Nørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag

Transkript

1 Memo Titel Skjern Hovedgaard - Nørreå Dato 23 november 2010 Til Viborg Kommune, Keld Schrøder-Thomsen COWI A/S Odensevej Odense S Telefon Telefax wwwcowidk Kopi Fra COWI - MAGU Nørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag Projektet Pumpelaget er inddiget mod Nørreå og gennemløbes af to ligeledes inddigede vandløb: Hjorthede Bæk(Afløbet fra Karmark Mølle) med et opland på 2044 ha, B1-målsat og Vandløb i Karmark Enge (Kommunevandløb nr 9) med et opland 268 ha, B3-målsat Der er vedlagt et oversigtskort (Bilag 1)og et kort med højdemodellen(bilag 2), som begge viser de eksisterende forhold Vandstanden i Nørreå er ud fra længdeprofil i baggrundsnotat fra Viborg Amt juni 2001 til nyt vandløbsregulativ og højdemodellen vurderet til at være i ca kote 1,3 m Pumpeanlægget foreslås fjernet og digerne eventuelt jævnet ud og ned til et passende niveau, dog fortsat over den forventede vandstand i projektområdet Den fremtidige vandstand holdes i ca kote 1,4 m med en tærskel i et bygværk med udløb til Nørreå Vandløb i Karmark Enge foreslås lagt ind igennem projektområdet Ifølge regulativet har Vandløb i Karmark Enge bundkoter i hhv kote 1,49 m og kote 1,59 m ved hhv bundpæl nr 3 og nr 2 (Bilag 1) Det vurderes, at vandløbet kan omlægges til udløb i det lave terræn i kote 1,4 m 50 m nordvest for Bundpæl nr 3 Der skal således graves et 50 m langt nyt forløb af vandløbet med et fald på 2, som det ses af nedenstående Figur 1

2 2 / 8 Figur 1: Eksisterende terræn (DTM) fra bundpæl 3 i Vandløb i Karmark Enge og 270 m nordvest ind i projektområdet Engsøen skal suppleres med tilløb fra Hjorthede Bæk, der opretholdes som et vandløb adskilt fra vandfladerne af hensyn til målsætningen Der bør således laves et overløb fra Hjorthede Bæk, som ved eksempelvis en vandføring højere end svarende til årsmedian afstrømningen leder en del af vandføringen ind i Engsøen Ved bundpæl nr 3 er bundkoten ifølge regulativet for Hjorthede Bæk i kote 1,45 m Mellem vandløbet og den nye Engsø er der et dige, hvori det nye overløb skal etableres, eksempelvis ved en terrænregulering ned til vandspejlskoten ved årsmedian Det vurderes, at 25 % af afstrømningen fra Hjorthede Bæk kan ledes til vådområdet uden at det medfører konsekvenser for bækkens målsætning som fiskevand Engsøen, bliver i alt 11,5 ha stor med en gennemsnitsdybde på 19 cm ved et vandspejl i kote 1,40 m En vandstandsmodel for Nørreå har ikke været tilgængelig Median maksimum vurderes at ligge ca cm over "normalvandstanden" svarende til, at arealerne med drændybde 0-0,5 m (våd eng) oversvømmes ved en medianmaksimum hændelse, hvor Nørreås vandspejl overstiger udløbskoten i bygværket Søvolumen er her skønnet til m 3 Opstuvningen opstrøms projektområdet i Vandløb i Karmark Enge forventes ikke at blive større end nu Ved et vandspejl i projektområdet i kote 1,4 m vil der fortsat være frit afløb fra vandløbet og ud i projektområdet Ved større vandspejle vil det fortsat være vandspejlet i Nørreå, som skaber en evt opstuvning i Vandløb i Karmark Enge Opstuvningen vil således ikke blive større end den er nu Dette kan yderligere belyses ved opstilling af en hydrodynamisk Mike11 model for den nye engsø Det beregnede projektareal er omkring 65 ha

3 3 / 8 1af 1k 2ba Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå 2y 1aæ Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Bæk Bæk 1a 8d 7r Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb i Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Enge Enge Enge Enge Enge Enge Enge Enge Enge 7p 8c 7v 7m 7k 7e 7i Figur 2: Nørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag vådområdeprojekt Mørk blå: vandflade/vandmættet, lys blå: drændybde 0,0-0,5 m, sump/våd eng og gul: drændybde 0,5-1,0 m, fugtig/tør eng Rød ramme markerer matrikelgrænser Vist med DDO2008 baggrund i skala 1:20000 (COWI ) Under et indledende lodsejermøde fremlagde ejeren af matr nr 8d et ønske om at se et projektforslag, som ville holde matr nr 8d ude af et fremtidigt vådområdeprojekt Matr nr 8d er selvstændigt drænet med mere end 14 km dræn og artesiske brønde, som afvander til pumpestation med udløb i Vandløb i Karmark Enge ved bundpæl nr 2 (Bilag 1) I forbindelse med en evt teknisk forundersøgelse skal grundvandsforholdene undersøges i projektområdet Et artesisk grundvandstryk kan skabe et unikt naturområde, men arealets fremtidige tilstand og konsekvenserne ved at slukke pumpen er dog svære at forudsige uden yderligere undersøgelser af grundvandsspejlet Matriklen har været i familiens eje siden Karmark Mølles opførelse i starten af 1800 tallet, og lodsejeren er 6 generation på møllen Matriklen har således ikke kun en økonomisk værdi for lodsejeren, men også en stor historisk betydning Ved en evt afbrydelse af pumpestationen vil drænsystemet pga det artesiske tryk, fortsat presse vand mod overfladen Dette betyder, at grundvandet vil være i terræn på hele den drænede matrikel Et så vådt projekt ønsker lodsejeren ikke på det foreliggende grundlag og han ønsker derfor mulighederne for et afværgetiltag, som friholder denne matrikel fra ovenstående projektforslag belyst I de indledende beregninger, som er præsenteret på Figur 2, er der ikke medregnet et grundvandsbidrag men udelukkende regnet ud fra et fremtidigt vandspejl i kote 1,40 m

4 4 / 8 Alternativt projekt uden matr nr 8d Figur 3: matrikel nr 8d set fra pumpebrønde i venstre side og mod sydvest Det er muligt, at afskære matr nr 8d fra det øvrige projekt ved at adskille engsøen på matr nr 1a fra matr nr 8d med et nyt dige med overkant i ca kote 2,2 m Diget bliver i alt 320 m langt For at undgå, at vandet trænger igennem jordlagene fra Engsøen og ind på matr nr 8d, og på den måde pumpes i ring, skal der i hele digets længde indbygges en HDPE eller bentonit membran fra overkant af dige og ned til et niveau under afvandingsdybden evt til fast bund Opmærksomheden skal henledes på, at der forekommer artesisk grundvandstryk i projektområdet Løsningen med en membran og dige i nordsiden af matr nr 8d kræver, at de yderligere undersøgelser af grundvandet viser, at det er muligt at få en membran gravet/pløjet ned i de vandfyldte lag Pumpestation, som afvander denne matrikel skal bevares og kan fortsætte med uændret drift og udløb til Vandløb i Karmark Enge, som 200 m længere nedstrøms løber ind i Engsøen Selvom arealet holdes udenfor projektområdet vil det stadig bidrage til kvælstoffjernelsen da vandet fortsat ledes ind i projektområdet Det er ikke kendt til hvilken pumpestation det sydligste af matr nr 1a afvander Arealet grænser op til matr nr 8d og det er muligt, at dette areal ikke udgår af projektet som det ellers er vist på nedenstående Figur 5 Dette skal belyses nærmere

5 5 / 8 Figur 4: Eksempel på nedgravning af membran i forbindelse med naturprojekt ved Ølundgård, Nordfyn for Aage V Jensen Naturfond Det alternative projektforslag medfører et projektområde på 44 ha

6 6 / 8 1af 1k 2ba Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå Nørreå 2y 1aæ Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Hjorthede Bæk Bæk 1a 8d 7r Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb Vandløb i Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Karmak Enge Enge Enge Enge Enge Enge Enge Enge Enge 7p 8c 7v 7m 7k 7e 7i Figur 5: Nørreå Skjern Hovedgaard Pumpelag alternativt vådområdeprojekt Mørk blå: vandflade/vandmættet, lys blå: drændybde 0,0-0,5 m, sump/våd eng og gul: drændybde 0,5-1,0 m, fugtig/tør eng Rød ramme markerer matrikelgrænser Vist med DDO2008 baggrund i skala 1:20000 (COWI ) Fjernelse af kvælstof Den samlede fjernelse af kvælstof i vådområdet er beregnet til 9,5 ton kvælstof pr år svarende til en rate på 146 kg kvælstof pr ha pr år Kvælstoffjernelsen sker primært som følge af tilførsler fra det direkte opland til Vandløb i Karmark Enge og Hjorthede Bæk Hele afstrømningen fra Vandløb i Karmark Enge og 25 % af afstrømningen fra Hjorthede Bæk forudsættes ledt til vådområdet Yderligere er det skønnet, at Møllesøen ved Karmark Mølle allerede fjerner 25 % af det kvælstof, som ledes til søen Der forventes en kvælstofomsætning ved overrisling/nedsivning fra det direkte opland på 50 %, og dette medfører en retention på 6,5 ton kvælstof pr år Oversvømmelser fra vandløbsoplandet i Nørreå vil medføre periodiske oversvømmelser i projektområdet Indløbskoncentrationer på omkring 3 mg/l betyder, at der anvendes en retentionsrate på 1 mg kvælstof/ha/døgn Ca 2 ha vurderes oversvømmet 18 døgn og 24 ha oversvømmet 3 døgn pr år Fjernelse af kvælstof fra vandløbsoplandet bidrager kun med ca 0,1 ton kvælstof pr år Omkring 80 % af projektområdet (52 ha) er i dag landbrugsjord i intensiv omdrift og resten anden arealudnyttelse Ekstensiveringen af landbrugsarealerne vil bidrage med en reduktion af kvælstoftilførslen til vandmiljøet med ca 2,9 ton kvælstof pr år

7 7 / 8 Ved en gennemførelse af det alternative projektforslag vil kvælstoffjernelsen blive reduceret til 8,5 ton kvælstof pr år svarende til 194 kg N/ha, som følge af et mindre projektområde I ovenstående er der ikke medregnet et eventuelt kvælstof bidrag fra grundvandet, som i dette projekt også vil bidrage til den samlede kvælstoffjernelse Budget Handelspris for dyrkede arealer er skønnet til kr/ha og gensalgsværdi til kr/ha Øvrige arealer er primært brak, vedvarende græs, 3, veje og grøfter mv Handelspris skønnet til kr/ha og gensalgsværdi til kr/ha Projektområdet rummer 52 ha intensivt dyrket landbrugsareal og 13 ha anden jord BUDGET (1000 AKTIVITET DKR) Forundersøgelser Teknisk forundersøgelse 150 Ejendomsmæssig forundersøgelse og lodsejerforhandlinger mv 60 Sum Forundersøgelser 210 Projektrealisering Planlægning, detailprojektering og forhandlinger 180 Arealbehov, fremtidig anvendelse og erstatninger 5525 Jord- og ledningsarbejder 300 Afværgeforanstaltninger 50 Øvrige anlægsomkostninger 50 Sum Projektrealisering 6105 Samlede Projektomkostninger 6315 De samlede projektomkostninger er således skønnet til kr svarende til en pris på 667 kr/kg kvælstof fjernet i vådområdet det første år Ved en gennemførelse af det alternative projektforslag vil posten Arealbehov blive reduceret til 3,65 mio kr Afværgeforstaltningerne vil stige til kr De samlede projektomkostninger er således skønnet til kr svarende til en pris på 538 kr/kg kvælstof fjernet i vådområdet det første år Lodsejerforhold Der er i alt 7 lodsejere i området Der var enighed, ved et indledende lodsejermøde afholdt med de 3 største lodsejere, om at Viborg Kommune kunne arbejde videre med projektet for at få belyst det yderligere

8 8 / 8 3 natur Kun er mindre del af projektområdet er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 En gennemførelse af projektet må forventes at medføre, at arealet med 3 natur vil øges i området Eneste naturareal udpeget efter Naturbeskyttelseslovens 3 ligger tæt ved eller lige inde i den østlige del af projektområdet og er en mose af ringe værdi Mosen omkranser en sø, som ved Viborg Amts besigtigelse i 1993 var næsten udtørret Mosen blev desuden betegnet næringsrig Der er maksimalt tale om en moderat naturtilstand i mosen En umiddelbar vurdering af projektet er, at det er uproblematisk, men sandsynligvis kræver en dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3, idet vandstanden vil blive hævet i den beskyttede mose En gemmeførelse af projektet vil sandsynligvis betyde, at det samlede 3 areal i området vil øges betydeligt Konflikter Der er ingen umiddelbare konflikter med andre interesser Området er placeret lige øst for Natura 2000-område nr 30, så projektet vurderes ikke at påvirke udpegningsgrundlag i Natura 2000-området Synergier En etablering af vådområde vil styrke naturindholdet i ådalen ved Nørreå Området ligger dog relativt langt fra større bysamfund Ådalen langs Nørreå er udpeget som spredningskorridor for dyr og planter og denne funktion vil styrkes ved en etablering af vådområdet