Den danske hær Ambulancen
|
|
- Elisabeth Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den danske hær Ambulancen Indledning I artiklerne Om dansk fodfolk Fodfolksregimentet og fodfolksbataljonen - omtaler jeg bl.a. den såredes vej fra bataljonens forbindingsplads til ambulancen. Her følger et rids af, hvorledes en sådan enhed var organiseret og udrustet. Billedmateriale fra perioden er yderst sparsomt, hvorfor jeg har anvendt billeder, der i størst mulig udstrækning viser tingene, som de kunne have set ud. Terminologi: En ambulance er en organisatorisk enhed; dens materiel transporteres på bl.a. ambulancevogne. Det man i almindelig civil sammenhæng forstår ved en ambulance, betegnes en sanitetsvogn, sanitetsmotorvogn eller en sygetransportvogn. Principskitse. Fra Kilde 3. Ambulancen
2 Ambulancens opgave er at yde de sårede en foreløbig behandling og sortere dem til videre befordring. Der indgår 2-3 ambulancer i en division. Når kamp er umiddelbart forestående befales ambulancen frem til en foreløbig standplads. Ambulancen suppleres bl.a. med et antal sanitetsmotorvogne (fra sanitetsmotorvognskolonnen) og feltgendarmer. Først når det er erkendt, hvor hovedparten af tabene fremkommer, befales ambulancen til at etablere sin hovedforbindingsplads. Hovedforbindingspladsen indrettes i bygninger eller på åben mark, i telte. Etableringen kan ske i løbet af ½-1 time. Indtil da fremskyder ambulancen vognholdepladser tæt på afdelingernes forbindingspladser, hvorfra de sårede bringes til evakuationslazarettet eller til ambulancen, når den har oprettet sin hovedforbindingsplads. Yderligere etablerer ambulancen et samlested for letsårede. Fra vognholdepladserne bistår ambulancens sygebærere afdelingerne med afsøgning af terrænet for sårede samt transport til vognholdepladserne. Vognholdeplads 1 læge, 1 kantinesoldat, et antal bårehold og nogle sanitetsmotorvogne. Samlested for letsårede 1 læge, 1 kantinesoldat, nogle feltgendarmer til pladstjeneste samt et antal motorvogne. Sanitetspersonel (1932-ordningen) (Kilde 1) Køretøjer ved en ambulance (Kilde 2) 8 læger (en af lægerne er samtidig chef for ambulancen) 1 ambulanceofficer (den taktiske fører for ambulancen) 6 sygebærefører 3 sygepasserkorporaler 48 sygehjælpere 10 sygepassere 64 sygebærere 7 kantinesoldater Hertil skal lægges et antal kuske og motorvognførere, hvorved det samlede styrketal er ca. 200 mand. 2 ambulancevogne, hestetrukne 1 ambulancedepotvogn (trænvogn) 2 materielvogne (trænvogn) 1 køkkenvogn (trænvogn) 1 bagagevogn (trænvogn) 1 forsyningsvogn (let lastvogn) 3 personvogne, store (oprindelig 2) 2 motorcykler med sidevogn (oprindelig 1) 6 lette lastvogne, til anvendelse som sanitetsmotorvogne (ved påsætning af karosserier). Køretøjer
3 Hestetrukken ambulancevogn. Fra Kilde 5. I ambulancevognens kasser og skuffer føres: Kirurgiske instrumenter og apparater Forbindsager Sutur- og ligaturmateriale Medikamenter Medicinrekvisitter Forplejningsrekvisitter og forplejningsmidler Sengerekvisitter Belysningsrekvisitter og belysningsmidler Arkivsager, skriverekvisitter m.m. Ambulancerekvisitter Sager hørende til vognen. På taget føres bl.a. et ambulancetelt. Hestetrukken ambulancevogn. Fra Kilde 5. Ambulancevognene er ens udrustet 1). Om den her viste ambulancevogn er af samme model, som blev anvendt i perioden, vides ikke, men at
4 dømme efter pakningsregulativet (Kilde 5), så har den under alle omstændigheder haft en tilsvarende opbygning. Ambulancens øvrige hestetrukne vogne er trænvogne, som er pakket med det til funktionen hørende materiel. Trænvogn M ). På ambulancedepotvognen føres: Forbindsager, sera mv. Forplejningsmidler Belysningsrekvisitter og belysningsmidler. På hver materielvogn føres bl.a. 1 ambulanceskærmtelt Tæpper Bårer med båreseler Lygter. Køkkenvognen og bagagevognen er beregnet til ambulancens eget personel og rummer kogekasser og kogegrej mv. henholdsvis kufferter og bagagetornystre mv. Motorkøretøjer
5 Sanitetsmotorvogn (Ford T), Fra Kilde 8. Kilde 2 nævner, at bagagevogn (hestetrukket) og motorvogne først tilgik ved mobilisering. Kilde 1 nævner, at ambulancens sygetransportvogne kunne medtage 4 hårdtsårede (på bårer) og 2-3 letsårede (siddende). Billedet er måske ikke af bedste kvalitet, men det eneste, jeg har set af et køretøj, der kan ligne en ambulancens 6 sanitetsmotorvogne. Her må man forestille sig en mere perioderigtig (udskrevet) lastvogn, med en overbygning 3), der måske ligner den på billedet. Sanitetsmotorcykel, Nimbus. Fra Kilde 6. Ambulancens forsyningsvogn (let lastvogn) rummer diverse forplejningsartikler. Hvorvidt ambulancens sidevognsmaskiner var beregnet til f.eks. en læge og en kantinesoldat, eller om de var tildannet/kunne tildannes til båretransport, foreligger ikke oplyst. Heste
6 Trænsele M I ambulancen indgår: 3 rideheste 14 trækheste 2 trækheste (i reserve) Den ene ridehest er ambulanceofficerens, mens de to andre ser ud til at være beregnet til 2 menige fra Trænafdelingen. Trækhestene er udrustet med trænsele M.1907 eller seletøj af ældre model (1882). Andet materiel 48 tasker for sygehjælpere 10 kantinetornystre eller rygsække 1 medikament- og forbindingskasse 1 instrumenttaske for læger 13 armbind af klæde med Genferkors 184 armbind af lærred med Genferkors 24 sygebårer og 96 båreseler 24 sygebårer til sanitetsmotorvognene Telte Ambulanceskærmtelt. Fra Kilde 4. Selvom illustrationen stammer fra 1917, så antages det, at periodens ambulanceskærmtelte er af samme type. Teltet måler 9,5 x 7 m. De p.t. rådige kilder oplyser ikke, hvorvidt teltmateriellet var af lyst eller grønt teltlærred.
7 Teltenes afmærkning Ambulance-nationalflag. Egen tilvirkning. Ambulanceflag. Egen tilvirkning. Konventionerne foreskriver, at en ambulances forskellige institutioner (f.eks. hovedforbindingspladsen) afmærkes med såvel Dannebrog (ambulance-nationalflag) som flag med Genferkors (ambulanceflag). I standardpakningen med ambulancetelte og ambulanceskærmtelte følger såvel ambulance-nationalflag som ambulanceflag; flagene blev ført i toppen af hver sin teltstang. Uniformering, bevæbning og udrustning Båreeksercits, ca Fra samtidigt koloreret postkort. Jeg kender p.t. ikke til billeder med perioderigtige uniformer, bortset fra enkelt små portrætfotos af læger i Kilde 11. Hvis man abstraherer fra uniformernes farve, så får man trods alt et indtryk af, hvad det handler om. Billedet viser en underlæge (med dolk), som instruerer i båreeksercits. Mandskabet i Sundhedstropperne er, bortset fra sabelbajonet M.1867, ubevæbnede. Sabelbajonetten anes på den højre af sygebærerne.
8 Lægerne og ambulanceofficeren er udrustet med pistol, mens menige fra Forplejningskorpset, Garnisonstropperne og Trænet i hovedsagen er udrustet med gevær M til personlig sikring og som bevogtningsstyrke ved ambulancen. Kilde 9 oplyser normen for en ambulance til: 15 pistoler M.1910/21, 1 pistol af ældre model og 25 geværer M Underkorporal i fodfolket som feltgendarm, i tjenestedragt, Tegnet af Chr. Würgler Hansen 4). Feltgendarm. Rekonstrueret af
9 Tøjhusmuseet. Feltgendarmeri Til ambulancen knyttes en feltgendarmeristyrke, hvis størrelse ikke er oplyst. Således nævner Kilde 3, at et samlested for letsårede er under kommando af en læge, med en kantinesoldat som hjælper og nogle feltgendarmer til pladstjeneste. Det er givet, at der ved sanitetsinstitutioner har været behov for at holde orden på de indkomne sårede - som det også kendes fra senere perioder og udenlandsk praksis i øvrigt - men det er ikke ofte, at man i danske kilder støder på henvisninger til den konkrete anvendelse af feltgendarmeriet. Improviserede sygetransportvogne Improviseret transport af bårer på høstvogne. Fra Kilde 4. Ved evakuering af større mængder sårede forventede man at anvende lokale hestekøretøjer, benævnt færdselsvogne 5). Tommelfingerreglen var, at man kunne tilvejebringe 2-3 stk. 2-spændige vogne fra en almindelig bondegård (60 tdr. land). Almindelige færdselsvogne kunne medføre 2 hårdtsårede og 3-4 letsårede; mindre vogne færre og særligt store vogne flere. Man tilstræbte at hæve båren over vognbunden, således at den sårede kunne hvile mest behageligt på båren.
10 Improviseret transport af bårer. Fra Kilde 6. I takt med den stigende motorisering i samfundet forudså man også brug af lokalt udskrevne lastvogne. I kraft af vognens affjedring kunne bårerne placeres direkte på ladet samt hvilende på vognens sidefjæle. Selvom tegningen stammer fra 1955, så var princippet det sammen. Se f.eks. Udklipsark - Danmarks Civilbeskyttelse. Ford V8 sygetransportvogn 1935/37. Fra Kilde 7. Andre sanitetskøretøjer Denne sygetransportvogn er givet tiltænkt opgaver ved transport af syge soldater i fredstid og/eller ved de efterstående trin i evakueringsvejen af de sårede. Vognen minder om tilsvarende sygetransportvogne i de civile redningskorps. Kilder 1. Huskebog til brug i felten, ved øvelser og krigsspil af H.H. Jørgensen, N. Olaf Møllers Forlag, København Pakningsregulativ for en ambulance og for en ambulancereserve, Krigsministeriet, København 1935, med senere rettelser (udaterede). Krydsrefereret med Kilde 8 ser oplysningerne ud til at dække perioden frem til juni Særtryk af Udkast til Feltreglement II: VI. Sundhedstjeneste, Krigsministeriet, København Lærebog for sygehjælpere og sygebærere, Krigsministeriet, København 1917.
11 5. Træk af dansk militærmedicins historie af Hj. Thorsteinsson, udgivet af Forsvarets Sundhedstjeneste, december Lærebog for Hærens sanitetspersonel, Forsvarets Lægekorps, København Automobilet i Hæren af Frank Pedersen, Automobilet - 75 år i den danske hær af Frank Pedersen, særtryk af tidsskriftet Teknisk Kontakt, udgivet af Hærens Materielkommando, oktober 1983 (i praksis et uddrag af Kilde 7). 9. Norm for hærens forsyning med materiel, Krigsministeriet, København 1941, med rettelser frem til juni Feltudrustning for Enkeltmand, Krigsministeriet, København 1936, med rettelsesblade frem til august Danmarks Hær, Bind I og II under redaktion af kaptajn Hector Boeck, kaptajn S.E. Johnstad-Møller og kaptajnløjtnant C.V. Hjalf, Selskabet til udgivelse af kulturskrifter, København Forsvarsbogen af oberst T. Andersen, Gyldendal, København Per Finsted Noter: 1) Der er dog en enkelt forskel, nemlig et håndstempel (til stempling af journaler, papirer etc.); de to vogne adskiller sig alene ved, at hver vogn har et stempel med hver sit nummer. 2) Fra Køreinstruktion for Hæren, Krigsministeriet, København ) Kilde 6 omtaler ambulancekarosserier (1955) som sammenklappelige; de kunne monteres i løbet af ca. 20 minutter. Måske har periodens materiel været tilsvarende. 4) Fra Militærpolitiets historie af E.O.A. Hedegaards bog, udgivet i 1972 (anslået) af Militærpolitiskolen og MP-Foreningen i Danmark i forbindelse med 25-året for oprettelsen af Militærpolitiet. Se hele planchen her - Dansk Militærpoliti Kilden oplyser, at der ikke findes samtidige fotografier af feltgendarmer, hvorfor fotografiet af Tøjhusmuseets rekonstruktion - og Chr. Würgler-Hansens tegning - er det bedst opnåelige. Man må dog forestille sig, at feltgendarmerne ved f.eks. hovedforbindingspladsen er i feltudrustning, inklusive fodfolkskarabin M.1889 (menige) eller pistol af ældre model (befalingsmænd). 5) Hærens egne vogne betegnes som trænvogne, f.eks. trænvogn M.1909; udskrevne vogne betegnes som færdselsvogne.
Om dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 1 Indledning Efter Hærloven af 1932 var skytskompagniet i praksis et morterkompagni (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 2 mortergrupper og 1 ammunitionsdeling),
Læs mereDen danske hær Ammunitionstjeneste - supplement
Den danske hær 1932-1941 -Ammunitionstjeneste - supplement Indledning Let lastvogn af typen Ford A, 1935 1). Ammunitionsforsyningsenheder hører ikke til de mest omtalte militære enheder, men uden en effektivt
Læs mereOm dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni
Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksbataljonen
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksbataljonen Indledning Fodfolket er Hærens hovedvåben. Dets færdighed i at bruge sine våben, dets faste vilje til at holde ud under kampens anstrengelser og farer og
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Cyklisteskadronen Cyklisteskadronen er organiseret således: Rekylgeværskytte, Gardehusarregimentet. Fra Kilde 2. Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe)
Læs mereOm dansk rytteri , Del 3
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne
Læs mereOm dansk fodfolk , Rekylgeværkompagniet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet består af: Chef og kommandogruppe 4 delinger á delingstrop og 4 rekylgeværgrupper. Rekylgeværgrupperne i 4. deling
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 3
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 3 Morterdelingen Delingstrop 3 mortergrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 telefonhold (1 holdfører og 3 telefonister) 1 afstandstager
Læs mereHærens Flyvertropper - Ballonparken
Hærens Flyvertropper - Ballonparken Observationsballon. Tegnet af Adolph Holst. Tegningen, der stammer fra et udklipsark fra 1930'erne, er venligt stillet til rådighed af Gert Strande Sørensen. Indledning
Læs mereDen danske Hær Telegrafbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Telegrafbataljonen Indledning I forbindelse med Hærloven af 1922 gennemførtes en gennemgribende modernisering på det signaltekniske område, herunder et omfattende udviklingsarbejde
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 2
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 2 Maskingeværdelingen Delingstrop 4 maskingeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 afstandstager 1 vinkeltager 2 ordonnanser
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Motorcyklisteskadronen Motorcyklisteskadronen var organiseret således: Stab Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe) 4 motorcyklistdelinger
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 4
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 4 Maskinkanondelingen Maskinkanondelingen blev indført så sent i perioden, at det p.t. rådige kildemateriale ikke omtaler den i samme detalje, som øvrige
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 1937-1939 Med 1937-ordningen fortsatte moderniseringen af rytteriet. Et rytterregiment bestod nu af: regimentsstab med forbindelsesdeling, 2 ryttereskadroner, 2 cyklisteskadroner,
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Sanitetskompagniet
Indledning Sanitetskompagniet var en miniatureudgave af Hærens Lægekorps og havde det lægefaglige ansvar for sanitetstjenesten ved Brigaden. Alt sanitetspersonel (læger, underlæger, sygepassere, sygebærere,
Læs mereUdklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3
Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske
Læs mereHærens Flyvertropper - I felten, Del 1
Hærens Flyvertropper - I felten, Del 1 Indledning Nærværende artikel omhandler en flyverafdelings organisation og virksomhed under feltforhold. En flyverafdeling En flyverafdeling består af en afdelingsstab
Læs mereBritains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 3
Britains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 3 Indledning Som nævnt i indledningen til del 1, så fremstillede Britains sin model af Ambulance Wagon i to forskellige udgaver: 1. Royal Army Medical Corps
Læs mereOm dansk fodfolk , Fodfolksregimentet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Fodfolksregimentet Indledning Ved Hærordningen af 1932 kom Fodfolket til at bestå af følgende regimenter: Regiment Hjemsted Bataljoner Forstærkningsbataljoner Livgarden København
Læs mereDen danske Hær Fodfolkspionerkommandoet
Den danske Hær 1932-1941 - Fodfolkspionerkommandoet Indledning Fodfolkspionerkommandoets opgave var, som navnet siger, at foretage lettere pionerarbejder, herunder særligt spærringer, vejødelæggelser og
Læs mereOm dansk fodfolk Ammunitionstjenesten
Om dansk fodfolk 1932-1941 - Ammunitionstjenesten Indledning En nylig diskussion af krigsspilsregler for ammunitionstildeling og regnskab med forbrug har affødt behovet for at klarlægge hvorledes ammunitionstjenesten
Læs mereOm brevduetjenesten i Den danske Hær
Om brevduetjenesten i Den danske Hær Indledning Brevduetjenesten hører ikke til et af hærens mest velbeskrevne kapitler, men ved hjælp af blandt andet to nyere artikler og et ældre reglement er det dog
Læs mereDansk hestetrukket feltartilleri 1940
Dansk hestetrukket feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for hestetrukket feltartilleri, 1940, som omhandler
Læs mereOm den danske hærs håndvåben Gevær 1889
Om den danske hærs håndvåben 1932-1941 - Gevær 1889 Indledning Under arbejdet med at beskrive fodfolkets organisation, udrustning og materiel er jeg stødt på hæftet 1889- geværet i det danske forsvars
Læs mereRussisk feltartilleri indsat som luftværn
Russisk feltartilleri indsat som luftværn Indledning Det følgende er essensen af en russisksproget artikel, som jeg har funder på Internettet. Artiklen ( http://www.weapon.df.ru/ poligon/ contents/ number1/
Læs mereOm dansk rytteri , Del 4
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 4 1939-1940 Gardehusarregimentet Regimentet formeredes 2. september 1939 i henhold til mobiliseringsbestemmelserne, men med reducerede styrker, da hærordningen ikke var
Læs mereChakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag
Chakoten anno 1946 Indledning Jeg har været heldig at låne en artikel, som stammer fra Billedbladet, sandsynligvis en gang i 1946. Her får man et spændende indblik i selskabets tidlige år og de personer,
Læs mereDen danske Hær Pionerbataljonen
Den danske Hær 1932-1941 - Pionerbataljonen Indledning Pionertroppernes vigtigste opgave er at udbedre, bygge, istandsætte og ødelægge veje, broer, færger, jernbaner og lignende. Desuden anvendes de til
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer
PEFINSKIPROD DANMARK Pressemeddelelse Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer Indledning Det var en omtale i Knud J.V. Jespersens bog om Brigaden (Kilde 2), der førte mig på sporet af det (hedengangne)
Læs mereOm reservehornblæsere og reservetrompetere
Om reservehornblæsere og reservetrompetere 1932-1946 Indledning I organisatoriske oplysninger om Hæren i 1930'erne møder man bl.a. betegnelsen reservehornblæser (i fodfolket og ingeniørtropperne) og reservetrompeter
Læs mereUdklipsark: Danmarks hær og flaade
Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens
Læs mereUKLASSIFICERET. Fagplan GPU FEKU DEC2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan GPU FEKU DEC2012 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Grundlæggende Patruljeuddannelse - Feltkundskab B. Kort navn GPU FEKU FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal give den enkelte
Læs mereDen røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I
Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del I Indledning Et fælles træk i beretningerne om krigen på Østfronten er russernes imponerende evne til at krydse vandløb ved hjælp af improviserede
Læs mereDansk motoriseret feltartilleri 1940
Dansk motoriseret feltartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift af de kapitler i Lærebog for Hærens menige, II. Del for motoriseret feltartilleri, 1940 1), som
Læs mereOm dansk militærmusik i
Om dansk militærmusik i 1911-1943 Indledning I mine hidtidige omtaler af Hæren i 1930'erne og 1940'erne har jeg ikke beskæftiget mig med den militære musik, men kun berørt reservehornblæsere og reservetrompetere,
Læs mereEngelsk ingeniørmateriel - Pontoon Bridging Equipment Mk II
Engelsk ingeniørmateriel - Pontoon Bridging Equipment Mk II Indledning Den følgende fremstilling beskriver det pontonbromateriel - Pontoon Bridging Equipment Mk II - som var en del af det engelske brobygnings-
Læs mereBritains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 1
Britains figurer - Hestetrukne trænvogne - Del 1 Indledning I Britains alsidige sortiment af militært legetøj indgik forskellige hestetrukne trænvogne, hvormed man i rimelig grad kunne vise også denne
Læs mere(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli Spørgsmål nr. 162:
(FOU alm.del-spørgsmål 162) 23. juli 28 Spørgsmål nr. 162: Kan forsvarsministeren redegøre for udviklingen i fordeling af ansatte i forsvaret samlet set og i de tre værn opdelt på dels officerer, andre
Læs mereBjærgningskursus Bjærgningsvogn, WISENT
Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: HKS 28 Bjærgningskursus Bjærgningsvogn, WISENT Formål 1. At give eleven sådan viden og færdigheder, at denne er i stand til at udføre
Læs mere1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum. 1. november november 2005
1. LOGISTIKBATALJON 125 års jubilæum 1. november 1880 1. november 2005 1. Logistikbataljons mærke: I bataljonens mærke indgår et træn-t, der oprindeligt var det mærke som Trainafdelingens heste blev brændemærket
Læs mereOm belgisk organisation og uniformering 1914
Om belgisk organisation og uniformering 1914 Indledning Denne artikel kan læses som et supplement til Ryttertræfningen ved Haelen, 12. august 1914 og det er hensigten at give et rids af periodens belgiske
Læs mereHærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.
1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere
Læs merePz Kpfw V Panther. Panserregimentets chef kørte i en kampvogn, som var mærket R01. En spændende afmærkning, som jeg bare måtte lave.
Pz Kpfw V Panther I fortsættelse af min artikel om SdKfz 251 serien - og dermed billeder af ældre modeller - så er her et par snapshots af mine Panthere. Her er også her tale om Esci modeller i skala 1:72.
Læs mereDansk luftværnsartilleri 1940
Dansk luftværnsartilleri 1940 Indledning Indholdet i denne artikel er i al væsentlighed en afskrift de kapitler i LÆREBOG for HÆRENS MENIGE, II. Del for Luftværnsartilleriet, årgang 1940 1), som omhandler
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1
Den danske Brigade i Sverige 1939-1945 - 5. (tunge) Bataljon, Del 1 Indledning Brigadens 5. (tunge) bataljon havde følgende krigsstyrke: Bataljonsstab: Chef med stab (34) samt 2 personvogne, 5 lastvogne
Læs mereLæringsplan. Føringsvirksomhed Certificeringsøvelse Hjemmeværnets Beredskabsstyrke
Læringsplan Føringsvirksomhed 6100 Certificeringsøvelse Hjemmeværnets Beredskabsstyrke Udarbejdet af: KN Peter Hartvig Andersen og SBH Pia Kristine Hjort Dato og år: AUG 2017 Side 1 af 9 Version 1-2017
Læs mereNOTAT. Sagsbehandler: KORSEK02. Notat vedr. beskrivelse af operation GREEN DESERT
FORSVARSKOMMANDOEN NOTAT Bilag: Bilag 1: Principper for afsøgning Bilag 2: Kommandoforhold Sagsbehandler: KORSEK02 Sag: 2012/002534 Dokument: 559790 Dato: 2012-03-01 Notat vedr. beskrivelse af operation
Læs mereLigestillingsrapport 2015 fra. Forsvarsministeriet
Ligestillingsrapport 2015 fra Indledning Traditionelt forbindes s kerneydelser med fysisk orienteret arbejde, hvilket bl.a. afspejles i, at særligt det militære område er forholdsvist mandsdomineret. lægger
Læs mereUdklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I
Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Indledning Jeg har været heldig at låne at par motiver af danske fly, der hidrører fra tilsyneladende to forskellige udklipsark fra 1930 erne. De kan således
Læs mereHjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard Arkivalier Reol-hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold A5 1 Hjemmeværnsbladet årgang
Hjemmeværnmuseet's arkiv/depot Søgaard HJV Regioner Arkivalier Reol-hylde Region/distrikt/m.m. Kasse nr. Indhold 14-11-2018 1A5 1 Hjemmeværnsbladet årgang 1975 2 Hjemmeværnsbladet årgang 1976 3 Hjemmeværnsbladet
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6005 DeMars DIR D 02342097 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6005 Bevogtning fred. B. Kort navn BEVFCOBJ FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte enheden i stand til
Læs mereHjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse
Hjemmeværnets Lovpligtige Uddannelse HVS UNR-0004 MAR 2013 Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser
Læs mereORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner
ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 21. september 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2013 indbydes
Læs mereDen engelske Feltuniform Model 1902
Den engelske Feltuniform Model 1902 Indledning I mine beskrivelser af eksempler på den engelske hærs uniformer fra 1930 erne og 1940 erne - se eksempelvis Uniformsplanche - Engelske feltuniformer, 1940-41
Læs mereVELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT
VELKOMMEN TIL JYDSKE LIVKOMPAGNI VED UDDANNELSESBATALJONEN/JYDSKE DRAGONREGIMENT Velkommen til Jydske Livkompagni (4 KMP)! Jeg skriver til dig for at byde dig velkommen til din kommende tjeneste ved vores
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6051 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6051 DeMars DIR D 02624303 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6051 Kampeksercits og formationer 2 B. Kort navn KEKSFORM 2 FAGPLAN C. Formål Uddannelsen har til formål
Læs mereMODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND
MODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND Tekst & billede: Preben Eriksen Modstandsarmbind - Hærarmbind type I som kendes på det hvide bånd med det indvævede M.I. M.I. står for Materielintendanturen, som varetog hærens
Læs mereRegistrering af udklip i Arkibas (U-signatur)
Udklip Afsnit 5.1 Registrering af udklip i Arkibas (U-signatur) Følgende udklip registreres i Arkibas under Enkelte artikler (U-signatur): Udklip fra aviser, blade bøger osv. som arkivet selv ejer. Udklip
Læs mereFaglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik
Hærens Operative Kommando KURSUSBESKRIVELSE Hærens Kampskole Kursuskode: Faglærer-kursus i Udvidet Skydeteknik Indledning Formål De danske bidrag til INTOPS og udviklingen af kampeksercitser til disse,
Læs mereHJEMMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST DEC 2015
2. GENERELLE BESTEMMELSER 2.1. Generelt. Hjemmeværnets (HJV) uniformsbestemmelser er primært udarbejdet til brug for frivilligt personel i Hjemmeværnet og er derfor ikke fuldt dækkende for ansat militært
Læs mereTruslerne. Udgangspunktet. Klargøringen
Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE
Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Officersbasisuddannelse, HRN Uddannelsesbeskrivelse Formål Formålet med officersbasisuddannelsen
Læs mereRetningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS
Bilag 1 Retningslinier for obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse i Funktionsområde INDSATS 2006 For hver af de 12 øvelser er nedenfor anført, hvad øvelsen skal omhandle. Indholdet svarer til en del af
Læs mereORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner
ORIENTERINGSDAG ved 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner Lørdag d. 6. april 2013 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold februar 2013 indbydes
Læs mereOpbygning. af turneringer. udskrevet af. JHF Kreds 3. Før ombrydningen
Opbygning af turneringer udskrevet af JHF Kreds 3 2015 2016 Før ombrydningen 1 Forord: Nogle turneringer udskrives og administreres af JHF. Andre turneringer udskriver og styrer vi selv i kreds 3. Turneringerne
Læs mereStations dimensionering på Djursland anno 2013.
Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6006 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6006 DeMars DIR D 02623690 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6006 Kamp fra stilling - nærforsvar B. Kort navn KSTL-NFS FAGPLAN C. Formål Enhedsuddannelsen i kamp fra
Læs mereAdfærdskodeks Tillæg. Danske Hærhistoriske Museer
2015 Adfærdskodeks Tillæg Danske Hærhistoriske Museer 09-01-2015 Tillæg til DHM VEJLEDENDE ADFÆRDSKODEKS Grundlæggende kodeks og vejledning for anvendelse af militærhistorisk materiel og køretøjer. 1.
Læs mereINFANTERIKURSUS II - OFFENSIV
INFANTERIKURSUS II - OFFENSIV (GRO/HO) Formål 1. At bibringe kadetten (KT) den faglige viden, de fornødne færdigheder og holdninger i relation til infanteridelingens virke og anvendelse, således at KT,
Læs mereBritains figurer - Royal Indian Army Service Corps
Britains figurer - Royal Indian Army Service Corps Indledning Blandt de mere usædvanlige enheder i Det engelske Ekspeditionskorps i Frankrig, 1939-40, var 6 forsyningskompagnier udrustet med muldyr. Kompagniernes
Læs mereOrienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner
Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner Lørdag d. 22. september 2012 Pårørende til værnepligtige soldater ved Hærens Basisuddannelse/Trænregimentet hold august 2012 indbydes
Læs mereSlovakiske mobile enheder i Rusland
Slovakiske mobile enheder i Rusland Indledning Slovakiske enheder deltog i operation Barbarossa næsten fra starten af felttoget. I Slovakiet begyndte mobiliseringen om morgenen d. 22. juni 1941. Samtidigt
Læs mereMindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed
Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne
Læs mereEngelsk rytteri under Første Verdenskrig
Engelsk rytteri under Første Verdenskrig Indledning Under søgning på Internettet mødte jeg en spændende dokumentation af et stykke grundigt udført slægtsforskning, hvori historien bag et gammelt fotografi
Læs mereForsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? -
Forsvarets Arkiver - Hvordan griber man det an? - Hæren bestod af: Infanteriet Rytteriet Artilleriet Ingeniørkorpset Vejkorpset Indtil ca. 1800 Da havde mange kompagnier navn efter kompagnichefen. Indtil
Læs mereKan billedet bruges som kilde?
I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.
Læs mereSkrivevejledning for Kulturstudier juli 2017
Skrivevejledning for Kulturstudier juli 2017 Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler. Bidraget må ikke være publiceret tidligere eller på samme tid være indsendt til et andet
Læs mereArtikler Afsnit 5.2. Artikler registreres under hovedgruppen Enkelte artikler, og herefter vælges registrerings signaturen R:
Artikler Afsnit 5.2 Registrering af artikel i Arkibas (R-signatur) Følgende artikler registreres i Arkibas under Enkelte artikler (R-signatur): Artikler i bøger, småtryk, tidsskrifter, blade osv. som arkivet
Læs mere11. Infanteri, herunder uniformer, udrustning og andet med relation til fodfolk. Fordelt geografisk og efter årstal.
11. Infanteri, herunder uniformer, udrustning og andet med relation til fodfolk. Fordelt geografisk og efter årstal. Forfatter År Nr. Sider Årstal Nr. Emne Ikke landespecifikke artikler Grenaderer 1700-
Læs mereTung selvkørende kanon ISU-152
Tung selvkørende kanon Lidt om historien En tung selvkørende kanon med en 152 mm haubits så dagens lys første gang i 1943, hvor køretøjer af type SU-152 blandt andet deltog i Slaget ved Kursk. Grundlaget
Læs mereDen danske Brigade i Sverige Organisation mv.
Indledning Dette papir er tænkt som en samlet oversigt over Brigadens forskellige enheder, deres styrketal og organisation. De enkelte enheder, herunder deres udrustning mv., er omtalt detaljeret i en
Læs mereVisuel profil Forsvaret 2002
Visuel profil Forsvaret 2002 En samlet forsvarsprofil Forsvaret gennemgår i disse år en rivende udvikling, der stiller store krav til os på flere områder. Kursen for fremtiden er sat i Vision 2010, og
Læs mereLidt om de værnepligtige på Bornholm i tiden
Lidt om de værnepligtige på Bornholm i tiden 1951 1980 I denne periode var der i gennemsnit 800 værnepligtige indkaldt til Bornholms Værn hvert år. Museet har en stor samling af hjemsendelsesbøger og fotoalbums
Læs mereBemærkninger til Naboorientering (udvidelse af Rema 1000 på Rosenørns Alle 27-29, J.nr.: P )
Den 4. august 2017 Bemærkninger til Naboorientering (udvidelse af Rema 1000 på Rosenørns Alle 27-29, J.nr.: 02.34.00-P19-1213-15) Vi forudser at udvidelsen af Rema 1000, som præsenteret i materialet sendt
Læs mereRejsebrev fra Glasgow, januar 2006
Rejsebrev fra Glasgow, januar 2006 Indledning En weekend i embeds medfør bragte mig til Glasgow, og heldigvis gav mit program mig mulighed for at opsøge et antal lokale "bedesteder" af militærhistorisk
Læs mereFortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen
Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige
Læs mereLektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning
Lektionsoversigt 6002 march BSO og afsøgning Lek nr. 1. Teori 60 min Praksis 90 min March Forskydning, opsiddet Gennemføre forskydning, opsiddet efter huskeordet SIMUMFAHROF samt en kalke. Delingsføreren
Læs mereUKLASSIFICERET Fagplan 6080 DeMars DIR D DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan 6080 DeMars DIR D 02624586 DEC 2009 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn 6080 Områdeopklaring B. Kort navn OMROPK FAGPLAN C. Formål Uddannelsen skal sætte MOTOVDEL i stand til
Læs mereUKLASSIFICERET. Fagplan HJV I TF NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN
UKLASSIFICERET Fagplan NOV 2013 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Hjemmeværnet en komponent i totalforsvaret. B. Kort navn FAGPLAN C. Formål Formålet med uddannelsen er at give soldaten viden om hjemmeværnets
Læs mereErhvervspraktik ved 4. Nationale Støttebataljon
Erhvervspraktik ved 4. Nationale Støttebataljon Vordingborg Kaserne Følg praktikanterne på Facebook. Facebook.com/erhvervspraktikvordingborg Kære erhvervspraktikant Som praktikansvarlig ved 4. Nationale
Læs mereLæringsplan for Lovpligtig uddannelse (HHV, VHV, FHV), modul 3 Vagttjeneste
Læringsplan for Lovpligtig uddannelse (HHV, VHV, FHV), modul 3 Vagttjeneste Udarbejdet af: AG LPU Dato og år: 01 10-2016 Version 01. Oktober 2016 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereMILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK
ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?
Læs mereAudit beskrivelser for PL
3-4-1 V01 3-4-1 V02 3-4-1 V03 3-4-1 V04 3-4-1 V05 Er der etableret et system til regelmæssig kontrol af processerne? Punktet er opfyldt, hvis der er en synlig regelmæssig måling for processen med acceptgrænser.
Læs mere1864 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereTypografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold
Typografier, indholdsfortegnelse, sidetal og litteraturliste med Word 2007 og 2010 Indhold Udnyt Words indbyggede funktioner i din opgave (2007 og 2010)... 1 Typografier (HUSK AT BRUGE DEM KONSEKVENT GENNEM
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand
Læs mereAT RIDE LÆR. På en let måde. Atelier. Jane Holderness-Roddam. Lær ridningens grundlæggende principper og føl dig sikker som rytter på bare to dage.
Lær ridningens grundlæggende principper og føl dig sikker som rytter på bare to dage. Find ud af, hvordan du kan kommunikere med din hest og få den til at gøre, hvad du vil have den til. Følg de let forståelige
Læs mereKøbenhavns luftforsvar i mellemkrigstiden
Københavns luftforsvar i mellemkrigstiden Indledning Som det fremgår af artiklen Dansk luftværnsartilleri 1940, så var 10. Artilleriafdeling 1), der indgik i Københavns Luftforsvar, i slutningen af perioden
Læs mere