SUNDHEDSPROFIL 2016/2017

Transkript

1 SUNDHEDSPROFIL 2016/2017

2 Indhold Indledning... 3 Resumé af Sundhedsprofilen... 3 Analyse... 6 Mental sundhed og trivsel... 6 Hvordan har du det for tiden... 7 Har du nogen at tale med... 8 Mobning Kroppen Fysisk aktivitet, søvn, hygiejne og fritid Motion Fritid Hygiejne Søvn Måltidsvaner Mad Måltidsvaner Vægt Undervægt, overvægt og normalvægtig Forbrug af alkohol, cigaretter og stoffer Alkohol Rygning Stoffer Konklussion Referencer J. nr Ø54 2

3 Indledning Sunde børn og unge har bedre livsbetingelser, da det netop er i børne- og ungdomsårene, at sunde vaner grundlægges, ligesom det også er her risikovaner etableres. Sundhedsprofilen for Gladsaxe Kommunes udskolingselever giver hvert år et øjebliksbillede af de unges sundhedsadfærd og opfattelse af egen sundhed. Sundhedsprofilen giver vigtig viden til strategi, planlægning og prioritering på børnesundhedsområdet, og den bidrager til at målrette og udvikle sundhedsfremme indsatser ligesom den giver mulighed for at vurdere på effekter af samme. Gladsaxe Kommune har hvert år siden skoleåret 2004/2005 udarbejdet en sundhedsprofil for elever i 9. klasse på folkeskoler og private skoler i Gladsaxe Kommune. Sundhedsprofilen forelægges til godkendelse i Børne- og Undervisningsudvalget om foråret i det skoleår, som sundhedsprofilen dækker dataindsamling blandt udskolingseleverne på. Efter politisk godkendelse ligger sundhedsprofilen tilgængelig for alle på Gladsaxe Kommunes hjemmeside gladsaxe.dk. Indsamling og brug af data Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af selvrapporteret data indsamlet via Skolesundhed.dk. Eleverne har besvaret et digitalt spørgeskema, mens skolens sundhedsplejerske har været til stede i klassen for at introducere og svare på spørgsmål undervejs. Alle elever besvarer spørgeskemaet, så svarene lagres i journalen hos sundhedsplejen. Den enkelte elevs besvarelse danner derefter afsæt for den obligatoriske udskolingssamtale med sundhedsplejersken, som alle elever i 9. klasse tilbydes i perioden fra august til december. Der indgår 785 besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen ud af i alt 839 elever i 9. klasse på årgangen 2016/2017. Det giver en svarprocent på 94 %. Gladsaxe Kommune samarbejder med Skolesundhed.dk, der har udviklet digitale redskaber til systematisk undersøgelse af sundhedsadfærd og trivsel hos skoleelever. Skolesundhed.dk er forankret i Komiteen for Sundhedsoplysning. Spørgeskemaer fra Skolesundhed.dk er fra indeværende skoleår 2016/2017 implementeret til fremtidig brug på fire klassetrin i Gladsaxe Kommune, nemlig på 0., 4., 7. og 9. klassetrin. I dette års sundhedsprofil inddrages som noget nyt besvarelser fra 7. klasseeleverne, der hvor kommunen har igangsat målrettet forebyggelse i form af teaterforedragene ACT ON IT. Det drejer sig om de unges alkoholvaner, rygevaner samt brug af hash og euforiserende stoffer. Vel vidende at det er to forskellige elevgrupper i 7. og 9. klasse, og de derfor ikke direkte kan sammenlignes, viser besvarelser på de to årgange, hvilke udviklingstendenser ungdomskulturen er præget af i udskolingsårene, herunder hvornår de unge begynder at eksperimentere med rygning, alkohol, hash og euforiserende stoffer. Ved fremover systematisk at inddrage udviklingstenderne for både 7. og 9 klasserne i sundhedsprofilen får kommunen indikatorer på, hvornår det er vigtigt at sætte forebyggende ind for at fremme og fastholde god sundsadfærd hos de unge i udskolingsårene. Resumé af Sundhedsprofilen Sundhedsprofilen 2016/17 viser, at en stor del af eleverne i 9. klasserne trives og har det godt. På flere områder viser Sundhedsprofilen en positiv udvikling blandt kommunens 9. klasseelever, når årets besvarelser sættes i forhold til besvarelserne fra sidste år og for fem år siden. Gennem de seneste år er andelen af elever, der ryger dagligt i 9. klasse faldet til et stabilt lavt niveau, og andelen af elever i 9. klasse, der siger, at de må ryge for deres forældre er ligeledes faldet. Derudover har færre elever eksperimenteret med vandpibe. Ved rusmidler som alkohol, J. nr Ø54 3

4 euforiserende stoffer og e-cigaretter har der været en lille stigning i andelen af elever, der har prøvet. Derudover ser det ud til at snus er ved at brede sig blandt unge i 9. klasse. Der er spurgt ind til trivsel på tre forskellige arenaer: i skolen, derhjemme og blandt jævnaldrende. Størstedelen af eleverne svarer, at de trives i skolen. 95 pct. af eleverne har det rigtig godt eller rimeligt godt med at gå i skole. 95 pct. svarer, at de har det rigtig godt eller rimeligt godt derhjemme, og 96 pct. svarer, at de har det rigtig godt eller rimeligt godt med vennerne og i fritiden. 83 pct. af eleverne har flere venner at tale med, hvis de er kede af det, og 77 pct. af eleverne tilkendegiver, at de har flere voksne at tale med, når de er kede af det. Andelen af elever, der bliver mobbet, er med til at mobbe andre eller har modtaget grimme beskeder på sms, mail eller sociale medier viser et lille fald i forhold til sidste år. Flere elever er blevet mere aktive og dyrker motion dagligt eller næsten dagligt, og færre elever dyrker aldrig eller sjældent motion. Knap 60 pct. af eleverne sover de anbefalede 8-10 timer om natten og 24 pct. svarer, at de aldrig sover uroligt eller dårligt. Andelen af elever med normalvægt er steget fra 79 pct. til 81 pct. Denne stigning skyldes at andelen af elever med undervægt er faldet. Andelen af elever med overvægt er uændret i forhold til sidste år. For pigernes vedkommende er der sket et fald både i andel med undervægt og med overvægt, mens der hos drengene er sket et fald af andel med undervægt og en lille stigning af andel med overvægt. Oversigten på næste side viser udviklingstendenserne på de temaer, som sundhedsprofilen dækker. Farvemarkeringerne indikerer, hvor der ses henholdsvis en positiv udvikling, en stabil/tilfredsstillende udvikling eller en bekymrende udvikling set i forhold til sidste år. J. nr Ø54 4

5 Positiv udvikling Stabil/tilfredsstillende udvikling Bekymrende udvikling Mental sundhed og trivsel Unge, der har det godt eller rimelig godt i skolen Unge, der har det godt eller rimelig godt derhjemme Unge, der har det godt eller rimelig godt med vennerne Har flere gode venner Unge, der bliver mobbet Har sjældent eller aldrig hovedpine Har sjældent eller aldrig mavepine Fysisk aktivitet, søvn, fritid Dyrker motion dagligt/næsten dagligt Dyrker aldrig eller mindre end eé gang om ugen motion Sover de anbefalede antal timer om natten Sover aldrig/sjældnere end en gang om ugen dårligt eller uroligt om natten 2016/2017 Udviklingstendens 95 pct. 95 pct. 96 pct. 83 pct. 6 pct. 49 pct. 55 pct. 49 pct. 5 pct. 60 pct. 69 pct. Måltidsvaner Spiser morgenmad hver dag 69 pct. Vægt Normalvægtige 81 pct. Rusmidler Har prøvet at være fuld Forældrene er indforstået med, at den unge drikker alkohol Andele af daglige rygere Forældrene er indforstået med at den unge ryger Ryger ikke e-cigaretter Bruger snus en gang imellem eller hver dag Har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk Har prøvet kokain, amfetamin, MDMA/ecstacy, LDS eller heroin 65 pct. 53 pct. 2 pct. 81 pct. 97 pct. 3 pct. 7 pct. 1 pct. J. nr Ø54 5

6 Analyse På de følgende sider præsenteres resultaterne af sundhedsprofilen for 9. klasserne på folkeskolerne og de private skoler i Gladsaxe Kommune for årgang 2016/2017. Der indgår i alt 785 besvarelser i undersøgelsen, hvilket svarer til 94 pct. af årgangen. På årgangen er fordelingen 48 pct. piger og 52 pct. drenge. Alle afsnit indledes med det stillede spørgsmål samt en grafisk fremstilling af de unges besvarelser. Nogle af spørgsmålene har været lidt anderledes formuleret eller haft andre svarmuligheder end sidste år, hvorfor det ikke har været muligt at sammenligne alle besvarelserne med sidste års besvarelser. Der, hvor det har været muligt, er vist grafisk sammenstilling af besvarelserne. Dog er sammenligningsgrundlaget med sidste års besvarelsrer generelt forbundet med en vis usikkerhed, idet svarprocenten sidste år var 51 pct. Mental sundhed og trivsel Det betyder noget, hvordan man går og har det både for den enkeltes livskvalitet og i forhold til risikoen for at udvikle psykisk og fysisk sygdom. Børn og unge tilbringer mange timer om ugen i skolen. Høj skoletrivsel har betydning for elevernes generelle trivsel og for deres indlæring i skolen (Rasmussen et al., 2015). Blandt børn og unge er der tre former for trivsel: almen trivsel, trivsel i skolen og trivsel i relationer til jævnaldrende (Holstein et al, 2014). Trivselsforskningen viser, at der ikke automatisk er overlap på de tre trivselsformer, således at de børn og unge, der mistrives i hjemmet ikke nødvendigvis mistrives blandt jævnaldrende og i skolen. Derfor er der i sundhedsprofilen fokus på at belyse, hvordan eleverne har det på alle tre forskellige arenaer i deres hverdag. Børn lærer ikke optimalt og har mere fravær, hvis de gennem længere tid oplever, at de har det dårligt og fungerer dårligt i hverdagen. Børn, der trives dårligt, har også sværere ved at knytte venskaber til andre børn. De kan isolere sig fra omgivelserne og i visse tilfælde udvise selvskadende adfærd, selvmordsforsøg og dermed begyndende tegn på mere alvorlige psykiske lidelser (Sundhedsstyrelsen, 2011). I spørgeskemaet fra Skolesundhed.dk er der en del spørgsmål, som handler om elevens egen opfattelse af egne tilgange til udfordringer, samt hvordan man oplever sin egen relation til andre. En omfattende undersøgelse lavet af Statens Institut for Folkesundhed omhandlende psykisk mistrivsel blandt 5., 7. og 9. klasseelever viser, at ca. 20 pct. viser tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er presset af skolearbejdet (Sundhedsstyrelsen, 2011). Spørgeskemaet fra Skolesundhed.dk bruges som udgangspunkt i de obligatoriske sundhedssamtaler med sundhedsplejersken. Her er det muligt for sundhedsplejerskerne at identificere unge med dårlig mental sundhed ved hjælp af SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire). Ved at sikre en individuel opfølgning kan den unge få tilbudt den nødvendige hjælp enten ved sundhedsplejersken, psykolog, familiesamtaler på Familieungecentret eller andre tilbud der kan sigte på at fremme den mentale sundhed hos den unge. Mental sundhed handler om at trives og om at have det godt med sig selv og med andre. Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO s opfattelse af mental sundhed som en tilstand af trivsel, hvor individet udfolder sine evner, kan håndtere dagligdagens udfordringer og stress, J. nr Ø54 6

7 samt indgå i fællesskaber med andre mennesker (Sundhedsstyrelsen, 2012). Mental sundhed rummer derved to dimensioner, dels hvor individet oplever at have det godt, at være overvejdende glad, i godt humør og tilfreds med livet og dels en funktionsdimension, som handler om, hvordan dagligdagens gøremål kan klares. Dette afsnit indeholder de besvarelser, som handler om trivsel hos kommunens 9. klasseselever. Herunder hvordan de unge selv synes, de har det, om de har nogen at tale med, venner, mobning og egen kropsopfattelse. Hvordan har du det for tiden I skolen % 5 1 Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimelig godt Jeg har det ikke så godt Jeg har det slet ikke godt 5% 1% 45 pct. af eleverne svarer, at de har det rigtig godt i skolen, og 50 pct. svarer, at de har det rimeligt godt. Sammenlagt svarer altså 95 pct. af eleverne, at de har det godt i skolen. 5 pct. af eleverne har det ikke så godt og én pct. har det slet ikke godt. Det svarer til ca. 7 elever på 9. klasseårgang, der slet ikke har det godt i skolen. Ændring i spørgsmålsformuleringen betyder, at besvarelserne omkring trivsel i skolen fra sidste års sundhedsprofil ikke kan sammenlignes direkte med dette års profil. Med sidste år svarede 8 pct., at de ikke var glade for at gå i skole. Dette tal kan sammenholdes med de fem pct. og én pct., der giver udtryk for, at de ikke har det godt i skolen. Derhjemme % 66% 39% 29% Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimeligt godt Jeg har det ikke så godt Jeg har det slet ikke godt 3% 4% 0,3% 0,3% J. nr Ø54 7

8 66 pct. af eleverne svarer, at de har det rigtig godt derhjemme. Sammenlignet med sidste år er der en stigning på otte procentpoint. 29 pct. svarer, at de har det rimeligt godt. Omkring fire pct. af eleverne svarer, at de ikke har det så godt eller slet ikke har det godt. Det svarer til, at der er omkring 30 elever på 9. årgang, som synes, at de ikke har det godt derhjemme. Det er en pct. mere i år end sidste år, som ikke har det godt derhjemme. Med vennerne/fritiden 7 66% Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimelig godt Jeg har det ikke så godt Jeg har det slet ikke godt 4% 0,3% Besvarelser i forhold til hvordan eleverne har det med vennerne/fritiden viser, at størstedelen har det enten rigtig godt eller rimelig godt med vennerne/fritiden. 96 pct. svarer, at de enten har det rigtig godt eller rimeligt godt med vennerne/fritiden, hvorimod fire pct. svarer, at de ikke har det så godt eller slet ikke har det godt med vennerne/fritiden. Det svarer til ca. 25 elever, der ikke eller slet ikke har det godt med venner/i fritiden. Jeg er tit bekymret 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 42% 41% 17% Passer ikke Passer delvist Passer godt 42 pct. af 9. klasseeleverne svarer, at de ikke tit er bekymrede. 41 pct. svarer, at det delvist passer og 17 pct. siger, at det passer godt, at de tit er bekymrede svarende til 132 elever. Har du nogen at tale med Nære relationer til venner og veninder er vigtige for børn og unges trivsel, men det er også vigtigt med nære relationer til voksne. Det er ligeledes væsentligt for børn og unges trivsel, at de oplever at være en del af betydningsfulde relationer både i og uden for skolen. J. nr Ø54 8

9 Gode venner og i det hele taget et godt sociale netværk har stor betydning for livskvalitet og livslængde. Vores sociale netværk er bogstavelig talt livgivende. Mennesker med gode sociale relationer og netværk har 50 pct. lavere dødelighed, end de der har få eller dårlige sociale netværk (Jespersen, 2014). Gennem hele livet er vi afhængige af andre mennesker, og vi definerer os selv i forhold til andre. Der findes mennesker, der af eget valg kun er lidt sociale, men i bund og grund er mennesket et socialt væsen. Derfor har det stor betydning for de unges generelle trivsel, at de har et godt socialt netværk og nære relationer. Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det % 15% 14% 5% 3% Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 83 pct. af eleverne svarer, at de har flere venner/veninder at tale med, hvis der er noget, der går dem på eller de er kede af det. 14 pct. svarer, at de har én enkelt ven/veninde at tale med. Godt og vel tre pct. svarer, at de ikke har nogen venner/veninder at tale med. Sammenlignet med sidste år, er der et fald på to procentpoint i andel af elever, der oplever, at de ikke har nogen venner at tale med. Har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det % 77% 22% 18% 7% 5% Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 77 pct. af eleverne i 9. klasse svarer, at de har flere voksne at tale med, hvis der er noget, der går dem på eller de er kede af det, men 18 pct. svarer, at de har én enkelt voksen at tale med. Fem pct. af eleverne svarer, at de ingen voksne har at tale med, det svarer til ca. 35 elever i 9. klasserne. Tilsammen har 23 pct. i 9. klasse således kun én enkelt eller ingen voksne at tale J. nr Ø54 9

10 med, hvis der er noget som går dem på eller de er kede af. Det svarer til omtrent hver fjerde elev. Sammenlignet med sidste år er det et fald på to procentpoint af eleverne, der svarer, at de ikke har nogen voksne at tale med og fem procentpoint, der svarer at de har én enkelt voksen at tale med, når noget er svært. Føler du dig ensom % 69% 26% 22% 3% 2% 2% 1% Nej Ja, af og til Ja, tit Ja, meget tit 75 pct. af eleverne tilkendegiver, at de ikke føler sig ensom, mens 22 pct. svarer, at de af og til føler sig ensom. Knap tre pct. svarer, at de tit eller meget tit føler sig ensom. Andelen af elever, der ikke føler sig ensom, er steget med seks procentpoint sammenlignet med sidste år. Jeg har mindst en god ven % 7% 8% 7% 85% Passer ikke Passer delvist Passer godt 86% 86 pct. af eleverne har mindst én god ven/veninde, knap syv pct. svarer at det passer delvist at de mindst har en god ven/veninde og godt og vel syv pct. svarer at det ikke passer at de mindst har en god ven/veninde. J. nr Ø54 10

11 Mobning Mobning er forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra et fællesskab. Når man mobber, bruger man sin magt i gruppen på en meget negativ måde: Man gør sig til dommer over en anden person, som man forsøger at skade. Der er tale om mobning, når andre ikke respekterer en bestemt person og dennes grænser for, hvad der er acceptabelt. Det er mobning, når man ser ned på en anden person og bevidst nedgør den anden (Dansk Center for Undervisningsmiljø). Mobning kan have store konsekvenser psykisk såvel som fysisk for det enkelte individ. Det har indvirkning på trivslen og den generelle udvikling, hvilket kan følge den mobbede resten af livet. I 9. klasseelevernes besvarelser ses en mindre stigning i andel, som oplever, at de mobbes af andre, idet 1 pct. svarer, at udsagnet om at de mobbes passer godt, mod afrundet 0 pct. sidste år. Jeg bliver mobbet eller drillet af andre børn og unge % 94% 5% 5% 1% Passer ikke Passer delvist Passer godt 94 pct. af eleverne tilkendegiver, at de ikke bliver mobbet eller drillet af andre børn og unge. Fem pct. svarer, at det delvist passer, at de er blevet mobbet eller drillet og én pct. svarer, at de bliver mobbet eller drillet af andre børn eller unge. Samlet set svarer det til, at 46 elever oplever, at de bliver mobbet i større eller mindre grad. J. nr Ø54 11

12 Hvor tit er du blevet mobbet i skolen % 92% Jeg er ikke blevet mobbet 6% 6% Det er sket 1-2 gange 2% 0,5% 1% 1% 0,5% 1% 2-3 gange om måneden Ca. én gang om ugenflere gange om ugen 6 pct. af eleverne oplever, at de er blevet mobbet 1-2 gange i skolen, mens 0,5 pct. oplever, at de er blevet mobbet 2-3 gange om måneden. Én pct. er blevet mobbet én gang om ugen, og én pct. er blevet mobbet flere gange ugentligt. De resterende 92 pct. af eleverne svarer, at de ikke er blevet mobbet i skolen. Hvor tit har du selv været med til at mobbe en anden/andre elever i skolen % 93% Jeg har ikke mobbet andre 6% 6% Det er sket 1-2 gange 0,5% 0,1% 2-3 gange om måneden Ca. én gang om ugenflere gange om ugen Syv pct. af eleverne i 9. klasse har på et tidspunkt været med til at mobbe en anden/andre elever i skolen. Seks pct. har mobbet en anden/andre 1-2 gange, 0,5 pct. har gjort det 2-3 gange om måneden og 0,1 pct. har gjort det ca. en gang om ugen. De resterende 93 pct. har ikke været med til at mobbe en anden/andre i skolen. J. nr Ø54 12

13 Hvor tit har du modtaget grimme beskeder på sms, eller sociale medier % 83% 12% 13% Jeg har ikke Det er sket 1-2 gange modtaget grimme beskeder på sms, e- mail eller sociale medier 2% 2% 0,5% 1% 0,3% 1% 2-3 gange om måneden Ca. én gang om ugen Flere gange om ugen 83 pct. svarer, at de ikke har modtaget grimme beskeder på sms, eller sociale medier. 13 pct. har modtaget grimme beskeder 1-2 gange, godt og vel to pct. har oplevet det 2-3 gange om måneden, én pct. har modtaget sådanne henvendelser én gang om ugen og én pct. har oplevet at modtage grimme beskeder flere gange om ugen. Kroppen Kropsopfattelse og identitet er nært forbundne, og når kropsopfattelsen ændrer sig, er hele identitetsfølelsen ofte på spil; vi identificerer os langt hen ad vejen med den kropsopfattelse, vi har. Kropsopfattelsen det forhold, vi har til vores egen krop er altså ganske essentiel, og en positiv kropsopfattelse er vigtig for livskvaliteten (Olesen, 2014). Hvor mange af dine tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost og motion 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 43% 44% 33% 29% 16% 7% 6% 0-24% 25-49% 50-74% pct. af eleverne svarer, at 0-24 pct. af deres tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost og motion. 33 pct. tænker på det pct. af dagen, 16 pct. svarer, at deres tanker omhandler det pct. af dagen og godt og vel 6 pct. svarer at de tænker på krop, vægt kost og motion pct. af dagen. Sammenlignet med sidste års besvarelser, kan man se, at de unge i lidt mindre grad har deres tanker på krop, vægt, kost og motion. J. nr Ø54 13

14 Hvordan synes du at din krop er % 57% % 27% 1 11% 12% 5% 2% 2% 3% Alt for tynd Lidt for tynd Passende Lidt for tyk Alt for tyk Når eleverne bliver spurgt om opfattelse af egen kropsbygning, svarer 57 pct., at de synes, at de har en passende krop. 12 pct. svarer, at de synes, at de er lidt for tynde, knap to pct. svarer, at de synes, at de er alt for tynde. 27 pct. mener, at de er lidt for tykke, og tre pct. har en opfattelse af, at de er alt for tykke. Samt menlignet med sidste år viser tallene, at 54 pct. af eleverne sidste år svarede, at de havde en passende vægt. Det betyder, at der i år er en stigning på tre procentpoint i andel af elever som synes deres kropsbygning er passende. Samlet set syntes 13 pct. sidste år at de var for tynde/alt for tynde, hvor ca. 14 pct. i år, er af den opfattelse. 33 pct. mente sidste år, at de var for tykke/alt for tykke, hvor tilsammen 30 pct. er af den opfattelse i år, altså et fald på 3 procentpoint. Jeg har tit hovedpine % 49% 3 24% 24% 1 3% 4% 11% 1 11% 13% Næsten hver dag Mere end en gang om ugen Næsten hver uge Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Andelen af elever der sjældent eller aldrig har hovedpine er 49 pct. Det er et fald fra sidste år på tre procentpoint. 24 pct. har hovedpine næsten hver måned, 13 pct. har hovedpine næsten J. nr Ø54 14

15 hver uge, 10 pct. har det mere end en gang om ugen og fire pct. har hovedpine næsten hver dag. Sidstnævnte er en stigning på ét procentpoint i forhold til sidste år. Jeg har tit mavepine % 55% % 31% 1 2% 2% Næsten hver dag 5% 4% Mere end en gang om ugen 8% 9% Næsten hver uge Næsten hver måned Sjældent eller aldrig Andelen af elever der sjældent eller aldrig har mavepine er 55 pct. Det er et fald fra sidste år på fire procentpoint, hvor 59 pct. sjældent eller aldrig havde mavepine. 31 pct. svarer, at de har mavepine næsten hver måned, knap ni pct. har mavepine næsten hver uge, fire pct. har det mere end en gang om ugen, mens to pct. svarer, at de har mavepine næsten hver dag. Fysisk aktivitet, søvn, hygiejne og fritid Motion Fysisk aktivitet har en positiv effekt på kredsløb, stofskifte, kondition, balance og muskelstyrke. Fysisk aktivitet har endvidere en gavnlig effekt på generel trivsel og indlæring (Sundhedsstyrelsen, 2015). De officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er, at børn og unge skal være fysisk aktive mindst en time om dagen, og mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet i mindst 30 minutter. J. nr Ø54 15

16 Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet 4 35% 3 25% 15% 1 5% 21% 3 28% 37% 34% 1 Hver dag/flere Næsten hver dag Et par gange om En gang om ugen gange om dagen ugen 9% 4% 4% Mindre end en gang om ugen 2% 1% Aldrig/meget sjældent Tendensen er, at en stigende andel er mere aktive og dyrker motion dagligt eller næsten dagligt. 49 pct. af eleverne har svaret, at de dagligt eller næsten dagligt dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustede, og 37 pct. har svaret, at de dyrker motion flere gange om ugen. Der er dog samtidig en gruppe elever, der aldrig eller højest én gang ugentligt dyrker motion i fritiden. 14 pct. har svaret, at de kun dyrker motion en gang om ugen eller sjældnere/aldrig. Sammenlignet med sidste år dyrker en større andel af elever i 9. klasse motion, mens andelen af elever, der dyrker motion én gang om ugen eller sjældnere/aldrig er faldet med to procentpoint. Tendensen de seneste 5 år viser, at andelen af eleverne, der kun dyrker motion én gang om ugen eller sjældnere/aldrig, bliver mindre. Fritid Den mentale sundhed hænger nøje sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer. Når børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, har de mulighed for at skabe nye relationer samt blive udfordret i aktiviteter, der ligger udenfor undervisningen i skolen. Hvor tit dyrker du fitness/styrketræning, eller går til en aktivitet i en foregning, fx fodbold, spejder, teater, musik 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 19% Næsten hver dag/hver dag 46% 14% 16% 6% 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om ugen Sjældent eller aldrig Andelen af elever, der dyrker en eller anden form for aktivitet i fritiden hver dag eller 2-5 gange om ugen, er 65 pct. Mens 14 pct. går til en aktivitet én gang om ugen og 22 pct går til en aktivitet 1-3 gange om ugen eller sjældnere/aldrig. Det betyder, at en femtedel af eleverne i 9. klasse ikke dyrker motion eller deltager i en anden form for foreningsaktivitet svarende til ca. 150 elever på 9. årgang. J. nr Ø54 16

17 Hygiejne Hygiejne er en betegnelse for at opnå og opretholde sundhed herunder renlighed. Hygiejne handler om meget mere end håndhygiejne, der kan hindre smittespredning af bakterier og vira. Tandhygiejne er en central parameter, når det handler om sundhed og helbred. Hvor tit børster du tænder % 86% 1 2 gange om dagen (eller flere) 11% 11% 2% 2% 1% 1% 0,3% 1 gang om dagen 4-6 gange om ugen 1-3 gange om ugen Sjældnere Tandhygiejnen er vigtig for de unges helbred og sundhed. Derfor er det vigtigt, at de børster tænder dagligt. Den officielle anbefaling for tanbdbørstning er to gange om dagen. 86 pct. af eleverne børster tænder 2 eller flere gange dagligt, 11 pct. børster tænder én gang om dagen, mens tre pct. børster tænder sjældnere. Dette stemmer overens med sidste års besvarelser. Søvn Søvn har stor betydning for børn og unges udvikling og trivsel. Søvnmangel hos børn og teenagere kan gå ud over deres faglige formåen i skolen samt deres generelle sundhed og trivsel. Søvnbehovet kan variere fra det enkelte barn/den enkelte unge, men Sundhedstyrelsen har defineret anbefalinger for, hvor meget børn og unge i forskellige aldre skal sove for at optimere deres trivsel og udvikling. For unge mellem år lyder anbefalingen, at de skal sove mellem 8-10 timer i døgnet (Center For Børneliv, 2017). J. nr Ø54 17

18 Hvor mange timers søvn 3 27% 25% 22% 15% 1 5% 0,4% 0,4% 1% 3% 5% 12% 16% 1 1% 3% Andelen af elever, der sover de anbefalede antal timer, er samlet set 59 pct., hvis man ser på besvarelserne på ca. 8 timers søvn og op til ca. 10 timer søvn. 37 pct. sover mindre end de anbefalede antal timer det vil sige, at de sover mindre end 8 timer om natten. Dette ses af besvarelserne, hvor eleverne har svaret, at de sover ca. 7,5 timer om natten eller færre timer. Altså har lidt mere end en trediedel af eleverne ikke sovet tilstrækkeligt i forhold til at have de bedste forudsætninger for at være frisk med overskud til læring og social interaktion i skoledagen. Tre pct. af elevernes besvarelser kan ikke beregnes. Hvor tit sover du dårligt eller uroligt om natten 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 26% 24% 41% 45% Aldrig Sjældnere end 1 gang om ugen 17% 18% 13% 11% Ca. 1 gang om ugen Flere gange om ugen 2% 3% Hver dag Andelen af eleverne i 9. klasse, der aldrig eller sjældnere end en gang om ugen sover dårligt om natten er 69 pct., 18 pct svarer, at de sover dårligt ca. én gang om ugen, 11 pct. sover dårligt flere gange om ugen og 3 pct. svarer at de sover dårligt hver dag. Det vil sige, at elever sover dårligt hver nat. Samlet set sammenlignet med sidste år ser det ud til, at lidt flere eleverne sover lidt dårligere om natten. J. nr Ø54 18

19 Måltidsvaner Mad Sunde kostvaner udviklet i barndommen er afgørende for børn og unges sundhed og trivsel og for at forebygge helbredsproblemer og alvorlige sygdomme. Derudover er der stor sandsynlighed for, at mad- og måltidsvaner grundlagt i barndommen videreføres i voksenlivet (Rasmussen et al., 2015). I barndommen og ungdommen, hvor kroppen udvikles, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. Morgenmaden er ofte i fokus på, når fagfolk diskuterer overvægt, indlæring og sundhed generelt. Fødevarestyrelsens rapport Kostens betydning for læring og adfærd hos børn viser en sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og adfærd (Michaelsen 2011). Det er dog ikke entydigt, at konkludere om årsagssammenhængen, dvs. om manglende morgenmad alene forårsager dårlig indlæring og adfærd. Årsagssammenhængen er ikke entydig, idet manglende morgenmad også kan være forbundet med andre livsstilsfaktorer og sociale forhold. Måltidsvaner Hvor tit spiser du morgenmad, før du skal i skole % 69% 11% 12% 13% 12% 8% 8% Hver dag 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Sjældent eller aldrig Andelen af elever, der spiser morgenmad hver dag er steget fra 67 pct. til 69 pct. og andelen af elever der er spiser morgenmad 3-4 gange om ugen er også steget fra otte pct. til 11 pct. 20 pct. af eleverne spiser morgenmad 1-2 gange eller sjældnere/aldrig, hvilket vil sige, at en femtedel af eleverne de fleste dage på en uge kommer i skole uden at have spist morgenmad. Det svarer til 156 elever på 9. årgang. J. nr Ø54 19

20 Vægt Et barns sundhedstilstand afspejler sig bl.a. i dets vækst. Det er derfor vigtigt at have fokus på børnenes højde- og vægtudvikling. I Gladsaxe Kommune bliver eleverne målt og vejet i 0. klasse, 4. klasse, 6. klasse og 9. klasse. Om børn og BMI BMI er et udtryk for forholdet mellem højde og vægt. For voksne er et BMI over 25 lig med overvægt, og BMI over 30 svarer til svær overvægt. For børn og unge er det anderledes, idet de stadig vokser og forholdet mellem højde og vægt ændrer sig gennem opvæksten. Sundhedsstyrelsen udvikler løbende på metoder til beregning af børn og unges BMI. Til dette års sundhedsprofil er beregningerne på BMI trukket i sundhedstjenestens journalsystem NOVAX, der benyttes den beregningsmetode, som Sundhedstyrelsen anbefaler, at kommunene benytter. Denne metoe blev i 2015/2016 omlagt til en beregningsmetode, der følger europæriske standarter. For sundhedsprofilen betyder denne ændring i beregningsmetode, at det ikke er muligt at lave sammenligning på vægtudviklingen hos børn og unge, der går mere end to år tilbage. I grafen herunder er andele med undervægt, normalvægt og overvægt angivet for de to sidste skoleår beregnet efter den reviderede metode, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Disse to skoleår vil fremadrettet være det sammenligningsgrundlag, som vil blive benyttet og udbygget. Undervægt, overvægt og normalvægtig % 81% 18% 18% 3% 1% Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Andelen af elever i 9. klasse med normalvægt er stigende. Med 81 pct. af årgangen 2016/17, der er normalvægtige, er dette en stigning på to procentpoint fra sidste år. Grafen viser, at de to procentpoint kommer fra et fald i andel af elever med undervægt, idet én pct har undervægt i år, hvorimod tre pct. af eleverne sidste år havde undervægt. Andelen af elever med overvægt er stagneret fra sidste år, idet andelen ligger på 18 pct. Fordelingen af andel med henholdvis undervægt, overvægt og normalvægt er nærmest lige fordelt mellem drenge og piger. Dog er der to pct. flere drenge, der er overvægtige. Til spørgsmålet om elevernes egenopfattelse af deres krop svarer 57 pct., at de synes, at deres krop er passende (Jf. sundhedsprofilen s. 14). 14 pct. synes de er for tynde og 30 pct. synes, de er for tykke. Sammenholdes elevernes opfattelse af egen krop med de faktiske vægttal, ses det, at en stor del af eleverne ikke har en realistisk opfattelse af deres egen krop. Det betyder, at 24 pct. af eleverne, der er normalvægtige, ikke synes deres krop er passende, men enten synes de er for tykke eller for tynde. J. nr Ø54 20

21 Forbrug af alkohol, cigaretter og stoffer Alkohol Alkohol er en af de enkeltstående faktorer, der har størst negativ indflydelse på sundheden i Danmark. Danskernes alkoholadfærd og de dertilhørende sundhedsskadelige konsekvenser gør udsættelse af unges alkoholdebut til en vigtig forebyggende indsats, der på kort sigt har umiddelbar sundhedsfremmende betydning for de unge. Endvidere vil en udsættelse af unges alkoholdebut have en langsigtet forebyggende betydning, da undersøgelser viser, at et højt alkoholforbrug og binge-drinkink 1 i ungdomsårene øger sandsynligheden for højt alkoholindtag senere i livet (Juel et. al, 2006). Gladsaxe Kommune har i samarbejde med teaterforedraget ACT ON IT siden skoleåret 2014/2015 haft succes med at sætte fokus på forebyggelse af rygning og forebyggelse af hash og hårde stoffer på kommunens udskolingsårgange. Den var der premiere på det tredje ACT ON IT, denne gang med fokus på alkohol. ACT ON IT -@lkohol blev vist for alle kommunens 7. og 8. klasseelever og deres forældre med ét aftenforedrag på hver folkeskole i marts og april måned. Målet er at skabe fælles viden og styrket grundlag for dialog og fælles aftaler mellem forældre, elever og skole. Hvor gammel var du første gang, du drak en hel genstand % 2% 1% 0,5% Jeg har ikke drukket en hel genstand 16 år eller ældre 28% 21% 44% 44% 17% 13% 8% 4% 3% 4% 3% 15 år 14 år 13 år 12 år 11 år eller yngre 2015/ /17 Ved ikke 44 pct. af eleverne har drukket deres første genstand i en alder af 14 år. Sammenlignes besvarelserne med sidste års besvarelser, kan det ses, at der er en stigning i andel af elever, der drikker den første genstand som 13 årig og et fald på syv procentpoint i forhold til andel af elever, der drikker deres første genstand som 15-årig. Andelen af elever, der ikke har drukket en hel genstand, er samtidig steget fra 2 pct. til 6 pct., det vil sige en stigning på 4 procentpoint. De unges alder, når de har deres debut med alkohol, har betydning for deres vaner med alkohol senere hen i livet. Jo ældre de er, før de begynder at drikke, jo mindre risiko er der for at udvikle et stort forbrug af alkohol senere hen i livet (Kræftens bekæmpelse, 2015). 1 Engelsk udtryk for indtagelse af store mængder alkohol på en gang, defineret som indtagelse af 5 eller flere genstande ved samme lejlighed. J. nr Ø54 21

22 Har du nogensinde prøvet at være fuld % Ja 65% 36% Nej 35% 65 pct. af eleverne har prøvet at være fulde. Dette er en stigning på ét procentpoint i forhold til sidste år, hvor 64 pct. af eleverne havde prøvet det. Det er vigtigt at se på udviklingen af de unges forhold til alkohol over flere år, i det der erfaringsmæssigt forekommer mindre udsving fra årgang til årgang. Den generelle tendens i udviklingen fra sidste år til i år er derfor tæt på status quo. Hvad er grunden til, at du ikke drikke alkohol % 7 Fordi jeg ikke har lyst 24% 21% 35% 29% Fordi jeg ikkefordi jeg ikke synes, at jeg bryder mig er gammel om alkohol nok 5% 8% Fordi mine venner ikke drikker 24% 17% Pga. min sport 23% 19% Fordi jeg ikke må for mine forældre 13% Pga. min religion 11% 1 andre årsager De elever der svarer, at de ikke drikker alkohol, er blevet spurgt om årsagen til dette. 293 ud af 785 elever har svaret på dette spørgsmål. Det har været muligt for eleverne at give flere svar på dette spørgsmål. 3 ud af 4 elever drikker ikke alkohol, fordi de ikke har lyst. 21 pct. svarer at de ikke drikker alkohol, fordi de synes, at de ikke er gamle nok, 35 pct. fordi de ikke bryder sig om alkohol, 24 pct. på grund af sport, 19 pct. fordi de ikke må for deres forældre, 13 pct. grundet religion og 10 pct. af andre årsager. J. nr Ø54 22

23 Synes du det er i orden, at unge på din alder drikker alkohol 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 2% 3% Nej, det er aldrig i orden 15% 17% Nej, men det må de selv bestemme 47% 4 Ja, det må de selv bestemme 33% 35% Ja, hvis deres forældre har givet dem lov 4% 5% Ved ikke 40 pct. af eleverne i 9. klasse mener, det er i orden at unge på deres alder drikker, og at de selv må bestemme det. 35 pct mener, at det er i orden, hvis deres forældre har givet dem lov, mens 17 pct. mener, at det ikke er i orden, men at det må være op til den enkelte unge. Sammenlignet med sidste år, er andelen af unge, der mener, at det ikke er i orden, at unge på deres alder drikker steget med 1 procentpoint fra 2 pct. til 3 pct. Desuden ses en stigning i andelen af unge, der synes, at det er i orden, at unge på deres alder drikker, hvis de har fået lov af deres forældre. I de følgende temaer er 7. klassernes besvarelser inddraget. Besvarelserne fra 7. klasserne er indsat i graferne med blå søjler. De grønne søjler er fortsat 9. klasses svar. Elevernes besvarelser er indraget der, hvor Gladsaxe Kommune har lavet målrettede tilbud om forebyggelse i form af teaterforedragene ACT ON IT. Vel vidende at det er to forskellige elevgrupper i 7. og 9. klasse, og de derfor ikke direkte kan sammenlignes, viser elevernes besvarelser, hvilke udviklingstendenser ungekulturen er påvirket af, samt hvornår de unge begynder at få interesse for og eksperimenteremed rusmidler. Ved at følge udviklingstenderne for både 7. og 9 klasserne får kommunen indikatorer på, hvornår det er vigtigt at sætte forebyggende ind for at fremme eller fastholde god sundsadfærd. J. nr Ø54 23

24 Må du drikke alkohol for dine forældre 7 66% % % 24% 21% 4% 8% 7% 24% 18% 19% Ja Nej Mine forældre er uenige Ved ikke 7. klasse 2016/ klasse 2015/ klasse 2016/2017 Besvarelserne viser, at over halvdelen af eleverne i 9. klasse, nemlig 53 pct., må drikke alkohold for deres forældre. Sammenlignet med sidste år er det en stigning på tre procentpoint. 21 pct. må ikke drikke alkohol for deres forældre og 19 pct. ved ikke, om de må drikke alkohol. Det er værd at bemærke, at over halvdelen af eleverne svarer, at de må drikke alkohol for deres forældre. Ifølge Kræftens bekæmpelse har forældres holdning til alkohol og egne alkoholvaner betydning for, hvor meget og hvornår unge begynder at drikke. Derudover drikker de unge, der har forældrenes accept til at indtage alkohol mere end de unge, der ikke må drikke for deres forældre (Kræftens Bekæmpelse, 2015). Forskellen på besvarelserne fra henholdsvis eleverne i 7. og i 9. klasse er også interesant, fordi det er ser ud som om, at der sket er et skift i holdning hos forældrene i udskolingsårene. Kun syv pct. af eleverne i 7. klasse siger, at de må drikke alkohol for deres forældre, mens 53 pct af eleverne i 9. klasse svarer, at de må drikke alkohol for deres forældre. Rygning Rygning har store sundhedsmæssige konsekvenser, og unge befinder sig i en særlig risikogruppe, når det gælder rygning og alkohol (Prescott, 2004). Unges rygevaner bestemmes blandt andet af rygevaner hos forældre samt venner, normer i omgivelserne, socialt tilhørsforhold og psykologiske faktorer. Cigaretter % 84% 77% 6 4 Nej 11% 16% 5% Nej, men jeg har prøvet 1% 1% 2% 1% 2% 1% 2% Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt Ja, sjældnere end Ja, ikke hver dag hver uge men hver uge Ja, hver dag 7. klasse 2016/ klasse 2015/ klasse 2016/2017 J. nr Ø54 24

25 Andelen af daglige rygere blandt dette års 9. klasseelever er to pct. Sidste år var der ligeledes to pct. daglige rygere, hvorimod der tidligere år var fire og fem pct. i 9. klasse, der røg dagligt. Det betyder, at der ses en positiv udvikling i andelen af unge, der ryger dagligt. Andelen af unge, der har prøvet at ryge, er steget i forhold til sidste år fra 11 pct. til 16 pct., så en del unge er fortsat nysgerrige på cigaretrygning. Ingen elever i 7. klasse ryger cigaretter, men fem pct. svarer, at de har prøvet det. Sammenholdt med 9. klassebesvarelserne ser det ud som om, at eleverne begynder at eksperimentere med cigaretter i perioden mellem 7. og 9. klasse. E-cigaretter % 8 Nej 16% 11% Nej, men jeg har prøvet 0,5 1% 1% 1% 1% 1% 0,3% 1% Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt Ja, sjældnere end hver uge Ja, ikke hver dag, men hver uge Ja, hver dag 80 pct. af eleverne i 9. klasse ryger ikke e-cigaretter. 16 pct. ryger ikke e-cigaretter, men har prøvet det. Sammenlignet med sidste år er der en stigning på andelen af unge, der ikke ryger e- cigaretter, men har prøvet det. Vandpibe % 83% Nej 13% 12% Nej, men jeg har prøvet 0,3% 0,3% 4% 3% 1% 1% 0,5% 0,3% Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt Ja, sjældnere end Ja, ikke hver dag, hver uge men hver uge Ja, hver dag Ligesom cigaretter er vandpibetobak skadeligt for helbredet. Over de sidste fem år er der færre elever, der har prøvet vandpibe, og færre elever, der har et forbrug. 95 pct. af eleverne ryger ikke, eller ryger ikke men har prøvet vandpibe. Der er et fald på 1 procentpoint i andel af elever, der jævnligt ryger vandpibe fra i sidste år til i år. J. nr Ø54 25

26 Må du ryge for dine forældre % 4% 3% 87% 81% 75% 1% 3% 2% 18% 14% 1 Ja Nej Mine forældre er uenige Ved ikke 7. klasse 2016/ klasse 2015/ klasse 2016/2017 Andelen af elever, der ikke må ryge for deres forældre, er 81 pct. Det er en stigning på seks procentpoint fra sidste år, hvor 75 pct. af eleverne tilkendegav, at de ikke måtte ryge for deres forældre. 3 pct. må gerne ryge og 2 pct. svarer, at deres forældre er uenige. Ligesom med alkohol, har forældrenes rygevaner samt accept af rygning betydning for, om de unge ryger, og hvornår de begynder på dette (Sundhedsstyrelsen, ). Derudover har de sociale tilhørsforhold, normer i omgivelserne og vennernes rygevaner betydning. Snus Snus er en form for røgfri tobak, der indeholder både nikotin og kræftfremkaldende stoffer. Undersøgelser viser, at der er større risiko for slagtilfælde, blodpropper og diabetes 2 ved brug af snus. Snus er ulovligt at sælge i Danmark, men det er lettilgængeligt til salg på Internettet, og det sælges i Sverige (Kræftens Bekæmpelse, 2017) % 9 Nej 2% 6% 1% 2% 1% 0,5 Nej men jeg har prøvet Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt Ja, sjældnere end Ja, ikke hver dag, hver uge men hver uge 7. klasse 2016/ klasse 2016/2017 Ja, hver dag Andelen af 9. klasseeleverne, der bruger snus en gang imellem eller hver dag, er 3 pct. Snus er en ny tendens, der breder sig hastigt blandt unge mennesker i hele landet. Sammenholdes 9. klasseelevernes besvarelser med 7. klasses besvarelser ses, at eleverne i højere grad eksperimenterer med brugen af snus i 9. klasse end i 7. klasse. 98 pct. af eleverne i 7. klasse har aldrig prøvet snus. Sammenlignet med 9. klasserne er der 90 pct. der aldrig har prøvet snus. To pct. af 7. klasserne bruger ikke snus, men har prøvet det, hvilket er fire procentpfærre end 9. klasserne. J. nr Ø54 26

27 Stoffer Hash, marihuana, pot og skunk hører under narkotikaloven. Det vil sige, at det er forbudt at købe, sælge, modtage, fremstille, forarbejde og besidde disse stoffer (Retsinformation, 2015). På trods heraf er hash det næstmest udbredte rusmiddel blandt unge, hvor alkohol er det mest udbredte. Der er en generel opfattelse af, at hash ikke er farligt i mange grupper i samfundet. Hash har imidlertid mange af de samme negative sundhedskonsekvenser som rygning af tobak. Det vil sige, at risikoen for bronkitis, KOL, og kræft i luftvejene er forøget (Sundhedsstyrelsen, 2013). Derudover er hash rygning forbundet med en alvorlig risiko for angst- og panikanfald samt psykoser. Og hash påvirker hjernens centre for indlæring og hukommelse, så hashrygning er forbundet med store konsekvenser i forhold til at gå i skole (Sundhedsstyrelsen, 2013). Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk % 93% % 7% Nej Ja 7. klasse 2016/ klasse 2015/ klasse 2016/2017 Andelen af elever i 9. klasse, der svarer, at de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, er syv pct. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor to pct. svarede at de havde prøvet det. Dette svarer til at 55 elever har prøvet at ryge hash eller lignende. Set hen over de sidste fem år er andelen af elever, der har prøvet at ryge hash imidlertid faldet med 10 procentpoint. Ingen af dette års 7. klasseelever har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Også her viser tallene, at eksperimentering med hash begynder i slutningen af udskolingen. J. nr Ø54 27

28 Hvor mange gange har du indenfor de seneste 30 dage røget hash, marihuana, pot eller skunk % % 1 5% 5% 0 1 til 2 3 til 5 6 til 9 10 til eller flere 7 pct. svarer, at de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Det svarer til 55 elever på 9. årgang. 2/3 af de 55 elever svarer, at de ikke har røget inden for de seneste 30 dage. 24 pct. af de 55 elever har røget 1-2 gange inden for de seneste 30 dage, mens fem pct. af de 55 elever har røget henholdvis 6-9 gange og gange. Det betyder at 2-3 elever på 9. klasse årgangen har røget henholdvis 6-9 gange og gange inden for den sidste måned. Hvor gammel var du første gang du prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk % % 1 1 2% 15 år eller ældre 14 år 13 år 12 år eller yngre 50 elever har svaret på, hvor gamle de var, da de første gang prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, og lidt over halvdelen (54 pct.) af de elever, har været 15 år eller ældre, da de prøvede det første gang. 34 pct. har været 14 år, 10 pct. har været 13 år og to pct. har været 12 år eller yngre. J. nr Ø54 28

29 Har du prøvet at tage andre stoffer fx kokain, amfetamin, MDMA/ecstasy, LSD, heroin eller lignende % 99% Nej 1% Ja 1% Andelen af elever, der har prøvet euforiserende stoffer, er stabil i forhold til sidste år. En pct af eleverne i 9. klasse svarer, at de har prøvet at tage hårde stoffer, det svarer til 7 elever. Andelen af unge, der har prøvet hårdere stoffer er faldet de seneste to år faldet og er nu stagneret på én pct. Konklussion Sundhedsprofil 2016/2017 giver med en svarprocent på 94 pct. et validt øjebliksbillede af de tendenser i sundhedsadfærd, helbred og vaner, der er blandt kommunens 9. klasseelever i folkeskolerne og de private skoler. Sundhedsprofilen 2016/2017 viser, at størstedelen af eleverne trives i skolen, derhjemme og blandt jævnaldrende venner, idet 95 pct. af eleverne svarer, at de har det rigtig godt eller rimeligt godt med at gå i skole, 95 pct. svarer, at de har det rigtig godt eller rimeligt godt derhjemme og 96 pct. svarer, at de har det rigtig godt eller rimeligt godt med vennerne og i fritiden. En voksende andel elever er mere aktive og dyrker motion dagligt eller næsten dagligt, og færre elever dyrker aldrig eller sjældent motion. Godt og vel 40 pct. sover ikke de anbefalede antal timer om natten, og kun 24 pct. tilkendegiver, at de aldrig sover dårligt eller uroligt om natten. Der er fortsat en stabil lav andel, som svarer, at de ryger cigaretter dagligt, her er andelen af dagligrygere for andet skoleår i træk på 2 pct. Det ser ud som om, at forbrug af snus er en ny tendens, der breder sig blandt kommunens 9. klasseelever, det er samme tendens som ses på landsplan Profilen viser også, at der fortsat er en mindre gruppe af elever i 9. klasse, som er nysgerrige og ekserimenterer med forskellige rusmidler. Andelen af normalvægtige elever er steget fra 79 pct. til 81 pct. Denne stigning skyldes et fald i andelen af undervægtige. Andelen af overvægtige er uændret i forhold til sidste år. For pigernes vedkommende er der sket et fald i både under- og overvægtige, hvorimod der hos drengene er sket et fald af de undervægtige, men en lille stigning af andelen af overvægtige. Som noget nyt i år sammenlignes kommunes 9. klassernes besvarelser med 7. klassernes besvarelser. Ved at sætte fokus på to årgange i udskolingen styrkes forudsætningerne for at fremme og fastholde gode sundhedsvaner i folkeskolen. Det ses blandt andet, at elevernes oplevelse af deres forældres holdninger til om de må ryge og drikker alkohol ændrer sig fra de J. nr Ø54 29

30 unge går i 7. til de går i 9. klasse. Denne viden styrker kommunens muligheder for at målrette sundhedsarbejdet i folkeskolen yderligere. Fremadrettet vil sundhedsprofilen blive udbygget med flere besvarelser fra 7. klasse på flere parametre, så en fuld ubygget sundhedsprofil for udskolingen vil rumme besvarelser på samtlige spørgsmål fra alle elever i både 7. og 9. klasse. J. nr Ø54 30

31 Referencer Broholm K, Falk J, Sindballe AM., (2011): Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer. Sundhedsstyrelsen, København, Center for børneliv, (2017) Dansk Center For Undervisningsmiljø: Holstein, Bjørn et al., (2014): Temarapport om børn indskolingsundersøgt i , Børns sundhed, Jespersen, Astrid Pernille, 2014: Gode sociale relationer øger livskvaliteten, 17. november Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens institut for Folkesundhed, København, Kræftens bekæmpelse, 2015: Unges alkoholvaner i Danmark 2014 en kortlægning, Kræftens Bekæmpelse, Michaelsen, K.M. (2011): Børn skal selvfølgelig have morgenmad hver dag, Ugeskrift for Læger, 173(41):2551 Olesen, Else, (2014): Prescott E, 2004: Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden. Sundhedsstyrelsen, København, Rasmussen, M., Due, P., Pedersen, TP. (2015): Skolebørnsundersøgelsen 2014, Statens Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet, 1. udgave, april 2015 Retsinformation, Bekendtgørelse af lov om euforiserende stoffer, Sundhedsstyrelsen, 2011: Mistrivsel blandt skolebørn, Sundhedsstyrelsen, 2012: Forebyggelsespakke, Mental sundhed, Sundhedsstyrelsen (2012): Alkohol, rygning og postoperative komplikationer Sundhedsstyrelsen, 2013: Cannabis den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse, Sundhedsstyrelsen (2015): Monitorering af vækst hos 0-5 årige vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger, 1. udgave, 1. oplag J. nr Ø54 31