Regulering af belastningsparametre fra industrier i Lynettefællesskabets opland

Transkript

1 Agern Allé Hørsholm Tel: Fax: Web: Lynettefællesskabet I/S Regulering af belastningsparametre fra industrier i Lynettefællesskabets opland Teknisk og miljømæssig udredning Udredning Marts 21 Projektleder: Ulf Nielsen Projektmedarbejder(e): Bodil Mose Pedersen DHI sag: 5858 Dato: /els DHI - Institut for Vand og Miljø i samarbejde med Hvidovre Kommune Københavns Vand Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune en fusion mellem Dansk Hydraulisk Institut og VKI institut for vandmiljø

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND STATUS VEDRØRENDE SÆRBIDRAG I LYNETTEFÆLLESSKABET HISTORISKE PROGNOSER FOR DIMENSIONERING AF RENSEANLÆGGENE NUVÆRENDE OG FREMTIDIG TILLEDNING I FORHOLD TIL RENSEANLÆGGENES KAPACITET SÆRBIDRAGSPLIGTIGE VIRKSOMHEDER FREMTIDIG TILLEDNING TIL RENSEANLÆGGENE LYNETTEFÆLLESSKABETS STRATEGISKE MÅL FOR RENSEANLÆGGENE MED HENSYN TIL RESSOURCEOPTIMERING OVERSLAG OVER MEROMKOSTNINGER, SOM KAN DÆKKES GENNEM OPKRÆVNING AF SÆRBIDRAG EVENTUELT ANLÆGSSÆRBIDRAG SÆRBIDRAGSPARAMETRE OG GRÆNSER POTENTIELLE SÆRBIDRAGSPARAMETRE I FORHOLD TIL BELASTNINGEN AF RENSEANLÆGGENE BAGATELGRÆNSER FOR SÆRBIDRAG ELLER ADMINISTRATIV REGULERING PRØVETAGNING REGULERING AF BELASTNINGSPARAMETRE GENNEM TILSLUTNINGSTILLADELSER FORSLAG TIL STRATEGI FOR REGULERING FREMGANGSMÅDE TIL REGULERING AF BELASTNINGSPARAMETRE FORSLAG TIL HANDLINGSPLANVILKÅR REFERENCER...25 Bilag 1. Belastning fra særbidragsvirksomheder i Lynettefællesskabet 1. halvår 2 Bilag 2. Tilledning af COD, Total N og Total P til RL og RD fra januar 1999 til september 2 Bilag 3. Lynettefællesskabets særbidragsberegning 2 Bilag 4. Spildevandsfraktioners betydning for renseanlæggenes anlæg og drift i

3 1. BAGGRUND Lynettefællesskabets Tungmetalstyregruppe besluttede i maj 2 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på særbidrag og regulering af de belastningsparametre, som traditionelt har været omfattet af særbidrag (organisk stof (COD), suspenderet stof (SS), Total kvælstof (TN) og Total fosfor (TP)). Arbejdsgruppen har herefter ønsket området belyst fra både en juridisk samt en teknisk og miljømæssig vinkel. Bech-Bruun Dragsted, Advokatfirma blev tilknyttet arbejdsgruppen som juridisk konsulent og DHI Institut for Vand & Miljø som teknisk og miljømæssig konsulent. Arbejdsgruppens arbejde er afsluttet i december 2. 1

4 2. STATUS VEDRØRENDE SÆRBIDRAG I LYNETTEFÆLLES- SKABET 2.1 Historiske prognoser for dimensionering af renseanlæggene Da udbygningen af Renseanlæg Lynetten (RL) og Renseanlæg Damhusåen (RD) blev planlagt i 199 skete det på baggrund af prognoser for udviklingen i de vand- og stofmængder, der tilledes fra oplandene /1/. Prognoserne for vandmængden/basistilledning (basistilledning er vand fra husholdninger og erhverv) var baseret på de enkelte kommuners forventninger til udviklingen i vandforbruget samt en generel forventning til et fald i befolkningen på ca. 3,5% i oplandet fra 199 til 25. Endvidere byggede prognoserne på antagelsen om, at vandforbruget pr. person pr. dag ville falde til 14 l/person i år 25, og at erhverv/institutionernes vandforbrug ville falde med ca. 2% fra 199 til 25. Tabel 2.1 viser prognoserne fra 199. Tabel 2.1 Prognoser for vandmængder (basistilledning) til RL og RD fra 199 i mio. m 3 /år /1/. Til sammenligning er anlægskapaciteten (Q-tørvejr) for de færdige anlæg angivet /2, 3/. Anlæg Anlægskapacitet Prognose Prognose Q-tørvejr RL RD Sammenfattende forventede man et fald i basistilledningen til RL på 13-21% frem til 25, og et tilsvarende fald på 12-21% på RD. Set ud fra tørvejrsvandmængder fremgår det endvidere af tabel 2.1, at de færdige anlæg blev dimensioneret til vandmængder på henholdsvis 17% og 25% af de forventede tilledte vandmængder i 25. Med hensyn til stofmængderne (N, P, COD og BOD) bidrog husholdningerne i 1989 med ca. 7% af N-belastningen, ca. 8% af P-belastningen, ca. 35% af COD-belastningen og ca. 55% af BOD-belastningen. Prognosen for stofmængderne fra husholdningerne forventedes i 199 at falde i takt med indbyggerantallet frem til 25 dvs. med ca. 3,5%. For industrien blev der ikke opstillet tilsvarende prognoser, da man ikke anså det for muligt at opgøre industriens belastning fremover. Af den rapport som I. Krüger udarbejdede for Lynettefællesskabet i 199 fremgår det, at man forventede, at industribelastningen ville være meget afhængig af den valgte prispolitik i en særbidragsordning /1/. Men det blev opgjort, at de tre største særbidragsvirksomheder (Novo Nordisk, Carlsberg og Tuborg) i 1989 ledte ca. 4% af COD-mængden, ca. 25% af N-mængden og ca. 17% af P-mængden til Renseanlæg Lynetten. 2

5 2.2 Nuværende og fremtidig tilledning i forhold til renseanlæggenes kapacitet I tabel 2.2 er udviklingen i de målte tilledninger til RL og RD siden 199 angivet. Vandmængderne er både angivet i m 3 /d og mio. m 3 /år. Tabel 2.2 Udvikling i samlet tilledning til RD og RL /4, 5, 6/ * Vandmængder, m 3 /d Mio. m 3 /år COD, t/d BOD, t/d Total-P, t/d 2,6 2,3 2,3 1,9 1,9 Total-N, t/d 9, ,7 8,4 * Uregelmæssige målinger under indkøring af de to anlæg. Tabel 2.2 viser, at de tilledte vandmængder stort set er uændret siden 199. Der ses dog en svag tendens til faldende vandmængder i (7-1% i forhold til 199). Dette fald kan forklares ud fra det faldende drikkevandsforbrug i København mv. (Københavns Amt plus Københavns og Frederiksberg kommuner) i samme periode. Fra 1991 til 1997 faldt drikkevandsforbruget i dette område med ca. 16% /7/. Målinger fra 1996 og 1997 er usikre på grund af opbygning og indkøring af de to anlæg i forbindelse med udvidelsen, og disse data bør derfor tages med forbehold. På denne baggrund er tallene udeladt. For belastningsparametrene er der sket et generelt fald i tilledningerne fra og frem til COD er faldet med 12%, BOD med 22%, Total P med 27% og Total N med 15%. Befolkningen i hovedstadsområdet har i perioden været faldende (fra i 1994 til i 1999), mens befolkningen i Københavns Kommune har været svagt stigende (fra i 1994 til i 1999) /8/. På denne baggrund kan faldet i belastningsparametrene altså ikke forklares entydigt ud fra befolkningsudviklingen. Forklaringen skal sandsynligvis overvejende findes i, at Tuborgs Bryggerier (1% af COD-belastningen af RL) er lukket, og at Virksomhed 19 på Frederiksberg fra 1994 begyndte at transportere 9-95% af deres spildevand til Kalundborg. I tabel 2.3 er tilledningen til henholdsvis RL og RD i 1999 opstillet i forhold til renseanlæggenes designkapacitet. 3

6 Tabel 2.3 Tilledning til RL og RD i 1999 i forhold til anlæggenes designkapacitet. Kapacitet t/d RL Tilledning* t/d Tilledning i % af kapacitet Kapacitet t/d RD Tilledning* t/d Tilledning i % af kapacitet COD COD BOD BOD Total P 1,5 1,3 87 Total-P,8,6 75 Total N 7, Total-N 3,2 2,5 84 * /6/. Årsmængder er delt med 365 døgn. Tabel 2.3 viser, at restkapaciteten ud fra et årsgennemsnit svinger fra 5-42% på RL, og fra 16-5% på RD. Det er specielt med hensyn til COD, at RL på årsplan har en lille restkapacitet (5%). Renseanlæggene måler dagligt belastningsparametre i tilløb og afløb /12/. Ud fra månedsgennemsnit af den daglige tilløbsbelastning af anlæggene kan belastningen af anlæggene opgøres i forhold til anlæggenes kapacitet. Bilag 2 viser belastningen af anlæggene fra januar 1999 til september 2 med COD, Total N og Total P. Bilag 2 viser, at tilledningen af COD til RL fra august 1999 til marts 2 har ligget over RL s kapacitet. Tilledningen har i denne periode udgjort op til 16% af kapaciteten på RL. Tilledningerne af Total N har udgjort op til 93% (februar 2) af kapaciteten på RL, og tilledninger af Total P har udgjort op til 98% (februar 2). Ved RD viser de tilsvarende målinger, at COD-belastningen har udgjort op til 95% (september 2) af kapaciteten, og at Total N og Total P belastningen har været op til henholdsvis 93 (februar 1999) og 77% (marts 2) af RD s kapacitet. Belastningerne nær eller over af renseanlæggenes kapacitet har ikke medført dokumenterede øgede udledninger til Øresund eller overskridelser af anlæggenes udledningstilladelser. Øgede udledninger til Øresund hænger normalt sammen med øget hydraulisk belastning i forbindelse med nedbør, hvor også stofbelastningen øges på grund af tilførsel af opmagasineret stof i kloaksystemet. I sådanne tilfælde kan slamspejlet stige i efterklaringstankene med risiko for slamflugt /12/. Men hvis der på længere sigt vil ske vedvarende overskridelser af anlæggenes kapacitet og specielt for parametrene Total N og Total P kan overskridelserne medføre øgede belastninger af Øresund. Vedrørende renseanlæggenes udledningstilladelser til Øresund er status i dag, at der ikke sker overskridelser af de opstillede kravværdier for COD, BOD, TN og TP. I forhold til mængdekravene (tons/år) udledes i gennemsnit omkring halvdelen af kravværdierne /6/. 4

7 2.3 Særbidragspligtige virksomheder Til finansiering af det oprindelige RL har der siden 1979 været opkrævet anlægssærbidrag fra ca. 15 virksomheder. Dette anlægssærbidrag har været opkrævet frem til udgangen af I 199 forud for udbygningen af renseanlæggene med næringssaltfjernelse blev der afholdt en møderække med de største bidragsydere omkring et eventuelt anlægssærbidrag baseret på N og P. For virksomhederne med de største afledninger kunne et sådant anlægssærbidrag betyde udgifter i størrelsesordenen 1 mio. kr. til finansiering af udbygningen af renseanlæggene. På denne baggrund blev det aftalt med de største bidragsydere, at de over en kortere årrække skulle nedbringe deres afledninger til under koncentrationsgrænserne for et eventuelt særbidrag. Dermed kunne udbygningen af renseanlæggene ske til kun 75% af det oprindelige designgrundlag. Disse aftaler med virksomhederne erstattede således indførelsen af et anlægssærbidrag for N og P i forbindelse med udbygningen af renseanlæggene. Pr. 1. januar 2 indførtes et driftssærbidrag for N og P, som supplerer det driftssærbidrag, der gennem en årrække har været opkrævet for COD og slamtørstof (STS). Status er altså, at der i dag opkræves driftssærbidrag for N, P og STS, mens taksten for COD er sat til kr., og der opkræves således i praksis ikke særbidrag for CODafledninger. Der opkræves ikke anlægssærbidrag. Tabel 2.4 viser udviklingen i afledningerne fra de virksomheder, der har været omfattet af særbidragsordningen siden 199. I 1999/2 har Københavns Vand, Miljøafdelingen vurderet nye virksomheder med henblik på betaling af særbidrag. Dette har medført, at en række nye virksomheder pr. 1. januar 2 er omfattet af ordningen. De nuværende 2 særbidragsvirksomheder og belastningen fra disse fremgår af bilag 1. De afledninger, som fremgår af tabel 2.4, omfatter kun afledninger fra særbidragspligtige virksomheder. Dvs. at afledninger, som ligger under særbidragsgrænserne, ikke er medtaget. Tabel 2.4 Samlede afledninger fra virksomhederne omfattet af særbidragsordningen /9, 1/. Tons/år COD* STS Total N Total P ** * COD-måling efter 2 minutters henstand. ** Afledningerne for 2 er beregnet på baggrund af målingerne fra 1. halvår af 2 /1/. Tabel 2.4 viser, at der er sket et generel reduktion af belastningerne fra særbidragsvirksomhederne siden 199 og frem til i dag. Hovedårsagen til reduktionerne skal som tidligere nævnt findes i, at Tuborg er lukket, og at Virksomhed 19 i 1994 begyndte at transportere 9-95% af deres spildevand ud af oplandet. I 199 afledte Tuborg og Virk- 5

8 somhed 19 omkring 6% af særbidragsvirksomhedernes COD-belastning, 7% af N belastningen og 55% af P belastningen. I 2 er Virksomhed 1 den dominerende afleder af COD (66%), STS (6%), Total N (22%) og Total P (47%), jf. bilag 2. Væsentlige bidragsydere er herudover Virksomhed 14, som afleder 17% af STS belastningen, Virksomhed 12, som bidrager med 15% af COD belastningen. Virksomhed 19 afleder 28% af Total N-belastningen og Virksomhed 13 bidrager med 14% af Total P-belastningerne fra virksomhederne. Det kan konkluderes, at der siden 199 er sket betydelige reduktioner i tilledningerne fra særbidragsvirksomhederne, og at ændringerne i belastningerne primært skyldes fraflytninger, samt nedlægning af produktioner. Det er uklart, i hvilket omfang opkrævning af særbidrag har været årsag til reducerede afledninger fra virksomhederne. Belastningerne fra særbidragsvirksomhederne i 2 er i tabel 2.5 sammenholdt med de samlede tilledningerne til RL og RD i Tabel 2.5 Særbidragsvirksomhedernes andel af tilledningen til RL og RD. RL og RD, 1999 Virksomheder, 2 %-andel Vandmængder, m 3 /d Mio. m 3 /år 96 1,2 COD, t/d 115 1* 9 BOD, t/d 35 Total P, t/d 1,9,9 5 Total N, t/d 8,5,42 5 * COD-måling efter 2 minutters henstand. Tabel 2.5 viser, at de nuværende særbidragsvirksomheder udvalgt af Københavns Vand /1/ tilleder omkring 1% af den samlede vandmængde, som tilledes renseanlæggene. Med hensyn til COD, Total P og Total N bidrager de 2 virksomheder med henholdsvis 9, 5 og 5% af den samlede tilledning til RL og RD. Virksomhedernes CODandel er dog reelt højere end de angivne 9%, da den anvendte COD analyse på virksomhedernes spildevand er foretaget efter 2 minutters bundfældning. Hvor meget højere virksomhedernes bidrag reelt er vil afhænge af mængden af bundfældeligt stof i de enkelte spildevandsafledninger. Den fremtidige belastning fra potentielle særbidragspligtige virksomheder er vanskelig at forudsige. De bestemmende faktorer vil primært være befolkningstilvæksten samt tilog fraflytning af industrier med store spildevandsmængder tilknyttet (jf. nedenstående afsnit). 2.4 Fremtidig tilledning til renseanlæggene Ifølge Danmarks Statistik /7/ forventes befolkningen i Danmark generelt at være vokset med ca. 7% i 22 i forhold til I Lynettefællesskabets otte kommuner forventer Hovedstadens Statistikkontor /11/, at befolkningen i forhold til 1999 vil være steget med 5% i 21 og med 11% i 22 (til 968. indbyggere). Der forventes altså en jævn 6

9 vækst i befolkningen i Lynettefælleskabets kommuner, som ligger lidt over væksten på landsplan. På denne baggrund kan der forventes en jævnt stigende basisbelastning væsentligst med BOD og Total-N af renseanlæggene frem til 22, hvor basisbelastningen kan forventes at være steget med ca. 11% i takt med befolkningstilvæksten. Hovedstadens Statistikkontor /11/ forventer, at antallet af arbejdspladser vil stige med ca. 1% fra 1999 (977.) til 2 (987.) i hovedstadsregionen. Det yderligere fald i arbejdsløsheden, der har fundet sted siden 1999, kombineret med en skønnet vækst i nettoindpendlingen antyder endvidere en fortsat vækst i antallet af arbejdspladser til 11. i 25 og i 22 dvs. en vækst på ca. 6% i forhold til På baggrund af denne statistiske prognose kan man altså forvente et jævnt stigende antal arbejdspladser i hovedstadsregionen og dermed antageligt også en stigende spildevandsbelastning fra alle typer virksomheder også ikke-potentielle særbidragsvirksomheder. Den stigende fokus på vandbesparelser hos virksomhederne kan dog forventes at virke i modsat retning. I sidste ende vil til- og fraflytning af spildevandstunge industrier være det afgørende for den fremtidige belastning fra erhvervene. Virksomhed 19 på Frederiksberg har ansøgt kommunen om tilladelse til fremover at kunne aflede op til 66 tons Total N pr. år til RL. Denne belastning skal sammenholdes med, at Virksomhed 19 i 1999 afledte ca. 21 tons Total N, og at den samlede tilledning til RL i 1999 var 2.2 tons Total N. Dvs. at virksomheden hvis den beslutter at aflede spildevandet og får tilladelse fra kommunen kan øge Total N-belastningen på RL med ca. 2%. 2.5 Lynettefællesskabets strategiske mål for renseanlæggene med hensyn til miljøbelastning i oplandet Ifølge Lynettefællesskabets udviklingspolitik er der indenfor det strategiske indsatsområde omkring miljøbelastning i oplandet fastsat følgende mål: Lynettefællesskabet vil i samarbejde med interessentkommunerne arbejde på at reducere vand- og forureningstilførslen til renseanlæggene Forureningstilførslen dækker over både organisk stof samt N, P og miljøfremmede stoffer. Ønsket om at reducere tilledningen af belastningsparametrene (COD, SS, N og P) skal ses ud fra, at renseanlæggenes designkapacitet ikke bør overskrides for til stadighed at kunne opfylde kravene i udledningstilladelserne. Prognoserne for udviklingen i befolkningen og antal arbejdspladser peger på jævnt stigende belastninger fra oplandene fremover. En stigende basisbelastning som følge af befolkningsvækst og stigende antal arbejdspladser er vanskelig at reducere i kommunerne. Men den stigende basisbelastning aktualiserer behovet for, at virksomhederne i oplandet, som afleder særligt forurenet spildevand, bliver ansporet til at reducere afledningerne. 7

10 På denne baggrund kan følgende målsætning foreslås som supplement til ovenstående mål om belastningsreduktion: Lynettefællesskabet og interessentkommunerne vil i samarbejde regulere tilførslen af industrispildevand, som er karakteriseret ved at indeholde COD, SS, N og P, og som har en uhensigtsmæssig sammensætning i forhold til renseanlæggets drift. Målet er i samarbejde med virksomhederne, at udarbejde handlingsplaner for reduktion af afledningerne ved hjælp af renere teknologi og sekundært ved rensning. Reguleringen gennemføres således, at der sikres sammenhæng mellem renseanlæggenes driftssituation og kommunernes udstedelse af tilslutningstilladelser. Lynettefællesskabet vil fremover årligt rapportere status for belastningen af renseanlæggene i forhold til deres designkapacitet, samt status for udledningen til Øresund i forhold til udledningskravene. Endvidere vil rapporteringerne omfatte en vurdering af de seneste prognoser for oplandet (jf. afsnit 2.4). Disse rapporteringer kan danne baggrund for en dialog mellem renseanlæg og kommuner, som kan sikre sammenhæng mellem renseanlæggenes drift og virksomhedernes tilslutningstilladelser. 8

11 3. OVERSLAG OVER MEROMKOSTNINGER, SOM KAN DÆK- KES GENNEM OPKRÆVNING AF SÆRBIDRAG I dette afsnit er det opgjort, hvilke omkostninger Lynettefællesskabet skønsmæssigt kan forvente at få dækket gennem en driftssærbidragsordning for STS, Total N og Total P baseret på de gældende grænser for opkrævning af særbidrag i oplandet. Ifølge bemærkningerne til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. /13/ gælder: at særbidraget skønsmæssigt skal svare til kloakforsyningens meromkostninger til behandling af spildevandet, idet forurener-betalerprincippet er gældende. I udkast til Miljøstyrelsens reviderede vejledning om betalingsregler /16/ er det dog præciseret, at det (jf. kapitel 9 i den juridiske udredning): ikke er meningen, at særbidraget skal være baseret på en fuldstændig præcis opgørelse af omkostningerne., men bidraget skal dog skønsmæssigt svare til kloakforsyningens meromkostninger ved behandling af det særligt forurenede spildevand. Meromkostningerne for rensning af de enkelte belastningsparametre er imidlertid en vanskelig størrelse at opgøre. Det er meget få omkostninger, som alene kan relateres til rensning for bestemte stofgrupper, og en stor del af omkostningerne er faste udgifter til drift, som er uafhængige af belastningen af anlæggene. Et andet aspekt er, at meromkostninger i visse tilfælde vil bestå af anlægsinvesteringer. Hvis et renseanlæg er belastet tæt på kapaciteten, kan en yderligere tilledning medføre, at udbygning af anlægget bliver nødvendig. Dermed bliver meromkostningen af tilledningen betydeligt større, og det vil herefter blive aktuelt at opkræve et anlægssærbidrag. I afsnit 3.1 er investeringerne i en mulig udbygning af RL og RD skønnet, og størrelsen af et muligt anlægssærbidrag er beregnet. Set i lyset af vanskelighederne ved at opgøre meromkostningerne også kaldet de marginale omkostninger - til rensning for de enkelte belastningsparametre beregnes omfanget af omkostningerne i det nedenstående, dels ud fra fordeling af de totale driftsudgifter (Totalmodellen), dels ud fra fordeling af skønnede marginale driftsudgifter (Marginalmodellen). Disse to modeller kan anskueliggøre størrelsesordenen af de omkostninger, som renseanlæggene ud fra lovgivningens anvisninger vil kunne søge dækket gennem særbidragsopkrævning. En juridisk set holdbar fastsættelse af omfanget af meromkostningerne vil ligge et sted mellem omkostningerne beregnet ud fra henholdsvis Total- og Marginalmodellen. På Lynettefællesskabets renseanlæg vil en juridisk holdbar opgørelse kræve en detaljeret fordeling af hver enkelt udgiftspost, som er baseret på de dokumentationskrav, der stilles i henhold til Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. (jf. kapitel 9 om dokumentationskrav for berettigelsen af særbidragsopkrævning i den juridiske udredning). 9

12 Totalmodellen med fordeling af renseanlæggenes totale driftsudgifter på belastningsparametrene (vand, slam (STS), TN og TP) er den, som Lynettefællesskabet i dag anvender til fastsættelse af takster. Fordeling af budgetposter og beregning af takster ud fra budget 2 fremgår af bilag 3. Der kan ikke henføres omkostninger til behandling af COD, og COD er derfor ikke medtaget som udgiftspost. I modellen med marginale driftsudgifter er kun de udgiftsposter, som direkte kan henføres til STS, TN eller TP medtaget i beregningen af taksterne. Det drejer sig om driftsmidler og statsafgifter. Dvs. at lønudgifter samt udgifter til drift og vedligeholdelse ikke indgår i opgørelsen af de marginalt opgjorte takster (jf. bilag 3), og denne marginalopgørelse er derfor temmelig stram. Jf. beskrivelsen af dokumentationskrav i den juridiske udredning (kap. 9) kræves alene, at det sandsynliggøres, at f.eks. en del af lønudgifterne kan henføres til meromkostningerne. I tabel 3.1 er taksterne efter henholdsvis Total og Marginalmodellen angivet, og de potentielle indtægter for hver model er beregnet. De afledte mængder er baseret på Københavns Vand s målinger fra 1. halvdel af 2 på de 2 nuværende særbidragsvirksomheder /15/. Udgifter til prøvetagning og analyser er baseret på opgørelsen fra /9/ plus skønnede udgifter til de fem nye virksomheder, som indgår i den eksisterende ordning (35. kr. 1 x 5). Administrationsudgifter i forbindelse med opkrævning m.m. i forbindelse med ordningen er skønnet til 1% af den potentielle indtægt. De nuværende administrationsudgifter i kommunerne til den gældende ordning er ikke opgjort. Tabel 3.1 Potentielle indtægter og udgifter i relation til driftssærbidrag baseret på takster efter henholdsvis Total og Marginalmodellen. Afledt mængde med grænse* 2 Totalmodel Takst 2 Marginalmodel Takst 2 Totalmodel Indtægt 2 Marginalmodel Indtægt 2 kg/år kr/kg kr/kg kr. kr. COD (efter bundfald) STS ,32 1, Total N ,7 1, Total P ,56 21, Potentiel indtægt til dækning af driftsudgifter på renseanlæggene Udgifter til prøvetagning og analyser Administrationsudgifter i forbindelse med opkrævning m.m Potentiel indtægt til dækning af driftsudgifter på renseanlæggene plus udgifter til prøvetagning/analyser og administration * Der opkræves kun særbidrag for koncentrationer over særbidragsgrænserne: COD = 6 mg/l STS = 4 mg/l N = 6 mg/l P = 19 mg/l De skønnede udgifter på 35. kr/år er baseret på udgifter til udtagning af otte separate flowproportionale døgnprøver pr. år (24. kr.) plus analyse af otte prøver for COD, TN, TP og SS (ca. 1.8 kr.). 1

13 Tabel 3.1 viser, at den potentielle indtægt på driftssærbidrag ud fra de nuværende særbidragsvirksomheder udgør mellem 1,7 og 3,5 mio. kr. pr. år beregnet efter henholdsvis Marginal og Totalmodellen til dækning af driftsudgifterne på renseanlæggene. Hertil kommer udgifterne til drift af ordningen, som er udgifter til prøvetagning og analyser samt administrationsudgifter. Jf. den juridiske udredning (afsnit 9.3) kan kommunerne vælge at få disse udgifter dækket af særbidragsindtægterne. Hvis disse udgifter også vælges opkrævet gennem ordningen, vil de samlede indtægter udgøre mellem 2,6 og 4,6 mio. kr. pr. år. Det samlede driftsbudget for RL og RD var i 1999 ca. 183 mio. kr. Dvs. at indtægterne fra en driftssærbidragsordning for renseanlæggene potentielt vil udgøre mellem,9 og 2% af de samlede driftsudgifter på renseanlæggene. Prøvetagning og analyser kan eventuelt lægges ind i virksomhedernes egenkontrol i tilslutningstilladelserne. Denne model anvendes i Roskilde Kommune. Her stilles krav om egenkontrol med spildevandsmålinger for COD hos de virksomheder, som er omfattet af kommunens særbidragsordning. Der opstilles i tilladelserne vilkår om, at COD mængder (samt TN og TP) skal kontrolleres gennem egenkontrollen. Den miljømæssige begrundelse for, at virksomhederne skal udføre målingerne for disse parametre, er, at kommunen har behov for målingerne for at kunne vurdere belastningen af renseanlægget i forhold designkapaciteten. Dvs., at der i de fleste tilfælde i Roskilde Kommune ikke opstilles emissionsvilkår for COD, TN og TP, men kun krav om, at der skal måles for disse parametre i egenkontrollen. I de tilfælde, hvor der opstilles emissionsvilkår, vil grænseværdierne ikke kunne overskrides mod betaling af særbidrag. Det er således ikke muligt for en virksomhed at betale sig fra en ulovlig udledning. I kommunens tilslutningstilladelser beskrives anvendelsen af egenkontrolmålingerne til særbidragsordningen således /26/: Spildevandets indhold af iltforbrugende stoffer målt som COD ligger til grund for afregning af særbidrag for særligt forurenet spildevand. Reglerne for dette er fastsat i Betalingsvedtægt for den offentlige kloakforsyning - Roskilde Kommune. Miljøafdelingen beregner særbidraget på grundlag af et gennemsnit af målingerne på de udtagne døgnprøver. Betalingen af særbidraget sker 1 gang om året. 3.1 Eventuelt anlægssærbidrag Hvis belastningen af renseanlæggene fortsat stiger, kan det blive nødvendigt at udbygge renseanlæggene yderligere. Som tidligere beskrevet, udgjorde den endelige udbygning af renseanlæggene 75% af det oprindeligt budgetterede. En aftale med de største industrielle bidragsydere muliggjorde denne reduktion af den planlagte udbygning. En yderligere udbygning af renseanlæggene vil sandsynligvis bestå i en investering på omkring 2 mio. kr. Dette vil svare til omkostninger på 16 mio. kr. pr. år ved betaling over 2 år og 6% rente med helårlig rentetilskrivning. Disse årlige omkostninger vil herefter kunne fordeles på belastningen med henholdsvis N og P og eventuelle andre belastningsparametre. 11

14 4. SÆRBIDRAGSPARAMETRE OG GRÆNSER Lovgivningen fastsætter ikke, hvilke parametre der skal/kan indgå i en særbidragsordning. I dette afsnit er betydningen af de enkelte traditionelle særbidragsparametre belyst i relation til dimensionering og drift af renseanlæggene. Hidtil har Lynettefællesskabet anvendt en eller flere af parametrene: COD (COD efter 2 minutters henstand), STS (Slamtørstof efter 2 minutters henstand), Total N og Total P i de forskellige særbidragsordninger der har været i kraft siden COD målt i den ovenstående vandfase efter 2 minutters henstand kan bedst sammenlignes med COD målt i en filtreret prøve. 4.1 Potentielle særbidragsparametre i forhold til belastningen af renseanlæggene STS og SS STS har siden 1979 været anvendt som særbidragsparameter. Ved analyseringen bestemmes tørstof i en spildevandsprøve efter 2 minutters henstand. Resultater fra analyseringen af STS og SS (suspenderet stof efter DS 276) kan ikke direkte sammenlignes. Analysen af STS giver gennemgående lidt højere værdier, men kan ikke sammenlignes entydigt. Bundfældeligt SS både organisk og uorganisk fjernes delvist i sandfang og ved primær bundfældning. I relation hertil vil der være driftsudgifter til slamhåndtering og til deponering af sand. COD og BOD Spildevandets indhold af organisk materiale vil ofte bestå af proteiner, kulhydrater og fedt. En måde at opgøre spildevandets indhold af organisk materiale er at bestemme COD (kemisk iltforbrug) og/eller BOD (biokemisk iltforbrug). COD er således et indirekte mål for spildevandets totale indhold af organisk materiale, mens BOD angiver, hvor meget ilt der bruges ved en biologisk iltning af spildevand. BOD bliver derfor et indirekte mål for spildevandets indhold af biologisk letnedbrydelige stoffer. Ved COD-analysen iltes praktisk talt alt organisk materiale. Kvælstofforbindelser iltes ikke. COD-værdien for råspildevand er ofte 2-2,5 gange BOD-værdien. Ved BOD-analysen sker der en samtidig iltning af eventuelt tilstedeværende kvælstof, hvis der ikke inden analysering af prøven tilsættes små mængder af allylthiourea (A- TU), som forhindrer biologisk iltning af kvælstof (nitrifikation). En BOD-analyse, der kun omfatter iltning af organisk materiale, betegnes som en modificeret BOD-analyse. Ved at udføre BOD-analyser på ufiltrerede og filtrerede prøver fås et indtryk af, hvor stor en del af de biologisk nedbrydelige stoffer, der findes på opløst og på partikulær form. I rapporten Løsningsmodeller vedrørende særbidragsordninger for industrier /14/, som blev udarbejdet forud for udbygningen af LF s anlæg til næringssaltfjernelse, er der vist skematiske oversigter over de enkelte spildevandsfraktioners betydning for renseanlæggenes anlæg og drift. Oversigterne er vist i bilag 4, og nedenfor er der refereret fra disse oversigter. 12

15 Ved nedbrydning af organisk stof forbruges ilt, dvs. at ved en forøget belastning vil udgifterne til beluftning stige. Opløst men tungt omsætteligt organisk stof indbygges i det biologiske slam. Indbygningen i slammet medfører et forøget slamudbytte, som tillige forøger behovet for nitrifikationsvolumen (anlægsudgifter). Let omsætteligt organisk stof (BOD) er nødvendigt for denitrifikationen, og såfremt der ikke er tilstrækkeligt med let omsætteligt organisk stof til stede, kan det være nødvendigt at tilsætte dette. Eksempelvis har der på RD været kørt forsøg med tilsætning af letnedbrydeligt propylenglycol, som er et restprodukt fra afrimning af fly i Københavns Lufthavn. Som en understregning af behovet for letnedbrydeligt organisk stof på RL og RD blev særbidraget for COD i 2 sat til kr/kg. Et højt COD/BOD forhold (>3) kan give høj COD koncentration i udløbet, som følge af et højt indhold af tungtnedbrydelige stoffer. Total-N Total-N er et mål for spildevandets indhold af kvælstofforbindelser dvs. summen af organisk kvælstof, ammoniumkvælstof, nitritkvælstof og nitratkvælstof. Under renseprocesserne frigøres der ammonium fra organisk bundet kvælstof, således at hele kvælstofmængden indgår i de processer, som omdanner og fjerner kvælstof. Jo højere indhold af totalkvælstof, desto længere tid skal der bruges til denitrifikation, og desto sværere bliver det at opnå den krævede afløbskoncentration. Partikulært organisk bundet kvælstof fjernes ved den primære bundfældning sammen med den øvrige partikulære del af det organiske stof (driftsudgifter). Ammoniumkvælstof, der udgør den største del af kvælstoffet i tilløbet til renseanlæggene, vil blive oxideret til nitrat, som efterfølgende ved denitrifikation og under forbrug af let omsætteligt organisk stof omdannes til frit kvælstof. I hovedtræk kan et højt COD/TN-forhold (>2) være gunstigt for denitrifikation, mens et lavt COD/TN-forhold (<6-8) kan være kritisk for denitrifikation. Den tilstedeværende mængde af organisk bundet kvælstof og ammonium-kvælstof er bestemmende for det nødvendige tankvolumen (anlægsudgifter). Total-P Total-P er et mål for spildevandets indhold af partikulært bundet og opløst fosfor. Jo større fosformængde, der er i spildevandet, desto mere letnedbrydeligt organisk stof skal der være til stede i spildevandet, hvis fosfor fjernes biologisk, eller desto mere fældningskemikalie skal der benyttes. Partikulært organisk og uorganisk bundet fosfor fjernes med primærslammet (driftsudgifter). En del af det opløste organisk bundne fosfor indbygges i bioslammet. Resten frigøres som uorganisk fosfor ved nedbrydning af det organiske stof. Ved en forøget fosforbelastning kan det være nødvendigt at supplere den biologiske fosforfjernelse med kemisk fældning (drifts- og eventuelle anlægsudgifter). Øget fosforbelastning kan ud over at øge udgifterne til fældningskemikalier medføre øgede udgifter til slambehandling. Et højt COD/TP-forhold (>1) vil normalt være gunstigt for den biologiske fosforfjernelse, mens et lavt COD/TP-forhold (<2-3) normalt vil være kritisk for den biologiske fosforfjernelse. 13

16 Samlet om særbidragsparametrene Ovenstående gennemgang viser, at drifts- og anlægsomkostningerne på anlæggene kan relateres til belastningsparametrene SS, COD, BOD, Total N og Total P. Derudover har forholdene COD/BOD, COD/Total N og COD/Total P som ovenfor anført betydning for anlæggenes drift. Det bør indgå i vurderingsgrundlaget, om en virksomhed skal pålægges særbidrag eller reguleres gennem tilslutningstilladelser,. I tabel 4.1 er vist koncentrationer for særbidragsparametre i husspildevand fra forskellige undersøgelser. Desuden er vist de nuværende særbidragsgrænser indenfor LF. Tabel 4.1 Lavt og højt koncentrationsniveau for udvalgte parametre i husspildevand, vejledende grænseværdier for industrispildevand og særbidragsgrænser i Lynettefællesskabet. Enhed Husspildevand Højt niveau Husspildevand Moderat niveau Husspildevand Lavt niveau Husspildevand Middel af seneste data Vejledende grænseværdi Særbidragsgrænser Ref. /23/ /23, 27/ /23/ /24/ /25/ BOD mg/l COD total mg/l *) COD opløst mg/l Total N mg/l NH 4 N mg/l Total P mg/l SS mg/l **) Cd µg/l 4 2 1,9 3 Cr µg/l Hg µg/l ,1 3 Pb µg/l COD/BOD 2,5-3,5 2-2,5 1,5-2, 2,5 COD/TN COD/TP COD/SS 1,6-2, 1,4-1,6 1,2-1,4 2, *) COD målt som COD efter 2 minutters henstand. **) SS målt som STS. Samlet kan det konkluderes, at de eksisterende særbidragsgrænser er vigtige driftsparametre for renseanlæggene. De valgte koncentrationsgrænser for COD, STS, Total-N og Total-P ligger i underkanten af, hvad den seneste undersøgelse af husspildevand /24/ har vist (jf. tabel 4.1). Forslag til opdaterede koncentrationsgrænser for, hvornår spildevand overskrider indholdet i husspildevand, kan på denne baggrund være: COD: 7 mg/l SS: 3 mg/l Total-N: 7 mg/l Total-P: 2 mg/l Det anbefales at erstatte STS med SS, således at der er en direkte sammenhæng mellem de parametre, som analyseres på renseanlæggene og i oplandene. Tilsvarende anbefales det ved bestemmelse af COD at anvende den danske standard DS

17 Det er værd at være opmærksom på, at der for SS eksisterer en vejledende grænseværdi for udledning til offentlig kloak. Denne grænseværdi er på 3 mg/l og er sat for at undgå aflejring og eventuel tilstopning af kloaksystemet. Den samme værdi bør anvendes som særbidragsgrænse, eller til administrativ regulering gennem tilslutningstilladelser. For tungmetaller har der aldrig indenfor LF været opkrævet særbidrag. Tungmetallerne, der tilføres renseanlæggene, adsorberes i varierende udstrækning til slammet, som efterfølgende forbrændes. Ved forbrændingen frigøres en del af tungmetallerne, især Hg og Se til røggassen, som renses inden den frigives til atmosfæren. For tungmetaller har der ved regulering af virksomhedernes spildevand traditionelt været anvendt Miljøstyrensens vejledende grænseværdier for udledning til det offentlige kloaksystem. De vejledende grænseværdier er for udvalgte tungmetaller vist i tabel 4.1 sammen med tungmetalkoncentrationer i husholdningsspildevand. Tungmetalkoncentrationerne i husholdningsspildevand ligger normalt langt under de vejledende grænseværdier. Særbidragsvirksomhedernes COD/TN- og COD/TP-forhold I det følgende er der foretaget en sammenligning mellem de kritiske COD/TN- og COD/TP-forhold og sammensætningen af spildevandet fra de kendte særbidragsvirksomheder. De anvendte kritiske forholdstal for COD/TN-forholdet (<6-8) og COD/TPforholdet (<2-3) er beskrevet i ovenstående afsnit. Sammenligningen fremgår af tabel 4.2. De målte koncentrationer fremgår af bilag 1. Tabel 4.2 Sammenlignelige værdier for N og P (forholdstal). N- og P-værdier lavere end de kritiske forholdstal er angivet med fed. Virksomhed COD/Total-N COD/Total-P Virksomhed Virksomhed Virksomhed Virksomhed 7 8,2 12 Virksomhed Virksomhed 9 25 Virksomhed Virksomhed 11 8,9 73 Virksomhed Virksomhed Virksomhed 14 9,3 68 Virksomhed Virksomhed Virksomhed Virksomhed 2,39 11 Kritiske forholdstal < 6-8 < 2-3 Total, virksomheder Moderat husspildevand Tilløb, RL Tilløb, RD Tabel 4.2 viser, at de nuværende særbidragsvirksomheder samlet set (total, virksomheder) afleder spildevand med højere COD/TN- og COD/TP-forhold end de kritiske for- 15

18 holdstal. Som beskrevet ovenfor vil et højt COD/TN- og COD/TP-forhold normalt have positiv indvirkning på henholdsvis denitrifikationsprocesserne og den biologiske fosforfjernelse. En vurdering af, om virksomhederne samlet set har en positiv indvirkning på renseanlæggenes processer, vil dog kræve en nærmere undersøgelse af det organiske stof, der er målt som COD. Hvis det organiske stof er tungtnedbrydeligt vil det ikke være gavnligt for renseprocesserne. Enkeltvirksomheder såsom Virksomhed 2 og Virksomhed 13 afleder spildevand, der i sammensætning afviger væsentligt fra husspildevand. Rensning af sådant spildevand vil isoleret set kræve dosering af organisk stof og kemikalier på renseanlæggene, og afvigelserne fra de normale forhold kan påvirke processerne og dermed kvaliteten af udløbet. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at reducere afledningerne af N og P på virksomheden gennem renere teknologi eller forrensning. Inden virksomheder pålægges eventuel forrensning, bør der dog foretages en konkret vurdering af omkostningerne, som vil være forbundet med forrensning på virksomheden. Virksomheden kan gennemføre denne vurdering, som anvist i afsnit 6.3 om handlingsplanvilkår i tilslutningstilladelsen. Kommunen kan herefter ud fra en konkret vurdering afgøre, om forrensningen bør gennemføres. 4.2 Bagatelgrænser for særbidrag eller administrativ regulering Som udgangspunkt skal der opkræves særbidrag for spildevand med højere forureningskoncentrationer end husspildevand. I Miljøstyrelsens udkast til ny vejledning /16/ og i den gældende vejledning /17/ defineres særligt forurenet spildevand, der kan opkræves særbidrag for, således: Ved særligt forurenet spildevand forstås spildevand med et højere forureningsindhold end i husspildevand. Som beskrevet i foregående afsnit vurderes det efter sammenligning med målinger af husspildevand at de gældende særbidragssgrænser indenfor Lynettefællesskabet bør opdateres i forhold til de seneste undersøgelser på området. Endvidere bør der anvendes standardiserede analysemetoder for COD og suspenderet stof (SS) fremfor de eksisterende ikke-standardiserede analysemetoder med måling efter 2 minutters henstand. Med skift af analysemetode fra STS til SS foreslås det herudover, at koncentrationsgrænsen ændres fra 4 mg STS/l til 3 mg SS/l. Sidstnævnte er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for suspenderet stof, som er fastsat ud fra potentiel tilstopning og ophobninger i kloaknettet /18/. På ovenstående baggrund foreslås det, at følgende koncentrationsgrænser anvendes fremover som bagatelgrænser for særbidragsopkrævning eller gennemførelse af administrativ spildevandsregulering: COD: 7 mg/l SS: 3 mg/l Total-N: 7 mg/l Total-P: 2 mg/l 16

19 Men disse koncentrationsgrænser udgør kun en del af en anvendelig bagatelgrænse. Hvis en reel bagatelgrænse for en virksomheds belastning af renseanlæggene skal opstilles, må de afledte mængder (kg/år) vurderes. Ud fra en mængdebetragtning vil også virksomheder, som fortynder spildevandet, blive omfattet af regulering, mens virksomheder med små mængder koncentreret spildevand som mængdemæssigt vil være helt uden betydning for den samlede belastning af renseanlæggene kan sorteres fra. Mængdebaserede bagatelgrænser kan teoretisk opstilles ud fra forskellige fremgangsmåder. I det nedenstående er en mulig økonomisk begrundet bagatelgrænse beskrevet til brug ved særbidragsordninger eller administrativ regulering. Økonomisk bagatelgrænse En økonomisk baseret bagatelgrænse kan fastsættes ud fra en betragtning om, at den samlede særbidragsbetaling fra en virksomhed bør være større end de relaterede prøvetagnings- og analyseomkostninger. Antages, at de årlige prøvetagnings- og analyseomkostningerne for en virksomhed er ca. 3. kr. pr. år, kan dette beløb anvendes som bagatelgrænse (3. kr/år er baseret på udgifter til udtagning af otte prøver pr. år analyseret for TN, TP og STS/SS). Tages udgangspunkt i de eksisterende særbidragstakster (Totalmodel) for N, P og STS, kan det vurderes, hvordan virksomhederne ligger i forhold til bagatelgrænsen. F.eks. afleder en københavnsk slagter Virksomhed 3 følgende særbidragspligtige mængder /15/: Total-N: 333 kg/år * 19,7 kr. pr. kg = 6.56 kr/år Total-P: 252 kg/år * 32,56 kr. pr. kg = 8.25 kr/år STS: Middelkoncentration under grænsen for opkrævning af særbidrag på 4 mg/l Dette giver en samlet potentiel særbidragsbetaling på kr. pr. år, hvilket kun udgør omkring halvdelen af omkostningerne til prøvetagning og analyser. Virksomheden kan derfor betragtes som under bagatelgrænsen. Særbidragstaksterne er, jf. kapitel 3, udtryk for de udgifter, som renseanlæggene har til rensning af parametrene. Det vil derfor også være meningsfyldt at anvende en modificeret udgave af ovenstående metode til opstilling af bagatelgrænser i en administrativ regulering via tilslutningstilladelser. Krav om begrænsning af disse belastningsparametre gennem renere teknologi eller forrensning bør ikke ske, hvis alene virksomhedens prøvetagnings- og analyseomkostninger overstiger udgifterne til rensning for de pågældende stoffer på renseanlægget. Økonomiske bagatelgrænser, som kan anvendes i forbindelse med tilslutningstilladelser bør dog modificeres således, at det er de samlede afledte mængder, som indgår i reguleringen og ikke kun de særbidragspligtige mængder, der er beregnet ud fra den koncentration, som ligger over særbidragsgrænserne. Det er de totalt afledte mængder og koncentrationer, der bør reguleres via tilslutningstilladelserne. 17

20 5. PRØVETAGNING Myndighedskontrol og egenkontrol af virksomhedernes spildevand skal ske ved udtagning og analysering af repræsentative prøver. Miljøstyrelsen har i forbindelse med det Nationale Overvågningsprogran for det danske VAndmiljø (NOVA 23) udgivet en Teknisk Anvisning /2/, hvori det bl.a. beskrives, hvordan repræsentative spildevandsprøver skal udtages på renseanlæg. Denne anvisning kan i vid udstrækning anvendes ved udtagning af spildevandsprøver fra virksomheder. Desuden indeholder Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 637 af 3. juni 1997 om Kvalitetskrav til miljømålinger af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv. /21/ krav vedrørende udtagning og analysering af prøver af urenset og renset spildevand. I 1 står, at: Bekendtgørelsen finder anvendelse på mikrobiologiske og kemiske målinger samt prøveudtagninger, der udføres som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser i medfør af Lov om miljøbeskyttelse osv. I relation hertil står der i 4 stk. 2: og i 4 stk. 3 er anført: Amter og kommuner, der ikke er akkrediteret til prøveudtagning på spildevandsområdet kan dog fortsat udtage disse prøver, når det sker i deres egenskab af tilsynsmyndighed. I disse tilfælde skal prøveudtagningen ske i overensstemmelse med DANAK s forskrifter for prøveudtagning, Dog kan målinger og prøveudtagninger, som indgår i en virksomheds egenkontrol, udføres af virksomhedens eget laboratorium, hvis ikke andet er fastsat. Analyser og prøvetagning behøver derfor ikke på denne baggrund at blive udført af et akkrediteret laboratorium. Den danske standard DS 2399: Afløbskontrol Statistisk kontrolberegning af afløbsdata /22/ beskriver en beregningsprocedure for afløbskontrol fra renseanlæg samt virksomheder med kontinuerlig udledning baseret på afløbsdata indsamlet som døgnprøver. Den statistiske kontrol er baseret på et vilkårligt antal prøver 6, idet seks prøver er den nedre grænse for det antal, der statistisk kan anses for forsvarligt. Tilsvarende bør fastlæggelse af en virksomheds særbidrag fastlægges ud fra minimum seks flowproportionale spildevandsprøver pr. år. Hermed menes seks repræsentativt udtagne prøver. Hvis en prøve kasseres f.eks. på grund af nedbør skal der udtages en ny prøve som erstatning for den kasserede prøve. For at sikre et solidt dokumentationsgrundlag i relation til det særbidrag, en virksomhed pålignes, anbefales det at udtage mindst seks årlige flowproportionale døgnprøver pr. udløb, for hvilke der opkræves særbidrag. Spildevandsprøverne bør udtages jævnt fordelt over året og repræsentativt i forhold til virksomhedens produktionsvariationer og analyseres på et akkrediteret laboratorium. 18

21 6. REGULERING AF BELASTNINGSPARAMETRE GENNEM TILSLUTNINGSTILLADELSER 6.1 Forslag til strategi for regulering Strategien for regulering af belastningsparametrene (SS, COD, Total N og Total P) i Lynettefælleskabets opland kan tage udgangspunkt i forslag til Lynettefællesskabets mål for dette område (jf. afsnit 2.5): Lynettefællesskabet og interessentkommunerne vil i samarbejde regulere tilførslen af industrispildevand, som er karakteriseret ved at indeholde COD, SS, N og P, og som har en uhensigtsmæssig sammensætning i forhold til renseanlæggets drift. Målet er i samarbejde med virksomhederne, at udarbejde handlingsplaner for reduktion af afledningerne ved hjælp af renere teknologi og sekundært ved rensning. Reguleringen gennemføres således, at der sikres sammenhæng mellem renseanlæggenes driftssituation og kommunernes udstedelse af tilslutningstilladelser. Reguleringen af belastningsparametrene sker gennem Miljøbeskyttelseslovens tilslutningstilladelser og de vilkår, som kan meddeles i disse tilladelser. Dette forslag til regulering kan udgøre et supplement til den eksisterende særbidragsordning. En regulering af belastningsparametrene vil som udgangspunkt vedrøre de virksomhedstyper, som på baggrund af deres produktionsforhold må formodes at aflede væsentlige mængder af SS, COD, Total-N og Total-P. Følgende hovedbrancher er især relevante i denne sammenhæng: Nærings- og nydelsesmiddelbranchen Papir- og grafisk industri Kemisk industri (herunder medicinalindustri) Jern- og metalindustri (herunder galvanoindustri) Vaskerier Kraftværker Hospitaler En række forholdstal kan anvendes til i grove træk at karakterisere om spildevandet er problematisk eller gunstigt i forhold til renseanlæggenes drift. Højt COD/BOD forhold (>3) er ofte problematisk og kan forårsage forhøjet COD koncentration i udløbet fra renseanlæg, lavt COD/Total N forhold (<6-8) er kritisk for denitrifikation, og et lavt COD/Total P forhold (<2-3) er kritisk for biologisk fosforfjernelse. Renseanlæggene er bygget til at rense normalt byspildevand, i hvilket der er et nogenlunde fast forhold mellem COD, Total-N og Total-P. I afsnit 4.1 er sammensætning af spildevandet fra de nuværende kendte særbidragsvirksomheder sammenlignet med de kritiske COD/TN- og COD/TP-forhold. Enkelte virksomheder afleder spildevand med en negativ afvigende sammensætning (jf. tabel 4.2). Disse afledninger kan have en negativ indvirkning på renseanlæggets processer, hvilket kan forøge de udledte mængder af organisk stof, kvælstof og fosfor. Det er disse virksomhedsafledninger, som bør reguleres. 19

22 6.2 Fremgangsmåde til regulering af belastningsparametre I det følgende er der opstillet forslag til en fremgangsmåde for, hvordan kommunerne i Lynettefællesskabet kan regulere belastningsparametrene (SS, COD, Total-N og Total- P) gennem tilslutningstilladelser. Forslag til vilkår er angivet med kursiv. Fremgangsmåden består af følgende trin: 1. Vejledende bagatelgrænser Det vurderes, om spildevandsafledningen ligger over de vejledende bagatelgrænser for spildevandets koncentrationer og de afledte mængder 2. Suspenderet stof (SS) Suspenderet stof reguleres efter Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi 3. Organisk stof (COD) Det undersøges, om det organiske stof består af tungt- eller letnedbrydeligt stof. Hvis det konstateres tungtnedbrydeligt, igangsættes yderligere undersøgelser af årsagerne efterfulgt af eventuel regulering Hvis det er letnedbrydeligt, indgår det i den videre vurdering af forholdet mellem COD, TN og TP 4. Forhold mellem organisk stof (COD), kvælstof (Total-N) og fosfor (Total-P) Det undersøges, om forholdene COD/TN og COD/TP er ugunstige i forhold til renseanlæggets processer. Hvis forholdene COD/TN og/eller COD/TP er lave sammenlignet med de kritiske forholdstal søges dette reguleret Hvis indholdet af letnedbrydeligt COD er højt sammenlignet med TN og TP foretages ingen regulering 1. Vejledende bagatelgrænser Belastningsparametrene bør reguleres med hensyntagen til mængder. Det er afledning af større mængder af belastningsparametrene, som har betydning for renseanlæggets processer. Jf. afsnit 4.2 om bagatelgrænser kan der anvendes koncentrations- og mængdegrænser. En kombination af disse vil være at foretrække. Følgende vejledende koncentrationsbagatelgrænser kan anvendes: COD: 7 mg/l SS: 3 mg/l Total-N: 7 mg/l Total-P: 2 mg/l Hvis spildevandet overskrider en eller flere af disse parametre, bør der herefter foretages en vurdering ud fra en mængdemæssig bagatelgrænse. Den mængdemæssige bagatelgrænse kan jf. afsnit 4.2 baseres på en økonomisk betragtning om, at virksomhedens prøvetagnings- og analyseomkostninger ikke bør overstige udgifterne til rensning for de pågældende stoffer på renseanlægget. Udgifterne til prøvetagning vil typisk være omkring 35. kr/år er baseret på udgifter til udtagning af otte separate flowproportionale døgnprøver pr. år (24. kr.) plus analyse af otte prøver for COD, TN, TP og SS (ca. 1.8 kr.). 2