Særbidrag og regulering af belastningsparametre

Transkript

1 Særbidrag og regulering af belastningsparametre Besvarelse af myndighedsgruppens kommissorium 2. udgave Lynettefællesskabet I/S Notat Oktober 2002

2 Særbidrag og regulering af belastningsparametre Besvarelse af myndighedsgruppens kommissorium Oktober 2002 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Web: Klient Lynettefællesskabet I/S Klientens repræsentant Carsten Raad Petersen, Hvidovre Kommune Projekt Forfattere Særbidrag og regulering af belastningsparametre Ulf Nielsen, Bodil Mose Pedersen Projekt nr Dato Oktober 2002 Godkendt af Gert Holm Kristensen Notat ULN BOP/ELS GHK Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Industries; Municipalities; Nutrients; Permits; Wastewater Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Lynettefællesskabet I/S: Spildevandscenter Avedøre I/S: Interessentkommunerne: DHI: Kaare Halse og Kim Rindel Bo Neergaard Jacobsen og Dan Kjersgaard GHK-BOP-ULN Antal kopier i DHI - Institut for Vand og Miljø

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG FORMÅL KRAV TIL PRØVETAGNING OG ANALYSER SOM GRUNDLAG FOR OPKRÆVNING AF SÆRBIDRAG VALG AF ANALYSEPARAMETRE OG SÆRBIDRAGSGRÆNSER EFTER OPLÆG FRA RENSEANLÆGGENE BRUG AF EGENKONTROLMÅLINGER I FORBINDELSE MED OPKRÆVNING AF SÆRBIDRAG Indflydelse på vurdering af opkrævningsgrænse REGULERING AF BELASTNINGSPARAMETRE KOORDINERING MELLEM REGULERING AF BELASTNINGSPARAMETRE OG UDARBEJDELSE AF KOMMUNALE SPILDEVANDSPLANER REFERENCER ii DHI - Institut for Vand og Miljø

4 1 BAGGRUND OG FORMÅL I 2000 blev der i Tungmetalstyregruppens regi nedsat en arbejdsgruppe, som har arbejdet med at klarlægge de juridiske og tekniske aspekter ved særbidrag for virksomheder, der udleder særligt forurenet spildevand. Arbejdsgruppen undersøgte endvidere mulighederne for at regulere industrielle afledninger karakteriseret ved belastningsparametrene COD, SS, N og P gennem kommunernes tilslutningstilladelser. Denne regulering udgør et supplement til den eksisterende særbidragsordning. Arbejdsgruppens arbejde er rapporteret i /1/. I forlængelse af dette arbejde nedsatte Tungmetalstyregruppen i 2001 en arbejdsgruppe, som har afprøvet den fremgangsmåde for regulering af belastningsparametre gennem tilslutningstilladelser, der er beskrevet i /1/. Afprøvningen blev gennemført på to pilotvirksomheder: Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, og arbejdet er rapporteret i /2/. Rapporten giver anbefalinger til kommunernes fremtidige regulering af belastningsparametre indenfor Lynettefællesskabet. Af /1/ fremgår det, at en opkrævning af særbidrag skal ske efter samme betalingsprincipper uanset, hvilket renseanlæg i kommunen der afledes til. Dvs. at en kommune, der afleder til flere renseanlæg, kun skal operere med én betalingsvedtægt. Der er flere kommuner i Lynettefællesskabets og Spildevandscenter Avedøre s oplande, som afleder til begge fællesskabernes renseanlæg. Både Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre ønsker på denne baggrund at koordinere administrationsgrundlaget for opkrævning af særbidrag mellem kommunerne i deres oplande. Derfor blev der i januar 2001 oprettet en Myndighedsgruppe om særbidrag med repræsentanter fra kommuner i både Lynettefællesskabets og Spildevandscenter Avedøre s oplande. Myndighedsgruppens medlemmer er følgende: Uffe Juul, Vallensbæk Kommune Lone Annbritt Jacobsen, Vallensbæk Kommune Steen Brøgger-Jensen, Ballerup Kommune Svend Nielsen, Ballerup Kommune Niels Kaalund Jensen, Frederiksberg Kommune Iben Frøkjær, Gentofte Kommune Jeanet Stagsted, Københavns Energi Carsten Raad Petersen, Hvidovre Kommune Poul Jessen Petersen, Hvidovre Kommune Ulf Nielsen, DHI Dette notat udgør en besvarelse af Myndighedsgruppens kommissorium /3/. Følgende punkter er i kommissoriet nævnt til behandling /3/: 1. Opkrævning af særbidrag 1.1 Afklaring af, hvilke krav der bør stilles til prøvetagning og analysesikkerhed, for at disse kan danne grundlag for opkrævning af særbidrag 1.2 Valg af analyseparametre efter oplæg fra anlæggene 1.3 Særbidragsgrænser DHI - Institut for Vand og Miljø

5 1.4 Brug af egenkontrolanalyser i forbindelse med opkrævning af særbidrag 2. Regulering af belastningsparametre 2.1 Regulering af belastningsparametre defineret som filtreret COD, SS, Total-N og Total-P 3. Koordinering mellem regulering af belastningsparametre og udarbejdelse af kommunale spildevandsplaner Punkt 1 er besvaret i det nedenstående primært gennem henvisninger til de tidligere udarbejdede rapporter fra Lynettefællesskabets Tungmetalstyregruppe. Punkt 2 og 3 er kun berørt overordnet i det omfang, emnerne er blevet behandlet i Tungmetalstyregruppens regi. Notatets følgende kapitler er struktureret efter kommissoriets punkter DHI - Institut for Vand og Miljø

6 2 KRAV TIL PRØVETAGNING OG ANALYSER SOM GRUNDLAG FOR OPKRÆVNING AF SÆRBIDRAG Krav til prøvetagning og analyser som grundlag for opkrævning af særbidrag er tidligere behandlet i Tungmetalstyregruppens udredning fra marts 2001 /1/. Nedenstående er derfor i vidt omfang baseret på den tidligere udarbejdede udredning. Myndighedskontrol og egenkontrol af virksomhedernes spildevand skal ske ved udtagning og analysering af repræsentative prøver. Miljøstyrelsen har udgivet en bekendtgørelse samt forskelligt vejledende materiale, hvori det beskrives, hvordan dette bør foretages: Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997 om Kvalitetskrav til miljømålinger af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv. /7/ indeholder krav vedrørende udtagning og analysering af prøver af urenset og renset spildevand I forbindelse med det Nationale Overvågningsprogram for det danske VAndmiljø (NOVA er der udgivet en Teknisk Anvisning /6/, hvori det bl.a. beskrives, hvordan repræsentative spildevandsprøver skal udtages på renseanlæg og ved virksomheder. Denne anvisning kan i vid udstrækning anvendes ved udtagning af spildevandsprøver fra virksomheder Den gældende Industrispildevandsvejledning /4/ giver anbefalinger til repræsentativ udtagning og analysering af spildevandsprøver til myndighedskontrol Nyt udkast til Industrispildevandsvejledning fra 2002 /9/ giver de nyeste anbefalinger til repræsentativ udtagning og analysering af spildevandsprøver I 1 i Miljøministeriets bekendtgørelse om Kvalitetskrav til miljømålinger af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv. står, at: Bekendtgørelsen finder anvendelse på mikrobiologiske og kemiske målinger samt prøveudtagninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser i medfør af Lov om miljøbeskyttelse osv. I relation hertil står der i 4 stk. 2: Amter og kommuner, der ikke er akkrediteret til prøveudtagning på spildevandsområdet kan dog fortsat udtage disse prøver, når det sker i deres egenskab af tilsynsmyndighed. I disse tilfælde skal prøveudtagningen ske i overensstemmelse med DANAK s forskrifter for prøveudtagning. og i 4 stk. 3 er anført: Dog kan målinger og prøveudtagninger, som indgår i en virksomheds egenkontrol, udføres af virksomhedens eget laboratorium, hvis ikke andet er fastsat. Analyser og prøvetagning behøver derfor på denne baggrund ikke at blive udført af et akkrediteret laboratorium DHI - Institut for Vand og Miljø

7 Anbefalingerne i udkast til Industrispildevandsvejledning /9/ er bl.a. baseret på Dansk Standard 2399: Afløbskontrol Statistisk kontrolberegning af afløbsdata /8/, som beskriver en beregningsprocedure for afløbskontrol fra renseanlæg samt virksomheder med kontinuerlig udledning baseret på afløbsdata indsamlet som døgnprøver. Den statistiske kontrol er baseret på et vilkårligt antal prøver 6, idet seks prøver er den nedre grænse for det antal, der statistisk kan anses for forsvarligt. Tilsvarende bør fastlæggelse af en virksomheds særbidrag fastlægges ud fra minimum seks flowproportionale spildevandsprøver pr. år. Hermed menes seks repræsentativt udtagne døgnprøver. Hvis en prøve kasseres f.eks. på grund af nedbør, skal der udtages en ny prøve som erstatning for den kasserede prøve. For at sikre et solidt dokumentationsgrundlag i relation til det særbidrag, en virksomhed pålignes, anbefales det at udtage mindst seks årlige flowproportionale døgnprøver pr. udløb, for hvilke der opkræves særbidrag. Spildevandsprøverne bør udtages jævnt fordelt over året og repræsentativt i forhold til virksomhedens produktionsvariationer. Samtidig bør prøverne analyseres på et akkrediteret laboratorium DHI - Institut for Vand og Miljø

8 3 VALG AF ANALYSEPARAMETRE OG SÆRBIDRAGSGRÆNSER EFTER OPLÆG FRA RENSEANLÆGGENE Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre er blevet enige om at anvende følgende fire analyseparametre og -metoder som grundlag for opkrævning af særbidrag: Filtreret COD: DS217:1991 med anvendelse af Whatman GF/A- filter til filtrering 1 (Arbejdsgruppen er blevet enige om at anvende betegnelsen: Filtreret COD for denne parameter) Suspenderet stof (SS): DS207:1985 Total-N: DS221:1975 Total-P: DS292:1985 Disse standarder er også i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr om kvalitetskrav til miljømålinger /7/. Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre er blevet enige om følgende særbidragsgrænser: Filtreret COD: 350 mg/l Suspenderet stof (SS): 300 mg/l (skal svare til Miljøstyrelsens vejl. grænseværdi) Total-N: 70 mg/l Total-P: 20 mg/l 1 Metodemæssigt kan det som beskrevet af Dan Kjersgaard, Spildevandscenter Avedøre I/S anbefales, at: 1) prøven omrystes 2) en rimelig stor delprøve henstilles til bundfældning i ca. 2 timer, hvorefter 3) noget af vandfasen filtreres gennem Whatman GF/A filter, således at der fremstilles en passende mængde filtrat til den efterfølgende COD-analyse. Herved undgås problemer med lang filtreringstid DHI - Institut for Vand og Miljø

9 4 BRUG AF EGENKONTROLMÅLINGER I FORBINDELSE MED OPKRÆVNING AF SÆRBIDRAG Ifølge Tungmetalstyregruppens udredning /1/ kan virksomhedens egenkontrolmålinger anvendes som dokumentation for virksomhedens spildevandsafledninger. Vilkår i virksomhedens tilslutningstilladelse om prøvetagning og analyser for belastningsparametrene kan anvendes som grundlag for opkrævning af særbidrag. I udredningen er det endvidere beskrevet, at /1/: Det skal understreges, at muligheden for, at kommunen pålægger virksomhederne at foretage egenkontrol, dvs. egne målinger af spildevandsafledningen, er en kommunal beføjelse, som ikke har hjemmel i Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., men som alene har hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven. Der vil imidlertid ikke være noget til hinder for, at man anvender et bevismateriale, som i forvejen er udarbejdet i medfør af anden lov, når blot kommunens krav til virksomhedens egenkontrol er upåvirkede af, at egenkontrollen også kan udgøre grundlaget for særbidragsadministration. Endelig vil anvendelsen af tilslutningstilladelser kunne få indflydelse på særbidragsadministrationen på længere sigt i det omfang, vilkårene i virksomhedernes tilslutningstilladelser skærpes. Indførelse af en generel, miljømæssig begrundet praksis, hvor vilkårene fastsættes således, at virksomhederne ikke lovligt kan aflede spildevand, der overstiger særbidragsgrænserne, kan betyde, at særbidragsopkrævning med tiden overflødiggøres. Det skal understreges, at indsættelse af skærpede vilkår i tilslutningstilladelser er en beføjelse, som har hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven, hvorefter det er en betingelse, at der er en miljømæssig begrundelse for indsættelsen af de skrappe vilkår. Det er vigtigt at være opmærksom på, at særbidrag og regulering gennem tilslutningstilladelser har hjemmel i to forskellige lovgivninger. Det drejer sig om henholdsvis Lov om betalingsregler og Miljøbeskyttelsesloven. I kommunernes håndtering af krav til virksomheder skal det altid være helt klart, hvilken lov der refereres til, og de to love skal administreres uafhængigt. Krav om egenkontrolmålinger for COD, Total-N og -P samt SS i tilslutningstilladelser skal have hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven. Der kan ikke fastsættes krav om egenkontrol i tilslutningstilladelser, som alene har til formål at danne baggrund for opkrævning af særbidrag. I Lov om betalingsregler kan der ikke hentes hjemmel til at kræve egenkontrol for særbidragsparametre i tilslutningstilladelser. Når kommunerne udarbejder tilslutningstilladelser til virksomheder på baggrund af anbefalingerne i pilotprojektet /2/, vil der typisk blive givet vilkår omkring SS, Total-N og -P DHI - Institut for Vand og Miljø

10 SS stilles som et koncentrationskrav, og koncentrationskravet vil normalt svare til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 mg/l (eller 500 mg/l i henhold til udkast til vejledning /9/). Dette krav vil svare til særbidragsgrænsen, og det vil derfor normalt ikke være relevant at opkræve særbidrag for denne parameter, da afledningen over særbidragsgrænsen ikke vil være lovlig i henhold til tilslutningstilladelsen. Hvis der alligevel sker afledning over særbidragsgrænsen/koncentrationskravet, skal dette lovliggøres som en miljøsag, og der vil samtidig skulle opkræves særbidrag for den mængde SS, som overskrider særbidragsgrænsen/koncentrationskravet. For Total-N og -P opstilles i henhold til anbefalingerne i pilotprojektet øvre mængdegrænser (f.eks. max. 46 tons Total-N/år og 5 tons Total-P/år). Egenkontrolmålinger for Total-N og -P kan i disse tilfælde anvendes til at opkræve særbidrag for spildevand med koncentrationer over særbidragsgrænserne. Men hvis spildevandet overskrider de opstillede øvre mængdegrænser, skal mængdegrænserne håndhæves som en vilkårsoverskridelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Virksomheden må ikke alene betale særbidrag for de mængder, som overskrider mængdegrænserne. Overskridelsen af de øvre mængdegrænser skal behandles som en miljøsag samtidig med, at der skal betales særbidrag. COD reguleres ikke via tilslutningstilladelser i Lynettefællesskabets opland (letnedbrydeligt COD er en brugbar kulstofkilde til renseanlæggene). Hvis der er tale om tungtnedbrydeligt COD (COD/BOD >3) reguleres COD/BOD-forholdet, jf. /1/. 4.1 Indflydelse på vurdering af opkrævningsgrænse I dag er det i Lynettefællesskabet primært Københavns Energi, som forestår de målinger, der udgør dokumentationen for opkrævning af særbidrag. Det er således også Københavns Energi s administrationsomkostninger (udgifter til prøvetagning, analyser og sagsbehandling), der danner baggrund for den opkrævningsgrænse, som er gældende indenfor Lynettefællesskabet. Opkrævningsgrænsen er af Københavns Energi i 2002 fastsat til kr. Dvs. der opkræves først særbidrag, når særbidragstaksten multipliceret med den mængde spildevand, som overskrider særbidragsgrænsen overskrider administrationsomkostningerne. Den samlede særbidragsregning til virksomheden vil dermed være mindst kr. (principperne er nærmere beskrevet i Københavns Energi s indstilling om opkrævningsgrænse /10/). Københavns Energi vil revurdere administrationsomkostningerne årligt /10/. Når flere særbidragsvirksomheder i fremtiden vil foretage egenkontrol for belastningsparametrene i henhold til deres tilslutningstilladelser, vil udgifterne til prøvetagning og analyser til særbidragsordningen skulle revurderes. Hvis prøvetagning og analyser alligevel foretages gennem virksomhedernes tilslutningstilladelser, vil disse egenkontrolmålinger kunne anvendes som baggrund for opkrævningen. Derfor vil udgifter til prøvetagning og analyser for disse virksomheder ikke skulle indregnes i administrationsomkostningerne DHI - Institut for Vand og Miljø

11 5 REGULERING AF BELASTNINGSPARAMETRE Forslag til fremgangsmåde for regulering af belastningsparametre (COD, SS, Total-N og -P) er beskrevet i Tungmetalstyregruppens udredning /1/ og er afprøvet i pilotprojektet /2/. Der henvises til disse to rapporter. 6 KOORDINERING MELLEM REGULERING AF BELASTNINGS- PARAMETRE OG UDARBEJDELSE AF KOMMUNALE SPILDE- VANDSPLANER I Lynettefællesskabet har Tungmetalstyregruppen indstillet, at interessentkommunerne indarbejder en målsætning om regulering af tilførslen af industrispildevand med et væsentligt indhold af COD, SS, N og P i de enkelte kommuners spildevandsplaner. Målsætningen foreslås konkret formuleret således i spildevandsplanen /11/: XXX-kommune[Interessentkommunen] vil i samarbejde med Lynettefællesskabet regulere industrispildevand med et væsentligt indhold af COD, SS, N og P gennem tilslutningstilladelser. Målet er i samarbejde med virksomhederne at udarbejde handlingsplaner for reduktion af afledningerne ved hjælp af renere teknologi og sekundært ved rensning. Reguleringen skal sikre sammenhæng mellem renseanlæggenes belastnings- og driftssituation og afledningerne af industrispildevand DHI - Institut for Vand og Miljø

12 7 REFERENCER /1/ Lynettefællesskabet I/S Særbidrag og regulering af belastningsparametre Udredning om kommunernes særbidragsadministration og regulering af belastningsparametre indenfor Lynettefællesskabet Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma og DHI Institut for Vand og Miljø. Udredning, Marts /2/ Lynettefællesskabet I/S Pilotprojekt om regulering af særbidragsvirksomheder Forslag til regulering af COD, SS, N og P i spildevand fra Novozymes og Novo Nordisk. DHI Institut for Vand og Miljø. Marts /3/ Kommissorium for Myndighedsgruppen om særbidrag under Lynettefællesskabets Tungmetalstyregruppe. Hvidovre Kommune. Udateret. /4/ Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Miljøstyrelsens vejledning nr /5/ Spildevandscenter Avedøre I/S. Vurdering af særbidrag. COWI. Udkast 3 af Marts /6/ Miljøstyrelsen. Teknisk Anvisning for punktkilder. Version 1, august /7/ Miljø- og Energiministeriet. Bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni Kvalitetskrav til miljømålinger af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v. /8/ Dansk Standard. DS 2399: Afløbskontrol Statistisk kontrolberegning af afløbsdata /9/ Tilslutning af industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg. Udkast til Vejledning fra Miljøstyrelsen. Januar /10/ Københavns Energi. Indstilling om fastsættelse af en fælles nedre administrativ opkrævningsgrænse for særbidrag i Lynettefællesskabets kommuner. 8. november /11/ Indstilling fra Tungmetalstyregruppen. Regulering af COD, SS, N og P gennem tilslutningstilladelser DHI - Institut for Vand og Miljø