Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. Klosterheden Statsskovdistrikt, Nees Skov, afd. 936 b+c. Kromann, H.K.; Hansen, L.N.

Transkript

1 university of copenhagen Københavns Universitet Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. Klosterheden Statsskovdistrikt, Nees Skov, afd. 936 b+c. Kromann, H.K.; Hansen, L.N. Publication date: 2005 Citation for published version (APA): Kromann, H. K., & Hansen, L. N. (2005). Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn. Klosterheden Statsskovdistrikt, Nees Skov, afd. 936 b+c. SFF-Anlægsrapport Nr Forsøgsnr Download date: 04. dec

2 Skov & Landskab Center for Skov, Landskab og Planlægning

3 Anlægsrapport nr. 621 Norske og danske egefrøkilder til brug i læhegn Forsøg nr Klosterheden Statsskovdistrikt Nees Skov afd. 936 b & c April2005 af Hans Kristian Kromann og Lars Nørgaard Hansen

4 1. Indledning Baggrund Eg, og i særdeleshed vintereg, regnes i dag for at være blandt de vigtigste træ arter til landskabsform ål i D anm ark o g anvendes m eget bredt, især i Jylland. D e t er velkendt at valget af frøkilde har overordentlig betydning for plantningens etableringssucces. I V est- og N ordjylland frarådes plantning a f egeprovenienser, som stam m er fra lande syd og øst for D anm arks grænser, da der findes m ange eksem pler på, a t frost og vind kan hæ m m e disse proveniensers udvikling og vækst. Frøkildeudvalget h ar igennem m ange år arbejdet m ed at finde egnede provenienser til d et åbne danske landskab. M an har især forsøgt at finde frøkilder a f dansk herkom st. H ald E ge har væ ret en væsentlig frøkilde som generelt har vist sig klim arobust og vækstkraftig, dog m ed stam m eform er som varierer fra kroget til ret. A ndre frøldlder h ar også væ ret anvendt, herunder Stenholt, lin n eb jerg, Tvis, m.fl. D e t største p ro b lem har væ ret at skaffe tilstrækkeligt m ed agern til anvendelse i det vestlige D anm ark, og d erfor søgte H edeselskabet at skaffe frø fra N orge. N orsk eg fra de kystnære skove i d et sydlige N orge har været anvendt i dansk skovbrug siden halvtredserne. D en er især blevet plantet i Jylland, hvor m an i dag kan finde år gamle bevoksninger af norsk herkom st, der kendetegnes ved deres gode vækst og stam m erethed. Erfaringerne fra disse bevoksninger dokum enterer at norske provenienser klarer sig godt og generelt set er velegnede til læ hegnsbrug under vanskelige betingelser i D anm ark. D e t var H edeselskabet der først im porterede frø fra N orge, m en senere h ar andre frøhandlere også im porteret frø. D er er d og stadigt nogle helt centrale spørgsm ål, som er vigtige at få afklaret for at optim ere den frem tidige anvendelse a f eg i det åbne landskab: 1) D e r er usikkerhed om kring de norske eges baggrund og oprindelse. 2) N orske frøkilder h ar i nogle tilfælde svigtet på danske lokaliteter. 3) D e r hersker usikkerhed o m frøkildem es artstilhørsforhold/artsrenhed (vintereg versus stilkeg) for både de norske og danske (dvs. H ald) provenienser. D e t vides at langt den overvejende del a f det norske frøm ateriale, der hidtil har væ ret anvendt i D anm ark, er blevet sam let ind på A ustagderkysten, i om rådet m ellem K ristiansand og A rendal. M ere præcis stedsangivelse for de hidtidige norske frøkilder har det ikke væ ret muugt at opnå. På A ustagderkysten findes der hovedsageligt vintereg, m ens om råderne længere n o rd p å langs vestkysten og langs O slofjorden dom ineres a f stilkeg. N yere bladm orfologiske og genetiske undersøgelser a f m ateriale fra danske proveniensforsøg og m ateriale indsam let i d et sydlige N orge h ar dog vist, at der er variation m ellem frøkildem e fra im portom rådet. R esultaterne viser således at der forekom m er hybrider m ellem vintereg o g stilkeg både i danske og norske bevoksninger og at kun få a f frøkildem e kan karakteriseres som ren vintereg. I nogle bevoksninger findes begge arter, i andre findes der især m ellem form er. H ald Ege viser sig f eks. at være % dom ineret a f vintereg. D e r h ar endvidere væ ret eksem pler p å frostskader i beplantninger m ed norsk eg på m eget frostudsatte hedelokaliteter. E n række fænologiske egenskaber (tørkestress, frost, udspring, afm odning) er blevet undersøgt u nder kontrollerede forhold, m en for at kunne give brugbare frøkildeanbefaunger, er det nødvendigt også at udføre feltforsøg i større skala baseret på et bedre specificeret og differentieret norsk frøkildem ateriale.

5 Fonnål Form ålet er at afprøve egeprovenienser, m ed hovedvæ gt på norsk vintereg u nder danske forhold og at registrere deres overlevelse, vækst og vitalitet. P rojektet skal danne baggrund for en langsigtet afprøvning a f specielt norske provenienser m ed henblik på deres frem tidige anvendelse i levende hegn. Forsøget vil undersøge variationen m ellem de norske provenienser m ed henblik på at kunne udskille eller anbefale specifikke firøldlder i firemtiden. D e tte vil m ed fø re m ere præ cise proveniensanbefalinger. Projektet o m fatter kontrolleret indsam ling a f de m est betydningsfulde norske provenienser og udplantning i storskalaforsøg, h v o r proveniensem e afprøves. F orsøgene er dim ensioneret så de kan følges de næ ste 20 år. E t af forsøgene (Møn) har væ senthgt større parceller og kan følges over et længere tidsspand. N o rsk stilkeg er inddraget i forsøget og forventes at afklare hvorvidt norsk stilkeg kan anvendes p å linie m ed norsk vintereg u n d er danske klimatiske forhold. N orske proven ien ser (Vestfold, A gder og Bjerkheim ) er tidligere anvendt i en proveniensforsøgserie anlagt i 2000 p å fire lokaliteter. D isse provenienser indgår også i undersøgelser af tørke- og froststress. N orske proven ien ser (D øm m esm oen, A rendal, D ybvåg, Jom fruland) er også udplantet i m indre forsøg i 1970 o g Indsamling og fremstilling af planter I oktober 1997 blev der indsam let agern fra 15 norske sam t 3 danske lokahteter (Se tabel og kort). P lantem e blev frem stillet af hedeselskabet. I foråret 2001 blev plantem e som 3 /0 taget op b u n d tet i bundter á 24 stk og sendt i tre-lags papirsække til forsøgsarealem e. 3. Forsøgene I fo råret 2001 blev der anlagt følgende forsøg: Forsøg rur Tisvüde statsskovdistrikt, A uderød skov afd A nlæ gsrapport nr. 618 Forsøg nr Silkeborg statsskovdistrikt. T rue skov afd. 923m. A nlæ gsrapport nr. 619 Forsøg nr Falster statsskovdistrikt, U dby skov afd A nlæ gsrapport nr. 620 Forsøg nr K losterheden statsskovd., N ees skov afd A nlæ gsrapport nr.621. Forsøg nr Læbælter v. Fasterholt. A nlæ gsrapport nr. 622

6 Norske ege, provenienser og fordeling til de enkelte forsøg S nummer Proveniens 1526, Tisv Ide 1527, Silkeborg 1528, Møn 1529, Klosterheden 1530, Fast« små små små små store store store store Jomfmland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Arendal, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Bon-e, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Glattetre, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Langesø, DK X X X X X X X X X X X X X X X X Mandal, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Dømmesmoen, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Sangereid, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Lømsland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Dybvåg, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Søgne, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Skiftenæs, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Helland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Tjore, N X X X X X X X X X X X X X X X X Birkeland, N X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Stenholt, DK X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X Hald Ege, DK X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

7 o D T ^ '^ y í

8 1. Jomffuland (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) Karakteristik af omtådet: IV2 k m lang og V2 km bred 0. Ø en er et bevokset stenrev. (Arealets størrelse) (Højde over havet) B estanden er den m est vind- og saltudsatte a f de indsam lede. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: OverdxevsUgnende areal m idt på øen. N o g e t variation i typen. (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) Øvrige bemærkninger: D e r findes en k\nttering (G unnar O veland) for indkøb af 13 kg agem af vintereg (laøstet 2 8 / ) &a Jom fruland. D en er påtegnet betalt.

9 2. Arendal Strøm sbu gård Arendal 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) D ag n y H erlofson, V esterveien 33, 4800 Arendal. G nr. 502, bnr. 974 Karakteristik af området: P ark i sydvestlige del a f A rendal. M eget kuperet ca. 2 ha. (Arealets størrelse) < 100 m.o.h. (Højde over havet) M eget lys; til dels vindeksponeret T.ille. jorddybde det m å derfor form odes at om rådet har en dårlig vandhusholdning. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksning en: P arktræ er. U ndervæ kst a f bregner, enkelte steder blåbær. G o d e sunde træer. U dviser stor variation m ed udpræ gede stilkegstyper år cm. 8 0 /2 0. (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) H ovedsageligt enkeltstående træer m ed stor krone, dog enkelte tæ tstående klynger af træ er m ed m indre krone Ø vrige bemærkninger: G o d e indsam lingsforhold - græs og vejrabat.

10 3. Borre Fredet Kulturrninde Borre 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) V estfo ld FyUce/Borre K om m une Katakteristik af omtådet: N ationalpark ud til kysten ved Borre, um iddelbart S. f. H o rten H æ ldende m od Ø st ca. 18 ha. (Arealets størrelse) < 50 m.o.h. (Højde over havet) E k sp o n eret for østenvinden. D en hæ ldende grund antyder en vis dræ nende effekt. N o g en lu n d e dyb m uldbund (Vækst-Zjordbundsforhold) Katakteristik af bevoksningen: O prindelig, åben og m eget frodig parkagtig skov - Bemærk: N æ sten ren Stilkeg. D e su d e n m ed birk og ask. M ange store sunde bredkronede træ er - ingen svaghedstegn at se. < år cm. 0 /1 0 0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) E n del bredkronede individer, nogle er dog for nyligt blevet opstam m et Ø vtige bemaprkningpf; R igtigt gode indsam lingsforhold - græsplæne. K o n tak tp erso n (reservat): H arald HeUiksen, tlf , Fax

11 4. Glattetfe Glattetre (gitd) Kristiansand 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) K ristiansand K om m une Kafakteristik af området: Ikke specificeret Sydvendt dalside. 1-2 ha. (Arealets størrelse) < m.o.h. (Højde over havet) G o d e lysforhold, m indre vand og vind. K alkrig jordbvind, ikke dyb. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig egeskov m ed b la. hassel, birk og ask. R et frodig bevoksning. T yndet i 60 em e, m en står lidt tæt. Forventes tyndet i B evoksningen desuden præ get a f en del opvæ kst og vanris cm. 9 0 /1 0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstilkeg fordeling) R etvoksende og fine træer. Øvrige bemærkninger: Jæ vn indsam lingslokalitet, der kræver en del tid til oldenindsam ling. G o d e steder findes ved foden a f nøgne klipper.

12 5. Langesø. Danmark. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) L angesø L angesø-f ondet K a ta k te ris tik a f o m rå d e t: Blæsbjerg afd. 94 Ca. 1 ha. (Areaiets størreise) (Højde over havet) (Vækst-Zjordbundsforhoid) K a ra k te ris tik a f b e v o k sn in g e n : P lantet bevoksning a f N o rsk herkom st (A rendal om rådet). A nlagt i 1960 B evoksningen indeholder m ange retvoksende ttæer. 46 år fra frø /0 (Ansiået aider) (Tykkeise) (Vinter-Zstiikeg fordeling) Ø v rig e b e m æ rk n in g e r: Skovdistriktet forsøgt at frem skaffe fcømateriale fra sam m e om råde og m ed tilsvarende kvaliteter. M an h ar form odet at oprindelsen var fra A rendal om rådet. D e har dog ikke givet skov a f sam m e kvalitet, og den præcise oprindelse er d erfor usikker.

13 6. Mandal V atne Mandal 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) J o h a n Ludvig V atne Karakteristik af området: Ikke specificeret M eget kuperet, hældende let m o d Syd. ca. 4 ha. (Arealets størrelse) m.o.h. (Højde over havet) G o d e læ- og lysforhold, vandforsyning m åske ikke optim al. Ikke dyb jord, varierende typografi og derm ed jordbund. (Vækst-Zjordbundsforhold) I^rakteristik af bevoksningen: O prindelig skov m ed m eget varierende kår og knap så stor frodighed R et tæ tvoksende bestand, dog ikke alarm erende K en d es ikke cm. Ikke angivet (Anslået alder) (Tykkelse) (Vlnter-Zstilkeg fordeling) R im elig retvoksende. N ogle vanris. Øvrige bemaerkninger: G o d e indsam lingsforhold specielt ved traktorveje og på arealer m ed nøgne klipper.

14 7. Dømmesmoen D øm m esm oen Gartnerskole Grimstad kortmateriale utilstrækkeligt (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) Staten Katakteristik af omtådet: P arkom råde ved uddannelsesinstitution. A realet svagt hældende m o d øst/sy d ø st. 1 ha. (Arealets størrelse) < 50 m.o.h. (Højde over tiavet) B eskyttet lokalitet. D y b jo rd b u n d m ed få blokke. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: lille oprindelig og til dels plantet bevoksning, nu m ed parkpræg. Store parktræ er, h eraf en kongeeg på ca. 700 år sam t spredte grupper ved indkørslen. H ovedsageligt storkronede ttæer, der nogle steder ttæ nger til tynding. V isse steder forekom m er uttolig rig opvæ kst af unge egeplanter. < år < 80 cm. 9 0 /1 0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) O p re t kroneform efter tæthed. Øvrige bema*fkningpf! R igtigt gode indsam lingsforhold - græsplæne. D erm e frøldlde leverer norm alt altid frø, fordi den er let at indsam le, og er antageligt den der h ar leveret m est frø tu D anm ark gennem årene.

15 8. Sangereid Ikke specificeret Lillesand 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) K ristina Sandnes, K leivsm oen, 4790 LiUesand G.nr. 19, B.nr. 1. Karakteristik af området: Ik k e specificeret. Ø st-hæ ldende m o d Sangereidsjøen Ca. 1 ha. (Arealets størrelse) m.o.h. (Højde over havet) Rim pligt gode lysforhold, g o d t beskyttet m o d vestenvind, jæ vnt god vandforsyning. R im eligt g od jordbund. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig bevoksning. B undvæ kst af bregner, blåbær og m os. M indre opvæ kst a f eg. G o d stam m efordeling og kroneudvikung. T yndet, m en træ em e står noget tæt. D esuden sto re størrelsesforskeue meuem træem e. Ik k e specificeret cm. Iklce specificeret. (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstilkeg fordeling) Tem m eu g retvoksende, m en en del varuds. Ø vrige bemærkninger: G o d e indsam lingsforhold - specielt på tcaktorvejen. N o te re t som forsøgsfelt 534 O m rå d e t og bevoksningem e er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, CorseUtze S kovdistrikt i Indtryk &a en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946).

16 9. Lømsland Ikke specificeret. Kristiansand KortiTiaterialet utilstrækkeligt (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordlnater) O tto Løm sland Karakteristik af området: Ikke specificeret. Syd-vendt dalside hældende m o d Bjåvannet. Ca. 10 ha. (Arealets størrelse) < 50 m.o.h. (Højde over havet) V arm t voksested beskyttet m o d vind. M iddelgode vand- og lysforhold. Jo rd b u n d rig på blokke. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig skov. Ikke specielt frodig, dog m ed en del underskov E n del a f om tåd et tyndet for nyhgt, resten står m eget tæt. 75 å r Ikke angivet /0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vlnter-Zstilkeg fordeling) Står m eget tæ t (kun tyndet en gang) og er derfor opklem t og ikke særligt tykstam m ede. Øvrige betnærkninget: E n offentlig grusvej gennem skæ ret arealet. D e r e t tyndet n o rd for vejen og det m este af indsam lingen fandt sted her. På sydsiden er der ikke tyndet. Rimelige indsam lingsforhold langs vejen. O m rå d et blev besøgt i 1996 a f D ansk delegation.

17 10. Dybvåg Brygge ForskeUige Tvedestrand 32 V lav m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTU/l-koordinater) S tatsskog Sør, P ostbox 433, 4601 K risitansand, G nr. 88, b n r.l. A n n e M artine H ansenn 4912 Gjeving, G nr. 88, bnr. 3. Finn A d n e R isebrobakken, Sjøvde, 2072 D al, G nr. 88. bnr. 4. (Ejerere) Katakteristik af omtådet: Større som m erhusom råde m ed spredte træer. H æ ldende m o d SØ 0,2-0,3 Ha. (Arealets størrelse) < 50 m.o.h. (Højde over havet) M eget beskytte lokalitet tæ t ved kysten Ikke specificeret. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: M eget ILUe og todelt bevoksning på nord- og sydsiden a f asfaltvejen. A ntageligt den dårligste bevoksning a f de indsam lede. U vis - antageligt år (Ansldet alder) < cm. (Tykkelse) 100/0 (Vinter-Zstiikeg fordeling) S unde o g retvoksende, m en bæ rer dog præ g a f randpåvirkning. Øvtige bemætkningff: R im eligt gode indsam lingsforhold, b la. v ed P-plads og den bare stribe langs vejen. 10

18 11. Søgne Edellauvskogen, Vest-Agder Landbrugsskole, Søgne. (Ejendom) Ikke angivet Søgne 32 V m.v m.n. (Kommune) (UTM-koordlnater) Karakteristik af omtådet: O prindelig totalfredet ædeuøvskov. N o g e t kuperet areal u d m o d Tjom sevatn. 4 ha. (Arealets størrelse) < 25 m.o.h. (Højde over havet) D elvist beskyttet m od vinden. N ogenlunde lysforhold, gode vandforhold. Jo rd b im d m ed lidt lerindhold. E n del blokke og klipper i om rådet (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: E t frodigt egeskovsom råde m ed stor økologisk variation. M od søen overgang til elleskov. U nderskov a f hassel rø n og blåbær. D esuden opvæ kst af eg. E gene står tæt. M å ikke tyndes p.g.a. fredningen. c a.l3 5 år Ikke angivet 100/0 (Jf. brev fra Allan) (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstilkeg fordeling) N o g e t varierende. (Vækstfonn) Øvrige bemærkninger: R im eligt gode indsam lingsbetingelser. Eleverne på landbrugsskolen har hidtil stået for indsam lingen. O m rå d et og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Smidt, Corselitze Skovdistrikt i Indtryk fra en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946). N o te: 4 ha ren \antereg m eget interessant. Forsøgsfelt sam t parktræ er om kring Vest A gder Landbrugsskole. 11

19 12. Skiftenes Skiftenes Edellauvskogsreservat Grimstad 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) Synnøve Skiftenes Flak (& T h o rb jo rn Flak?), Skiftenes, 4890 G rim stad, Tlf , G nr. 144, bnr. 15 Kataktetistik af omtådet: L ø vskovsreservat. Stæ rkt hældende øst-vendt skråning ned m o d H olvatn. 18 ha. (Arealets størrelse) m.o.h. (Højde over havet) S tor lys/varm e-indstcåling, god læ og god vandforsyning. G o d jo rd b u n d m ed m ange blokke. (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig løvskovsbevoksning m eget varieret m en m ed stor frodighed o m fattende bl.a. eg, hassel, røn, taks, gran og løn. Pæ n og svind bevoksning, tyndet i 8 2 /8 3 sam t 9 4 /9 5 m en står stadigt tæt år < 7 0 cm. 9 0 /1 0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) M eget retvoksende m ed en del vanris. Ø vtige bemærkninger: R im elige indsam lingsforhold. O m rådet og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, Corselitze Skovdistrikt i Indtryk &a en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946). Ifølge Chr. Stnidt har dette om råde leveret frø til proveniensforsøg i D anm ark h v o r afkom m et viste sig m eget sm ukt i henseende til væ kst og form. 12

20 14. HcUand Ikke angivet Grimstad 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) O d d b jø rn (og Ragnar) HeUand, Væting, 4760 Birkeland. Katakteristik af omtådet: Ik ke specificeret N o rd ø stv endt dalside. Ca. 5 ha. (Arealets stønrelse) m.o.h. (Højde over havet) M eget læ, stor vandforsyning - lav fordam pning, en del skygge. N æ ringsrig jordbund, en del blokke. L angsom om sæ tning (Chr. Smith). (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: E g fra om kring 1905 m ed enkelte overstandere af ældre ege, hovedsageligt vinterege. F rem k o m m et ved stubskud eller selvsåning. M eget stor og flot bevoksning. Frodig lokalitet m ed en del opvæ kst a f rødgran, hassel og spidsløn. Chr. Sm ith n o terer at der forekom sm å frøplanter a f eg overalt. M eget sunde træer, m en træ nger til tynding år cm. H ovedsageligt vintereg. (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) Sm uk fo rm og god højdevækst. Tæ tstående, flot oprensede træ er m ed stor diam eter Øvrige bem ætkninget: R im elige indsam lingsforhold. B eskrevet af Skovrider Chr. Smidt, C orselitze Skovdistrikt,

21 15. Tiore Ikke angivet Gtimstad Kortmateriale utilstrækkeligt (Ejendom) (Kommune) (UTIVI-koordinater) Forskellige (- Jo h an B enåd U gland, G nr. 71, bnr angives som ejer i Allans n o ter sam t i R apport om Eikefelt) B em æ rk!! - D er forekom m er m åske både en indsam ling a f AUan Bach, sam t en købt indsamung. D er er uoverensstem m else meuem indtegningerne a f indsam lingsom rådem e på AUans kort og på kortet i ovennæ vnte rapport. D et m å dreje sig om to nabofelter. H vilket stam m er de udplantede ege fra, og hvolke oplysninger skal indgå i rap p o rten Karakteristik af området: E geskov på m oræ nem ark meuem fjeldknuder. Jæ v n t kuperet - rim eligt fladt ha. (Arealets størrelse) < 50 m.o.h. (Højde overhavet) B eskyttet lokalitet, ca. 3 km fra kysten. Fine væ kstforhold - dybgm ndet jord. (Vækst-Vjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: O prindelig gam m el egeskov m ed m indre arealer af elm og Und. U nderskov m ed blåbærlyng og hassel. Chr. Smith(1946) noterer at det drejer sig o m et større areal m ed ca. 50-årig eg på Sørlandets bedste jord og videre at skoven er delt i sm åparceuerm ed forskeuige ejere. D er m å være to forsøgsfelter i spil. M eget sunde træer, m en m ange sm åkronede træer, træ nger til tynding år cm /0 (OBS i n oter ar!!!) (Anslået alder) (Tykkelse) (Vlnter-Zstilkeg fordeling) M eget retvoksende. H ar en del vanris. Øvrige bemærkninger: D er findes en kvittering (G unnar O veland) for indl<ob af 10 kg agern a f vintereg (høstet 31 / 10-97) fra Tjorefeltet. D en er påtegnet betalt. K nap så gode indsam lingsforhold. O m rådet og bevoksningerne er beskrevet a f Skovrider Chr. Sm idt, CorseUtze Skovdistrikt i Indtryk fra en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946). N abo: K åre Bjorlykke, T jore, 4890 G rim stad. R elevant??? 14

22 16. Bifkeland Beskyttet område, privatejet. Songdalen 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) O le T o m Birkeland, 4645 N odeland. Karakteristik af omtådet: B eskyttet om råde beliggende, ca. 30 km fra kysten. Ø st-v e n d t dalside Ca. 190 ha. (Arealets størrelse) m.o.h. (Højde overliavet) B eskyttet m o d vind, gode vand sam t lys- og vandforhold. N o g en lu n d e dyb, næringsrig jordbund m ed en del blokke (Vækst-Zjordbundsforhold) Karakteristik af bevoksningen: B eskyttet ædeuavskov m ed eg, elm og lind, og m ed hasselblåbæ r som underskovsvæ kst. Stor oprindelig bevoksning på frodig lokalitet. T yndet i 1932 og M eget stor og sund bestand underplantet m ed løn. 100 år (1905) Ikke angivet 9 0 /1 0 (Anslået alder) (Tykkelse) (Vinter-Zstiikeg fordeling) M eget retvoksende og høj bestand m ed få vanris. Øvrige bemærkninger: Rigtig g od indsam lingslokalitet. M eget stor frøproduktion i B lev besøgt i 1996 af dansk delegation. O m rå d et og bevoksningerne er beskrevet af Skovrider Chr. Sm idt, Corselitze Skovdistrikt i Indtryk fra en Rejse til E geskovene i Sørlandet (1946). 15

23 17. Stenholt. Danmark.???? 32 V m.e m.n. (Ejendom) (Kommune) (UTM-koordinater) B øllinghus cam ping m.fl. D e t m este af skoven R egistreringsnum m er-d K F Afjprovet V intereg væ rn og læ Karakteristik af omtådet: > 30 ha. (Areaiets størreise) (Højde overhavet) (Vækst-Zjordbundsforhoid) Karakteristik af bevoksningen; år ( ) (Ansiået aider) (Tykkeise) (Vinter-Zstiikeg fordeiing) (Vækstfonn) Øvrige bemærkninger: 16

24 18. Hald Ege. Danmark F u ssingø Statsskovdistrik V iborg (Kommune) 32 V m.e m.n. (UTM-koordinater) A fp rø v et og kåret bevoksning a f Vintereg. R egistreringsnum m er-d K F707. K å re t fo r 10 år til vedproduktion og læhegn A fd e lin g , ,1146, ,1163,1176 (Ejendom) Karakteristik af omtådet: 151 ha. (Areaiets størrelse) (Højde overhavet) (Vækst-Zjordbundsforhoid) Karakteristik af bevoksfn r»g «*ti; å r ( ) (Anslået alder) (Tykkelse) 8 5 /1 5 (Vinter-Zstiikeg fordeling) Ø vrige bemaerkninger: 17

25 Forsøg nr Klosterheden Statsskovdistrikt Nees Skov afd. 936 b&c Anlæg: Arealet er stillet til rådighed af Klosterheden Statsskovdistrikt og besigtiget af Jan Svejgaard Jensen sammen med skovfoged Ole G. Olsen d. 13. februar Forsøget blev sat af i løbet af februar af Jan Svejgaard Jensen. Optegnelser vedr. forsøget føres i målebog nr Areal: Forsøget ligger på et skovrejsningsareal, som har været benyttet til landbrugsdrift. Der blev dybdepløjet, men på anlægstidspunktet var der en del græs i den norduge halvdel af litra b. Midt gennem litra b var der en øst-vest gående stribe begyndende med blok I, pcl. 16 og sluttende med blok III, pcl. 16, hvor der sås en let forhøjning. Denne stribe viste sig senere at være begyndelsen på en overordentlig kraftig græspels. En lignende forhøjning sås helt mod øst i litra b. Midt germem litra c er der en våd lavning med en grøft, som er undgået ved parcelafsætning. Også her var der en del græs. Forsøgsarealet er stort set plant og vandret. Arealet ligger i et flyvesandsområde og jordbunden er groft sand. Der blev ikke hegnet. Omgivelser: Omkring forsøget er ikke plantet og arealerne henligger med græs. Blok : Mod nord er der et 6 m højt hegn af hvidgran, bjergfyr og røn. Mod øst er der et 3 meter højt hegn. Mod vest er der et hullet hegn af røn, hvidgran og sitkagran op til 10 m højt. Mod syd blev der plantet diverse buske. Blok 4: Mod nord er der eg på 1,5 meters højde og røn på op til 5 meters højde indblandet andre arter. Mod øst er der pil og el op til 7 meters højde og mod syd er der 4 meter høje el. Hegnene ligger i varierende afstand fra forsøget, og lævirkningen fra hegnene kan vel influere på forsøget. Inddeling og afmærkning: Forsøget består af 4 randomiserede blokke, de tre med hver 17 parceller den JOerde (blok III) med 13 parceller. Hver parcel består af 4 øst-vestgående rækker med 8 planter i hver. Den nordligste af de fire rækker blev tilplantet med lærk i litra b, i litra c kom lærkene i den sydligste række. Rækkeog planteafstand er 1,6 x 1 m. Der blev plantet i kvadratforbandt. I blokkenes hovedhjømer er ibanket imprægnerede nåletræpæle. Plantningen: Egeplanteme blev afhentet i Fragtmandscentralen i Holstebro d. 9/4, hvorefter plantningen strakt blev påbegyndt. Dagen efter var alt plantet. Lærkene blev leveret fra skovdistriktets kølelager. I planteperioden var der letskyet med 10 til 12 graders varme. Jan Svejgaard Jensen havde tilsyn med plantningen.

26 NORD KLOSTERHEDENS DISTRIKT NesSkov Skovrejsningsom råde AFD. 931, , ,7 ha Interesseområde ca. 530 ha Forsøg nr A A A A A A 4. it

27 Klosterhedens Statsskovdistrikt Nees Skov afd. 936b og 936c Forsøg med norske egeprovenienser Afdeling ^ M " ftoli 5281! 52L1.3, 34; ei 1 7]14816^ g-t'isvd"i211 11Q6143!il 4.2.5i.7.6L.1.6.j. \ A ai.9.9i.l.ic Id : 612I 181: N \ Koldsøvej Pæle Store cifre angiver planteparti 4 - Små cifre angiver parcelnumre Planterrækkefølge

28 Skov & Landskab Center fo r Skov, Landskab og Planlæ gning Forskningscentret for Skov & Landskab Hørsholm Kongevej 17 DK-2970 Hørsholm Tel Fax fsl@fsl.dk Skov & Landskab er et center fo r forskning, undervisning, form idling og rådgivning vedr Skov Landskab og Planlægning. Centret er e t forpligtende samarbejde m ellem tre selvstændige institutioner: Den Kgi. Veterinær- og Landbotiøjskole (KVL), sam t Forskningscentret fo r Skov (S Landskab (FSL) og Skovskolen under M iljøog Energiministeriet.