Furesø Kommune. November 2016 FORPROJEKT - KLIMASIKRING AF SØNDERGÅRDSKVARTERET

Transkript

1 Furesø Kommune November 2016 FORPROJEKT - KLIMASIKRING AF SØNDERGÅRDSKVARTERET

2 PROJEKT Furesø Kommune Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af TSV NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Baggrund LAR-sceening Oprindelig Lar - projektbeskrivelse Kommentarer fra borgermøde Kommentarer fra styregruppen Revideret forprojekt/lar-screening Vestlig del af projektområdet Østlig del af projektområdet Lokal lunke ved krydset Søndergårdsvej/Søndersøvej Bidrag fra DABs grund ved Langhusgrunden Generelt for hele området Bilag Referencer Klimasikring af Søndergårdskvarteret

4 1 INDLEDNING Furesø Kommune og Furesø Egedal Forsyning ønsker at afhjælpe de oversvømmelsesproblemer, der har været observeret langs Søndergårdsvej og Søndersøvej ned mod Søndersø. Disse oversvømmelser kommer typisk ved skybrudshændelser, hvor kloaksystemet ikke har kapacitet til at lede vandet væk fra området. Området er i Furesø Kommunes klimatilpasningsplan udpeget som et af de områder, der har højest prioritet med hensyn til at reducere faren for oversvømmelse af boligerne. Figur 1-1. Prioriterede områder i klimatilpasningsplanen. Indeværende rapport er inddelt i en række afsnit, der opsamler trådene fra det indledende arbejde. Nedenfor er skitseret en beskrivelse/læsevejledning af de følgende afsnit: Afsnit 2: Baggrunden for dette dokument med skitsering af indledende undersøgelser. 1

5 Afsnit 3: Projektforslaget i den oprindelige form som det blev præsenteret for styregruppen og borgerne. I dette afsnit er kommentarer fra de involverede parter skitseret. Afsnit 4: Skitsering af de oprindelige projektidéer for de enkelte delområder og de endelige reviderede tiltag, der danner rammen for forprojektet. 2 BAGGRUND Furesø Egedal Forsyning fik i 2015 udarbejdet en screening af hvorledes Søndergårdskvarteret kunne klimasikres / 1/. Løsningerne i denne screening var udelukkende baseret på at styre vandet og foretage terrænjusteringer på kritiske lokaliteter for at undgå oversvømmelse af huse. Der blev i den forbindelse regnet på oversvømmelsesudbredelse i MIKE Urban. Furesø Kommune fik i 2016 udarbejdet et notat, der havde til formål at afdække mulighederne for implementering af LAR-løsninger i området / 2/. Dette hovedsagligt for at rense og styre skybrudsvand inden det løber til Søndersø. LAR-løsningerne blev implementeret i den oprindelige MIKE Urban model. For at undersøge rensegraden i de skitserede LAR-løsninger i området er der udarbejdet et særskilt notat vedr. vandkvalitet / 3/. Inden for projektområdet vil der ske en udbygning af det grønne område syd for Langhuset (DAB-byggeri). Regnvandet fra dette nybygningsområde vil blive håndteret på egen grund for regnhændelser, der forekommer oftere end hvert 10. år (T10). For kraftigere regnhændelser vil regnvandet blive ledt mod syd. Løsningsforslagene til hvordan regnvandet fra dette byggeri implementeres i den generelle vandvej-struktur er beskrevet i / 4/. 3 LAR-SCEENING 3.1 Oprindelig Lar - projektbeskrivelse Den overordnede struktur er, at overfladevandet ledes fra de nordlige veje til Søndersø mod hhv. det sydvestlige og sydøstlige hjørne af området, se Figur 3-1. Styringen foregår via grøftesystem, acorender, forhøjede kantsten og rørlægning. 2

6 DAB Vestlig del Lokal lunke Østlig del Figur 3-1. Overordnede strømningsveje Søndergårdskvarteret er markeret med pile. Vandskel mellem vest- og østlig del er fuldt optrukken cyanfarvet linje. De oprindeligt foreslåede tiltag i form af grøftesystem og terrænjusteringer er skitseret nedenfor på Figur 3-2. Figur 3-2. Yderligere tiltag. Principskitse for oprindeligt løsningsforslag er fremvist på nedenstående Figur 3-3. Der sættes spjæld på ristene på de nord-syd gående veje, således, at det kun er first flush, 3

7 der løber i kloak. Skybrudsvand håndteres vha. tværgående acorender for enden af de nord-syd gående veje. Acorenderne er forbundet med grøftesystemet på Søndergårdsvej og Søndersøvej. Grøften er ca. 1,2 m bred og 0,2 m dyb og bliver etableret med opkant mod vej. Afhængig af hvor den eksisterende fælleskloakledning ligger, etableres grøften enten i eksisterende vejbane eller i fortov. Vejriste bliver placeret på ydersiden af grøften mod vejen. Der etableres åbninger i grøftens opkant mod vej, således at opstuvende vand ved store nedbørshændelser kan løbe til grøften. Der etableres terrænhævninger nedstrøms aco-renderne for at bremse vandet, så det ikke løber over acorenderne. Ligeledes etableres der vandbremsende elementer på de nord-syd gående veje. Vandet ledes mod hhv. sydvest og sydøst. I den vestlige del af Søndergårdsvej er i dag en forhøjning. Derfor foreslås det at rørføre den sidste strækning som alternativ til en åben grøft. 4

8 Figur 3-3. Principskitse af grøfteløsning. I dette tilfælde er fortovet sløjfet. 5

9 3.2 Kommentarer fra borgermøde Der blev onsdag d. 28. sep afholdt borgermøde, hvor der kom over 50 repræsentanter fra projektområdet. Der var afsat 1½ time til mødet, og programmet var fastlagt således, at Furesø Kommune og NIRAS indledte med en introduktion til projektet, hvorefter borgere fra nedenstående delområder, se Figur 3-4, havde mulighed for at diskutere de foreslåede løsninger og hente inspiration fra referenceprojekter. Aftenen afsluttedes med en opsamling og et kort indlæg fra Furesø Kommune om hvad borgere selv kunne gøre ift. vandhåndtering på egen grund. Figur 3-4. Gruppeinddeling til borgermødet. Specifikke kommentarer fra de forskellige grupperinger er beskrevet i / 5/. Nedenfor i Tabel 3-1 er fremhævet generelle holdninger til en række af diskussionsemnerne. Overordnet er beboerne fra de berørte kvarterer positivt stemt overfor grøfteløsningerne. Dog blev der udtrykt bekymring for om grøfterne vil blive vedligeholdt i tilstrækkelig grad. Kommentarerne og ønskerne fra deltagerne er så vidt muligt inkorporeret i det reviderede projektforslag, præsenteret i afsnit 4. 6

10 Tabel 3-1. Generelle holdninger til diskussionsemnerne. Diskussionsemne Enebærvej og Vendeplads Søndergårdsvej Søndersøvej Mosevej Elmevej Grøn grøft Fokus på drift og bekymring for spildevand Ønsker ikke øget vandmængde ledt til vendeplads Positivt stemt Positivt stemt Ønsker ikke grøn grøft Vejbed Positivt stemt Positivt stemt Ønsker ikke bede Positivt stemt Positivt stemt Sløjfning af fortov Bredt fortov i den ene side, og sløjfning af det andet - Dobbeltrettet cykelsti i den ene side i stedet for fortov og så kun fortov i den anden side Villige til at sløjfe et fortov Kan acceptere at gøre fortov smallere Trafikdæmpning - - Ønsker at begrænse den gennemkørende trafik ved hastighedsdæmpende tiltag Positivt stemt Ønsker hastighedsdæmpning Andre tiltag Lokal løsning omkring cykelstien langs Kirke Værløsevej Ønsker afdækket alternativ rørløsning Permeabel belægning Brede/anden type riste Græsarmeringssten Alternativ løsning hvor vandet ledes direkte mod søen i stedet for hen til vendeplads Ønsker afdækket alternativ rørløsning Positivt stemt for afledning af vand til østlig boldbane 3.3 Kommentarer fra styregruppen Ved mødet i styregruppen sep blev to vigtige pointer for projektidéerne fastlagt: LAR-løsningerne skal ikke modtage hverdagsregn og skal således alene håndtere skybrudsvand. Skybrudsvand skal ikke nødvendigvis renses inden udløb til Søndersø. Beslutningen om de to punkter har betydning for vandstyringsstrukturen og beslutningen har derfor været en vigtig ledetråd for det reviderede projektforslag. 7

11 4 REVIDERET FORPROJEKT/LAR-SCREENING Efter udarbejdelsen af det oprindelige projektforslag, har der været respons fra borgerne, HOFOR og styregruppen samt intern granskning af projektidéerne. På den baggrund er der lavet en række justeringer ift. det oprindelige projektforslag (se afsnit 3.1). Oprindelige og reviderede projektidéer er skitseret i nedenstående afsnit. Den reviderede skitseplan er vist på Bilag Vestlig del af projektområdet Oprindelig projektidé: Alt vandet fra den vestlige del af vandskellet ledes til tilbageholdelsesbassiner i den sydvestlige del af området. Der etableres grøfter i den sydlige del af Enebærvej og den nordlige del af Søndergårdsvej. Ud for Søndergårdsvej ledes vandet til overløbsbrønde til en rørledning, der leder vandet vest mod lagunen. Vandet fra den nordlige del af Elmevej ledes ind på Enebær ved etablering af bump. Vandet ledes mod vest og vandveje mod syd langs Enebærvej forhindres ved terrænhævninger. Inden udløb til Søndersø Park, etableres to regnbede ved eksisterende aflukning af vej for biler med tilhørende bede. Vandet ledes ned ad Søndersø Park til tørbassin/vejbed i den eksisterende vendeplads. 8

12 Der er overløb herfra til et tredelt bassin i lagunen inden udløb til Søndersø. Revideret projektidé: Vand fra den nordlige del af Elmevej, Enebærvej og Søndersø Park ledes til tørbassin/vejbed med impermeabel bund i vendepladsen med overløb til opsamlingsbrønd, der leder vandet direkte til Søndersø, se Bilag 1. Vandet fra den nordlige del af Elmevej ledes ind på Enebærvej, ved at bremse den sydgående strømningsvej i krydset med et bump. Der er grøft i den sydlige del af Enebærvej, som føres rundt om hjørnet til Søndersø Park. Vand fra Søndergårdsvej 69A-77 ledes mod vest til vendepladsen. Det kan overvejes at lede vandet i grøft eller vandet kan kobles på eksisterende separatsystem. Der etableres en hævet flade, der bremser vandet og leder vandet i grøft eller kloak i den nordlige del af vejen. Der etableres to vandbremsende elementer ved Gyvelvej. Det kan f.eks. være vejindsnævring/bump, der bremser vandet op. Vand fra Søndergårdsvej 57-69A og Hybenvej ledes mod udledningspunkt mellem Søndergårdsvej 67 og 69A, markeret med blå cirkel på Figur 4-1. Se i øvrigt hhv. foto af udledningspunkt til grønt område og oversigtskort på Figur 4-2 og Bilag 1. Vandet ledes ned af stien ved at sænke vejen, fortovet og den sydgående sti uddybes. Stien kan evt. asfalteres på det første stykke for at opnå mindst mulig modstand. Der etableres to vandbremsende elementer ved Hybenvej, f.eks. vejindsnævring/bump. Vand fra Søndergårdsvej 27-57, Elmevej 11-29, Bøgevej, Birkevej, Højdevej 1-17 opsamles i grøft i den nordlige del af Søndergårdsvej og ledes ud mellem Søndergårdsvej 53 og 55, markeret med rød cirkel Figur 4-1. Se i øvrigt Figur 4-3 og Bilag 1. Vandet ledes ned af den sydgående sti ved at sænke vejen og 9

13 fortovet og den sydgående sti uddybes. Stien kan evt. asfalteres på det første stykke for at opnå mindst mulig modstand. Der etableres to vandbremsende elementer ved de nord-syd gående veje, f.eks. vejindsnævring/bump. Der etableres en hævet flade, der bremser vandet og leder vandet i grøften i den nordlige del af Søndergårdsvej ved Bøgevej, Birkevej og Højdevej, se Bilag 1. Figur 4-1. Udledningspunkter til stier ved Søndergårdsvej 67 og 69A (blå cirkel) samt mellem 53 og 55 (rød cirkel). Figur 4-2. Udledningspunkt til grønt areal ved Søndergårdsvej 69B. 10

14 Figur 4-3. Udledningspunkt til grønt areal ved Søndergårdsvej Sti uddybes og kan evt. asfalteres det første stykke. De to vejbede med faskiner ved krydset Enebærvej/Søndersø Park erstattes med en udvidet grøft i den sydlige del af vejen, der får karakter af vejbed. 4.2 Østlig del af projektområdet Oprindelig projektidé: Alt vandet fra den østlige del af vandskellet ledes til et tilbageholdelsesbassin i den sydøstlige del af området sydøst for Mosevej og Søndersøvej. Der etableres grøfter i den nordlige del af Søndersøvej og Søndergårdsvej. Vandet fra de nord-syd gående veje, Højdevej og Hyldevej, ledes til Søndersøvej. Vandet fra Søndergårdsvej ledes til Mosevej. Ved Mosevej skal der skabes et volumen i vejen som svarer til, at kantstenen hæves 20 cm. Alternativt skal vejen uddybes eller vandet skal ledes ind i det grønne område øst for Mosevej. Revideret projektidé: Strukturen i den oprindelige projektidé bevares. Dog føres vandet til en overløbsbrønd og direkte til Søndersø eller grøften/slugten øst for Skovhuset i stedet for at blive tilbageholdt og droslet fra vådbassinet, se Bilag 1. Der kan med fordel etableres et tørbassin for at reducere dimensionen af den ledning, der skal lede vandet ud i Søndersø og skabe et område, hvor vandet kan samles, så det nemmere finder vej til overløbsbrønden. Mosevej er et kritisk område, fordi der er bagfald på den østlige side. Kantstenen kan ikke umiddelbart hæves 20 cm. Derfor skal der etableres en transportstruktur i vejprofilet, der fungerer som en kombineret sænket flade og hævet 11

15 kantsten. Da vejen er relativt smal og da der lokalt er mangel på parkeringspladser, skal der stadig kunne parkeres på denne vej. Alternativt skal der etableres en til flere tværgående opsamlingsstrukturer, der kan lede vandet forbi matriklerne på den østlige side af Mosevej. Det kræver, at der gennemføres en dialog med DAB, for at nå frem til en løsning omkring dette. Der etableres to vandbremsende elementer ved de nord-syd gående veje Højdevej og Hyldevej, f.eks. vejindsnævring/bump. Se Bilag Lokal lunke ved krydset Søndergårdsvej/Søndersøvej Oprindelig projektidé: Etablering af vejbed med faskine til vandhåndtering af vejvand i et lokalt miniopland omkring krydset Søndergårdsvej/Søndersøvej. Revideret projektidé: Oprindelig projektidé bevares. 4.4 Bidrag fra DABs grund ved Langhusgrunden Oprindelig projektidé: Alt vandet der kommer fra DABs arealer efter byggemodningen skal håndteres på stien i det sydvestlige hjørne mod Elmevej. Der etableres støttemur for at undgå uvedkommende vand på matriklerne mellem Elmevej og Bøgevej. Der er en lunke på stien inden udløb til Elmevej. Der etableres en lille afløbsledning til fælleskloak, der kan drosle vandet fra lunken i stien, så området tømmes efter en regnhændelse. Se i øvrigt / 4/. Revideret projektidé: Den oprindelige projektidé fastholdes, men MIKE Urban modellen skal opdateres med de endelige dimensioner på DABs grund, når de ligger fast. 4.5 Generelt for hele området Oprindelig projektidé: Der monteres spjæld på alle vejriste på de nord-syd gående veje, der tillader first flush at løbe i kloak ved en regnhændelse, men leder resterende vandmængder videre i systemet. Projektidéen blev udviklet ifm. at løsningerne skulle kunne håndtere hverdagsregn og aflaste kloakkerne, men samtidig forhindre first flush med hovedparten af forureningskomponenterne i at løbe i LARelementerne. 12

16 Revideret projektidé: 5 BILAG Bilag 1 Ifm. styregruppemødet blev det besluttet at LAR-elementerne ikke skal kunne håndtere hverdagsvand. Derfor mister investeringen med at påmontere spjæld i alle vejriste sin berettigelse. Oversigtskort klimasikring Søndergårdskvarteret reviderede tiltag 6 REFERENCER / 1/ Skybruds- og klimasikring af Søndersø Kvarteret. Klima og skybrudssikring af Søndergårdsvej/Søndersøvej. NIRAS / 2/ LAR-screening Søndergårdskvarteret, Værløse. NIRAS / 3/ Vandkvalitet i LAR-løsninger Søndergårdskvarteret. NIRAS / 4/ Udledning af vand fra DABs boligområde. NIRAS / 5/ Borgermøde ifm. LAR-screening i Søndergårdskvarteret. NIRAS / 6/ Ydelsesbeskrivelse. Anlæg og Planlægning FRI og Danske ARK. April