Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Transkript

1 Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer. I og med at det kun er vildtet, der er i tankerne, når man anlægger en remise, så gælder det om at designe den rigtigt. Som hovedregel gælder det om at holde vinden ude og lukke solen ind. På den måde skaber man nogle områder, som vildtet sætter pris på at opholde sig i. Hvis en remise har en størrelse på mere end 5000 m2, kalder man den for en helårsremisse, hvilket vil sige at den kan tilgodese vildtets krav over hele året. Remiser kan sagtens være mindre end det og stadigvæk være værdifulde. En mindre beplantning på en mark kan f.eks. være værdifuld om sommeren, hvor den kan være tilholdssted for en fasanhøne med kyllinger. I markhjørner kan der også med fordel placeres små remiser. Her har de den fordel, at de typiske vil have forbindelse til nogle ledelinier. Eksempelvis diger eller læbælter. Som hovedregel skal der bruges mange flere buske end træer og i mange tilfælde, er der slet ingen grund til at bruge træer, da de ikke giver så meget til vildtet sammenlignet med buskene. Du kan i det følgende læse om demonstrationsarealets delelementer indenfor vildtremiser. De er listet efter de numre, som de enkelte arealer har fået på oversigtskortet. 3a Nonfood remise I reglerne for udtagning af arealer findes der et begreb, som hedder flerårig nonfood afgrøder uden kontraktpligt. I en nonfood plantning skal de regler følges, som angives af Direktoratet for Fødevare og Erhverv. Se dffes hjemmeside: Grundlæggende skal det der plantes ikke kunne bruges til at spise men må godt kunne bruges til energi, medicin eller andet. Et andet krav er, at vegetationen skal skæres ned mindst hver 10. år, og at størsteparten af vegetationen efterfølgende skal skyde igen. Remisen består af 3 dele. 1. en tjørnehæk, 2. et område med pil og 3. et område med blandede buske og træer. Der er plantet i landbrugspløjet jord, hvorved der er mulighed for at lade arealet gå tilbage til landbrugsdrift, hvis dette ønskes. Mellem hver af de tre parceller er der lavet et 5 m bredt spor og rundt i hele bevoksninggen, er der slynget et 3,5 m bredt spor.

2 1. Tjørnehæk Tjørnehækken er et perfekt sted for småfugle at sidde beskyttet. Hækken er klippet for at give den en ekstra tæthed. Den er plantet på en 180 m lang jordvold med et plantetal på ca. 140 planter. Planteafstanden er på 1,25 m mellem planterne. 2. Pilebeplantning Pil er meget enkelt at dyrke og skaber meget hurtigt en dækkende bevoksning, hvorved at vildtet allerede i etableringsåret får glæde af beplantningen. Som årene går, er der mange muligheder for at holde en pilebeplantning attraktiv for vildtet, idet den både tåler nedskæring men også kan stå nogle år uden at blive beskåret. På den måde kan der skabes stor variation i plantningen. Hele beplantningen med pil er plantet samtidigt, men på sigt vil den blive klippet, så den optræder i flere forskellige stadier, hvorved beplantningen opnår forskellige egenskaber. Arealet er på ca. 0,7 ha, og der er plantet ca stiklinger/ha med en planteafstand på 55 cm. Der er plantet således, at rækkeafstanden varierer, så der er et par åbne spor til vildtet. 3. Blandet beplantning af buske og træer I denne beplantning er der valgt overvejende lave buske, som samtidig har en god bærsætning, for at give vildtet gode dækningsmuligheder samtidig med, at der er en del føde. Buskene er endvidere valgt således, at der om foråret er en lang blomstringsperiode, hvilket giver gode muligheder for et rigt insektliv. Arealet er på ca. 0,4 ha, og der er benyttet ca planter. Planterne er plantet i grupper med 3-8 planter af samme art. Nedenfor ses et udsnit af beplantningen med angivelse af plante og rækkeafstand. Alm. hvidtjørn Blågrøn rose Sargentsæble Navr Rød kornel Slåen Røn

3 3b Lille markhjørne Dette markhjørne er så lille, at der ikke er plads til at lave lysninger inde i beplantningen. Her er der i stedet for taget særligt hensyn til, at alle planterne kan få sollys, ved at de laveste planter er plantet længst mod syd og plantehøjten herefter øget mod nord. Remisen er plantet i reolpløjet jord, hvilket vil sige, at der er byttet rundt på de øverste jordlag med en specialplov. Udtrykkene reolpløjet og dybdepløjet jord er to begreber, som betyder det samme. Grunden til at der reolpløjes er for at mindske ukrudtstrykket. Der hvor der er plantet træer, er der også plantet skyggetålende buske, således at der bliver to etager i beplantningen, når arealet er vokset til. Du kan herunder se en oversigt over remise 3b. Remisen består af 3 dele. 1. lave buske, 2. en beplantning med højre buske og lave træer samt 3. et område med buske samt højere træer. Nedenfor er de tre områder illustreret med hver sit udsnit af beplantningerne. Ved hver illustration er angivet række og planteafstand. 1. Udsnit af blandede lave buske Beplantningen er 3-rækket og strækker sig over et areal på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter - 50 af hver art. Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter i hver. Fjeldribs Sargentsæble Dunet gedeblad

4 2. Udsnit af beplantning med høje buske og lave træer Planterne er plantet i grupper på 3-8 planter i hver på et areal på ca. 350 m2. Der er anvendt 150 planter, som fordeler sig således. 60 navr, 60 hæg og 30 skovæble. Navr Hæg Skovæble 3. Udsnit af beplantning med blandede buske og højere træer Beplantningen strækker sig over et areal på ca. 300 m2 med et plantetal på 130 planter. Fordelingen er som følger: 55 rød kornel, 55 hassel og 20 vintereg. Planterne er alle, på nær eg, plantet i grupper på 3-8 planter i hver. Rød kornel Hassel Vintereg 3c Remise på åben mark med buske og træer I både beplantning 3c og 3d, som ligger på åben mark, er der en del områder, hvor der ikke er plantet for at sikre, at solen kan komme til at varme arealet op. Den yderste kant er vigtig i forhold til at holde vinden ude og skal derfor være af lave tætte buske. Remiserne er plantet i landbrugspløjet jord. Hvilke buske og træer man planter er afhængig af jordbund og vindforhold. Du kan herunder se en oversigt over remisen 3c.

5 Remisen består af 5 dele. 1. en kantbeplantning, 2. et område med lave træer og store buske, 3. lave træer og buske med bær og nødder, 4. lave buske og 5, som er et åbent areal. Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 i hver og med en planteafstand på 1,5 m mellem alle planterne. 1. Udsnit af kantbeplantning af buske Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der er anvendt 300 planter stk. af hver art. Æblerose Klitrose Slåen 2. Udsnit af beplantning med store buske og lave træer Beplantningen er på ca. 350 m2 og har et plantetal på 160 planter, som er fordelt således: 80 sargentsæble, 40 hassel og 40 skovæble. Sargentsæble Hassel Skovæble 3. Udsnit af beplantning med bærbuske og lave træer Arealet er på ca. 300 m2. Der er plantet 130 planter, som fordeler sig på 50 havtorn, 50 klitroser og 30 mirabel. Havtorn Mirabel Klitrose

6 4. Udsnit af beplantning med lave buske Arealet er på ca. 250 m2 og har et plantetal på 100 planter ligeligt fordelt på de to arter. Rød kornel Fjeldribs 3d Remise på åben mark med buske Remisen består af 4 dele. 1. en kantbeplantning, 2. en beplantning med træer og buske, 3. en beplantning med buske og 4, som er et åbent areal, der er sydvendt for at lukke solen og varmen ind. Alle planterne er plantet i grupper med 3-8 planter i hver undtagen arterne ask og fuglekirsebær, som er fordelt jævnt i det nordlige område. 1. Udsnit af kantbeplantning af buske Kanten er 3-rækket og er ca. 150 m i omkreds. Der er plantet 300 planter stk. af hver art. Hunderose Blågrøn rose Æblerose

7 2. Udsnit af beplantning med træer og buske Arealet er på ca. 600 m2 og har et plantetal på 250 planter. De er fordelt således: 50 ask, 25 fuglekirsebær, 100 hassel og 75 dunet gedeblad. Ask Fuglekirsebær Hassel Dunet gedeblad 3. Udsnit af beplantning med buske Beplantningen er på ca. 600 m2, og der er plantet ca. 250 planter fordelt på 50 syren, 50 hæg, 75 tjørn og 75 rød kornel. Engriflet hvidtjørn Alm. hæg Rød kornel Syren

8 Da planterne på demonstrationsarealet blev plantet i 2006, er de endnu ikke så store men er stadig meget interessante. De har allerede i dette stadie en betydning for vildtet. Hønsefugle er f.eks. meget glade for helt lave bevoksninger. De nyder endvidere den store mængde ukrudt, som der er på nyplantede arealer, som ikke er reolpløjet. Ukrudtet kan de første år være meget nyttigt for de nyplantede planter, da det f.eks. beskytter dem mod frost om vinteren. Billede fra demonstrationsarealet af remise med pil. Stiklingerne er plantet i rækker med forskellig afstand. Pil er generelt meget nemme planter og er meget grovillige. Bladene springer tidligt ud, så de er nogle af de første planter, som står grønne efter vinteren. Billede fra demonstrationsarealet af remise på åben mark. Remisen er firkantet, så det er nemt for landbrugsmaskinerne at pløje osv. rundt om den. Remisen er også placeret således, at de master, som står på marken, står inde i remisen og herved ikke generer landbrugsdriften.