Selvevalueringsrapport for: Bachelor i bæredygtigt design Kandidat i bæredygtigt design

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bachelor i bæredygtigt design Kandidat i bæredygtigt design Studienævn for Teknoantropologi, Bæredygtigt Design og Integrerede Fødevarestudier School of Architecture, Design and Planning Det Tekniske Fakultet for IT og Design Aalborg Universitet

2 Indledning: Bachelor i bæredygtigt design Kort præsentation af uddannelsen Bachloruddannelsen i bæredygtigt design er (lige som kandidatuddannelsen, der er beskrevet nedenfor) en relativ ny 3-årig teknisk bacheloruddannelse fordelt på seks semestre af tværfaglig karakter. Begge uddannelser startede i På bacheloruddannelsen får de studerende viden om projektledelse, udvikling af prototyper, konceptualisering i kreative designfag samt viden om bæredygtige materialer. Der arbejdes med, hvordan mennesker agerer i forskellige kulturelle og sociale sammenhænge samtidig med, at de studerende undervises i tekniske ingeniørfag som matematik, energiomsætning og datahåndtering. Med denne kombination af kompetencer uddannes ingeniører, der kan indgå i den tværfaglige virkelighed, der efterspørges i erhvervslivet. Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design giver adgang til den 2-årige kandidatuddannelse i bæredygtigt design. Begge bæredygtigt design-uddannelser flyttede pr. 1. februar 2017 til nyt studienævn:studienævnet for Teknoantropologi, Bæredygtigt Design og Integrerede Fødevarestudier. Uddannelsesansvarlig Søsser Brodersen sad også i det gamle studienævn, hvorimod formanden var ny. Studienævnsformand Tom Børsen har derfor i forbindelse med selvevalueringsprocessen holdt møde med den tidligere studienævnsformand Kristian Olesen, for at sikre en passende overlevering mhp. en fyldestgørende selvevaluering. Uddannelsens studieordning: Uddannelsens studieordning fra 2016 (der stort set er identisk med uddannelsens første studieordning fra 2013), og som er grundlag for denne selvevaluering, kan ses på: Uddannelsens opbygning jf. studieordningen fra 2016: Semester P=projekt Modul ECTS Bedømmelse Prøve modul K=kursus Modul 1. P Aktørorienteret design (P0) 5 B/IB Intern P Designprocesser og visualisering (P1) 10 7-trinskala Intern K Feltstudier og socio-materiel analyse 5 B/IB Intern K Modeller, mekanik og materialer 10 7-trinsskala Intern 2. P Re-design for bæredygtighed 15 7-trinsskala Ekstern K Produkter, brug og kontekst 5 7-trinsskala Intern K Svingninger og regulering 5 B/IB Intern K Energiomsætning og termodynamik 5 7-trinsskala Intern 3. P Design og anvendelse af prototyper 15 7-trinsskala Ekstern K Co-design og brugerinddragelse 5 B/IB Intern K Logik og programmering 5 B/IB Intern K Signalanalyse og styring 5 7-trinsskala Intern 4. P Design af produkt/servicesystemer 10 7-trinsskala Ekstern K Netværk og forandring 5 7-trinsskala Intern K Systemvisualisering 5 B/IB Intern K Teknologiens videnskabsteori og 5 B/IB Intern 2

3 K brug af modeller Livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer 5 7-trinsskala Intern 5. P P Valgfag (vælg 1) Design af bæredygtige energisystemer Design af bæredygtige transportsystemer 15 7-trinsskala Ekstern 15 7-trinsskala Ekstern K Bæredygtighed og samfund 5 7-trinsskala Intern K Lys, felter og strømninger 5 B/IB Intern K Datahåndtering og statistiske modeller 5 B/IB Intern 6. P Bachelorprojekt: Bæredygtigt design 15 7-trinsskala Ekstern K Kreativ projektledelse 5 B/IB Intern K Strategisk konceptudvikling 5 7-trinsskala Intern K Viden om fysiske og materialemæssige fænomener 5 B/IB Intern SUM 180 Uddannelsens indhold og progression er sikret gennem koordinering af aktiviteterne inden for hvert enkelt semester ved et fælles tema og en fortsat udvikling af disse temaers kompleksitet fra semester til semester. Det skal bemærkes, at der pr. september 2017 igangsættes en ny studieordning. Denne kan ses på: 3

4 Indledning: Kandidat i bæredygtigt design I denne rapport er det valgt at behandle både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i bæredygtigt design, da der er en naturlig sammenhæng mellem de to uddannelser i forhold til fagligt indhold og progression. Der skelnes i relevant omfang mellem de to uddannelser i de forskellige redegørelser og vurderinger af kvalitet og relevans. Kort præsentation af uddannelsen Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design er en 2-årig engelsksproget civilingeniøruddannelse med særlig vægt på design i et organisatorisk perspektiv; dvs. hvordan designmæssige forandringer kan iscenesættes og forankres i virksomheder. Ydermere er der fokus på udvikling af bæredygtige løsninger. Uddannelsen giver den studerende kompetencer til at navigere i de samarbejdsnetværk, hvor produkter og systemer udvikles og implementeres. Der arbejdes med hvor og hvordan bæredygtighed strategisk kan integreres, samt med iscenesættelse af omstillingsprocesser i forskellige sammenhænge. Kandidatuddannelsen i Bæredygtigt Design udvikler kompetencer til at skabe og implementere bæredygtige produkter og systemer i tæt samarbejde med virksomheder, kommuner og frivillige organisationer. Uddannelsens studieordning: Uddannelsens studieordning fra 2013, som er grundlag for denne selvevaluering, kan ses på: Uddannelsens opbygning jf. studieordningen fra 2013: Semester P=project Module ECTS Assessment Exam C=course M=Merit/ credit transfer 1st P Exploring design and innovation 15 7-point scale Internal possibilities C Design in organisations 5 7-point scale Internal C Market creation 5 Pass/Fail Internal C Electives (choose 1) Staging co-design 5 Pass/Fail Internal Sustainable design 5 7-point scale Internal 2 nd P Sustainability challenges 15 7-point scale External C Sustainable consumption 5 7-point scale Internal C Project economy 5 Pass/Fail Internal C Electives (choose 1) People centred design 5 7-point scale Internal C Sustainable transition 5 7-point scale Internal 3 rd Option1 P Design research project 20 7-point scale Internal C Concept driven change 10 7-point scale Internal Option 2 Option 3 P International design project 20 7-point scale Internal C Introduction to engineering work in 5 Pass/Fail Internal multicultural environments C Society and development - a country study 5 Pass/Fail Internal M Semester at another university 30 Credit transfer Credit transfer 4

5 4th P Master s thesis 30 (or 60) In total point scale External Det skal bemærkes, at der pr. september 2017 igangsættes en ny studieordning. Denne kan ses på: 5

6 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 6

7 Selvevalueringsrapporten er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Bilag 1 indeholder generelle bemærkninger samt ansvarsfordeling i forhold til udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten. 7

8 Indhold Indledning: Bachelor i bæredygtigt design... 2 Uddannelsens opbygning jf. studieordningen fra 2016:... 2 Indledning: Kandidat i bæredygtigt design... 4 Uddannelsens opbygning jf. studieordningen fra 2013:... 4 Opsummering: Bachelor i bæredygtigt design Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Opsummering: Kandidat i bæredygtigt design Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Oversigt over nøgletal for bachelor i bæredygtigt design Oversigt over nøgletal for kandidat i bæredygtigt design Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har studietiden udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål)? Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Spørgsmål 2.5: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?. 25 Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet

9 Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af kvaliteten af undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Er uddannelsen tilknyttet relevante forskningsmiljøer og undervisere? Spørgsmål 4.2: Er uddannelsen tilknyttet aktive forskningsmiljøer? Spørgsmål 4.3: Varetages undervisningen af aktive forskere? Spørgsmål 4.4: Har de studerende mulighed for kontakt til aktive forskere? Spørgsmål 4.5: Har der været særlige udfordringer i forbindelse med bemandingsplanlægningen i forhold til at sikre uddannelsens forskningsbasering? Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderes uddannelsens undervisere at have de pædagogiske kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage den pædagogiske del af undervisningen? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at medarbejderne regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Samlet vurdering af kvaliteten af undervisernes pædagogiske kompetencer Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

10 Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Bilag 1: Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Bilag 2: Samlet overblik over grænseværdierne på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design

11 Opsummering: Bachelor i bæredygtigt design Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 1 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 1: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1 Uddannelsen har et højt frafald på 1. studieår, der overskrider fakultetets grænseværdi; og der findes Afsnit 1.2 og sammenfatningen i kap. 1 ingen sikker viden om hvorfor (gælder adskillige uddannelser, hvorfor der er behov for fælles initiativer på tværs af AAU og dets uddannelser) 1 Lav beståelsesprocent på kurset Modeller, mekanik og materialer Afsnit 1.5 og sammenfatningen i kap. 1 3 Behov for bedre integration på semestret og i uddannelsen af følgende moduler: - BD1: Modeller, mekanik og materialer - BD3: Logik og programmering - BD3: Signalanalyse og styring af tal - BD5: Datahåndtering og statistiske modeller - BD5: Lys, felter og strømninger hvorfor det bl.a. bør arbejdes med kulturen på uddannelsen under inddragelse af både studienævn og institut(ter) Afsnit 3.1 og sammenfatningen i kap. 3 3 Periodevise problemer med ventilation i studios Sammenfatningen i kap. 3 4 Uddannelsen har en VIP/DVIP-ratio på 6,89, hvilket ligger lidt under grænseværdien på 7,0 Afsnit 4,3, sammenfatning i kap.4 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design er generelt i god gænge og det forhold, at uddannelsens studerende arbejder i såkaldte studios giver uddannelsen et unikt studimiljø. Som det ses i tabellen ovenfor, er der imidlertid en mindre række opmærksomhedspunkter, hvoraf to er af mere alvorlig karakter: Den ene større udfordring, der knytter sig til uddannelsen, er den dårlige eller manglende integration på semestret og i uddannelsen af de kursusmoduler på 1., 3., og 5. semester, der leveres af andre institutter end Institut for Planlægning. Det gælder i særdeleshed MMM-kurset (modeller, mekanik og materialer), der også har udfordringer med en lav beståelsesprocent, og hvor der tillige skal fokuseres på forskningsopbygningen bag kurset. Problemstillingen er ikke ny, og den må løses nu, hvor det er besluttet, at ansvaret for forskningsdækningen skal overgå fra Institut for Mekanik og Produktion til Institut for planlægning. En anden stor udfordring på uddannelsen er det forholdsvis konstant store frafald. Også denne må adresseres ifm. den selvevalueringshandlingsplan, der udarbejdes. For så vidt angår frafaldet på 1. studieår, er det ikke bare stort på denne uddannelse, men også på en række andre både inden for samme skole (bl.a. bacheloruddannelsen i landinspektørvidenskab) og uden for, og der savnes sikker viden om, hvorfor de studerende falder fra (eller fastholdes). Derfor forekommer det hensigtsmæssigt at overveje fælles initiativer på tværs af AAU og dets uddannelser mhp. både at identificere årsagerne til og komme med løsninger på frafaldsproblematikken (fremfor som nu, hvor de enkelte uddannelser forsøger at eksperimentere sig frem til nogle løsninger indtil videre uden det store held). Derudover er de periodevise problemer med ventilation i studios samt den lidt lave VIP/DVIP-ratio også opmærksomhedspunkter, der på passende vis skal overvejes ifm. den selvevalueringshandlingsplan, der senere skal udarbejdes. 11

12 Opsummering: Kandidat i bæredygtigt design Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 2 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 2: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1 Uddannelsen har et højt frafald på 1. studieår, der overskrider fakultetets grænseværdi; og der findes ingen sikker viden om hvorfor (gælder adskillige uddannelser, hvorfor der er behov for fælles initiativer på tværs af AAU og dets uddannelser) Afsnit 1.2 og sammenfatningen i kap. 1 1 Optaget er relativt lavt, og den nye kandidatstudieordning, der igangsættes sept. 2017, er baseret på et optag på min. 30 studerende Afsnit 1.1 og sammenfatningen i kap. 1 3 Studiearbejdspladser til kandidatspecialestuderende? Afsnit Den lave overgangsfrekvens, dvs. andel af egne bachelorer, der overgår til kandidatuddannelsen, er et opmærksomhedspunkt Afsnit 1.2, afsnit 6.1 samt sammenfatningen i kap. 6 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design er generelt i god gænge og det forhold, at uddannelsens studerende arbejder i såkaldte studios giver uddannelsen et unikt studimiljø. Som det ses i tabellen ovenfor, er der imidlertid en mindre række opmærksomhedspunkter, hvoraf to er af mere alvorlig karakter: Den ene store udfordring er det forholdsvis konstant, store frafald, som må adresseres ifm. den selvevalueringshandlingsplan, der skal udarbejdes. For så vidt angår frafaldet på 1. studieår, er det imidlertid ikke bare stort på denne uddannelse, men også på en række andre (bl.a. på bacheloruddannelsen), og der savnes sikker viden om, hvorfor de studerende falder fra (eller fastholdes). Derfor forekommer det hensigtsmæssigt at overveje fælles initiativer på tværs af AAU og dets uddannelser mhp. både at identificere årsagerne til og komme med løsninger på frafaldsproblematikken (fremfor som nu, hvor de enkelte uddannelser forsøger at eksperimentere sig frem til nogle løsninger indtil videre uden det store held). Den største udfordring, der knytter sig til uddannelsen, er optaget (idet den nye kandidatstudieordning, der igangsættes pr. september 2017, er baseret på et optag på min. 30 studerende) herunder den relativt svage interesse for og søgning til uddannelsen fra vore egne bachelorer i bæredygtigt design. Overgangsfrekvensen er meget lav sammenlignet med andre uddannelser med egen bacheloruddannelse; i 2015/16 valgte således kun 4 ud af 23 færdiggjorte bachelorer at fortsætte på kandidatuddannelsen i bæredygtigt design. Endelig er de studerendes ønske om studiearbejdspladser til specialestuderende også et opmærksomhedspunkt, der på passende vis skal overvejes ifm. den selvevalueringshandlingsplan, der senere udarbejdes. 12

13 Oversigt over nøgletal for bachelor i bæredygtigt design Kvalitetsindikatorerne (rød, gul og grøn) er angivet på baggrund af fakultetets fastsatte grænseværdier for de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser og angiver, hvornår bestemte forhold kræver analyse og evt. handling. Grænseværdien er angivet for de seneste tre år. Et samlet overblik over fakultetets grænseværdier kan ses i bilag 2. Redegørelser vedr. de enkelte nøgletal indgår under de enkelte kvalitetsområder. Tabel 3: Optag Antal optagne studerende på uddannelsen et givent år, som er aktive (stadig indskrevet) den 1.10 samme år. Tabel 4: Bestand Antal samlede studerende, som er indskrevet på uddannelsen den 1.10 i det pågældende år Tabel 5: Frafald første studieår Procentandel af bacheloroptagne som var indskrevet pr. 1.10, der ikke er indskrevet på samme studienævn pr året efter optagelse, enten fordi de har skiftet studienævn (herunder fakultet) eller er ophørt på Aalborg Universitet. Tabel 6: Frafald norm. tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet et givent år, der efter normeret tid plus 1 år hverken er dimitteret på samme studienævn eller er aktive på samme studienævn (dvs. enten har skiftet studienævn eller er ophørt på Aalborg Universitet inden for normeret tid plus 1 år). Startår Antal Andel *Startår Antal Andel ,8 % ,9 % ,4 % *Det er endnu ikke muligt at opgøre tal for frafald normeret tid + 1 år. Tabel 7: Overskridelse af normeret studietid For hvert individ findes overskridelsen af normeret studietid ved at trække studietiden fra den normerede studietid. Herefter beregnes den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid i måneder. Der tages udgangspunkt i dimittender i perioden den 1. oktober året før til den 30. september i året efter, som ikke har fået studiestartmerit. Tabel 8: Gennemførelse normeret tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet, som har gennemført en uddannelse indenfor samme studienævn på normeret tid plus 1 år. 2011/ / / / /16 *Startår Antal Andel Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim , *Det er endnu ikke muligt at opgøre tal for gennemførelse normeret tid + 1 år 13

14 Tabel 9: Effektivitet Antal producerede STÅ på uddannelsen i perioden den i opgørelsesåret divideret med antal ressourceudløsende studerende i samme periode. 2011/ / / / /16 STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff , , ,80 58, ,84 83, ,83 Tabel 10: VIP/DVIP Tabel 11: STÅ/VIP Tabel 12: Stud/VIP Angivelse af hvor mange VIP 3 - og DVIP 4 -årsværk, der er leveret til uddannelsen det senest afsluttende studieår. Dvs. den arbejdstid, opgjort i årsværk, som omfatter vejledning, forberedelse, undervisningsadministration og eksamination. Antal studenterårsværk (årselever for master-uddannelser) i forhold til antal VIP-årsværk - dvs. antal producerede STÅ på uddannelsen pr. 1.9 det pågældende år i forhold til antal VIPundervisnings-årsværk, som indgår ved opgørelse af VIP/DVIP-ratioen. Antal ressourceudløsende studerende (betalende studerende for masteruddannelser) i forhold til antal VIP. Skal opgøres som antal ressourceudløsende studerende på uddannelsen pr det pågældende år i forhold til antal VIP, der underviser på uddannelsen i det pågældende år. 2015/ / /16 VIP-årsværk 7,72 STÅ 83,49 Antal stud. 101 DVIP-årsværk 1,12 VIP-årsværk 7,72 Antal VIP 31 VIP/DVIP-ratio 6,89 STÅ/VIP-ratio 10,81 Stud/VIP-ratio 3,26 3 VIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Professor med særlige opgaver, professor, forsknings professor, gæsteprofessor, klinisk professor, docent, lektor, forskningslektor (inkl. lektorvikar), gæstelektor, adjunkt, forskningsadjunkt, senior rådgiver, studielektor, studieadjunkt, amanuensis, forskningsassistent, udenlandsk lektor (normalt af de udenlandske myndigheder iht. særlig aftale, normalt tidsbegrænset), undervisningsadjunkt, forsker, seniorforsker, projektforsker, videnskabelig assistent, klinisk assistent, kandidatstipendier, forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), ph.d.-stipendiat, post doc, klinisk lektor, specialtandlægeuddannelsen (uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse.), psykologisk kandidatstilling, lærer i social teori og metode (særlig kategori for socialrådgiveruddannelsen ved AAU), lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelsen. 4 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 14

15 Oversigt over nøgletal for kandidat i bæredygtigt design Kvalitetsindikatorerne (rød, gul og grøn) er angivet på baggrund af fakultetets fastsatte grænseværdier for de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser og angiver, hvornår bestemte forhold kræver analyse og evt. handling. Grænseværdien er angivet for de seneste tre år. Et samlet overblik over fakultetets grænseværdier kan ses i bilag 2. Redegørelser vedr. de enkelte nøgletal indgår under de enkelte kvalitetsområder. Tabel 13: Optag Antal optagne studerende med en startdato i intervallet den 1.10 til den 30.9 i de pågældende år. Tabel 14: Bestand Antal samlede studerende, som er indskrevet på uddannelsen den 1.10 i det pågældende år. Intern Ekstern Total / / / / Tabel 15: Frafald første studieår Procentandel af studerende optaget i februar (og som var indskrevet pr. 1.3) eller optaget i september (og som var indskrevet pr. 1.10), der ikke er indskrevet på samme studienævn per 1.3 året efter (for februarstartere) eller 1.10 året efter (for septemberstartere), enten fordi de har skiftet studienævn (herunder fakultet) eller er ophørt på Aalborg Universitet. Tabel 16: Frafald norm. tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet et givent år, der efter normeret tid plus 1 år hverken er dimitteret på samme studienævn eller er aktive på samme studienævn (dvs. enten har skiftet studienævn eller er ophørt på Aalborg Universitet inden for normeret tid plus 1 år). Startår Antal Andel Startår Antal Andel ,0 % ,0 % ,2 % ,4 % Tabel 17: Overskridelse af normeret studietid For hvert individ findes overskridelsen af normeret studietid ved at trække studietiden fra den normerede studietid. Herefter beregnes den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid i måneder. Der tages udgangspunkt i dimittender i perioden den 1. oktober året før til den 30. september i året efter, som ikke har fået studiestartmerit. Tabel 18: Gennemførelse normeret tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet, som har gennemført en uddannelse indenfor samme studienævn på normeret tid plus 1 år. 2011/ / / / /16 Startår Antal Andel Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim ,0 % ,86 7 0, Tabel 19: Effektivitet Antal producerede STÅ på uddannelsen i perioden den i opgørelsesåret divideret med antal ressourceudløsende studerende i samme periode. 15

16 2011/ / / / /16 STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff ,00 0-7,00 7 1,00 22, ,91 37, ,82 Tabel 20: VIP/DVIP Tabel 21: STÅ/VIP Tabel 22: Stud/VIP Angivelse af hvor mange VIP 5 - og DVIP 6 -årsværk, der er leveret til uddannelsen det senest afsluttende studieår. Dvs. den arbejdstid, opgjort i årsværk, som omfatter vejledning, forberedelse, undervisningsadministration og eksamination. Antal studenterårsværk (årselever for master-uddannelser) i forhold til antal VIP-årsværk - dvs. antal producerede STÅ på uddannelsen pr. 1.9 det pågældende år i forhold til antal VIPundervisnings-årsværk, som indgår ved opgørelse af VIP/DVIP-ratioen. Antal ressourceudløsende studerende (betalende studerende for masteruddannelser) i forhold til antal VIP. Skal opgøres som antal ressourceudløsende studerende på uddannelsen pr det pågældende år i forhold til antal VIP, der underviser på uddannelsen i det pågældende år. 2015/ / /16 VIP-årsværk 4,91 STÅ 37,08 Antal stud. 45 DVIP-årsværk 0 VIP-årsværk 4,91 Antal VIP 21 VIP/DVIP-ratio STÅ/VIP-ratio 7,55 Stud/VIP-ratio 2,14 Tabel 23: Ledighed (4.-7. kvartal) Gennemsnitlig ledighed i kvartal efter dimissionen. Ledigheden er angivet som gennemsnittet for perioden. *År Dim. Ledig(4.-7. kvar.) -/- - - * Tabellen er tom, da der ikke findes data for ledigheden for årgang 2012/13, årgang 2013/2014. Der er kun opgjort til og med 2. kvartal for årgang 2014/ VIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Professor med særlige opgaver, professor, forsknings professor, gæsteprofessor, klinisk professor, docent, lektor, forskningslektor (inkl. lektorvikar), gæstelektor, adjunkt, forskningsadjunkt, senior rådgiver, studielektor, studieadjunkt, amanuensis, forskningsassistent, udenlandsk lektor (normalt af de udenlandske myndigheder iht. særlig aftale, normalt tidsbegrænset), undervisningsadjunkt, forsker, seniorforsker, projektforsker, videnskabelig assistent, klinisk assistent, kandidatstipendier, forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), ph.d.-stipendiat, post doc, klinisk lektor, specialtandlægeuddannelsen (uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse.), psykologisk kandidatstilling, lærer i social teori og metode (særlig kategori for socialrådgiveruddannelsen ved AAU), lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelsen. 6 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 16

17 Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design (tabel 3 og 4) De sidste fire år ( ) viser et stabilt optag på bacheloruddannelsen med en lille stigning i 2016, hvor optaget ligger på 47 studerende sammenlignet med 2014 og 2015, hvor optaget begge år ligger på 44 studerende. I 2013 var optaget på 42 studerende. Tallene for optag viser ikke særlige udfordringer. Dermed har dette punkt ikke ledt til yderligere behandling i studienævnet. Da optaget således er stabilt og på rette niveau, er der ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens optag i selvevalueringsrapporten. Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design (tabel 13 og 14) Angående optaget på kandidatuddannelsen i bæredygtigt design er der et fald i samlet antal optagne i optagelsesåret 2015/2016 sammenlignet med de to foregående år. For at ændre dette fremover og opnå et stabilt optag er det på selvevalueringshandlingsplansmødet i januar 2017 aftalt, at der i forbindelse med overgangshandlingsplanen 2017 laves en sammenligning med DTU s optagelsestal på en tilsvarende uddannelse. Hermed vurderes det, om nedgangen i optaget på kandidatuddannelsen i bæredygtigt design kan skyldes en generel tendens. På den baggrund vil eventuelle løsningsforslag blive drøftet og eventuelle tiltag iværksat. I det følgende redegøres der kort for, hvad den gennemførte sammenligning af optagelsestallene viser. Derudover vurderes det, om der er behov for at overveje tiltag, der kan bidrage til, at der opnås et stabilt optag. Studienævnet har hentet optagelsestal for civilingeniøruddannelsen i innovation og design ved DTU og sammenlignet disse tal med optagelsestallene for civilingeniøruddannelsen i Bæredygtigt Design ved AAU. Tallene er gengivet i tabellen nedenfor: Design og Innovation, KA: Forår, I&D DTU Efterår, I&D DTU I alt, I&D DTU Efterår, SD AAU Uddannelsen startede først i Studienævnet kan ikke konstatere en faldende tendens i optaget på DTU, hvorfor nedgangen i optag på kandidatuddannelsen i bæredygtigt design næppe skyldes en generel tendens. Det skal bemærkes, at optaget af interne studerende er steget fra fire studerende i 2014/2015 til syv studerende i 2015/2016. Noget kunne tyde på, at eksterne ansøgere til ingeniøruddannelserne i Københavnsområdet i højere grad tiltrækkes af DTU end AAU. I forbindelse med selvevalueringsmødet, som finder sted efter studiestart 2017, og hvor det er muligt at se, hvordan optaget (af både interne og eksterne) udvikler sig i forlængelse af ovenstående opgørelse, vil det være nødvendigt at iværksætte handlinger, såfremt optaget ikke kommer over 30 studerende. Baggrunden er, at den nye kandidatstudieordning, som igangsættes 1. september 2017, er dimensioneret til et kandidatproduktion på min. 30 studerende. Såfremt optaget ikke ikke når op på min. 30 studerende i 2017, bør forskellige initiativer overvejes; dels kan det overvejes at tænke i en bedre og mere målrettet markedsføring af kandidatuddannelsen, og dels må det overvejes, hvad DTU s uddannelse har at tilbyde de studerende, som AAU s uddannelse tilsyneladende ikke har. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design (tabel 5 og 6) 17

18 Frafaldet på første studieår ligger for startårgang 2015 på 36,4 % og er dermed over fakultetets grænseværdi på 20 %. Frafaldet er steget ift. de to foregående startårgange, hvor frafaldsprocenten også var over grænseværdien. I 2013 var frafaldsprocenten på 26,8 % og i 2014 var den på 20,9 %. Det er endnu ikke muligt at opgøre tal for frafald norm. tid + 1 år. På selvevalueringshandlingsplansmødet i januar 2017 blev det aftalt, at der igangsættes en proces i starten af 2017 med henblik på at undersøge årsagerne til frafaldet på første studieår. Som udgangspunkt analyserer studienævnet frafaldet på individniveau med henblik på identifikation af konkrete opfølgningspunkter. I det følgende redegøres der kort for, hvad den gennemførte analyse viser om årsagerne til frafald. Samtidig redegøres der for, om der allerede er eller ønskes igangsat yderligere tiltag for at nedbringe frafaldet. Skolen udførte blandt de frafaldne fra årgang 2015/2016 en undersøgelse, der havde til formål at undersøge hvorfor de studerende vælger at stoppe på studiet. Denne undersøgelse peger ikke på et entydigt svar. 12 studerende fra studieåret 2015/2016 blev interviewet, og her var begrundelserne: For meget naturvidenskab (2); for meget miljø; vil noget andet (4); personlige problemer; manglende interesse; forventede noget andet (2) og for meget gruppearbejde. Baseret på en manglende entydig tendens kan der ikke konkluderes noget specifikt. Dog håber vi med den nye studieordning, som træder i kraft september 2017, at uddannelsens profil vil fremstå tydeligere for de studerende, idet der bl.a. er blevet arbejdet på at tydeliggøre design og bæredygtighedselementer på hvert semester. Hvis frafaldet fortsat overskrider grænseværdien fastsat af fakultetet eller det udvikler sig yderligere bør der følges op med yderligere frafaldsanalyser. Der vil i denne forbindelse være behov for at udvikle en anden metodisk tilgang end tidligere anvendt til undersøgelse af frafald samt overveje mere fælles frafaldsforebyggende tiltag på tværs af uddannelserne (bachelor- og kandidatudannelsen i bæredygtigt design). Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design (tabel 15 og 16) Frafaldet på første studieår ligger for startårgang 2015 på 15,4 % og er dermed over grænseværdien på 10 %. Frafaldet er dog faldet ift. 2014, hvor frafaldsprocenten var på 18,2 %. Angående frafald norm. tid + 1 år er der ind til videre kun tal for startårgang Her ligger frafaldsprocenten for norm. tid + 1 år på 0 %. På selvevalueringshandlingsplansmødet i januar 2017 er det aftalt, som også skrevet ovenfor angående bacheloruddannelsen, at der igangsættes en proces i starten af 2017 med henblik på at undersøge årsagerne til frafaldet på første studieår. Som udgangspunkt analyserer studienævnet frafaldet på individniveau med henblik på identifikation af konkrete opfølgningspunkter. I det følgende redegøres der kort for, hvad den gennemførte analyse viser om årsagerne til frafald. Samtidig redegøres der for, om der allerede er eller ønskes igangsat yderligere tiltag for at nedbringe frafaldet. Studienævnet har ikke haft mulighed for gennem interview at undersøge, hvorfor der er faldet fire studerende fra på uddannelsen i 2015/16. Det er dog undervisernes egen vurdering, at der har været problemer med ansøgernes motivation og akademiske kvalifikationer, da det tyder på, der er en sammenhæng mellem disse og frafald. Derfor kan det overvejes at tænke i en justering af adgangskriterierne, som p.t. er: Studerende med følgende bacheloruddannelser kan optages på kandidatuddannelsen i bæredygtigt design ved AAU København: design og innovation (DTU) integreret design (SDU) arkitektur og design (AAU) bæredygtigt design (AAU) Studerende fra andre bacheloruddannelser kan optages, hvis de har kompetencer inden for følgende områder: naturvidenskabelige, tekniske og ingeniørmæssige kompetencer kompetencer inden for design og visualisering kompetencer inden for det socio-tekniske område. 18

19 Yderligere kan det overvejes at tænke i en bedre og mere målrettet markedsføring af kandidatuddannelsen. Det gælder selvfølgelig eksternt men ikke mindst internt mhp. at fastholde bachelorerne i bæredygtigt design, så de vælger kandidatuddannelsen i bæredygtigt design fremfor andre kandidatuddannelser (kap. 6). Spørgsmål 1.3: Hvordan har studietiden udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design (tabel 7 og 8) Overskridelse af den normerede studietid på bacheloruddannelsen er på 0,29 måneder i gennemsnit for dimittendåret 2015/16, hvilket er inden for grænseværdien på 2,5 måneder. Der er kun data for dette dimittendår, hvor uddannelsens første dimittender blev færdige. Det er endnu ikke muligt at opgøre data for gennemførelse norm. tid + et år. Da overskridelse af den normerede studietid ligger inden for grænseværdien har dette punkt ikke ledt til yderligere behandling i studienævnet. På den baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens studietid i selvevalueringsrapporten. Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design (tabel 17 og 18) Den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid på kandidatuddannelsen er for dimittendårgangen 2015/16 på 0,97 måneder i gennemsnit, hvilket er inden for grænseværdien på 1,5 måneder. Overskridelsen af normeret studietid er faldet ift. studieåret 2014/15, hvor den var på 1,86 måneder. Ift. antallet af studerende, som har gennemført kandidatuddannelsen i bæredygtigt design på norm. tid + 1 år, er tallet for startår 2013 på 100 % og ligger derfor også inden for grænseværdien på 80 %. Dette er det seneste opgjorte tal. Da overskridelse af den normerede studietid ligger inden for grænseværdien, har dette punkt ikke ledt til yderligere behandling i studienævnet. På den baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens studietid i selvevalueringsrapporten. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design (tabel 9) Effektiviteten på bacheloruddannelsen ligger på 0,83 for studieåret 2015/16, hvilket er over grænseværdien på 0,80. Effektiviteten har ikke på noget tidspunkt de sidste fire år været under denne grænseværdi. Dog tangerede effektiviteten i 2013/2014 grænseværdien på 0,80. Da effektiviteten ligger på et tilfredsstillende niveau, har dette punkt ikke ledt til yderligere behandling i studienævnet. Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrapporten. Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design (tabel 19) Effektiviteten på kandidatuddannelsen ligger på 0,82, hvilket er over grænseværdien på 0,81, hvorfor det i behandlingen af studienævnsrapporten er blevet vurderet, at kandidatuddannelsen har en tilfredsstillende effektivitet. Effektiviteten har ikke på noget tidspunkt de sidste tre år været under grænseværdien, således var den i 2014/2015 på 0,91 og i 2013/2014 på 1,00. Der er på den baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrapporten. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studienævnet har fokus på beståelsesprocenten på kurset i modeller, mekanik og materialer, som over de seneste år har udviklet sig således: Fortolket >00,B >00,B <02,IB <02,IB Total Total Studienævn dsaar Antal % Antal % Antal % 19

20 Planlægning, Geografi 13/ ,1 % 12 27,9 % ,0 % Planlægning, Geografi 14/ ,0 % 20 37,0 % ,0 % Planlægning, Geografi 15/ ,1 % 23 46,9 % ,0 % Beståelsesprocenten på kurset har i alle årene siden 2013/14 været højere end 50 %, men alligevel for lav. Semesterevalueringerne for 1. semester på bacheloruddannelsen i perioden 2014 til 2016 indikerer, at kurset opfattes af studerende og undervisere som løsrevet fra den øvrige uddannelse. Der bør derfor nedsættes et udvalg, der arbejder med at integrere dette kursus bedre i uddannelsen både mht. indhold og niveau. Det er forventningen, at denne integration vil have en positiv afsmittende effekt på kursets beståelsesprocent. Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for kvalitet Sammenfattende er det studieleders vurdering, at de to bæredygtigt design-uddannelser (BA og KA) i København er i god gænge, om end visse nøgletal overskrider grænseværdierne fastsat af fakultetet. De væsentligste overskredne nøgletalsværdier knytter sig til frafaldet på begge uddannelsers første studieår. Skolens og studienævnets undersøgelser har dog ikke givet nogen entydige forklaringer på frafaldet. Men kombinationen af nye studieordninger og det forhold, at uddannelserne løbende småjusteres og modnes, og at kendskabet til dem udbredes, vurderes at få en positiv indvirkning på frafaldet. Det er endnu for tidligt at konkludere på disse handlingers succes, men det er stadig skolens og studienævnets overbevisning, at de iværksatte handlinger, som især knytter sig til de nye studieordninger, der endnu ikke er fuldt implementerede, vil bringe de overskredne nøgletalsværdier inden for grænseværdierne. Desuden er der et fald i samlet antal optagne i optagelsesåret 2015/2016 på på kandidatuddannelsen i bæredygtigt design. Hvis ikke optaget bringes op på min. 25 i 2017 og min. 30 studerende i de følgende år, skal der dels arbejdes med at udvikle tiltag, der vil kunne sikre et øget og stabilt optag, og dels må studieordningens kursusudbud mv. tilpasses de ressourcer, som optaget giver grundlag for. Som nævnt ovenfor bør der desuden nedsættes et udvalg, der arbejder med at integrere MMM-kurset (kurset i modeller, mekanik og materialer) bedre i uddannelsen både mht. indhold og niveau. Det er forventningen, at denne integration vil have en positiv afsmittende effekt på kursets beståelsesprocent. 20

21 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau? Bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse, og helt konkret er der følgende adgangskrav: dansk A, engelsk B, matematik A samt fysik B og kemi C eller fysik B og bioteknologi A. På første semester trækkes der i MMM-kurset (modeller, mekanik og materialer) på adgangskravene i matematik, kemi og fysik, mens der i feltstudier og projektet trækkes på adgangskravene i dansk; i form af de studerendes evne til at formulere sig både skriftligt og mundtligt. På det efterfølgende semester bygges der ovenpå kvalifikationerne. Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design forudsætter en bachelorgrad i bæredygtigt design, design og innovation, industrielt design, interaktions design eller en lignende teknisk funderet bacheloruddannelse. Dermed sikres, at alle studerende ved optag har en teknisk og naturfaglig baseret baggrund, som de kan trække på gennem erhvervelse af socio-tekniske kompetencer gennem kandidatuddannelsen. På denne baggrund mener skole og studienævn at kunne konkludere, at der er god sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau i begge uddannelser. Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål)? Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design Uddannelsen er en ingeniøruddannelse med særlig vægt på designarbejde og udvikling af bæredygtige løsninger. For at realisere dette formål er den tilrettelagt med en række tværvidenskabelige elementer og med vægten på projektarbejder, der udvikler de studerendes evner til at gennemføre et tværfagligt baseret udviklings- og designarbejde. Uddannelsen lægger således en stort set ligeværdig vægt på teknologisk indsigt og metode, på socio-materiel analysetilgange og etnografiske undersøgelser og på den syntese, som det kreative designarbejde indebærer. Uddannelsen skal således gøre de studerende i stand til at forstå, iscenesætte og gennemføre innovative processer, der leder frem til design og realisering af bæredygtige produkter, services og socio-materielle systemløsninger ved involvering af relevante aktører. Dette samlende formål gennemsyrer valget af kursus- og projektemner samt de personlige kompetencer, som den enkelte vil få udviklet gennem det samlede forløb af aktiviteter, som uddannelsen er bygget op omkring. Uddannelsens fokus på bæredygtighed afspejler de udfordringer som udvikling, produktion, forbrug og bortskaffelse af teknologier indebærer for ressourceforbrug og klima. Vægten i uddannelsen lægges på det brede bæredygtighedsbegreb, som omfatter alle tre sider, som må indgå i skabelsen af fremadrettede løsninger: det miljømæssige, det sociale og det økonomiske. Uddannelsens indhold og progression er sikret gennem koordinering af aktiviteterne inden for hvert enkelt semester ved et fælles tema og en fortsat udvikling af disse temaers kompleksitet fra semester til semester. 1. semester aktør-orienteret design På første semester er projekterne aktørorienteret design og designprocsser og visualisering udgangspunkt for at undersøge konkrete behov. De studerende får en basal indsigt i gennemførelsen af brugerstudier samt kendskab til materialer og produkters konstruktion. De studerende gennemfører to projekter (P0 og P1), hvorved de også får kendskab til problembaseret projektarbejde. Via projektmodulerne vil de studerende udvikle deres første koncept under hensynstagen til observerede brugerbehov og teknisk realiserbarhed. 2. semester re-design for bæredygtighed På andet semester re-design for bæredygtighed introduceres begrebet bæredygtighed. Der fokuseres dog på dette semester primært på den miljømæssige bæredygtighed, og de studerende får redskaber til at re-designe et produkt i forhold til materialevalg og konstruktion samt til at designe en mere miljøvenlig brugssituation. 3. semester design og anvendelse af prototyper På tredje semester design og anvendelse af prototyper er der fokus på at konstruere og teste prototyper. Igennem dette semester skal de studerende selv bygge og teste prototyper og får således dybdegående kendskab til produktionsprocesser, og hvorledes prototyper kan fungere som grænseobjekter i dialogen med potentielle brugere. 21

22 4. semester design af produkt/service-systemer På fjerde semester design af produkt/service-systemer udvides fokus fra produkter, således at produkter nu ses i relation til services, altså såkaldte produkt/service-systemer. De studerende lærer at undersøge et produkt eller et system ud fra et livscyklusbaseret perspektiv samt at udvikle produkt/service-systemer for optimeret bæredygtighed. 5. semester system design (energi/transport-systemer) På femte semester system design bliver systembegrebet introduceret. De studerende lærer at se problemstillinger ud fra et holistisk perspektiv, og et produkt bliver således en del af et samlet og komplekst system. De studerende kan vælge imellem enten at arbejde med energisystemer eller transportsystemer og udvikle bæredygtige løsninger til en af disse fokuseringer. 6. semester bæredygtigt design På sjette semester skal de studerende via deres bachelorprojekt bæredygtigt designprojekt udvikle et bæredygtigt design, hvilket enten kan være et produkt, et produkt/service-system eller et system. På dette semester introduceres desuden den kontekst, udviklingen foregår i ved, at de studerende skal tænke over projektledelse samt anskue deres udviklingsprojekt ud fra en strategisk synsvinkel. Herunder ses en skematisk oversigt over uddannelsen. De grønne moduler er projektmoduler, som støttes op ad de grå kursusmoduler. 22

23 Point Aktørorienteret design (P0) Designprocesser og visualisering (P1) Feltstudier og sociomateriel analyse Modeller, mekanik og materialer 2 Re-design for bæredygtighed Produkter, brug og kontekst Svingninger og regulering Energiomsætning og termodynamik 3 Design og anvendelse af prototyper Co-design og brugerinddragelse Logik og programmering Signalanalyse og styring Semester 4 Design af produkt/service systemer System visualisering Netværk og forandring Teknologiens videnskabsteori og brug af modeller Livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer 5 Design af bæredygtige energisystemer Design af bæredygtige transportsystemer Bæredygtighed og samfund Lys, felter og strømninger Datahåndtering og statiske metoder 6 Bachelorprojekt Kreativ projektledelse Strategisk konceptudvikling Informationssøgning om fysiske og materialemæssige fænomener Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design På kandidaten i bæredygtigt design er der fokus på design og udvikling af innovative bæredygtige løsninger. I studieordningen står der følgende: The program includes interdisciplinary components to satisfy the need for combining methods from social science and technology studies with technical subjects and design practice. The education will provide the student with the ability to understand, stage and carry out innovative processes leading to design and the implementation of sustainable products, services and socio-material system solutions through involving relevant actors. The programs focus on sustainability is reflecting the challenges that development, production consumption and dismantling of technologies poses for resource utilization and climate. It builds on the broad notion of sustainability that includes the environment, the social and the economy. The realization of these societal goals implies a focus on sustainable transitions that include the systems approach that is core to the program s activities. The master program is based on a progression in which the complexity of the themes is progressively increasing: 1 st semester: Exploring design and innovation possibilities On this semester the focus is on exploring design and innovation possibilities in relation to organisation, economics and market. The organisational context that design and innovation processes are happening in is introduced through the course module. Design in organisations and the economic dimension of design is introduced through the course module Market creation. The students are to select between two elective modules: Staging co-design and Sustainable design. In the project module Exploring design and innovation possibilities, the students use knowledge gained from the two course modules and the selective elective module and explore how design and innovation can be realised in organisations and on the market, with point of departure in a realistic problem definition. 23

24 2 nd semester: Sustainability challenges On this semester the focus is on sustainability challenges and how it is possible to face these challenges through a design approach. In the course module Sustainable consumption the user and the users behaviour with regards to sustainability is introduced. The students are to select between the two elective modules: People centred design and Sustainable transition. In the project module Sustainability challenges the students will be given a sustainability challenge to work with that fits with the selective elective module. 3 rd semester: Holistic design On this semester the students are given the opportunity to take a semester at another university, do a design project in an international context or do a research project. International design project If the students choose to do an international design project the two electives available this semester will be used for two specific elective courses that will prepare the students for travelling to a foreign country and engage with locals during a design project. Research project If the students choose to do a research project the 10 elective ETCS credits will be used for taking the course module Concept driven change that feeds the students with knowledge about design concepts and how they can drive change in companies. This the students will use to do their research project in a large company context. Uddannelsen afsluttes på 4. semester med et kandidatspeciale. Herunder ses et skematisk overblik over uddannelsen. De grønne moduler er projektmoduler. Disse støttes op af kursusmoduler (grå moduler) Point Exploring design and innovation possibilities Design in organisations Market creation Staging codesign Sustainable design 2 Sustainability challenges Sustainable consumption Project economy People centred design Sustainable transition 3 International design project Introduction to engineering work in multicultural environments Society and development - a country study Design project Concept driven change Semester at another university 4 Semester Master s thesis På denne baggrund mener skole og studienævn at kunne konkludere, at enkeltelementerne hver for sig og til sammen understøtter kompetenceprofilen på relevant vis i de to uddannelser. 24

25 Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Ikke aktuelt for uddannelserne i bæredygtigt design. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Nej, der har ikke de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedr. de tre uddannelser hverken i censorformandskabets årsrapport eller i form af andre tilbagemeldinger. Spørgsmål 2.5: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Nej, der er ingen input fra dimittender. Uddannelserne er godkendt i 2013, så der er endnu ikke lavet dimittendundersøgelser. Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb Der er aktuelt ingen anmærkninger at berette om vedr. de to uddannelsers opbygning og forløb, da det er skolens og studienævnets bedste overbevisning, at alle relevante input og væsentlige udfordringer har været lagt til grund i de to studieordningsrevisioner for bacheloruddannelsen af 2017 (hvor fx eksamens-/bedømmelsesformen i MMM-kurset er justeret) hhv. kandidatuddannelsen af 2017,som især er justeret efter dialog med aftagerne. Nedenfor redegøres mere detaljeret for studieordningsændringerne: Bachelor- og kandidatuddannelsen har været igennem en større revisionsproces i 2015/2016, hvilket har medført nye studieordninger, der træder i kraft pr. september Revisionsprocessen blev koordineret af Søsser Brodersen og indeholdt adskillige dialogmøder med bachelorstuderende, kandidatstuderende, undervisere og aftagerpanel. Det har været meget vigtigt for underviserteamet bag uddannelsen, at alle parter er blevet hørt igennem hele processen og kan se deres perspektiver reflekteret i de nye revisioner. Herunder redegøres kort for de større ændringer, der er sket i begge uddannelsesprogrammer: Bacheloruddannelsen bæredygtigt design fra 2017 Konkret har revisionen af bacheloruddannelsen mest handlet om justering af læringsmål, eksamensformer, sikre bedre alignment mellem kurser og projekter samt at sikre designfagligheden gennem alle seks semestre. Fokus i projektet på BD5 er det semester, hvor den største ændring ligger, idet fokus i de to valgfriheder, som projektet favner, er blevet omdefineret og specificeret. Ydermere er kurset bæredygtighed og samfund på 5. semester blevet omdefineret og revideret, således at det nu omhandler og hedder bæredygtighed, økonomi og politik. Kandidat uddannelsen bæredygtigt design fra 2017 Kandidatuddannelsen har været igennem en noget større revision baseret på feedback fra alle aktører samt under hensyntagen til de økonomiske rammer, der ligger omkring uddannelsen. Dialog med aftagerpanelet har spillet en stor rolle i defineringen af 1. og 2. semester, hvor fokus er på hhv. konceptualisering af værdikæder og designstrategier som respons til komplekse problemstillinger. Kandidatuddannelsen vil pr. september 2017 være opbygget således (de grønne moduler er projektmoduler, som understøttes af de grå kursusmoduler): 25

26 Point Conceptualisation of Sustainable Value Chains Design in Organisations Market creation Distributed Technological Design Design for Sustainability Design Strategies as Responses to Wicked Problems Staging Participatory Design Sustainable Transition 3 Design Research Project Internship International Design Project Semester at another University 4 Semester Master Thesis 26

27 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 7 - og semesterevalueringerne 8, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Alle væsentlige input fra studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne er indarbejdet ifm. revisionen af både bachelor- og kandidatuddannelsen. Dog er uddannelsen stadig udfordret på specielt MMM-kurset på bacheloruddannelsens 1. semester, da kurset for de studerende står som afkoblet fra semestret og semesterprojektet og derved ikke fremstår relevant for de studerende. Uddannelsen er i fortsat dialog med M-Tech om dette; nu med involvering af fakultetet. En gennemgang af semesterbeskrivelserne og referaterne fra studienævnsmøderne í perioden F14 til E16 viser, at der (udover MMM-kurset på BD1) har været følgende issues ift. bacheloruddannelsens kursusmoduler: Kursus BD2: Svingninger og regulering Evaluering ikke tilfredsstillende BD2: Energiomsætning og termodynamik Evaluering ikke tilfredsstillende BD3: Signalanalyse og styring af tal Evaluering ikke tilfredsstillende BD4: Systemvisualisering Evaluering ikke tilfredsstillende BD4: Livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer BD5: Datahåndtering og statistiske modeller Evaluering ikke tilfredsstillende Evaluering ikke tilfredsstillende Der har i 2014 og 2015 været moduler, der er evalueret ikke-tilfredsstillende. I 2016 er de studerendes evaluering, efter kursusholdernes løbende justering af disse moduler, imidlertid bedre. I 2016 er det kun kurset livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer, der fortsat er evalueret ikke-tilfredsstillende. Af evalueringerne i 2016, ses det dog, at flere kursusmoduler ikke opleves som havende direkte relation til projektarbejdet. Dette gælder for følgende moduler: BD1: Modeller, mekanik og materialer BD3: Logik og programmering BD3: Signalanalyse og styring af tal BD5: Datahåndtering og statistiske modeller BD5: Lys, felter og strømninger Der bør arbejdes med bedre integration af disse moduler. Spørgsmål 3.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Underviserne har været bredt inddraget i revisionen af både bachelor- og kandidatuddannelsen, hvorved de naturligt har sat deres præg på de nye studieordninger. Det skal særligt bemærkes, at underviserteamet er af den opfattelse, at reduktionen i kursusudbuddet på kandidatuddannelsen (2. og 3. semester), der blev gennemført ifm. den seneste studieordningsrevision, bør tages op til genovervejelse, hvis de økonomiske rammer bedres hvilket kan ske ved et større, stabilt optag (dvs. 7 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 8 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 27

28 markant over 30 studerende pr. år, som den nye studieordning er baseret på). I så fald ønskes der igangsat en ny revisionsproces, hvor kursusudbuddet øges. Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? På opfordring af institutleder for Institut for Planlægning har studienævnsformanden i december 2016 undersøgt, om der har været udfordringer med studiearbejdspladser på BA og KA i bæredygtigt design. Udredningen konkluderede, at der er periodevise problemer med ventilation i studios (der er enten meget varmt eller meget koldt), og at der ingen studiearbejdspladser er til studerende, der skriver kandidatspeciale. I forbindelse med selvevalueringsprocessen har studienævnsformanden holdt møde med sekretæren for studiemiljøgruppen på campus i København, Simon Clemmensen, der oplyser, at ventilationsproblemerne har været udredt af Sweco, og at problemløsningen vil koste flere millioner. Campusservice og universitetets administration m.fl. er opmærksomme på problemet. Ydermere oplyses det, at facadeglas udskiftes i bygning B, hvor uddannelsernes studios er beliggende. Nogle af underviserne har fremsat ønske om at gøre FAB-laboratoriet større og bedre. Hvis der kan tilvejebringes ressourcer til det, oplyser Campusservice, at der sandsynligvis vil kunne findes en løsning. Først skal der dog laves en behovsundersøgelse. Det oplyses endvidere, at der er igangsat initiativer til forbedring af det generelle studiemiljø på campus i København (fx er der kommet nye møbler i fællesarealer, og fredagsbaren er gjort permanent), efter drøftelser i studiemiljøudvalget. Samlet vurdering af kvaliteten af undervisningens og studiemiljøets kvalitet De fleste anmærkninger i semester- og undervisningsevalueringerne samt input fra undervisere og studerende bliver der løbende taget hånd om. Ingen af anmærkningerne giver anledning til at justere de to uddannelsers opbygning og forløb for nuværende, navnlig fordi studieordningerne netop er blevet revideret (og igangsættes 2017). Men der er behov for en nærmere opfølgning ift.: - bedre integration på semestret og i uddannelsen af følgende moduler: o BD1: modeller, mekanik og materialer (især) o BD3: logik og programmering o BD3: signalanalyse og styring af tal o BD5: datahåndtering og statistiske modeller o BD5: lys, felter og strømninger - periodevise problemer med ventilation i studios (der er enten meget varmt eller meget koldt) - studiearbejdspladser til specialestuderende Endvidere er der fra fagmiljøet bag uddannelsen ønsker om: - flere kursusmoduler på kandidatuddannelsen (forudsætter markant større optag) - at gøre FAB-laboratoriet større og bedre (forudsætter behovsanalyse og økonomi) 28

29 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Er uddannelsen tilknyttet relevante forskningsmiljøer og undervisere? Bemandingen i almindelighed og udpegningen af modulansvarlige VIPer i særdeleshed foretages af den relevante institutleder men i tæt samarbejde med studieleder og studienævnsformand med henblik på at sikre navnlig god forskningsbasering af uddannelserne, herunder gennem overholdelse af universitetets bemandingspolitik. Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer, forskningsmiljøer og modulansvarlige VIPer bacheloruddannelsen i bæredygtigt design Tabel 24A nedenfor angiver modulerne på bacheloruddannelsen i bæredygtigt design samt de forskningsmiljøer, der leverer undervisning hertil. Tabellen angiver også den modulansvarlige VIP og danner dermed baggrund for redegørelser for sammenhængen mellem disse. Tabel 24A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer, forskningsmiljøer og modulansvarlige VIP bacheloruddannelsen i bæredygtigt design Fagelement/modul Forskningsmiljøer Modulansvarlig VIP Aktørorienteret design Erik H. Lauridsen (P0) Designprocesser og visualisering (P1) Erik H. Lauridsen Feltstudier og sociomateriel analyse Modeller, mekanik og materialer Re-design for bæredygtighed Produkter, brug og kontekst Svingninger og regulering Energiomsætning og termodynamik Design og anvendelse af prototyper Co-design og brugerinddragelse Logik og programmering Signalanalyse og styring Design af produkt/service-systemer Netværk og forandring Systemvisualisering Teknologiens videnskabsteori og brug af modeller Livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer Design af bæredygtige energisystemer (valgfag) Institut for Matematiske Fag: Institut for Matematiske Fag Institut for Mekanik og Produktion: Sustainable Production Institut for Mekanik og Produktion: Sustainable Production Institut for Mekanik og Produktion: Robotics and Automation Institut for Elektroniske Systemer: Center for Communication, Media and Information Technologies Hanne Lindegaard Iver Ottosen Joakim Juhl Erik Lauridsen Imad Abou-Hayt Imad About-Hayt Hanne Lindegaard og Joakim Juhl Hanne Lindegaard og Søsser Brodersen Juris Klonovs Per Lynggaard Erik Lauridsen Andrés Pineda Andrés Pineda Jens Stissing Michael Søgaard Jørgsen Andrés Pineda Design af bæredygtige Institut for Planlægning: Bæredygtigt Design og Om- Andrés Pineda 29

30 transportsystemer (valgfag) Bæredygtighed og samfund Lys, felter og strømninger Datahåndtering og statistiske modeller Bachelorprojekt: Bæredygtigt design Kreativ projektledelse Strategisk konceptudvikling Viden om fysiske og materialemæssige fænomener stilling Institut for Mekanik og Produktion: Sustainable Production Institut for Matematiske fag: Institut for Matematiske fag Inge Røpke og Jens Dorland Imad Abou-Hay Christian Robert Jacobsen og Ege Rubak Søsser Brodersen Peter Munthe-Kaas Ulrik Jørgensen og Christian Clausen Karen Marie Hasling og Søsser Brodersen Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer, forskningsmiljøer og modulansvarlige VIPer kandidatuddannelsen i bæredygtigt design Tabel 24B nedenfor angiver modulerne på kandidatuddannelsen i bæredygtigt design samt de forskningsmiljøer, der leverer undervisning hertil. Tabellen angiver også den modulansvarlige VIP og danner dermed baggrund for redegørelser for sammenhængen mellem disse. Tabel 24B: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer, forskningsmiljøer og modulansvarlige VIP kandidatuddannelsen i bæredygtigt design Fagelement/modul Forskningsmiljøer Modulansvarlige VIP Exploring design and Christian Clausen innovation possibilities Design in organisations Christian Clausen og Per Hansen Market creation Staging co-design Sustainable design Sustainability challenges Sustainable consumption Project economy People centred design Sustainable transition Design research project Concept driven change International design project Introduction to engineering work in multicultural environments Society and development - a country study Master s thesis Peter Karnøe Christian Clausen og Hanne Lindegaard Susse Georg og Erik Lauridsen Inge Røpke Inge Røpke Peter Karnøe Søsser Brodersen Andrés Pineda og Jens Stissing Søsser Brodersen Per Hansen og Christian Clausen Søsser Brodersen Søsser Brodersen og Andrés Pineda Søsser Brodersen og Andrés Pineda Christian Clausen Ingen af de to uddannelser er tvær- eller flerfaglige i den forstand, som anvendes i Danmarks Akkrediteringsinstitutions definition af tværfaglige og flerfaglige uddannelser (Jf. Danmarks Akkrediteringsinstitutions 30

31 pjece Tværfaglighed på dagsordenen Udfordringer og potentialer ), idet uddannelserne er ingeniørfaglige inden for området designingeniør. Der inddrages undervisning fra andre institutter i mindre omfang og kun i det omfang, det støtter det designingeniørmæssige fokus. Langt hovedparten af undervisningen rekvireres i Institut for Planlægnings forskningsgruppe for Bæredygtig Omstilling, men der anvendes også i mindre grad undervisere fra enkelte andre institutter for at sikre den bedst mulige forskningsbasering af uddannelserne. Dette afspejles også i oversigterne både ovenfor og nedenfor. Bidrag fra Institut for Planlægning Som det fremgår ovenfor, varetages hovedparten af undervisningen af forskningsgruppen Bæredygtigt Design og Omstilling, BDO ( BDO s forskning har god overensstemmelse med de fagelementer/moduler, der undervises i på bæredygtigt design-uddannelserne, idet den beskæftiger sig med at udvikle viden, design, innovation og organisering, der kan udfordre status quo og inspirere andre aktører til at ændre samfundet i en mere bæredygtig retning gennem udvikling af praksisser og produkter, der mindsker de sociale, økonomiske, styringsmæssig og miljømæssige udfordringer, som samfundet står over for. BDO-forskningsgruppens medarbejdere arbejder med: Transitionsstudier med fokus på hvordan nye konstellationer af aktører navigerer i udviklingsprocesser knyttet til ændringer af forsyningssystemer, klimatilpasning og ændringer i byernes infrastruktur, bæredygtigt design af produkter, services og systemer, co-design processer og brugerinddragelse i design- og omstillingsprocesser inden for f.eks. velfærdsteknologi, borgerinddragelse og empowerment: Interventioner som en anden tilgang til forskning, brugerinddragelse og iscenesættelse af innovation og designprocesser i private og offentlige virksomheder, bæredygtig produktion, distribution og forbrug samt grøn makroøkonomi og markedsdannelse, bl.a. ift. energisystemer. BDO-forskningsgruppen varetager på bacheloruddannelsens, jf. Tabel 24A, 1. semester undervisning i bæredygtighed, omstillingsprocesser og brugerstudier (modulerne aktørorienteret design, designprocesser og visualisering samt feltstudier); på 2. semester undervisning i re-design af produkter med fokus på brugere og kontekst såvel som energimæssige forhold ved produkt-designet (modulerne re-design for bæredytighed samt produkters brug og kontekst); på 3. semester undervisning i prototyper i co-design og brugerind-dragelse (odulerne design og anvendelse af prototyper samt co-design og brugerinddragelse); på 4. semester undervisning i LCA, produkt/service-systemer og forretningsmodeller for forlænget produktlevetid (modulerne design af bæredygtige produkt/servicesystemer, livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer samt teknologiens videnskabsteori og brug af modeller); på 5. semester undervisning i design af bæredygtige energi- og transportsystemer, karakterisering og visualisering af systemer som netværk samt bæredygtighed som politisk sammensat projekt (modulerne netværk og forandring; bæredygtighed og samfund; samt design af bæredygtige energi/transport systemer); på 6. semester undervisning i projektledelse, materialer i designproceser samt bæredygtighed som politisk samfundsprojekt (modulerne kreativ projektledelse; strategisk konceptudvikling; bæredygtighed og samfund; viden om fysiske og materialemæssige fænomener samt bachelorprojekt i bæredygtigt design). BDO-forskningsgruppen varetager på kandidatuddannelsens, jf Tabel 24B, 1. semester undervisning i de organisatoriske betingelser for at gennemføre bæredygtigt design og omstillingsprocesser (modulerne ex-ploring design and innovation possibilities, design in organisations, market creation, staging co-design samt sustainable design); på 2. semester undervisning i bæredygtighed som strategisk udfordring for for-brugspraksisser samt omstllingsprocesser som samfundsmæssige fænomener (modulerne sustainability challenges, sustainable consumption, project economy, people centred design, sustainable transition); på 3. semester undervises i forbindelse med et praktikophold med en conceptuel analyse af en konkret designproces i en organisation eller i et udviklingslands sammenhæng (modulerne concept driven change, International design project, introduction to engineering work in multicultural environments samt society and development a country study); på 4. semester undervises (vejledes) der i et kandidatspeciale i sustainable design. Bidrag fra Institut for Mekanik og Produktion Følgende forskningsgrupper hører under Institut for Materialer og Produktion: Applied Operations Research & Operations Management Biomekanik Logistics CELOG (Center for Logistics) Physics Materials Engineering and Science Robotics and Automation Solid and Computational Mechanics Center for Industrial Production 31

32 Mass Customization Supply Chain Management Behavioral Operations and Innovation Management Instituttet deltager i flere sammenhænge i opbygningen af nye uddannelser, herunder specielt bacheloruddannelsen i produktion og kandidatuddannelsen i global systems design på campus København. Her lægges der vægt på en parallel opbygning og udbygning af studietiltag samt tilknyttede forskningsområder. Instittuttet leverer undervisning på bacheloruddannelsen i modulerne svingninger og regulering, energiomsætning og termodynamik, som begge er placeret på uddannelsens 2. semester; logik og programmering på 3. semester samt lys, felter og strømninger på 5. semester. Undervisningen leveres således af aktive forskere fra forskningsgruppen Robotics and Automation, der forsker i robotteknologi og automatition. Bidrag fra Institut for Matematiske Fag De studerende på uddannelserne bliver i overvejende grad undervist af aktive forskere ved Institut for Matematiske Fag. Kurser undervises typisk af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde varetages undervisningen af PhD-studerende, postdocs og eksterne lektorer. Niveauet af matematik og statistik på bachelordelen er relativt elementært, og følgelig kan undervisningen leveres af mange af instituttets medarbejdere. Alle medarbejdere, der underviser i matematik er aktive inden for matematisk udvikling, og de samme forhold gør sig gældende vedr. statistikundervisningen. Instituttet leverer ca. halvdelen af kurset matematik og naturvidenskab. Bidrag fra Institut for Elektroniske Systemer Center for Communication, Media and Information Technologies (CMI) udgør en sektion i Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet. CMI forsker i informations- og kommunikationsteknologier herunder it, telekommunikation og broadcast. Der er fokus på konvergensen mellem teknologier, markeder og aktører og i særlig grad på det fremtidige Internet, der fremstår som den fællesplatform for ikt-baseret kommunikation, digitalt indhold og services. CMI s forskning og undervisning omfatter både et konkret udviklingsperspektiv og et analytisk perspektiv. Det overordnede mål er at udforske og udnytte potentialet i ikt til innovative løsninger og services og til identifikation og udvikling af nye forretningsmuligheder baseret på ikt. Udviklingsaktiviteterne er rettet mod applikationer og services, og de analytiske aktiviteter er rettet mod samspillet mellem brugere, teknologi, marked og regulering samt organisatorisk udvikling. Hovedideen er, at udviklingsaktiviteter har større chance for succes, når de baseres på analyser af vekselvirkningen mellem teknologiske og sociale faktorer, mens de analytiske aktiviteter drager fordel af det konkrete arbejde med service-udvikling. CMI har således en teknologisk baseret tværfaglig profil, som også omfatter økonomiske, politiske og brugermæssige aspekter. Med denne profil er det vigtigt, at aktiviteterne styrker de kernefaglige metoder inden for ingeniørvidenskab, menneske-maskine interaktion, økonomi og politisk videnskab. Målet er at bidrage til forståelsen og anvendelsen af ikt og applikationer i et markeds- og samfundsmæssigt perspektiv. Mere specifikt arbejder CMI med: Udvikling af kreative og innovative koncepter, løsninger, applikationer, services og service-arkitekturer baseret på state-of-the-art ikt samt medie-prototyper, -demoer og -projekter Analyser af markedsforhold og politiske/samfundsmæssige rammebetingelser for nye konvergerede medier og services Udvikling af sikre, sociale, personaliserede og kontekst-afhængige services med brug af privatlivsbeskyttende teknologier, bl.a. med henblik på at beskytte brugere mod identitetstyveri Studier af mobilitet og brugeroplevelse for nye services og løsninger med fokus på brugeraccept 5G, cloud-baserede løsninger, big data og grøn ikt Nært samarbejde med virksomheder inkl. forskningsprojekter og fremme af start-ups Den pågældende underviser ved CMI samt CMI som helhed besidder de forsknings- og undervisningsmæssige kompetencer, der er nødvendige for at varetage undervisningen i det pågældende kursus (signalanalyse og - styring). Det er på baggrund af ovenstående studieleders og studienævnsformands vurdering, at BD-uddannelserne er tilknyttet relevante forskningsmiljøer og undervisere. 32

33 Spørgsmål 4.2: Er uddannelsen tilknyttet aktive forskningsmiljøer? Tabel 25 nedenfor angiver de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN og på baggrund heraf redegøres der for de enkelte tilknyttede forskningsmiljøers forskningsproduktion. Tabel 25: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN Forskningsmiljøer Peer reviewed monografi niveau Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed bogbidrag 1 3 Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Forskningsmiljø Institut Peer reviewed konferencebidrag 4 1 for Matematiske Fag niveau 1 Institut for Matematiske Peer reviewed konferencebidrag 3 Fag niveau 2 (34 VIP på campus AAL Peer reviewed tidsskriftsartikel og 1 VIP på campus Peer reviewed tidsskriftsartikel KBH) niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Øvrige Center for Communication, Media and Information Technologies Institut for Elektroniske Systemer (13 VIP på campus KBH og 1 VIP i AAL) Peer reviewed monografi niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed bogbidrag 1 11 Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag 2 1 niveau 1 Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel 4 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 niveau 2 Øvrige Bæredygtigt Design og Omstilling (BDO) Institut for Planlægning (23 VIP er på campus KBH) Peer reviewed monografi niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed bogbidrag 2 5 Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed konferencebidrag 1 niveau 1 Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Øvrige Robotics and Automation Institut for Mekanik og Produktion (12 VIP på campus AAL) Peer reviewed monografi niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed bogbidrag 1 Peer reviewed bogbidrag niveau 1 Peer reviewed bogbidrag niveau

34 Peer reviewed konferencebidrag niveau 1 Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Øvrige Sustainable Production Institut for Mekanik og Produktion (7 VIP på campus KBH) Peer reviewed monografi niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed bogbidrag niveau Peer reviewed bogbidrag niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag niveau 1 Peer reviewed konferencebidrag 1 niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 2 niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel 1 1 niveau 2 Øvrige Bidrag fra Institut for Planlægning Som det fremgår af tabel 25 har forskningsgruppen Bæredygtig Design og Omstilling en god forskningsproduktion til sikring af den forskningsbaserede undervisning. BDO-gruppen producerer i gennemsnit 10 peer reviewede bogbidrag og 12 peer reviewede artikler pr. år svarende til ca. en peer reviewet publikation om året pr. VIP + 1,5 øvrige publikationer. Bidrag fra Institut for Mekanik og Produktion Instituttets publiceringsstrategi understøtter, at publicering i peer reviewed tidsskrifter prioriteres højt. Dette er oplagt for at opnå en god udbredelse og kommunikation af forskningsresultater, men også af hensyn til at dokumentere kvaliteten i arbejdet. Jf. nedenstående opgørelse bemærkes det, at alle grupper har et betydeligt antal publikationer inden for denne kategori. Instituttets måltal for en velfungerende forsker er, at der minimum publiceres en tidsskriftsartikel hvert andet år. Dette mål opfyldes i udstrakt grad. En samlet vurdering af publiceringsaktiviteten målt i BFI-point viser en aktivitet på ca. to BFI-point pr. videnskabelig medarbejder, hvilket er fuldt på højde med fakultetets og universitetets gennemsnit. Her skal det bemærkes, at instituttet understøtter, at forskning og publicering sker i samarbejde med andre miljøer, hvor dette er naturligt. Samlet set vurderes det således, at instituttet leverer forskningsbaseret undervisning på et rimeligt niveau til alle uddannelser, hvor instituttet er involveret. Bidrag fra Institut for Matematiske Fag Overordnet set er underviserne fra Institut for Matematiske Fag tilknyttet aktive forskningsmiljøer af høj kvalitet. Det er evident fra ovenstående tabel, at instituttet er meget forskningsaktivt med ca. 40 % af instituttets publikationer i niveau 2-tidsskrifter målt over en treårig periode. Derfor er det vurderingen, at underviserne fra Institut for Matematiske Fag er tilknyttet aktive forskningsmiljøer af høj kvalitet. Bidrag fra Institut for Elektroniske Systemer CMI udgør et aktivt forskningsmiljø, som har en betydelig forskningsproduktion inden for et område, som favner kursets faglighed. I ovenstående tabel (25) er angivet sektionens publikationer over de seneste tre år ifølge VBN. Heraf kan ses, at CMI har 2,54 publikationer pr. VIP i 2016, hvilket er over fakultetsgennemsnittet på 2,24 publikationer pr. fuldtids VIP, heraf to niveau 2 peer reviewed tidsskriftsartikel. I udregningen af publikationer pr. VIP er øvrige publikationer ikke medtaget (dvs. i alt 33 publikationer i 2016). Det angivne VIP-antal (13 VIP) er pr. juni 2017 og medregner en lektor, som arbejder halvtids i såvel ES Aalborg som ES KBH (dvs. CMI). I takt med stigende undervisningsmængde ved CMI har instituttet tilført CMI ressourcer i form af øget fast ansat personale. Effekten af disse tiltag vil naturligt være forsinket, for så vidt angår forskningsproduktion. 34

35 Det er på baggrund af ovenstående studieleders og studienævnsformands vurdering, at forskningsmiljøerne bag BD-uddannelserne er af tilfredsstillende høj kvalitet. Spørgsmål 4.3: Varetages undervisningen af aktive forskere? Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design (tabel 10) På bacheloruddannelsen i bæredygtigt design er der i studieåret 2015/16 blevet leveret 7,72 VIP-årsværk, mens der er blevet leveret 1,12 DVIP-årsværk. Dette resulterer i en VIP/DVIP-ratio på 6,89, hvilket er lidt under grænseværdien på 7,0. VIP/DVIP-ratioen er behandlet i forbindelse med studienævnsrapporten Det er besluttet at iværksætte et PhD-projekt i 2016 for at sikre uddannelsens forskningsbasering. Studienævnet sikrer opfølgning på forskningsdækningen i forbindelse med behandlingen af næste års studienævnsrapporter. I det følgende redegøres der desuden kort for, hvorledes der gøres brug af DVIP på uddannelsen, og hvordan DVIP bidrager til de studerendes læring på uddannelsen samt, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag i forbindelse med VIPers og DVIPers varetagelse af undervisningen. Bidrag fra Institut for Planlægning VIP/DVIP-ratioen ligger lige under 7. Bæredygtigt design gør brug af DVIP til undervisningsopgaver inden for tekniske emner, som der ikke er kompetencer til at løfte internt på Institut for Planlægning. Det gælder konstruktions- eller materialemæssige fagligheder og kurser inden for modeller, mekanik og materialer, svingninger og regulering, energiomsætning og termodynamik samt lysfelter og strømninger. Instituttet er i dialog med Make, der leverer denne undervisning, om i højere grad at indlejre den i forskningsmiljøer med brug af VIP, så der kan etableres en mere jævn brug af DVIP på tværs af de forskellige fag i uddannelsen. Bidrag fra Institut for Mekanik og Produktion Undervisningen varetages både af fastansatte VIP-medarbejdere og af DVIP. De fastansatte VIPer har en markant forskningsproduktion, som er relevant for den pågældende undervisning. Også de benyttede DVIP indgår i forskningsmiljøer, som har produceret relevante forskningsresultater inden for de seneste år. Bidrag fra Institut for Matematiske Fag Kurserne modeller, mekanik og materialer samt datahåndtering og statistiske modeller er der udelukkende blevet undervist af VIP. Bidrag fra Institut for Elektroniske Systemer Det pågældende kursus afholdes af en forskningsaktiv, fastansat lektor. Andre forskningsaktive medarbejdere ved CMI ville også kunne afholde kurset, ligesom det eventuelt ville kunne afholdes af forskningsaktive medarbejdere ved instituttets sektioner i Aalborg. Der er således meget lille sårbarhed ift. at sikre, at undervisningen varetages af en forskningsaktiv medarbejder. Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design (tabel 20) På kandidatuddannelsen i bæredygtigt design er der i studieåret 2015/16 blevet leveret 4,91 VIP-årsværk og ingen DVIP-årsværk. Dermed har dette punkt ikke ledt til yderligere behandling i studienævnet. Institut for Planlægning finder anledning til supplerende at bemærke, at der er en meget stærk forskningsforankring i undervisningen på kandidatuddannelsen i bæredygtigt design blandt andet som resultat af, at fem professorer er involverede med væsentlige undervisnings- og koordineringsopgaver på uddannelsen. Spørgsmål 4.4: Har de studerende mulighed for kontakt til aktive forskere? Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design (tabel 11) På bacheloruddannelsen i bæredygtigt design er der i studieåret 2015/16 blevet produceret 83,49 STÅ, mens der i den samme periode er blevet leveret 7,72 VIP-årsværk. Dette resulterer i en STÅ/VIP-ratio på 10,81, som er inden for grænseværdien for et tilfredsstillende niveau på under 27,0. Ratioen indikerer dermed, at de studerende har gode muligheder for kontakt med aktive forskere. Dette punkt har derfor ikke ledt til yderligere behandling i studienævnet. 35

36 Institut for Planlægning finder anledning til supplerende at bemærke, at alle semestre på bacheloruddannelsen koordineres af aktive forskere og ligeledes vejledes alle projektforløb af aktive forskere. Der er således meget gode muligheder for, at de studerende kan komme i dialog med aktive forskere. Ligeledes finder Institut for Matematiske Fag anledning til at bemærke, at kurserne modeller, mekanik og materialer samt datahåndtering og statistiske modeller udelukkende er blevet undervist af aktive forskere. Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design (tabel 21) På kandidatuddannelsen i bæredygtigt design er der i året 2015/16 blevet produceret 37,08 STÅ, mens der i den samme periode er blevet leveret 4,91 VIP-årsværk. Dette resulterer i en STÅ/VIP-ratio på 7,55, som dermed ligger inden for grænseværdien for et tilfredsstillende niveau på under 27,0. Ratioen indikerer dermed, at de studerende har gode muligheder for kontakt med aktive forskere. Dette punkt har derfor ikke ledt til yderligere behandling i studienævnet. Institut for Planlægning finder anledning til at bemærke, at alle semestre på bacheloruddannelsen koordineres af aktive forskere, og ligeledes vejledes alle projektforløb af aktive forskere. Der er således meget gode muligheder for, at de studerende kan komme i dialog med aktive forskere. Spørgsmål 4.5: Har der været særlige udfordringer i forbindelse med bemandingsplanlægningen i forhold til at sikre uddannelsens forskningsbasering? Uddannelsens bemandingsplanlægning har i nogen grad været præget af udfordringer ift., at Institut for Mekanik og Produktion ikke har etableret en forskningsgruppe inden for de materiale- og konstruktionsmæssige aspekter af produktdesign ved campus København. Institut for Planlægning er nu i færd med at opbygge en sådan gruppe. Uddannelsens øvrige bemandingsplanlægning er tilfredsstillende og følger AAUs politik for bemanding af uddannelser mht. anvendelse af aktive forskere som undervisere. Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens forskningsdækning og -miljøer Generelt vurderes det, at de to BD-uddannelser er tilknyttet relevante og aktive forskningsmiljøer og undervisere af høj kvalitet; især når en forskningsgruppe inden for de materiale- og konstruktionsmæssige aspekter af produktdesign bliver opbygget i regi af Institut for Planlægning (jf. afsnit 4.5). Endelig vurderes det, at de studerende på uddannelsen generelt har god mulighed for kontakt til aktive forskere på baggrund af, omend VIP/DVIP-ratioen på bacheloruddannelsen ligger i undekanten (6,9 hvor grænseværdien er min. 7). VIP/DVIP-ratioen er derfor et opmærksomhedspunkt ifm. de kommende års studienævnsrapporter og nøgletalsvurderinger. På den baggrund vurderes det, at kvaliteten af uddannelsens forskningsdækning og -miljøer samlet set er tilfredsstillende. 36

37 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Pædagogisk kompetenceudvikling henhører institutterne, som i det følgende redegør for, hvordan undervisernes pædagogiske kompetencer er og sikres. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderes uddannelsens undervisere at have de pædagogiske kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage den pædagogiske del af undervisningen? Generelt modtager skole og studienævn meget få undervisningsklager, og der er ingen aktuelle sager. Undervisningsevalueringerne mv. omhandler også kun i ganske få tilfælde kritik af undervisernes pædagogiske kompetencer. Oftest bunder utilfredshed i manglende forventningsafstemning mellem studerende og underviser (især i relation til mængden og karakteren af projektvejledning). I det omfang, der er grund til, at skole og studienævn udtrykker kritik overfor underviser, tager studieleder eller studienævnsformand enten direkte kontakt til den pågældende underviser, eller også drøftes kritikken med den relevante institutleder (typisk på regelmæssige koordineringsmøder mellem studieleder, studienævnsformand og institutleder), så institutleder i egenskab af personaleansvarlig kan tage kritikken op med underviser. Tilsvarende er det også kun helt undtagelsesvist, at undervisernes pædagogiske kompetencer drøftes på studienævnsmøder o.l. Undtagelsen knytter sig til videokonferenceundervisning, som ikke anvendes på BDuddannelserne. En gennemgang af semesterevalueringer og referater fra studienævnsmøderne giver indtryk af, at underviserne har de rette pædagogiske og faglige kvalifikationer. Studienævnet har derfor ikke fundet anledning til at fremsætte kritik af uddannelsens underviseres pædagogiske kvalifikationer. Semesterevalueringerne roser tværtimod flere af underviserne. Kun en enkelt underviser beskrives flere steder som ustruktureret. Denne underviser er pr af andre årsager gået ned i tid og har fået sin undervisningsforpligtelse yderligere reduceret. Bidrag fra Institut for Planlægning Uddannelsens undervisere vurderes på baggrund af deres uddannelsesmæssige baggrund og store erfaring med undervisning særdeles kompetente i fht. at kunne varetage undervisningen på en pædagogisk velkvalificeret måde. Bidrag fra Institut for Mekanik og Produktion Underviserne fra Institut for Mekanik og Produktion vurderes som værende særdeles erfarne med veldokumenterede pædagogiske kompetencer samt at besidde et bredt fagligt niveau, som gør det muligt at tilpasse det faglige indhold til uddannelsens mål. Bidrag fra Institut for Matematiske Fag Undervisernes pædagogiske kompetencer drøftes løbende mellem institutleder og VIP. Som supplement til den løbende dialog afholdes MUS med alle VIPer, hvor medarbejdernes undervisningsopgaver, kompetencer og forskning drøftes. Instituttets brug af DVIP er oftest begrænset til undervisere, som allerede har undervisningserfaring fra fx gymnasierne, hvor de har gennemgået gymnasialt pædagogikum, og de fleste har endvidere suppleret deres kandidatuddannelse med en PhD. Denne baggrund betyder, at DVIP har stor formidlingsevne og kendskab til niveauet fra gymnasierne. Instituttet indgår løbende i en konstruktiv og fremadrettet dialog med fagmiljøerne om adaption af undervisningen til de gældende forhold; det gælder f.eks. vedr. inddragelse af fagrelevante eksempler og anvendelse af e-teknologi i undervisningen. Bidrag fra Institut for Elektroniske Systemer Alle undervisere ved instituttet har en undervisningsportfolio, der diskuteres ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). I portfolioen samles refleksioner over medarbejderens undervisning og efter behov udarbejdes plan for udvikling af medarbejderens undervisningskompetencer. Gennem afviklingen af den almindelige undervisning sker der en mere uformel kollegial supervision. Det sker ved de projekt- og kursuseksaminer, hvor der medvirker intern censor. I tilfælde, hvor underviseren har pligt til at forbedre sin undervisning, kan det komme på tale, at der iværksættes mere formel kollegial supervision. 37

38 Udover at være i fast dialog om bemandingsplaner og semesterevalueringer er studienævnsformand og institutleder i løbende dialog om positive tilbagemeldinger om underviserne samt om evt. problemstillinger eller klager over undervisningen. I tilfælde af klager over undervisningen fra de studerende er det princippet, at man søger først at løse problemerne på laveste niveau, dvs. i første omgang i en dialog mellem de studerende og underviser, dernæst involveres semesterkoordinatoren og dernæst studienævnsformanden, som så forsøger at løse problemet i dialog med de studerende og underviseren. Er der ikke tegn på, at problemerne løses, involveres institutleder eller sektionsleder, og der iværksættes fællesmøder og handleplaner for, hvordan problemerne kan løses. Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at medarbejderne regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Bidrag fra Institut for Planlægning Aktive undervisere ved uddannelsen har initieret to projekter inden for udvikling af PBL-pædagogiske kompetencer, hhv. projektet Materialitetens didaktik og projektet PBL og studieintensitet Udvikling og codesign af innovative vidensdelingspraksisser. Begge projekter inddrager en bred kreds af undervisere i pædagogisk kompetenceudviklingsarbejde. Projektet Materialitetens didaktik fortsætter et tidligere forløb, hvor der har været afholdt en række workshops for alle projektvejledere ved uddannelsen. Disse workshops fortsætter i Flere undervisere opsamler systematisk erfaring fra undervisningsforløb og offentliggør disse i artikler og ved konferencer, fx ETALEE. Ved siden af de konkrete kompetenceudviklingsprojekter er uddannelsens undervisere aktive deltagere i Undervisningens Dag, hvor flere undervisere bidrager med oplæg. Alle nye adjunkter i instituttet gennemfører Aalborg Universitets adjunktpædagogikum. Ved ansættelse af lektorer fra andre universiteter tilbydes disse at følge adjunktpædagogikumet eller dele heraf for at få kendskab til Aalborg Universitets pædagogiske model. Alle nyansatte, der ikke har kendskab til PBL-modellen gennemgår et 2-dages kursus i Basic Course with Focus on Problem Based Learning, AAU-model. Instituttets medarbejdere tilbydes hvert år at deltage i Undervisningens Dag. Til de årlige MUS-samtaler drøftes undervisningsopgaver og -kompetencer samt planer for pædagogisk kompetenceudvikling, hvor der bl.a. tages udgangspunkt i den enkelte undervisers portfolio/cv. Evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser anvendes til at identificere konkrete behov hos den enkelte underviser. Instituttet har en politik for pædagogisk kompetenceudvikling af VIP og DVIP. Bidrag fra Institut for Mekanik og Produktion Instituttet har i 2015 indført en politik for kompetenceudvikling af VIP og DVIP, som er formuleret med udgangspunkt i AAU s Politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling (dokument af november 2014 revideret januar 2015). Som beskrevet i AAU s politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling sikrer instituttet, at adjunkter, fastansatte lektorer og professorer i både Aalborg og København regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling. Ledere og medarbejdere på AAU, undtagen deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP) og studentermedhjælpere, skal deltage i MUS-samtaler. Til de årlige MUS-samtaler drøftes undervisningsopgaver og -kompetencer. Planer for pædagogisk kompetenceudvikling aftales med den enkelte medarbejder bl.a. med udgangspunkt i den enkeltes portfolio/cv. Evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser kan anvendes til at identificere konkrete behov hos den enkelte underviser samt give eksempler på god undervisning. Instituttet har undervisere ansat i både Aalborg og København. For at understøtte videndeling og fagligt fællesskab efterstræbes det, at underviserne også underviser på det campus, hvor de ikke er primært tilknyttet. Desuden sørges der for at blande erfarne og nye undervisere med henblik på at sikre videndeling. På Mekanik og Produktion i Aalborg er en lang række nuværende DVIP tidligere PhD-ansatte, som under PhDansættelsen fik solide kompetencer inden for både forskning, undervisning og PBL. De benyttede DVIP er benyttet gennem flere år, og undervisningen er som udgangspunkt planlagt af VIPer. Institutleder vurderer på denne baggrund, at DVIP ligeledes har de fornødne pædagogiske formidlingsevner til de givne opgaver. Undervisningen leveres både på engelsk og dansk, og instituttet tilbyder engelskundervisning til ansatte, hvis der er behov for sproglige suppleringskurser. Udenlandske undervisere tilbydes også gratis danskundervisning i samarbejde med Aalborg Kommune. Der samarbejdes og videndeles med flere andre AAU fagmiljøer bl.a. 38

39 Industrielt Design, Bæredygtigt Design, Byggeledelse og Matematik. Desuden samarbejdes der med det centrale PBL-undervisningscenter. Der arbejdes ligeledes på, at der internt på instituttet skal afholdes en pædagogisk dag, hvor underviserne skal præsenteres yderligere for hinandens fagområder. Bidrag fra Institut for Matematiske Fag Det sikres, at både adjunkter og postdocs. gennemfører adjunktpædagogikum under ansættelsen. Nyansatte VIP tilbydes ligeledes et opkvalificeringskursus. Den løbende pædagogiske kompetenceudvikling sker i høj grad på Institut for Matematiske Fag under det daglige samarbejde mellem underviserne. Der eksperimenteres i forskellige kurser med fx flipped class-rooms, video lectures mv. Dette sker i dialog med og med inspiration fra kolleger på andre institutter. Herudover tilbydes underviserne løbende mulighed for at deltage i pædagogiske dage, relevante seminarer, kurser og workshops. Bidrag fra Institut for Elektroniske Systemer Alle ansætte adjunkter deltager i adjunktpædagogikum. Herudover får alle nye ansatte tilbudt at deltage i et PBL-introforløb udbudt af ESN ( Introduction to Problem Based Learning - The AAU Way ), som er et forløb, der udbydes på engelsk. Lektorer og professorer, der ikke har været adjunkter på AAU, vil, hvis de ingen pædagogisk uddannelse har, være forpligtet til at tage adjunktpædagogikum. Langt de fleste vil dog have en pædagogisk efteruddannelse og vil derfor alene blive tilbudt at følge ovennævnte PBL-kursus. For DVIPers vedkommende er det den respektive sektionsleder, der drøfter tilbud om relevant pædagogisk kompetenceudvikling (fx introduktionskursus til PBL). Der afholdes årligt en obligatorisk medarbejderudviklingssamtale (MUS), hvor muligheder og behov for pædagogisk kompetenceudvikling diskuteres. Instituttets medarbejdere tilbydes at deltage i Undervisningens Dag og de informeres om de kurser, der udbydes af Aalborg Universitets Learning Lab. Samlet vurdering af kvaliteten af undervisernes pædagogiske kompetencer Samlet set vurderes underviserne ved uddannelserne generelt at være pædagogisk velkvalificerede, og de indgår typisk i forløb, der sikrer den fortsatte vedligeholdelse og udvikling af deres pædagogiske kvalifikationer, herunder gennem eksperimenter med nye pædagogiske metoder. Som nævnt ovenfor modtager skole og studienævn meget få undervisningsklager, og undervisningsevalueringer omhandler også kun i ganske få tilfælde kritik af undervisernes pædagogiske kompetencer. Oftest bunder utilfredsheden i manglende forventningsafstemning mellem studerende og underviser (især i relation til mængden og karakteren af projektvejledning). I det omfang, der er grund til, at skole og studienævn udtrykker kritik overfor underviser, tager studieleder eller studienævnsformand enten direkte kontakt til den pågældende underviser, eller også (fx ved gentagne klagesager) drøftes kritikken med den relevante institutleder (typisk på regelmæssige koordineringsmøder mellem studieleder, studienævnsformand og institutleder), så institutleder i egenskab af personaleansvarlig kan tage kritikken op med underviser med henblik på at løse udfordringen. Tilsvarende er det også kun helt undtagelsesvist, at undervisernes pædagogiske kompetencer drøftes på studienævnsmøder o.l. Undtagelsen knytter sig til videokonferenceundervisningen, som ikke anvendes på BDuddannelserne. Der er således ikke ifm. denne selvevaluering identificeret punkter vedr. undervisernes pædagogiske kompetencer, som behøver at indgå på selvevalueringsmødet eller i selvevalueringshandlingsplanen vedrørende bachelor- og kandidatuddannelsen i bæredygtigt design. 39

40 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Bacheloruddannelsen i bæredygtigt design Nedenstående tabel viser bachelorernes overgang til kandidatuddannelser på AAU. Der findes indtil videre kun tal for dimittendårgang 2015/2016, og denne årgang har kun haft mulighed for at påbegynde kandidatuddannelsen direkte efter endt bacheloruddannelse og ikke senere. Tabel 26: Overgang fra bachelor- til kandidatuddannelse Antallet af studerende som er overgået fra bacheloruddannelsen i bæredygtigt design til en kandidatuddannelse på AAU enten direkte efter bacheloruddannelses afslutning eller efter bacheloruddannelsens afslutning + 1 år. Overgang fra bachelor til kandidat Ikke overgået til kandidat Overgået til kandidat Dim. År Antal Andel Antal Andel 2015/ % 4 17 % Universitetet er ikke i besiddelse af tal for bachelorernes beskæftigelse eller ophold i udlandet, men den lave andel af dimittendårgangen, der fortsat er på kandidatuddannelsen, er et opmærksomhedspunkt. Som nedenstående tabel 27 viser, er de fire studerende, der er overgået til en kandidatuddannelse, alle overgået til kandidatuddannelsen i bæredygtigt design. Tabel 27: Uddannelsesspecifik oversigt over overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelse Opgørelse over de specifikke uddannelser som dimittender fra bacheloruddannelsen i bæredygtigt design er overgået til på AAU. Dim år Uddannelse Antal Andel 2015/16 Ikke overgået til KA % Kandidat i bæredygtigt design 4 17 % I alt % I det følgende redegøres der kort for, om der vurderes at være behov for at overveje tiltag med henblik på at højne overgangen fra bacheloruddannelsen til kandidatuddannelsen. Der forventes et større optag af bachelorer på kandidaten allerede nu ved sommeren Sidste år gav mange af bachelorerne udtryk for, at de ville vente på, at den nye studieordning trådte i kraft. Ydermere giver flere af de bachelorstuderende i år udtryk for, at de har søgt ind på kandidaten. Dog skal det bemærkes, at det virker, som om der er en generel tendens til blandt studerende (og ikke kun på denne bacheloruddannelse), at de ikke som tidligere pr. automatik fortsætter på den tilhørende kandidatuddannelse efter endt bachelorforløb. Kandidatuddannelsen i bæredygtigt design (tabel 23) Der findes ikke data for ledigheden for årgangen 2012/13, 2013/2014. Der er kun opgjort til og med 2. kvartal for årgang 2014/2015. Ledigheden for denne årgang er i 1. kvartal på 38,1 % og i 2. kvartal på 16,7 %. Grænseværdien for ledighed i 2. kvartal er på 31 % for det tekniske hovedområde, og ledigheden må således ikke være over dette niveau. Da ledigheden for kandidatuddannelsen i bæredygtigt design er på 16,7 % i 2. kvartal og dermed er på et tilfredsstillende niveau samt endnu ikke er opgjort for den samlede periode kvartal, behandles dette punkt ikke videre i selvevalueringsrapporten. 40

41 Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse 9? Der er ingen dimittendundersøgelse for uddannelserne, da de stadig er relativt nye. Derfor behandles dette punkt ikke videre i selvevalueringsrapporten. Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. nøgletal for relevans Det er for så relativt nye uddannelser som BD-uddannelserne (med opstart i 2013) vanskeligt at sige noget nagelfast om uddannelsens relevans pba. nøgletal, da der endnu foreligger ganske få nøgletal (dette gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen). For kandidatuddannelsen er det dog positivt, at ledigheden er på et tilfredsstillende niveau efter 2. kvartal. Men den lave andel af bachelorer, der overgår til kandidatuddannelsen, er et opmærksomhedspunkt. 9 Defineret ved svarkategorierne i dimittendundersøgelsen: Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde / Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse / Jobbet kræver ikke generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men kræver generelle akademiske kompetencer / Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job. 41

42 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Da uddannelsen er relativt ny (opstart i 2013) har det endnu ikke været muligt at udarbejde en dimittendundersøgelse for kandidatuddannelsen i bæredygtigt design, hvorfor redegørelsen i dette afsnit ikke kan udarbejdes. Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Studienævnet har ikke modtaget feedback fra dimittender ad andre kanaler og har ikke på eget initiativ opsøgt input fra dimittenderne. Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. dialog med dimittender Der kan ikke redegøres nærmere for dialog med dimittender, da uddannelserne i bæredygtigt design er relativt nye. Således har det endnu ikke været muligt at udarbejde dimittendundersøgelser. Ligeledes har studienævnet heller ikke modtaget feedback fra dimittender ad andre kanaler. 42

43 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Aftagerpanelsmøderne er strukturerede på en måde, hvor aftagerne i en vis udstrækning har mulighed for at præge dagsordenen og komme med input af egen drift. Faste dagsordenspunkter er dog altid nye studieordninger og samarbejdet mellem uddannelsen og aftagerne. Det er umuligt at referere alle detaljer igennem de seneste tre års møder, men følgende emner har haft særlig vægt: På de årlige aftagermøder i har aftagerne været tæt inde i dialogen om studieordningerne og dermed også de nye 2017-studieordninger for både bachelor- og kandidatuddannelsen. Fx er projektfokus på 1. og 2. semester af kandidatuddannelsen (hvor fokus er på hhv. konceptualisering af værdikæder og designstrategier som respons til komplekse problemstillinger) inspireret af dialog med aftagerpanelet. Aftagernes feedback på seneste aftagerpanelsmøde var, at de satte stor pris på, at de kan se deres feedback bliver taget til efterretning af underviserteamet og indarbejdet på de semestre, hvor det er relevant. Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Studienævn og tilrettelæggere af uddannelserne får løbende tilbagemeldinger fra eksterne censorer, som benyttes ved udvalgte projekteksamener. De eksterne censorer er ofte praktikere ansat i virksomheder og organisationer, som er de typiske aftagere af uddannelsernes studerende. Denne type af input opsamles ikke systematisk, idet ikke alle censorer prioriterer tilbagemeldingen. Men den løbende feedback, de studerende (og vejledere) får fra eksterne censorer (aftagere og arbejdsmarkedet) på de studerendes projekter, vil naturligt indgå i den løbende videreudvikling af det pågældende semester. Der har i de seneste tre år ikke været tilbagemeldinger fra eksterne censorer og heller ikke fra andre aftagere som giver anledning til at overveje ændringer ift. uddannelsens videreudvikling. Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Samlet set fungerer samarbejdet med arbejdsmarkedet godt, og alle væsentlige input til forbedring af uddannelsernes relevans, herunder indtryk fra samarbejdet med virksomheder og netværk i øvrigt, er allerede adresseret i de nye bachelor- og kandidatstudieordninger, der igangsættes september Der er derfor intet, der på nuværende tidspunkt giver anledning til at overveje ændringer ift. uddannelsens videreudvikling. 43

44 Bilag Bilag 1: Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal redegøres for (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til redegørelsen. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares - for eksempel hvis det ikke er relevant for masteruddannelser. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Der foretages en samlet, kvalitativ vurdering under hvert kvalitetsområde med udgangspunkt i redegørelserne under de enkelte spørgsmål. Under overskriften for den samlede vurdering under det pågældende kvalitetsområde er der en tekst, der beskriver minimumskravene til vurderingen. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Oversigten over nøgletal udarbejdes separat for alle uddannelser. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Efter aftale med fakultetet, i forbindelse med opstartsmødet for selvevalueringsprocessen, kan op til fem nært beslægtede uddannelser evalueres i én selvevalueringsrapport; i så fald skal der i rapportens indledning redegøres for baggrunden for, at netop disse uddannelser behandles i samme rapport, ligesom det i relevant omfang under selvevalueringsrapportens enkelte punkter skal tydeliggøres, hvilke redegørelser der vedrører den enkelte uddannelse. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. 44

45 Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 10 Kvalitetsområde Ansvar 1) Nøgletal for kvalitet 2) Opbygning og forløb 3)Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 4) Forskningsdækningen og miljøer Data/redegøre lse Data: FAK Supplering/ Vurdering/ 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Supplering: SL/SNF 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem Data: FAK Supplering: år? SL/SNF 1.3: Hvordan har studietiden udviklet sig de seneste fem år? Data: FAK Supplering: SL/SNF 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen Data: FAK Supplering: udviklet sig de seneste fem år? SL/SNF 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden Data: Supplering: vurderer, at der bør rettes fokus mod? SL/SNF SL/SNF Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for kvalitet Vurdering: SL 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens Redegørelse: Supplering: faglige niveau? SNF SL 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens Redegørelse: Supplering: kompetenceprofil? SNF SL 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod Redegørelse: Supplering: undervisning i de gymnasiale uddannelser? SNF SL 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet Redegørelse: vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse SL og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? 2.5: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af uddannelsens opbygning og forløb Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af undervisningens og studiemiljøets kvalitet. Redegørelse: SNF 4.1: Er uddannelsen tilknyttet relevante forskningsmiljøer og underviserese: SL, IL Redegørel- 4.2: Er uddannelsen tilknyttet aktive forskningsmiljøer? Redegørelse: SL, IL 4.3: Varetages undervisningen af aktive forskere? Redegørelse: IL 4.4 Har de studerende mulighed for kontakt til aktive forskere? Redegørelse: IL 4.5 Har der været særlige udfordringer i forbindelse med bemandingsplanlægningen i forhold til at sikre uddannelsens forskningsbasering? Redegørelse: SL, IL Supplering: SNF Vurdering: SL Supplering: SL/IL Supplering: SL/IL Supplering SL/IL Vurdering: SL Samlet vurdering af uddannelsens forskningsdækning og -miljøer 5.1: I hvilken grad vurderes uddannelsens undervisere at have de pædagogiske kompetencer, der er nødvendige for at kunne varetage den pædagogiske del af undervisningen? 5) Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Redegørelse: IL Vurdering: SL 10 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 45

46 5.2: Hvordan sikres det, at medarbejderne regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling jf. Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Redegørelse: IL 6) Nøgletal for relevans 7) Dialog med dimittender 8) Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Samlet vurdering af kvaliteten af undervisernes pædagogiske kompetencer? Vurdering: SL 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data/redegørel Supplering: SL/SNF se: FAK 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Supplering: SL/SNF 6.3 Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for relevans Vurdering: SL 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SL/SNF 7.3: Samlet vurdering af uddannelsens dialog med dimittender Vurdering: SL 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet? Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Supplering: SNF Supplering: SL Vurdering: SL 46

47 Bilag 2: Samlet overblik over grænseværdierne på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Tekniske Fakultet for IT og Design Frafald første studieår Grænseværdier for frafaldet på første år af bacheloruddannelsen 11 i det seneste år: TEKNAT over 23 % % under 20 % Grænseværdier for frafaldet på første år af kandidatuddannelsen i det seneste år. TEKNAT over 13 % % under 10 % Frafald (norm tid + 1 år) Grænseværdier for frafaldet for bacheloruddannelser (norm. tid + 1 år) TEKNAT over 36 % % under 33 % Grænseværdier for frafaldet for kandidatuddannelser (norm. tid + 1 år) TEKNAT over 16 % % under 13 % Overskridelse af normeret studietid Grænseværdier for den gennemsnitlige overskridelse af normeret studietid for bacheloruddannelser i det seneste opgjorte år: TEKNAT: BSc TEK BSc NAT - PBA over 2,8 mdr. over 4,3 mdr. over 4,8 mdr. 2,5-2,8 mdr. 4,0-4,3 mdr. 4,5-4,8 mdr. under 2,5 mdr. under 4,0 mdr. under 4,5 mdr. Grænseværdier for den gennemsnitlige overskridelse af normeret studietid for kandidatuddannelser i det seneste opgjorte år: TEKNAT - TEK - NAT over 1,8 mdr. over 1,8 mdr. 1,5-1,8 mdr. 1,5-1,8 mdr. under 1,5 mdr. under 1,5 mdr. Gennemført (norm. tid/norm tid + 1 år) Grænseværdier for andelen af studerende, der gennemfører bacheloruddannelser inden for norm. tid + 1 år i det seneste opgjorte år: TEKNAT under 57 % % over 60 % Grænseværdier for andelen af studerende, der gennemfører kandidatuddannelser inden for norm. tid + 1 år i det seneste opgjorte år: TEKNAT under 77 % % over 80 % 11 Eller diplomingeniøruddannelse 47

48 STÅ-produktion og effektivitet Grænseværdier for effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende, for bacheloruddannelser det seneste opgjorte studieår: TEKNAT - BA - PBA under 0,77 under 0,77 0,77-0,80 0,77-0,80 over 0,80 over 0,80 Grænseværdier for effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende, for kandidatuddannelser det seneste opgjorte studieår: TEKNAT under 0,78 0,78-0,81 over 0,81 VIP/DVIP-ratio Grænseværdier for uddannelsernes VIP/DVIP-ratio for det seneste opgjorte år: TEKNAT under 6,7 6,7-7,0 over 7,0 STUD/VIP-ratio Grænseværdier for uddannelsernes STUD/VIP-ratio for det seneste opgjorte år: TEKNAT over under 8 STÅ/VIP-ratio Grænseværdier for uddannelsernes STÅ/VIP-ratio for det seneste opgjorte år: TEKNAT over under 27 Ledighed Grænseværdier for ledighedsgraden for dimittender i kvartal. (4-7. kvartal måles fra og med det kvartal, der indeholder etårsdagen for fuldførelsen til og med kvartalet, der ligger umiddelbart før to-årsdagen for fuldførelsen) TEKNAT - TEK - NAT over 13 % over 21 % 10 % - 13 % 18 % - 21 % under 10 % under 18 % 48

49 49