Dansk motoriseret feltartilleri 1940
|
|
- Torben Mogensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk motoriseret feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift af de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for motoriseret feltartilleri, ), som omhandler organisation samt udrustning og materiel. Billedmaterialet stammer ligeledes herfra, med mindre andet er anført. Retskrivningen er tilpasset nutidig standard. Organisation 1. Artilleriet deles i felt- og luftværnsartilleri. Feltartilleriet inddeles i regimenter, afdelinger (lette og tunge) og batterier. Tunge afdelinger og luftværnsafdelinger er motoriserede. Lette afdelinger kan være hestetrukne og motoriserede. En motoriseret afdeling består af: stab, 3 batterier ( Batteri) og vognlinie. Lette afdelinger har hver 4 stk. 75 mm feltkanon. Tunge afdelinger har 2 batterier med 4 stk. 15 cm felthaubits og 1 batteri med 4 stk. 10½ cm feltkanon. 2. Afdelingsstaben inddeles i: Den egentlige stab (afdelingschefens nærmeste hjælpere), afdelingstroppen (med det til oprettelse af observation og forbindelse nødvendige personel og materiel), samt køkkenvogn og bagagevogn. Afdelingstroppen består af 2 dele, i den lette afdeling benævnt artilleriforbindelseskommando og fodfolksforbindelseskommando, i den tunge afdeling betegnet med I og II. Personel og materiel er med en enkelt undtagelse ens ved en let og en tung afdeling, og det føres på 1 central- og 1 radiovogn samt 4 forbindelsesvogne.
2 På bagagevognen findes de genstande (arkiv, bagage mv.), som der først kan ventes at blive brug for efter endt fægtning og dagsmarch. 3. Batteriet inddeles i: batteritrop, kanonlinie, fægtningstræn og bagagevogn. Batteritroppen, der oftest deles i følge- og skydetrop, er til hjælp for batterichefen ved rekognoscering, grundstilling og observation, opretter batteriets forbindelser og deltager i sikringstjenesten. Personel og materiel føres på batteritropvogn 1 og 2. Kanonlinien består af 2 halvbatterier hver med 2 kanondelinger ( Deling) samt 1 rekylgeværvogn med 2 rekylgeværer, og ved tunge afdelinger en 5. deling med 2 ammunitionsvogne. Ved de lette batterier består en kanondeling alene af en kanonvogn med betjeningsmandskab og påprodset kanon, mens der ved de tunge afdelinger, hvor kanonvognen benævnes artilleritraktor, tillige indgår en mandskabsvogn i hver deling. Fægtningstrænet omfatter ved et let batteri: 5. Deling med 1 mandskabsvogn og 4 ammunitionsvogne, 6. Deling med brovogn, mekanikervogn og lægevogn og 7. deling med køkkenvogn; ved et tungt batteri: 6. Deling med 1 mandskabsvogn og 3 ammunitionsvogne, 7. og 8. Deling er som 6. og 7. Deling ved et let batteri. 4. Vognlinien deles i et antal sektioner medførende bl.a. ammunition og benzin. Til vognlinien hører en rekylgeværtrop med 2 rekylgeværer. 5. Foruden de ovenfor nævnte vogne, der alle er lastmotorvogne, hører der tillige et antal personvogne og motorcykler til afdelingen. Mens der i de lette afdelinger kun indgår lette lastmotorvogne (2,5-3 t), anvendes der i de tunge afdelinger tillige tunge lastmotorvogne (4-5 t) til at trække skytset samt til at transportere bromateriel. Pakning Skyts På 75 mm feltkanon medføres: mundings- og bagstykkekappe samt 1 retningsstok; i lavetkassen findes betjeningsværktøj, retningsmidler m.m. På 10½ cm feltkanon og 15 cm felthaubits medføres: mundings- og bagstykkekappe, panoramakikkertkasse, ladeskål, 1 sætter, 1 visker, 2 mukkerter, 2 taljer, 6 jordspyd, ankerkasser, vugtestænger og 2 betjeningstornystre; heri samt i lavetkassen: betjeningtøj, reservedele og værktøj. Køretøjer Foruden det til hvert køretøj hørende mandskabs tornystre, kogekedler, geværer og kapper medføres: På batteritropvognene måleinstrumenter, telefon-, radio- og signalmateriel samt værktøj og graveredskaber til brug for batteritroppen. På et tungt batteris artilleritraktor: 1 sæt hjulbælter, 1 haletov, ladningskogre, 2 retningsstokke, halv- og helklodser, planker og plankestykker, håndspig, 4 baksebomme, 1 donkraft og 50 sandsække samt lygtekasse, traktorkasse, træktøjskasse, rekvisitkasse og panoramakikkertkasse m.m. På et let batteris kanonvogne: 1 bagkasse med kanonammunition (48 patroner), rekvisitkasse, 10 sandsække, værktøj, reservedele og soigneringsmidler til kanonerne, 1 haletov samt redskaber til
3 jordarbejder. På rekylgeværvognen: 2 rekylgeværer med tilhørende luftværnsstativer og luftmålssigtemidler samt tilbehør, reservedele og ammunition til rekylgeværerne. På brovognen: redskaber til jordarbejder samt materiel (halv- og helklodser, planker og jernbaneskinner) til udbedring af veje, broer o.l. På en ammunitionsvogn: 120 stk. 75 mm patroner eller 80 skud til 10½ cm feltkanon eller 40 skud til 15 cm felthaubits (S.H.). På lægevognen medføres: sanitetsmateriel (sygebåre, depotkasse, taske for sygehjælpere, kantine, forbindsstoftaske m.m.). På bagagevognen medføres: batteriets arkiv og bagage samt skomagerkasse, skrædderkasse og reservemundering. Materiel Skyts 75 mm L/30 h.s.k. M.1902 (75 mm 30 kalibrer lang hurtigtskydende stålkanon Model 1902) 10½ cm L/48 F.K.N. M.1930 (10½ cm 48 kaliber lang feltkanon Model 1930)
4 15 cm L/17 S.H. M.1917 (15 cm 17 kaliber lang stålhaubits Model 1917) 15 cm L/17 S.H. M.1923 (15 cm 17 kaliber lang stålhaubits Model 1923) 15 cm L/22 F.H. M.1929 (15 cm 22 kaliber lang felthaubits Model 1929)
5 Data for de enkelte pjecer (Fra Kilde 1 og 5) 75 mm L/30 h.s.k. M ½ cm L/48 F.K. M cm L/17 S.H. M cm L/17 S.H. M cm L/22 F.H. M.1929 Vægt i kørestilling (i kg) Vægt i skudstilling (i kg) Største skudvidde i forbindelse med største ladning (i m) Begyndelseshastighed (m/sek.) Elevationsgrænser (i º) Sideretningsfrihed indenfor lavet (i º) Håndvåben
6 Mandskabet i det motoriserede feltartilleri er udrustet med Gevær 1889 med knivbajonet. Skytten har udsigt til med det enkelte skud at ramme en liggende mand inden for 250 m, en stående mand inden for 350 m, mens der på større afstande kun kan ventes virkning mod større mål. Desuden haves 2 rekylgeværer M.1903/24 pr. batteri og vognlinie. Ilden afgives altid som automatisk ild enten i korte byger, 4-6 skud, lange byger, ca. 10 skud eller hele magasinet, 20 skud. Korte byger på 4-6 skud er det normale. Mod flyvemaskiner afgives ilden i byger på 10 skud. Når rekylgeværerne er opstillet til luftværn, skal de stå så skjult, som hensynet til fri observation og frit skudfelt (op i luften) tillader.
7 Reliefkikkert M.1924 Vinkelmåler M.1924 Instrumenter Reliefkikkerten består af kikkert, underdel og stativ. Kikkerten føres i et tornyster eller en kasse, mens stativet med underdel føres i et stativhylster. Kikkerten forstørrer 10 gange. Vinkelmåleren består af kikkert, underdel, delekreds, fastspændingshylster og stativ. Vinkelmåleren føres i et foderal af læder, stativet i et stativhylster. Kikkerten forstørrer 3 gange.
8 Ammunition Et "skud" består af et projektil, ladning og tændmiddel, som enten ved et hylster kan være samlet i en patron - 8 mm og 75 mm - eller føres hver for sig. Kanonammunition Projektilerne er brisantgranater, granatkardæsker, pansergranater og røggranater. Forpartens farve angiver projektilets indre anordning og sprængladningens art således: Rød Brisantgranat, dvs. en granat med voldsomt virkende sprængstof. Blå Granatkardæsk. Rød med grønt bælte og hvid spids Pansergranat. Grå med rødt bælte Røggranat. Sort Granat med ladning af sortkrudt til øvelsesskydning. Farven på den cylindriske del af projektilet angiver, hvilket materiale, det er fremstillet af således: Sort (støbejern), hvid (stål) og grå (halvstål). Ladningen kan være anbragt i et messinghylster (patron- eller ladningshylster) - 75 mm h.s.k. og 15 cm L/17 S.H. M.1917 og eller i en eller flere sammenhæftede ladningsposer (elementladning). Af ladningsposerne (kardusposerne) er hovedelementet på siden mærket med skytsets betegnelse, krudtvægt, krudtsort, krudtets fabrikationsår og krudtparti samt ladningens færdiggørelsesår. Endvidere er såvel hoved- som tillægselement på forfladen mærket med ladningens nr. (ved 10½ cm F.K. dog ikke nr., men "hovedelement" og "tillægselement"). En rundgående stikning af blåt uldgarn angiver, at det er i denne ende, tændladningen er anbragt. Denne ende skal derfor altid vende bagud ved ladning. Til pjecerne findes: Granater Granatens vægt (ca.) Ladninger 75 mm h.s.k. M.1902 Brisantgranat M.1927 Granatkardæsk M.1902 Pansergranat M.1938 Røggranat M kg (granatpatron) 10½ cm L/48 F.K. M.1930 Brisantgranat M ,3 kg. Ladning cm L/17 S.H. M cm L/17 S.H. M1923 Brisantgranat M.1927 Granatkardæsk 38,5 kg Ladning 1-7.
9 Røggranat M cm L/22 F.H. M.1929 Ladning 1-8. Øvrig ammunition Håndvåbenammunition (8 mm patron M.1908, panserbrydende patron og lyssporpatron.) samt håndgranat og håndbombe M Motormateriel Personvogn af typen Ford V8 Mercury (1938). Fra Kilde 2. Nimbus motorcykel.
10 Kanonvogn af typen Ford passerer en svær kolonnebro. Fra Kilde 4. På ladet ses mandskabet, bænket langsgående, ryg mod ryg. Bagerst på ladet ses den tidligere omtalte bagkasse til ammunition mv. Ford A (1935) Dette billede af en lastvogn af typen Ford A (1935), giver et bedre indtryk af selve vognen, der dog er uden særlig opbygning på ladet. (Billedet stammer fra Kilde 2.)
11 Artilleritraktor, Triangel Artilleritraktoren, der både hvad konstruktion og fremstilling angår, er af dansk oprindelse, er beregnet til fremdragning af artilleriets tunge skyts såvel på landevej som i terræn. Køretøjet er i det store og hele en almindelig, noget forstærket lastvogn (Triangel-chassis "Militær type", lasteevne ca. 3 t nyttelast), på hvilken der på hver side er monteret et særligt bælteorgan (med gummibælte), der drives rundt med baghjulene. Bælteorganet er af fabrikat Kornbeck. Artilleritraktor, Triangel Mens bælterne er forholds uvirksomme ved kørsel på landevej, er disse meget virksomme ved kørsel på løs eller blød bund, idet de dels forhindrer traktoren i at synke ned i underlaget, dels bidrager til at frembringe tilstrækkelig friktion mellem køretøj og jordoverflade. Overgang fra kørsel på vej til kørsel i terræn og omvendt kræver normalt ingen ændring eller indstilling af traktorens drivorgan. (Billedet stammer fra Kilde 3.)
12 Artilleritraktor, Triangel Til brug i særligt vanskeligt terræn medføres endvidere på traktoren nogle skovlformede kløer, som i påkommende tilfælde kan påsættes de to drevne baghjul til yderlige forøgelse af friktionen. Disse kløer er imidlertid meget kraftigt virkende og må derfor kun anvendes i blødt eller løst terræn. Foruden ovennævnte særlige bælteorganer er traktoren forsynet med et motordrevet spil med tilhørende spil-wire, hvorved traktoren enten fra holdende stilling eller under kørsel kan trække kanonen til sig. Spillet har to hastigheder. Triangel lastvogn (1931). Fra Kilde 2. Bælteorganerne kan påmonteres enhver lastvogn af ovennævnte Triangel- militærtype i løbet af ca. 10 timer. Endvidere kan, i tilfælde af brud på bælteorganerne, disse afmonteres af en mekaniker på stedet og vognen derefter forsynes med almindelige luftringe, uden ændring af chassiset. Meddelelsestjeneste Feltartilleriets meddelelsestjeneste har normalt til opgave at holde forbindelse mellem de forskellige led inden for artilleriet (regiment, afdeling og batteri) samt mellem disse og tropper af andre våben, hvormed
13 der skal samvirkes. Meddelelsestjenestens rette virke er en betingelse for sikker ledelse af artilleriets ild og dermed for et heldigt forløb af kampen. Der anvendes følgende meddelelsesmidler: Telefon, der anvendes til at overføre tale samt, som nødhjælp, til signalering ved sumning. Radio, ved hvilken forbindelse kode ofte må anvendes. Signalering efter morsesystemet, der udføres ved hjælp af signalflag, elektrisk signalmateriel (signallanterne) eller, som nødhjælp, feltlygte. Signalering ved skydetegn, der består af et system af tegn, hvorved kan udtrykkes de kommandoer og meldinger, som normalt er nødvendige ved et batteris skydning. Tegnene gives uden særlige midler ved at udføre bestemte bevægelser, indtage bestemte stillinger m.m. Skydetegn anvendes udelukkende inden for artilleriet. Signalering ved lyssignalmateriel (lyskugler og raketter) Signalering ved kendings- og signalflager. De to sidstnævnte meddelelsesmidler bruges også i forbindelse med tropper af andre våben. Lyskugler og raketter bruges således oftest som signaler til artilleriet fra fodfolket eller flyvere. Kendings- og signalflager udlægges på jorden som signaler til flyvere, mens meddelelser fra flyvere som oftest modtages gennem radio. Flyverne kan endvidere nedkaste meddelelser i meldingsposer. Ovennævnte materiel betjenes af det dertil bestemte personel, der indgår i regiments-, afdelings- og batteritroppe. Principskitse, afdelingens telefonnet Telefonmateriel
14 Telefonmateriellet består af: Felttelefon B (summertelefon) Felttelefon E (summer- og induktortelefon) Veksler (= omstillingsbord) Kabeltromle C (500 m kabel, Jylland) Kabeltromle D (750 m kabel, Sjælland) samt tilhørende telefonpløkke, tromletasker, udlæggestænger og klatresporer. Felttelefon B samt kabeltromle C og D er illustreret i min artikel Dansk luftværnsartilleri 1940, hvortil henvises. Tegningen til højre viser et eksempel på en afdelings telefonnet. Felttelefon E.
15 Veksler, set forfra. Radiomateriel Radio S.M.C.-stationen (Sende- og Modtagestation, type C) er omtalt og illustreret i min artikel Dansk luftværnsartilleri 1940, hvortil henvises. Frekvensområdet khz er normalt tildelt artilleriet. Rækkevidden af stationen for de enkelte frekvensområder: khz ca. 10 km ca. 6 km khz ca. 4 km Elektrisk signalmateriel
16 Den elektriske signalstation. Kilder 1. Lærebog for Hærens Menige, Del II for motoriseret Feltartilleri, Krigsministeriet, København Automobilet i Hæren af Frank Pedersen, Fra Hest til Motor, folder fra Tøjhusmuseets særudstilling på Christiansborg Ridebane, 14. juli august Forsvarsbogen af T. Andersen, Gyldendal, København Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil af H.H. Jørgensen, N. Olaf Møllers Forlag, København Feltudrustning for Enkeltmand, Krigsministeriet, København 1936, med rettelsesblade frem til august Bilag 1. Feltudrustning for enkeltmand 2. En let artilleriafdeling i stilling Per Finsted Noter 1) Lærebogen er venligt udlånt af artillerikonstabel, årgang 1943, 627 Hans A. Kamp Nielsen, 1. Polyteknikerbatteri, 1. Artilleriafdeling.
17 Feltudrustning for enkeltmand - Lette og tunge motoriserede afdelingsstabe og batterier Kilde: Feltudrustning for Enkeltmand, Krigsministeriet, København 1936, med rettelsesblade frem til august Dansk motoriseret feltartilleri 1940, bilag 1
18 Dansk motoriseret feltartilleri 1940, bilag 2 En let artilleriafdeling i stilling Ved hjælp af et af de kort, der findes i Lærebog for Hærens Menige, Del II for motoriseret Feltartilleri, fås et godt indtryk af, hvorledes en let artilleriafdeling var tænkt opstillet. Det faktiske terræn er beliggende nordøst for SLAGELSE. Man ser placeringen af de enkelte batteriers stillinger, batteriernes og afdelingens kommandostationer og observationsstader, samt hvor - i forhold til stillingerne - batteriets fægtningstræn og afdelingens vognlinie var tænkt placeret. Endvidere giver kortet også indtryk af, hvorledes batterierne var tænkt luftsikret af sine rekylgeværer - typisk 100 m fra batteristillingerne, placeret højt. 1. Batteris rekylgeværer er placeret 500 m fra kanonlinien, sandsynligvis fordi de også har til opgave at luftsikre afdelingsstaben og afdelingstroppen. Det kan anbefales at bruge den skitse af afdelingens telefonnet, som findes i Del 2, under studiet - der skal rulles nogen meter telefonkabel ud i sådan en stilling Signaturforklaring Bemærk, at ikke alle de nævnte troppetegn er anvendt, ligesom der er anvendt troppetegn og forkortelser, der ikke er forklaret. For eksempel er forkortelsen At. (nordøst for NÆSBY HUSE) ikke forklaret, men betyder den afdelingstroppen, så giver det mening endda. Eksempel Se næste side.
19
Dansk luftværnsartilleri 1940
Dansk luftværnsartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i LÆREBOG for HÆRENS MENIGE, II. Del for Luftværnsartilleriet, årgang 1940 1), som omhandler
Læs mereDen danske hær Ammunitionstjeneste - supplement
Den danske hær 1932-1941 -Ammunitionstjeneste - supplement Indledning Let lastvogn af typen Ford A, 1935 1). Ammunitionsforsyningsenheder hører ikke til de mest omtalte militære enheder, men uden en effektivt
Læs mereDansk hestetrukket feltartilleri 1940
Dansk hestetrukket feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for hestetrukket feltartilleri, 1940, som omhandler
Læs mereHærens Flyvertropper - Ballonparken
Hærens Flyvertropper - Ballonparken Observationsballon. Tegnet af Adolph Holst. Tegningen, der stammer fra et udklipsark fra 1930'erne, er venligt stillet til rådighed af Gert Strande Sørensen. Indledning
Læs mereOm dansk fodfolk , Rekylgeværkompagniet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet består af: Chef og kommandogruppe 4 delinger á delingstrop og 4 rekylgeværgrupper. Rekylgeværgrupperne i 4. deling
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 2
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 2 Maskingeværdelingen Delingstrop 4 maskingeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 afstandstager 1 vinkeltager 2 ordonnanser
Læs mereOm dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni
Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 3
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 3 Morterdelingen Delingstrop 3 mortergrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 telefonhold (1 holdfører og 3 telefonister) 1 afstandstager
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Cyklisteskadronen Cyklisteskadronen er organiseret således: Rekylgeværskytte, Gardehusarregimentet. Fra Kilde 2. Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe)
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 1 Indledning Efter Hærloven af 1932 var skytskompagniet i praksis et morterkompagni (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 2 mortergrupper og 1 ammunitionsdeling),
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 4
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 4 Maskinkanondelingen Maskinkanondelingen blev indført så sent i perioden, at det p.t. rådige kildemateriale ikke omtaler den i samme detalje, som øvrige
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Motorcyklisteskadronen Motorcyklisteskadronen var organiseret således: Stab Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe) 4 motorcyklistdelinger
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 1937-1939 Med 1937-ordningen fortsatte moderniseringen af rytteriet. Et rytterregiment bestod nu af: regimentsstab med forbindelsesdeling, 2 ryttereskadroner, 2 cyklisteskadroner,
Læs mereHærens Flyvertropper - I felten, Del 1
Hærens Flyvertropper - I felten, Del 1 Indledning Nærværende artikel omhandler en flyverafdelings organisation og virksomhed under feltforhold. En flyverafdeling En flyverafdeling består af en afdelingsstab
Læs mereDen danske Hær Telegrafbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Telegrafbataljonen Indledning I forbindelse med Hærloven af 1922 gennemførtes en gennemgribende modernisering på det signaltekniske område, herunder et omfattende udviklingsarbejde
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksbataljonen
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksbataljonen Indledning Fodfolket er Hærens hovedvåben. Dets færdighed i at bruge sine våben, dets faste vilje til at holde ud under kampens anstrengelser og farer og
Læs mereOm dansk rytteri , Del 3
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne
Læs mereRussisk feltartilleri indsat som luftværn
Russisk feltartilleri indsat som luftværn Indledning Det følgende er essensen af en russisksproget artikel, som jeg har funder på Internettet. Artiklen ( http://www.weapon.df.ru/ poligon/ contents/ number1/
Læs mereDen danske Hær Fodfolkspionerkommandoet
Den danske Hær 1932-1941 - Fodfolkspionerkommandoet Indledning Fodfolkspionerkommandoets opgave var, som navnet siger, at foretage lettere pionerarbejder, herunder særligt spærringer, vejødelæggelser og
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksregimentet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksregimentet Indledning Ved Hærordningen af 1932 kom Fodfolket til at bestå af følgende regimenter: Regiment Hjemsted Bataljoner Forstærkningsbataljoner Livgarden København
Læs merePrøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006.
September 2006 Prøveskydning af 18 punds kanon model 1757 i Oksbøl skydeterræn tirsdag den 29. august 2006. Foto H.U. Hansen (HAS) - 2 - Forord. Rapporten er udarbejdet af ingeniør Jørgen Svender, som
Læs mereDen danske hær Ambulancen
Den danske hær 1932-1941 - Ambulancen Indledning I artiklerne Om dansk fodfolk 1932-1941 - Fodfolksregimentet og fodfolksbataljonen - omtaler jeg bl.a. den såredes vej fra bataljonens forbindingsplads
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mereOm dansk fodfolk Ammunitionstjenesten
Om dansk fodfolk 1932-1941 - Ammunitionstjenesten Indledning En nylig diskussion af krigsspilsregler for ammunitionstildeling og regnskab med forbrug har affødt behovet for at klarlægge hvorledes ammunitionstjenesten
Læs mereOm brevduetjenesten i Den danske Hær
Om brevduetjenesten i Den danske Hær Indledning Brevduetjenesten hører ikke til et af hærens mest velbeskrevne kapitler, men ved hjælp af blandt andet to nyere artikler og et ældre reglement er det dog
Læs mereUngarsk feltartilleri
Ungarsk feltartilleri Indledning Med denne artikel ønsker jeg at vise billeder af de pjecer, som indgik i det ungarske feltartilleri. Mit håb er, at artiklen dels kan tjene som inspiration ved opstilling
Læs mereOm den danske hærs håndvåben Gevær 1889
Om den danske hærs håndvåben 1932-1941 - Gevær 1889 Indledning Under arbejdet med at beskrive fodfolkets organisation, udrustning og materiel er jeg stødt på hæftet 1889- geværet i det danske forsvars
Læs mereTysk luftværnsartilleri
Tysk luftværnsartilleri Nu er turen så kommet til en lille beskrivelse af mit tyske luftværnsbatteri. Som med mine øvrige tyske krigsspilsenheder er der tale om brug af modeller fra mange forskellige fabrikater
Læs mereUdklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3
Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske
Læs mereGlimt af luftværnsartilleriet indsats i neutralitetsforsvaret
Glimt af luftværnsartilleriet indsats i neutralitetsforsvaret 1939-40 Indledning Som kilde til belysning af hvorledes luftværnsartilleriet var organiseret og virkede, har jeg brugt bogen 9. April, som
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1
Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne
Læs mereDen svenske hær Luftværnsartilleriet
Den svenske hær 1939-1945 - Luftværnsartilleriet Indledning Luftværnsartilleriets rolle i Operation Rädda Sjælland var, efter de foreliggende kilder at dømme, ganske beskeden - i alt 24 luftværnskanoner
Læs mereUdklipsark: Danmarks hær og flaade
Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens
Læs mereOm engelsk jernbaneartilleri under Anden Verdenskrig
Om engelsk jernbaneartilleri under Anden Verdenskrig Indledning Som supplement til min artikel Om engelsk jernbaneartilleri under Første Verdenskrig kan historien rundes af med en omtale af den engelske
Læs mereDen røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I
Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I Indledning Et fælles træk i beretningerne om krigen på Østfronten er russernes imponerende evne til at krydse vandløb ved hjælp af improviserede
Læs mereTung selvkørende kanon ISU-152
Tung selvkørende kanon Lidt om historien En tung selvkørende kanon med en 152 mm haubits så dagens lys første gang i 1943, hvor køretøjer af type SU-152 blandt andet deltog i Slaget ved Kursk. Grundlaget
Læs mereOm den engelske 6-tommers feltkanon
Om den engelske 6-tommers feltkanon 1914-1940 Indledning Six-inch Guns, 1916. Tegnet af Fortunino Matania 2). I efterskriften til min artikel QF 4.7-in Field Gun omtales en anden pjece, der - ligeledes
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereSådan transporteres våben og ammunition
Sådan transporteres våben og ammunition DGI skydning Vingstedvej 27 7182 Bredsten 1 Gode grunde til at udgive en pjece Rent juridisk læner pjecen sig op ad følgende lovgivning: Våbenloven (lovbekendtgørelsen
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6076 DeMars DIR D 02624393 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6076 Kampeksercits og formationer 3 B. Kort navn KEKSFORM 3 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL
Læs mere"Ungarische Reiter in der Ukraine" - Ungarske husarer, 1941
"Ungarische Reiter in der Ukraine" - Ungarske husarer, 1941 Indledning Det tyske tidsskrift Die Wehrmacht, Nr. 18/5. årgang, fra 27. august 1941, indeholder en malerisk beretning af krigskorrespondenten
Læs mereChakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag
Chakoten anno 1946 Indledning Jeg har været heldig at låne en artikel, som stammer fra Billedbladet, sandsynligvis en gang i 1946. Her får man et spændende indblik i selskabets tidlige år og de personer,
Læs mereGrundelementerne i skydning
Grundelementerne i skydning Lektion 1 Grundelementerne i skydning Balistik Våben og sigtemidler Skyde færdigheder Sigte Aftræk Hold (skydestilling, muskel hukommelse, spændinger i muskler) Våben betjening
Læs merePD 6A Hjælpemotor Spar hjælperens kræfter, og lad PD 6A skubbe kørestolen.
PD 6A Hjælpemotor Spar hjælperens kræfter, og lad PD 6A skubbe kørestolen. Der monteres beslag på den manuelle kørestol, således PD 6A nemt kan af- og påmonteres efter behov. Enkel betjening Kan monteres
Læs mereBOBY 730 SELVKØRENDE SÅMASKINE FOR INSTRUKTIONSBOG FOR BOBY 730
FOR SELVKØRENDE SÅMASKINE BOBY 730 IMPORTØR: SØNDERUP MASKINHANDEL A/S TLF. 98 65 32 55 FAX 98 65 33 00 www.ferrarimaskiner.dk - www.bcsmaskiner.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE CE... 3 INTRODUKTION... 3 1.0 FORHINDRING
Læs mereLYNGUIDE JOHN BEAN ELS
FØR SPORINGSARBEJDET KAN PÅBEGYNDES Kontroller, at hjulstørrelsen på bilen er ens. Kontroller, at dæktrykket er korrekt. Kontroller, om der er slør i bærearme og styretøjsdele. EFTER SPORINGSARBEJDET Husk,
Læs mereVejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning. Pistol 15 m
Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning Pistol 15 m Pistol 15 m Opdateret september 2014 Generelle bestemmelser 1. Tilmeldelse 1.1. Deltagerberettigede er alle,
Læs mereTysk feltartilleri. 1. Afdeling
Tysk feltartilleri Som ved de foregående omtaler af mine tyske krigsspilsenheder, så er der også her tale om enheder, der i deres grundform er tænkt at skulle repræsentere dele af 9. SS-Panserdivision
Læs mereKøbenhavns luftforsvar i mellemkrigstiden
Københavns luftforsvar i mellemkrigstiden Indledning Som det fremgår af artiklen Dansk luftværnsartilleri 1940, så var 10. Artilleriafdeling 1), der indgik i Københavns Luftforsvar, i slutningen af perioden
Læs mereHistorisk pistol og riffel
DANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 Email: info@skytteunion.dk - www.skytteunion.dk REGLEMENT FOR SKYDNING Historisk pistol og riffel Udgave 2016 (version 150616) REGLEMENT
Læs mereDANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby Telefon: 4326 2626 - e-mail: info@skytteunion.dk
DANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby Telefon: 4326 2626 - e-mail: info@skytteunion.dk DSkyU REGLEMENT FOR JAGTSKYDNING ---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereElektrisk golfvogn 1-7
Elektrisk golfvogn 1-7 Golfvognsskitse 2-7 Opstart Drej koblingen og skub hjulet på aksen indtil Quick Release røret lukker. Vær opmærksom på forskellen på højre og venstre hjul Tryk foldeleddet, løsgør
Læs mereHjemmeværnet. Fagplan. Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54
HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Våbenuddannelse HGR M/54 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 2 Indhold FORMÅL... 2 MÅL... 2 INDHOLD... 3 TID... 3 MIDLER... 3 SÆRLIGE BESTEMMELSER...
Læs mereRÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.
1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og
Læs mereOm den engelske 9,2-tommers haubits
Om den engelske 9,2-tommers haubits 1914-1940 Indledning Ved Første Verdenskrig besad den engelske hær kun tungt artilleri i begrænset omfang, hovedsageligt af kaliber 6" udviklet som belejringsartilleri
Læs mereVELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT
VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT Velkommen til Jydske Livkompagni (4 KMP)! Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen til din kommende tjeneste ved vores
Læs mereJørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.
1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Brugervejledning Side 3 Brugsanvisning Side 4 Tilpasning af cyklen & tilbehør Side 5 og 6 Det elektriske system Side 7 Fejlmelding Side 8 Periodisk eftersyn af cyklen Side 9 3 BRUGERVEJLEDNING
Læs mereRETNINGSLINJER FOR GODKENDELSE AF VÅBEN I SKV-SYSTEMET UNDER DGI SKYDNING, DANSK SKYTTE UNION OG DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND
RETNINGSLINJER FOR GODKENDELSE AF VÅBEN I SKV-SYSTEMET UNDER DGI SKYDNING, DANSK SKYTTE UNION OG DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND Version 01-07-2019 REGLER FOR RIFLER Enhver fabriksfremstillet riffel eller custom
Læs mereTRANSLET 0. Let tilgængeligt personkøretøj, som øger mobilitet og forbedrer arbejdsmiljø.
TRANSLET 0 Let tilgængeligt personkøretøj, som øger mobilitet og forbedrer arbejdsmiljø. 1) Retningsskifte 2) Hastighed Smalt køretøj på tre hjul med eldrevet motor til persontransport. Translet 0 er kun
Læs mereTRIUMF brændemaskiner i 80 år Fordel: Altid kyndige folk og reservedele til din rådighed
TRIUMF brændemaskiner i 80 år Fordel: Altid kyndige folk og reservedele til din rådighed TRIUMF Rullebordssav model A og B Klassikeren fra Randløv Stadigvæk en populær sav i den kendte kvalitet. Med rullebord,
Læs mereStøbeanvisning og vigtige mål ved etablering
Støbeanvisning og vigtige mål ved etablering 1 Skitse set fra oven A: bredden på udsparingen skal være 78,5 cm, dybden skal være 10,5 cm. B: længden på betondækket er afhængig af køretøjets længde, se
Læs mereTur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck
Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med
Læs mereVåben på Volden (Lærerark)
Våben på Volden () Bum-Bum Zacharias I 1849 var der i Fredericia var der ved artilleriet en sergent, der havde to store interesser - kanoner og brændevin. Da han også havde et dybt had til slesvig-holstenerne,
Læs mereHjemmeværnsskolen UKLASSIFICERET U-DIR 4501 DeMars DIR 03212904 JAN 15. Funktionsuddannelse let maskingevær M/62, SØ. JAN 15
Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Funktionsuddannelse let maskingevær M/62, SØ. Fagplan Titel lang: Funktionsuddannelse, let maskingevær M/62, SØ. Titel kort: FUNK LMG M/62 SØ Formål Faget skal
Læs mere2006/1. Golfvogn G180-F. DK Betjeningsvejledning. Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.
2006/1 DK Betjeningsvejledning Golfvogn G180-F Texas A/S - Knullen 2 - DK-5260 Odense S - Denmark Tel. +45 6395 5555 - www.texas.dk - post@texas.dk 1. Indholdsfortegnelse 2. Sikkerhedsforeskrifter...3
Læs mereRetningslinjer vedr. Kampen om Als samt tilladelse til salutering
Retningslinjer vedr. Kampen om Als samt tilladelse til salutering Retningslinjer for indførsel, besiddelse, bæring, anvendelse og udførsel af skydevåben og blankvåben i forbindelse med afvikling af Museum
Læs mereDen svenske marine Kystartilleriet
Den svenske marine 1939-1945 - Kystartilleriet Indledning I Hjälp till Danmark - Militäre och politiska förbindelser 1943-1945 (Kilde 1) angives Kystartilleriets påtænkte indsats i forbindelse med Operation
Læs mereMaskiner og robotter til krig og ødelæggelse
Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,
Læs mereHjemmeværnet. Funktionsuddannelse. Fagplan. Gennemførelse af faget: Modul 1, Dysekanon UKLASSIFICERET. UDIR 4163 DeMars DIR D NOV/14
Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Modul 1, Funktionsuddannelse Dysekanon Side 1 af 12 Fagplan Titel lang: Funktionuddannelse Dysekanon Modul 1 Titel kort: FUNK DYKN (1) Formål Faget skal give
Læs mereTitan 4 el-scooter Ergonomisk el-scooter. Sammenklappelig og adskillelig model. Nem at transportere.
Titan 4 el-scooter Ergonomisk el-scooter. Sammenklappelig og adskillelig model. Nem at transportere. Let at klappe sammen uden at skulle bøje sig Lav transporthøjde Nem adskillelse, uden brug af værktøj
Læs merekanoner). fjendens position.
Præsenteret af: To-kanonen her er en kopi af Garderhøjfortets rigtige To-kanon. Øverste etage er kanonrummet med to kanoner. I den nederste etage drejer man kanonen i den retning, den skal skyde. Den rigtige
Læs mereMaskingeværskyttens bog
Frigivet til internettransmission af Hjemmeværnsskolen hjemmeværnsskolen Maskingeværskyttens bog Navn: Enhed: HVS 4102-008-69 AUG 2008 Frigivet til internettransmission af Hjemmeværnsskolen Hvis du opdager
Læs mereSpecifikation for Mullion Compact 150 redningsveste
Specifikation for Mullion Compact 150 redningsveste Vesten er en automatisk oppustelig vest med en opdrift på 150N, svarende til en bæreevne på ca. 15 kg. Vesten er forsynet med en automatisk udløser af
Læs mereHjemmeværnet. Fagplan. Gennemførelse af faget: Modul 2. Funktionsuddannelse. Dysekanon HJEMMEVÆRNSSKOLEN
Hjemmeværnet Fagplan Gennemførelse af faget: Modul 2 Funktionsuddannelse Dysekanon Side 1 af 11 Fagplan Titel lang: Funktionsuddannelse Dysekanon Modul 2 Titel kort: FUNK DYKN (2) Formål Faget skal give
Læs mereFaglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik
Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear
BRUGERVEJLEDNING El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear INDHOLDSFORTEGNELSE Kære kunde 5 Motor 6 Display 6 Batteriindikator 7 Assistfunktionen 7 Fejlindikator
Læs mereEPIRB. 11.1 COSPAS/SARSAT-systemet
117 (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en nødradiobøje, og GMDSS udrustede skibe skal være udstyret med mindst en. Der er defineret 3 forskellige, som arbejder på hver sin måde. Fælles for
Læs mere2.06 Uklassificerede - Uklassificerede skytter skyder i den for I.P.S.C. gældende klasse ved førstegangsdeltagelse
STEEL CHALLENGE REGLEMENT 1. Om skydningen 1.01 Koncept - Under Dansk Sportsskytte Forbund afholdes Steel Challenge-skydninger efter regler der er udarbejdet på baggrund af de regler der er gældende for
Læs mereFagplan Våbenuddannelse i skydeterræn for enkeltmand 1
Fagplan Våbenuddannelse i skydeterræn for enkeltmand 1 Titel lang: Våbenuddannelse i skydeterræn 1. Titel kort: VBUDD 1 Formål Faget skal give soldaten en sådan viden og sådanne færdigheder og holdninger,
Læs mereNogle opgaver om fart og kraft
&HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat
Læs mereNordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.
Ozereika Udgangssituation Vi befinder os ved Sortehavet i februar 1943. Det aktuelle terrænområde er besat af en tysk kystartilleriafdeling (789.) og en rumænsk infanteribataljon (+) (1./38. Infanteriregiment).
Læs mereMOTORTRÆK GARDINSTÆNGER MED MOTOR
MOTORTRÆK GARDINSTÆNGER MED MOTOR E1 Oversigt Motoriserede gardinstænger Stort udvalg af stillinger Klassisk glideøsken Glydea TM gardinbærer Rippelglideøsken Kraftig gardinbærer SOMFY INNOVATION Lyrease-teknologi
Læs mereWOOFit Go BRUGERMANUAL
WOOFit Go BRUGERMANUAL TAK! Tak fordi du har valgt WOOFit Go Bluetooth højttaleren fra SACKit. Vi beder dig læse denne manual grundigt, før du tager din nye højtaler i brug. Vi tager ikke ansvar for person-
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer
Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har
Læs mereOm dansk rytteri , Del 4
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 4 1939-1940 Gardehusarregimentet Regimentet formeredes 2. september 1939 i henhold til mobiliseringsbestemmelserne, men med reducerede styrker, da hærordningen ikke var
Læs mereVELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT
2 ESK(HBU)/V UDDBTN/JDR Dragonkasernen 7500 Holstebro Tlf. 7282 3631 VELKOMMEN TIL 2 HBU ESKADRON UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT 1. SITUATION: Du er tilsagt at skulle aftjene din værnepligt
Læs mere1.01 Koncept - Under Dansk Sportsskytte Forbund afholdes PPC-skydninger efter nedenstående regler.
PPC SKYDNING REGLEMENT 1. Om skydningen 1.01 Koncept - Under Dansk Sportsskytte Forbund afholdes PPC-skydninger efter nedenstående regler. 1.02 Formål - Skytten skal i PPC skyde præcisionsskydning på begrænset
Læs mereUdbud af vintertjeneste - 2014 Snerydning med traktorer m.m. i Faxe Kommune
Udbud af vintertjeneste - 2014 Snerydning med traktorer m.m. i Faxe Kommune TILBUDSLISTE - FORSIDE Forside Tilbuddet er baseret på følgende dokumenter med bilag: 1) Udbudsmateriale, jf. Betingelser, afsnit
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear
BRUGERVEJLEDNING El-cykel SCO Premium E-Cargo 2-hjulet, 9 gear / Premium E-Cargo 3-hjulet, 9 gear INDHOLDSFORTEGNELSE Kære kunde 5 Motor 6 Display 6 Batteriindikator 7 Assistfunktionen 7 Fejlindikator
Læs mereUnionshåndbog FLYVEVIRKSOMHED Gruppen om signalregler angiver de signalmidler og fraseologi, der skal anvendes ved signalering.
Side nr.: 1 (10) 1. GENERELT 1.1. Gruppen om signalregler angiver de signalmidler og fraseologi, der skal anvendes ved signalering. Endvidere indeholder gruppen SIGNALER FOR FLYVEPLADSTRAFIK, jf. TILLÆG
Læs mere15 and 50 M Kombiriffel Reglement
15 and 50 M Kombiriffel Reglement 1. Om skydningen 15 og 50 M KOMBIRIFFEL REGLEMENT 1.01 Koncept - Under afholdes 15/50 M Kombiriffel-skydninger efter nedenstående regler. 1.02 Formål - Skytten skal i
Læs mereOm reservehornblæsere og reservetrompetere
Om reservehornblæsere og reservetrompetere 1932-1946 Indledning I organisatoriske oplysninger om Hæren i 1930'erne møder man bl.a. betegnelsen reservehornblæser (i fodfolket og ingeniørtropperne) og reservetrompeter
Læs mereSide 1 af 10. Klargøring af SNOEZELEN apparater 3. Belægning af kontrolfelter for de forskellige apparater 4. Tænd/sluk knappen for Batteri 4
Side 1 af 10 Brugervejledning til SNOEZELEN Fjernbetjening Vi takker for at du har besluttet dig for at købe dette førsteklasses produkt. SNOEZELEN fjernbetjeningen produceres udelukkende i Tyskland og
Læs mereBrugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria
Brugervejledning Viki, Vik, Viktor & Viktoria Jørn Iversen Rødekro ApS Hydevadvej 48 DK-6230 Rødekro Tlf: +45 74 66 92 42 iversen@ji.dk www.ji.dk Indholdsfortegnelse Værd at vide Side 4 Inden første cykeltur
Læs mereManuel Klovbeskæringsboks. Brugsvejledning. Sondergaard maskinteknik
Manuel Klovbeskæringsboks Brugsvejledning Sondergaard maskinteknik Kanstrupvej 10 9460 Brovst Forord Boksen er indrettet, og bygget til at anvendes ved klovbeskæring af kreaturer der har en vægt mellem
Læs mereSådan fungerer din nye rollator
DK Sådan fungerer din nye rollator Volaris S7 SMART Brugervejledning til Volaris S7 SMART Art. nr. 1422170 1 1001 81 107 04 Tillykke med din nye rollator Volaris S7 SMART kommer på mange måder til at gøre
Læs mereModulgodkendelse. Dette dokument beskriver godkendelse af moduler for brug ved udstillinger. Dok ID: Toget-modul -2016. Version 1.
Modulgodkendelse Dette dokument beskriver godkendelse af moduler for brug ved udstillinger Dok ID: Toget-modul -2016 Version 1.0 INDLEDNING For at tilsikre en sikker kørsel ved udstillinger, er det nødvendigt
Læs mereHærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.
1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere
Læs mereFrigørelse fra køretøjer
Frigørelse fra køretøjer Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktionsuddannelse Indsats Frigørelse fra køretøjer Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright:
Læs mere