Tekstbilag til ansøgning om 16a MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 Tekstbilag til ansøgning om 16a MILJØGODKENDELSE af husdyrbruget Ll. Thorumvej 25 og Roslev DATO

2 Indholdsfortegnelse Registreringsblad... 3 Resume... 4 Husdyrbrugets anvendelse af BAT... 5 BAT-niveau for ammoniak... 5 Management, herunder forslag til egenkontrol... 5 Energiforbrug... 6 Vandforbrug... 6 Gødningsopbevaring, -håndtering og -udbringning... 7 Foder... 7 Husdyrbrugets anlæg og ammoniakemission... 8 Anlæg og ammoniakemission... 8 Lokalisering... 9 Øvrige ejendomme... 9 Landskabsvurdering...10 Lugt...10 Støj...11 Lys...11 Skadedyr...11 Støv...11 Transport...12 Spildevand...12 Affald...12 Gødningsopbevaringsanlæg...13 Kemikalier og pesticider...14 Olie og brændstof...14 Driftsforstyrrelser og uheld...14 Naturbeskyttelse og ammoniak...14 Husdyrbrugets ophør...16 Miljøkonsekvensrapport...17 Ikke-teknisk resumé...17 Beskrivelse af det ansøgte Det ansøgtes forventede virkning på miljøet...17 Begrænsende foranstaltninger...17 Alternative løsninger...17 Bilag

3 Registreringsblad Titel Dato for ikrafttrædelse: 16a miljøgodkendelse af husdyrbruget Ll. Thorumvej 25 og 27, 7870 Roslev. DATO CVR-nr.: Ejendomsnummer: Ansøger: Konsulent: Tilsynsmyndighed: Charlotte og Jesper Gosvig Ll. Thorumvej Øster Assels Mobil: Nina Ottesen Resenvej Skive Tlf.nr.: Skive Kommune Ansøgningsskema:

4 Resume Der søges om miljøgodkendelse af eksisterende staldanlæg til søer, smågrise og polte samt slagtekyllinger på Ll. Thorumvej 25 og staldanlæg på Ll. Thorumvej 27 til kvæg. Der søges desuden om godkendelse af eksisterende gyllebeholdere og eksisterende møddingsplads. Der bygges ikke nyt. De to adresser ligger på samme matrikel og skal derfor godkendes samlet. 4

5 Husdyrbrugets anvendelse af BAT BAT-niveau for ammoniak Det vejledende emissionsniveau for ammoniak er via beregnet til kg NH 3-N/år. Den faktiske emission er beregnet til kg NH 3- N/år. Der mangler altså 39 kg NH 3-N/år for at overholde det vejledende BAT-krav. Idet der er tale om en godkendelse af eksisterende anlæg uden nogen form for bygningsmæssige ændringer, er der ingen proportionalitet i at investere i overdækning af gyllebeholder eller andre teknologier for at reducere emissionen med 39 kg NH 3-N/år På baggrund heraf vurderes det, at det ikke vil være proportionelt at kræve yderligere ammoniakreducerende tiltag. Det vurderes derfor at husdyrbruget med ammoniakemissionen på NH 3-N/år lever op til BAT. Management, herunder forslag til egenkontrol BAT inden for management og egenkontrol er i BREF defineret på en række områder. På bedriften tages der følgende forholdsregler: 1. Uddannelse og træningsprogrammer for personale. Bedriftens medarbejdere uddannes løbende efter behov igennem fx ERFAgrupper, kurser og efteruddannelse. Medarbejderne er orienteret om at ejendommen er miljøgodkendt og er bevidste og informerede om det ansvar og de vilkår, der dermed følger. 2. Registrering af vand, energi, foder, spild, forbrug af handels- og husdyrgødning. Der føres løbende kontrol med foderforbruget til slagtesvinene og daglig kontrol med evt. vand- og foderspild. Der føres ikke løbende journal over vand- og energiforbrug samt spild, men vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. 3. Beredskabsplan. Der er lavet beredskabsplan, så forholdsregler i forbindelse med uheld er beskrevet. Der foretages brandteknisk gennemgang af ejendommen af autoriseret person hvert 8. år. 4. Reparation og vedligeholdelsesprogrammer for bygninger og inventar. Efter tømning af hver sektion bliver staldsektionerne vasket og overbrusning, ventilations- og varmeanlæg bliver rengjort og funktionen kontrolleret. Ligeledes kontrolleres udfodringsanlægget og vandventilerne. Bygninger vedligeholdes løbende og ejendommen holdes ryddelig. 5. Hensigtsmæssig planlægning af aktiviteter på anlægget. Slagtesvin der indsættes på ejendommen flyttes så vidt muligt altid på hverdage i dagtimer. Gylleudslusning foretages på ugens hverdage inden for normalt arbejdstid. Fodertransport til og fra ejendommens lager foretages normalt på ugens hverdage. 5

6 I forbindelse med høst vil der dog foregå arbejde ud over almindelig arbejdstid. Faste arbejdsopgaver inddeles i daglige-ugentlige-månedlige-årlige opgaver. Egenkontrol består af foderforbruget overvåges dagligt, og energiforbruget kontrolleres. Medarbejderne instrueres omkring: Dyrenes sundhed og velfærd. Der er sundhedsaftale med dyrlæge Foder og hygiejne Medicinanvendelse Affaldshåndtering Anvendelse af rengøringsmidler Betjening, vedligehold og kontrol af udstyr Risici og Beredskabsplaner Arbejdssikkerhed, APV Sundhedsrisici God produktionspraksis Energiforbrug Følgende tiltag anses for at være BAT: Lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer samt temperatursyring, der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. I staldene benyttes så vidt muligt lavenergi lysstofrør som er tændt efter behov. Staldbelysningen rengøres jævnligt, så nytteværdien af belysningen er optimal i forhold til energiforbruget. Der anvendes undertryksventilation i størstedelen af staldene, mens der i den ene halvdel af drægtighedsstalden anvendes ligetryk. I kvægstalden anvendes naturlig ventilation. Ejendommens årlige elforbrug til produktionen forventes at blive kwh. Staldene opvarmes med olie, hvortil forbruget forventes at blive ca liter. Vandforbrug Følgende tiltag anses for at være BAT: Iblødsætning af staldene inden vask, vask med højtryksrenser, brug af drikketrug til opsamling af vandspild samt daglig inspektion og reparation af eventuelle lækager. Det årlige vandforbrug på Ll. Thorumvej 25 og 27 forventes at blive omkring liter vand fordelt som nedenfor beskrevet: 6

7 Vandforbrug, m 3 pr. år Drikkevand 6650 Drikkevandsspild 150 Vaskevand 550 I alt 7350 Alle drikkeventiler i svinestaldene er placeret over foderkrybberne, således at vandspild opsamles og vandspild undgås. I kyllingestalden er der nippelvander, hvilket ligeledes minimerer vandspildet. Der er begrænset mængde spildevand fra kyllingeproduktionen. Vaskevand (restspildevand) fra kyllingeproduktionen forventes ikke at udgøre over 150 m3 om året. I kvægstalden er der fokus på minimering af spild. Ved vask af stalde anvendes iblødsætningsanlæg, hvorefter staldene vaskes med højtryksrenser med koldt vand. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende. Vandforbruget måles og tjekkes løbende. Staldene kontrolleres dagligt og der udføres småreparationer med det samme eller tilkaldes service, hvis der er behov for det. Gødningsopbevaring, -håndtering og -udbringning Flydende husdyrgødning opbevares i stabile gyllebeholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring. Beholderne kontrolleres hvert 10. år af en autoriseret kontrollant. Derudover tømmes de som hovedregel 1 gang årligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse. Håndtering af husdyrgødning på ejendommen sker i overensstemmelse med lovens krav. Pumpning af gylle foregår under overvågning og eventuelt spild opsamles. Der er udarbejdet en kapacitetsberegning med udgangspunkt i den nuværende produktion. Beregningen kan ses i bilag XX Foder Følgende tiltag anses for at være BAT mht. foder: Anvendelse af foderplaner tilpasset dyrenes behov, foderanalyser samt mineralblandinger med lavt fosforindhold. Der blandes ikke selv foder på ejendommen, og indkøbt foder opbevares i eksisterende siloer. Der laves foderplaner, og det færdigkøbte foder er tilpasset dyrenes behov. Der medfølger indlægssedler i foderet med oplysninger om foderets sammensætning og indhold. Det vurderes, at BAT er overholdt. 7

8 Husdyrbrugets anlæg og ammoniakemission Anlæg og ammoniakemission Driftsbygningerne på Ll. Thorumvej 25 består af en kyllingestald på m 2 samt staldanlæg til svineproduktion på ca m 2 i alt. Dertil kommer en gyllebeholder på m 3. På Ll. Thorumvej 27 er der en kvægstald på ca m 2, en gyllebeholder på m 3 og en møddingsplads på ca. 430 m 2. Ammoniakemissionen fra husdyrbruget målt i kg NH3-N kan ses i nedenstående skema: Drift Emission fra stalde Emission fra lager Samlet emission Ansøgt drift , Nudrift , års drift , BAT-niveauet er udregnet i til kg NH 3-N/år. Det faktiske emission er på kg NH 3-N/år, altså 39 kg mere end det vejledende BAT-niveau. Det er vurderet, at der er tale om en bagatel, og at BAT er overholdt. 8

9 Lokalisering Generelle afstandskrav Etablering, udvidelse og ændring af anlæg, der medfører forøget forurening eller forøgede gener for omgivelserne skal overholde følgende mindste afstandskrav: Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav 1 Nabobeboelse 165 meter Ll. Thorumvej meter Byzone eller sommerhusområde meter Selde 50 meter Område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende eller område, der i kommuneplanens rammedel er udlagt til fremtidig byzone eller sommerhusområde meter Cirkusfabrikken 50 meter Afstandskravene i husdyrgodkendelseslovens 6 er overholdt. Stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg for husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må ikke etableres eller ændres inden for følgende afstande: Nærmeste Afstand Afstandskrav Enkelt vandindvindingsanlæg > 25 meter 25 meter Fælles vandindvindingsanlæg > 50 meter 50 meter Vandløb (herunder dræn) eller søer > 15 meter 15 meter Offentlig/privat fællesvej > 15 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed > 25 meter 25 meter Beboelse på samme ejendom > 15 meter 15 meter Naboskel 30 meter 30 meter Afstandskravene i husdyrgodkendelseslovens 8 er overholdt. Øvrige ejendomme Ud over Ll. Thorumvej 25 og 27 ejer Charlotte og Jesper Gosvig Ll. Thorumvej 15 og 21. Derudover lejer de staldene på Ll. Thorumvej 19. Dyreholdet på de forskellige ejendomme er som beskrevet nedenfor: Ejendom Dyrehold Samdrift? Ll. Thorumvej 15 Slagtesvin Nej Ll. Thorumvej 19 Slagtesvin Ikke relevant (staldbygningerne lejes) Ll. Thorumvej 21 Smågrise Nej Der er ikke samdrift mellem ovenstående ejendomme og Ll. Thorumvej 25 og Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 442 af 13. maj

10 Landskabsvurdering Der bygges ikke nyt i forbindelse med godkendelsen, og der vil derfor heller ikke ske påvirkninger på det landskabelige. Indretning og drift. Af samme årsag er der ikke udarbejdet beplantningsplan. Oplysninger om ejendommens indretning og staldtype i ansøgt drift fremgår af nedenstående skema samt situationsplanen (bilag 1). Staldafsnit Produktionsareal, m 2 Produktioner Kyllingestald Søer Søer Søer Poltestald 200 Poltestald 300 Slagtekyllinger, konventionel eller økologisk Søer, diegivende, golde og drægtige. Delvis spaltegulv % fast gulv. Søer, diegivende, golde og drægtige, fulddrænet gulv Søer, diegivende, golde og drægtige % fast gulv. Slagtesvin. Drænet gulv + spalter (33 % / 67 %) Slagtesvin. Delvis spaltegulv % fast gulv. Klimacontainer 90 Søer og smågrise, % fast gulv. Køer Alle kvæg, sengestald med spalter I alt Lugt Husdyrgodkendelse.dk har lavet en beregning af lugten efter henholdsvis den nye lugtvejledning og FMK-vejledningen. Geneafstanden fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger. Nedenstående skema viser at beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt. Bebyggelse Adresse Kumulation Geneafstand Faktisk afstand Nabo Samlet bebyggelse Byzone Ll. Thorumvej ,5 713,5 Batumvej ,2 2055,5 Lindum By, Selde ,5 Alle geneafstande er overholdt. Lugtemission fra staldene begrænses ved god hygiejnisk standard. Der forventes kun lugtbidrag fra gylletanken ved omrøring og kortvarigt ved transport. 10

11 Støj Støj kan forekomme fra ventilationsanlæg, af- og pålæsning af dyr, transport af foder, kørsel med landbrugsmaskiner og øvrig transport til og fra ejendommen. Ventilationen i størsteparten af staldene er undertryksventilation, der styrer temperaturen, så der er optimale forhold for dyrene i stalden. Der er alarm og nødopluk på ventilationsanlægget i tilfælde af strømsvigt. En mindre del af stalden er udstyret med ligetryksventilation. Ventilationsafkastene bliver vasket og efterset i forbindelse med vask af staldene. Ventilationen er fuldautomatisk temperaturstyret, hvilket sikrer at ventilationen kører optimalt med hensyn til ønsket temperatur i staldene, ved et lavt elforbrug. Til daglig vil der i øvrigt være begrænset støj fra, foderanlæg, motoriserede køretøjer og transporter. Transporter til og fra ejendommen vil primært foregå i dagtimer, mens ventilationsstøj må forventes hele døgnet. Da vinduer og døre normalt vis er lukkede i svinebesætninger, vil støjniveauet fra dyrene i stalden være meget lavt. Lys I staldene er lyset tændt efter behov i tidsrummet Som udgangspunkt vil der ikke være belysning i staldene om natten. Ved staldanlægget er der udendørslys der er styret via sensor og manuelt. Lyset er placeret, så det er muligt at orientere sig ved staldanlægget. Som udgangspunkt vil der ikke være belysning udenfor bygningerne om natten, med undtagelse af evt. levering af dyr. Skadedyr Der vil på ejendommen blive foretaget en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Der anvendes rovfluer i staldene til bekæmpelse af fluer. Gnavere forebygges ved renholdelse af anlægget samt udlægning af gift. Støv Der kan forventes minimale støvgener i forbindelse med transporter til og fra ejendommen, men det vil ikke overstige et niveau, der er til væsentlig gene for omgivelserne. Der er beplantning langs indkørslen til ejendommen. Denne forventes at bidrage til at dæmpe støvgener. Støvgener i forbindelse med opbevaring af korn på ejendommen vil kun forekomme i området omkring fodersiloerne og forventes ikke at være til gene for omgivelserne. 11

12 Transport Idet der er tale om godkendelse af en eksisterende ejendom uden bygningsmæssige ændringer, forventes antallet af transporter til og fra adressen ikke at stige. Ved transporter til og fra ejendommen, søger Charlotte og Jesper Gosvig altid for at udvise størst mulig hensyn til omgivelserne, så der ikke opstår unødvendige gener. Størstedelen af transporterne er kørsel med dyr, foder og husdyrgødning. Antallet af transporter forventes som det ses i tabellen nedenfor. Transporter Nudrift Ansøgt, antal årligt Kørsel med dyr (indlevering + afhentning) Afhentning af døde dyr Kørsel med foder Levering af olie I alt I alt vurderes det, at antallet af transporter vil blive omkring 420 transporter om året. Transporter til og fra ejendommen foregår ad Ll. Thorumvej i enten østlig retning via Ågårdsholmvej til Fur Landevej eller i nordlig retning via Batumvej til Fur Landevej. Interne transporter mellem ejendommen og Charlotte og Jesper Gosvigs andre ejede og lejede ejendomme, Ll. Thorumvej 15 og 19sker via Ll. Thorumvej uden at påvirke andre naboer. Interne transporter til Ll. Thorumvej 21 sker via grusvejen i sydlig retning forbi nærmeste nabo på Ll. Thorumvej 23. Ved transporter til denne ejendom vil Charlotte og Jesper Gosvig have ekstra fokus på hensynsfuld kørsel for at mindske potentielle gener. Idet antallet af transporter ikke forventes at stige med denne godkendelse, vil eventuelle gener ikke forøges hermed. Spildevand Rengøringsvand fra vask af stalde tilføres gyllebeholder, mens tagvand ledes til dræn. Affald Pap, papir og plastaffald opbevares i container, der tømmes efter aftale med renovationsfirma. Farligt affald, herunder evt. medicinrester, tomme medicinflasker, kanyler, lysstofrør, lavenergipærer og batterier opbevares i aflåst rum og afleveres til kommunal modtagestation. Se kortbilag i beredskabsplan for placering. Foder opbevares i udendørs kornsiloer. 12

13 Døde smågrise og kyllinger lægges i containere specielt fremstillet til formålet indtil afhentning. Andre dyr opbevares på fast bund. Der er ugentlig afhentning eller efter behov, afhængig af udetemperatur. Placering er angivet på kortbilag. Gødningsopbevaringsanlæg Idet den nye husdyrregulering er baseret på produktionsareal i stedet for antal dyr, er det svært at lave en præcis kapacitetsberegning ikke mindst når der ansøges om flex-godkendelse. Nedenstående kapacitetsberegning er derfor lavet med udgangspunkt i antallet af dyr i nudriften, som også forventes at være den fremtidige drift. Der er en eksisterende gyllebeholder på m 3 på Ll. Thorumvej 25 samt en beholder på m 3 på Ll. Thorumvej 27. Beholdernes placering kan ses på plantegningen i bilag 1. Der er desuden en vis opbevaringskapacitet i gyllekanaler og fortank, og derudover er der ekstra kapacitet på Charlotte og Jesper Gosvigs andre ejendomme. Opbevaringskapacitet har dog aldrig været et problem på ejendommen, og Charlotte og Jesper Gosvig overholder lovens krav på området. Beregningerne er foretaget uden at medregne yderligere kapaciteten i gyllekanalerne og i fortanken end 100 m 3, så der er reelt større kapacitet til rådighed end angivet. 13

14 Kemikalier og pesticider Kemikalier og veterinær medicin samt mindre mængder rengøringsmidler opbevares under lås. Olie og brændstof Staldene opvarmes med olie, og der er flere olietanke på ejendommen Den eksakte placering kan ses i beredskabsplanen i bilag 3. Driftsforstyrrelser og uheld Den største risiko for omgivelserne er uheld med gylle. Enten sprængning af beholdere eller uheld i forbindelse med håndtering af gylle. Endvidere kan der ske uheld ved pumpning af gylle fra staldanlæg til fortank og fra gyllebeholder til gyllevogn. Der er indført procedurer og foretaget diverse foranstaltninger for at begrænse uheld og omfanget af eventuelle uheld. Pumpning af gylle sker under konstant overvågning. Læsning af gyllevogne sker med sugenkran og foregår under overvågning. Der er brandslukningsudstyr jævnt fordelt i staldene. Slukningsudstyret vil blive kontrolleret med den frekvens der er krævet. Der er udarbejdet en beredskabsplan på ejendommen, der beskriver handling i tilfælde af brand, gylle- eller olieudslip, strømsvigt og spild af kemikalier. Se bilag 3. Naturbeskyttelse og ammoniak Fordampning (emission) af kvælstof fra virksomheden sker i form af ammoniak fra stalde. Tabet af ammoniak fra landbrugsvirksomheder vil afsættes i de omkringliggende naturområder, og kan medføre væsentlige ændringer af kvælstofsårbare naturtyper, med faldende artsrigdom, og dominans af få ret almindelige plantearter til følge. 14

15 Naturområder beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven i umiddelbar nærhed af ejendommen fremgår af nedenstående kortudsnit: En oversigt over ammoniakbelastningen fra anlægget kan ses i nedenstående skema: Nærmeste kategori 1 natur ligger ca meter nordøst for ejendommen i form af en strandeng beliggende ved Selde Vig og indenfor Natura 200 område nr. 221: Risum Enge og Selde Vig. 15

16 Totalbelastningen til dette areal fra stald og lager er beregnet til 0,1 kg N/ha/år i ansøgningssystemet. Kravet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er derfor overholdt. Nærmeste kategori 2 natur er et kystoverdrev, der ligger lige syd for strandengsområdet ved Selde Vig. Afstanden hertil er ca meter. Totalbelastningen til dette areal fra stald og lager er beregnet til 0,1 kg N/ha/år i ansøgningssystemet. Da der er tale om kategori 2-natur, må der ifølge husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen tillades en totaldeposition på 1 kg N/ha/år. Nærmeste kategori 3 natur er et overdrev, der ligger cirka meter nord for Ll. Thorumvej 25. Merbelastningen er beregnet til 0,0 kg N/ha/år. Ifølge husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan der udelukkende stilles krav til ammoniakbelastningen i kategori 3 natur, hvis merbelastningen overstiger 1 kg N/ha/år. Som det fremgår af kortet og tabellen ovenfor ligger der et par søer, en eng og en moser i området omkring ejendommen. Disse naturområder er alle klassificeret som kategori 3 natur eller mindre, og idet merdepositionen af ammoniak fra ejendommen i ingen af områderne er beregnet til mere end 0,7 kg N/ha/år, kan der ifølge husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen ikke stilles krav om en maksimal merbelastning hertil. Husdyrbrugets ophør Ved et eventuelt ophør af produktion på ejendommen afsættes alle dyr til slagteri, DAKA eller levebrug. Stalde samt opbevaringsanlæg tømmes for husdyrgødning, der udbringes på udbringningsarealerne eller afsættes. Staldene rengøres og desinficeres efter tømning for dyr. 16

17 Miljøkonsekvensrapport Ikke-teknisk resumé Eksisterende driftsbygninger godkendes til produktion af hhv. slagtekyllinger, søer med tilhørende smågrise og egen produktion af polte samt kvieopdræt. Godkendelsen omfatter ingen bygningsmæssige ændringer, og BAT er overholdt på alle områder. Beskrivelse af det ansøgte. Der ansøges om godkendelse efter de nye regler af eksisterende staldanlæg bestående af slagtekyllingestald og stalde til søer og smågriseproduktion inkl. eget opdræt af polte samt staldanlæg til kvæg med tilhørende møddingsplads og gyllebeholder. Nærmere beskrivelse og vurdering af indretning og drift af anlæg, produktionsareal, beliggenhed, affaldshåndtering, ammoniakfordampning, lugtemission og øvrige gener mv. kan ses i de enkelte afsnit ovenfor. Det ansøgtes forventede virkning på miljøet Det ansøgte kan godkendes indenfor de nuværende bygningsmæssige rammer, og det visuelle indtryk af ejendommen ændres ikke. Mængden af støv, støj og transporter forventes ikke at ændres med godkendelsen idet der i forhold til nudriften ikke sker store ændringer. Ammoniakemissionen og lugt fra husdyrbruget stiger, men idet der ikke ligger specielt ammoniakfølsom natur eller naboer i nærheden af ejendommen, overholdes lovens afskæringskriterier uden problemer, og der forventes ikke at ske en væsentlig negativ virkning på omkringliggende naboer og natur. Der forventes ikke at ske en ændret påvirkning på: Befolkningen og menneskers sundhed Den biologiske mangfoldighed Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima Materielle goder, kulturarv eller landskabet Samspillet mellem ovenstående faktorer Sårbarhed i forhold til risici for større ulykker eller katastrofer som følge af ovenstående faktorer Nærmere beskrivelse og vurdering af ovenstående kan ses i de enkelte afsnit ovenfor. Begrænsende foranstaltninger Nærmere beskrivelse og vurdering af ovenstående kan ses i de enkelte afsnit ovenfor. Alternative løsninger Idet der ikke bygges nyt, er eneste alternativ til udvidelsen lig med 0-alternativet. 0 - alternativet vil være, at stalden ikke udnyttes fuldt ud. Dette ønsker Charlotte og Jesper Gosvig ikke, idet det vil fastlåse dem på den nuværende produktion. 17

18 Bilag Bilag 1: Situationsplan Bilag 2: Transportveje Bilag 3: Miljøledelsessystem, herunder beredskabsplan 18

19 Bilag 1: Situationsplan (Eftersendes) 19

20 Bilag 2: Transportveje Figur 1: Oversigt over transporter. NB. Ruten markeret med orange bruges kun til interne transporter mellem Ll. Thorumvej 25 og 27 og Ll. Thorumvej 21, der også ejes af Charlotte og Jesper Gosvig. 20

21 Bilag 3: Miljøledelsessystem, herunder beredskabsplan (Eftersendes) 21