Modtagne høringssvar til udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder

Transkript

1 Finanstilsynet 17. november 2016 GOVN J.nr /SLJ Modtagne høringssvar til udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar med bemærkninger: Finanssektorens Arbejdsgiverforening Forbrugerrådet Tænk Forsikring & Pension Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar uden bemærkninger: Datatilsynet Erhvervsstyrelsen Forbrugerombudsmanden FSR danske revisorer Konkurrence og Forbrugerstyrelsen Justitsministeriet Rigsrevisionen Læs høringssvar med bemærkninger på de følgende sider

2

3

4

5 Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K T: , F: , fbr@fbr.dk, taenk.dk Finanstilsynet slj@ftnet.dk ral@ftnet.dk Dok / Høringssvar vedr. bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder Hermed Forbrugerrådet Tænks bemærkninger til Finanstilsynets udsendte høring af 20. oktober 2016 vedr. ny bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber mv. Det følger af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), at aflønningspolitikken for ansatte, der opfylder forordningens art. 275, stk. 1, litra c, skal opfylde følgende princip i forordningens art. 275, stk. 2, litra a: (a) hvis aflønningsordningerne omfatter både faste og variable komponenter, skal der være en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter, så den faste eller garanterede aflønningskomponent udgør en andel af den samlede aflønning, der er tilstrækkelig høj til, at medarbejderne ikke bliver for afhængige af de variable komponenter, samt til at gøre det muligt at føre en helt igennem fleksibel bonuspolitik, herunder eventuelt helt at undlade at udbetale variable aflønningskomponenter. Ved fastlæggelsen af de variable aflønningskomponenter er det således et krav, at den faste eller garanterede aflønningskomponent udgør en andel af den samlede aflønning, der er tilstrækkelig høj til, at medarbejderne ikke bliver for afhængige af de variable komponenter. Forbrugerrådet Tænk er derfor uforstående over for, at Finanstilsynet i den omhandlende Bekendtgørelse fortolker Forordningens art. 275, stk. 2, litra a, hen mod, at den variable løn herefter må udgøre op mod 100 % af den faste grundløn inkl. pension, jf. Bekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 2. Forbrugerrådet Tænk anser det for meget betænkeligt, at den omfattende gruppe af andre ansatte efter bekendtgørelsens 3, stk. 3 herunder fx også blot ledere af enheder under forsikringsområdet har en så høj incitamentsaflønning, især når denne gruppe varetager aktiviteter, der har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Endvidere bliver privatøkonomien hos denne gruppe af ansatte i væsentligt omfang afhængig af om vedkommende opnår den pågældende bonus, hvilket er i direkte modstrid med forordningens princip i art. 275, stk. 2, litra a. Denne uhensigtsmæssige incitamentsaflønning vil give de ansatte incitament til at påtage en større risiko, hvilket i sidste ende også vil kunne komme forbrugerne til skade. Incitamentsstrukturen vil fx kunne føre til en decideret dårligere behandling af forbrugerne, fx hvis ansatte bliver honoreret særskilt for hvor mange kundekrav den pågældende får afværget mv.

6 Af bekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 3 fremgår det endvidere, at virksomhedens øverste organ har mulighed for at beslutte, at de variable løndele til den pågældende gruppe af ansatte yderligere kan forhøjes til op mod 200 % af den faste grundløn inkl. pension. Forbrugerrådet Tænk mener endvidere, at incitament- og aflønningsordningerne i bekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, ikke skal finde anvendelse for den gruppe af ansatte, der varetager områder, der kan kobles sammen med rådgivning om og salg af særligt risikobetonede produkter. Subsidiært foreslås udbetalingsperiodens minimumsgrænse i bekendtgørelsens 16, stk. 1, nr. 3, litra 5, udvidet således, at dette sker over en periode på minimum 4 år i stedet for 3 år, samt endvidere minimum 5 år for bestyrelsen og direktionen. Har I behov for en uddybning af ovenstående, står vi naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Vagn Jelsøe Vicedirektør Lea Markersen Forsikringspolitisk medarbejder 2

7 Finanstilsynet Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder Finanstilsynet har sendt udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder i høring. Forsikring & Pension har følgende bemærkninger til udkastet: Videreførelse af gældende, nationale aflønningsregler Med bekendtgørelsen skrives aflønningsreglerne for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ud af FIL. Dette støtter Forsikring & Pension, da der siden den finansielle krise har været en tendens til at behandle alle finansielle virksomheder ens, uagtet at der er stor forskel på forretningsmodel og risikoprofil for henholdsvis bank- og realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Dette fører i en række tilfælde til en regulering, der ikke er i kundernes interesse, og som indebærer nye administrative byrder, der har en negativ indflydelse på danske forsikringsvirksomheders konkurrenceevne. Forsikring & Pension støtter de regler, der er fastsat på EU-niveau om aflønning, da en forsikringsspecifik regulering af variable løndele kan bidrage til kontrol med virksomhedens risici Forsikring & Pension Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax fp@forsikringogpension.dk Marlene Lisa Eriksen Konsulent Dir mle@forsikringogpension.dk Vores ref. MLE Sagsnr. GES DokID Deres ref. mle Derimod er det kritisabelt, at bekendtgørelsen udvider kredsen af væsentlige risikotagere og aflønningsudvalgets opgaver betydeligt ud over det, der er vedtaget i EU-regi for forsikringsselskaber. De skærpede regler stammer fra bank- og realkreditinstitutternes EU-regulering, og er derfor ikke tiltænkt forsikringsvirksomhed eller begrundet i erfaringer med forsikringsselskaber. Aflønningsreglerne blev oprindeligt indført i 2010 på baggrund af Kommissionens henstilling om aflønningspolitik i finanssektoren. Det fremgik af lovbemærkningerne til lovforslaget i 2010, at Finanstilsynet vil anvende Det Europæiske Bankudvalgs arbejdslinjer, når disse udstedes, samt at: tilsvarende vil Finanstilsynet i fremtiden også tage højde for de eventuelle retningslinjer for aflønning på forsikringsområdet, der måtte blive udarbejdet af Det Europæiske Forsikringstilsynsudvalg. Reglerne var derfor tiltænkt som overgangsregler, indtil der kom en specifik EU-regulering. Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser

8 Fra EU s side har man efterfølgende valgt - med støtte fra Danmark - at lave aflønningsregler, der afspejler den særlige virksomhedsmodel og de særlige risici, der gør sig gældende for forsikringsselskaber, i stedet for at kopiere aflønningsreglerne fra bankområdet. Der er således truffet et klart valg om, at de samme regler ikke skulle finde anvendelse i europæisk sammenhæng. Derfor bør aflønningsreglerne som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget fra 2010 bygge på de regler, som skal gælde for forsikringsselskaber i EU. Forsikring & Pension Vores ref. MLE Sagsnr. GES DokID Deres ref. mle Da der er tale om en forordning, vil der sågar kunne sættes spørgsmålstegn ved, om man fra dansk side kan gå videre i en dansk kontekst. Af høringsnotatet vedrørende lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v. lov om værdipapirhandel og forskellige andre love (FIL-samlelovforslag), udgivet den 13. oktober 2016, fremgår det, at: det foreslås derfor også med lovudkastet at videreføre de gældende nationale aflønningsregler for hele den finansielle sektor, herunder for forsikringsområdet. Forslaget til den nye bekendtgørelse går derfor for langt, når man samtidig implementerer CRD IV-reguleringen for banker på forsikringsområdet. Forsikring & Pension er enig i, at der med de gældende aflønningsregler samt Solvens II-forordningen er tilstrækkelig regulering til at opretholde en sund og effektiv risikostyring på forsikringsområdet. Overimplementering Ved at implementere CRD-IV-regulering på forsikringsområdet der er reguleret af Solvens II-forordningen er der tale om klar overimplementering, der strider mod Regeringens principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Forsikring & Pension har forelagt problemstillingen for Implementeringsrådet. Da samlelovforslaget, der udskiller aflønningsreglerne for forsikringsselskaber fra FIL var sendt i høring, valgte Implementeringsrådet at sende et brev med anbefalinger til ministeren. I brevet opfordrer Implementeringsrådet til, at regeringen sikrer, at erhvervsregulering udarbejdes under specifik hensyntagen til forholdene i de enkelte brancher, og hvor der lægges op til identiske regler omfattende flere brancher at redegøre for årsagerne til, at de specifikke regler bør finde anvendelse på tværs af flere brancher. Implementeringsrådets brev til ministeren er vedlagt som bilag, og Forsikring & Pension henviser til anbefalingerne heri om, at det sikres, at erhvervsregulering udarbejdes under specifik hensyntagen til forholdene i de enkelte brancher. Ulige konkurrencevilkår Aflønningsreglerne er danske særregler, der indebærer en konkurrencemæssig skævvridning for de danske selskaber. Som reglerne er udformet nu, vil de danske aflønningsregler ikke gælde for udenlandske selskaber, der har filialer i Danmark. Et forsikringsselskab med f.eks. norsk moderselskab og dansk filial vil således kun blive pålagt EU- reglerne for forsikringsselskaber. Omvendt er danske selskabers filialer i udlandet omfattet af de danske særregler, hvilket giver ulige konkurrencevilkår. Forslaget er dermed med til at gøre det mere attraktivt at være filial end selskab under tilsyn af Finanstilsynet i Danmark. Det er også med til at gøre det Side 2

9 mindre attraktivt at have filialer i udlandet. Dette bør naturligvis indgå i byrdevurderingen. Der findes allerede eksempler på, at finansielle virksomheder helt har fravalgt at anvende variabel løn på grund af aflønningsreglerne. De ekstra skærpede aflønningsregler vil også få flere forsikringsselskaber til helt at fravælge at arbejde med incitamentsprogrammer og variabel løn. Dette er i en række situationer hverken hensigtsmæssigt for medarbejdere eller arbejdsgivere. Forsikring & Pension Vores ref. MLE Sagsnr. GES DokID Deres ref. mle Administrative byrder Den ekstra regulering og yderligere krav til forsikringsselskaberne i forbindelse med deres aflønningsprogrammer, pålægger selskaberne yderligere administrative byrder. Forsikring & Pension vil i den forbindelse minde om ministerens svar i høringsnotatet om, at den nye bekendtgørelse om aflønning for forsikringsområdet vil blive sendt til Team Effektiv Regulering forud for bekendtgørelsens udstedelse med henblik på beregning af administrative byrder. Generelt Forsikring & Pension mener, at den bedste løsning vil være at videreføre de gældende aflønningsregler for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen 1, stk. 2: Af 1, stk. 2 fremgår det, at 6-7 ikke finder anvendelse på Gruppe 1-forsikringsselskaber eller forsikringsholdingvirksomheder, der har et Gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab. Dette skal konsekvensrettes til 8-9, da 7-6 netop finder anvendelse for Gruppe 1-forsikringsselskaber. 3 - Definition af andre væsentlige risikotagere: Forsikring & Pension mener henset til de store forskelle i forretningsmodeller på tværs af forsikrings- og pensionsselskaber - at afgrænsningen af væsentlige risikotagere bør baseres på en risikobaseret vurdering. De roller, der er listet op i 3, stk. 3 og 4 skal som det også står i bestemmelserne alene være udgangspunkt for en konkret vurdering og ikke en udtømmende liste, der skal følges, hvis der ved en konkret vurdering vurderes, at de oplistede roller ikke har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Ligesom der ved en konkret vurdering kan findes andre væsentlige risikotagere end de oplistede. 3, stk. 2 sætter lighedstegn mellem personer, der er udpeget som nøglepersoner, jf. FIL 71, stk. 3 og væsentlige risikotagere. Forsikring & Pension mener ikke, man kan drage denne konklusion uden en konkret vurdering. Generelt har ansatte i kontrolfunktioner hidtil ikke har været anset som væsentlige risikotagere, jf. den nugældende bekendtgørelse 11, der også svarer til ordlyden i Solvens II-forordningens art. 275 stk. 2, litra h, der bestemmer, at den variable løndel for ansatte i nøglefunktionerne, skal være uafhængig af resultaterne i de operationelle enheder og områder, som er underlagt deres kontrol. Det betyder ikke nødvendigvis, at ansatte i nøglefunktionerne har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Side 3

10 I 3, stk. 3, nr. 4 bør det præciseres, hvad der forstås ved lederen af forsikringsområdet, og lederne af enheder under forsikringsområdet. Forsikring & Pension finder, at der ved lederen af forsikringsområdet bør forstås direktionen i selskabet. Dette vil være i overensstemmelse med ledelsesbekendtgørelsen, hvoraf fremgår, at direktionen indstiller risikopolitikkerne til bestyrelsens godkendelse. Forsikring & Pension Vores ref. MLE Sagsnr. GES DokID Deres ref. mle Bestyrelsen og direktionen skal forståeligt nok klassificeres som væsentlige risikotagere. Men når det gælder andre ansatte, der handler inden for den af bestyrelsen fastsatte risikoprofil, er der ikke tale om ukendte risici, eller risici, der har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. De risici, bestyrelsen har taget stilling til og opstillet rammer for i form af politikker og retningslinjer, kan naturligvis ikke kategoriseres som risici, der har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. 5 Definition af variable løndele: Da der næppe er tiltænkt en forskel fra definitionen af variable løndele i FIL 5, stk. 1, nr. 45, så bør hele definitionen medtages, således at ordlyden af 5 bliver: Ved variable løndele forstås aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel. 16 Beregning af variabel løn: Af 16, stk. 1, nr. 2 fremgår det, at grænsen for den variable løndel ikke må overskrides på tidspunktet for beregningen af den variable løn. Det bør vel også fremgå af 16, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, at det er på tidspunktet for beregningen af den variable løn, at grænseværdien ikke må overskrides. 22 Aflønningsudvalget: Forsikring & Pension synes, det er positivt, at Finanstilsynet har ændret omfanget af Aflønningsudvalgets opgaver, så gennemgang af eksterne aflønningskonsulenters ansættelse og vurdering af væsentlige risikotageres resultater, ikke længere er en del af aflønningsudvalgets opgaver. Aflønningsudvalget bør generelt ikke varetage administrative kontrolopgaver. Forsikring & Pension finder dog ikke, at det er proportionelt, at Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forretningsenhedernes samlede resultater ( 22, stk. 4, nr. 4) Det forekommer misvisende, at Aflønningsudvalget skal vurdere resultaterne i virksomheden, da det i sidste ende er bestyrelsen, der skal vurdere dette. Samtidig kan 22, stk. 4, nr. 4 og 5 med fordel sammenskrives, da de handler om samme emne. Det foreslås derfor at 22 stk. 4, nr. 4 formuleres på følgende måde: Aflønningsudvalget skal sikre, at direktionen har evalueret de resultatkriterier, der har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, samt kontrollere udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. 16, stk. 4. Endelig kan 22, stk. 6 med fordel flyttes op til 22, stk. 3, da begge bestemmelser omhandler sammensætningen af Aflønningsudvalget. Side 4

11 24 - Afrapportering til Finanstilsynet: 24 pålægger selskaberne en årlig indberetningspligt af antallet af ansatte eller bestyrelsesmedlemmer, der har optjent en samlet løn inklusiv pension, der overstiger et beløb svarende til 1 mio. euro. Dette er endnu et eksempel på bankregulering, der pålægges forsikringsbranchen. Kravet stammer fra CRD IV, hvor der er en årlig indberetningspligt til EBA, den europæiske banktilsynsmyndighed. Samme indberetningskrav findes ikke for forsikringsselskaber. Der er tale om overimplementering, der pålægger forsikringsselskaberne ekstra administrative byrder, uden dette udspringer af et krav fra EU, og uden begrundelse. Hvis der var tale om et vigtigt tilsynsinstrument, så burde det naturligvis også gælde filialer af udenlandske virksomheder, hvilket, som det fremgår ovenfor, ikke er tilfældet. Forsikring & Pension Vores ref. MLE Sagsnr. GES DokID Deres ref. mle 27 Ikrafttrædelse: Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Der er dog indsat en overgangsbestemmelse i 27, hvor stk. 2 siger, at for andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. 3, kan en revideret lønpolitik anvendes, når denne er fastlagt af bestyrelsen, jf. 11. Den reviderede lønpolitik skal senest godkendes af virksomhedens øverste organ ved virksomhedens ordinære generalforsamling i Forsikring & Pension mener, at en overgangsordning er absolut nødvendig, hvis det skal være praktisk muligt for forsikringsselskaberne og forsikringsholdingselskaberne at få udarbejdet nye lønpolitikker og incitamentsprogrammer, og at få disse godkendt på den ordinære generalforsamling. Forsikring & Pension mener derfor, det er positivt med den indføjede overgangsordning. Med venlig hilsen Marlene Lisa Eriksen Side 5

12 Kære Troels Lund Poulsen Tak for din deltagelse på Implementeringsrådets møde i maj og for de efterfølgende svar på vores anbefalinger om tidlig interessevaretagelse og igangsættelse af nabotjek. Som formand for Implementeringsrådet sætter jeg stor pris på dit engagement i arbejdet med at styrke danske virksomheders konkurrencevilkår. Hermed følger 5 anbefalinger til tidlig interessevaretagelse og 10 anbefalinger til nabotjek af eksisterende regulering. Foruden de vedhæftede anbefalinger har Implementeringsrådet bemærkninger til to lovforslag, som regeringen forventer at fremsætte i den kommende folketingssamling. Det første lovforslag omhandler aflønningsformer for medarbejdere i finansielle institutioner 1. Det andet lovforslag vedrører ændring af husdyrgodkendelsesloven. Bemærkningerne skal ses i lyset af timingen for fremsættelsen af de to lovforslag, hvor det vil være for sent at afgive anbefalinger til implementeringen af reglerne for aflønning og for tidligt at anmode om et nabotjek af den danske implementering af habitatdirektivet. Lovforslaget om aflønningsreglerne lægger op til at indføre identiske regler for aflønningsformer for såvel pengeinstitutter som forsikringsselskaber. Implementeringsrådet opfordrer generelt regeringen til at sikre, at erhvervsreguleringen udarbejdes under specifik hensyntagen til forholdene i de enkelte brancher, og hvor der lægges op til identiske regler omfattende flere brancher at redegøre for årsagerne til, at de specifikke regler bør finde anvendelse på tværs af flere brancher. I dette konkrete tilfælde er der tale om at sondre mellem aflønningsforholdene i pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Lovforslaget om husdyrgodkendelser ser ud til at videreføre overimplementering af habitatdirektivet på to områder, som vurderes at medføre begrænsede udviklingsmuligheder for bedrifter, og hvor det mistede produktionspotentiale svarer til mere end 400 malkekvægsbesætninger ( dyreenheder): 1. Krav til kategori-2 naturområder: Husdyrgodkendelsesloven fastsætter krav om beskyttelse af naturområder uden for internationale naturbeskyttelsesområder (kategori-2), som på flere punkter går videre, end habitatdirektivet foreskriver. 1 Forbrugerrådet Tænk støtter ikke bemærkningen hertil.

13 2. Krav om habitatvurdering ved revurderinger: Direktivets krav om habitatvurderinger gælder kun for planer og projekter. I Danmark har man udvidet direktivets anvendelsesområde til også at omfatte eksisterende og uændrede tiltag. Implementeringsrådet hører gerne, om regeringen er enig i, at der i begge tilfælde er tale om overimplementering, og i bekræftende fald at redegøre for årsagerne til at videreføre de særlige danske krav. Med venlig hilsen Paul Mollerup, formand for Implementeringsrådet

14 Finanstilsynet Århusgade København Ø Sendt til: og 9. november 2016 Vedrørende høring over udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, j.nr Datatilsynet Borgergade 28, København K CVR-nr Telefon Fax dt@datatilsynet.dk J.nr Sagsbehandler Sissel M Kristensen Direkte Ved af 20. oktober 2016 har Finanstilsynet sendt ovenstående udkast til bekendtgørelse i høring og anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger. Datatilsynet forudsætter, at persondatalovens 1 bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med eventuelle behandlinger herunder offentliggørelse af personoplysninger, der vil ske som følge af bekendtgørelsens regler. Bekendtgørelsen giver derudover ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til bemærkninger. Med venlig hilsen Sissel Kristensen 1 Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer

15 Rikke Mordhorst Lemmeke (FT) Fra: 1 - ERST Høring <hoering@erst.dk> Sendt: 15. november :19 Til: Rigmor Ansdal (FT); Sandra Lene Jakobsen (FT) Emne: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder(erst Sagsnr: ) Til Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Kontaktperson: Lisa Gundsø Fuldmægtig Tlf. direkte E post: LisGun@erst.dk Med venlig hilsen Maja Alicia Petersen stud.jur. ERHVERVSSTYRELSEN Team Jura Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Telefon: Direkte: MajAli@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Pas på miljøet - udskriv kun denne hvis det er nødvendigt. 1

16 From: Josefine Thulstrup Høymark Sent: 26 Oct :50: To: Sandra Lene Jakobsen (FT);Rigmor Ansdal (FT) Subject: Høring over bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder Finanstilsynets J. nr Idet vi henviser til af 20. oktober 2016 skal vi herved meddele, at udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ikke giver Forbrugerombudsmanden anledning til bemærkninger. Med venlig hilsen På Forbrugerombudsmandens vegne Josefine Thulstrup Høymark Fuldmægtig, cand.jur. Direkte tlf.: jot@kfst.dk Carl Jacobsens Vej Valby Tlf

17 Finanstilsynet Århusgade København Ø Att.: Sandra Jakobsen og Rigmor Ansdal Pr november 2016 Høring over bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder Tak for muligheden for at kommentere udkastet. Vi har ingen bemærkninger i relation til regnskabs- og revisionsmæssige forhold. Med venlig hilsen Ole Steen Jørgensen chefkonsulent

18 From: Karina Slots Pedersen Sent: 15 Nov :34: To: Sandra Lene Jakobsen (FT);Rigmor Ansdal (FT) Cc: Michael Christian Høg Riis (KFST) Subject: Høring over bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder Kære Sandra og Rigmor. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget høring over bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke nogen bemærkninger. Med venlig hilsen Karina Slots Pedersen Fuldmægtig/Head of Section Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/ Danish Competition and Consumer Authority Direkte kspe@kfst.dk Carl Jacobsens Vej Valby Tlf Vi arbejder for velfungerende markeder.

19 Rikke Mordhorst Lemmeke (FT) Emne: Finanstilsynet - Høring i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielleholdingvirksomheder og investeringsforeninger *Spørg, hvorfor JM er hørt Sag: Sagsdokument: Fra: Formueretskontoret (951s06) [mailto:formueretskontoret@jm.dk] Sendt: 27. oktober :47 Til: SEKO2 Postkasse <SEKO2 Postkasse@FTNET.DK> Emne: SV: Finanstilsynet Høring i bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielleholdingvirksomheder og investeringsforeninger *Spørg, hvorfor JM er hørt Justitsministeriet har 20. oktober 2016 modtaget Finanstilsynets høring over bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,. Justitsministeriet kan ikke umiddelbart konstatere, at udkastet giver anledning til spørgsmål vedrørende Justitsministeriets område. Hvis der imidlertid er bestemte spørgsmål i relation til udkastet, som Finanstilsynet ønsker, at Justitsministeriet forholder sig til, bedes dette snarest muligt præciseret over for Justitsministeriet. Justitsministeriet foretager sig på det foreliggende grundlag ikke yderligere i anledning af høringen Med venlig hilsen Ann Birgitte Brix Poulsen Overassistent IT og Service Slotsholmsgade København K Tlf. direkte: Tlf.: jm@jm.dk 1

20 Rikke Mordhorst Lemmeke (FT) Emne: Rigsrevisionens høringssvar vedr. bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber mfl. (J.nr. <6507> ) Fra: rr@rigsrevisionen.dk [mailto:rr@rigsrevisionen.dk] Sendt: 2. november :13 Til: Sandra Lene Jakobsen (FT) <SLJ@FTNET.DK>; Rigmor Ansdal (FT) <RAL@FTNET.DK> Cc: Christian Schultz Larsen <csl@rigsrevisionen.dk> Emne: Rigsrevisionens høringssvar vedr. bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber mfl. (J.nr. <6507> ) Til Finanstilsynet Rigsrevisionen modtog d. 20. oktober 2016 udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, finansielle holdingvirksomheder og investeringsforeninger i høring. Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget for bestemmelser om regnskab og revision i henhold til Rigsrevisorlovens 7 og 10. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til udkastet. Eventuelle spørgsmål kan stilles til undertegnede på telefon eller via til rr@rigsrevisionen.dk med anførelse af det i overskriften anførte journalnummer. Bekræft venligst, at denne er modtaget. Med venlig hilsen Jesper Clausen Fuldmægtig Landgreven 4 DK-1301 København K Tlf Dir jec@rigsrevisionen.dk Bekræft venligst, at denne er modtaget. Please confirm receipt of this . 1