Aarhus Brandvæsen 2013

Transkript

1 Aarhus Brandvæsen 2013 Risikobaseret Dimensionering Plan for Redningsberedskabet i Aarhus Kommune for byrådsperioden

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING... 7 Generel indledning... 7 Regelgrundlaget... 7 Sammenhæng med det øvrige plankompleks... 8 Eksisterende serviceniveau... 8 Rapportens opbygning... 9 KAPITEL 2: KOMMUNENS PROFIL Del 1: Aarhus Kommune i dag...10 Indledning Geografi Borgere Infrastruktur Erhverv Institutioner i Aarhus Kommune Del 2: Visioner for Aarhus byudvikling...12 Aarhus Universitetshospital Marselistunnelen Lisbjerg De Bynære Havnearealer KAPITEL 3: UDRYKNINGSSTATISTIK Indledning Geografisk fordeling af udrykninger samt nuværende dækningsgrad Udrykningsstatistik Anden assistance Sammenfatning KAPITEL 4: RISIKOIDENTIFIKATION Indledning Del 1: Eksisterende risici...25 Hverdagshændelser Særlige risikoobjekter med betydning for dimensioneringen Risikovirksomheder generelt Studstrupværket Beredskabet på Aarhus Oliehavn Evakueringstunge objekter... 29

3 Klimaændringer Kulturarv Del 2: Nye opgaver for beredskabet...31 Frigørelse af fastklemte Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne Del 3: Fremtidige udfordringer...31 Aarhus Ø Marselisborgtunnelen Komplekse og høje bygninger Lisbjerg KAPITEL 5: RISIKOANALYSE Indledning Del 1: Risikoanalyse af særlige objekter...33 Aarhus Oliehavn eksempel på risikovirksomheder...33 Kort beskrivelse af Aarhus Oliehavn Sammenhængen med Det Bynære Havnemiljø Konsekvenser af et uheld på Aarhus Oliehavn Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsats på Aarhus Oliehavn taktiske procedure Indsatstaktik Konklusion Musikhuset Aarhus eksempel på evakueringstungt objekt...40 Beskrivelse Konsekvenser af en brand Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsatstaktik Konklusion Studstrupværket eksempel på håndtering af kemikalieuheld...45 Beskrivelse af Studstrupværket Konsekvenser af et uheld Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsats ved et ammoniakuheld taktiske procedure Indsatstaktik Konklusion Højhuse...49 Definition og udfordringer... 49

4 Tendenser i fremtidigt aarhusiansk højhusbyggeri Konsekvenser af brand i højhuse Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsatstaktik Konklusion Kulturarv...57 Del 2: Risikoanalyse af planlagte anlægsprojekter...58 Udbygning af Lisbjerg Udbygningen af Skejby Sygehus Etablering af De Bynære Havnearealers betydning for dykker- og bådberedskabet Marselisborg tunnelen KAPITEL 6: DET FOREBYGGENDE SERVICENIVEAU Indledning Del 1: Forebyggelse via brandteknisk byggesagsbehandling...61 Brandteknisk byggesagsbehandling kontra indsats Udvikling i bygningers kompleksitet Brandsyn Større arrangementer Del 2: Planlægning og Analyse...65 Klimatilpasningsplan Frivillig forebyggelse KAPITEL 7: DET AFHJÆLPENDE SERVICENIVEAU Indledning Stationsoversigt Udrykningstid Kontrol- og Overvågningscentret (KOC) Stabsarbejde og indsatsledelse...71 Kommunens Koordinerende Styregruppe (driftsniveau 2) Kommunens Kriseledelse (driftsniveau 3) Politiets Kommandostation (KSN) Politiets Lokale beredskabsstab (LBS) Indsatsledelse Udfordring for Aarhus Brandvæsens operative ledelse Mandskab...73 Fastansatte beredskabsassistenter Deltids brandmænd Frivillige... 75

5 Stormfaldsgruppe Defusinggruppe Materiel og specialkapaciteter...76 Køretøjsoversigt fordelt på stationer Udrykningens sammensætning Specialmateriel og særlige opgaver...78 Beredskabet på Aarhus Oliehavn Redning i baggårde Dekontaminering af selvhenvendere Redning...79 Frigørelse af fastklemte Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne Dykker- og bådberedskab Oversvømmelser Redning i sammenstyrtede bygninger Redning fra udgravninger Højderedning Miljøberedskab...81 Akutte uheld med farlige stoffer generelt Radioaktivitet Vandforsyning til brandslukning...82 Aarhus Kommunes samarbejdsaftaler med eksterne aktører...82 Øvrig mulighed for ekstern assistance...83 Opgaver finansieret udefra...84 Slukning til søs Hjertestarterenhed KAPITEL 8: INDKVARTERING OG FORPLEJNING Indkvartering Forplejning KAPITEL 9: UDDANNELSE OG TRÆNING Indledning Kompetenceplaner generelt Vedligeholdelsesuddannelse Fremtidige uddannelsesmæssige udfordringer Aarhus Brandvæsens Uddannelsescenter... 88

6 Fremtidige udfordringer for Uddannelsescentret KAPITEL 10: KONKLUSION Indledning Anbefalede tiltag på nuværende tidspunkt...90 Indsats- og mødeplaner Redningslift Fremtidige udfordringer...91 Specialuddannede brandfolk Et tredje fuldtidsbemandet slukningstog Styrkelse af den operative ledelse hos Aarhus Brandvæsen Ny placering af øvelsesområdet... 93

7 Kapitel 1: Indledning Generel indledning Denne rapport er udarbejdet på vegne af ledelsen ved Aarhus Brandvæsen, og har til formål at identificere og analysere Aarhus Kommunes risikoprofil, samt at beskrive Aarhus Brandvæsens nuværende dimensionering. Rapporten er udarbejdet med udgangspunkt i det eksisterende regelgrundlag, kommunens øvrige beredskabsmæssige plankompleks samt det af byrådet vedtagne nuværende serviceniveau for Aarhus Brandvæsen Regelgrundlaget De kommunale beredskaber er underlagt Beredskabsloven. Redningsberedskabets opgaver er beskrevet i 12 1 : 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Med udgangspunkt i 12 varetager det operative beredskab i Aarhus Kommune i dag derfor blandt andet følgende opgaver: Almindeligt brandberedskab, brandberedskab til Aarhus Oliehavn, frigørelse af fastklemte, dykkerberedskab, olieforurening, ammoniakberedskab herunder uheld med farlige stoffer etc. Beredskabet i Aarhus Kommune er baseret på Forsvarsministeriets bekendtgørelse 2 og 4 omhandlende risikobaseret dimensionering af de kommunale redningsberedskaber Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). 4. Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, jf. 2, skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. Beredskabslovens LBK nr. 660 af 10. juni 2009 Bekendtgørelse af Beredskabsloven 12 2 BEK nr. 765 af 3. august 2005 Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 2 og 4

8 På det grundlag godkendte byrådet i Aarhus 25. juni 2008 den seneste plan for dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab. Af bekendtgørelsen om risikodimensioneret beredskab 4 stk. 3 fremgår det, at: Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde, jf. Beredskabslovens 25, og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Sammenhæng med det øvrige plankompleks I 2011 udarbejdede Aarhus Brandvæsen en redegørelse for det eksisterende serviceniveau hvori de kapacitetsmæssige ændringer, der var sket siden dimensioneringsplanen fra 2008, blev beskrevet. Redegørelsen blev tiltrådt af Beredskabskommissionen den 9. august Den omhandler blandt andet baggrunden for etableringen af et havneberedskab, et dykkerberedskab samt de opgaver som ændringer i fortolkningen af lovgivningen inden for frigørelse af fastklemte og redning på søer, moser, åer og havne har medført. Dette arbejde er integreret i den nuværende plan for dimensioneringen af redningsberedskabet. Dimensioneringsplanen for Aarhus Brandvæsen er en del af den samlede plan for beredskabet i Aarhus Kommune under Plan for Fortsat Drift, godkendt af Byrådet den 27. januar Udarbejdelsen er struktureret i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens publikation: Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab Eksisterende serviceniveau Serviceniveauet i Aarhus Kommune er fastlagt på baggrund af den seneste Risikobaserede Dimensionering. Her fastsatte Aarhus Byråd et minimumskrav, der hedder, at beredskabet skal kunne være fremme ved hændelse nummer 1 indenfor 10 og 15 minutter for henholdsvis tæt og spredt bebyggelse. Derudover er der fastsat en dækningsgrad for kommunens borgere og bebyggelse, der siger, at beredskabet skal leve op til et funktionskrav om, at 86 procent af kommunens beboere og 83 procent af bygningsmassen skal kunne dækkes af 2. slukningstog inden for 10 minutter.

9 Rapportens opbygning Ovenstående fører til følgende analysestruktur: Rapporten indledes med en kort faktuel beskrivelse af Aarhus Kommune efterfulgt af en gennemgang af de senere års udrykningsstatistik for beredskabet i Aarhus Kommune. Hernæst følger en identifikation og efterfølgende analyse af kommunens risici. I risikoanalysen fungerer Aarhus Oliehavn, Musikhuset og Studstrupværket som eksempler på henholdsvis kommunens risikovirksomheder, evakueringstunge objekter samt håndtering af kemikalieuheld. Efter risikoanalysen følger en grundig beskrivelse af Aarhus Brandvæsens nuværende serviceniveau, herunder det forebyggende og afhjælpende serviceniveau, muligheder for indkvartering og forplejning samt uddannelse og træning af brandvæsenets operative personale. Rapporten afsluttes med en konklusion og anbefaling i forhold til nuværende og fremtidige udfordringer for beredskabet i Aarhus Kommune.

10 Kapitel 2: Kommunens profil Del 1: Aarhus Kommune i dag Indledning Kapitel 2 er delt i to selvstændige afsnit. Formålet med første afsnit er, at give et overblik over Aarhus Kommunes profil set i redningsberedskabets optik. Afsnittet indeholder en deskriptiv fremstilling af forhold såsom indbyggertal, befolkningstæthed, infrastruktur, virksomheder samt institutionsmasse. Kapitlets anden del tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes plan for by og erhvervsudvikling Viden til Vækst samt Kommuneplan 2009 og indeholder en beskrivelse af, hvordan Aarhus forventes at udvikle sig inden for en årrække. Geografi Aarhus Kommune afgrænses geografisk mod nord af Syddjurs Kommune, mod vest af Favrskov og Skanderborg Kommuner samt mod syd af Odder Kommune. Kommunens areal er på cirka 469 km 2 med en udstrækning på cirka 40 km. i nord-sydlig retning og cirka 20 km. i øst-vestlig retning. Borgere 3 Befolkningstallet for Aarhus Kommune er pr. 1. januar 2013: indbyggere, hvoraf 97 % bor i bymæssig bebyggelse. Aarhus er præget af en større mængde etagebyggeri og deraf følgende høj befolkningstæthed. 3 Nøgletal for Aarhus Kommune:

11 Infrastruktur Aarhus er et trafikalt knudepunkt for den kollektive trafik. Aarhus Banegård er således Danmarks tredjestørste banegård med over daglige antal afrejser og ankomster. 4 Aarhus Havn er Danmarks største containerhavn med skibsanløb i En stor del af godstrafikken til havnen føres i dag igennem Aarhus by og er med til at belaste infrastrukturen. Trafiktællinger viser eksempelvis, at der dagligt kører tunge køretøjer på Marselis Boulevard. 6 En stadig større del af godstrafikken fra havnen omlægges dog i disse år til godstog, hvor der dagligt kører mellem 1 og 10 togsæt fra Aarhus. 7 Aarhus Havn rummer omkring 150 virksomheder, der lejer arealer af Havnen. Den enkelte virksomhed der ønsker at etablere sig på havnen, er omfattet af de almindelig miljø- og planregler. Erhverv I Aarhus Kommune er der 634 registrerede industrivirksomheder, heraf 80 virksomheder der er omfattet af reglerne om miljøgodkendelser jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Seks af disse er såkaldte kolonne 3 virksomheder og tre er kolonne 2 virksomheder, hvilket vil sige i alt 9 risikovirksomheder der er underlagt risikobekendtgørelsen. 8 af risikovirksomhederne er placeret på havnearealerne og dermed centralt i byen. I alt findes 486 brandsynsobjekter under kategorien: Brandfarlige virksomheder og oplag. Institutioner i Aarhus Kommune Med over indbyggere og ansatte er Aarhus Kommune landets næst største kommune. Det afspejler sig også i antallet af evakueringstunge objekter såsom skoler, institutioner og sygehuse. Tabel 1 viser et udpluk af institutionsmassen samt andre evakueringstunge objekter i kommunen. Tabel 1: Institutioner i Aarhus Kommune Institutioner Antal Vuggestuer 80 Børnehaver 106 Folkeskoler 49 Gymnasier 6 Plejeinstitutioner 108 Hoteller 171 Sygehuse Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn ad Marselis Boulevard, VVM redegørelse Hovedrapport Mere gods på banen, Transportministeriet Aarhus Universitetshospital er fordelt på fire forskellige adresser i byen

12 Del 2: Visioner for Aarhus byudvikling Denne revision af dimensioneringen for redningsberedskabet i Aarhus Kommune udføres primært på baggrund af de eksisterede risikoobjekter i kommunen, da de har en direkte betydning for borgernes nuværende sikkerhed og dermed brandvæsnets nuværende opgaver. Fremtidsvisionerne for Aarhus Kommune, herunder igangværende, godkendte og planlagte anlægsprojekter, er dog også medtaget i denne rapport. Det skyldes, at indeværende revision af dimensionering af redningsberedskabet vil være det fundament, som fremtidens beredskab i Aarhus skal bygges op omkring. Det er derfor ikke uvæsentligt, at der skabes sammenhæng mellem det serviceniveau, der vedtages med denne plan, og den bymæssige udvikling, som Aarhus står over for. Dette forhold afspejler sig også i konklusionen i kapitel 10, der både indeholder anbefalinger på nuværende tidspunkt og beskriver fremtidige udfordringer for beredskabet. I det følgende beskrives kort forventet udvikling af Aarhus Kommune: Aarhus Kommune beskriver i rapporten Viden til Vækst de fremtidige mål. Med Planstrategien 2008 vedtog Aarhus Byråd som konkrete pejlemærker, at Aarhus Kommune inden 2030 skal vokse med: indbyggere arbejdspladser boliger studerende Det er et ambitiøst mål, som følges op i kommuneplan 2009, og som ifølge rapporten kan betyde 25 procent flere besøgende i byens turistattraktioner, butikker med videre. Aarhus Universitetshospital Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at Aarhus Universitetshospital i Skejby skal udvides med op til etagekvadratmeter og være arbejdsplads for op til medarbejdere. Det store hospitalskompleks vil blive organiseret som en by med kvarterer, gader, pladser og torve. Byggeriet er i gang og forventes at stå fuldt færdigbygget i 2019, med kapacitet til at behandle indlagte patienter årligt samt patienter i ambulant behandling. Marselistunnelen 9 Aarhus Byråd vedtog den 8. oktober 2008 strategien: Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard. Dermed kunne arbejdet med at skabe en central adgangsvej direkte fra motorvejen til Havnen, dels via en omlægning af det eksisterende vejnet, dels via en havnetunnel, påbegyndes. Når det samlede 9

13 anlægsprojekt, der forventes færdiggjort i 2019, er tilendebragt vil den tunge trafik stort set bliver fjernet fra det lokale vejnet. Lisbjerg 10 Lisbjerg ligger 7-8 km. fra Aarhus Centrum og består i dag af ca. 900 indbyggere. Udbygningen af Lisbjerg som ny bydel er første del af den overordnede strategi for byudvikling i Aarhus Kommune frem mod Første etape i dispositionsplanen for Lisbjerg indbefatter en udbygning af det bymæssige areal på 183 hektar. Fuldt udbygget vil området komme til at huse indbyggere. De Bynære Havnearealer 11 En anden større del af byudviklingsstrategien er projektet omkring De Bynære Havneareler, der skal blive til den nye bydel kaldet Aarhus Ø. Aarhus Havn går de næste år fra at være ren industrihavn til også at rumme beboelse, undervisning, handel og kultur. Færdigudbygget forventes Aarhus Ø at rumme nye beboere, nye arbejdspladser og studerende fordelt på hele etagekvadratmeter. 10 Dispositionsplan for Lisbjerg, Tillæg nr. 9 til kommuneplan

14 Kapitel 3: Udrykningsstatistik Indledning Første skridt i en kommunal risikovurdering er at se på Aarhus Brandvæsens udrykningsdata. Dette giver et indtryk af, hvilke hændelsesfrekvenser beredskabet dagligt skal varetage, med andre ord en beskrivelse af hverdagen for beredskabet. Dette kapitel skal således give et kvantitativt overblik over antallet samt karakteren af operative opgaver, som Aarhus Brandvæsen løser. Endvidere tjener udrykningsstatistikken det formål, at identificere antallet af samtidige hændelser i kommunen samt antallet af indsatser, hvor der har været behov for at tilkalde et ekstra slukningstog, assistance fra nabokommuner eller Beredskabsstyrelsens operative enheder. Endelig skal kapitlet give et overblik over udviklingen i brandvæsnets opgaver i perioden 2006 til Geografisk fordeling af udrykninger samt nuværende dækningsgrad Aarhus Brandvæsen er de seneste 7-8 år i gennemsnit blevet aktiveret cirka gange pr. år. Figur 1 viser, hvorledes udrykningerne i perioden 2006 til 2012, har været fordelt Indsatser Samtidige udrykninger 2 slukningstog Figur 1: Data genereret på baggrund af brandvæsenets udrykningsregistrering fra 2006 til og med 2012

15 Der har i perioden i gennemsnit været 440 samtidige udrykninger om året. Derudover har der i gennemsnit været 75 udrykninger, der har krævet to eller flere slukningstog i indsats, eksempler herpå er de store indsatser på havnen i efteråret 2008 samt branden på Gammelgårdsskolens SFO i april Et kort over udrykningsdata kan give en idé om, hvor beredskabet bedst placeres i forhold til det aktuelle kommunebillede. Kortet i figur 2 viser placeringen af de hændelser, som redningsberedskabet rykkede ud til i 2012 i Aarhus Kommune. Figur 2: Samlet overblik over udrykninger i Aarhus Kommune i 2012

16 Figur 2 danner et fint overblik over, hvilke områder af kommunen som har flest hændelser. Hvis man vil have specificeret hvilke bydele i kommunen, der har flest hændelser, så kan man med fordel kigge på den gennemsnitlige døgnfrekvens fordelt på bydele. Dette kan ses i figur 3. 1,40 1,20 1,25 1,00 0,80 0,60 0,49 0,53 0,40 0,20 0,00 0,39 0,14 0,27 0,11 0,36 0,25 0,03 0,16 0,11 0,050,060,060,05 0,10 0,03 0,07 0,12 0,08 0,06 0,060,07 Figur 3: Graf over en gennemsnitlig døgnfrekvens for udrykninger i Aarhus Kommune over en syvårig periode fra 2005 til 2012 med et gennemsnit på 4,89 udrykninger i døgnet I figur 2 og 3 ses en klar koncentration af udrykninger i City-området. Dernæst en koncentration i vest (Aarhus V og Brabrand), Aarhus N samt i syd (Viby og Højbjerg). Aarhus har i en længere årrække været forskånet for storbrand i bygninger med meget alvorlige konsekvenser. Bygningsmassen i flere områder af indre by, som eksempelvis på Trøjborg og i Latinerkvarteret kan sammenlignes med bygningsmassen i store dele af indre København, som oplever storbrande cirka 2-3 gange om året. Det er derfor ikke usandsynligt, at det samme kan ske på Trøjborg, i Latinerkvarteret eller lignende steder, hvor der er risiko for brandspredning i den tætte bebyggelse, hvis brandvæsenet ikke kan ankomme hurtigt. Udrykning fra en centralt beliggende brandstation som den nuværende placering på Ny

17 Munkegade vurderes således optimal i forhold til at mindske sandsynligheden for storbrand i inde by. Figur 4 viser et kort over, hvor i kommunen der har været indsatser, som har krævet mere end ét samtidigt slukningstog. Figur 4: Samlet overblik over udrykninger i Aarhus Kommune i perioden , der krævede mere end ét slukningstog

18 Det interessante ved figur 4 er, at der ses en jævn fordeling over hele kommunen. Man skal derfor sikre, at det ikke kun er bestemte områder, men derimod det meste af kommunen, der kan dækkes af to slukningstog inden for rimelig tid. Udrykningsstatistik I det følgende specificeres de udrykninger, som Aarhus Brandvæsen har haft gennem de senere år. Først ses der på de forskellige typer af alarmer, der er kørt til. Tabel 2: Alarmtyper i alt* Alarmtype i alt (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total * = Definitioner: Reel alarm: En tilkaldelse af redningsberedskabet til en opgave, som ligger inden for beredskabslovens rammer. Blind alarm: En alarm der afgives utilsigtet eller i god tro, uden at der er brand eller overhængende fare for brand, eller hvor der ikke er sket nogen anden skade, som kræver eller kunne have krævet redningsberedskabets indsats. Falsk alarm: En alarm der afgives i ond tro, dvs. som en bevidst handling, uden at der er brand eller overhængende fare for brand. 12 Tabel 3 viser, at mens antallet af blinde og falske alarmer over perioden er stigende, er der sket et fald i antallet af reelle alarmer fra 2007 til Den samlede andel af falske og blinde alarmer udgør i perioden gennemsnitligt en tredjedel af udrykningerne. Nedenfor ses alarmtyperne fordelt på de forskellige stationer. Tabel 3: Alarmtyper fordelt på Hovedbrandstation Ny Munkegade Hovedbrandstationen, Ny Munkegade Fuldtidsstyrken Alarmtype (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Redningsberedskabets Statistik 2011

19 Tabel 4: Alarmtyper fordelt på Station Trindsøvej Falck, Trindsøvej Alarmtype (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Tabel 5: Alarmtyper fordelt på Station Lystrup Station - Lystrup Alarmtype (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total Tabel 6: Alarmtyper fordelt på Station Odder* Odder Brandvæsen Alarmtype (Antal) Reel alarm Blind alarm Falsk alarm Total * = Odder Brandvæsen kører som entreprisebrandvæsen i den sydlige del af Aarhus Kommune. Kort over dækningsområdet fremgår af kapitel 7, Det afhjælpende serviceniveau. Man kan dernæst med fordel kigge på, hvilke udrykningstyper som brandvæsenet har kørt til de senere år. Det er beskrevet i tabellerne 7, 8 og 9, hvor der er sket en opdeling i kategorierne brand, redning og miljø. Tabel 7: Udrykningstyper og antal pr. år i kategorien brand Brandplacering kategori (Antal) Beboelse Erhverv Åbne arealer Uoplyst Total reelle alarmer

20 Tabel 8: Udrykningstyper og antal pr. år i kategorien redning Redningsklassificering (Antal) Løst før ankomst Højderedning Nødflytning Redning i/på vand Redning i forbindelse med sammenstyrtningsulykke Redning i forbindelse med tog/fly/skibsulykke Redning i forbindelse med trafikuheld Anden redningsopgave Total reelle alarmer Tabel 9: Udrykningstyper og antal pr. år i kategorien miljø Miljøårsag (Antal) Lækage fra køretøj Trafikuheld Uheld sket under transport Under af- eller pålæsning Under industriproduktion Andet Ikke oplyst Total reelle alarmer De tre overstående tabeller viser, at de fleste udrykninger sorterer under kategorien brand. Derudover ses en stigning i antallet af redningsopgaver, hvor især antallet af trafikuheld fylder i statistikken. Der ses desuden et generelt fald i antallet af miljøopgaver.

21 Tabel 11 specificerer yderligere, hvilke hændelsestyper som optræder. Der laves endvidere en vurdering af hændelsesfrekvensen på baggrund af definitionen i tabel 10. Tabel 10: Skema til at bestemme frekvensdefinition* Frekvens Antal hændelser pr. år Antal år mellem hændelserne Hyppig >10 0,1 Påregnelig Forekommer 0, * = Kilde Håndbog i risikobaseret dimensionering, BRS 13 Tabel 11: Statistik over hyppighed af udrykninger fordelt på hændelsestyper Type Hændelser i perioden Hændelser pr. år i gennemsnit Frekvens Miljøopgaver Lækage fra køretøj ,5 Hyppig Trafikuheld Hyppig Uheld sket under transport 23 3,8 Påregnelig Under af- eller pålæsning 61 10,2 Hyppig Under industriproduktion 14 2,3 Påregnelig Andet ,3 Hyppig Ikke oplyst ,3 Hyppig Redningsopgaver Løst før ankomst 28 4,7 Påregnelig Højderedning 6 1 Forekommer Nødflytning 4 0,7 Forekommer Redning i/på vand Hyppig Redning i forbindelse med sammenstyrtningsulykke 9 1,5 Påregnelig Redning i forbindelse med tog/fly/skibsulykke 13 2,2 Påregnelig Redning i forbindelse med trafikuheld ,7 Hyppig Anden redningsopgave ,5 Hyppig Brandplacering Carport 18 3 Påregnelig Dobbelthus 12 2 Påregnelig Enfamilieshus ,6 Hyppig Etagebyggeri ,7 Hyppig Garage 37 6,2 Påregnelig Gruppehus 45 7,5 Påregnelig Kolonihavehus 48 8 Påregnelig Kædehus 17 2,8 Påregnelig Rækkehus 80 13,3 Hyppig Sommerhus 19 3,2 Påregnelig Udhus 71 11,8 Hyppig Eng, hede og lign. 13 2,2 Påregnelig Have Hyppig 13 Hyppighedskategorierne: Sjældent 0,01-0,1 hændelse pr. år og Næsten aldrig < 0,01 hændelse pr. år er ikke medtaget, da de ikke optræder i det statistiske materiale.

22 Klint, skrænt og lign 18 3 Påregnelig Mark 67 11,2 Hyppig Mark, Korn 11 1,8 Påregnelig Mose, sump og lign. 3 0,5 Forekommer Skov, krat og lign ,3 Hyppig Banegård 1 0,2 Forekommer Bro 9 1,5 Påregnelig Havn 9 1,5 Påregnelig Jernbane 5 0,8 Forekommer Kirkegård 5 0,8 Forekommer Motorvej 5 0,8 Forekommer Park 50 8,3 Påregnelig Plads, torv og lign ,3 Hyppig Tunnel 25 4,2 Påregnelig Vej ,5 Hyppig Landbrug og fiskeri 33 5,5 Påregnelig Anden råstofudvinding 19 3,2 Påregnelig Udvinding af råolie og naturgas 3 0,5 Forekommer Beklædningsindustri 2 0,3 Forekommer Fremstilling af næringsmidler og drikkevarer 34 5,7 Påregnelig Grafisk industri 8 1,3 Påregnelig Papirindustri 8 1,3 Påregnelig Træindustri 10 1,7 Påregnelig El-, gas og varmeforsyning 17 2,8 Påregnelig Vandforsyning 1 0,2 Forekommer Bygge og anlægsvirksomhed 19 3,2 Påregnelig Oplagrings- og pakhusvirksomhed 18 3 Påregnelig Telekommunikation 7 1,2 Påregnelig Handel og reparation ,3 Hyppig Bank og forsikring 5 0,8 Forekommer Forsamlingshus 28 4,7 Påregnelig Idrætshal, svømmehal 10 1,7 Påregnelig Biblioteker 2 0,3 Forekommer Kirke 1 0,2 Forekommer Skole 40 6,7 Påregnelig Hospital/sygehus 30 5 Påregnelig Andet ,3 Hyppig Sociale foranstaltninger med institutionsophold ,2 Hyppig Ukendt 23 3,8 Påregnelig Affaldscontainer ,3 Hyppig Skibscontainer 3 0,5 Forekommer Statikken over hyppighed af udrykninger fordelt på hændelsestyper giver et detaljeret billede af, hvilke opgaver Aarhus Brandvæsen kører til. I den sammenhæng skiller brandplacering i etageejendom sig ud med i gennemsnit 162 udrykninger årligt. En stor del af udrykningerne foretages også til brand i affaldscontainere

23 med gennemsnitligt 90 udrykninger årligt. Derudover fylder trafikuheld forholdsvist meget med gennemsnitligt cirka 45 hændelser årligt. Endeligt kan det bemærkes, at dykkerberedskabet aktiveres ca. én til togange månedligt til redningsopgaver på/i vand. Anden assistance I perioden til har Beredskabsstyrelsen Midtjylland været tilkaldt 8 gange. 4 gange til brand, 3 gange til oversvømmelse og 1 gang med redningshund. Støttepunktet (nedlagt pr. 1. januar 2013) har i samme periode været aktiveret i alt 46 gange. Med nedlæggelse af Støttepunktet må det således forventes, at Beredskabsstyrelsen Midtjylland fremover oftere vil blive bedt om at assistere Aarhus Brandvæsen. Der vil deraf følge en længere responstid sammenlignet med rekvirering af assistance fra det tidligere Støttepunkt, der lå placeret i Skejby. Nabokommunerne er kun tilkaldt til opgaver, der hører under de eksisterende slukningsaftaler. Det vil sige Station Odder, samt Station Hornslet i forbindelse med assistance i ferieperioder. Sammenfatning Sammenligner man tallene i de overstående tabeller med det statistiske materiale, der dannede grundlaget for den seneste risikobaserede dimensioneringsrapport fra 2008, må det konkluderes, at der ikke er sket markante ændringer i antallet af hverdagshændelser. 14 I perioden 2007 til 2011 sås godt nok en faldende tendens i antallet af udrykninger. Men det ser ud til, at denne udvikling er vendt i Der er dog på landsplan en generel tendens til fald i antallet af udrykninger 15. Det skal således blive interessant at følge udrykningsstatistikken i Aarhus Kommune de kommende år. Ikke mindst set i lyset af kommunens stigende befolkningstal. Den store andel af brande i etageejendomme hænger naturligt sammen med befolkningstætheden i Aarhus Kommune, samt en relativ stor andel af socialt boligbyggeri. Tilsvarende er andelen af naturbrande yderst begrænsede. Andelen af blinde og falske alarmer er i perioden 2007 til 2012 på 34 % af samtlige udkald, hvilket er højt. Det svarer dog til landsgennemsnittet i samme periode. 16 Afslutningsvist kan man diskutere, om andre statistiske mål end de der er medtaget i rapporten, ville bidrage yderligere til en forståelse af Aarhus Brandvæsens operative behov og udfordringer. Man har eksempel- 14 Det statistiske baggrundsmateriale fra den seneste dimensioneringsrapport indgår som bilag 01 og Kilde: Redningsberedskabets statistik 2012, side Kilde: Redningsberedskabets statistik 2012, side 9.

24 vis i andre tilfælde set udrykningsstatistik, hvor der analyseres helt nede på måneder, ugedage og sågar udrykningstidspunkter på døgnet. En sådan analyse på mikroniveau vil dog ikke bidrage med ekstra viden i Aarhus Kommunes tilfælde. Dels er minimumsudrykningen i kommunen til enhver tid året rundt og døgnet rundt den samme. Alle udrykninger i Aarhus Kommune er afhængig af alarmtype og ikke af tidspunkt, jævnfør side 77. Minimumsbemandingen er ligeledes bestemt af, at det særlige beredskab til Aarhus Oliehavn kræver 2 slukningstog med mand, hvorfor differentieret udrykning ikke er relevant i Aarhus Kommune. Det vurderes derfor samlet set, at ovenstående analyse af udrykningsstatistik er fyldestgørende for at foretage en dimensionering i Aarhus Kommune.

25 Kapitel 4: Risikoidentifikation Indledning Formålet med dette kapitel er at identificere, hvilke primære risici der findes i Aarhus Kommune med betydning for det kommunale beredskab. Kapitel 4 er delt i tre selvstændige afsnit. Del 1 beskriver de eksisterende objekter, der vurderes at udgøre en særlig risiko i kommunen, som brandvæsnet derfor skal inddrage i dimensioneringsarbejdet. Del 2 omhandler de nye opgaver, som er blevet pålagt de kommunale beredskaber siden seneste vedtagne risikobaserede dimensionering. Del 3 beskriver afslutningsvist planlagte anlægsprojekter, som kommunen har vedtaget, der vurderes at få betydning for den fremtidige dimensionering af beredskabet i Aarhus Kommune. Del 1: Eksisterende risici Hverdagshændelser Med hverdagshændelser menes hændelser, som redningsberedskabet i Aarhus Kommune hyppigt må håndtere. Eksempler på sådanne er bygningsbrand i lejlighed, villabrand, containerbrand og mindre miljøuheld, typisk spild på kørebane. Det statistiske materiale i kapitel 3 viser, at antallet og karakteren af hverdagshændelser ikke har ændret sig markant siden den seneste risikodimensionerede beredskabsplan fra I den seneste risikobaserede dimensionering blev der foretaget en grundig analyse af de operative kapaciteter i forbindelse med hverdagshændelser samt en række tænkte scenarier taget ud fra den pickliste, som politiets alarmcentraler anvender. På den baggrund vil disse hændelser ikke blive beskrevet nærmere i risikoidentifikationen eller i risikoanalysen 17. I denne risikobaserede dimensionering vil fokus derimod være rettet mod særlige risikoobjekter med betydning for dimensioneringen af beredskabet samt nye opgaver, der varetages af Aarhus Brandvæsen. Særlige risikoobjekter med betydning for dimensioneringen Som beskrevet i indledningen beskriver første del af kapitlet de eksisterende objekter, der vurderes at udgøre en særlig risiko i kommunen, og som brandvæsnet derfor skal inddrage i dimensioneringsarbejdet. Risikoidentifikationen er tilvejebragt i et tæt samarbejde mellem alle Aarhus Brandvæsens afdelinger samt ved indhentning af oplysninger fra andre magistratsafdelinger, der ud fra hver deres fagspecifikke viden har bidraget til at skabe et nuanceret billede af Aarhus Kommune i en beredskabsmæssig optik. 17 Analysearbejdet fra indgår som bilag 01 og 02

26 Der er brugt flere kriterier for udvælgelsen af risikoobjekter. Et specifikt objekt kan være vurderet til at være af en så særlig karakter, at det ud fra et dimensioneringshensyn skal behandles selvstændigt, eksempelvis Aarhus Oliehavn. Risikoobjektet kan også være medtaget som repræsentant for et beredskabsmæssigt tema, såsom kemikalieuheld, brand i højhuse eller evakueringstunge objekter, hvor der er taget udgangspunkt i et objekt eller en hændelse, der ville give Aarhus Brandvæsen de største udfordringer. Studstrupværket benyttes eksempelvis som repræsentant for kemikalieuheld, mens Musikhuset fungerer som repræsentant for evakueringstunge objekter. Endelig er de nye opgaver som følge af ændringer i lovgivningen; redningsopgaver i søer, åer, moser og havne samt frigørelse af fastklemte, medtaget i risikoidentifikationen. Risikovirksomheder generelt Aarhus Kommune havde i 2012 seks kolonne 3 og tre kolonne 2 virksomheder, hvilket vil sige i alt ni risikovirksomheder. Aarhus Brandvæsen har i samarbejde med Østjyllands Politi i medfør af BEK. 1666/2006 om Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer udarbejdet eksterne beredskabsplaner for de risikovirksomheder i Aarhus Kommune, der er kategoriseret som kolonne 3-virksomheder. Tabel 13: Risikovirksomheder i Aarhus Kommune Virksomhed Placering Miljømyndighed Samtank A/S, Oliehavnsvej 38, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Aarhus Kommune Samtank A/S, Kuwaitvej 5, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Aarhus Kommune Samtank A/S, Ceylonvej 3, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Aarhus Kommune Kuwait Petroleum, Borneovej 22, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Aarhus Kommune Nordalim A/S, Samoavej 1, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Miljøcenter Aarhus APM Terminalen, Østhavnsvej 43, 8000 Aarhus C Kolonne 3 Miljøcenter Aarhus Carpenter A/S, Michael Drewsens Vej 11, 8270 Højbjerg Kolonne 2 Aarhus Kommune AarhusKarlshamn Denmark A/S, Slipvej 2, 8000 Aarhus C Kolonne 2 Miljøcenter Aarhus DONG Energi A/S, Studstrupværket, Ny Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup Kolonne 2 Miljøcenter Aarhus Risikovirksomhed pga. brand-, eksplosions- og miljøfare Risikovirksomhed alene pga. miljøfare På kolonne 3-virksomheder skal den interne beredskabsplan ajourføres og afprøves regelmæssigt, dog mindst hvert tredje år. Brandvæsenets arbejdsmængde i forbindelse med udarbejdelse, ajourføring og af-

27 prøvning er øget væsentligt over den seneste årrække, blandt andet som følge af den øgede kompleksitet af virksomhederne. Risikoen for kemikalieuheld fra enten en virksomhed eller i forbindelse med transport eller omladning er et forhold, som Aarhus Brandvæsen må forholde sig til. Der kører dagligt større mænger farligt gods gennem Aarhus af de såkaldte tvangsruter, fastlagt af Østjyllands Politi jf. Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods Figur 5: Tvangsruter for farligt gods i Aarhus by. Tvangsruterne er markeret med rød 18 Der føres ikke statistik over mængderne af farligt gods, der transporteres igennem Aarhus Kommune

28 Studstrupværket DONG Energy har en række centrale kraftværker i landet. Studstrupværket ligger nord for Aarhus ud til Kalø Vig og tæt ved landsbyen Studstrup. Værket udgør ikke som kraftværk en særlig risiko, men ønskede i 2005 at eftermontere et røgrensningsanlæg for at mindske forurening. Røgrensningsanlægget anvender ammoniak til processerne. På baggrund heraf har værket ændret status til en kolonne 2 virksomhed jf. Risikobekendtgørelsen. Værket blev sikkerhedsgodkendt i Der er to større risikomomenter ved dette: 1. Ammoniakudslip ved uheld i ammoniaklagret. 2. Ammoniakudslip ved uheld i forbindelse med transport af ammoniak. Brandvæsenet har i anlægsprocessen stillet krav om, at røgrensningsanlægget ikke måtte medføre uhåndterbare konsekvenser, hvilket har resulteret i en række fysiske tiltag på stedet; blandt andet placering af ammoniakken i en tryksikker betonbygning. Risici ligger efter sikkerhedsgodkendelsen derfor primært i transporten af ammoniakken på vejene og omlæsningen fra tankvogn til værket. Da lovgivningen om transport af farligt gods ikke henhører under brandvæsenet, har risici ikke kunnet udlignes i byggesagsbehandlingen. Dimensioneringen af indsatsen mod uheld med ammoniak i forbindelse med transport er som følge heraf opskaleret. Beredskabet på Aarhus Oliehavn Aarhus Oliehavn er opført fra og udgør et bruttoetageareal på 9595m 2. Havnes primære anvendelse er opbevaring af brandfarlige væsker i overjordiske tanke. Som konsekvens af ulykken i Buncefield i England i 2005, flere alvorlige hændelser på Aarhus Havn de senere år samt kommunens beslutning om at bygge boliger på de bynære havnearealer, blev der i efteråret 2008 til foråret 2009 foretaget en omfattende analyse af risici på havneområderne. Rapporten Operativ analyse af Oliehavnen, indgår som baggrund for risikoanalysen i kapitel Bilag 03

29 Evakueringstunge objekter Beredskabsmæssigt er der sket et paradigmeskift indenfor evakueringstunge objekter. Tidligere har man per definition anset institutioner med videre, hvor der opholder sig mange mennesker, som evakueringstunge. Erfaringer viser dog, at de objekter hvor beboerne eller brugerne er bekendt med lokaliteten, er langt lettere at håndtere beredskabsmæssigt, end store objekter hvor der alene kan opholde sig gæster. I forhold til denne risikoidentifikation er det derfor disse typer af objekter, der sættes fokus på. Musikhuset, Skejby Sygehus og Kunstmuseet AROS er eksempler på eksisterende objekter i byen, mens Multimediehuset og uddannelses- og forskningsinstitutionen Navitas er eksempler på planlagte byggerier, der kan betragtes som evakueringstunge. I risikoanalysen; kapitel 5, vil Musikhuset blive brugt som case i forhold til de evakueringstunge objekter, idet Musikhuset har en særlig bygningsmæssige indretning samt en meget høj personbelastning. Klimaændringer Det er internationalt anerkendt, at klimaforandringer har resulteret i øget nedbør og forhøjet vandstand. Det resulterer i hyppigere stormfloder og perioder med oversvømmelser. En generel havvandsstigning forventes udover de umiddelbare kystnære arealer også at medføre en stigning i grundvandsniveauet, således at beboere i lavtliggende områder inde i landet vil opleve at jorden bliver vådere. Øget nedbør vil derfor oftere kunne resultere i situationer, hvor kældre med mere oversvømmes. Der har været flere episoder i Aarhus med oversvømmelse de senere år, blandt andet november 2006, hvor vandstanden i havnen nåede 1,68 m over normalt niveau. Nedbørsrige vintre med efterfølgende hurtigt tøbrud vil også resultere i problemer, således som det skete i marts 2007, hvor Aarhus Brandvæsen måtte rekvirere al lænsepumpekapacitet fra Beredskabsstyrelsens centre i Herning, Næstved, Haderslev og Thisted for at pumpe vand fra Egåen og ud i Aarhus Bugt. Seneste eksempel er skybruddet i august 2012, hvor dele af Lystrup blev oversvømmet.

30 Foruden oversvømmede kældre kan man forestille sig en række potentielle risici som følge af kraftig oversvømmelse 20. Det kunne eksempelvis være: Potentielt farlige situationer, hvis personer må kæmpe sig igennem dybt vand eller klatre op på installationer Svækket fremkommelighed på veje og skinner, hvilket kan vanskeliggøre kørsel for udrykningskøretøjer, kan øge faren for personskader pga. flere trafikuheld, kan forstyrre tog- og busdriften osv. Problemer med opskudte kloakdæksler Kan true elektricitet, telefonnet, mobilmaster og IT. Sygdomsrisici som følge af kloakvand/spildevand Kulturarv Kulturstyrelsens fredningsliste for Aarhus Kommune omfatter 59 adresser. Listen omfatter alt fra bevaringsværdige bygninger og institutioner i centrum af byen til Avlsgårde placeret på landet. Marselisborg Slot og Den Gamle By i Aarhus er måske de mest kendte eksempler. På trods af en status som fredningsobjekt er det langt fra dem alle, der er interessante i forhold til en risikoanalyse, da der ikke er særlige forhold, der gør, at de skulle være mere udsatte end andre bygninger. Bygningernes særlige karakter og samfundsmæssige historiske værdi betyder dog, at de som kategori skal medtages i denne risikoidentifikation. 20 Risici ved stormflod og skybrud i Danmark er nøje beskrevet i Beredskabsstyrelsens Nationale Risikobillede 2013:

31 Del 2: Nye opgaver for beredskabet Frigørelse af fastklemte Ansvaret for sværere frigørelsesopgaver i forbindelse med færdselsuheld blev fra 1. juni 2008 entydigt placeret hos kommunerne. Tidligere havde kommuner og det præhospitale område under de daværende amter delt ansvaret for frigørelsen. Der er desuden kommet nye biltyper på markedet såsom hybridbiler, elbiler og lignende, som stiller nye udfordringer på frigørelsesområdet. Endvidere er frigørelse fra industrimaskiner en del af brandvæsenets ansvarsområde. Tabel 14: Antal redningsopgaver i forbindelse trafikuheld Redning i forbindelse med trafikuheld (Antal) Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne Beredskabsstyrelsen udsendte 12. juli 2010 et notat vedr. ansvarsplaceringen for redningsopgaver i søer, moser, åer og havne. I følge notatet påhviler det kommunerne inden for rammerne af den risikobaserede dimensionering at varetage redningsopgaver i søer, moser, åer og havne. Siden 2004 har der været et dykker- og bådberedskab i Aarhus Kommune. Dykkerberedskabet er i brug cirka 15 gange årligt, samt ved større planlagte opgaver som eksempelvis Tall Ships Races. Del 3: Fremtidige udfordringer Aarhus Ø Aarhus Kommune får i de kommende år en nyanlagt bydel på havnefronten. Færdigudbygget forventes Aarhus Ø at rumme op til etagekvadratmeter med plads til cirka beboere og cirka arbejdspladser. Dermed er Aarhus Ø, både hvad angår volumen og vision, blandt Europas største havnefront-projekter. Byggeriet vil endvidere blive præget af et stort antal kanaler, som skaber en række øer med boligbebyggelse, rekreative områder, forretninger og institutioner. Den nære kontakt til vandet i havnen sammenholdt med den stærkt øgede menneskemængde kan forventes at medføre øget risiko for drukneulykker i området, ligesom det må påregnes, at det generelle antal af hændelser i bydelen vil stige.

32 Marselisborgtunnelen Der er planlagt en tunnel under Marselisborg Boulevard med henblik på at skabe en direkte vejforbindelse mellem motorvejen og erhvervshavnen, sikre bedre fremkommelighed på Marselis Boulevard og flytte den tunge trafik til havnen under jorden, hvorved miljøkonsekvenserne (støj og luftforurening) bedre vil kunne styres. Marselistunnelen er endnu ikke vedtaget i endelig udformning af byrådet, og forventes tidligst færdig i Når tunnelen bliver en realitet, vil det skabe behov for tilpasning af beredskabet i forhold til indsats under jorden blandt andet overfor transport af farligt gods. Komplekse og høje bygninger Der er i kommunen planlagt flere byggerier som alene ved deres kompleksitet udfordrer beredskabet. Dette gælder blandt andet Multimediehuset og Navitas i forbindelse med det nye havnebyggeri. Også en øget fokus i kommunen på opførelse af bygninger af usædvanlig højde er værd at bemærke. Dette gælder blandt andet Skejby højhus på 115 m, højhuse på Viborgvej på 100 m og Lighthouse-projektet på Aarhus Havn, hvor en 142 m høj bygning planlægges opført på en del af De Bynære Havnearealer. Lighthouse-bygningen vil blive den højeste i Danmark, og der vil blandt andet placeres en restaurant på toppen (høj koncentration af personer uden daglig færdsel i bygningen). Bygningerne vil i takt med virkeliggørelsen skabe udfordringer for beredskabet. I første omgang for behandlingen af byggesagerne idet sagsgangen er længerevarende og mere kompleks. Ydermere er disse bygninger ofte underlagt funktionsbaserede brandkrav. Brandsyn vil derfor ofte være mere ressourcekrævende end ved ordinære bygninger af samme størrelse. Bygningerne efterlader endvidere mulighed for alternative anvendelser til midlertidige arrangementer, som ligeledes vil trække på Brandvæsnets ressourcer i godkendelsesprocedurerne for disse. Senere vil bygningernes særlige konstruktioner få betydning for Brandvæsnets planlægning og organisering af det operative beredskab samt for mandskabets uddannelse. Lisbjerg Som beskrevet i kapitel 2: Kommunens Profil er Lisbjerg udvalgt til at være det næste område for byudvikling i Aarhus. I kommuneplan 2009 fremgår det, at bydelen skal kunne rumme op til indbyggere. En tilvækst i antallet af indbyggere, giver statistisk set også et øget antal udrykninger. Derfor er det væsentligt at inddrage en forventet tilvækst af borgere i kommunen i risikoanalysen. Lisbjerg som eksempel på befolkningstilvækst i kommunen vil blive behandlet nærmere i kapitel 5 del 2.

33 Kapitel 5: Risikoanalyse Indledning I forrige kapitel blev de væsentligste nuværende og fremtidige risici for kommunen identificeret og beskrevet. Formålet med kapitel 5 er en nærmere analyse de væsentligste risici. Kapitlet deles i to selvstændige afsnit. På baggrund af risikoidentifikationen i kapitel 4, del 1, analyseres i første omgang en række risikoobjekter, der vurderes som repræsentative inden for et beredskabsmæssigt tema, eller som udgør et selvstændigt risikoobjekt. Det er med henblik på at synliggøre hvilke kapaciteter der er nødvendige for at begrænse skadens udvikling og omfang. Del 2 vil på tilsvarende vis være en kapacitetsanalyse på baggrund af de forventelige risici, som de planlagte anlægsprojekter vurderes at udgøre. Del 1: Risikoanalyse af særlige objekter Aarhus Oliehavn eksempel på risikovirksomheder Der er flere årsager til, at Oliehavnen i Aarhus er udvalgt som et selvstændigt risikoobjekt. Dels er oplaget i Aarhus Oliehavn af en sådan størrelse, at det selvstændigt må vurderes at udgøre et risikomoment i kommunen. Dels er der, som beskrevet i foregående kapitel, påbegyndt en bymæssig udbygning af havnearealerne, der betyder, at både beboelse, kontorbygninger og institutioner bliver en del af havnemiljøet. Det vil skabe langt mere aktivitet på havnen end tidligere. Desuden viste analyser fra 2009, at de eksisterende faste vandforsynings- og slukningsinstallationer på havnen ikke var tilstrækkelige, hvilket er baggrunden for, at beredskabet på Aarhus Oliehavn sidenhen er blevet udbygget, så det lever op til internationale NFPA 21 standarder. 22 Risikoanalysen af Aarhus Oliehavn er opbygget ud fra følgende punkter: Beskrivelse af Aarhus Oliehavn Sammenhængen med Det Bynære Havnemiljø Konsekvenser af et uheld Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsats på Aarhus Oliehavn taktiske procedure Indsatstaktik Konklusion 21 National Fire Protection Association 22 Baggrunden for udbygningen af havneberedskabet og tilhørende kapacitetsanalyser indgår som bilag 03: Operativ analyse af Oliehavnen, 2009.

34 Kort beskrivelse af Aarhus Oliehavn Aarhus Oliehavn består af cirka 90 tanke indeholdende benzin, diesel, gasolie og andre olieprodukter. De maksimale tilladelige mængder fremgår af nedenstående tabel: Tabel 15: Oversigt over det samlede oplag på Aarhus Oliehavn på Aarhus Havn Samtank Indhold i liter Gasolie Benzin Diesel Kuwait Benzin Petroleum Gasolie Nordalim Methanol Methano SBS Ethanol Hexan Diverse syre, lud, mv.? En nærmere beskrivelse af risikovirksomhederne på Aarhus Havn fremgår af bilag 04. Sammenhængen med Det Bynære Havnemiljø Det er tidligere beskrevet i denne rapport, hvordan der i øjeblikket bliver bygget en helt ny bydel kaldet Aarhus Ø på De Bynære Havnearealer. Færdigudbygget vil De Bynære Havnearealer som sagt have plads til cirka beboere og arbejdspladser. I forhold til Aarhus Oliehavn er dette naturligvis interessant på grund af den korte afstand mellem Aarhus Oliehavn og det nye byggeri. Oliehavnens placering i forhold til det planlagte byggeri på havnearealerne er forsøgt illustreret i figur 6.

35 Figur 6: Aarhus Oliehavns placering i forhold til De Bynære Havnearealer 1) Aarhus Oliehavn, 2) Urban Mediaspace, 3) Navitas, 4) Bestseller Domicil, 5) Bydelen Aarhus Ø Konsekvenser af et uheld på Aarhus Oliehavn Konsekvenserne af en fuldt udviklet brand på Oliehavnen vil være meget voldsomme, særligt hvis varmepåvirkningen fra brand i en tank skulle skabe en dominoeffekt og antænde indholdet i de omkringliggende tanke. 23 Der findes ikke danske eksempler på ulykker i brandstofoplag i større skala. Derfor kan konsekvenserne af en ulykke på Oliehavnen i Aarhus bedst vurderes ud fra de erfaringer, der blev gjort i forbindelse med ulykken i olieoplaget Buncefield i England, december På daværende tidspunkt var oplaget af benzin ca m 3. Til sammenligning er det maksimale oplag af benzin og lignende produkter på Aarhus Havn ca m 3 benzin plus ca m 3 gasolie/diesel. I Buncefield blev alle folk indenfor en radius på 800 meter fra ulykken evakueret, vinduesglas indenfor en radius på 2000 meter blev ødelagt, og der blev observeret mindre skader op til 18 km. fra ulykkesstedet. En efterfølgende rapport (The final report of the Major Incident Investigation Board) fastslog, at hændelsen blandt andet medførte, at: 23 I denne sammenhæng tales der om dominoeffekt når et uheld breder sig og medfører et følgeuheld, som forværrer følgerne af det oprindelige uheld.

36 43 personer fik mindre kvæstelser 2000 personer måtte evakueres Bygninger i en radius på op til 8 km blev beskadiget Flere veje i nærheden af ulykkesområdet måtte afspærres i flere måneder efter hændelsen Lokale virksomheder opgjorde efterfølgende tab på op til ca. 70 mio. pund som følge af hændelsen Det værst tænkelige uheld på Aarhus Oliehavn skønnes ud fra oplagsmængderne at kunne få samme opfang som ulykken i Buncefield. Det betyder, at store dele af Aarhus midtby og De Bynære Havnearealer kan blive påvirket, hvis katastrofen opstår. Et sådant uheld vil således potentielt få konsekvenser for flere personer og bygninger end uheldet i Buncefield. Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Der er en række forhold såvel forebyggende som afhjælpende, der gør, at sandsynligheden for en ulykke af det omfang, der skete i Buncefield vurderes at være lav. Olievirksomhederne på havnen er, på grund af deres store oplag af brandfarlige stoffer, reguleret ved risikobekendtgørelsen der betyder, at de gennemgår særlige sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at forebygge større uheld med de oplagte stoffer og med henblik på at formindske følgerne af et uheld, som alligevel måtte opstå. Konkret betyder det, at virksomhederne skal udarbejde dokumentation for, hvordan de agter at forebygge uheld. Dokumentationen består i første omgang af en anmeldelse, der blandt andet skal indeholde følgende oplysninger: tilstrækkelige oplysninger til identifikation af de pågældende farlige stoffer eller kategori af farlige stoffer, om det eller de farlige stoffers mængde og fysiske tilstand, om aktivitet eller påtænkt aktivitet på virksomheden eller på lageret om forhold ved virksomhedens nærmeste omgivelser, der kan forårsage et større uheld eller forværre følgerne heraf. Virksomhederne skal endvidere udarbejde en plan for, hvordan de vil imødegå et større uheld. Kravene til detaljer i denne plan afhænger af størrelsen af det oplag, der gør virksomhederne til risikovirksomheder.

37 Planen skal forhåndsgodkendes af risikomyndighederne. Det er beredskabsmæssigt ikke uproblematisk, når man ønsker at ændre anvendelsen af arealer, der ligger tæt på virksomheder med en miljøbelastende produktion og/eller risiko for brand, eksplosion eller giftudslip. Dette gælder også for planlægningen af Det Bynære Havnemiljø på Aarhus Havn. Derfor er der mellem Natur og Miljø, Aarhus Brandvæsen og Miljøcenter Aarhus indgået aftale om et tættere samarbejde omkring de sikkerhedsmæssige spørgsmål på havnens 8 risikovirksomheder. Dette arbejde omfatter klarificering af risici og påvirkningen af omgivelserne ved uheld, samt tiltag til forebyggelse af uheld. I forbindelse hermed er der nedsat en tværgående styregruppe med sigte på en nærmere belysning af samspillet mellem by, havn og risikovirksomheder på Aarhus Havn. Det store fokus på forebyggelse betyder, at sandsynligheden for en ulykke på Aarhus Oliehavn minimeres. Alligevel kan tekniske uheld som det, der var årsag til branden i Buncefield, ikke elimineres fuldstændig gennem forebyggelse. 24 Det skal her bemærkes, at Buncefield også var reguleret ved en risikobekendtgørelse tilsvarende den danske, hvilket skal minde om, at usandsynlige større hændelser kan ske på trods af omfattende forebyggelse. Forebyggelse på Aarhus Oliehavn skal derfor til enhver tid gå hånd i hånd med et robust operativt beredskab. Der er derfor to stationære slukningscentraler på Aarhus Oliehavn, således at der øjeblikkeligt kan påbegyndes en slukningsindsats. Slukningscentralerne består af et pumpeanlæg med henholdsvis skumslukningsanlæg og kølevandssystem tilsluttet. Hele det stationære slukningssystem gennemgår i disse år en renovering, der blandt andet omfatter en opgradering af vandforsyningen på Oliehavnen. Kapaciteten af de stationære slukningscentraler og brandvæsnets operative havneberedskab (nærmere beskrevet i næste afsnit) betyder, at der meget hurtigt vil blive sat massivt ind over for et uheld på Aarhus Oliehavn. Derfor vil sandsynligheden for, at små uheld udvikler sig til en større ulykke, være meget lille. 24 De automatiske sikkerhedssystemer på tank 912, der skulle lukke for tilførselen af brandstof for at forhindre overfyldning af tanken, svigtede. Konsekvensen blev at der løb brandstof ud over siderne på tanken, hvilket skabte en antændelig blanding af brandstofdampe og luft. The Buncefield Incident 11 December 2005: The final report of the Major Incident Investigation Board, 2008

38 Indsats på Aarhus Oliehavn taktiske procedure Ved melding om brand i tank eller tankgård på Aarhus Oliehavn afsendes og tilkaldes som standard følgende enheder fra Aarhus Brandvæsen: Tabel 16: Standardudrykning ved melding om brand på Aarhus Oliehavn Styrke Køretøjer Hovedbrandstationen, Ny Munkegade, Indsatsledervogn 1 fast styrke Autosprøjte 1 (M1) Tankvogn 1 (T1) Containertrækker 1 (C1) Station Trindsøvej Autosprøjte 2 (M2) Stigevogn 2 (S2) Tankvogn 2 (T2) Hovedbrandstationen, Ny Munkegade, Standby bemanding af: Deltid Autosprøjte 4 (M4) Tankvogn 4 (T4) Stigevogn 1 (S1) Redningsvogn 1 (R1) Indsatsleder Odder Indsatsledervogn 2 Endvidere anvendes følgende materiel fra Havnestationen: Tabel 17: Materieloversigt for havneberedskabet Havneberedskabet SPT 1 Specialtender SPT 2 Specialtender P1 Vandforsyningspumpe P2 Vandforsyningspumpe P3 Vandforsyningspumpe VK1 Mobil vandkanon VK2 Mobil vandkanon VK3 Mobil vandkanon C3 Containertrækker, lastvogn 2 stk. Skumlad For risikovirksomhederne på Aarhus Oliehavn har Aarhus Brandvæsen i samarbejde med Østjyllands Politi, udarbejdet eksterne beredskabsplaner, der nærmere definerer, hvilke operative forholdsordre der iværksættes i forhold til den pågældende virksomhed, samt hvilke eksterne ressourcer (eksempelvis Beredskabsstyrelsen), som skal tilkaldes i tilfælde af at beredskabsplanerne aktiveres.

39 Indsatstaktik Overordnet er indsatstaktikken ved brand på Aarhus Oliehavn bygget op som følgende: 1. Forsøg på slukning i. Aktivering af faste installationer ii. Anvendelse af specialtendere 2. Etablering af køling (ønskes effektiv indenfor 30 minutter) i. Køling med specialtendere ii. Pumpeopgave iii. Etablering af vandforsyning til specialtendere iv. Opstilling af vandkanon (med vandforsyning fra HVP-pumpe) 3. Tilvejebringelse af ressourcer i. Fremføring af skumvæske 4. Endelig slukning Når køling er tilvejebragt forventes branden under kontrol (ingen risiko for brandspredning). Udgangspunktet er, at HL/M1 (holdleder, Hovedbrandstationen) er holdleder for opgaver med relation til kølings- og slukningsindsatsen, mens HL/M2 (holdleder, Trindsøvej) er holdleder på opgaver med relation til vandforsyningsindsatsen. En detaljeret indsatsplan for Aarhus Oliehavn er vedlagt i bilag For alle dele af Oliehavnen er der udarbejdet indsatstaktiske kort, der grafisk viser placeringen af køretøjer og aggregater, samt anviser en specifik kølings- sluknings og vandforsyningsplan 26. Konklusion Der ligger et grundigt analysearbejde bag havneberedskabet i dets nuværende form. Den operative kapacitet er afstemt i forhold til, hvad internationale standarder foreskriver, samt hvad erfaringer fra skarpe hændelser viser er nødvendigt, for at kunne håndtere brande i tankoplag af den størrelse, der findes på Havnen i Aarhus. Udarbejdelsen af indsatstaktikken er ligeledes baseret på internationale erfaringer, hvilket er det bedste mulige grundlag for at kunne vurdere beredskabet i tilfælde af en hændelse, man i Danmark ikke har erfaringer med. Endelig er der et tæt myndighedssamarbejde omkring sikkerheden på havnen. I kapitel 9: Uddannelse og træning, beskrives endvidere, hvilken specialuddannelse brandfolkene gennemgår for at kunne håndtere en hændelse på Aarhus Oliehavn. 25 Den nuværende indsatsplan er under revision fra Aarhus Brandvæsen 26 Se bilag 06

40 Musikhuset Aarhus eksempel på evakueringstungt objekt Musikhuset er som beskrevet tidligere udvalgt til risikoanalysen som repræsentant for kategorien evakueringstunge objekter. For det første er personbelastningen i bygningerne høj, og for det andet kan det ikke forventes, at de besøgende er bekendt med lokaliteten. Bygningen er samtidig kendetegnet ved at dække store arealer med komplekse adgangsforhold. Brandvæsnets kapacitet i forhold til at kunne håndtere evakueringen af Musikhuset ved en brand er begrænset, da der i værste tilfælde er tale om en samlet personbelastning på op til personer. I tilfælde af brand vil evakueringen derfor i høj grad være betinget af de brandtekniske installationer såsom ABA anlæg og varslingsanlæg med talt besked, samt personalets instrukser. Brandvæsnets opgave i forhold til en evakueringssituation af Musikhuset vil derfor primært være redning af personer, der ikke ved egen hjælp kan forlade bygningen, opfølgende eftersøgning og brandslukning. Risikoanalysen for Musikhuset er opbygget ud fra følgende overskrifter: Beskrivelse af Musikhuset Konsekvenser af en brand Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsatstaktik Konklusion Beskrivelse Musikhuset Aarhus blev indviet i 1982, og er efterfølgende blevet udvidet med en tilbygning i I 2011 gennemførte Musikhuset i alt ca kulturarrangementer, og blev besøgt af over en halv million mennesker. Hvis der er arrangementer i alle dele af huset samtidig, vil personbelastningen være cirka personer. Musikhuset har et samlet areal på i alt ca m 2, fordelt på m 2 i det eksisterende Musikhus fra 1982 og m 2 i tilbygningen, hvilket gør det til Nordens største kulturhus. Der er i alt 500 rum. Under Musikhuset findes en parkeringskælder med cirka 90 p-pladser.

41 Udover Musikhuset Aarhus findes der følgende institutioner og virksomheder i bygningerne: Aarhus Symfoniorkester Den Jyske Opera Det Jyske Musikkonservatorium Filuren (børneteater) Johan R (restaurant og café) I alt har omkring 350 medarbejdere deres daglige gang i huset. Musikhuset indeholder i alt seks sale og to scener i henholdsvis Caféen og Foyeren. Disse er kortfattet beskrevet nedenfor: Store sal Der er pladser inklusiv 96 stole i orkestergraven. Store Sal danner ramme om alle former for forestillinger fra klassiske balletter og opera til rytmisk koncerter, musicals og store udenlandske gæstespil. Salen er opbygget som et auditorium, hvorfor den også er velegnet til aktionærmøder, foredrag, generalforsamlinger og andre store firmaarrangementer. Symfonisk Sal Salen er cirka 25 meter høj, og har to balkon-afsnit foruden sidebalkonerne. Der er pladser i Symfonisk Sal. Dertil kommer 100 korpladser. Rytmisk sal Rytmisk sal danner rammen om koncerter, stand-up, dans og teater. Salen kan rumme op til stående koncertgæster Lille Sal Salen er en del af det oprindelige Musikhus og anvendes til små teaterproduktioner, rytmiske koncerter, foredrag, møder og konferencer. Desuden bliver Lille Sal også brugt som Musikhusets Biograf. Der er 319 pladser. Kammermusiksalen Der er plads til omkring 100 gæster i salen, der ud over kammermusik bruges til erhvervsarrangementer, foredrag, koncertoptakter og receptioner.

42 Falken og Lokale 222 Musikhusets to mindste sale. De bruges primært til undervisning af Det Jyske Musikkonservatorium. Der er plads til 35 tilhørere i salene. Musikhusets Foyer Musikhusets Foyer har et samlet areal på omkring m 2. Den bruges også til koncerter, shows, erhvervsarrangementer og udstillinger. Til koncerter er der plads til stående koncertgæster. Indretning Den oprindelige del af Musikhuset består af en høj foyer med glasfacader til 3 sider. Foyeren danner ankomst og pauserum for de bagvedliggende koncertsale (Store og Lille Sal). Tilbygningen fra 2007 er forbundet med det gamle Musikhus via en bred gang kaldet Strøget, og rummer blandt andet Symfoniks Sal, Rytmisk Sal og Kammermusiksalen. Tilbygningen er på 6 etager inklusiv parkeringskælderen. Konsekvenser af en brand Det vil være en stor udfordring, hvis der skulle opstå en situation, hvor samtlige personer i Musikhuset skulle evakueres. Dog er den brandtekniske dimensionering, i form af varslingsanlæg med videre, sammen med de interne evakueringsinstrukser så gode, at flere øvelser samt blinde alarmer har vist, at Musikhuset er tæt på at være rømmet, når Aarhus Brandvæsen er fremme. Den største udfordring i forhold til en brand i Musikhuset, vil for Aarhus Brandvæsen derfor være en eventuel evakuering personer fra de 40 øvelokaler på mellem 3 og 6 m 2, der befinder sig i Musikhusets tilbygning. Øvelokalerne bruges primært af de studerede ved Aarhus Musikkonservatorium, som kan booke lokalerne døgnet rundt. De 40 øvelokaler er udført som isolerede brandceller, men uden redningsåbninger i form af vinduer eller døre. Hvis gangarealerne ud for øvelokalerne er stærkt røgfyldte, kan der derfor opstå en situation, hvor personerne i øvelokalerne ikke kan komme ud ved egen hjælp. Brandvæsnets opgave vil i en sådan situation bestå i at indsætte røgdykkere til at redde personerne ud. Dette arbejde kan blive res-

43 sourcekrævende, hvis mange af øvelokalerne er i brug samtidig. Det nedenstående udsnit af tilbygningens brandplan viser eksempler på de omtalte øvelokaler. Figur 7: Udsnit fra Musikhusets brandplan Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Som alle andre steder hvor mange mennesker samles, og hvor der er stor aktivitet, er risikoen for, at der skulle opstå brand tilstede. Der er dog en række forebyggende foranstaltninger i form af brandtekniske løsninger og beredskabsplaner, der gør, at sandsynligheden for at en brand vil udvikle sig eller at personer kommer til skade, er meget lille. Aktiviteterne og det tilladte antal af gæster i koncertsalene, foyeren samt kantinen betyder, at bygningen i henhold til bygningsreglementet 2010, falder ind under anvendelseskategori 3 (forsamlingslokaler), og dermed også: Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker De driftsmæssige forskrifter indeholder blandt andet regler om instruktion af personale, ordensregler, flugtveje, brandslukningsmateriel, branddøre, flugtvejsbelysning, varslingsanlæg og el-sikkerhedsattest. Alt sammen brandtekniske foranstaltninger, som Musikhuset lever op til. Samtidig er der udarbejdet en driftsog vedligeholdelsesplan, der sikrer, at byggeriet i hele dets levetid, lever op til de i brandsikringsbeskrivel-

44 sen beskrevne funktionskrav og driftsmæssige pålæg. Det som udmærker Musikhuset, er den store personbelastning i bygningerne. Derfor er bygningen inddelt i 11 evakueringszoner således, at en evakuering kan ske kontrolleret i henhold til en prioriteret og sektionsinddelt varslingsrutine. Endvidere er der på baggrund af en række undersøgte brandscenarier for alle dele af Musikhuset lavet beregninger, der sammenholder tiden fra der opstår kritiske forhold med den tid, det tager før de enkelte evakueringszoner er rømmet. Dimensioneringen af aktive og passive brandtekniske foranstaltninger er tilpasset disse beregninger således, at der ikke er områder i Musikhuset, hvor en evakuering ikke kan nå at blive foretaget, før der opstår kritiske forhold. I Brandvæsnets optik udgør de 40 øvelokaler den største udfordring, da det er en ressourcemæssig tung opgave at sende røgdykkere ind til hvert lokale. For at lette dette arbejde er alle lokaler derfor udstyret med en trykalarm, der går direkte til ABA centralen, hvorved Aarhus Brandvæsen kan se, at der er indespærrede personer i det pågældende lokale. Desuden er der nederst på alle døre sat et flouriserende skilt med rumnummer, hvilket vil lette røgdykkernes mulighed for at lokalisere det rigtige lokale i et røgfyldt miljø. Indsatstaktik På baggrund af den store personbelastning i huset samt det, at der kan opstå en situation, hvor en evakuering af øvelokalerne er afhængig af, at der indsættes røgdykkere, er det standardprocedurer, at både den faste styrke fra Hovedbrandstationen og station Trindsøvej tilkaldes ved udkald til Musikhuset. Erfaringer har vist, at begge slukningstog vil være på adressen inden for 5 minutter. Der er på forhånd udpeget en opmarch for Aarhus Brandvæsen, således at styrkerne efter nærmere ordre kan sendes til enten den gamle del af Musikhuset eller tilbygningen. Herfra vil indsatslederen på baggrund af informationer fra ABA anlægget kunne indsætte styrkerne til det detekterede område. Konklusion Samlet set betragtes sikkerheden i Musikhuset som god. Sandsynligheden for at der skulle opstå en situation, hvor mange mennesker ikke er i stand til at forlade bygningerne ved egen hjælp, er derfor lille. Den største udfordring er de cirka 40 øvelokaler, hvor der ikke er redningsåbninger. For at øge sikkerheden er der som beskrevet iværksat en række brandtekniske foranstaltninger, der samlet set øger mulighederne for personredning væsentligt. Med to slukningstog på stedet inden for 5 minutter er sandsynligheden for, at der når at opstå kritiske forhold på gangarealerne omkring øvelokalerne dog begrænset.

45 Studstrupværket eksempel på håndtering af kemikalieuheld Som beskrevet i kapitel 4 risikoidentifikation, er Studstrupværket på grund af dets oplag af ammoniak, udvalgt til risikoanalysen som repræsentant for kategorien kemikalieuheld. Brandvæsnets kapacitet i forhold til at kunne håndtere et større uheld med ammoniak, bliver derved også en redegørelse for, hvordan og med hvilke ressourcer Brandvæsenet ville kunne håndtere andre kemikalieuheld i kommunen. Afsnittet er bygget op over samme skabelon som det foregående: Beskrivelse af Skrudstrupværket Konsekvenser af et uheld Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsats ved et ammoniakuheld taktiske procedure Indsatstaktik Konklusion Beskrivelse af Studstrupværket Værket udgør, som beskrevet i kapitel 4, ikke som kraftværk en særlig risiko. Men værket ønskede i 2005 at eftermontere et røgrensningsanlæg for at mindske forurening. Et anlæg med en række udfordringer for beredskabet. Røgrensningsanlægget anvender ammoniak til processerne. På baggrund heraf har værket ændret status til en kolonne 2 virksomhed jf. Risikobekendtgørelsen. Værket blev sikkerhedsgodkendt i Nærmere bestemt drejer det sig om et ammoniaklager med en samlet kapacitet svarende til ca. 2 x 24 tons. Ammoniakken bliver tilført Studstrupværket ved landevejstransport. Lagerarrangementet er derfor opbygget med en omladestation, hvor tryksat ammoniak transporteret i tankvogne omlades til tankanlægget. Omladningen foregår ved, at tankvognen tilkobles til det stationære anlæg via slanger. Konsekvenser af et uheld Ammoniak er en giftig og ætsende gasart. Under transport opbevares ammoniak under tryk i væskeform. Ved et uheld hvor ammoniak i væskeform løber ud, vil der ske en afdampning, hvorefter en gassky vil sprede sig med vinden. Sikkerhedsafstanden vil i et sådant tilfælde være mindst 300 meter, og op til 900 meter i vindretningen. 27 Ammoniakdampe kan, afhængigt af koncentrationen, virke ætsende på hud og slimhinder samt påvirke de øvre luftveje. Koncentrationen opgøres i ppm 28, og nedenstående er en oversigt over koncentrationernes farlighed: 27 jf. indsatskort for kemikalieuheld 28 Parts per million svarende til dele per million. Brugt til angivelse af antal cm 3 stof per m 3 luft.

46 Udsættelse for 100 ppm i nogle minutter: Irritation af øjne og næse. Udsættelse for 700 ppm: Irritation og kvælningsfornemmelse. Udsættelse for ppm: Lungeødem. Eventuelt vejrtrækningsstop. Udsættelse for ppm: Dødeligt. Det umiddelbare farlige niveau i luft for liv og helbred er 300 ppm, som angiver den maksimale luftkoncentration, som man kan flygte fra inden for 30 minutter uden åndedrætsbeskyttelse og uden, at der opstår flugtforhindrende symptomer (fx alvorlig øjenirritation) eller varige mén. 29 Lugtgrænsen for ammoniak er 3 53 ppm, hvilket betyder, at erkendelsen af ammoniak i luften indtræder længe før koncentrationen har helbredsmæssig betydning. Dette vil givetvis nedsætte konsekvenserne af en hændelse, da mange naturligt vil søge væk eller inden døre. I forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af Studstrupværkets røgrensningsanlæg er der udarbejdet en række konsekvensanalyser ved forskellige former for uheld. "Worst case" scenariet under normal drift er, at en tankbil under omladning ruller henholdsvis kører væk før frakobling, hvormed en slange dermed overrives. Skulle uheldet være ude, viser beregninger, at det maksimale ammoniakudslip vil være på 1123 kg. Modeller for fordampning og spredning af dråber og gas viser i dette tilfælde, at spredningen af ammoniak op til en koncentration på 300 ppm vil blive cirka 480 meter. Ammoniakken vil da kun forefindes i en højde på over 75 meter. De 480 meter svarer til afstanden fra ammoniaklageret til nærmeste nabo i Studstrup by. På den baggrund vurderes det, at konsekvenserne af et uheld inden for Studstrupværket ikke vil være til direkte fare for personer uden for værket, men primært vil berøre de ansatte på værket. Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Brandvæsenet har i processen omkring anlæggelsen af røgrensningsanlægget stillet krav om, at oplaget af ammoniak ikke måtte medføre uhåndterbare konsekvenser. Det har resulteret i en række fysiske tiltag på stedet; blandt andet placering af ammoniakken i underjordiske tanke under betondække samt alarmeringssystemer, der reagerer på ammoniakkoncentrationen og automatisk lukker for tilførselen af ammoniak. Samtidig er Strudstrupværket omfattet af risikobekendgørelsen, hvilket betyder, at der er udarbejdet et internt sikkerhedsdokument for selve røgrensningsanlægget, der grundigt redegør for interne sikkerhedsprocedurer vedrørende opbevaring, tilkobling, omladning, samt forholdsordre i tilfælde af uheld. Der er i dette 29 Kemikalieberedskabet.dk, UN nr Ammoniak.

47 sikkerhedsarbejde ligeledes indarbejdet en lang række forebyggende tiltag og procedurer for at eliminere menneskelige fejl ved håndteringen af anlægget. Aarhus Brandvæsen har sammen med Miljøcenter Aarhus, Østjyllands Politi og Arbejdstilsynet gennemgået og vurderet sikkerhedsdokumentet. Det vurderes, at Studstrupværket opfylder kravene til dette. Værket har således afdækket mulige farekilder og foretaget en grundig vurdering af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, så et evt. uheld på røgrensningsanlægget ikke udvikler sig, så det medfører fare for personer udenfor virksomheden. På den baggrund vurderes det, at sandsynligheden for et uheld på selve værket er minimal. Risikoen for uheld med ammoniak; om end den er meget lille, består derimod i, at der sker uheld i forbindelse med omladning eller transport til og fra værket. Ammoniak transporteres på tankvogne med en kapacitet på op til 21 ton. Tankene er ikke opdelt, som vi kender det fra eksempelvis benzintransporter, hvorfor der i værst tænkelige tilfælde kan forekomme udslip på 21 ton ammoniak i forbindelse med et uheld. Tankene er opbygget med en godstykkelse på 13 mm, hvorfor sandsynligheden for et sådant uheld må vurderes til at være meget lille. Give Vognmandsforretning, der kører alle ammoniaktransporter i Danmark oplyser, at tankene er stærke nok til, at en væltet tankvogn kan rejses, før den eventuelt skal omlades. Firmaet stiller sig i øvrigt til disposition ved omlastningsopgaver i forbindelse med uheld ved ammoniaktransporter. Indsats ved et ammoniakuheld taktiske procedure I forbindelse med godkendelsen af ammoniakoplaget på Studstrupværket har Aarhus Brandvæsen fået bevilling til at opgradere beredskabet i form af uddannelse og materiel. Dette med henblik på at kunne afbøde konsekvenserne af et ammoniakspild i forbindelse med transportuheld og omladning fra køretøj til ammoniakanlæg på Studstrupværket. En alarmmelding fra Studstrupværket kan tilgå Brandvæsnet via 112-alarmcentralen, fra en automatisk brandmelder eller direkte fra værkets overvågningssystem i røgrensningsanlægget, der sender alarm til Brandvæsnet, hvis koncentrationen af ammoniak overstiger 300 ppm i kontrolrummet.

48 På melding om ammoniakudslip afsendes og tilkaldes følgende styrker: Tabel 18: Standardudrykning ved melding om ammoniakuheld Styrke Køretøjer Hovedbrandstationen, Ny Munkegade, Indsatsledervogn 1 fast styrke Autosprøjte 1 (M1) Miljøcontainer (C1) Station Lystrup Autosprøjte 3 (M3) Tankvogn 3 (T3) Slangetender (SLT3) Indsatstaktik Indsatslederen tager kontakt til den på værket udpegede ressourceperson, der orienterer om situationen, herunder iværksat sikringsarbejde. Indsatslederen leder indsatsen ud fra følgende prioritering. 1) Redning af klasse 1 personer (personer som ikke selv kan forlade deres opholdssted, og som er i direkte fare) 2) Varsling (i samarbejde med indsatsleder Politi) 3) Nedvaskning af gassky med vandtåge 4) Impaktering af udstrømmende ammoniak for at udgå en spredning af ammoniak i gasform. 5) Stoppe udstrømningen 6) Opsamling og omladning af ammoniak Indsatslederen tager derudover hurtigst muligt kontakt til miljøvagten og kemikalieberedskabsvagten. Såfremt der er tale om uheld i forbindelse med transport uden for Studstrupværket, følges samme indsatstaktik. Konklusion Brandvæsnet har i samarbejde med de øvrige sikkerhedsmyndigheder og Studstrupværket gennemført en række tiltag og procedurer på det forebyggende område, der væsentligt har reduceret konsekvenserne af en ulykke i ammoniakoplaget. Der er samtidig klare aftaler og fastlagte procedurer for både aktivering af beredskabet og den afhjælpende indsats, hvis uheldet skulle være ude. Kapacitetsmæssigt er Brandvæsnet opgraderet, både hvad angår materiel og uddannelse til at kunne håndtere kemikalieuheld. Det uanset om det være sig i forbindelse med uheld på Studstrupværket, eller ved andre hændelser i kommunen. Bevillingen til opgraderingen var dog et engangsbeløb. Der er således ikke taget højde for vedligeholdelse af denne uddannelse, ligesom midler til uddannelse af nyt personel ikke indgår i de fremadrettede budgetter.

49 Højhuse Som beskrevet i forrige kapitel, er det kendetegnet for byudviklingen i Aarhus Kommune, at en stor del af de igangværende og planlagte byggerier er både komplekse og høje. I Aarhus er der pt. 56 bygninger, der kan karakteriseres som højhuse. Det kan være vanskeligt at behandle alle højhuse under ét, da deres alder, funktion, bygningsmæssige konstruktioner med videre adskiller sig fra hinanden, hvilket alt sammen har betydning for de udfordringer beredskabet vil møde i tilfælde af brand. Derfor er der i risikoanalysen ikke udvalgt et bestemt objekt som repræsentant for kategorien, men samlet en række generelle problemstillinger, som Aarhus Brandvæsen må forholde sig til. Risikoanalysen vedrørende højhuse er struktureret ud fra følgende overskrifter: Definition af højhuse samt beskrivelse af forholdene i Aarhus Tendenser i fremtidigt aarhusiansk højhusbyggeri Konsekvenser af brand i højhuse, herunder: Logistik Aerodynamik og vindforhold Vandydelser og tryktab Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Indsatstaktik Konklusion Definition og udfordringer Højhuse defineres i en beredskabssammenhæng ud fra bygningsreglementet som: En bygning, hvor gulv i øverste etage er beliggende mere end 22 m over terræn 30 Denne definition svarer cirka til en 7 etagers bygning. Dette er samtidig den maksimale aktionsradius for Aarhus Brandvæsens stigevogne, hvorved trapperne bliver eneste flugtvej. På de følgende sider er opstillet et repræsentativt udpluk af eksisterende højhuse i Aarhus: 30 Byggereglementet 2010: 5: Brandforhold. 5.2: Flugtveje jeg redningsforhold Stk. 8.

50 KPMG Huset Højde: 68,5 meter Etager: 17 Opført: 2004 Anvendelse: I de øverste etager er der lejligheder, herefter følger 10 etager med kontorlokaler, dernæst to etager, der indgår i Bruun's Galleri. Prismet Højde: 63 meter Etager: 18 Opført: 2001 Anvendelse: Kontor ARoS Højde: 43 meter Etager: 9 Opført: 2004 Anvendelse: Kunstmuseum

51 Højhus Langenæs Højde: 55 meter Etager: 17 Opført: 1971 Anvendelse: Beboelse med butikker på de nederste etager Statsbibliotekets bogtårn Højde: 44 meter Etager: 18, hvoraf 3 ligger under terræn som kælder Opført: 1963 Anvendelse: Bibliotek Comfort Hotel Atlantic Højde: 37 meter Etager: 9 Opført: 1961 Anvendelse: Hotel

52 Tendenser i fremtidigt aarhusiansk højhusbyggeri I kommunen planlægges flere højhuse samtidig med, at flere er under opførelse. Fælles træk for disse er, at de er mere komplekse i deres udformning. De vil samtidig være indrettet med flere brandtekniske installationer end hidtil. I enkelte af disse ses også en nyere tendens med blandet anvendelse. Tidligere var anvendelsen opdelt således, at det ofte enten var tiltænkt erhverv eller beboelse. Men fremadrettet ses oftere en blanding i samme blok og muligvis i samme opgang. De forskellige anvendelser givet et blandet risikobillede i forhold til, hvad der kan forventes, og dermed også hvilken udrykningssammensætning, der kan blive behov for. Stigende kompleksitet samt større antal brandtekniske installationer i højhuse stiller større krav til uddannelsen af indsatsmandskab, da der forventes kendskab til installationerne og deres virkemåde, herunder deres indvirkning på brandudviklingen. Det må ligeledes forventes, at den nødvendige bemanding ved indsats i højhuse skal forøges, da der afsættes mandskab til betjening af installationerne, som ikke kan deltage i brandslukningen. Eksempler på påbegyndt og fremtidigt højhusbyggeri i Aarhus Kommune kan ses nedenfor: Værkmestergade Etager: 23 Højde: 88 meter Opført: Påbegyndt, forventes færdigt 2014 Anvendelse: Hotel og kontor Separat trykpumpe til stigrør: Ja Brandmandselevator: Ja Sprinkleranlæg: Ja Overtryksventileret trapper: Ja Bestseller Etager: 48 meter Opført: Påbegyndt, forventes færdigt 2013 Anvendelse: Erhverv Brandmandselevator: Ja Sprinkleranlæg: Ja Overtryksventileret trappe: Ja

53 Navitas Højde: 34 meter Opført: Påbegyndt, forventes færdigt 2014 Anvendelse: Uddannelse Brandmandselevator: Ja Sprinkleranlæg: Ja Åhusene, Søren Frichs Vej Etager: 11 Højde: 35 meter Opført: Delvist opført, afsluttes 2014 Anvendelse: Beboelse Separat trykpumpe til stigrør: Nej Brandmandselevator: Ja Sprinkleranlæg: Nej Skejby Sygehus Etager: 7-10 Opført: Påbegyndt, forventes endeligt færdigt 2019 Anvendelse: Hospital, administration Hertil kommer, som beskrevet tidligere, en række planlagte højhusbyggerier særligt koncentreret omkring Aarhus Ø på De Bynære Havnearealer. Konsekvenser af brand i højhuse Brande i højhuse har potentiale til at blive nogle af de mest udfordrende opgaver, Aarhus Brandvæsen kan komme ud for. Det skyldes blandt andet, at brande i højhuse ofte når at udvikle sig i længere tid end andre brande, da der på grund af højden vil gå længere tid inden førsteindsatsen kan påbegyndes. Det er således ikke ualmindeligt, at der kan gå 15 til 20 minutter efter ankomsten af det første køretøj, før en egentlig

54 brandslukning kan begynde. 31 Konsekvenserne af den forsinkede førsteindsats kan være alvorlige. Internationale erfaringer har således vist, at det ved brande der overstiger 200 m 2 i udbredelse i højhuse med glasfacader næsten er uundgåeligt, at branden vil sprede sig til overliggende etager. Logistik De logistiske krav der opstår, når en brand skal bekæmpes langt oppe i en bygning, sammenholdt med den forsinkelse der sker, fra en beslutning bliver truffet til den bliver effektueret, har vist at indsatsledelsen taktisk er nødt til at være foran de faktiske behov. Samtidig viser erfaringer fra udlandet, at der ofte skal meget store ressourcer i form af mandskab og materiel til, for at bekæmpe brande i højhuse. Et eksempel er en brand på 22. etage i den 38. etage høje Meridian Bank bygning i Philadelphia den 23. februar, Branden endte med at vare 19 timer. I alt blev der indsat 51 autosprøjter, 15 drejestiger, 11 specialkøretøjer og over 300 brandfolk. Brand i højhuse kræver derfor en høj grad af koordinering mellem de indsatte enheder, hvilket stiller store krav til ledelsen på skadestedet. Aerodynamik og vindforhold Et af de forhold der vanskeliggør indsatsen mod brand i højden er vindforholdene. Effekten af vindstrømningerne forøges voldsomt, des højere man bevæger sig op i en bygning. Det der opleves som let vind ved grundplan, kan være kraftige vindpåvirkning i højden. Indflydelsen af naturlige luftdynamik, vindens bevægelse ud og ind af bygningen og den udvendige vindstyrke har ofte skabt ravage i højhusbrande. Et helt særligt fænomen er det undertryk, der kan opstå i højhuse. Internationale erfaringer fra højhusbrande har flere gange vist, at flammer, varme og røg nærmest bliver suget ud af den brændende etage og ledt direkte ned i trappeopgangene. Dette undertryk kan være så kraftigt, at det kan få vinduespartier til at bryde ind, således at den udvendige vindpåvirkning yderligere intensiverer branden. Det er effekter, som de færreste brandfolk er bekendte med. Det kan derfor være næsten umuligt at vurdere, hvordan branden vil opføre sig, og hvordan røg vil sprede sig i højhuse. 31 Fuldskalaforsøg fra Hotel Crowne Plaza i København har vist, at det gennemsnitligt tager 15 minutter fra mandskabet ankommer, til 1. røgdykkerhold er indsatsklar på 10 etage. Kilde: Undersøgelse af indsatstider i høje bygninger Projektopgave ved Master i Brandsikkerhed, DTU Byg 2011 Udarbejdet af Therese Schiang-Franck og Lise Kamstrup Røssel

55 Vandydelser og tryktab Problemer forbundet med tryktab i stigerør og slangerne er en særlig problemstilling ved brande i højden. Det betyder, at trykket ved strålerørene generelt er lavere end ved almindelige brande. I nyere bygninger over de 22 meter vil stigrør ofte være forbundet med en separat trykpumpe, men der findes stadig en del bygninger i Aarhus af ældre dato, hvor det ikke er tilfældet. Et eksempel på dette er de fire boligblokke: Langenæs Højhusene Blokkene har etager og er 42 meter høje. Det er et betonbyggeri opført Hver blok er forsynet med to elevatorer og en trappeopgang forsynet med stigrør. En simpel tryktabsberegning viser, at et normalt afgangtryk fra motorpumpen på 8 bar, svarende til 80 mvs. ved en stigrørsudlægning til 14. etage (40 meter) med 3 slangelængder (45 meter) falder til ca. 37 mvs. Dette er i underkanten af det tryk, der skal leveres til et normalt strålerør for, at det fungerer optimalt. I praksis vil man skrue op for pumpens afgangstryk. Men eksemplet viser, at indsatslederen og holdlederne skal være opmærksomme på problemstillingen i ældre bygninger uden separat trykpumpe på stigrøret. Sandsynlighed, herunder det forebyggende arbejde Statistisk materiale fra USA og England viser, at risikoen, målt på dødsfald og antal af brande, generelt er mindre i højhuse, end det gør sig gældende for lavere bygninger. Årsagen til dette er formentligt, at udbredelsen af automatiske brandmeldere, sprinkleranlæg og lignende forebyggende foranstaltninger er større i højhuse end i lavere byggeri. Derudover opleves større restriktioner i forhold til den bygningsmæssige konstruktion. Der forefindes ikke tilstrækkeligt statistisk materiale til at lave en tilsvarende valid undersøgelse af danske forhold, men der er ingen grund til at tro, at det skulle forholde sig anderledes. Indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav i 2004 har betydet, at nyere byggerier ofte er unikt opbygget og indrettet, hvilket i en indsatssituation kan være en udfordring. På den anden siden mængden af forebyggende foranstaltninger såsom brandadskillelser, brandmeldere og sprinkler anlæg, at bygningerne må betragtes som godt sikret. De ældre højhuse er til gengæld generelt kendetegnet ved, at brandcellerne er forholdsvis små, ligesom de ofte er konstrueret med udhæng i form af altaner, hvilket betyder, at en brand vil have sværere ved at udvikle sig mellem etagerne.

56 I nedenstående tabeller kan man sammenligne antallet af bygningsbrande i Aarhus med resten af landet 32. Tabel 19: Bygningsbrande i Aarhus Kommune År Brand i etagebyggeri Total antal bygningsbrande Brand i etagebyggeri, procentvis andel Tabel 20: Bygningsbrande i hele landet År Brand i etagebyggeri Total antal bygningsbrande Brand i etagebyggeri, procentvis andel Således ses, at brand i etageejendomme i Aarhus Kommune er stærkt repræsenteret i forhold til bygningsbrande generelt. Dog ses det nogenlunde stabilt gennem årene Endvidere ses, at den procentvise andel af brande i etageejendomme ligger højere i Aarhus Kommune end for landsgennemsnittet. Årsagen kan sandsynligvis findes i en større andel af tættere bebyggelse og socialt boligbyggeri end resten af landet, men formentligt, uden nærmere undersøgelser, med samme gennemsnit som andre af landets større byer. Indsatstaktik Aarhus Brandvæsen har ikke udviklet en egentlig indsatstaktik for højhuse. Ved en brand i højden vil der derfor blive indsat med en standard stigrørsudlægning jf. danske indsatstaktiske retningslinjer. Som beskrevet tidligere viser internationale erfaringer, at der er en række forhold der vanskeliggør indsatsen, når der skal arbejdes over 22 meter. Et af forholdene er blandt andet det store ressourcebehov i form af mandskab og materiel, der ved en fuldt udviklet brand vil være behov for. Det er indsatslederens ansvar at rekvirere de nødvendige styrker, og med to døgnbemandede slukningstog i midtbyen kan der umiddelbart iværksættes en forsvarlig førsteindsats bestående af personredning, evakuering og indvendig slukning såfremt begge slukningstog indsættes til opgaven. Herefter vil der sandsynligvis være behov for både lokal og regional assistance. I forhold til beredskabets robusthed i den øvrige kommune, er det dog en udfordring, at en indsats i et højhus som minimum kræver 2 slukningstog. Indsats i et højhus vil således efterlade den øvrige kommune sårbar, så længe indsatsen pågår. 32 Kilde BRS, statistikbank. %-vis andel angiver den procentvise andel som brande i etageejendomme og lejligheder udgør af det totale antal bygningsbrande det pågældende år

57 Konklusion Brandtekniske forebyggende tiltag i højhuse såsom flugtveje, alarmeringssystemer, automatiske sprinkleranlæg med videre mindsker både sandsynligheden for og konsekvenserne af en hændelse. Hvis en brand på trods af disse foranstaltninger udvikler sig, vil det være en udfordring for Aarhus Brandvæsen. Det vurderes dog, at de tilrådighedværende to døgnbemandede slukningstog dækker behovet i førsteindsatsen, men at der meget hurtigt vil være et behov for at rekvirere ressourcer i form af materiel og personel ude fra. Det kunne eksempelvis være fra nabokommunerne eller fra Beredskabsstyrelsen i Herning. Samtidig betyder den samtidige brug af to slukningstog, at højhusbrand efterlader dækningen af den øvrige kommune sårbar. Det stigende antal aarhusianske højhuse er således et argument for, at en udvidelse af antallet af slukningstog i kommunen bør overvejes. Antallet af højhuse i Aarhus vil stige betydeligt i løbet af de næste 2 til 3 år, samtidig med at de nuværende indsatstaktiske retningslinjer og mødeplaner ikke er fyldestgørende i forhold til de særlige indsatsforhold, der gør sig gældende ved højhuse. Brandvæsnet bør derfor fremadrettet arbejde på at udvikle et mere specifikt indsatskoncept for højhuse. Aarhus Brandvæsen er i forvejen med i en ERFA-gruppe vedrørende højhusbryggeri sammen med blandt andre Københavns Brandvæsen. Derfor er det naturligt, at arbejdet integreres i dette regi. Konceptet bør ligeledes bygge på internationale anbefalinger og indeholde både mødeplaner, indsatstaktik og objekttræning med udgangspunkt i lokale forhold. Kulturarv De bygninger som optræder på Kulturstyrelsens fredningsliste fortæller om Danmarks kultur- og arkitekturhistorie gennem tiderne. Der er en samfundsinteresse i at bevare disse. Kommunerne har derfor til opgave at passe på dem. Som beskrevet i risikoidentifikationen er det langt fra alle fredede bygninger, der er interessante i en risikoanalyse, da hverken deres placering eller konstruktion gør dem mere udsatte end andre bygninger. Deres unikke fortælling gør dog, at de ud fra et beredskabsmæssigt perspektiv skal tages i betragtning. Det gælder for fredede bygninger som for alle andre bygninger, at en hurtig slukningsindsats med stor kapacitet er afgørende for at begrænse skadernes udvikling og omfang i tilfælde af brand. Langt den overvejende del af de fredede bygninger i Aarhus ligger inden for Ringgaden. Aarhus Brandvæsen vil derfor inden for 5 minutter kunne nå disse bygninger med to slukningstog af 1 holdleder + 7 brandmænd

58 (1+7). 33 Det er Brandvæsnets vurdering, at der i kommunen findes tilstrækkelig kapacitet til at kunne iværksætte en hurtig og effektiv indsats i forhold til fredningsobjekterne. Indeværende arbejde med fredningsobjekter har dog vist, at Brandvæsnet nærmere bør analysere behovet for mere konkrete indsats- og mødeplaner for specifikke objekter. Der er således opstillet specifikke krav til udrykningens sammensætning ved udkald til nogle fredningsobjekter, mens det for andres vedkomne beror på indsatslederens vurdering. Dette arbejde vil blive påbegyndt inden for det kommende år. Del 2: Risikoanalyse af planlagte anlægsprojekter De planlagte fremtidige anlægsprojekter blev beskrevet i kapitel 4. Blandt de væsentligste af disse projekter er udbygningen af Lisbjerg, udbygningen af Skejby Sygehus, etableringen af De Bynære Havnearealer og Marselistunnellen. Disse projekter analyseres nærmere i det følgende. Udbygning af Lisbjerg Udbygning af bydelen Lisbjerg nord for Aarhus er en central del af Aarhus Kommunes byudviklingsstrategi. Fuldt udbygget vil bydelen komme til at huse indbyggere og et betydeligt antal arbejdspladser. I dag dækkes området i Lisbjerg af Hovedbrandstationen på Ny Munkegade. Over de seneste 5 år er der i gennemsnit blot afgået 6 udrykninger til Lisbjerg årligt. Som tabel 21 viser, må man, ud fra en gennemsnitsbetragtning, fremover forvente næsten 100 udrykninger årligt til området omkring Lisbjerg ved den planlagte udbygning. Tabel 21: Sammenligningsgrundlag Antal årlige hændelser i udvalgte aarhusianske bydele der primært består af boligområder gennemsnit over årene Bydel Indbyggerantal* Gennemsnitligt antal årlige hændelser Gennemsnitligt antal årlige hændelser omregnet til indbyggere Viby Tranbjerg Tilst-Sabro Åbyhøj Lystrup Gennemsnit 94 * Udviklingen vil medvirke til at lægge pres på fuldtidsstyrken, og dermed også deltidsstyrken, der indkaldes for at holde vagten på Hovedbrandstationen i tilfælde af, at fuldtidsstyrken er bundet af længerevarende opgaver. 33 Beregnet i ODIN s GIS modeller med en fremkommelighed på 80 %

59 Udbygningen af Skejby Sygehus Som det fremgår af kapitel 2, skal Aarhus Universitetshospital i Skejby udvides med op til etagekvadratmeter og være arbejdsplads for op til medarbejdere. Det store hospitalskompleks vil blive organiseret som en by med kvarterer, gader, pladser og torve. Byggeriet er i gang og forventes at stå fuldt færdigbygget i 2019 med kapacitet til at behandle indlagte patienter årligt samt patienter i ambulant behandling. Skejby ligger inden for Hovedbrandstationens dækningsområde, og vil sammen med udbygningen af Lisbjerg forøge antallet af udrykninger til den nordlige bydel. En udvidelse af antallet af fuldtidsansatte brandmænd samt en revurdering af stationernes placering bør derfor fremadrettet overvejes. Etablering af De Bynære Havnearealers betydning for dykker- og bådberedskabet Dykkerberedskabet er, som det blev beskrevet i kapitel 4, i brug ca. 15 gange på et år. Det er Aarhus Brandvæsens vurdering, at den planlagte tilvækst på beboere og arbejdspladser på De Bynære Havnearealer, vil betyde en øget risiko for drukneulykker i området, hvilket yderligere bestyrker behovet for et effektivt dykker- og bådberedskab tæt på havnen. Dykker- og bådberedskabet ved Aarhus Brandvæsen, der blev etableret i 2004, består af uddannede dykkere blandt de fastansatte brandmænd. De bistår med personredning, bugsering af flydespærringer i forbindelse med olieudslip med videre. Af eksempler på indsatser kan nævnes: Biler kørt i havnen, windsurfere i nød, uheld med berusede personer, drukneulykker og så videre. Alt sammen opgaver som må forventes at stige ved etablering af De Bynære Havnearealer. Sårbarheden i den nuværende konstruktion er, at dykkerne samtidig er brandmænd og derfor kan være optaget af andre beredskabsmæssige opgaver eller indsatser andre steder i kommunen. Endvidere er ikke alle brandmænd uddannet dykkere. Der kan således i forbindelse med sydom og ferieperioder være tilfælde, hvor der ikke er dykkere på vagt. I sådanne situationer er der faste procedurer for tilkald. I takt med at dykker- og bådberedskabet forventes indsat flere gange som følge af etableringen af De Bynære Havnearealer, vil denne sårbarhed blive endnu mere udtalt.

60 Marselisborg tunnelen Aarhus Byråd vedtog den 8. oktober 2008 strategien: Forbedret vejforbindelse til Århus Havn ad Marselis Boulevard. En central del af projektet er etableringen af en havnetunnel, der forbinder motorvejen med havnen, hvorved en stor del af den tungere trafik fjernes fra det øvrige vejnet, herunder særligt den indre by. Tunnelen forventes først færdiggjort i Det er derfor ikke muligt at lave en egentlig risikoanalyse, da en sådan vil være afhængig af de brandtekniske og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som tunnelen vil blive udstyret med. Jævnfør EU's tunneldirektiv er der nedsat en såkaldt SURR gruppe - en gruppe, der skal analysere og rådgive om Sikkerhed, Udrykning, Redning og Rydning. Gruppen involverer ud over de rådgivende ingeniører, Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og Aarhus Brandvæsen. Fra Aarhus Brandvæsens side lægges der vægt på, at de forebyggende sikkerhedsforanstaltninger bliver af en sådan karakter, at opførelsen af tunnelen ikke vil ændre på den eksisterende dimensionering af det operative beredskab. Først ved færdiggørelsen af tunnellen kan dette dog endeligt fastslås. Der vil dog under alle omstændigheder blive et behov for øvelser og vedligeholdelsestræning for det operative mandskab.

61 Kapitel 6: Det forebyggende serviceniveau Indledning Formålet med kapitlet er at give et overblik over det forebyggende arbejde i Aarhus Brandvæsen. Der skelnes mellem det lovpligtige forebyggende arbejde, de øvrige eksisterende tiltag samt de planlagte fremadrettede tiltag. Endvidere beskrives procedurerne for samarbejdet mellem de kommunale planlægningsmyndigheder og Aarhus Brandvæsen, samt for samarbejdet mellem Aarhus Brandvæsen og den øvrige kommunale forvaltning. Del 1: Forebyggelse via brandteknisk byggesagsbehandling Enheden Tilsyn og Myndighed under Aarhus Brandvæsen er ansvarlig for løsning af de lovbundne myndighedsopgaver som gennemførelse af brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, administration af fyrværkerilovgivning med mere. Derudover løser enheden en lang række højt specialiserede opgavetyper inden for rådgivnings- og planlægningsområdet samt tager sig af diverse borgerhenvendelser. Brandteknisk byggesagsbehandling kontra indsats Den brandtekniske byggesagsbehandling i sager som er underlagt Beredskabsloven udgør den væsentligste del af arbejdet for Tilsyn og Myndighed. Endvidere varetager Tilsyn og Myndighed efter aftale med Bygningsinspektoratet den brandtekniske byggesagsbehandling i sager vedrørende særligt komplekse bygninger samt bygninger, som Aarhus Brandvæsen fører tilsyn med. Herved inddrages Brandvæsenet i sagerne tidligt i processen. Mulighederne for at påvirke processen og bygningernes udformning med henblik på brandforebyggelse øges dermed. I forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplansforslag deltager Tilsyn og Myndighed i screeningen med henblik på, om der findes virksomheder, der kan påvirke området for så vidt angår brand og eksplosion. Endvidere udarbejder Tilsyn og Myndighed udtalelser i forbindelse med ovennævnte lokalplansforslag omkring påvirkningerne af nye lokalplanområder i forhold til risikovirksomheder. Det vil forventeligt ikke være nødvendigt at dimensionere det afhjælpende beredskab efter bygningerne, da bygningerne tilpasses den nuværende dimensionering af Aarhus Brandvæsen. Ved enkelte byggerier kan det dog være nødvendigt at dimensionere beredskabet efter bygningen og ikke omvendt grundet bygningernes størrelse og kompleksitet. Dette gælder i dag blandt andet Aarhus Havn, hvortil der er indkøbt specialmateriel jf. kapitel 7.

62 Udvikling i bygningers kompleksitet På det seneste er flere og flere særlige virksomheder kommet til, hvilket kræver en større indsats fra Aarhus Brandvæsen. Baggrunden er for det første, at der opføres et større antal særlige byggerier. For det andet, at Brandvæsenet får overdraget flere og flere sager fra Bygningsinspektoratet, da den stigende kompleksitet i de brandtekniske løsninger kræver en højere kompetence på både rådgiver- og myndighedssiden. Det stigende antal specielle byggerier medfører også et øget antal ABA-anlæg, hvorfor der kan forventes flere udrykninger til ABA-anlæg i fremtiden. Dette aspekt vurderes ikke at have indflydelse på dimensioneringen af Aarhus Brandvæsen på nuværende tidspunkt, men udviklingen følges nøje. Kompleksiteten i byggesagerne og som følge heraf også i brandsynene er steget, idet der er indført nye regler i bygningsreglementet om brandsikring af bygninger. Brandkravene opstilles nu som funktionsbaserede krav og ikke længere som detailkrav. Et af formålene med indførelse af funktionsbaserede brandkrav er at skabe mulighed for større fleksibilitet ved udformningen og indretningen af bygningerne. Der kan derved opnås frihedsgrader i funktionalitet og indretning uden at gå på kompromis med brandsikkerheden. Sikkerhedsniveauet kan dokumenteres gennem en brandteknisk dokumentation, der kan indeholde computersimuleringer og beregningsmodeller, som blandt andet anvendes ved bestemmelse af varme- og røgspredning i en bygning, effekt af brandsikringsanlæg og evakueringstider. Disse ændringer har medført, at beredskabsinspektørerne ikke længere har en facitliste over specifikke krav til eksempelvis døre med videre. De må i stedet forholde sig til det samlede sikkerhedsniveau både i forbindelse med byggesagsbehandlingen og brandsynene. Der er udarbejdet en eksempelsamling som en hjælp til behandling af standardbygninger. Men de mere specielle projekter må varetages særskilt. Som eksempler kan nævnes Bruuns Galleri, Vestas og Musikhusets tilbygning. Der er desuden mange lignende større projekter på vej. Sagsbehandling af et større projekt kan samlet vare op til et år inklusiv skitseprojekt. For at imødegå udfordringerne, som Aarhus Brandvæsen står overfor på grund af de funktionsbaserede brandkrav, har Aarhus Brandvæsen oprustet kompetenceniveauet i Tilsyn og Myndighed ved, at fire medarbejdere har gennemført en Master i Brandsikkerhed. Endvidere er det i Aarhus Brandvæsen besluttet, at alle indsatsledere har gennemgået uddannelsen i brandteknisk byggesagsbehandling for at kunne imødegå og håndtere den øgede kompleksitet i bygninger. Det være sig både første og anden del af uddannel-

63 sen. Brandsyn Brandvæsenet kontrollerer ved brandsyn, at de lovmæssige forhold som minimum er overholdt, og at der ikke er foretaget ulovlige bygningsmæssige ændringer i en række brandfarlige virksomheder (tankstationer, store oplag på industri- og havneområder med videre) og i bygninger, hvor der opholder sig mange personer (skoler, børnehaver, haller, forsamlingslokaler med videre). Der er i Aarhus Kommune 2868 brandsynspligtige objekter med følgende fordeling: Tabel 22: Typer af brandsyn i Aarhus Kommune i 2012 Antal brandsynspligtige Brandsynskategori objekter i alt Antal pligtige objekter til syn i 2012 Fredede bygninger Hoteller Spejderhytter 5 2 Plejeinstitutioner Forsamlingslokaler > 150 personer Forsamlingslokaler < 150 personer Undervisningsafsnit Daginstitutioner Butikker > 500 personer Butikker < 500 personer Brandfarlige virksomheder og oplag I alt Brandsyn foretages med et lovmæssigt bestemt tidsinterval, som går fra 1 10 år, afhængig af det enkelte objekts brandrisiko. Dette er årsagen til, at der ikke føres tilsyn med alle objekttyper hvert år. Tabel 23: Antal brandsyn i Aarhus Kommune i perioden 2003 til 2012 År Brandsynsobjekter

64 Udvikling i antal af brandsynsobjekter Figur 8: Graf over udviklingen i antal brandsynsobjekter 2003 til 2012 Som det fremgår af tabel 22 og 23 samt figur 8, er antallet af brandsynsobjekter jævnt stigende over den seneste årrække, dog med et mindre fald fra 2010 til Der har således været en stigning på 16 % i antallet af brandsynsobjekter fra 2003 til Større arrangementer Aarhus huser hvert år en række større arrangementer, der kræver særlig beredskabsmæssige tiltag, da mange mennesker samles på små områder. Af større årlige events kan nævnes Aarhus Festuge, Northside Festival og Spot Festival. Tilsyn og Myndighed under Aarhus Brandvæsen sagsbehandler arrangementerne i overensstemmelse med gældende lovgivning, Beredskabsloven samt tekniske forskrifter. Brandvæsenet er i sagsbehandlingen særligt opmærksomt på personsikkerheden, det vil sige sikkerhed for alle de personer, der befinder sig på området, gæster såvel som frivillige og ansatte. Ønsker arrangører andre løsninger end de, der måtte være beskrevet i lovgivningen, som eksempelvis nedsættelse af afstandskrav mellem to telte, foretages en individuel sagsbehandling, hvor sikkerhedsniveauet for arrangementet vurderes. Man kunne eksempelvis etablere brandvagt, etablere bådberedskab og lig-

65 nende. Tall Ships Races er et eksempel på dette. Det er verdens største kapsejlads for skoleskibe, der afvikledes i Aarhus i mennesker besøgte byen, hvorfor havnearealerne blev omdannet til en større fest. Det var også beredskabsmæssigt et arrangement, som havde stor bevågenhed. Det skyldes blandt andet det store antal af mennesker i umiddelbar nærhed af havnebassinet samt, at det foregik på havnearealerne, hvor tilgangsvejene og flugtvejene er begrænsede. Som en forebyggende foranstaltning havde brandvæsnet blandt andet et bådberedskab i vandet under hele arrangementet. Del 2: Planlægning og Analyse Ifølge Beredskabsloven skal der mindst én gang i hver valgperiode udarbejdes en beredskabsplan for kommunen som helhed. Dette arbejde koordineres af Aarhus Brandvæsens afdeling for Planlægning og Analyse. I slutningen af januar 2010 godkendte Aarhus byråd en beredskabspolitik og en ny beredskabsplan for Aarhus Kommune, som fik navnet Plan for Fortsat Drift. Ordet beredskab anvendes i planen i en betydning, der rækker udover den hidtidige opfattelse med krig og brand i hovedsædet. Analyser, forebyggelse, planlægning og krisestyring er en del af den fremadrettede forståelse af beredskab i kommunen. Nogle usædvanlige hændelser kan have så stor effekt på de sædvanlige arbejdsgange, at de kan kaldes en krise. Men selv mindre afvigelser fra det normale kan have en betydning for kommunens serviceniveau overfor borgerne. Det er netop serviceniveauet overfor borgerne, som er udgangspunktet i Aarhus Kommunes intentioner med Plan for Fortsat Drift. Kommunen skal således som en forebyggende foranstaltning planlægge, hvordan det sikres, at driften kan fortsætte under alle forhold således, at borgerne til en hver tid så vidt muligt oplever at modtage den samme service. Arbejdet med og videreudviklingen af Plan for Fortsat Drift fortsætter i 2013, hvor Aarhus Brandvæsen koordinerer udarbejdelsen og implementeringen af delplaner og indsatsplaner for fortsat drift i de enkelte Magistratsafdelinger. Klimatilpasningsplan Aarhus Brandvæsen er i vidt omfang tilrettelagt til at kunne håndtere traditionelle hændelser som brand og ulykker, der relaterer sig til borgernes hverdag. I forhold til ekstreme vejrsituationer, som eksempelvis oversvømmelser råder Aarhus brandvæsen over pumpemateriel og sandsække samt ledelsesmæssig erfaring med at koordinere større hændelser. Der er ligeledes indgået beredskabsaftaler med Digelaget Vejlby Fed (nærmere beskrivelse af aftalen i kapitel 7). I forhold til oversvømmelser har Natur og Miljø udarbejdet detaljeret kortmaterialer således, at der kan

66 skabes et overblik over, hvor vandet vil bevæge sig hen og hvilke områder i kommunen, der er udsatte ved større mængder nedbør eller forhøjet vandstand. Denne viden indgår endnu ikke i en samordnet beredskabsplan mellem Brandvæsnet, Natur og Miljø og Vandværkerne i Aarhus Kommune. På den baggrund er Aarhus Brandvæsen sammen med Natur og Miljø indgået i et klimatilpasningsprojekt under Kommunernes Landsforening, der skal ende ud med en konkret tværmagistratslig handlingsplan for oversvømmelser. Målet med handlingsplanen er at udvikle et paradigme for gensidighed mellem kommunens planlægning for forebyggelse af oversvømmelser og planlægningen af det akutte beredskab, som skal stå til rådighed ved oversvømmelser. Frivillig forebyggelse Stigningen i antallet af brandsynsobjekter og den øgede kompleksitet i byggesagerne har sammenholdt med en stram økonomisk ramme betydet, at Aarhus Brandvæsen har måttet fokusere sine ressourcer omkring det lovpligtige forebyggende arbejde. Som en konsekvens heraf involverer Aarhus Brandvæsen sig kun i de landsdækkende kampagner, som Beredskabsstyrelsen løbende lancerer i det frivillige forebyggende arbejde. Aarhus Brandvæsen har således inviteret alle kommunens børnehaveklasser til Lær om brand dag på Aarhus Brandvæsens uddannelsescenter i uge 40. Der udsendes pressemeddelelser om brandsikkerhed i forbindelse med begivenheder som jul, nytår, Sankt Hans med videre. Senest har Brandvæsnet deltaget i kampagnen for sikker brug af ukrudtsbrændere.

67 Kapitel 7: Det afhjælpende serviceniveau Indledning Kapitlet indeholder en redegørelse for opbygningen af den operative kapacitet i Aarhus Brandvæsen, herunder antallet af stationer, mandskab, materiel og vandforsyning. Desuden beskrives udrykningssammensætningen, udrykningstider, mellemkommunale bistandsaftaler samt assistancemuligheder. Stationsoversigt Beredskabet i Aarhus Kommune har i dag udrykning fra fire forskellige stationer. Disse kan ses i figur 9. Den nordlige del af Aarhus Kommune dækkes af Aarhus Brandvæsens station i Lystrup (blå). Stationen er bemandet med deltidsansatte. Midtkommunen dækkes af Aarhus Brandvæsens Hovedbrandstation i Ny Munkegade (rød), hvor der både er fuldtids- og deltidsansatte samt af Falck på Trindsøvej (grøn), der fungerer som underentreprenør for Aarhus Kommune. På Trindsøvej er stationen udelukkende bemandet med fuldtidsansatte. Figur 9: Kort over stationer og slukningsområder internt i Aarhus Kommune Den sydligste del af kommunen dækkes fra brandstationen i Odder (gul), hvor Odder Kommune er underentreprenør til Aarhus Kommune. Stationen i Odder er bemandet med deltidsansatte. Desuden har Aarhus Brandvæsen en større gruppe frivillige med base på Beredskabscentret Kirstinesminde ved Skejby. Der er tale om en ganske fleksibel enhed. De frivillige deltager eksempelvis i forskellige specialopgaver ved længerevarende hændelser med mere.

68 Antallet af brandstationer, bemandingen samt afgangs- og udrykningstider er et udtryk for det serviceniveau, som Byrådet godkendte med vedtagelsen af den seneste dimensionering i 2008, samt senere tillæg. Bemandingen på de enkelte stationer er specificeret i de følgende tabeller: Tabel 24: Oversigt over bemanding og afgangstider på Hovedbrandstation Ny Munkegade Hovedbrandstation Aarhus Brandvæsen Ny Munkegade Beliggenhed Ny Munkegade Aarhus C Operativ opgavevaretagelse Indsatsledelse Brandberedskab Redning/frigørelse - let Redning/frigørelse - tung Dykkerberedskab Bådberedskab AED hjertestarter Miljøuheld let Miljøuheld - svær Vagtgående mandskab Døgnvagt 08:00 08:00 Afgangstid: 1 min. Deltid Afgangstid: 5 min. Tabel 25: Oversigt over bemanding og afgangstider på Station Trindsøvej Station Trindsøvej Falck A/S kontrakt Beliggenhed Trindsøvej Aarhus C Operativ opgavevaretagelse Brandberedskab Miljøuheld let Redning/frigørelse - let Vagtgående mandskab Døgnvagt 07:00 07:00 Afgangstid: 1 min. Vagthavende indsatsleder 1 holdleder 7 beredskabsassistenter 1 holdleder 7 deltidsbrandmænd 1 holdleder 7 beredskabsassistenter Tabel 26: Oversigt over bemanding og afgangstider på Station Lystrup Station Lystrup Aarhus Brandvæsen Beliggenhed Sønderskovvej Lystrup Operativ opgavevaretagelse Brandberedskab Miljøuheld let Frigørelse - tung Vagtgående mandskab Deltid Afgangstid: 5 min. 1 holdleder 7 deltidsbrandmænd

69 Tabel 27: Oversigt over bemanding og afgangstider på Station Odder Station Odder Odder Brandvæsen kontrakt Beliggenhed Rådhusgade Odder Operativ opgavevaretagelse Brandberedskab Miljøuheld let Frigørelse - let Vagtgående mandskab Deltid Afgangstid: 5 min. Vagthavende indsatsleder 1 holdleder 7 deltidsbrandmænd Udrykningstid Det nuværende byrådsvedtagne serviceniveau siger, at første slukningstog skal være fremme i tæt bebygget område inden for maksimalt 10 minutter, mens det for spredt bebygget område hedder maksimalt 15 minutter. Den nuværende dækning ses illustreret i figur 10, hvor grøn betyder en udrykningstid på 10 minutter, gul en udrykningstid på 15 minutter og rød en længere udrykningstid. Figur 10: Udrykningstider ved en fremkommelighed på 80 % fra Hovedbrandstationen, Station Trindsøvej, Station Lystrup og Odder Brandvæsen.

70 Som det fremgår af figur 10, opretholdes i dag et serviceniveau, hvor Aarhus Brandvæsen kan nå ud til alle borgere i kommunen inden for 15 minutter. For nærmere beskrivelse af udryknings- og assistancetider se bilag Udrykningstiderne er som nævnt i figur 10 udregnet ved en fremkommelighed på 80 %. Der kan dog være episoder, hvor fremkommeligheden kan være forringet. Aarhus Brandvæsen kan eksempelvis have en udfordring med de områder af kommunen, der oplever stigende trafiktæthed. Der kan derudover opstå situationer, hvor større ændringer i kommunens infrastruktur, vejarbejde, snevejr og lignende kan udfordre fremkommeligheden. Såfremt det faste mandskab fra Hovedbrandstationen og Trindsøvej er kørt til samtidige hændelser, skal vagthavende indsatsleder tage stilling til, hvorvidt deltidsstyrken skal indkaldes til Hovedbrandstationen som standby. Hvis deltidsstyrken indkaldes, skal de etablere et 3. slukningstog til øjeblikkelig afgang. I tilfælde af storbrand eller andre ressourcekrævende opgaver hvor begge fuldtidsstationer samt deltidsstyrken fra Hovedbrandstationen er indsat, iværksættes en forholdsordre, hvor deltidsmandskabet fra Lystrup kører til udgangsstilling ved VERI Centeret i Risskov, hvorfra de hurtigere kan nå de centrale dele af byen. Samtidig iværksættes en samarbejdsaftale med Odder Brandvæsen, der kører til udgangsstilling på Hovedbrandstationen. Derved sikres det, at der er ressourcer til rådighed i tilfælde af samtidige hændelser i Aarhus by. Til at sikre at de byrådsfastsatte udryknings- og assistancetider i Aarhus Kommune overholdes, udarbejder Aarhus Brandvæsen årligt en redegørelse til Byrådet i Aarhus Kommune. Kontrol- og Overvågningscentret (KOC) Kontrol- og Overvågningscentret (KOC) er fysisk placeret på Hovedbrandstationen. KOC er ansvarlig for håndtering af indgående alarmer, og fungerer som koordinator for kommunens samlede brand- og redningsberedskab. Herudover kan KOC støtte indsatslederen med at indhente informationer, tilkalde ressourcer med videre. Sideløbende hermed løser KOC en lang række øvrige alarmerings- og overvågningsopgaver, herunder: Overvågning af ca. 450 ABA (Automatisk Brand Alarm) Overvågning af ca. 650 tyverialarmer (Børn og Unge / Bravida) Overvågning af ca. 80 elevatoralarmer Overvågning af grundvandsalarmer 34 Bilaget vedr. udryknings- og assistancetider er udarbejdet i forbindelse med dimensioneringen fra 2008

71 TV overvågning af skoler og biblioteker Overvågning af Rådhuset (adgangssystem, tyverialarm, og TV overvågning) Telefonvagt for: Døgnplejen, (Sundhed og Omsorg) Børn, Familie og Unge vagten Miljøvagten (Natur og Miljø) Med flere Stabsarbejde og indsatsledelse I tilfælde af en større hændelse i kommunen kan der opstå et behov for at koordinere indsatsen mellem forskellige sektorer eller forvaltninger. Til en sådan koordination kan der oprettes forskellige typer af krisestyringsstabe alt efter hændelsens omfang, karakter eller placering. I flere af disse stabe har det kommunale redningsberedskab en opgave: Kommunens Koordinerende Styregruppe (driftsniveau 2) Opstår der en hændelse i Aarhus Kommune, som afviger fra den normale driftssituation, hvor der er risiko for nedjusteret serviceniveau, kan kommunens koordinerende styregruppe nedsættes. Driftsniveau 2 aktiveres, hvis opgaveløsningen kræver eksterne ressourcer i form af materiel eller viden. Det er som udgangspunkt Beredskabschefen, der har ansvar for at oprette Den Koordinerende Styregruppe. Beredskabschefens styrende rolle tilpasses dog den enkelte sag. Ved driftsniveau 2 foretager Beredskabschefen desuden underretning af Borgmesteren og Stadsdirektøren. Kommunens Kriseledelse (driftsniveau 3) Håndtering af en hændelse kan opgraderes til driftsniveau 3, hvilket vil sige en hændelse af større, alvorligere eller mere omfattende karakter, hvor kommunens indsats kræver koordinering på tværs af magistratsafdelingerne. Kriseledelsen kan sammensættes af Borgmesteren eller Stadsdirektøren efter forudgående underretning af Beredskabschefen. I Aarhus Kommunes Kriseledelse sidder Beredskabschefen som sekretær for den operative ledelse. Aarhus Brandvæsen er derudover repræsenteret med en medarbejder fra Beredskabschefens stab. Politiets Kommandostation (KSN) Ved større ulykker oprettes en kommandostation (KSN), typisk på Politigården, hvorfra Politidirektørens strategiske beslutninger omsættes til operative handlinger som led i koordineringen af de opgaver, der ligger uden for indsatsområdet. Indkaldes det kommunale redningsberedskab til KSN i Østjyllands Politikreds, vil Aarhus Kommune typisk lade sig repræsentere af en af Aarhus Brandvæsens indsatsledere.

72 Politiets Lokale beredskabsstab (LBS) Ved større ulykker eller lignende kan Den Lokale Beredskabsstab blive indkaldt til at varetage det strategiske niveau i politikredsen. Det strategiske niveau har til formål at fastlægge de overordnede og langsigtede retningslinjer, herunder mål, midler og metoder. Den Lokale Beredskabsstab ledes altid af politiet. Indkaldes det kommunale redningsberedskab til LBS i Østjyllands Politikreds, vil Aarhus Kommune lade sig repræsentere af Beredskabschefen eller dennes stedfortræder. Indsatsledelse Indsatslederen (ISL) er, jf. Bekendtgørelse om risikodimensioneret kommunalt beredskab 8, ansvarlig teknisk leder under indsatsen og leder indsatsen af de indsatte styrker via de respektive holdledere. Indsatslederen skal under indsatsen rekvirere de nødvendige ressourcer til at løse opgaven fra såvel Aarhus Brandvæsen som naboberedskaber eller Beredskabsstyrelsens operative afdelinger. I Aarhus Kommune er der altid en indsatsleder på vagt. Indsatslederen vil som udgangspunkt være placeret på Hovedstationen i Ny Munkegade. Indsatslederen dækker hele kommunen, undtaget det slukningsområde der dækkes af Odder Brandvæsen, der selv varetager indsatsledelsen. 35 I dag kan den vagthavende indsatsleder via Kontrol- og Overvågningscentret forsøge at tilkalde en vagtfri indsatsleder ved store og komplicerede hændelser, ved flere samtidige hændelser, eller hvor der er brug for at opdele et større skadested i mindre skadestedsafsnit. I de seneste 5 år har der gennemsnitligt været cirka 400 samtidige hændelser, hvoraf cirka 25 % er af en karakter, hvor det er nødvendigt at tilkalde en vagtfri indsatsleder. I og med at man i Aarhus Kommune ikke har en formaliseret bagvagtordning for den vagthavende indsatsleder, kan der opstå situationer, hvor kommunen efterlades sårbar, eksempelvis ved samtidige hændelser. I de fleste tilfælde, hvor det er nødvendigt, lykkes det dog at tilkalde en vagtfri indsatsleder. For at sikre et robust beredskab, har Aarhus Brandvæsen og Odder Brandvæsen indgået en gensidig forpligtelse til at stille en indsatsleder til rådighed som skadestedsleder i kommunernes samlede dækningsområde. Samtidig er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra de østjyske kommuner, der skal se på muligheden for at styrke robustheden af indsatslederordninger på tværs af kommunegrænserne. 35 Indsatslederen fra Odder Brandvæsen varetager den tekniske ledelse af skadestedet i det område af Aarhus Kommune, som dækkes af Odder Brandvæsen på kontrakt. Undtaget herfra er myndighedsopgaver, som der ikke direkte er knyttet til løsningen af den tekniske ledelse af indsatsen.

73 I løbet af året kan der opstå situationer, hvor en holdleder ankommer på skadestedet før indsatslederen. Disse situationer er dog trænet. Det være sig både under holdlederens uddannelse, holdlederens vedligeholdelsesuddannelse, samt ved den daglige rutinering af holdlederen. Holdlederen vil i de situationer, hvor han ankommer til skadestedet før indsatslederen, altid kunne kommunikere med indsatslederen direkte eller via Aarhus Brandvæsens døgnbemandede vagtcentral. Disse situationer understreger dog, at der er visse udfordringer ved, at der ikke findes en formaliseret bagvagtsordning for indsatsledelsen i Aarhus Kommune. Udfordring for Aarhus Brandvæsens operative ledelse Ovennævnte afsnit om stabsarbejde og indsatsledelse viser, at der er en væsentlig ressourceudfordring i forhold til den operative ledelse hos Aarhus Brandvæsen. Det ses blandt andet, at Beredskabschefen ved større østjyske hændelser på samme tid forventes at være til stede i Politiets Lokale Beredskabsstab, Kommunens Kriseledelse samt på Hovedbrandstationen til at sikre daglig drift. Det forventes desuden, at Aarhus Brandvæsen kan stille med en indsatsleder i politiets KSN samtidig med, at der skal være en indsatsleder på skadesstedet til at lede den tekniske indsats. Har man derudover en situation med samtidige hændelser, kan Aarhus risikere at stå i en situation, hvor man mangler indsatsledere i kommunen. Ovenstående udfordringer viser tydeligt, at der er behov for en styrkelse af den operative ledelse i Aarhus Kommune. Det anbefales således, at der foretages videre analyse af, hvordan en sådan styrkelse kan finde sted. Mandskab Fastansatte beredskabsassistenter På baggrund af det analysearbejde der lå til grund for den seneste risikodimensionerede dimensionering, traf Byrådet i Aarhus Kommune beslutning om, at bemandingen på brandstationerne i Aarhus Kommune skal være minimum 1 holdleder plus 7 beredskabsassistenter således, at førsteudrykningen til melding om eksempelvis brand i etageejendom, brand på evakueringstungt objekt samt industri som minimum består af Der er som beskrevet i kapitel 3 ikke på nuværende tidspunkt identificeret signifikante ændringer i antal, placering eller art af hverdagshændelser. Der er med denne revidering af den risikobaserede dimensioneringsplan derfor som udgangspunkt ikke på nuværende tidspunkt belæg for at ændre grundlæggende på det eksisterende serviceniveau i forhold til et slukningstogs sammensætning. På sigt skønnes det dog nødvendigt at udvide antallet af fuldtidsansatte. Det skyldes blandt andet tilvæksten i antallet af indbyggere i kommunen, udbygningen af Skejby Sygehus, den mere komplekse udvikling i byggeri og industri der stil-

74 ler stadig større krav til den enkelte brandmands kompetenceniveau, (nærmere beskrevet i kapitel 10), samt de stadige større udfordringer med at kunne rekruttere deltidsbrandmænd. Deltids brandmænd Det samlede antal deltidsbrandmænd tilknyttet Aarhus Brandvæsen er 62, fordelt med 35 tilknyttet Station Lystrup og 27 i Ny Munkegade. Deltidsstyrken i Lystrup fungerer som førsteudrykning med 5 minutters beredskab for indsatser i den nordlige del af kommunen. Deltidsstyrken tilknyttet Ny Munkegade kan tilkaldes til Hovedstationen, når det faste mandskab er kørt fra både Ny Munkegade og Stationen på Trindsøvej. Ordningen med deltidsbrandfolk fungerer overordnet godt, omend udgiftsniveauet til deltidsstyrken er stigende. Følgende elementer anføres som de væsentligste årsager hertil: Tilkaldefrekvensen for deltidsstyrken i Ny Munkegade er over en 10-årig periode steget betragteligt Deltidsstyrken i Lystrup har gennemgået en nødvendig udvidelse, da det er vanskeligere at skaffe deltidsansatte i Lystrup, som kan være på vagt både i dag- og nattetimer Det operative beredskabs opgaveportefølje er udvidet Udgifterne til uddannelse af deltidsstyrkerne er steget Samtidig er det generelt blevet vanskeligere at rekruttere og fastholde deltidsbrandfolk. Det gælder for Aarhus såvel som i resten af landet. De væsentligste årsager er dels kravet om at kunne nå til stationen inden for 5 minutter, dels at arbejdsgiverne er mindre villige til at indgå aftaler om, at deres ansatte kan løbe fra deres arbejde i tilfælde af alarmering. Udfordringerne med at kunne bemande Station Lystrup viser sig særligt i sommerferieperioder, hvor det i de seneste år ikke har været muligt, at have tilstrækkeligt med deltidsfolk på standby. Det har således været nødvendigt i kortere perioder, at indgå forskellige aftaler med nabokommunerne. Blandt andet er udrykninger fra Lystrup blevet suppleret med mandskab og materiel fra brandstationen i Hornslet. Der har også været aftaler med Odder Brandvæsen og Skanderborg Brand og Redning om, at de skulle stå standby i tilfælde af, at den faste styrke i Aarhus var kørt til den nordlige del af kommunen. I forhold til behovet for deltidsfolk på standby har en målrettet indsats mindsket dette behov i sommeren Det gode arbejde fortsætter i 2013.

75 Frivillige Der er 126 frivillige tilknyttet Aarhus Brandvæsen. Ved større og mandskabskrævende hændelser som eksempelvis ekstremt vejrlig, kystforurening eller evakuering af nødstedte kan de tilkaldes via en SMS ordning. I 2012 har der været fremmøde fra 78 frivillige én eller flere gange. De frivillige er især specialiseret inden for følgende indsatsområder: Redning, herunder afstivningsopgaver og redning fra udgravninger Behandlingspladsassistent Stormfaldsgruppen Defusinggruppe Kemikalieindsats Stormfaldsgruppe Stormfaldsgruppen er særligt uddannede i at fjerne træer i spænd samt træer, der som følge af f.eks. storm eller orkan udgør en sikkerhedsmæssig risiko eller på anden vis truer større værdier. Gruppen består af fire personer, som alarmeres til væltede træer i forbindelse med indsats/stormfald eller i andre situationer, hvor der er behov for personer med specialviden inden for området. Stormfaldsgruppen har blandt andet været aktiveret ved stormen den 8. februar 2011, hvori flere træer i Risskov-området væltede i et villakvarter. Defusinggruppe Der er blandt de frivillige oprettet en Defusinggruppe bestående af otte personer. Tanken er, at gruppen alarmeres til personer, som har mistet deres hjem i brand, ved skoleskydninger eller andre tragiske hændelser. Et hold på to mand skønnes at kunne håndtere op til 15 personer ad gangen. En defusing kan tage op til 4 timer alt efter hændelsens karakter og de involveredes psyke. Ved meget omfattende hændelser kan det derfor være hensigtsmæssigt også at involvere de kolleger fra den faste styrke på Ny Munkegade, der har

76 uddannelse i kollegastøtte. Defusingsgruppens medlemmer er uddannet gennem Beredskabsstyrelsen kursus i kollegastøtte RITS. De kan eksempelvis anvendes til psykisk førstehjælp ved evakuering og genhusning ved brand/ulykke, samt store hændelser, hvor mange berøres af situationen uden at være kommet fysisk til skade. Gruppen indgår som supplement til psykisk førstehjælp af katastrofepsykologer, hvor den aftalte kapacitet ikke slår til. Aarhus Kommune har en generel aftale med Falck Healthcare om akut krisehjælp samt med en række andre udbydere vedrørende ikke akut psykologisk bistand. Materiel og specialkapaciteter Køretøjsoversigt fordelt på stationer Aarhus Brandvæsen råder over en række køretøjer og enheder i det afhjælpende beredskab. Nedenstående tabeller viser de primære udrykningskøretøjer og enheder fordelt på stationer. Tabel 28: Køretøjsoversigt for Hovedbrandstation Ny Munkegade Hovedbrandstationen fast styrke I1 Indsatsledervogn I2 Indsatsledervogn I6 Hjertestarter M1 Basisenhed S1 Stigevogn R1 Redningsvogn T1 Vandtankvogn C1 Containertrækker, lastvogn Skiftelad Miljøcontainer Skiftelad Grusspreder Gummibåd + trailer Dory båd + trailer M5 Basisenhed (reserve) S3 Stigevogn (Udstationeret i Odder) P1 Dykkervogn P6 Pumpe L1 Transporter L3 Minibus Hovedbrandstationen deltidsstyrken M4 Basisenhed T4 Vandtankvogn

77 Tabel 29: Køretøjsoversigt for Station Trindsøvej Station Trindsøvej M2 Basisenhed T2 Vandtankvogn S2 Stigevogn Tabel 30: Køretøjsoversigt for Station Lystrup Station Lystrup M3 Basisenhed T3 Vandtankvogn R3 Redningsvogn Forureningstrailer Ud over de i tabellerne viste køretøjer råder de frivillige over en behandlingsplads til nødbehandling i tilfælde af mange tilskadekomne, samt diverse brand og redningsmateriel, placeret på Beredskabscentret Kirstinesminde. Endvidere råder Aarhus Brandvæsen over en mindre lagerbeholdning af slanger, røgdykkerapparater med videre. Udrykningens sammensætning Indsatslederen kører som udgangspunkt til alle alarmer, der tilgår Aarhus Brandvæsen i hele kommunens dækningsområde. Der er kun enkelte alarmmeldinger, hvor indsatslederen ikke afsendes, eksempelvis ved påkørte dyr og visse elevatoralarmer. Afhængigt af situationen på skadestedet kan indsatslederen vælge at returnere til stationen og derefter lade holdleder og mandskab færdiggøre opgaven. Sammensætningen af den øvrige udrykning sker ud fra den melding som Kontrol- og Overvågningscentret (KOC) modtager fra politiets alarmcentral. Meldingerne er baseret på en pickliste, som anvendes af begge politiets alarmcentraler. Den består af godt 70 forskellige meldinger, og ved hver 112-alarm vælger operatøren på alarmcentralen den melding, som bedst beskriver alarmen. I langt de fleste tilfælde afsendes en standardudrykning, der, som beskrevet, består af 1+7 bestående af en autosprøjte og stige- eller tankvogn. Valget mellem stige og tankvogn træffes ud fra meldingens ordlyd og adresse. Ved alarmmeldinger om trafikuheld med fastklemte medtages redningsvognen dog som standard. Derudover er der en række alarmmeldinger, hvor der afsendes en reduceret udrykning bestående af 1+5 med autosprøjte. Indsatslederen kan på baggrund af situationsbedømmelsen til enhver tid supplere udrykningen ved at tilkalde mandskab og materiel fra de øvrige stationer, naboberedskaber med videre. Der er desuden meldinger, hvor der som standard afgår mere end 1+7. Det gælder eksempelvis for udvalgte evakueringstunge objekter som Musikhuset eller risikoobjekter som Aarhus Oliehavn, hvor førsteudrykningen fra både Hoved-

78 brandstationen og Trindsøvej afgår. Det gælder også alle meldinger om kemikalieuheld, hvor nærmeste slukningstog suppleres med miljømateriel fra en af de øvrige stationer. Specialmateriel og særlige opgaver I de følgende afsnit sættes fokus på specialmateriel og særlige opgaver, som Aarhus Brandvæsen løser. Opgaverne er i flere tilfælde knyttet op på de særlige risici, som beskrevet i kapitel 4. Beredskabet på Aarhus Oliehavn Som konsekvens af ulykken i Buncefield i England 2005, flere alvorlige hændelser på Aarhus Havn de senere år og kommunens beslutning om at bygge boliger på de bynære havnearealer er der foretaget en analyse af risici på havneområderne. På denne baggrund har Byrådet bevilget midler til investering i særligt beredskabsmateriel placeret på havnearealerne. Redning i baggårde På 14 adresser i Aarhus midtby forhindrer adgangsforholdene, at Aarhus Brandvæsen kan nå dele af etageejendomme med det normale stigemateriel. Almindelige skyde- og hejsestiger kan ikke nå, og stigevognen er for stor til at komme ind i disse baggårde. Derfor råder Aarhus Brandvæsen over en påhængsstige årgang Stigen fremføres fra Station Lystrup, og afgår således med deltidsmandskabet, der også er uddannet i betjeningen heraf. Betjenings- og sikkerhedsmæssigt er stigen et ringe alternativ til nutidens redningsmuligheder. Sikkerhedsanordningerne er mekaniske og dermed afhængige af, at den enkelte brandmand husker at aktivere dem. Desuden skal der bruges mindst 3 mand for at opstille og betjene stigen. Det er usandsynligt, at påhængsstigen vil kunne finde anvendelse i en redningssituation, og den vil kun i nødstilfælde blive anvendt som adgangsvej i forbindelse med en slukningsindsats. Såfremt pladsforholdene tillader det, vil springpuden, der almindeligvis anses for sidste udvej, sandsynligvis komme i anvendelse. På den baggrund kan det anbefales, at moderne alternativer som eksempelvis en lift/specialstige, der kan tilgå de omtalte baggårde, og som sikkerhedsmæssigt er anvendelig, anskaffes.

79 Dekontaminering af selvhenvendere Fra sommeren 2013 overtager Aarhus Brandvæsen en beredskabsmæssig opgave fra Skejby Sygehus. Såfremt der på et af de aarhusianske hospitaler fremover henvender sig personer, der behøver rensning som følge af, at de har fået et farligt stof på sig, skal Aarhus Brandvæsen sørge for rensningen. Denne ekstra opgave forventes dog kun at give ganske få ekstra indsatser om året. Redning Frigørelse af fastklemte Ansvaret for sværere frigørelsesopgaver i forbindelse med færdselsuheld blev den 1. juni 2008 entydigt placeret hos kommunerne. Aarhus Brandvæsen havde tidligere et sæt frigørelsesmateriel til rådighed som backup, dog var ansvaret for opgaven placeret ved Århus Amt. Som følge af ændringen i 2008, udarbejdede Aarhus Brandvæsen et indsatskoncept, hvor der både afsendes en basisenhed og en redningsvogn ved enhver melding om færdselsuheld med fastklemte. Herved vil man i de fleste tilfælde kunne løse opgaven med den fremsendte førsteudrykning. Samme udrykning afsendes også ved andre meldinger om fastklemte, fx fastklemte i maskiner. Er der fastklemte i flere køretøjer, eller er tungere køretøjer involveret, er der mulighed for at tilkalde assistance, hvor der fremsendes ekstra frigørelsesværktøj og betjeningsmandskab. Tabel 31: Oversigt over frigørelsesværktøj og køretøjer Normalt frigørelsesværktøj Tungt frigørelsesværktøj Hovedbrandstationen Basisenhed (M1) Redningsvogn (R1) Station Trindsøvej Basisenhed (M2) - Station Lystrup Basisenhed (M3) Redningsvogn (R3) Det nuværende beredskab til håndtering af færdselsuheld med fastklemte vurderes effektivt og robust. Dels i forhold til samtidige hændelser, hvor dele af beredskabet er aktiveret, og dels i forhold til mulighederne for servicering af køretøjerne. Det er dog fortsat ressourcekrævende at holde mandskabet ajour på køretøjstyper og supplerende indsatskoncepter. Redningsopgaver i søer, moser, åer og havne Beredskabsstyrelsen udsendte 12. juli 2010 et notat vedr. ansvarsplaceringen for redningsopgaver i søer, moser, åer og havne. I følge notatet påhviler det kommunerne inden for rammerne af den risikobaserede dimensionering at varetage redningsopgaver i søer, moser, åer og havne. Det fremgår ikke af notatet hvorledes opgaven skal løses.

80 Dykker- og bådberedskab Brandvæsenet råder over to både: En mindre glasfiberbåd fra 1975 En større gummibåd (RIP) fra 2005 Glasfiberbåden anvendes på søer og i åer. På båden findes blandt andet et bræt til redning på is samt 300 meter line. Gummibåden anvendes langs kysten, og indeholder blandt andet markeringsudstyr, bøjer, genoplivningsudstyr med mere. Begge både står udrykningsklar på trailer. Oversvømmelser Som det er beskrevet i forrige kapitel, er Aarhus Brandvæsen sammen med Natur og Miljø involveret i et klimatilpasningsprojekt, der skal sikre en optimal udnyttelse af beredskabets ressourcer i forbindelse med oversvømmelser. Det forventes, at der ligger en færdig tværmagistratlig indsatsplan for oversvømmelse med udgangen af I forhold til det afhjælpende beredskab råder Brandvæsnet i dag over en række pumper med forskellig kapacitet. Hertil kommer en større mængde slanger til pumperne samt ca tomme sandsække og ca. 300 fyldte sandsække. De frivillige vil kunne bidrage med personelressourcer til opgaver i forbindelse med oversvømmelser. Er der tale om en større oversvømmelseshændelse, vil der dog typisk være så store mængder vand, at man ikke kan løse hændelsen alene ved hjælp af pumper. Her vil pumpekapaciteten blot indgå som en del af indsatsen, hvor man eksempelvis kan pumpe vand væk fra centrale bygninger eller vigtige hovedveje. Derudover er der en aftale med Digelaget Vejlby Fed om, at de har 20 tons sand stående på depot, hvor Aarhus Brandvæsen for så vidt muligt er behjælpelig med at udbringe sandsækkene til bestemte adresser i Risskov, når vandstanden når et vist niveau. Er Aarhus Brandvæsen indsat til anden side, sørger Digelaget for en privat entreprenør til at fremføre sandsækkene. Digelaget udlægger selv sandsækkene. Materiellet har blandt andet været indsat under stormen den 1. november 2006 ved pumpestationerne i Egå.

81 Redning i sammenstyrtede bygninger Risiko for sammenstyrtning af bygninger kan have flere årsager. I efteråret 2010 forekom eksempelvis en hændelse, hvor et byggeprojekt resulterede i revner og sætninger i nabobygningen. Storm, voldsomt snefald og brand kan også påvirke bygningers stabilitet. Aarhus Brandvæsen råder over en 20 fods container, som kan rekvireres af indsatslederen med tømmer til afstivning af ustabile bygningsdele ved frigørelse af tilskadekomne. Containeren betjenes af frivillige fra Aarhus Brandvæsen. De frivillige uddannes i afstivning på et højt niveau, og Aarhus Brandvæsen er i besiddelse af viden om avancerede afstivningsteknikker. Redning fra udgravninger Redning fra udgravninger er en sjældent forekommende hændelse, som i en stor del af tilfældene kan have dødelig udgang for ofret. Aarhus Brandvæsen råder over en del specialfremstillet materiel til redning fra udgravninger. De frivillige uddannes i håndtering af materiellet. Højderedning Der er indgået en aftale med Skanderborg Brandvæsen om at stille med højderedder i tilfælde af højderedningsopgave i Aarhus Kommune. Forventet køretid fra Skanderborg fra alarm til Skanderborg Brandvæsen er fremme på stedet er maksimalt 40 minutter. Der har ikke hidtil været behov for indsættelse af højderedder. Miljøberedskab Akutte uheld med farlige stoffer generelt Ved akutte uheld med farlige stoffer aktiveres i dag to slukningstog, medmindre det klart fremgår af meldingen, at der er tale om et mindre spild med et kendt og mindre farligt stof. Erfaringerne fra tidligere indsatser viser, at kompleksiteten af opgaverne og kravene til udstyr og beskyttelse af indsatspersonellet i praksis gør det næsten umuligt at gennemføre indsatsen forsvarligt med kun et slukningstog. Ved melding om mindre spild med et kendt og mindre farligt stof afsendes en udrykning tilpasset meldingen, ofte kun et reduceret slukningstog bestående af 1+5.

82 Radioaktivitet Der er i kommunen 55 placeringer med radioaktivt materiel. De radioaktive kilder varierer fra meget svage til meget stærke og fra meget få involverede personer til mange personer. Universitet og de tre hospitaler har alle stærke radioaktive kilder. Hertil kommer en lang række virksomheder. I tilfælde af hændelser med stråling eller lignende vil der være mulighed for at tilkalde ekspertbistand fra Statens Institut for Strålebeskyttelse samt Nukleart Beredskab. Vandforsyning til brandslukning I Aarhus Kommune er der i dag opsat ca brandhaner. 10 procent af disse er i dag ude af drift. Nettet er desuden flere steder af ældre dato. Sammenholdes dette med budgetterne, som over de sidste 10 år er blevet reduceret, muligheden for forurening af drikkevand, Aarhus Vands ønske om højere flow i rørene, mindre rørdimensioner samt foranstående kvarterrenoveringer, er der behov for nytænkning af strategien for Aarhus Kommunes vandforsyning til brandslukning. En sådan strategi for fremtidens vandforsyning er derfor under udarbejdelse hos Aarhus Brandvæsen. Aarhus Kommunes samarbejdsaftaler med eksterne aktører 36 Aarhus Kommune har til at varetage sine beredskabsmæssige opgaver med udgangspunkt i Beredskabslovens paragraf 13 på nuværende tidspunkt indgået en række samarbejdsaftaler med en række eksterne aktører: Falck Danmark A/S varetager udrykning fra Station Trindsøvej med henblik på dækning af den vestlige del af kommunen, jævnfør det grønne område på Figur 9 på side 67 Odder Brandvæsen varetager udrykning fra Station Odder med henblik på dækning af den sydlige del af kommunen, jævnfør det gule område på Figur 9 på side 67 Der er indgået aftale med Djursland Brand og Redning om tankvognsassistance til Station Lystrup i ferieperioder Der er derudover i midten af 2013 blevet indgået et formelt 4-by samarbejde mellem landets fire største kommuner København, Aarhus, Odense og Aalborg. Denne aftale indebærer mulighed for gensidig vederlagsfri assistance de fire kommuner imellem. Aftalen er indgået for at sikre gensidig hjælp mellem Danmarks fire største beredskaber. Aftalen omfatter assistance for såvel den operative indsats som den administrative og uddannelsesmæssige indsats. 36 For alle eksterne samarbejdsaftaler gælder, at de alle er underlagt det byrådsfastsatte serviceniveau for beredskabet i Aarhus Kommune. En kopi af den indgåede aftale med en given ekstern aktør kan til hver tid rekvireres hos Aarhus Brandvæsen.

83 Øvrig mulighed for ekstern assistance Beredskabet er i Danmark delt i to niveauer: Det kommunale redningsberedskab Det statslige redningsberedskab bestående af Beredskabsstyrelsens fem operative afdelinger, hvor Beredskabsstyrelsen Midtjylland placeret i Herning, dækker Aarhus Kommune Øvrige kommuner, Beredskabsstyrelsen samt en række andre organisationer vil kunne rekvireres til at assistere Aarhus Brandvæsen i tilfælde, hvor en indsats for eksempel kræver: Mere materiel og mandskab end hvad Aarhus Brandvæsen råder over Mere specialiseret materiel Særlige kompetencer En usædvanlig langvarig indsats Eksempler på organisationer kan være: Nabokommunerne Beredskabsstyrelsen Midtjylland Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen (Kemikalieberedskabsvagten) Aarhus Kommunes miljøvagt Aarhus Kommunes øvrige forvaltninger Totalforsvarsregionen Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) Giftlinjen Embedslægen Med flere For en række af disse organisationer gælder, at personel og materiel kan være i brug ved indsatser andetsteds, og derfor ikke er umiddelbart tilgængelige for assistance til Aarhus.

84 Opgaver finansieret udefra Slukning til søs Som en del af Beredskabsstyrelsens projekt for brandslukning til søs har Aarhus Brandvæsen fået til opgave at stå for beredskabet vest for Storebælt. Specialuddannede indsatsledere, holdledere og beredskabsassistenter er klar til at tage afsted med båd eller helikopter, hvis alarmen skulle lyde og et skib melder om brand. Beredskabet skal stå klar til afgang inden for en time efter alarmeringen. Her medbringer de deres personlige udstyr, så de kan assistere skibets besætning med brandslukningen. Der forventes højest et par indsatser til søs om året samt uddannelse og øvelser, men til gengæld er der ingen grænse for, hvor stor indsatsen kan blive. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at indsætte slukningshold fra flere lande. Hjertestarterenhed Hjertestarterenheden blev oprettet som projekt den 1. september Der er tale om et samarbejde mellem Region Midt, Tryg-fonden og Aarhus Brandvæsen. Udrykningsområdet omfatter en radius på 3 kilometer fra Hovedbrandstationen samt hele Aarhus Havn.

85 Kapitel 8: Indkvartering og forplejning Indkvartering Kraftigt snefald, storm, togstop, storbrand, evakuering af krydstogtsskibe med mere kan alle være årsager til, at en større menneskemængde må indkvarteres og forplejes. Indtil august 2005 har der som angivet i Aarhus Kommunes tidligere plan for risikobaseret dimensionering været krav om, at kommunen skulle kunne indkvartere og forpleje op til mennesker. I medfør af Forsvarsministeriets Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab fra 2005 skal: Det kommunale redningsberedskab som hidtil kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte, jf. 1, stk. 1, sidste punkt., og dimensioneringen af dette beredskab skal ske på grundlag af en risikovurdering. Det er Aarhus Brandvæsens vurdering, at den nuværende kapacitet er tilstrækkelig. Aarhus Brandvæsen har pt. indkvarteringsudstyr i form af tæpper, luftmadrasser med videre op til 400 personer. Der rådes desuden over en lokalitet, hvor der kan nødindkvarteres op til 150 personer. Yderligere forsvarlige nødindkvarteringspladser kan tilvejebringes, såfremt skoler og sportshaller, der i forvejen er godkendt til midlertidige overnatninger, inddrages. Forplejning Aarhus Brandvæsen kan i kantinen på Beredskabscentret Kirstinesminde indkalde personale til at forpleje mellem 100 og 300 personer. En begrænsning i den faktiske kapacitet er dog kantinens umiddelbare lager af fødevarer, som er afhængig af det forventede deltagerantal på Aarhus Brandvæsens kurser, hvilket vil sige, at kapaciteten er størst på hverdage og mindst i ferieperioder og weekender. Tilvejebringelse af råvarer kan løses ved at indgå aftaler med diverse supermarkeder. Kapaciteten er ligeledes afhængig af, at de ansatte i kantinen kan møde. Blandt Aarhus Brandvæsens frivillige er der pt. tre uddannede forplejningsfolk, som lever op til kravene om hygiejnekurser. Hos de fastansatte brandmænd er der én. Kapaciteten kan øges ved at inddrage andre kommunale kantiner. Aarhus Brandvæsen kan endvidere i begrænset omfang medvirke til udbringning af mad i ældreplejen i vejrligssituationer. For yderligere detaljer vedrørende Brandvæsnets plan for indkvartering se bilag 8.

86 Grunduddannelse Funktionsuddannelse Førstehjælp Holdleder center. Arbejdsmiljøuddannelse Efteruddannelse Holdleder terror Lederuddannelse IT-Uddannelse Katastrofepsykologi Gaskursus Funktionsuddannelse RED Faginstruktør Kapitel 9: Uddannelse og træning Indledning Kapitlet beskriver det nuværende uddannelsesniveau for de enkelte medarbejdergrupper i Aarhus Brandvæsen. Samtidig forholder kapitlet sig til fremtidige kompetencebehov og udannelsesniveau set i forhold til risikoanalysen i kapitel 5. Kapitlet indeholder desuden en beskrivelse af Aarhus Brandvæsens Uddannelses- Kompetenceplaner generelt For det faste brandmandskab, holdledere og indsatsledere er der udviklet en kompetencematrix, der giver et overblik over medarbejdernes aktuelle kompetencer, fordelingen af kompetencer mellem de fire faste vagthold, samt et overblik over nødvendige kompetencer pr. vagthold. Nedenfor er opstillet et eksempel på en kompetencematrix ved Aarhus Brandvæsen. Tabel 32: Kompetencematrix Kompetencematrix Uddannelser Diverse uddannelser Prioritering A A A A A B A A B C B B Min. antal pers. pr. enhed Rode 1 Brandmand X Brandmand Y osv. Rode 2 Brandmand X osv. De grønne markeringer betyder, at den pågældende medarbejder besidder kompetencen. Inden for flere af kompetencekategorierne er der forskellige uddannelsesniveauer. Eksempelvis dækker førstehjælpskatego-

87 rien både: Elementær førstehjælp, Håndtering af tilskadekomne, Førstehjælpsinstruktør, Instruktøruddannelse, håndtering af tilskadekomne Antallet af grønne markeringer inden for den enkelte kompetencekategori udtrykker uddannelsesniveauet. Kompetencematrixen indeholder desuden medarbejdernes ønsker til efteruddannelse. Vedligeholdelsesuddannelse Indsatslederne ved Aarhus Brandvæsen, den faste styrke samt deltidsstyrken gennemgår løbende vedligeholdelsesuddannelse. For indsatsledere består vedligeholdelsen af 24 timers obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse tilpasset lokale forhold. Der er særligt fokus på samarbejdet med andre beredskabsaktører, hvorfor en større del af vedligeholdelsesuddannelsen for indsatslederne afholdes i samarbejde med Østjyllands Politi og Region Midt. Det faste mandskab, holdlederne samt deltidsstyrken gennemgår 24 timers obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse, jævnfør Beredskabsstyrelsens retningslinjer. Aarhus Brandvæsen gennemfører desuden vedligeholdelsesuddannelse af mandskabet i forhold til særlige risikoobjekter herunder Oliehavnen, eller temaer som vurderes aktuelt. Det seneste år har der således været fokus på ammoniakuheld, herunder indsatstaktikker i forhold til særlige objekter i Aarhus Kommune samt på frigørelse af fastklemte i forbindelse med færdselsuheld og i maskiner. Derudover rutineres den faste styrke dagligt i materiel og køretøjer i forbindelse med vagttjenesten. De frivilliges uddannelsesmæssige kompetencer vedligeholdes minimum seks gange årligt. Fremtidige uddannelsesmæssige udfordringer I Danmark er der tradition for, at brandmænd bliver uddannet bredt til at kunne varetage alle opgaver fra industribrande og kemikalieuheld til frigørelse med fastklemte og gårdbrande med dyreredning. Ser man udenfor landets grænser, er det almindeligt, at brandvæsner er mere specialiseret. Man ser eksempelvis flere steder en opdeling i bybrandvæsner, landbrandvæsner og industribrandvæsner. Aarhus Brandvæsen

88 oplever, at det i stigende grad er vanskeligt at vedligeholde alle kompetencer, da der bliver flere specielle forhold, som den enkelte brandmand skal forholde sig til. I Aarhus er det særligt havneberedskabet herunder specialkøretøjer og indsatstaktikken, dykker- og bådberedskabet samt de mange specielt indrettede bygninger herunder højhuse, der kræver omfattende uddannelsesmæssig vedligeholdelse. Det strategiske fokus på kompetenceplaner, som er indskrevet i Brandvæsnets virksomhedsplan, skulle gerne være et redskab, der kan være med til at imødekomme disse udfordringer. Dog vil den stigende kompleksitet være en udfordring for beredskabet, så længe der holdes fast i princippet om, at alle skal kunne udfylde alle funktioner. Aarhus Brandvæsen råder samtidig i dag over for få fuldtidsansatte brandfolk til, at det kan lade sig gøre at få et mere specialiseret operativ mandskab. Dette vil som minimum kræve ét ekstra fuldtidsbemandet slukningstog i kommunen. Det er ikke alene de operative styrker der oplever, at den stigende kompleksitet er en udfordring. Den instruktørpulje der er tilknyttet Aarhus Brandvæsesens uddannelsescenter, der skal planægge og gennemføre mandskabets vedligeholdelsesuddannelse, har også behov for løbende at blive efteruddannet. Aarhus Brandvæsens Uddannelsescenter Uddannelsescentrets primære opgave er at uddanne nye brandfolk til Aarhus Brandvæsen såvel som at vedligeholde kompetencerne hos det eksisterende mandskab. Derudover udbyder centret rådgivning og uddannelse dels internt i kommunen, hvor der er et større samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger, dels til andre brandvæsner og til private virksomheder. Årligt uddanner uddannelsescentret således cirka kursister. Af kompetencegivende kurser udbydes følgende: Grunduddannelse Indsats Funktionsuddannelse Indsats Funktionsuddannelse Redning Holdleder vedligehold Holdleder som teknisk leder Førstehjælpsuddannelser Brandslukning ombord i skibe STCW konventionen 37 vedr. sikkerheden til søs. Genopfriskning for røgdykkere, afvikles i forbindelse med STCW konventionen som et dagskursus 37 The Standards of Training, Certification & Watchkeeping

89 Præhospital uddannelse - Afvikles i samarbejde med Region Midt. Kurset sætter deltagerne i stand til at kunne anvende terminologier der anvendes på et skadested, samt kunne begå sig på et sådant. Akut mediciner uddannelsen Beredskabsdelen - Afvikles i samarbejde med Region Midt. Kurset sætter deltageren i stand til at kunne agere på modtagelsen på traumecentret. Indsatsleder Redningsberedskab - Afvikles i samarbejde med Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole. Kurset sætter deltageren i stand til at kunne agere som Indsatsledelse tværfagligt ved større hændelser i real tid. ABA for driftsansvarlige - Kurset sætter deltageren i stand til at forstå lovgivning omkring emnet, samt til at kunne varetage opgaven som driftsansvarlig. Fremtidige udfordringer for Uddannelsescentret Udvidelsen af Skejby Sygehus, etableringen af letbanen samt erhvervsudviklingen i området omkring Beredskabscentret vil generelt vanskeliggøre det nuværende aktivitetsniveau på Uddannelsescenteret. Senest er dele af øvelsesområdet blevet eksproprieret for at kunne få plads til anlæggelsen af letbanen. I foråret 2012 blev et nyt patienthotel umiddelbart over for øvelsesområdet desuden indviet. Det er således ikke hensigtsmæssigt på sigt at gennemføre de øvelser i brandslukning på området, som vedligeholdelsen af brandfolkenes kompetencer kræver. Aarhus Brandvæsen overtog bygningerne og øvelsesområdet på Kirstinesmindevej fra det daværende Civilforsvar i Selve øvelsesanlægget er fra 1960erne. Både bygningsmassen og øvelsesanlægget er i en tilstand, der fremadrettet vil kræve store omkostninger at vedligeholde. For at kunne opretholde et professionelt beredskab kræver dette kontinuerlig uddannelse og træning af det operative beredskab. Det er derfor brandvæsnets anbefaling, at Aarhus Kommune finder en egnet lokalitet, hvor denne del af brandvæsnets aktiviteter fremadrettet kan afvikles uden at genere omgivelserne.

90 Kapitel 10: Konklusion Indledning Aarhus Kommune råder samlet set over et professionelt og robust beredskab, der igennem både forebyggende og afhjælpende tiltag sikrer borgerne i Aarhus Kommune mod ulykker i hverdagen og følgerne heraf. De analyser der ligger til grund for denne revidering af den risikobaserede dimensionering, herunder det statistiske materiale, viser, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at foretage større dimensioneringsmæssige ændringer af Aarhus Brandvæsens eksisterende kapacitet. Fremadrettet står Aarhus Brandvæsen dog over for en række udfordringer, som vil kræve en tilpasning af dimensioneringen. Anbefalede tiltag på nuværende tidspunkt Indsats- og mødeplaner Arbejdet med revisionen af den risikobaserede dimensionering af Aarhus Brandvæsen har vist, at der internt i Brandvæsnet, er behov for at arbejde med indsats- og mødeplaner på en række områder. Antallet af højhuse i Aarhus vil stige betydeligt i løbet af de næste 2 til 3 år. De nuværende indsatstaktiske retningslinjer og mødeplaner er ikke fyldestgørende i forhold til de særlige indsatsforhold, der gør sig gældende ved højhuse. Der er derfor behov for, at Aarhus Brandvæsen arbejder på at udvikle et mere specifikt indsatskoncept for højhuse. Konceptet bør bygge på internationale anbefalinger og indeholde både mødeplaner, indsatstaktik og objekttræning med udgangspunkt i lokale forhold. Det anbefales, at arbejdet bliver forankret i den eksisterende ERFA-gruppe vedrørende højhusbyggeri, hvor Aarhus Brandvæsen deltager sammen med blandt andet Københavns Brandvæsen. Som beskrevet i kapitel 5, er der opstillet specifikke krav til udrykningens sammensætning samt udarbejdet mødeplaner ved udkald til nogle fredningsobjekter i kommunen, mens det for andres vedkomne beror på indsatslederens konkrete vurdering. Der er således behov for at afdække behovet for yderligere mødeplaner og forholdsordrer på området. Dette arbejde vil blive påbegyndt inden for det kommende år. Redningslift Som beskrevet i kapitel 7, står Aarhus Brandvæsen med en presserende udfordring i forhold til at kunne tilgå etageejendomme i højden på flere adresser i den centrale del af Aarhus midtby. Stigevognen er for stor til at komme ind i disse baggårde, og den eksisterende påhængsstige fra 1974 er sikkerhedsmæssigt og et

91 ringe alternativ til nutidens redningsmuligheder. Det anbefales derfor, at der anskaffes en lift eller specialstige, som erstatning for den eksisterede påhængsstige. Fremtidige udfordringer Specialuddannede brandfolk Som det fremgik af kapitel 9, står Aarhus Brandvæsen med en udfordring, når det gælder vedligeholdelsen af mandskabets kompetencer. Det store antal specielt indrettede bygninger herunder højhuse, det særlige havneberedskab, herunder specialkøretøjer og indsatstaktikken, kemikalieberedskabet samt dykker- og bådberedskabet stiller store krav til den enkelte brandmands viden og færdigheder. Udviklingen i byggeriet samt den teknologiske udvikling af både materiel, køretøjer og brandtekniske foranstaltninger tyder på, at kompleksiteten i det operative opgavesæt vil være stigende. Set i lyset af de udfordringer, brandvæsnet i dag har med at vedligeholde brandmændenes kompetencer, kan det forventes, at der inden for få år vil opstå et behov for at specialuddanne brandfolk inden for bestemte opgavetyper. Logistisk vil det være en udfordring inden for de eksisterende rammer. Brandvæsnet bør derfor foretage en nærmere analyse af, hvordan en specialisering af mandskabet kan lade sige gøre. En anden udfordring er, at udgifterne til vedligeholdelse af mandskabets kompetencer er stigende. Bevillingen til opgraderingen af kemikalieberedskabet i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen af Studstrupværket i 2007 var et engangsbeløb. Der blev således ikke taget højde for vedligeholdelsen af denne uddannelse, ligesom midler til uddannelse af nyt personel ikke indgik i de fremadrettede budgetter. Det samme gør sig gældende for havne og dykkerberedskabet. Med udbygningen af De Bynære Havnearealer inden for de nærmeste år, må særligt dykkerberedskabet, som tidligere nævnt, forventes at skulle løse flere opgaver. Et tredje fuldtidsbemandet slukningstog Aarhus Kommune er i vækst, både hvad angår antallet af indbyggere og i forhold til igangværende og planlagte anlægsprojekter. Kommunens målsætning om flere indbyggere i 2030 er endnu usikker. Men der er ingen tvivl om, at antallet af udrykninger i kommunen statistisk set vil stige alene som følge af flere indbyggere. Det viser eksemplet omkring konsekvenserne af en udbygning af Lisbjerg, som det er vist i kapitel 5 del 2, eksempelvis. Udbygningen af Aarhus Ø på De Bynære Havnearealet vil ligeledes øge presset på kommunens beredskab i forhold til flere opgaver for dykkerberedskabet og flere udrykninger til komplekse bygninger. Kompleksiteten af nybyggeri medfører desuden generelt et øget antal Automatiske Brandalarmanlæg, hvorfor der ligeledes kan forventes et stigende antal udrykninger til ABA-anlæg i fremtiden. Det

92 øgede antal af højhuse i kommunen vil samtidig øge antallet af udrykninger, der kræver to samtidige slukningstog. Der vil således opstå flere situationer fremover, hvor dækningen af den øvrige kommune efterlades sårbar som følge af, at der er to slukningstog til samme indsats. Hvis man alene så på kommunens nuværende indbyggertal kunne det i sig selv være et argument for et tredje fultidsbemandet slukningstog. Kommunens indbyggertal var i 2012 oppe på over indbyggere. Et tal der som sagt er stigende år for år. Reglerne om risikobaseret dimensionering erstattede i 2003 et regelsæt, der i detaljer beskrev beredskabets størrelse ud fra indbyggerantal. Disse detailregler, hvis de fortsat var gældende, ville kræve minimum ét døgnbemandet slukningstog pr indbyggere. Aarhus Kommune skulle derfor i dag som minimum have haft tre døgnbemandede slukningstog, hvis de gamle minimumskrav stadig gjaldt. Flere slukningstog i kommunen vil derudover give mulighed for at fordele specialer på de enkelte slukningstog. Dermed kan man imødegå førnævnte udfordringer omkring, at en stadig større opgaveportefølje kræver stadig flere specialkompetencer hos den enkelte brandmand. Som der blev redegjort for i kapitel 7, er deltidsstyrken sårbar. Det er blevet vanskeligere at tiltrække deltidsbrandfolk samtidig med, at der er færre arbejdsgivere, der er villige til at lade deres ansatte gå i arbejdstiden. Det vil dermed fremadrettet være stadig vanskeligere at basere kommunens beredskab på deltidsansatte. På den baggrund vurderer Brandvæsenet ligeledes, at der inden for få år vil være behov for et tredje slukningstog med et fuldtidsansat vagthold. Kommunens udvikling i indbyggerantal, arbejdspladser og nybyggeri vil således sætte de eksisterede ressourcer i Aarhus Brandvæsen under pres. Et brandvæsen under pres sammenholdt med en stadig mere kompleks opgaveportefølje samt øgede rekrutteringsvanskeligheder for deltidsstyrken betyder samlet set, at det anbefales, at der inden for kort tid investeres i et tredje fuldtidsansat slukningstog i Aarhus Kommune. Placeringen af dette slukningstog må bero på en nærmere analyse. Det bør dog tænkes i sammenhæng med en analyse af fremtidens placering af kommunens brandstationer.

93 Styrkelse af den operative ledelse hos Aarhus Brandvæsen Opstår der en større hændelse i Aarhus eller Østjylland, eller opstår der flere samtidige hændelser, vil Aarhus Brandvæsen med den nuværende dimensionering være presset i forhold til den operative ledelse. Beredskabschefen skal eksempelvis potentielt både være til stede i Politiets Lokale Beredskabsstab, Kommunens Kriseledelse samt på Hovedbrandstationen på samme tid. Der kan ligeledes ved større hændelser opstå situationer, hvor Aarhus Brandvæsen forventes at stille indsatsledere til forskellige opgaver samtidigt. Det anbefales derfor, at der foretages en grundig analyse af, hvordan man kan styrke den operative ledelse hos Aarhus Brandvæsen. Ny placering af øvelsesområdet Bygningerne på Aarhus Brandvæsens Uddannelsescenter, Kirstinesmindevej, står over for at skulle vedligeholdes og renoveres for i omegnen af kr. over de næste tre år. Samtidig betyder udbygning af Skejby Sygehus samt etablering af letbanen, at de beskidte øvelsesaktiviteter på sigt ikke kan fortsætte på Uddannelsescentret. Der er således behov for, at Aarhus Kommune finder en egnet lokalitet, hvor denne del af Aarhus Brandvæsens aktiviteter kan afvikles uden at genere omgivelserne. Fraflytningen fra Kirstinesmindevej bør ligeledes sammenholdes med en analyse af fremtidens placering af kommunens brandstationer.