Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. Silkeborg Statsskovdistrikt, True skov, afd. 923 m. Kromann, H.K.; Hansen, L.N.

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. Silkeborg Statsskovdistrikt, True skov, afd. 923 m. Kromann, H.K.; Hansen, L.N. Publication date: 2005 Citation for published version (APA): Kromann, H. K., & Hansen, L. N. (2005). Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. Silkeborg Statsskovdistrikt, True skov, afd. 923 m. SFF-Anlægsrapport Nr Forsøgsnr Download date: 04. dec

2 Skov & Landskab Center fo r Skov, Landskab og Planlæ gning

3 Anlægsrapport nr. 619 Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn Forsøg nr Silkeborg Statsskovdistrikt True skov afd. 923m April 2005 af Hans Kristian Kromann og Lars Nørgaard Hansen

4 1. Indledning Baggrund Eg, og i særdeleshed vintereg, regnes i dag for at være blandt de vigtigste træarter til landskabsformål i Danmark og anvendes meget bredt, især i Jylland. Det er velkendt at valget af frøkilde har overordentlig betydning for plantningens etableringssucces. I Vest- og Nordjylland frarådes plantning af egeprovenienser, som stammer fra lande syd og øst for Daimiarks grænser, da der findes mange eksempler på, at frost og vind kan hæmme disse proveniensers udvikling og vækst. Frøkildeudvalget har igennem mange år arbejdet med at finde egnede provenienser til det åbne danske landskab. Man har især forsøgt at finde frøkilder af dansk herkomst. Hald Ege har været en væsentlig firøkilde som generelt har vist sig klimarobust og vækstkraftig, dog med stammeformer som varierer fra kroget til ret. Andre frøkilder har også været anvendt, herunder Stenholt, Linnebjerg, Tvis, m.fl. Det største problem har været at skaffe tilstrækkeligt med agern til anvendelse i det vestuge Danmark, og derfor søgte Hedeselskabet at skaffe frø fca Norge. Norsk eg fira de kystnære skove i det sydlige Norge har været anvendt i dansk skovbrug siden halvtredserne. Den er især blevet plantet i Jylland, hvor man i dag kan finde år gamle bevoksninger af norsk herkomst, der kendetegnes ved deres gode vækst og stammerethed. Erfaringerne fra disse bevoksninger dokumenterer at norske provenienser klarer sig godt og generelt set er velegnede til læhegnsbrug under vanskelige betingelser i Danmark. Det var Hedeselskabet der først importerede frø fra Norge, men senere har andre frøhandlere også importeret frø. Der er dog stadigt nogle helt centrale spørgsmål, som er vigtige at få afklaret for at optimere den fremtidige anvendelse af eg i det åbne landskab: 1) Der er usikkerhed omkring de norske eges baggrund og oprindelse. 2) Norske frøkilder har i nogle tilfælde svigtet på danske lokaliteter. 3) Der hersker usikkerhed om frøkildemes artstilhørsforhold/artsrenhed (vintereg versus stilkeg) for både de norske og danske (dvs. Hald) provenienser. Det vides at langt den overvejende del af det norske frømateriale, der hidtil har været anvendt i Danmark, er blevet samlet ind på Austagderkysten, i området mellem Kristiansand og Arendal. Mere præcis stedsangivelse for de hidtidige norske frøkilder har det ikke været muligt at opnå. På Austagderkysten findes der hovedsageligt vintereg, mens områderne længere nordpå langs vestkysten og langs Oslofjorden domineres af stilkeg. Nyere bladmorfologiske og genetiske imdersøgelser af materiale fra danske proveniensforsøg og materiale indsamlet i det sydlige Norge har dog vist, at der er variation mellem frøkildeme fra importområdet. Resultaterne viser således at der forekommer hybrider mellem vintereg og stilkeg både i danske og norske bevoksninger og at kun få af frøkildeme kan karakteriseres som ren vintereg. I nogle bevoksninger findes begge arter, i andre findes der især mellemformer. Hald Ege viser sig f.eks. at være % domineret af vintereg. Der har endvidere været eksempler på frostskader i beplantninger med norsk eg på meget frosmdsatte hedelokaliteter. En række fænologiske egenskaber (tørkestress, frost, udspring, afinodning) er blevet vmdersøgt under kontrollerede forhold, men for at kunne give bmgbare frøkildeanbefaunger, er det nødvendigt også at udføre feltforsøg i større skala baseret på et bedre specificeret og differentieret norsk frøkildemateriale.

5 Form ål Formålet er at afprøve egeprovenienser, med hovedvægt på norsk vintereg iinder danske forhold og at registrere deres overlevelse, vækst og vitalitet. Projektet skal danne baggrund for en langsigtet afjprøvning af specielt norske provenienser med henblik på deres fremtidige anvendelse i levende hegn. Forsøget ^ undersøge variationen mellem de norske provenienser med henblik på at kunne udskille eller anbefale specifikke ftøkilder i fremtiden. Dette v i medføre mere præcise proveniensanbefalinger. Projektet omfatter kontrolleret indsamling af de mest betydningsfulde norske provenienser og udplantning i storskalaforsøg, hvor provenienseme afprøves. Forsøgene er dimensioneret så de kan følges de næste 20 år. Et af forsøgene (Møn) har væsentligt større parceller og kan følges over et længere tidsspand. Norsk stilkeg er inddraget i forsøget og forventes at afklare hvorvidt norsk stilkeg kan anvendes på linie med norsk vintereg under danske klimatiske forhold. Norske provenienser (V^estfold, Agder og Bjerkheim) er tidligere anvendt i en proveniensforsøgserie anlagt i 2000 på fire lokaliteter. Disse provenienser indgår også i undersøgelser af tørke- og froststress. Norske provenienser (Dømmesmoen, Arendal, Dybvåg, Jomfruland) er også udplantet i mindre forsøg i 1970 og Indsamling og fremstilling af planter I oktober 1997 blev der indsamlet agern fra 15 norske samt 3 danske lokaliteter (Se tabel og kort). Planteme blev ftemstiuet af hedeselskabet. I foråret 2001 blev planteme som 3/0 taget op bundtet i bundter a 24 stk og sendt i tre-lags papirsække til forsøgsarealerne. 3. Forsøgene I foråret 2001 blev der anlagt følgende forsøg: Forsøg nr Tisvilde statsskovdistrikt, Auderød skov afd Anlægsrapport nr. 618 Forsøg nr Silkeborg statsskovdistrikt, Tme skov afd. 923m. Anlægsrapport nr. 619 Forsøg nr Falster statsskovdistrikt, Udby skov afd Anlægsrapport nr. 620 Forsøg nr Klosterheden statsskovd., Nees skov afd Anlægsrapport nr.621. Forsøg m Læbælter v. Fasterholt. Anlægsrapport nr. 622

6 Norske ege, provenienser og fordeling til de enkelte forsøg S nunnmer Proveniens 1526, Tisvilde 1527, Silkeborg 1528, IVløn 1629, den 1530, Fasterholt små små små små store store store store Jomfruland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Arendal, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Borre, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Glattetre, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Langesø, DK X X X X X X X X X X X X X X X X Mandal, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Dømmesmoen, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Sangereid, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Lømsland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Dybvåg,N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Søgne, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Skiftenæs, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Helland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Tjore, N X X X X X X X X X X X X X X X X Birkeland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Stenholt, DK X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Hald Ege, DK X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

7 Q O

8 1. Jomfruland (Ejendom) (Konimune) (UTIVI-koordinater) Karakteristik af området: T/z k m lang og I/2 km bred 0. Ø en er et bevokset stenrev. (Højde over havet) B estanden er den m est vind- og saltudsatte a f de indsam lede. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O verdrevslignende areal m idt på øen. N o g e t variation i typen. (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) Øvrige bpmtpfkfiingef: D e r findes en k\dttering (G unnar O veland) for indkøb af 13 kg agern af vintereg (liøstet 28/ ) fra Jom fiailand. D e n er påtegnet betalt.

9 2. Afendal Strømsbu gård Arendal 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) D agny H erlofson, V esterveien 33, 4800 A rendal. G nr. 502, bnr. 974 Karakteristik af omtådet: P ark i sydvestlige del a f A tendal. M eget kuperet ca. 2 ha. < 100 m.o.h. (Højde over havet) M eget lys; til dels vindeksponeret Lille jorddybde - det m å derfor form odes at om rådet har en dårlig vandhusholdning. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: Parktræ er. U ndervæ kst af bregner, enkelte steder blåbær. G o d e sunde træer. U dviser stor variation m ed udpræ gede stilkegstyper år cm. 8 0 /2 0. (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) H ovedsageligt enkeltstående træer m ed stor krone, dog enkelte tæ tstående klynger af træ er m ed m indre krone Øvrige bemaetknifigef: G o d e indsam lingsforhold - græs og vejrabat.

10 3. Borre Fredet Kidturminde Borre 32 V ra.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) V estfo ld F ylke/b orre K om m une Karakteristik af omtådet: N ationalpark ud til kysten ved Borre, um iddelbart S. f. H o rten H æ ldende m o d Ø st ca. 18 ha. < 50 m.o.h. (Højde over havet) E k sp o n eret for østenvinden. D en hældende g m n d antyder en vis dræ nende effekt. N o g en lu n d e dyb m uldbund (Vækst-/jordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig, åben og m eget ftodig parkagtig skov - Bemærk: N æ sten ren Stilkeg. D e su d e n m ed birk og ask. M ange store sunde bredkronede træer - ingen svaghedstegn at se. < år cm. 0 /1 0 0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vlnter-Zstilkeg fordeling) E n del bredkronede individer, nogle er dog for nyligt blevet opstam m et Ø vrige bemærkninger: R ig tigt god e indsatnlingsforhold - græsplæne. K o n tak tp erso n (reservat): H arald Helliksen, d f , Fax

11 4. Glattetrc Glattetre (gård) Kristiansand 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) K ristiansand K om m une Karakteristik af området: Ikke specificeret Sydvendt dalside. 1-2 ha. < m.o.h. «ver havet) G o d e lysforhold, m indre vand og vind. Kalkrig jordbund, ikke dyb. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig egeskov m ed bl.a. hassel, birk og ask. R et frodig bevoksning. T yndet i 60 em e, m en står Udt tæt. Forventes tyndet i B evoksningen desuden præ get a f en del opvæ kst og vanris cm. 9 0 /1 0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) R etvoksende og fine træer. Øvrige bemærkninger: Jæ vn indsam lingslokalitet, der kræver en del tid til oldenindsam ling. G o d e steder findes v ed foden a f nøgne klipper.

12 5. Langesø. Danmark. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) L angesø L angesø-f ondet K a ra k te ris tik a f o m tå d e t: Blæsbjerg afd. 94 Ca. 1 ha. (Højde over havet) (Vækst-Zjordbundsforhold) K a ra k te ris tik a f b e v o k sn in g e n : P lan tet bevoksning af N o rsk herkom st (Arendal om rådet). A nlagt i 1960 B evoksningen indeholder m ange retvoksende træer. 46 år fra frø /0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vlnter-Zstilkeg fordeling) Øvrige bemaetkninget: Skovdistriktet forsøgt at frem skaffe frøm ateriale fra sam m e om råde og m ed tilsvarende kvaliteter. M an har form odet at oprindelsen var fra A rendal om rådet. D e har d og ikke givet skov a f sam m e kvautet, og den præcise oprindelse er d erfor usikker.

13 6. Mandal V atne (Ejendom) Jo h an Ludvig V atne M andal (Kommune) 32 V m.e m.n. (UTM-koordlnater) Karakteristik af omtådet: Ikke specificeret M eget kuperet, hæ ldende let m o d Syd. ca. 4 ha m.o.h. (Højde over havet) G o d e læ- og lysforhold, vandforsyning m åske ikke optimal. Ikke dyb jord, varierende typografi og derm ed jordbund. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig skov m ed m eget varierende kår og knap så stor frodighed R et tæ tvoksende bestand, dog ikke alarm erende K endes ikke (Anslået alder) Rim elig retvoksende. N ogle vanris cm. (Tykkelse) Ikke angivet (Vinter-Zstiikeg fordeling) Øvrige bemærkninger: G o d e indsam lingsforhold specielt ved traktorveje og på arealer m ed nøgne klipper.

14 7. Dømmesmoen D øm m esm oen Gartnerskole Gtim stad kortmateriale utilstrækkeligt (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) Staten Karakteristik af omtådet: P arkom råde ved uddaim elsesinstitution. 1 ha. A realet svagt hældende m o d øst/sy d ø st. < 50 m.o.h. (Højde over havet) B eskyttet lokalitet. D yb jo rd b u n d m ed få blokke. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: liu e oprindelig og til dels plantet bevoksning, nu m ed parkpræg. Store parktræer, h eraf en kongeeg på ca. 700 år sam t spredte grupper ved indkørslen. H ovedsageligt storkronede træer, der nogle steder trænger til tynding. Visse steder forekom m er utrolig rig opvæ kst a f unge egeplanter. < år < 8 0 cm. 9 0 /1 0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vlnter-Zstilkeg fordeling) O p re t kroneform efter tæthed. Øvrige bemærkninger: R igtigt gode indsam lingsforhold - græsplæne. D e n n e frøldlde leverer norm alt altid frø, fordi den er let at indsam le, og er antageligt den der h ar leveret m est frø til D anm ark gennem årene.

15 8. Sangereid Ikke specificeret Lillesand 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) K ristina Sandnes, K leivsm oen, 4790 Lillesand G.nr. 19, B.nr. 1. Karakteristik af omtådet: Ikke specificeret. Ø st-hæ ldende m o d Sangereidsjøen Ca. 1 ha m.o.h. (H^Jde over iiavet) R im eligt gode lysforhold, g o d t beskyttet m o d vestenvind, jæ vnt g od vandforsyning. R im eligt god jordbund. (Vækst-/jordbundsforliold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig bevoksning. B undvæ kst af bregner, blåbæ r og m os. M indre opvæ kst a f eg. G o d stam m efordeung og kroneudvikling. T yndet, m en træ erne står noget tæt. D esuden sto re størrelsesforskelle m ellem ttæ erne. Ikke specificeret cm. Iklce specificeret. (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) T em m elig retvoksende, m en en del vanris. Ø vrige bemærkninger: G o d e indsam lingsforhold - specielt på traktorvejen. N o te re t som forsøgsfelt 534 O m rå d et og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, Corselitze S kovdisttikt i Indtryk fira en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946).

16 9. Lømsland Ikke specificeret. Kristiansand Kortmaterialet utilstrækkeligt (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) O tto L øm sland Karakteristik af omtådet: Ikke specificeret. S yd-vendt dalside hældende m o d Bjåvarmet. Ca. 10 ha. < 50 m.o.h. (Højde over havet) V arm t voksested beskyttet m o d vind. M iddelgode vand- og lysforhold. Jo rd b u n d rig på blokke. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karaktetisrik af bevoksningen: O prindelig skov. Ikke specielt frodig, dog m ed en del underskov E n del a f om rådet tyndet for nyligt, resten står m eget tæt. 75 år Ikke angiver /0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) Står m eget tæ t (kun tyndet en gang) og er derfor opklem t og ikke særligt tykstam m ede. Øvtige bemætkninger: E n offentlig grusvej geim em skærer arealet. D e r er tyndet n o rd for vejen og det m este af indsam lingen fandt sted her. P å sydsiden er der ikke tyndet. Rimelige indsam lingsforhold langs vejen. O m rå d e t blev besøgt i 1996 a f D ansk delegation.

17 10. Dybvåg Brygge Forskellige Tvedestrand 32 V m.v m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) Statsskog Sør, P ostbox 433, 4601 K risitansand, G nr. 88, b n r.l. A n n e M artine H ansenn 4912 G jeving, G nr. 88, bnr. 3. Finn A d n e R isebrobakken, Sjøvde, 2072 D al, G nr. 88. bnr. 4. (Ejerere) Karakteristik af omtådet: S tø rre som m erhusom råde m ed spredte træer. H æ ldende m o d SØ 0,2-0,3 Ha. < 50 m.o.h. (Højde over havet) M eget beskytte lokalitet tæt ved kysten Ik k e specificeret. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: M eget UUe og todelt bevoksning på nord- og sydsiden a f asfaltvejen. A ntageligt den dårligste bevoksning af de indsam lede. U vis - antageligt år (Anslået alder) < cm. (Tykkelse) 100/0 (Vinter-Zstilkeg fordeling) S unde og retvoksende, m en bæ rer dog præg a f randpåvirkning. Ø vrige bemærkninger: R im eligt gode indsam lingsforhold, bl.a. ved P-plads og den bare stribe langs vejen. 10

18 11. Søgnc E dellauvskogen, V est-a gder L andbrugsskole, Søgne. (Ejendom) Ikke angivet Søgne 32 V m.v m.n. (Kommune) (UTM-koordlnater) Karakteristik af omtådet: O prindelig totalfredet ædelløvskov. N o g e t kuperet areal u d m o d Tiom sevatn. 4 ha. < 25 m.o.h. (Højde over havet) D elv ist beskyttet m od vinden. N ogenlunde lysforhold, gode vandforhold. J o rd b u n d m ed lidt lerindhold. E n del blokke og klipper i om rådet (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningeti: E t fro d ig t egeskovsom råde m ed stor økologisk variation. M od søen overgang til elleskov. U nderskov a f hassel rø n og blåbær. D esu d en opvæ kst af eg. E g en e står tæt. M å ikke tyndes p.g.a. fredningen. c a.l3 5 år Ikke angivet 100/0 (Jf. brev fra Allan) (Anslået alder) (Tykkelse) (Vlnter-Zstllkeg fordeling) N o g e t varierende. Ø vrige bemætkninger: R im eligt gode indsatrdingsbetingelser. E lev em e på landbrugsskolen har hidtil stået for indsam lingen. O m rå d e t o g bevoksningem e er beskrevet a f Skovrider Chr. Smidt, Corselitze Skovdistrikt i Indtryk &a en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946). N o te: 4 ha ren \antereg - m eget interessant. Forsøgsfelt sam t parktræ er om kring V est A g d er Landbrugsskole. 11

19 12. Skiftenes Skiftenes Edellauvskogsreservat Grimstad 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) Synnøve Skiftenes Flak (& T h o rb jo m Flak?), Skiftenes, 4890 G rim stad, Tlf , G n r. 144, bnr. 15 Karakteristik af omtådet: L øvskovsreservat. Stæ rkt hæ ldende øst-vendt skråning ned m o d H olvam. 18 ha m.o.h. (»«'i''«s tor lys/varm e-indstråu ng, god læ og god vandforsyning. G o d jo rdbund m ed m ange blokke. (Vækst-Zjordbundsforliold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig løvskovsbevoksning m eget varieret m en m ed stor frodighed om fattende bl.a. eg, hassel, røn, taks, gran og løn. P æ n og sund bevoksning, tyndet i 8 2 /8 3 sam t 9 4 /9 5 m en står stadigt tæt år < 70 cm. 9 0 /1 0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) M eget retvoksende m ed en del vanris. Ø vrige bemærkninger: R im elige indsam lingsforhold. O m rå d et og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, Corselitze S kovdistrikt i Indtryk fra en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946). Ifølge Chr. Sm idt har dette om råde leveret frø til proveniensforsøg i D anm ark hvor afk o m m et viste sig m eget sm ukt i henseende til vækst og form. 12

20 14. HeUand Ikke angivet Grimstad 32 V m.e in.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) O d d b jø rn (og Ragnar) HeUand, Væting, 4760 Birkeland. Karakteristik af omtådet: Ikke specificeret N o rd ø stv e n d t dalside. Ca. 5 ha m.o.h. o'' '" M eget læ, stor vandforsyning - lav fordam pning, en del skygge. N æ rin g sr ig jordbund, en del blokke. L angsom om sæ tning (Chr. Smith). (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksnitigen: E g fira om kring 1905 m ed enkelte overstandere a f ældre ege, hovedsageligt vinterege. F rem k o m m et ved sm bskud eller selvsåning. M eget stor og flot bevoksning. Frodig lokautet m ed en del opvæ kst a f rødgran, hassel og spidsløn. Chr. Sm ith noterer at der fo rek o m sm å firøplanter a f eg overalt. M eget sunde træer, m en træ nger til tynding år cm. H ovedsageligt vintereg. (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstilkeg fordeling) S m uk form og god højdevæ kst. Tæ tstående, flot oprensede træ er m ed stor diam eter Øvtige bema*rkningpr: R im elige indsam lingsforhold. B eskrevet a f Skovrider Chr. Smidt, C orselitze Skovdistrikt,

21 15. Ttore Ikke aneivet G rim stad K ortm ateriale utilstrækkeligt (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) Forskellige (- Jo h an B enåd U gland, G nr. 71, bnr angives som ejer i Allans n o ter sam t i R ap p o rt om Eiliefelt) B em æ rk!! - D e r forekom m er m åske både en indsam ling a f A llan B ach, sam t en k ø b t indsam ling. D e r er uoverensstem m else m ellem indtegningerne a f indsam lingsom rådem e på Allans k o rt og på kortet i ovennæ vnte rapport. D et m å dreje sig om to nabofelter. H vilket stam m er de udplantede ege fra, og hvilke oplysninger skal indgå i rapporten Karakteristik af området: E geskov på m oræ nem ark m ellem fieldknuder. jæ v n t kuperet - rim eligt fladt ha. 50 m.o.h. (Højde overhavet) B eskyttet lokalitet, ca. 3 km fra kysten. F ine væ kstforhold - dybgrundet jord. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig gam m el egeskov m ed m indre arealer a f elm og lind. U nderskov m ed blåbærlyng og hassel. Chr. Smith(1946) noterer at det drejer sig o m et større areal m ed ca. 50-årig eg på Sørlandets bedste jord og videre at skoven er d ek i sm åparcellerm ed forskeuige ejere. D er m å være to forsøgsfelter i spil. M eget sunde træer, m en m ange sm åkronede ttæer, ttæ nger til tynding år cm /0 (O BS i n o ter år!!!) (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) M eget retvoksende. H ar en del vanris. Øvrige bemærkninger: D e r findes en kvittering (G unnar O v eknd) for indltob af 10 kg agern af vintereg (liøstet 31/10-97) fra Tjorefeltet. D en er påtegnet betalt. K n ap så gode indsam lingsforhold. O m råd et og bevoksningem e er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, Corselitze Skovdistrikt i Indtryk fra en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946). N ab o ; K åre Bjorlykke, T jore, 4890 G rim stad. R elevant??? 14

22 16. Bif keland B eskyttet om råde, privatejet. (Ejendom) O le T o m Birkeland, 4645 N odeland. Songdalen (Kommune) 32 V m.e m.n. (UTM-koordinater) Kafakteristik af omtådet: B eskyttet om råde beliggende, ca. 30 km fra kysten. Ø st-v endt dalside Ca. 190 ha m.o.h. (Højde overhavet) B eskyttet m o d vind, gode van d sam t lys- og vandforhold. N ogenlunde dyb, næringsrig jo rd b u n d m ed en del blokke (Vækst-/jordbundsforliold) Karakteristik af bevoksningen: B eskyttet ædellavskov m ed eg, elm og lind, og m ed hasselblåbæ r som underskovsvækst. Stor oprindelig bevoksning på frodig lokalitet. T yndet i 1932 og M eget stor og sund bestand underplantet m ed løn. 100 år (1905) (Anslået alder) Ikke angivet (Tykkelse) 9 0 /1 0 (Vinter-Zstiikeg fordeling) M eget retvoksende og høj bestand m ed få vanris. Øvrige bemaerkninger: Rigtig god indsam lingslokalitet. M eget stor frøproduktion i Blev besøgt i 1996 af dansk delegation. O m rådet og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, C orselitze Skovdistrikt i Indtryk fra en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946). 15

23 17. Stenholt. Danmark.???? (Ejendom) BøUinghus camping m.fl. (Kommune) D e t m este af skoven R egistiei:ingsnum m ct-d K F A fprovet V intereg væ rn og læ 32 V m.e m.n. (UTM-koordinater) Karakteristik af området; > 30 ha. (Højde overhavet) (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen; år ( ) (Anslået alder) (Tykkelse) (Vlnter-Zstilkeg fordeling) Ø vtige bemærkninger; 16

24 18. Hald Ege. Danmafk Fussingø Statsskovdistrik Viborg (Kommune) 32 V m.e m.n. (UTM-koordinater) A fp rø v et og kåret bevoksning a f Vintereg. R egistreringsnunainer-d K F707. K året for 10 år til vedproduktion og læhegn A fd elin g , ,1146, ,1163,1176 (Ejendom) Karakteristik af omtådet: 151 ha. (Højde overhavet) (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksiiingen: år ( ) (Anslået alder) (Tykkelse) 8 5 /1 5 (Vlnter-Zstilkeg fordeling) Ø vtige bemætkninget: 17

25 Forsøg nr Silkeborg Statsskovdistrikt True Skov afd. 923m Anlæg: Arealet er stillet til rådighed af Silkeborg Statsskovdistrikt og besigtiget af Hans K. Kromann sammen med skovfoged Carl Jensen. Forsøget blev sat af d. 19. april 2001 af Hans K. Kromann. Optegnelser vedr. forsøget føres i målebog nr Areal: Forsøget ligger på et skovrejsningsareal, som har været benyttet til landbrugsdrift, sidst med kom. Inden plantning blev der dybdepløjet og derefter harvet umiddelbart før plantning. Forsøget er højt beliggende, idet der er fald mod alle sider undtagen mod øst. Jordbund: Under et pløjelag med % ler er der en lerudfældningshorisont med % ler indtil 140 cm's dybde. Hemnder findes moræneaflejring med % ler og ca. 20 % kalk. Det er en næringsrig, veldrænet jord med stor vandholdende evne. (Henrik Granat, pers. medd.) Der blev ikke hegnet. Omgivelser: Omkring forsøget er plantet to rækker eg med samme række og planteafstand som i forsøget til isolering. Udover disse rækker er omgivelseme mod vest, nord og syd nytilplantede marker som forsøget. Mod øst ligger et egeforsøg fi a 2000 (forsøg nr. 1523). Inddeling og afmærkning: Forsøget består af 4 i;andomiserede blokke med 17 parceller i hver. Hver parcel består af 4 nordsydgående rækker med 1,7 m s afstand. Hver række indeholder 6 planter med 1,2 m mellem. Der blev plantet i kvadratforbandt. I blokkenes hovedhjømer er ibanket imprægnerede nåletræpæle, som blev forskudt en halv rækkeafstand mod vest a.h.t. renholdelse. Plantningen: Planteme blev hentede med pick-up på Hedeselskabets Centralplanteskole d. 20. april 2001 og straks gik plantningen i gang. I parcelleme hvor de forskellige provenienser skulle stå, blev et bundt slået ned, og derefter blev der plantet med spadeskripning. D. 23. april var forsøget tilplantet. Der er intet noteret om vejret i planteperioden, men som helhed var april 2001 temmelig regnfuld med nedbør en halv gang over normalen. Middehemperaturen var tæt på normalen, men med store udsving. I begyndelsen af måneden var det lunere end normalt, men fra midten af måneden blev det vinterligt vejr med frost overalt. (Skoven 6-7/01). Hans K. Kromann havde tilsyn med plantningen.

26 Il I» I > ) ) ) ) ) DAV Nord

27 Forsøg nr Silkeborg Statsskovdistrikt True Skov afd. 923m Anlæg: Arealet er stillet til rådighed af Silkeborg Statsskovdistrikt og besigtiget af Hans K. Kromann sammen med skovfoged Carl Jensen. Forsøget blev sat afd. 19. april 2001 af Hans K. Kromann. Optegnelser vedr. forsøget føres i målebog nr Areal: Forsøget ligger på et skovrejsningsareal, som har været benyttet til landbrugsdrift, sidst med kom. Inden plantning blev der dybdepløjet og derefter harvet umiddelbart før plantning. Forsøget er højt beliggende, idet der er fald mod alle sider undtagen mod øst. Jordbund; Under et pløj elag med % ler er der en lemdfældningshorisont med % ler indtil 140 cm's dybde. Hemnder findes moræneaflejring med % ler og ca. 20 % kalk. Det er en næringsrig, veldrænet jord med stor vandholdende evne. (Henrik Granat, pers. medd.) Der blev ikke hegnet. Omgivelser: Omkring forsøget er plantet to rækker eg med samme række og planteafstand som i forsøget til isolering. Udover disse rækker er omgivelserne mod vest, nord og syd nytilplantede marker som forsøget. Mod øst ligger et egeforsøg fra 2000 (forsøg nr. 1523). Inddeling og afmærkning: Forsøget består af 4 i;andomiseredo blokke med 17 parceller i hver. Hver parcel består af 4 nordsydgående rækker med 1,7 m s afstand. Hver række indeholder 6 planter med 1,2 m mellem. Der blev plantet i kvadratforbandt. I blokkenes hovedhjømer er ibanket imprægnerede nåletræpæle, som blev forskudt en halv rækkeafstand mod vest a.h.t. renholdelse. Plantningen: Planteme blev hentede med pick-up på Hedeselskabets Centralplanteskole d. 20. april 2001 og straks gik plantningen i gang. I parcellerne hvor de forskellige provenienser skulle stå, blev et bundt slået ned, og derefter blev der plantet med spadeskripning. D. 23. april var forsøget tilplantet. Der er intet noteret om vejret i planteperioden, men som helhed var april 2001 tenmielig regnfuld med nedbør en halv gang over normalen. Middeltemperaturen var tæt på normalen, men med store udsving. I begyndelsen af måneden var det lunere end normalt, men fra midten af måneden blev det vinterligt vejr med frost overalt. (Skoven 6-7/01). Hans K. Kromann havde tilsyn med plantningen.

28 Silkeborg Statsskovdistrikt True afd. 923 Forsøg med norske egeprovenienser Pæle, forskudt 1/2 rækkeafstand (0,85 m.) mod vest a.h.t. renholdelse 15 - Store cifre angiver pianteparti 4 - Små cifre angiver parainumre Planterækkefølge g g ^ o Egeforsøg anlagt år 2000 (Forsøg f U. m R k J ? i , n 3 17( Brønd Spor

29 Skov & Landskab C enter fo r Skov, Landskab og Planlæ gning f r Forskningscentret for Skov 8 Landskab Hørsholm Kongevej 11 DK-2970 Hørsholm TeL Fax wwvif.fsl.dk fsl@fsl.dk Skov S Landskab er et center fo r forskning, undervisning, form idling og rådgivning vedr Skov, Landskab og Planlægning. Centret er e t forpligtende samarbejde m ellem tre selvstæ ndige institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), sam t Forskningscentret fo r Skov & Landskab (FSL) og Skovskolen under M iljøog Energiministeriet.