Fast-vederlagsmodel for plejefamilier i Faaborg- Midtfyns Kommune

Transkript

1 Fast-vederlagsmodel for plejefamilier i Faaborg- Midtfyns Kommune Et oplæg til en ny vederlagsmodel udarbejdet af arbejdsgruppen for ny vederlagsmodel, Opvækst og Læring

2 Indledning I Faaborg- Midtfyn Kommune er der et ønske om at udvikle en ny vederlagsmodel for familieplejeområdet. Modellen skal være fagligt velfunderet og understøtte det målrettede arbejde med at skabe udvikling for det anbragte barn gennem hele anbringelsesperioden, og modellen skal tage hensyn til sammenhæng mellem opgavens karakter og vederlagets størrelse. Modellen skal opleves som retfærdig af kommunens plejefamilier. I bestræbelserne på at komme med et oplæg til en ny vederlagsmodel der ville møde opbakning i både forvaltning og blandt plejefamilier, valgte vi at invitere tre plejeforældre med i arbejdsgruppen. De tre plejeforældre er udvalgt af en større gruppe af plejeforældre der, på opfordring, havde vist interesse for arbejdet. Arbejdsgruppen startede sit arbejde i marts Kommissorium Arbejdsgruppen skal vurdere og komme med forslag til: - Principper for vurdering af en plejeopgaver i forhold til vederlagstildeling. - Principper for ændring af vederlagstildeling gennem et anbringelsesforløb. - Principper for hvor mange og hvor belastede børn der kan være i en plejefamilie og sammenhængen med andet arbejde. - Overvejelser omkring plejefamilien som lønmodtager eller virksomhed? Arbejdsgruppen har været sammensat af følgende medlemmer: David Wulf-Andersen Gruppeleder for familieplejekonsulenter Marie Holmgaard Søvsø - Projektmedarbejder Rikke Louise Nielsen Gruppeleder børn Susanne Nim Jensen - Familieplejekonsulent Anja Vinther Fagspecialist Ulla Nielsen Familieplejer Søren Hviid Familieplejer Ulrikke Olsen - Familieplejer Et stabilt og konstruktivt samarbejde mellem plejefamilie og kommune er af afgørende betydning for kvaliteten af anbringelsen: Det primære fokus for arbejdsgruppen har været, hvordan man kunne styrke og udvikle samarbejdet mellem plejefamilie og Faaborg-Midtfyn Kommune. Arbejdsgruppen har besøgt Aarhus Kommunes Socialforvaltning, familieplejeafdeling, og det er med udgangspunkt i Aarhus Kommunes opfindelse af og erfaring med Gennemsnitsmodellen også kaldet Aarhus-modellen, at vi har lavet dette udkast til Fast-vederlagsmodellen. 1. Formål 1.1 Formålet med at formulere en ny vederlagsmodel til anvendelse ved anbringelse af børn i plejefamilier er at skabe den fornødne ro og stabilitet i samarbejdet mellem plejefamilie og Faaborg-Midtfyn Kommune. Med en fast-vederlagsmodel ønsker vi at skabe et øget incitament til at forbedre barnets situation uden at honoreringen sættes ned. 1.2 Hidtil har man årligt skulle genforhandle trinplacering og dermed indtægten for ens plejeopgave. En genforhandling af de økonomiske vilkår påvirker ikke et samarbejde i positiv retning, og det kan påvirke

3 barnets situation indirekte. Et system, hvor plejefamilien kun beholder sit lønniveau, hvis barnet viser ingen eller ringe udvikling, er åbenlyst ikke hensigtsmæssigt. 1.3 En gennemskuelig og enkel model vil for både plejeforældre, familiekonsulenter og myndighedspersoner skabe et fælles grundlag for at fokusere endnu mere på kerneopgaven - barnets positive udvikling og trivsel. 2. Principper 2.1 Fast-vederlagsmodellen er en model, hvor fastsættelsen af honorering sker ud fra en gennemsnitsbetragtning. Gennemsnitsbetragtningen knytter sig til den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over den tid anbringelsen forventes at vare, hvilket betyder, at honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesperioden. Det bliver således af stor vigtighed, at man laver et så sikkert skøn som muligt af dels anbringelsens forventede varighed samt belastningsgraden gennem denne anbringelsesperiode. 2.2 Hvis flere børn anbringes i den samme familie, skal den gennemsnitlige plejeopgave vurderes for hvert enkelt barn. Det er til enhver tid Socialtilsynet der godkender hvor mange børn, samt af hvilken belastningsgrad, den enkelte plejefamilie kan have. 2.3 Genforhandling af honoreringens størrelse kan kun yderst sjældent komme på tale, da hele modellen er skabt for at etablere så stabile og forudsigelige rammer som overhovedet muligt. 2.4 Hvis en ung tilkendes efterværn, således at anbringelsen kan fortsætte fra det 18 til det 23 år, bør vederlagsfastsættelsen genforhandles da der, som udgangspunkt, ikke er taget højde for anbringelse ud over det 18 år i den gennemsnitsvurdering der blev lavet ved anbringelsens start. 2.5 Hvis der opstår væsentlige ændringer i plejeforholdet, som man ikke havde mulighed for at forudsige og som derfor ikke er taget med i den gennemsnitlige vurdering af opgaven, bør der ekstraordinært kunne blive tale om ny vederlagsdrøftelse. 3. Niveauer og vederlag 3.1 Plejefamiliens honorering er baseret på et antal vederlag. Vederlagene beskrives i KL s takstkatalog, og pristalsreguleres således årligt. 3.2 Vi foreslår at der i Fast-vederlagsmodellen skal være fire niveauer (1-4). Disse niveauer består et eksakt antal vederlag. Niveauerne er knyttet til plejeopgavens belastningsgrad, således at 1 er let belastede og 4 er meget svært belastede. Niveau 1: 3 vederlag Niveau 2: 5 vederlag Niveau 3: 7 vederlag Niveau 4: 9 vederlag

4 4. Basisydelse og udredningsperiode 4.1 Ved opstarten af en anbringelse kan der være krav om at én plejeforælder skal være fuldtids på barnet, selv om dette på længere sigt ikke er et krav i opgaven. Det kan eksempelvis være i forbindelse med anbringelse af spædbørn, eller et barn der har brug for fuldtidskontakt i en periode inden det er klart til at deltage i dagtilbud. For plejeopgaver vurderet til niveau 1 eller 2, foreslår vi at der i denne periode vil blive givet en basisydelse, der svarer til forskellen fra det fastsatte niveau og op til niveau 3. Plejefamilien vil altså modtage honorering svarende til niveau 3 i denne periode. 4.2 Ved anbringelse af børn, hvor vores viden om barnets problematikker vurderes til ikke at være tilstrækkelige til en sikker fastsættelse af vederlagstildeling, vil vi foreslå at der skal aftales en udredningsperiode på 6 12 måneder. Vederlagstildelingen (niveau 1 4) fastsættes først endeligt efter udredningsperioden. Der laves en udredningsplan i samarbejde mellem vederlagsudvalget i Opvækst og Læring og plejefamilien, hvor der tages stilling til hvilke oplysninger der skal indhentes og hvilke undersøgelser der skal laves, for at sikre en velfunderet vurdering af opgavens belastningsgrad. Vederlagsudvalget skal udvikle en vurderingsprocedure, der sikrer kvalificeret vurdering af plejeopgaverne. 5. Procedure for vederlagsfastsættelse 5.1 Det er helt grundlæggende for modellens torværdighed og succes, at vurderingen af plejeopgaven og indplacering på honoreringsniveau, er stærkt fagligt funderet og ensartet fra vurdering til vurdering. Vi foreslår at der etableres et vederlagsudvalg, der består af flere fagligheder, eksempelvis; familieplejekonsulent, socialrådgiver, psykolog og gruppeleder. Udvalget skal særligt kvalificere vurderingen af den gennemsnitlige belastningsgrad og dermed fastsættelsen af vederlagsniveauet. 6. Aflastning Det er arbejdsgruppens erfaringer, at anbringelser af børn med en høj belastningsgrad kan være en stor belastning for en plejefamilie. Eksempelvis kan det slide på relationen mellem plejeforældre, overskuddet til biologiske børn og det generelle overskud i familien. Ved anbringelser af disse børn mener gruppen, at der fra anbringelsens start skal tages stilling til hvordan langtidsholdbarheden af anbringelsen sikres bedst muligt. 6.1 Ved anbringelser, hvor barnet eller begge børn vurderes til at være i en høj eller højeste belastningsgrad, skal der i forbindelse med niveaufastlæggelsen tages hensyn til behovet for aflastning. 6.2 Aflastning skal i denne sammenhæng ses som et redskab til at skabe fornøden stabilitet hos plejefamilie. Den samlede belastningsgrad kan i en plejefamilie påvirke de voksne, så samarbejdet med kommunen kan påvirkes i negativ retning. Omdrejningspunktet for Fast-vederlagsmodellen er netop at støtte op om og stabilisere den gode samarbejdsrelation mellem kommune og plejefamilie. 7. Omfanget af erhvervsarbejde hos plejefamilie 7.1 I forbindelse med vurderingen af barnets behov for støtte, behandling og omsorg, bør det vurderes om plejeopgaven er så omfattende, at en af plejeforældrene bør stå til rådighed på fuld tid. Plejefamiliens

5 samlede beskæftigelse skal vurderes i forhold til omfang og art således det ikke påvirker plejeforholdet i negativ retning. 7.2 Er der tale om et barn, hvor det må formodes, at barnet i løbet af anbringelsen hos plejefamilien udvikler sig så positivt, at det ikke længere er nødvendigt at plejefamilien står til rådighed på fuld tid, vil plejefamiliens samlede beskæftigelse kunne tages op til fornyet vurdering. 8.0 Opsigelse 8.1 I den nuværende model er der gensidigt 1 måneds opsigelse mellem kommune og plejefamilie. I forlængelse af Fast-vederlagsmodellen og ønsket om at skabe et endnu bedre samarbejde mellem kommune og plejefamilie, skønnes det konstruktivt at sætte opsigelsesvarslet op til det dobbelte, når plejeforholdet har varet mere end 12 mdr. Herefter kan man gensidigt opsige hinanden med 2 måneders varsel. Vi foreslår at plejefamilien i opsigelsesperioden står til rådighed for at løse andre pleje- eller aflastningsopgaver i det omfang det er muligt. 9.0 Pension 9.1 Som udgangspunkt optjener en plejefamilie i vores nuværende system ikke pension. Vi mener at det ville give god mening at tilbyde vores plejefamilier at Opvækst og Læring indbetaler en del af vederlaget på en pensionsordning. Dette bør være en frivillig ordning der aftales i forbindelse med indgåelse af en plejekontrakt.