Pilotprojekt for håndtering af regnvand på egen grund

Transkript

1 Pilotprojekt for håndtering af regnvand på egen grund Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse J. nr P05 1

2 1. Indhold 1. Indhold Spørgeskemaundersøgelsen Formål Forløb Pilotområde Borgermøde Spørgsmål Resultater Diskussion Analyser Hvem vil stå for håndtering af regnvand på egen grund Fordeling af tilslutning ved fritliggende enfamilieshuse og række /kædehuse Aldersfordeling Konklusion Bilag Bilag J. nr P05 2

3 2. Spørgeskemaundersøgelsen 2.1. Formål Miljøudvalget besluttede , sag nr. 15, at igangsætte et pilotprojekt for at afdække borgernes interesse for nedsivning af regnvand på egen grund. Baggrunden for undersøgelsen er, at der ved massiv nedsivning af regnvand i et område vil være økonomisk fordel for kloakforsyningen. Den mindre vandmængde i kloaksystemet, som effekt af håndtering af regnvand på egen grund, vil også have en gavnlig effekt på de mængder der aflastes til til recipienter under skybrud, når kloakkerne ikke kan tage mere vand. Spørgeskemaundersøgelsen har til formål, at få et overblik af hvor mange borgere, der selv vil stå for håndtering af regnvand, hvis de får muligheden for at få tilbagebetalt 40 procent af tilslutningsbidraget, svarende til et engangsbeløb på i alt kr. inkl. moms Forløb Spørgeskemaundersøgelsen om håndtering af regnvand på egen grund foregik i perioden fra 12. maj 2009 til 1. juni Den 11. maj 2009 modtog ejerne af husstandene inden for pilotområdet et brev (se bilag 1) med beskrivelse af hvad håndtering af regnvand indebærer. Derudover var der i brevet en opfordring til borgerne om at komme til et afklarende borgermøde 19. maj 2009, med det primære formål at klæde borgerne på til svare på spørgeskemaet se afsnit 2.4. Indberetningen foregik via elektronisk indberetning over internettet. For dem der ikke havde mulighed for at indberette via internettet, var der mulig hed for at indberette via telefonen. Telefonindberetningen foregik ved interview hvor borgeren ringede inden for udvalgte telefontider. Efter spørgeskemaundersøgelsen blev afsluttet 1. juni 2009 blev 14 tilfældigt udvalgte borgere, der ikke havde besvaret spørgsmålene udvalgt. Disse borgere blev kontaktet per telefon med henblik på at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen. Det viste sig, at disse borgeres svar ikke afveg signifikant fra dem, der havde besvaret spørgeskemaet inden for besvarelsesperioden. Dermed er det antaget, at dem der ikke besvarede spørgeskemaundersøgelsen, har samme holdning til håndtering af regnvand på egen grund, som dem der besvarede spørgeskemaundersøgelsen. J. nr P05 3

4 2.3. Pilotområde Figur 1: Afgrænsning af pilotområde omkring Hedevænget. I alt 422 husstande. Af figur 1 fremgår området for spørgeskemaundersøgelsen. Området blev udvalgt ud fra, at det er repræsentativt for kommunen i forhold til alder, boligform, tidligere registreret problemer med vand i kælder. Området ligger i den del af kommunen, hvor der er stort nedsivnigspotentiale ifølge rapport af Rambøll, Tiltag til afhjælpning af opstuvningsproblemer mv., december I alt 422 husstande ligger inden for pilotområdet. Da det kun er ejerne af husene vi har haft interesse i at spørge, har 312 deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Af de 312 husstande fremgår det af figur 2 hvilke der er række-/kædehuse og hvilke der er fritliggende enfamilieshuse. Fordelingen for pilotområdet er, 47% fritliggende enfamilieshuse og 53% række-/kædehuse J. nr P05 4

5 Figur 2: Figuren viser hvor der er fritliggende enfamilieshuse (brun) og række-/kædehuse (blå) Borgermøde For at klæde borgeren bedst muligt på til at besvare spørgeskemaet, blev der den 19. maj 2009 afholdt et borgermøde på Stengård Skole. Cirka 65 borgere deltog. Her blev borgerne introduceret i kommunens formål med spørgeskemaundersøgelsen. Teknologisk Institut skitserede, hvilke krav der er til de forskelle løsninger, der kan benyttes ved regnvandshåndtering på egen grund. Derudover blev det belyst hvilke boligformer, der er mest oplagt til håndtering af regnvand. J. nr P05 5

6 2.5. Spørgsmål Af bilag 2 fremgår hvilke spørgsmål borgerne blev stillet. Spørgsmålene er vist i et rutediagram samt som screen-dumps fra den elektroniske indberetnigsside. 3. Resultater I undersøgelsen deltog 312 boligejere. Af dem svarede 210 på spørgeskemaet hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 67%. Nedenfor er besvarelserne fra de 210 borgere vist i tabel 1-10 både ved antal udfor besvarelse og ved procent. Tabel 1: Har du en kælder? Antal Procent Ja % Nej 43 21% I alt % Tabel 2: Har du haft vand i kælderen? Antal Procent Ja 97 58% Nej 67 40% Ved ikke 3 2% I alt % Tabel 3: Hvordan kom vandet ind? Antal Procent A) Gennem afløb i kælder eller kælderskakt 77 79% B) Gennem fundamentet, dvs. gennem gulv og væg 15 16% C) Gennem dør eller lysskakt 30 31% Ved ikke 3 3% I alt % J. nr P05 6

7 Tabel 4: Har du en faskine eller anden regnvands opsamling? Antal Procent Ja 71 34% Nej % Ved ikke 9 4% I alt % Tabel 5: Er det alt tagvand der ledes til faskinen eller anden regnvandsopsamling? Antal Procent Ja 11 16% Nej 58 82% Ved ikke 2 23% I alt % Tabel 6: Hvis du får mulighed for at få 40 % af dit tilslutningsbidrag tilbage. I alt kr. inkl. moms er du da interesseret i at håndtere regnvand på egen grund? Antal Procent Ja 90 43% Nej % I alt % Tabel 7: Hvad er årsagen til du har svaret nej til håndtering af regnvand? Antal Procent Jeg mener ikke det økonomisk kan betale sig % Jeg er bange for at etableringen af regnvandshåndtering vil rode for meget op i min have 18 16% Jeg kan ikke overskue hvad jeg skal gøre for at sørge for håndtering af regnvand på egen 47 41% Jeg vil ikke da det ikke afhjælper vand i kælderen 13 11% J. nr P05 7

8 Tabel 8: Hvad er årsagen til du har svaret nej til håndtering af regnvand? (Fra bemærkningsfelt) Antal For gammel. Kan ikke overskue håndtering af regnvand 9 Det kan ikke lade sig gøre fysisk/ Grunden er for lille 11 Mener at det er kommunens opgave at løse problemer i kloakken 6 Mener ikke det økonomisk kan lade sig gøre da de bor i rækkehus 18 Har ikke problemer med vand i kælderen 8 Tabel 9: Hvad skal der til, for at få dig til at sige ja til håndtering af regnvand på egen grund? Respondenter Procent Nødoverløb. Muligheden for at kunne benytte den offentlige kloak endnu 17 15% Delvis håndtering af regnvand. Kun for de flader der er oplagte. 10 9% Kommunen tager sig af den praktiske udførelse af regnvandshåndtering 32 28% Hvis omkostningerne for etablering af regnvandshåndtering er mere end hvad der tilbage betales ( kr.) så betaler kommunen det % Tabel 10: Hvad skal der til, for at få dig til at sige ja til håndtering af regnvand på egen grund? (Fra bemærkningsfelt) Antal Vil slet ikke være med 20 Hvis kommune tager sig opgaven 5 Vil have garanti for jordbundsforhold er egnede Diskussion Af ovenstående besvarelser skal det bemærkes,: - Tabel 4 Har du en faskine eller anden regnvandsopsamling. Der er 71 der har svaret ja, hvilket svarer til godt 1/3. Det fremgår ikke hvor stor en del af vandet, der ledes til faskine eller anden regnvandsopsamling. Det formodes, at der primært er tale om opsamling af vand fra skure og garager. Af spørgsmål 5 Er det alt tagvand der ledes til faskine eller anden regnvandsopsamling, ses det, at der er 11, der allerede har 100% opsamling af regnvand. Det er dog ikke oplyst om de har nødoverløb til den offentlige kloak. J. nr P05 8

9 - Tabel 6 Hvis du får mulighed for at få 40 % af dit tilslutningsbidrag tilbage. I alt kr. inkl. moms er du da interesseret i at håndtere regnvand på egen grund?. En del af dem, der har sagt ja til håndtering af regnvand, har formegentlig ikke undersøgt hvad det reelt indebærer at etablere faskiner. Det formodes derfor, at der er mange der vil springe fra, hvis de får muligheden for at håndtere regnvand selv. Det er dog uvist hvor mange, der vil springe fra. 4. Analyser For at få et bedre billede af hvem det er, der ønsker at håndtere regnvand på egen grund er følgende analyser lavet Hvem vil stå for håndtering af regnvand på egen grund For at se om engagement for tilslutning til håndtering af regnvand på egen grund er størst for folk med kældre med kældre, er det undersøgt, om dem der har sagt ja, overvejende har kælder. Af tabel 11 fremgår tilslutningen til håndtering for henholdsvis dem der har kælder og ikke har kælder. Tabel 11:Tilslutning til håndtering af regnvand på egen grund for borgere med og uden kælder. Har kælder Antal Procent Har ikke kælder Antal Procent Ja til håndtering af regnvand 65 41% Ja til håndtering af regnvand 18 46% Nej til håndtering af regnvand 95 59% Nej til håndtering af regnvand 21 54% I alt 160 I alt 39 Det viser sig, at der ikke er nogen sammenhæng mellem dem der har kælder og dem der vil stå for håndtering af regnvand. 41% med kælder har sagt ja og 46% uden kælder har sagt ja. Det er også undersøgt om engagementet for tilslutning til håndtering af regnvand på egen grund har sammenhæng med, om man har haft vand i kælderen. Af tabel 12 fremgår tilslutningen til håndtering for henholdsvis dem der har haft vand i kælderen og ikke har haft vand i kælderen. Tabel 12: Tilslutning til håndtering af regnvand på egen grund for borgere der har haft vand i kælder og ikke har haft vand i kælder Har haft vand i kælder Antal Procent Har ikke haft vand i kælder Antal Procent Ja til håndtering af regnvand 18 46% Ja til håndtering af regnvand 26 40% Nej til håndtering af regnvand 21 54% Nej til håndtering af regnvand 39 60% I alt 39 I alt 65 Det fremgår her, at der af dem der har haft vand i kælderen, er 46% der vil sige ja til håndtering af regnvand, mod 40% af dem der ikke har haft vand i kælderen. Der ses således ingen direkte sammenhæng mellem positiv besvarelse og om borgerne har haft kælderoversvømmelser. Dette indikerer, at borgerne har forstået, at håndtering af regnvand på egen grund ikke udelukker at man at man kan få vand i kælderen. J. nr P05 9

10 4.2. Fordeling af tilslutning ved fritliggende enfamilieshuse og række-/kædehuse Af figur 2 fremgår placeringen af fritliggende enfamilieshuse og række-/kædehuse. Nedenfor fremgår det af tabel 13, at der er flere der er engagerede i håndtering af regnvand ved de fritliggende enfamilieshuse (57%) end i række-/kædehusene (32%). Tabel 13: Tilslutning til håndtering af regnvand for fritliggende enfamilieshuse og række-/kædehuse Ja Nej Antal Procent Antal Procent Fritliggende enfamilieshus 54 57% 41 43% Række-/kædehus 37 32% 78 68% Forskellen i tilslutning hænger formegentlig sammen med at løsninger til håndtering af regnvand på egen grund er billigere for fritliggende huse end for række-/kædehuse. Derudover er der række-/kædehuse, hvor små for- eller baghaver gør, at det ikke er teknisk muligt at håndtere regnvand på egen grund. I disse tilfælde vil kan en løsning være en fælles faskine på fællesarealer. J. nr P05 10

11 4.3. Aldersfordeling Af figur 3 fremgår boligejernes alder inden for pilotområdet. Det ses at aldersfordelingen er jævnt fordelt området. Figur 3: Figuren viser fødselsintervaller for boligejerne i 4 intervaller inden for pilotområdet. Af tabel 7 ses det at 47 har sagt nej til at håndtere regnvand på egen grund svarende til 41% af årsagen til nej. Borgernes svar er også vist på figur 4, der viser en graf med besvarelse som funktion af alder. Det fremgår her at, alderen for boligejere er betydende for, om man vil håndtere regnvand på egen grund. Jo ældre borgerne er des færre er interesseret i håndtering af regnvand på egen grund. J. nr P05 11

12 Figur 4: Tilslutning til håndtering af regnvand på egengrund fordelt på alder. På figur 5 fremgår det, at der er en klar tendens til at ældre boligejere har svære ved at overskue håndtering af regnvand på egen grund. Figur 5: Graf over aldersfordeling for dem der ikke kan overskue håndtering af regnvand. J. nr P05 12

13 Det viser sig at størstedelen af dem der har sagt nej på grund af at de ikke kan overskue det er de samme, der i tabel 9 vil sige ja hvis kommunen tager sig af den praktiske udførsel af arbejdet. En tilsvarende sammenligning med alderen er gjort for dem, der har sagt nej til håndtering af regnvand på baggrund af økonomien. Her er det 45 der har sagt nej svarende til 39% af årsagen til nej. På figur 6 kan det ses, at der primært er dem mellem 40 og 60 år, der ikke mener det økonomisk kan lade sig gøre. Af de 45 der har sagt nej på grund af økonomien er det 14 der bor i frirtliggende enfamilieshuse og de resterende 31 bor i række-/kædehuse. Figur 6: Sammenhæng mellem alder og ikke mene at det økonomis kan betale sig at håndtere regnvand på egen grund. 5. Konklusion Undersøgelsen viser at der er, 43 % af borgerne inden for pilotområdet, der vil stå for håndtering af regnvand på egen grund, hvis de får udbetalt 40% af tilslutningsbidraget, i alt kr. inkl. moms. Ud fra analysen er der følgende delkonklusioner: Tilslutningen til håndtering af regnvand for husejere med fritliggende enfamilieshuse er generelt større end for husejere i række-/kædehuse. 57% sagde ja i fritliggende enfamilieshuse hvor 32 % sagde ja for række-/kædehuse. En årsag til denne forskel kan være, at det er billigere at finde løsninger. J. nr P05 13

14 Alderen for boligejere er betydende for om man vil håndtere regnvand på egen grund. Jo ældre borgeren er des færre er interesseret i håndtering af regnvand på egen grund. Det viser sig endvidere at en årsag til at de ældre ikke vil stå for håndtering af regnvand på egen grund skyldes at de ikke kan overskue det. Den største tilslutning til håndtering af regnvand ses for folk mellem 30 og 40 år. J. nr P05 14

15 6. Bilag 1 J. nr P05 15

16 XXXXXX XXXXXX XXXXXX Maj 2009 Løber dit regnvand den rigtige vej? Spørgeskema om håndtering af regnvand på egen grund og borgermøde 19. maj Et par gange om året har vi i Gladsaxe Kommune kraftige regnskyl, som blandt andet medfører at der løber urenset spildevand ud i søer og åer. Når kloakkerne ikke kan tage alt vandet kan kloakkerne løber over. Derved oplever nogle borgere at få vand i kælderen. Derfor er Gladsaxe Kommune ved at se på mulighederne for at begrænse de store vandmængder i kloakkerne under skybrud. Det kan blandt andet ske ved, at husstanden håndterer regnvandet på egen grund, i stedet for at regnvandet føres til kloakken. Det giver også den fordel, at grundvandsdannelsen øges. I kommunen bor du ovenpå det grundvand du drikker. Kommunen overvejer at udbetale et engangsbeløb på kr. til borgere, der vælger at træde ud af kloakforsyningen mht. regnvand og selv håndtere regnvandet på egen grund. Pengene stammer fra tilslutningsbidraget for afledning af vand. Spørgeskema Mulige løsninger for håndtering af regnvand? Den mest anvendte løsning for håndtering af regnvand på egen grund er nedsivning af regnvandet en såkaldt faskine. Hvis nedsivning ikke er mulig kan man også bruge regnvandsbeholdere, der senere kan bruges til f.eks. havevanding. Hør mere om de forskellige løsninger for håndtering af regnvand på borgermødet. Du er sammen med 325 husstande i dit nærområde udvalgt til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Formålet er, at få et overblik over hvad der skal til for at borgere i kommunen er interesseret i at stå for håndtering af regnvand på egen grund. Selvom du ikke er interesseret i at håndtere regnvand på egen grund, vil vi meget gerne have at du deltager i spørgeskemaundersøgelsen, da denne viden er lige så vigtig. Besvarelsen af spørgeskemaet tager 1 3 minutter. Indtastningen kan ske frem til 26. maj For at svare på spørgeskemaet skal du gå ind på hjemmesiden og indtaste dit personlige login: XXXXXXXXX. Spørgsmålene er rettet til din husstand på matriklen 14km, Buddinge. Vil du hellere svare via telefon, kan du ringe på telefon mandag eller torsdag kl :00. Vi trækker lod om to kurve med økologiske produkter, blandt dem, der har besvaret spørgeskemaet. J. nr P05 16

17 Borgermøde For at du er bedre klædt på til at besvare spørgeskemaet og høre mere om de tekniske løsninger for håndtering af regnvand, kan du deltage i et borgermøde tirsdag 19. maj fra klokken 19:00 til 20:30 i Aulaen på Stengård skole, Triumfvej , Kgs. Lyngby. Der vil til mødet blive serveret en let anretning. Gladsaxe Kommunes Forsyningsafdeling og eksperter fra Teknologisk Institut deltager i mødet. Tilmelding til borgermødet kan ske på Gladsaxe Kommunes hjemmeside på gladsaxe.dk/nedsivning frem til 18. maj. Du kan alternativt ringe til Forsyningsafdelingen på og tilmelde dig. Hvad koster det at håndtere regnvand på egen grund? Prisen for at håndtere regnvandet afhænger af, hvilken løsning du vælger. Det afhænger af hvor meget vand der skal håndteres og hvor meget der er af eksisterende have, som for eksempel fliser der skal brydes op. Du bør derfor kontakte en kloakmester, der kan give dig et bud ud fra din husstands forudsætninger. På borgermødet kan du høre mere om prisniveauer for de forskellige løsninger. På forhånd tak for hjælpen. Tegnet af Lucas 11 år. Hvad gør du med dit regnvand? Med venlig hilsen Gladsaxe Kommune Forsyningsafdelingen Rosenkæret 39, 2860 Søborg gladsaxe.dk E mail: vand@gladsaxe.dk Telefon: J. nr P05 17

18 7. Bilag 2 J. nr P05 18

19 Spørgsmål spørgeskema J. nr P05 19

20 Nedenfor er spørgsmålene vist fra spørgeskemaet numrene refererer til rutediagrammet på forrige side J. nr P05 20

21 3. 4. J. nr P05 21

22 5. 6. J. nr P05 22

23 7. 8. J. nr P05 23

24 9. J. nr P05 24

25 J. nr P05 25