Universiteternes Statistiske Beredskab 2017
|
|
- Inger Therkildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Universiteternes Statistiske Beredskab Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede af, hvad de mange milliarder kr., der årligt bevilliges til universiteterne, bruges til. Denne læsevejledning skal gøre Det Statistiske Beredskab mere forståeligt for læseren, mens definitionsmanualen skal tjene til at gøre universiteternes indsamling og indrapportering af data mere ensartet og præcis. Indledningsvis skal det bemærkes, at der i 2007 foregik en række fusioner på universitetsområdet: Den Kongelige Veterinærog Landbohøjskole og Farmaceutiske Universitet blev lagt sammen med Københavns Universitet. Endvidere blev Handelshøjskolen i Aarhus og s Pædagogiske Universitet fusioneret med Aarhus Universitet. Derudover blev en række sektorforskningsinstitutioner indfusioneret i henholdsvis Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og s Tekniske Universitet. Aarhus Universitet fusionerede med Ingeniørhøjskolen i Aarhus i s Tekniske Universitet fusionerede med Ingeniørhøjskolen i København i De anførte strukturændringer betyder, at man skal være forsigtig med at foretage direkte sammenligninger årene imellem. Det Statistiske Beredskab er opdelt i kategorierne A til K. Den første opgørelse, tabel A, omhandler universiteternes indtægter. Tabel C består af detaljerede tal om personaleforbrug opdelt på videnskabeligt personale (VIP), deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP) samt teknisk og administrativt personale (TAP). Tabel D giver oplysninger om universiteternes egenkapital og balance. 1
2 Tabel E indeholder en række centrale opgørelser over universiteternes forbrug af bygninger, som det fordeler sig på forskning, uddannelse og øvrige aktiviteter. Herefter kommer opgørelse F til I med oplysninger vedrørende de studerende. Således finder man i tabel F bl.a. oplysninger om antallet af studerende og de studerendes alder, mens man i tabel G finder tal vedrørende gennemførelse. Tabel H er en oversigt over de studerendes studiemobilitet, mens tabel I viser tal vedrørende forskeruddannelse. Sidst finder man tabel K, der indeholder tal vedrørende samarbejde med parter uden for universitetssektoren. Tabel B (universiteternes omkostninger) er udgået fra beredskabet i 2012 efter etableringen af en indberetning til Uddannelsesministeriet. Der henvises i stedet til universiteternes indberetninger efter Uddannelsesministeriets vejledning for opgørelse af formålsfordele omkostninger. Disse indberetninger kan findes på Danske Universiteters hjemmeside, når processen omkring indsamling og validering er afsluttet. Tabel J (universiteternes forsknings- og formidlingsproduktion) er udgået i Der henvises i stedet til Den Bibliometriske Forskningsindikator offentliggjort på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside. Universiteternes kommentarer til tabellerne kan indhentes nederst på Det Statistiske Beredskabs hjemmeside via linket Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab. Definition af hovedområder I tabellerne opereres med en række hovedområder, som dækker følgende faglige hovedområder: Humaniora: Samfundsvidenskab: Teknik og naturvidenskab: Sundhedsvidenskab: Uden for hovedområde: De humanistiske fag, inkl. teologi og pædagogik De samfundsvidenskabelige fag, inkl. jura De naturvidenskabelige og tekniske fag De sundhedsvidenskabelige fag Kategorier som ikke kan placeres under et hovedområde. 2
3 Det skal bemærkes, at et begrænset antal uddannelser rent organisatorisk er forskelligt hovedområdeopdelt, afhængigt af deres fakultets placering på det enkelte universitet. Definitioner og afgrænsning Datamaterialet i Det Statistiske Beredskab er udarbejdet af de enkelte universiteter på baggrund af et fælles sæt definitioner. Definitionerne, der kan findes på Danske Universiteters webside, bliver løbende forbedret og præciseret. Spørgsmål til de enkelte universiteters tal bør rettes til de relevante universiteter, mens tekniske spørgsmål kan rettes til Danske Universiteters sekretariat. Der kan naturligvis indsamles tal om mange forskellige sider af universiteternes aktiviteter. Ligeledes kan der indsamles tal på mere eller mindre detaljeret niveau. Danske Universiteter har søgt at finde en balance mellem behovet for at vise overskuelige tal og en detaljeringsgrad, der gør, at tallene bliver brugbare i en række sammenhænge. Periode Der skal indberettes for perioden 1. januar 2016 til 31. december Det skal dog bemærkes, at for en række tabeller specielt inden for uddannelsesområdet vil opgørelsesperioden typisk være 1. oktober 2015 til 30. september Signaturforklaring 0 Denne signatur anvendes, når der er foretaget optælling, men ingen enheder har kunnet registreres. Denne signatur anvendes, når der af tekniske årsager ikke har kunnet foretages en optælling. Denne signatur anvendes, når kategorien ikke er relevant for det givne universitet. UFH Denne betegnelse anvendes for omkostninger mv., der ikke er placeret under et hovedområde. 3
4 A: indtægtsfordeling Generelle bemærkninger: Denne opstilling af universitetets indtægter skal tilvejebringe et samlet overblik over universitetets indtægter i året. Den anvendte inddeling af indtægter tager udgangspunkt i Finansministeriets opdeling af indtægter på finanslovene. Derfor gennemgås tallene på kategorier fra Finansloven for at klarlægge, hvor de enkelte tal skal medtages; se opdelingen i kolonnerne 2 og 3. I Årsrapport samt indberetning til ministeriet skal der udelukkende afrapporteres på hovedkategori, altså kolonne 1. Kolonne 3 indgår i universiteternes statistiske beredskab, således at tallene skal kunne indhentes på forespørgsel fra minister og andre. Alle indtægter opgøres eksklusive moms. Det bør sikres, at intern handel ikke får pustet omsætningen op, men udelades på såvel indtægts- som omkostningssiden. Som følge af regnskabsbekendtgørelsen, skal alle indtægter periodiseres, hvilket betyder, at indtægter, der tilhører året, også skal konteres i dette år. Indtægtsfordelingen følger den til enhver tid gældende indtægtsfordeling fra Finansministeriet, således som det fremgår af Finanslovene. Indtægtsfordelingen ændres i takt med ændringer i bevillingspraksis. Beløbene opgøres i kr. 4
5 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 1 Uddannelse 1 Heltidsuddannelse A Bachelor/ Kandidat STÅ-indtægter vedrørende bachelor- og kandidatuddannelser, herunder uddannelsestaxameter. Budgetteret indtægt på FL og den endelige afregning på TB på baggrund af indberettede STÅ-tal, inkl. efterreguleringer i året. 1 Uddannelse 2 Deltidsuddannelse A 1 Uddannelse 3 Udvekslingsstuderende 1 Uddannelse 4 Fripladser og stipendier B C D E B C Selvbetalende studerende Færdiggørelsesbonus Aktiverede Småfag Tilskud Deltagerbetaling Aktiverede Deltagerbetaling fra studerende fra lande, der står uden for EU-/EØS-samarbejdet. Tilskud som udløses, når heltidsuddannelse opnår en bacheloruddannelse på normeret tid plus ét år, samt tilskud for studerende, som opnår en kandidatuddannelse inden for normeret tid plus tre måneder. Budgetteret indtægt på FL og den endelige afregning på TB på baggrund af indberettede antal færdiggjorte bachelorer og kandidater i året. Betaling for aktiverede fra kommuner m.v. Omfatter uddannelsestilskud med henblik på udbud af undervisning inden for en række små humanistiske fag. På nuværende tidspunkt modtager KU, AU og SDU tilskud til småfag. Budgetteret indtægt på FL, endelig afregning på TB på baggrund af indberettede aktiviteter og deltagerbetaling, inkl. efterreguleringer i året. Årsstuderende-indtægter og deltagerbetaling vedr. deltidsuddannelser, herunder masteruddannelser og kurser m.v. Betaling for aktiverede fra kommuner m.v. Budgetteret indtægt på FL. Fast beløb pr. indgående og udgående bachelor- og kandidatuddannelser. Budgetteret indtægt på FL, endelig afregning på TB på baggrund af indberettede antal personer, inkl. efterreguleringer i året. Budgetteret indtægt på FL. Bevillinger til stipendier til heltidsuddannelse til studerende fra lande uden for EU/EØS. Fripladserne er fordelt proportionalt efter universiteternes bevilling til heltidsuddannelse (70 %) og antallet af udvekslingsstuderende (30 %). Bevillingen er en rammebevilling, som ikke reguleres på TB. 5
6 1 Uddannelse 5 Øvrige uddannelsestilskud herunder tilskud fra MBU m.v. Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 2 Forskning 1 Forskning A Basistilskud Omfatter primært taxameterbevillinger fra MBU og FIVU; bl.a. bevillinger til værkstedskurser, adgangskurser, HD og diplomuddannelser. Inkluderer bygningsdelen af MBU s uddannelsestilskud. Politisk fastsat beløb. Mindre andel fordeles efter modellen (45% som uddannelsesbevilling, 20% som tilskudsfinansieret forskning, 25% fordelt efter forskningspublicering, 10% ph.d.-afhandlinger) som fastsat på FL + TB i året. Indtægter på FL samt evt. efterreguleringer på TB i året. B Sektorrelateret forskning Forskningsandelen af fagministeriers tilskudsbevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening. 3 Eksterne midler 1 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed A B C D Danske offentlige kilder Danske private kilder EU Øvrige udenlandske kilder Bevillinger (UK 95) der i princippet søges i åben konkurrence. Væsentlig del af midler formidles via forskningsråd og ministerier og er "øremærket" til bestemte formål, men ikke til bestemte institutioner. Her skal der udelukkende medtages de beløb, der er indtægtsført i året. Skellet mellem udenlandske (D) og danske, private kilder (B) afhænger af den fysiske placering af kilden, ikke af ejerskab. Det er således finansieringskildens geografiske placering i eller uden for, der er væsentlig - ikke ejerforholdet. Eksterne midler modtaget fra den danske del af en international koncern er således danske midler. 3 Eksterne midler 2 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter E A B Heraf overhead Andre tilskud Heraf overhead Overhead er de midler, der overføres til underkonto 10, til dækning af projekternes andel af fællesomkostninger (medtages ikke i summen for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed, da A-D opgøres inkl. overhead, og såfremt E medtages i summen, vil overhead blive talt dobbelt). Bevillinger (UK 97) fra private og offentlige organisationer, der i princippet søges i åben konkurrence. Her skal der udelukkende medtages de beløb, der er indtægtsført i året. Overhead er de midler, der overføres til underkonto 10, til dækning af projekternes andel af fællesomkostninger (medtages ikke i summen for andre tilskudsfinansierede aktiviteter, da A opgøres inkl. overhead, og såfremt A medtages i summen, vil overhead blive talt dobbelt). 6
7 3 Eksterne midler 3 Retsmedicin Retsmedicinske undersøgelser (underkonto 91) i året. 3 Eksterne midler 4 Kommerciel indtægtsdækket virksomhed Niveau 1 Niveau 2 Definition 4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening Indtægtsdækket virksomhed (underkonto 90), universiteternes salg af tjenesteydelser eller varer på markedsmæssige vilkår, såsom rådgivningsydelser, konferencer, kurser og uddannelser mv. (som ikke indgår i aktivitetsindberetningerne til FIVU/MBU). 1 Tilskudsbevilling Kategorien omfatter tilskud fra andre ministerier til forskningsbaseret myndighedsrådgivning som opført under øvrige tilskud og indtægter på FL. Tilskuddet fratrækkes forskningsandelen (den sektorrelaterede forskning) af fagministeriers tilskudsbevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening (dvs. A.2.1.B.). 4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening 2 Basistilskud fra UI Indtægter på FL. Vedrører KU alene. Tilskud til udførelse af en række myndighedsopgaver, som udføres for Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet. 5 Øvrige tilskud 1 Kapitaltilskud Omfatter et tilskud til indfasning af nyt byggeri, der er taget i brug i perioden (Ved overheadreformen i 2008 blev bevillinger vedr. bygningsoverhead flyttet til forskning og øvrige formål). 5 Øvrige tilskud 2 Øvrige formål Omfatter tilskud til biblioteker, museer, samlinger og haver mv. samt tilskud til udenlandske lektorer, propædeutisk undervisning og undervisnings- og behandlingsklinikker på dyrlæge- og tandlægeområdet. Derudover indgår tilskud til samarbejde om edb-systemer mellem universiteterne til brug for studieadministration og økonomistyring. Desuden omfatter kategorien tilskud til indvendig vedligeholdelse, kapitalgrundtilskud mv. 5 Øvrige tilskud 3 Administrative effektiviseringer 6 Øvrige indtægter 1 Finansielle indtægter (netto) Omfatter en negativ budgetregulering vedrørende effektivisering af universiteternes administration. Finansielle poster, såvel renteindtægter som renteomkostninger (bortset fra prioritetsrenter), afkast og reguleringer af værdipapirer, etc. (UK 10 og 20), som er indtjent i året. Overhead m.v., der er regnskabsmæssigt overført fra ekstern virksomhed (UK 95/97) til ordinær drift (UK10), er medregnet som indtægt under eksterne midler, jf. tabel A 3.1.E, og skal ikke medtages som øvrig indtægt på UK10. (Således sikres det, at overhead ikke tælles med dobbelt på indtægtssiden.) 6 Øvrige indtægter 2 Indtægter fra techtrans-selskaber Indtægter fra techtrans-selskaber, som er indtjent i året. 7
8 6 Øvrige indtægter 3 Udlejning og fremleje Indtægter fra udlejning og fremleje af lokaler og anden udlejning, f.eks. masteleje til telefonselskaber. 6 Øvrige indtægter 4 Øvrige indtægter Her opgøres indtægter fra f.eks. mindre supplerende virksomhed, driftsrefusioner, indtægter vedr. ØSS- og STADS-samarbejdet, frikøb af VIP fra kilder uden for universitetet, som er indtjent i året. 8
9 C: Personale Generelle bemærkninger: Et årsværk beregnes ud fra bevillingstimer. Dette betyder, at der går timer på ét årsværk. Årsværkene beregnes på grundlag af de timer, der er blevet konteret i året. Der skal eventuelle efterreguleringer først medtages i det efterfølgende år. Udgangspunktet er, at VIP-stillinger er de stillinger, der er omfattet af stillingsstrukturen for det videnskabelige personale på universiteterne. Såvel stillingskategorier fra den nuværende som tidligere stillingsstruktur er omfattet, dertil kommer censur. Det øvrige personale henføres til kategorien TAP. For TAP-gruppen skelnes ikke mellem fuldtid og deltid. Ved beregning af årsværk fordelt på formål benyttes de samme principper som for fordeling af de formålsfordelte omkostninger. 9
10 Generelle kommentarer vedr. VIP: Som hovedregel bør VIP kun henføres til formålene uddannelse, forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensformidling. Kategorien VIP indeholder følgende stillingskategorier: Professor med særlige opgaver, professor med særligt ansvar, professor, forskningsprofessor, forskningsprofessor med særlige opgaver, gæsteprofessor, klinisk professor, docent, lektor, forskningslektor (inkl. lektorvikar), gæstelektor, adjunkt, forskningsadjunkt, seniorrådgiver, studielektor, studieadjunkt, amanuensis, forskningsassistent, udenlandsk lektor (normalt tidsbegrænset), undervisningsadjunkt, forsker, seniorforsker, projektforsker, videnskabelig assistent, klinisk assistent, kandidatstipendier, forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), ph.d.-stipendiat, postdoc, klinisk lektor, specialtandlægeuddannelsen (uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse), psykologisk kandidatstilling, lærer i social teori og metode (særlig kategori for socialrådgiveruddannelsen ved AAU), lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelsen. Stillingskategorierne rektor, prorektor, universitetsdirektør, koncerndirektør, direktør, vicedirektør, dekan, institutleder, kontorchef, afdelingschef m.v. henføres til TAP. Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 VIP 1 Uddannelse 1 VIP 2 Forskning 1 VIP 3 Vidensformidling 1 VIP 4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening 1 VIP 5 Generel ledelse, administration og service 1 VIP 6 Bygninger 10
11 Generelle kommentarer vedr. DVIP: Som hovedregel bør DVIP kun henføres til formålene uddannelse, forskning og vidensformidling. Kategorien DVIP indeholder følgende stillingskategorier: Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktorpraksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. Kategorien inkluderer studenterundervisere/studenterinstruktører/hjælpelærere (studerende med undervisningsopgaver). Niveau 1 Niveau 2 Definition 2 DVIP 1 Uddannelse 2 DVIP 2 Forskning 2 DVIP 3 Vidensformidling 2 DVIP 4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening 2 DVIP 5 Generel ledelse, administration og service 2 DVIP 6 Bygninger 11
12 Generelle kommentarer vedr. TAP: Alle stillingskategorier som ikke er omfattet af VIP- eller DVIP- stillingsgruppen (herunder rektor, dekan, institutleder, kontorchef, afdelingschef m.v.). Kategorien inkluderer studentermedhjælpere, som ikke varetager undervisningsopgaver. Niveau 1 Niveau 2 Definition 3 TAP 1 Uddannelse 3 TAP 2 Forskning 3 TAP 3 Vidensformidling 3 TAP 4 Forskningsbaseret myndighedsbetjening 3 TAP 5 Generel ledelse, administration og service 3 TAP 6 Bygninger 12
13 D: Balance Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Balance 1 Egenkapital ekskl. statsforskrivninger Egenkapital ekskl. statsforskrivninger opgjort i kr. 2 Heraf fri egenkapital ekskl. Fri egenkapital ekskl. Statsforskrivninger opgjort i kr. statsforskrivninger 3 Heraf bunden egenkapital ekskl. Bunden egenkapital ekskl. Statsforskrivninger opgjort i kr. statsforskrivninger 4 Statsforskrivninger Statsforskrivninger opgjort i kr. 5 Balancesum Balancesum opgjort i kr. E: Bygninger Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Bygningsareal 1 Forskningsareal Bruttoareal opgjort i m 2 (bruttoareal = lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder) 1 Bygningsareal 2 Undervisningsareal Bruttoareal opgjort i m 2 (bruttoareal = lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder) 1 Bygningsareal 3 Øvrige arealer Bruttoareal i m 2 (bruttoareal = lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder) 13
14 F: Aktivitets- og produktionsoplysninger vedr. studerende Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 1 Optagelse 1 Antal optagne på bacheloruddannelsen Summen af årets studiestartere 1. februar opgjort pr. 1. marts (i året) og 1. september opgjort pr. 1. oktober (i året) optaget gennem KOT (inkl. 2.rundeoptag). Inkl. professionsbacheloruddannelser. 1 Optagelse 2 Medianalder for bacheloroptagne 1 Optagelse 3 Antal optagne på kandidatuddannelsen Medianalder for optagne under 1.1 på optagelsestidspunktet (1/9 eller 1/2). Angives med en decimal. Optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober (i året før) til 30. september (i året). Sum af 1.3.A F. 1 Optagelse 3 Antal optagne på kandidatuddannelsen A Universitetsbachelorer fra egen institution Antal optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober (i året før) til 30. september (i året), der har en adgangsgivende universitetsbacheloruddannelse fra samme universitet. 1 Optagelse 3 Antal optagne på kandidatuddannelsen B Professionsbachelorer fra egen institution Antal optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober (i året før) til 30. september (i året), der har en adgangsgivende professionsbacheloruddannelse fra samme universitet. 1 Optagelse 3 Antal optagne på kandidatuddannelsen C Universitetsbachelorer fra andet dansk universitet Antal optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober (i året før) til 30. september (i året), der har en adgangsgivende universitetsbacheloruddannelse fra et andet dansk universitet (omfattet af universitetsloven). 1 Optagelse 3 Antal optagne på kandidatuddannelsen D Professionsbachelorer fra anden dansk uddannelsesinstitution Antal optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober (i året før) til 30. september (i året), der har en adgangsgivende professionsbacheloruddannelse fra en anden dansk uddannelsesinstitution (herunder et andet dansk universitet). 1 Optagelse 3 Antal optagne på kandidatuddannelsen 1 Optagelse 3 Antal optagne på kandidatuddannelsen E Bachelorer fra udlandet Antal optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober (i året før) til 30. september (i året), der har en adgangsgivende bacheloruddannelse fra en udenlandsk institution. F Andet Antal optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober (i året før) til 30. september (i året), der ikke kan henføres til A-E. 14
15 1 Optagelse 4 Medianalder for kandidatoptagne Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 2 Antal studerende 1 Antal indskrevne studerende Medianalder for optagne under 1.3 på optagelsestidspunktet (1/9 eller 1/2). Angives med en decimal. Tallet omfatter ordinært indskrevne på fuldtidsuddannelser og ikke gæstestuderende. Tallet opgøres som antallet af unikke cpr-numre pr. 1. oktober i året og omfatter også orlov. Tallet omfatter ikke optagne med status venter (optagne med forskudt studiestart). 2 Antal studerende 1 Antal indskrevne studerende A Heraf indskrevet på bacheloruddannelser Inkl. professionsbacheloruddannelser 2 Antal studerende 1 Antal indskrevne studerende B Heraf indskrevet på kandidatuddannelser 2 Antal studerende 1 Antal indskrevne studerende C Heraf andet Omfatter studerende, der hverken er indskrevet på en bachelor- eller en kandidatramme. Studerende, der er indskrevet på sidefag eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme. 3 % ophørte på 1. år for bachelorstuderende 1 Hovedområdetallene opgøres som procentandel af sidste års KOT-optagne pr. 1. oktober, der ikke er indskrevet på KOT-optagelsens faglige hovedområde pr. 1. oktober i år. Det samlede frafald fra institutionen opgøres som procentandel af sidste års KOT-optagne pr. 1. oktober, der ikke er indskrevet på institutionen pr. 1. oktober i år. 1. års ophør for vinterstarterne skal ligeledes opgøres et år (1. marts) efter studiestart. Tallet inkluderer professionsbacheloruddannelser. 3 % ophørte på 1. år for kandidatstuderende 2 Hovedområdetallene opgøres som procentandel af sidste års optagne på en kandidatuddannelse pr. 1. oktober, der ikke er indskrevet på en kandidatuddannelse på det faglige hovedområde pr. 1. oktober i år. 15
16 Det samlede frafald fra institutionen opgøres som procentandel af sidste års optagne pr. 1. oktober, der ikke er indskrevet på institutionen pr. 1. oktober i år. 1. års ophør for vinterstarterne skal ligeledes opgøres et år (1. marts) efter studiestart. 4 STÅ-produktion 1 STÅ-produktion Optjente STÅ i indberetningsåret (inkl. efterindberetninger og praktik-stå), uanset finansieringskilde. Tallet er ekskl. deltidsuddannelse og adgangskurser. 4 STÅ-produktion 2 Antal ressourceudløsende studerende Antal studerende (unikke cpr-numre), der har været involveret i optjeningen af STÅ (jf. 4.1) i indberetningsåret uanset finansieringskilde. 16
17 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 5 Bachelor/kandidat produktion 5 Bachelor/kandidat produktion 1 Antal færdiguddannede bachelorer 1 Antal færdiguddannede bachelorer 1 Heraf udløsende færdiggørelsesbonus Antallet af bachelorer, der har færdiggjort deres uddannelse i perioden 1. oktober i året før til og med 30. september i året (inkl. efterindberetninger). Inkl. professionsbacheloruddannelser. Tallet inkluderer efterindberetninger. UVM-professionsbachelorer udløser færdiggørelsestaxameter uafhængigt af gennemførelsestid. Den studerendes gennemførelsestid måles som studieafslutningstidspunktet, målt ved bedømmelsesdatoen for den sidste eksamensaktivitet, fratrukket indskrivningstidspunktet for den første indskrivning på en uddannelse inden for det samme hovedområde på det pågældende universitet. Hvis denne periode udgør mindre end eller lig med den normerede studietid plus ét år på bacheloruddannelsen udløses der bachelorbonus. For sommerstarterne vil skæringsdato for bachelorbonus typisk være 30.juni fire år efter studiestart, mens skæringsdato for vinterstarterne typisk vil være 31. januar fire år efter studiestart. 5 Bachelor/kandidat produktion 5 Bachelor/kandidat produktion 2 Antal færdiguddannede kandidater 2 Antal færdiguddannede kandidater 1 Heraf udløsende færdiggørelsesbonus Antallet af kandidatstuderende, der har færdiggjort deres uddannelse i perioden 1. oktober i året før til og med 30. september i året (inkl. efterindberetninger). Tallet inkluderer efterindberetninger. Den studerendes gennemførelsestid måles som studieafslutningstidspunktet, målt ved bedømmelsesdatoen for den sidste eksamensaktivitet, fratrukket indskrivningstidspunktet for den første indskrivning på en uddannelse inden for det samme hovedområde på det pågældende universitet. Hvis denne periode udgør mindre end eller lig med den normerede tid plus tre måneder for den studerende, der har fuldført et kandidatforløb, udløses der kandidatbonus. 5 Bachelor/kandidat produktion 3 Medianalder for bachelorer Skæringsdato for kandidatbonus vil typisk være 30. september to år efter studiestart i efterårssemestret, og typisk 30. april to år efter studiestart i forårssemestret. Medianalderen for bachelorerne, når de har gennemført deres uddannelse (angives med en decimal). Inkl. professionsbacheloruddannelser. 17
18 5 Bachelor/kandidat produktion 4 Medianalder for kandidater Medianalderen for kandidater, når de har gennemført deres uddannelse (angives med en decimal). 6 Åben og deltidsuddannelser 1 Antal årselever Det samlede antal årselever i foråret og efteråret i indberetningsåret (inkl. efterindberetninger). (i alt perioden 16. september (i året før) til 15. september (i året)). 6 Åben og deltidsuddannelser 2 Antal færdiguddannede på master- og diplomuddannelser Antal studerende, der har afsluttet en master- eller diplomuddannelse i året (inkl. efterindberetninger). 18
19 G: Gennemførelse og frafald Generelle bemærkninger: De statistiske tal skal give et indtryk af gennemførelse, frafald og studietider ved universitetsstudierne på en enkel, overskuelig og sammenlignelig måde. Tallet skal kunne udarbejdes efter samme model på alle universiteter og over en årrække, således at det er muligt at sammenligne på tværs af faglige hovedområder og institutioner og at følge udviklingen over en periode. Nøgletallet opgøres alene for ordinære, fuldtidsindskrevne studerende. Metoden består i at afgrænse en udgangspopulation på institutionen efter uddannelsens faglige hovedområde, niveau og påbegyndelsesår. Efter den normerede studietid samt efter den normerede studietid + 1 år fordeles populationen derefter i grupper efter studiestatus. Gruppernes størrelse angives i % af udgangspopulationen. Der arbejdes alene med nedenstående faglige hovedområder: 1. Humanistiske og pædagogiske uddannelser 2. Naturvidenskabelige og tekniske uddannelser 3. Samfundsvidenskabelige og merkantile uddannelser 4. Sundhedsuddannelser Det enkelte universitet kan selvfølgelig frit foretage yderligere faglige opdelinger til eget brug. 19
20 Generelle kommentarer vedr. bacheloruddannelserne: Ved opgørelse af gennemførelsesoplysninger for bacheloruddannelserne inkluderes uddannelser med skæve normeringer i nøgletallene, hvorfor der arbejdes med forskellige udgangspopulationer. Udgangspopulation: Studiestartere på 3-årige bacheloruddannelser år X 4, opgjort pr. 1. oktober i året (for vinterstartere opgøres pr 1. marts i året). Studiestartere på 3 ½-årige bacheloruddannelser år X 4 ½, opgjort pr. 1. marts i året (for vinterstartere opgøres pr. 1. oktober i året). Studiestartere på 4-årige bacheloruddannelser år X 5, opgjort pr. 1. oktober i året Fordeles efter faglige hovedområde pr. 1. oktober (jf. Generelle bemærkninger ). Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Bacheloruddannelserne 1 Pct. gennemført på normeret tid Pct. af udgangspopulationen, der inden for den normerede studietid er registreret med en bestået bachelorgrad inden for det faglige hovedområde på institutionen. Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. 1 Bacheloruddannelserne 2 Pct. gennemført på normeret tid + 1 år Pct. af udgangspopulationen, der inden for den normerede studietid plus et år (eller tidligere) er registreret med en bestået bachelorgrad inden for det faglige hovedområde på institutionen (tallet omfatter også gennemførte på normeret tid, 1.1). Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. 1 Bacheloruddannelserne 3 Pct. fortsat aktive Pct. af udgangspopulationen, der efter normeret studietid plus et år stadig er indskrevet (inkl. orlov) på en bacheloruddannelse inden for det faglige hovedområde på institutionen. 1 Bacheloruddannelserne 4 Pct. ophørte Udgangspopulationen (100 pct.) med fradrag af 1.2 og
21 Generelle kommentarer vedr. kandidatuddannelserne: Ved opgørelse af gennemførelsesoplysninger for kandidatuddannelserne inkluderes uddannelser med skæve normeringer, hvorfor der arbejdes med forskellige udgangspopulationer. Udgangspopulationer: Optagne på 2-årige kandidatuddannelser i perioden 1. okt. år X 4 til 1. okt. år X 3 (stadig indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. okt. i år X 3). Status opgøres 3 år + 1 mdr. efter studiestart (1. oktober eller 1. marts). Optagne på 2 ½-årige og 3-årige kandidatuddannelser i perioden 1. okt. år X 5 til 1. okt. år X 4 (stadig indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. okt. i år X 4). Status opgøres 3 ½ år + 1 mdr. efter studiestart (1. oktober eller 1. marts). Optagne på 3-årige kandidatuddannelser i perioden 1. okt. år X 5 til 1. okt. år X 4 (stadig indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. okt. i år X 4). Status opgøres 4 år + 1 mdr. efter studiestart (1. oktober eller 1. marts). Studerende, der på opgørelsestidspunktet af eksamensmæssige eller SU-mæssige grunde er indskrevet sideløbende på bacheloruddannelse eller på eventuelle overgangsindskrivningsformer ( bac/kand, betinget kandidatindskrivning), fordi de endnu ikke har bestået eller vil forbedre bacheloreksamen, medtages ikke. Fordeles efter faglige hovedområde pr. 1. oktober (jf. Generelle bemærkninger ). Niveau 1 Niveau 2 Definition 2 Kandidatuddannelserne 1 Pct. gennemført på normeret tid Pct. af udgangspopulationen, der inden for den normerede studietid er registreret med en bestået kandidatgrad inden for det faglige hovedområde på institutionen. Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. 2 Kandidatuddannelserne 2 Pct. gennemført på normeret tid + 1 år Pct. af udgangspopulationen, der inden for den normerede studietid plus et år (eller tidligere) er registreret med en bestået kandidatgrad inden for det faglige hovedområde på institutionen (tallet omfatter også gennemførte på normeret tid, 2.1). Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. 2 Kandidatuddannelserne 3 Pct. fortsat aktive Pct. af udgangspopulationen der efter normeret studietid plus et år stadig er indskrevet (inkl. orlov) på en kandidatuddannelse inden for det faglige hovedområde på institutionen. 21
22 2 Kandidatuddannelserne 4 Pct. ophørte Udgangspopulationen (100 pct.) med fradrag af 2.2 og 2.3. H: Internationalisering Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 1 Udgående mobilitet 1 Antal udgående studerende Antal udgående studerende i perioden 1. september (året før) til 31. august (i året), der har gennemført et praktik-, udvekslings-, eller selvarrangeret studieophold i udlandet (inkl. studieophold via Udlandsstipendieordningen), hvor den studerende har fået forhåndsgodkendt merit, eller hvor udlandsopholdet er en fastlagt del af uddannelsens studieordning. 1 Udgående mobilitet A Heraf antal studerende som udløser internationaliseringstilskud 1 Udgående mobilitet B Heraf antal studerende som udløser administrationstilskud Antal udgående studerende i perioden 1. september (året før) til 31. august (i året), der udløser internationaliseringstilskud. Ekskl. Udlandsstipendieordningen. Antal udgående studerende i perioden 1. september (året før) til 31. august (i året), som udløser administrationstilskud (studerende på Udlandsstipendieordningen). 2 Indgående mobilitet 1 Antal indgående studerende 2 Indgående mobilitet A Heraf antal studerende som udløser internationaliseringstilskud Antal indgående studerende fra et udenlandsk universitet, der er indskrevet på et dansk universitet som udvekslings- eller gæstestuderende i perioden 1. september (året før) til 31. august (i året). Antal indgående studerende i perioden 1. september (året før) til 31. august (i året), der udløser internationaliseringstaxameter. 22
23 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Definition 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 1 Antal udenlandske ordinære heltidsuddannelser i Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en ordinær heltidsuddannelse med udenlandsk statsborgerskab, uanset opholdsgrundlag. Sum af 3.1.A.-3.1.C. 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 1 Antal udenlandske ordinære heltidsuddannelser i A Heraf antal studerende fra nordiske lande Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en ordinær heltidsuddannelse med statsborgerskab fra de øvrige nordiske lande (Sverige, Norge, Island og Finland) samt Grønland & Færøerne. 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 1 Antal udenlandske ordinære heltidsuddannelser i 1 Antal udenlandske ordinære heltidsuddannelser i 1 Antal udenlandske ordinære heltidsuddannelser i B C C Heraf antal studerende fra ikkenordiske lande inden for EU/ EØS Heraf antal studerende fra lande uden for EU/ EØS Heraf antal studerende fra lande uden for EU/ EØS 1 Heraf studerende med friplads og/eller stipendium Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en ordinær heltidsuddannelse med statsborgerskab fra lande inden for EU/EØS, ekskl. studerende fra de øvrige nordiske lande. Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en ordinær heltidsuddannelse med statsborgerskab fra lande uden for EU/EØS. Sum af 3.1.C C.3. Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en ordinær heltidsuddannelse med statsborgerskab fra lande uden for EU/EØS, som modtager hel eller delvis friplads (FRF og FRU). Kategorien inkluderer studerende, der modtager stipendier, samt studerende, for hvem studieafgiften dækkes af andre offentlige organisationer. 23
24 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 1 Antal udenlandske ordinære heltidsuddannelser i 1 Antal udenlandske ordinære heltids uddannelser i 2 Antal udenlandske mastereller diplomuddannelser i C C Heraf antal studerende fra lande uden for EU/ EØS Heraf antal studerende fra lande uden for EU/ EØS 2 Heraf studerende, der er selvbetalere Antal selvbetalende studerende indskrevet per 1. oktober i året på en ordinær heltidsuddannelse med statsborgerskab fra lande uden for EU/EØS. Kategorien inkluderer studerende, for hvem studieafgiften betales af private virksomheder/ organisationer. 3 Heraf øvrige Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en ordinær heltidsuddannelse med statsborgerskab fra lande uden for EU/EØS, som ikke er inkluderet i 3.1.C.1 og 3.1.C.2. Dette inkluderer bl.a. studerende, der er fritaget for betaling af studieafgift grundet opholdsgrundlag. Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en mastereller diplomuddannelse med udenlandsk statsborgerskab, uanset opholdsgrundlag. Sum af 3.2.A.-3.2.C. 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 2 Antal udenlandske mastereller diplomuddannelser i A Heraf antal studerende fra nordiske lande Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en mastereller diplomuddannelse med statsborgerskab fra de øvrige nordiske lande (Sverige, Norge, Island og Finland) samt Grønland & Færøerne. 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 3 Antal udenlandske hele uddannelser i 2 Antal udenlandske mastereller diplomuddannelser i 2 Antal udenlandske mastereller diplomuddannelser i B C Heraf antal studerende fra ikkenordiske lande inden for EU/ EØS Heraf antal studerende fra lande uden for EU/ EØS Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en mastereller diplomuddannelse med statsborgerskab fra lande inden for EU/EØS, ekskl. studerende fra de øvrige nordiske lande. Antal studerende indskrevet per 1. oktober i året på en mastereller diplomuddannelse med statsborgerskab fra lande uden for EU/EØS. 24
25 I: Forskeruddannelse Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 1 Ph.d.-studerende 1 Antal indskrevne ph.d.-studerende Det totale antal indskrevne ph.d.-studerende per 31. december, uanset finansieringskilde. Jf. Ph.d.-bekendtgørelsen 13 ophører en ph.d.-studerendes indskrivning ved universitetet ved indlevering af afhandlingen. Derfor indgår ph.d.-studerende, der har indleveret deres afhandling, ikke i tabel I.1.1. Antal indskrevne Ph.d.-studerende. 1 Ph.d.-studerende 2 Antal nyindskrevne ph.d.-studerende 1 Ph.d.-studerende 3 Antal tildelte grader Antallet af nyindskrevne ph.d.-studerende i kalenderåret, uanset finansieringskilde. Tabel I.1.2 Antal nyindskrevne ph.d.-studerende inkluderer ikke studerende omfattet af 15, stk. 2 i Ph.d.-bekendtgørelsen (dvs. ph.d.-studerende som indleverer deres afhandling til bedømmelse uden at have gennemført en ph.d.-uddannelse). Antallet af tildelte grader i kalenderåret. Jf. Universitetsloven 15 stk. 2 anses en ph.d.-grad først for tildelt, når graden er tildelt af Akademisk Råd. Det er således tildelingen af Akademisk Råd, som markerer datoen for en tildelt grad. 1 Ph.d.-studerende 4 Effektiv studietid A B C 5+3-ordningen 4+4-ordningen 3+5-ordningen Antallet af tildelte grader inkluderer også grader tildelt efter 15 stk. 3 (double degrees) i Ph.d.-bekendtgørelsen. Den gennemsnitlige effektive studietid for færdige ph.d.-dimittender i kalenderåret, opgjort for ph.d.-dimittender på hhv. 5+3-ordningen, 4+4-ordningen og 3+5 ordningen. Ph.d.-dimittendens effektive studietid måles fra datoen for første indskrivning frem til datoen for første aflevering af ph.d.-afhandlingen, fraregnet evt. orlov. Den effektive studietid opgøres ikke ved deltidsindskrivninger, genindskrivninger eller for studerende omfattet af 15, stk. 2 i Ph.d.-bekendtgørelsen. Studerende, der har opnået merit ved indskrivning på institutionen, ekskluderes også af opgørelsen. 25
26 I noterne angives antallet af dimittender, som den effektive studietid er beregnet på baggrund af/antallet af dimittender, der er ekskluderet af beregningen grundet ovenstående undtagelser. K: Samarbejde med omverdenen Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 1 Tilskudsfinansierede forskningsprojekter Redigeret 1. marts Antal tilskudsfinansierede forskningsprojekter A B C D Danske offentlige kilder Danske private kilder EU Øvrige udenlandske kilder Antal tilskudsfinansierede forskningsprojekter, uanset andelen af tilskudsfinansiering. Her skal udelukkende medtages de projekter, hvor der har været aktivitet i årets løb, dvs. at der skal være afholdt omkostninger på projekterne. Skellet mellem udenlandske (D) og danske, private kilder (B) afhænger af den fysiske placering af kilden, ikke af ejerskab. Det er således finansieringskildens geografiske placering i eller uden for, der er væsentlig - ikke ejerforholdet. Eksterne midler modtaget fra den danske del af en international koncern er således danske midler. 26
Universiteternes Statistiske Beredskab 2017
Universiteternes Statistiske Beredskab 2017 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab 2013
Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereUniversiteternes statistiske beredskab 2010
Universiteternes statistiske beredskab 2010 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab 2012
Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab 2018
Universiteternes Statistiske Beredskab 2018 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2007 KU s statistikberedskab 2007 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn
Læs mereK Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET. Statistikberedskab
K Ø B E NHAVN S UNI V E R S I TET Statistikberedskab 2008 1 KU s statistikberedskab 2008 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2017 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2017 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2014 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Økonominøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2018 (Økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2018 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal A: Indtægtsfordeling
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning...2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger...2 Nøgletal
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 KU s statistikberedskab hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017
7. september 2018 J.nr. 17/16036 STM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2017 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab Indledende bemærkninger til beredskabet
20. februar 2013 J.nr. 2013-5617-04 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2016 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2016 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende... 3 Nøgletal
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende... 3 Nøgletal
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2017 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2017 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...
Læs mereStatistikberedskab Begrebet tilstande
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2014 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt Indledning...2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...3 Nøgletal
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2009 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2009 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet
31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2005 KU s statistikberedskab 2005 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...
Læs mereDefinition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler
Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4
Læs mereNoter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014
16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...
Læs mereUdregning af ViP/DViP- og STÅ/ViP-ratioer SCIENCE-UDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET SAGSNOTAT 10. JANUAR 2018 Vedr. Udregning af ViP/DViP- og STÅ/ViP-ratioer SCIENCE-UDDANNELSE Sagsbehandler Rasmus Andersen Dette notat beskriver
Læs mereTabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.
3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,
Læs mereN OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale
N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2009
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereDefinitionsmanual til universiteternes statistiske beredskab 2011
Definitionsmanual til universiteternes statistiske beredskab 2011 Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede af, hvad de mange
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2007
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Indledende bemærkninger: Det statistiske beredskab 2007 omfatter de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2008
Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T
A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2004 AU i tal 2004 På tredje år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet
Læs mereA A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TAL
A A R H U S U N I V E R S I T E T AU I TA L 2003 AU i tal 2003 For andet år i træk fremlægger Aarhus Universitet denne publikation med statistiske oplysninger for universitetets virke. Virksomhedsregnskabet
Læs mereVEJLEDNING TIL INDBERETING AF UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER MV. Hvem skal indberette?
VEJLEDNING TIL INDBERETING AF UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER MV. Hvem skal indberette? Hver institution skal indberette timetal for alle dens udbud af ordinære uddannelser. De fremgår af selve applikationen.
Læs mereNoter til universiteternes statistiske beredskab 2010
14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser
Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Januar 2009-1 - Dokumentation i forbindelse med kriterium 4 og 6 Universiteterne skal i dokumentationsrapporterne
Læs mereLedelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget
Læs mereNotat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017
Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2017 Kvalitetsenheden www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 15-09-2017 Sagsnr.: nr. 2017-412-00361 Notatet er gældende fra oktober 2017 og nøgletallene
Læs mereAU Uddannelse. Ledelsesinformation
8/3/219 Forside AU Uddannelse Uddannelsesstrategisk Sekretariat Ledelsesinformation Årsrapport for 218 8/3/219 Indhold Om årsrapporten AU Uddannelses årsrapport indeholder en række nøgletal og andre tal
Læs meretal 2010 au i tal 2010 Fire hovedområder
au i tal 2010 Fire hovedområder au AARHUS UNIVERSITET forord 1 Forord I lyset af den omstrukturering af universitetet, som er implementeret i løbet af 2011, udsendes hermed AU i tal 2010. Denne udgave
Læs mereUniversiteternes Statistiske Beredskab Læsevejledning og definitionsmanual
Universiteternes Statistiske Beredskab 2007 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede
Læs mereAU i tal 2009 præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året 2009.
forord AU i tal 2009 præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året 2009. Enkelte tidsserier er konstrueret på basis af tidligere årsrapporter fra de institutioner, som Aarhus Universitet
Læs mereNotat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016
Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV
Læs mereAU I TAL 2015 FORORD FORORD
AU I TAL 2015 FORORD AU I TAL 2015 1 FORORD AU i tal præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året og er tænkt som en fælles referenceramme for oplysninger om bl.a. forskning, uddannelse,
Læs mereA1. Nøgletal for studerende i perioden A2. Nøgletal for personale og forskning i perioden
au i tal 2017 forord AU i tal præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året og er tænkt som en fælles referenceramme for oplysninger om bl.a. forskning, uddannelse, talentudvikling, videnudveksling,
Læs mereTabel A.2.1.B ( Sektorrelateret forskning ). Aalborg Universitet har i 2012 rettet indtægter fra sektorrelateret forskning i 2008 til 0 kr.
25. juni 2013 J.nr. 2013-5617-04 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem
Læs mereAU i tal 2008 præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året 2008.
forord AU i tal 2008 præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året 2008. Enkelte tidsserier er konstrueret på basis af tidligere årsrapporter fra de institutioner, som Aarhus Universitet
Læs mereNotat om sammenligningsgrundlag
Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016
Læs mereUddannelse I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12%
Strategi 2020 - Udgangspunkt for nøgletal Uddannelse I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12% Antal optagede studerende på Syddansk Universitet via KOT et givent år, som ikke er studieaktive
Læs mereTillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1
Tillæg til Årsrapport 2003 Tillæg til Årsrapport 2003 - side 1 Forskning Tabel 1 Forskningsudgifter og forskningsårsværk Tabel 2 Videnskabelige publikationer Forskeruddannelse Tabel 3 Aktivitetstal for
Læs mereA1. Nøgletal for studerende i perioden A2. Nøgletal for personale og forskning i perioden
AU I TAL 2016 FORORD AU i tal præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året og er tænkt som en fælles referenceramme for oplysninger om bl.a. forskning, uddannelse, talentudvikling, videnudveksling,
Læs mereVidenudveksling E1. Innovation E2. Offentlige foredrag E3. Besøgstal på tilknyttede museer i
AU I TAL 2018 FORORD FORORD AU i tal præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året og er tænkt som en fælles referenceramme for oplysninger om bl.a. forskning, uddannelse, talentudvikling,
Læs mereGrundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten er fastlagt i Finansministeriets Akt 63 11/ og Økonomistyrelsens vejledning fra januar 2004.
Indhold 1. Indledning...3 2. Københavns Universitets ledelse og faglige struktur...5 3. Regnskab...7 4. STAT 1: Aktivitets- og produktionsoplysninger...9 4.1 STAT 1: Aktivitets- og produktionsoplysninger.
Læs mereAU I TAL 2014 FORORD FORORD
AU I TAL 2014 FORORD 1 FORORD AU i tal 2014 præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året og er tænkt som en fælles referenceramme for oplysninger om bl.a. forskning, uddannelse, talentudvikling,
Læs mereVEJLEDNING TIL INDBERETING AF UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER MV. Hvem skal indberette?
VEJLEDNING TIL INDBERETING AF UNDERVISNINGS- OG VEJLEDNINGSTIMER MV. Hvem skal indberette? Hver institution skal indberette timetal for alle dens udbud af ordinære uddannelser. De fremgår af selve applikationen.
Læs mereStudienævn: Musik Opdateret: :35:28
Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Studienævn: Musik Opdateret: 13-10-2017 09:35:28 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 KOT optag d.1.10... 5 Kandidatoptag... 5 Bachelor: Frafald første
Læs mereNotat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2019
Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2019 Strategi og Kvalitet www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 17-09-2019 Sagsnr.: nr. 2019-412-01178 Notatet er gældende fra oktober 2019 og nøgletallene
Læs mereNotat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2018
Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2018 Strategi og Kvalitet www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 01-10-2018 Sagsnr.: nr. 2018-412-00796 Notatet er gældende fra oktober 2018 og nøgletallene
Læs mereNøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand
Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I
Læs mereStudienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :35:28
Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: -1-217 9:35:28 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 KOT optag d.1.1... 5 Kandidatoptag... 5 Bachelor: Frafald
Læs mereÅrsrapport Bilagsmateriale
K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Årsrapport 2004 Bilagsmateriale Indhold 1. Indledning...2 2. STAT 1: Aktivitets- og resultatoplysninger...3 2.1 STAT 1: Aktivitets- og resultatoplysninger Københavns
Læs meretal 2011 au i tal 2011
au i tal 2011 au AARHUS UNIVERSITET AU i tal 2011 www.au.dk/ital2011 Copyright Aarhus Universitet Redaktion: Lone Egebjerg Kressel, AU Økonomi og planlægning Produktion Layout: Karen Fleng, AU Kommunikation
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereTabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik
Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk
Læs mereStudienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :57:32
Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Sagsnummer: 218-4-999 Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: 16-1-218 14:57:32 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 Kandidatoptag... 5 Kandidat: Frafald
Læs mereDen danske universitetssektor - kort fortalt
Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan
Læs mereStudienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: :57:32
Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET Sagsnummer: 2018-412-01031 Studienævn: Sundhed, Teknologi og Idræt Opdateret: 16-10-2018 14:57:32 1 Indhold Oversigt... 3 Anvendte grænseværdier... 4 KOT optag d.1.10...
Læs mereBekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne
UDKAST af 15. december 2014 Bekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne I medfør af 19, stk. 8, 9 og 12, og 28, stk. 6, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012
Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6
Læs mereAktivitetsindberetning 2018 for uddannelsesområdet UDDANNELSESSERVICE
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 97, d. 6. dec. 2018 Pkt.4a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2018 Vedr. Aktivitetsindberetning 2018 for uddannelsesområdet UDDANNELSESSERVICE
Læs mereUddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53
Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret 12-10-2016 09:50:53 Oversigt over valg Fields Studienævn Campus Values Socialt Arbejde Aalborg Rapporten er udskrevet af ADM\cbe, 12.10.2016 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006
Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui
Læs mereNotat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet
Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er
Læs mereOversigt over reglerne for ansættelse og aflønning af videnskabeligt personale ved universiteter pr
HR-afdelingen Niels Jernes Vej 12. 1. 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.hr.aau.dk Oversigt over reglerne for ansættelse og aflønning af videnskabeligt ale ved universiteter pr. 1.4.2015 Indhold Ph.d.-stipendiat
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 2019
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 019 I det nedenstående er det beskrevet, hvem der har ansvar for at afholde medarbejderudviklingssamtaler i Klinisk Institut. Alle
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereTildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011
Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereNotat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet
Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed
Læs mereRapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011
Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet
Læs mereKONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV
KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER
Læs mereStrategisk fysisk planlægning Københavns Universitet
> Strategisk fysisk planlægning Københavns Universitet Københavns Universitet, Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2012 Indhold > 1. Baggrund for rapporten 5
Læs mereBekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne
BEK nr 1281 af 15/12/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Læs mereNotat om SDU s nøgletal for uddannelseskvalitet på heltidsuddannelser
SDU Uddannelseskvalitet Notat om SDU s nøgletal for uddannelseskvalitet på heltidsuddannelser Sidst revideret, juni 2018 sdu.dk/uddannelseskvalitet Kolofon Dokumentets status: Gældende Godkendt pr.: 13.
Læs mereRapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009
Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2010 4 Indhold > Indledning 8 2. Dagsorden 9 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Danmarks
Læs merefordeling af budgetramme
4. Fordeling af budgetrammen for 2002 4.1 Fordelingsprincipper Ved fordelingen af budgetrammen er videreført det generelle princip, at hovedområderne får tilført de bevillinger og indtægter som de selv
Læs mereRapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009
. 2 Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2010 Indhold > Dialogmøde den 18. november 2009 3 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereOpfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010
Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:
Læs mereBemærkninger til de formålsfordelte regnskaber
25. juni 2013 J.nr. 2012-3200-07 Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber Uddannelsesministeriet besluttede i 2012, at universiteterne fra og med regnskabsåret 2012 skal opgøre det formålsfordelte
Læs mere