resultater kan opgøres per vandværk og per blødgøringsteknologi. Sammensætning og mængde af materialer (stål, aluminium, plast, osv.) for de enkelte husholdningsprodukter er fundet via produktblade eller databaseopgørelser (såkaldte Life Cycle Inventories, LCI), hvorefter mængden af de enkelte materialer ganges med miljøpåvirkningen for produktionen materialerne. Derudover er forbruget af elektricitet til formgivning af materialet og selve monteringen af produktet inkluderet (er vurderet ud fra et gennemsnitligt elforbrug per m³ produkt). Miljøvurderingsdata for produktion og elektricitetsforbrug af de enkelte materialer er baseret på de samme kilder som beskrevet Afsnit Kemikalieforbrug i husholdninger Ved faldende hårdhed af vandet antages forbruget af en række "kemikalier" i husholdningen af falde. Dette gælder sæbe, vaskepulver, kalkfjerner og salt til opvaskemaskine. Nedenstående tabel angiver forbruget af disse kemikalier ved forskellige hårdheder (COWI, 2015).
13 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 13 Tabel 6 Antagne forbrug af husholdningskemikalier i private husholdninger ved forskellige hårdheder af brugsvand (COWI, 2015) Sæbe, kg/pers/år 2,7 2,6 2,6 2,5 2,3 2,0 1,9 Vaskepulver (kg/pers/år) 8,5 7,9 7,5 7,2 6,3 4,6 4,0 Kalkfjerner, badeværelse (l/pers/år) 2,0 1,9 1,8 1,7 1,5 1,1 1,0 Kalkfjerner, kaffemaskine (l/pers/år) 2,0 1,8 1,8 1,5 1,3 0,9 0,8 Kalkfjerner, elkedel (l/pers/år) 2,0 1,8 1,8 1,5 1,2 0,6 0,4 Salt, opvaskemaskine (kg/m³ vand) 0,7 0,6 0,5 0,5 0,4 0,3 0,2 Besparelsen i kemikalieforbrug varierer fra vandværk til vandværk pga. forskellig hårdhed af vandet i basisscenariet og imellem kommuner pga. forskelle i vandforbrug per person. Besparelsen på kemikalieforbruget beregnes for hver kombination af ovenstående. Miljøvurderingsdata for produktion af de enkelte kemikalier er fra LCA softwaren GaBi og universitet i Baths "Inventory of Carbon and Energy (ICE)" (Hammond og Jones, 2011). Derudover er der brugt en livscyklusanalyse for vaskepulver fra Novozymes (Nielsen et al., 2013).
14 14 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 4 Resultater Resultaterne opgøres for klimapåvirkning (CO₂), ressourceforbrug (fossile ressourcer og metaller) og "kemikalier". Resultaterne opgøres for basisscenariet og de to blødgøringsteknologier for hvert af de fire vandværker separat samt samlet for Nordvands forsyningsområde. For hver af de tre miljøpåvirkningskategorier er først vist en sammenligning af den totale påvirkning for basisscenariet og de to blødgøringsscenarier (pelletmetoden og ionbytning) for henholdsvis vandværket og forbrugerne for Nordvands område som helhed. Derefter er vist den resulterende forskel mellem basisscenariet og de to blødgøringsscenarier for hvert af de fire vandværker, så man kan se dels forskellen mellem blødgøringsteknologierne og dels forskellen mellem vandværkerne, som primært afhænger af den hårdhed, vandet har før blødgøring på det pågældende vandværk. Positive værdier symboliserer netto emissioner (negative påvirkninger på miljøet), imens negative værdier viser miljømæssige besparelser. 4.1 Klimapåvirkning De samlede emissioner af drivhusgasser er vist i Figur 1 for både basis scenariet og de to blødgøringsscenarier (som jo har samme konsekvenser for husholdningerne. Tilsammen er drivhusgasemissionen fra basisscenariet på ca. 2,3 kg CO₂ per leveret m³ vand til husholdningerne i Nordvands område. Efter blødgøring falder den samlede drivhusgasemission til ca. 1,8 kg CO₂ per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på ca. 20 %. Den samlede reduktion er en følge af, at klimapåvirkningen fra husholdningernes mindre kemikaliforbrug og den længere levetid på husholdningsapparaterne samlet set er større end det øgede materiale-, kemikalie- og energiforbrug på vandværkerne, målt per m³ leveret vand til husholdningerne. Det ses, at der ikke er nogen betydende forskel mellem de to blødgøringsteknologier.
15 kg CO₂-ækvivalenter/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 15 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 1 Klimapåvirkning i alt, udledninger fra både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (kg CO2 ækvivalenter/m 3 vand leveret til husholdningerne) Figur 2 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved en af de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Forskellene skyldes primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse. Generelt er miljøfordelen ved blødgøring som forventeligt størst ved de værker, hvor vandet er hårdest, dvs. Søborg og Ermelundsværket og mindst ved Bagsværd vandværk, hvor vandet er blødest.
16 kg CO₂-ækvivalenter/m³ vand leveret 16 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4-0,5-0,6-0,7-0,8 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Figur 2 Klimapåvirkninger, forskel fra basisscenariet. Udledninger fra både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (kg CO2 ækvivalenter/m 3 vand leveret til husholdningerne) 4.2 Ressourceforbrug Ressourceforbruget er opgjort dels for de fossile ressourcer (kul, olie m.m.), dels for det samlede forbrug af metaller per m³ vand leveret til husholdninger i Nordvands forsyningsområde. Fossilt ressourceforbrug Resultaterne for fossilt ressourceforbrug er vist i Figur 3 og viser samme tendenser som for klimapåvirkning. Tilsammen er det fossile ressourceforbrug fra basisscenariet på knapt 35 MJ primær energi per leveret m³ vand til husholdninger i Nordvands område. Efter blødgøring falder det samlede fossile ressourceforbrug til ca. 23 MJ primær energi per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på 33 %. Den samlede reduktion er igen udtryk for, at besparelserne i husholdningerne langt overstiger det øgede forbrug på vandværkerne. Heller ikke her er der nogen betydende forskel mellem de to blødgøringsteknologier.
17 MJ primær energi/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 3 Fossilt ressourceforbrug (olie, gas, kul) for både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (MJ primær energi/m 3 vand leveret) Figur 4 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved en af de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Også her skyldes forskellen primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse. Besparelsen på det fossile ressourceforbrug er her dobbelt så stor på vandværkerne med hårdest vand, Søborg vandværk og Ermelundsværket, i forhold til Bagsværd vandværk, hvor vandet er blødest.
18 MJ primær energi/m³ vand leveret 18 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Figur 4 Fossilt ressourceforbrug (olie, gas, kul), forskel fra basisscenariet. Forbrug for både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (MJ primær energi/m 3 vand leveret til husholdningerne) Metaller Resultaterne for metalforbruget er vist i Figur 5. Metalforbruget omfatter forbruget af jern, stål, kobber, messing og aluminium til produktion af både blødgøringsanlægget og husholdningsapparaterne m.m. Tilsammen ligger det samlede metalforbrug fra basisscenariet på knapt 100 g metal per leveret m³ vand til husholdninger i Nordvands område. Efter blødgøring falder det samlede metalforbrug til ca. 70 g metal per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på ca. 30 %. Den samlede reduktion er udtryk for en metalbesparelse hos husholdningerne pga. længere levetid af husholdningsapparaterne m.m., hvorimod metalforbrugene til opførelse af blødgøringsanlæggene er relativt små (ca. 1 % af besparelserne i husholdningerne). Man skal dog huske, at folk også udskifter husholdningsapparater af andre grunde, end at de er tilkalkede. Det er dog søgt ikke at fastsætte den skønnede levetidsforlængelse for højt. Heller ikke her er der nogen betydende forskel mellem de to blødgøringsteknologier.
19 kg metal/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 19 0,120 0,100 0,080 0,060 0,040 0,020 0,000 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 5 Metalforbrug for både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (kg metal/m 3 vand leveret) Figur 6 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Også her skyldes forskellen primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse. Her er besparelsen lidt mere end dobbelt så stor ved vandværkerne med hårdt vand, Søborg vandværk og Ermelundsværket, i forhold til Bagsværd vandværk.
20 kg metal/m³ vand leveret 20 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 0,005 0,000-0,005-0,010-0,015-0,020-0,025-0,030-0,035 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Figur 6 Metalforbrug, forskel fra basisscenariet. Forbrug for både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (kg metal/m 3 vand leveret til husholdninger) 4.3 "Kemikalier" Der anvendes kemikalier til selve blødgøringsprocessen på vandværket, mens der spares kemikalier i husholdningerne, hvis vandet blødgøres. Figur 7 viser det samlede kemikalieforbrug på vandværket og i husholdningerne med og uden blødgøring. Ved opgørelse af kemikalier er der ikke skelnet imellem forskellige kemikalier ift. påvirkning af miljøet. Resultaterne viser alene den totale mængde af kemikalier udregnet ud fra en simpel massebalance. Tilsammen ligger det samlede kemikalieforbrug fra basisscenariet på ca. 0,9 kg kemikalier per leveret m³ vand til husholdninger i Nordvands område. Efter blødgøring er det samlede kemikalieforbrug faldet til ca. 0,8 kg kemikalie per leveret m³ vand i Nordvands område, altså en reduktion på ca. 10 %. Ved pelletteknologien produceres der tillige kalkpiller, som principielt kan substituere produktion af kalk et andet sted i systemet. I Figur 7 er dette illustreret ved at kalkpilleproduktionen trækkes fra det samlede forbrug af kemikalier til denne blødgøringsteknologi. Den samlede reduktion er udtryk for, at der i husholdningerne spares en relativt stor mængde "kemikalier" til afkalkning m.m.; til gengæld kræver begge blødgøringsteknologier et vist kemikalieforbrug.
21 kg kemikalier/m³ vand leveret MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 21 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Vandværk, basis Husholdning, basis Husholdning, blødt vand Elforbrug, basis Etablering af blødgøring Kemikalieforbrug, vandværk Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner Husholdningskemikalier Figur 7 Kemikalieforbrug for både vandværker og husholdninger i Nordvands område før og efter blødgøring (kg kemikalier/m 3 vand leveret til husholdninger) Figur 8 viser forskellen mellem basissituationen og blødgøring ved en af de to teknologier for de 4 vandværker i Nordvands område. Også her skyldes forskellen primært forskelle mellem vandets hårdhed på de enkelte vandværker før blødgøring og i mindre omfang forskelle i andel af etageboliger samt den gennemsnitlige boligstørrelse.
22 kg kemikalier/m³ vand leveret 22 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00-0,10-0,20-0,30-0,40 Bagsværd Søborg Sjælsø Ermelundsværket Etablering af blødgøring Elforbrug, blødgøring Husholdningsmaskiner TOTAL Elforbrug, basis Kemikalieforbrug, vandværk Husholdningskemikalier Figur 8 Kemikalier, forskel fra basisscenariet. Forbrug for både vandværker og husholdninger i de enkelte vandværkers forsyningsområde og med de to blødgøringsteknologier (kg kemikalier/m 3 vand leveret til husholdninger)
23 MILJØVURDERING AF BLØDGØRING AF VAND 23 5 Referencer COWI (2015): Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af vand på Nordvands anlæg. Hammond G. & Jones C., 2011, Inventory of Carbon & Energy (ICE), Version 2.0, Sustainable Energy Research Team (SERT), Department of Mechanical Engineering, University of Bath, UK Kemna R., Elburg M.v., Li, W. & Holsteijn R.v., 2005, Methodology Study Ecodesign of Energy-using Products, Final Report, Methodology Report, Lavet af VHK (Van Holsteijn en Kemna BV) for den Europæiske Kommission [ nditions/native] Krüger (2015a): Nordvand A/S. Analyse af muligheder for central blødgøring. Teknisk økonomisk analyse. Krüger (2015b): Groft overslag til stålforbrug til blødgøringsanlæg Nielsen, A.M., Li, H. & Zhang, H., 2013, Compact detergents in China A step towards more sustainable laundry, A Life Cycle Assessment of four typical Chinese detergents, Novozymes [ LCA-studies/Documents/Compact%20detergents%20in%20China%20- %20A%20step%20towards%20more%20sustainable%20laundry.pdf]
Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til
NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands
Læs mereBlødgøring hvad mener kunderne?
Blødgøring hvad mener kunderne? En præsentation af kundeundersøgelser blandt private forbrugere og erhvervsvirksomheder i København 2011-2012 Dorthe von Bülow, Ejerrelationer Københavns Energi og de fusionerede
Læs mere2 Generelle forudsætninger 2. Oversigt over delposter vedr. forbrugsbesparelser 10
HOFOR SAMFUNDSØKONOMISK VURDERING AF BLØDGØRING AF VAND TIL HUSHOLDNINGER I HOFOR'S EJERKOMMUNER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk
Læs mereBlødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne
Blødgøring af drikkevand centralt på vandforsyningerne DANVA's Årsmøde 27. maj 2011 Lizzi Andersen 1 Baggrund Hårdhed 1000 m 3 % af sum 5-10 30.896 19,7 10-15 29.159 18,5 15-20 37.347 23,8 20-25 59.148
Læs mereBlødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv
Blødgøring hos Nordvand - Muligheder og perspektiv Bo Lindhardt, Nordvand IDA Miljø 7. marts 2017 Kompleks problemstilling Teknik Samfunds effekt Interessenter Hårdhed? Kravværdierne til drikkevand er
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger
UDKAST Samfundsøkonomisk analyse af central blødgøring af vand på Forsyning Ballerups værker konsekvenser for husholdninger Afrapportering af delopgave 1 Andet udkast, 12. oktober 2015 Indhold 1. Opsummering
Læs mereBlødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos
Blødgøring fordele og ulemper Bo Lindhardt, Chef for Vand, Novafos Bestyrelsesmøde Novafos, den 14. september 2018 Hvad er hårdhed? Vandets hårdhed er et udtryk for indholdet af calcium ioner (Ca 2+ )
Læs mereMiljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense
Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereSamfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand
Samfundsøkonomisk screening af blødgøring af drikkevand Lizzi Andersen, COWI A/S 1 Indhold Samfundsøkonomisk screening Forhold, der har betydning for resultatet Hvor indgår de sundhedsrelaterede data?
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1. Energimærkningsskala 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 0 1 Energimærkningsskala 0 1 BILAG ENERGIMÆRKNINGSSKALA Skala for boliger A er det opvarmede areal i m2. Energimærkningsskala for en og flerfamiliehuse gældende Grænseværdi i
Læs mereEMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3
EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antagelser 2 2.1 Færger
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereEn samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.
Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland
GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereNYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
Læs mereMINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne
MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele
Læs mereKapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen
Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,
Læs mereForudsætninger for beregning af Energimærket
Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereEnvironmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions
Environmental impacts from digital solutions as an alternative to conventional paper-based solutions NB: Dansk sammenfatning hele den engelsksprogede rapport kan downloades via www.e-boks.dk Anders Schmidt
Læs mereet tog der kan køre 200 km/t og med få stop undervejs. et tog der kan køre 300 km/t og med få stop undervejs.
EMISSIONSFAKTORER FOR HURTIGTOG 2030-2080 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Resultater 4
Læs mereEnergi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereCentral blødgøring Teknologi og Tendens. IDA Miljø 7/3 2017
Central blødgøring Teknologi og Tendens IDA Miljø 7/3 2017 Lidt Baggrund Vandets hårdhed i Danmark Total hårdhed: I Danmark ønskes typisk blødgøring til 8 12 dh Størst potentiale for blødgøring i øst /GEUS
Læs mereNOTAT OM BIOAFFALD DRAGØR KOMMUNE NOTAT. Parallelvej Kongens Lyngby A juli 2017 Notat TLHA, LEKD MENO TLHA ADRESSE COWI A/S
DRAGØR KOMMUNE NOTAT OM BIOAFFALD NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A076097-001 VERSION UDGIVELSESDATO
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereKørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)
CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereBLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG
BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele
Læs mereBLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG
BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 2 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele
Læs mereEnergimærke til små ejendomme
Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-01919-0088 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 7. april 2006 Ejendommens BBR nr.: 261 020580 001 Byggeår: 1965 Anvendelse: Sommerhus Ejendommens adresse:
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereCO₂ regnskab for 2010
CO₂ regnskab for 2010 Moe & Brødsgaard, Rødovre Februar 2011 Udarbejdet af: Helle Lundsgaard Hansen Kontrolleret af: Bente Mortensen Godkendt af: Morten Andersson Dato: 20.4.2011 Version: 0.2 Projekt nr.:
Læs mereBæredygtig Udvikling i Grundfos. Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech
Bæredygtig Udvikling i Grundfos Stig Koust Sustainable Product Specialist Aarhus Tech 28-09-18 Mig Grenå Gymnasium Matematisk Student 2004:2007 Aarhus Universitet Nanoscience 2009:2017 Bachelorprojekt
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereSTREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007
STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereNordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Kammersgaardsvej 16, DK-7760 Hurup Thy Tlf.: +45 97956600, fax.: +45 97956565 Homepage: www.folkecenter.dk/plant-oil Email : planteolie@folkecenter.dk NOTAT: RAPSOLIE
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereCO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:
CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller
Læs mereKøkkenkværne energi der går i vasken?
Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereBilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune
Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereGreenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen
Læs mereStorstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014
Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereGreenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket
København d. 3. december 2012 Greenpeace kommentarer til miljøvurdering for øget biomasse-indfyring og opnormering af kapaciteten på Avedøreværket I vores kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag
Læs mereBrønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10
Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden
Læs mereSportSSkoeneS Co aftryk 2 1
Sportsskoenes aftryk 1 Sportsskoenes aftryk Udarbejdet af: Cand.polyt.arch. Kirsten Priess Harving & cand.polyt.arch. Stine Jacobsen, 2009 2 Indhold Forord 5 Formål 6 Forudsætninger 8 Resultater Rytmisk
Læs mereAllerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling DECEMBER 2014 FREMTIDSSCENARIER FOR BEFOLKNINGEN I ALLERØD
Allerød Kommune Bolig- og befolkningsudvikling 1 Præcisering af oplæg Allerød Kommune har bedt COWI om at undersøge, hvordan befolkningen vil udvikle sig i perioden 2015-2031. I den forbindelse er COWI
Læs mereRudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)
Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom
Læs mereEnergigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S
0 Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mere2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed
CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse
Læs mereBetonelement-Foreningen
Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereSide 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2012 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2010-20122012 og virksomhedsplan 2012-2013.
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereKøle-, fryse- og klimaanlæg til industrien
Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs merePART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx
PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...
Læs mereRepetition fra workshop 2 og 3
Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner
Læs mereCO2-opgørelsen 2008-2010
CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård
GRØNT REGNSKAB 216 Tranemosegård Grønt regnskab 216, Tranemosegård Introduktion Grønt regnskab for Tranemosegård udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og fælles el samt den
Læs mereVVM AF UDVIDELSE AF HVIDOVRE HOSPITAL INDHOLD. 1 Hvad er VVM? 1 Hvad er VVM? 1
REGION HOVEDSTADEN VVM AF UDVIDELSE AF HVIDOVRE HOSPITAL ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDHOLD 1
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSTORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG INDHOLD BILAG. 1 Store varmepumper til produktion af fjernvarme 2. 2 Program for studietur 2
STUDIETUR TIL OSLO STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEANLÆG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JUNI 2015 INDHOLD 1 Store varmepumper til produktion
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereScreening af energiforbruget - Repetition
Screening af energiforbruget - Repetition Resultater fra kortlægningen er udgangspunkt Kurver Nøgletal Mazda 323 FK 98 739 Diesel påfyldt Kørte km siden sidste påfyldning Nøgletal Udledni ng af CO2 Dato
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereSAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1
HVIDOVRE KOMMUNE SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1
Læs mere