Båltale ved Mona Ammitzbøll:

Transkript

1 Skolen er afgørende for livet i vores lokalsamfund. Vær med til at kæmpe for, at vi bevarer en bæredygtig skole med høj kvalitet. Mød op til Byrådsmøde på Vejen Rådhus tirsdag den 30. juni kl Vi mødes ved Andst Hallen kl og fylder bilerne op. Mød op i din grønne t-shirt eller tag en gul sikkerhedsvest på - så bliver vi set. Tag gerne børnene med. GUDSTJENESTER: Søndag d. 5. juli kl s. e. trin. Søndag d. 12. juli. kl s. e. trin. Søndag d. 19. juli kl s. e. trin. Mandag d. 20. juli forventes arbejdet med installation af nyt varmeanlæg påbegyndt i kirken, hvorfor den lukkes for handlinger frem til september. ANDET KIRKELIV: Tirsdag d. 25. august er der udflugt for sognets pensionister. Turen går over Kongeåen og videre mod Løjt og Als. Båltale ved Mona Ammitzbøll: Så runder vi midten af sommeren, og fejrer det med bål, sang og taler rundt om i hver en afkrog af vort fine land. Således også i vores lille afkrog i vores lille flig af verden som er så lille og dog så hel, at den kan gøre det ud for rammen om et helt liv, hvis det ellers er det man vil. Her har vi den smukkeste kirke på bakken midt i byen, hvor vi i læ af århundreders vingesus kan blive døbt og få navn og identitet. Og her har vi de mange hyggelige haver med huse i, hvor familier og mennesker bliver til. Her får vi vores første aha-oplevelser i bygningen oppe ved landevejen, når mærkelige streger på papiret foran os bliver til ord, som bliver til sætninger, som får liv når vi tænker over dem eller læser dem højt for vores allerbedste venner i hele verden, - som vi griner og græder med og lærer at kende på godt og ondt men mest godt. Her sparker vi for første gang til en bold, lige før vi lærer at holde balancen uden støttefod, og lidt efter sælger vores aflagte legesager til en glædesstrålende lille purk på byfestpladsen om lørdagen i solskin. Her lærer vi at lære, - og at lære andre dét, vi har lært. DEN DANSKE SOMMER Digteren Anton Berntsen skrev for mange år siden et digt om den jyske sommer. Hvorledes forskellen på regn og sol opleves, når man er hyrdedreng. Drengen sidder og grunder over, hvordan det den ene dag kan synes trist og vådt, for så at opleve den næste dag som varm og imødekommende: Dagen før havde livet været trist og besværligt. Det var regnvejr, og han havde været kold og gennemblødt. Køerne havde været tvære. Men i dag var det helt anderledes. Nu var livet skønt og godt. Solen skinnede og hans tøj var tørt igen. Dyrene var så lette at passe, at han også kunne lege med naboens vogterdreng. Husbonden var i godt lune. Og sidst, men ikke mindst, skulle han snart til marked med sin søster og køre i karrusel. Det var den ene herlighed efter den anden, og digtet slutter da også med, at drengen udbryder: Vor Herre ved da heller ingen måde At vejret og humøret ofte er afhængige af hinanden, kender vi fra mange salmer og sange. I den svenske sommersalme, Det dufter lysegrønt af græs, står der: Ja, Du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit ord af kærlighedens gåde. Hermed ønsket om en god sommer, rig på velsignelse over al måde. KIRKELIG VEJVISER: PRÆST: Helle E. Torp, Kirkekontor, Markdannersvej 17 Hertil rettes henvendelser angående personregistrering; fødsel, vielse, dødsfald og navneændring. Holger Haldrup, tlf , varetager embedet under ferie og friweekends. GRAVER: Vagn Nielsen, Kirkegårdskontor, Vestergyden 16 Hertil rettes henvendelser angående kirkegården. ORGANIST: Birgit Finderup, KIRKESANGER: Michael Olsen, MENIGHEDSRÅDET FORMAND: Adda Hansen,

2 Vi lytter og taler og betyder mere for hinanden end vi vil være ved. Vi får rødder, og lærer at man får så meget igen ved at give, at man bare ikke kan lade være. Vi holder os ajour, fremme på beat et, er klar til at indtage verden, og give vores til verden, fordi vi har erfaret, at vi bare ikke kan lade være, fordi man får så meget igen. Og når verden engang igen er blevet lille og vinden har lagt sig, finder vi ro i en lysning i Lyngbakkerne, hvor man kan se så langt, man orker, med højt til himlen, og solen og skyerne, der leger om kap med hunden for enden af snoren på gåturen, inden den sidste tur går til den rolige bakke ved løgkuplen, her i gode gamle Store Andst, hvor vi nu er samlet til bål og glad Sankt Hans Sankt Hans er et holdepunkt et omdrejningspunkt men hvem er egentlig Hans, som det drejer sig om? Egentlig er det vel nok den helgenkårede Johannes Døberen, men der findes så mange andre gode Hans er i vores historie, der er værd at kåre: - Hans Christian Andersen, Hansemand, hans Majestæt,..ja og Klods Hans kan I huske Klods Hans? Ellers får I her en lille genopfriskning af det gode gamle eventyr, tilsat lidt nutidig charme og aktuel satire. Historien går således: Der var engang en vigtig gammel minister, som havde to sønner, - og som man sagde, var de så lærde, at det halve kunne være nok. De ville fri til kejserens datter, og det turde de, for kejseren havde ladet kundgøre, at datteren ville tage dén, hun fandt bedst kunne tale for sig. Kejserens datter hed Prinsesse Syv, og selvom hun var lidt ung i det, mente Kejseren, at det ville være bedst at få hende gift, for sådan gjorde alle andre. De to sønner forberedte sig nu i otte dage, mere behøvede de nu heller ikke, for de havde forkundskaber og det er jo nyttigt! Den ene kunne udenad hele den latinske skoles lovgivning og byens avis for tre år, og det både forfra og bagfra. Den anden havde gjort sig bekendt med hvad enhver oldermand måtte vide, så han kunne tale med om hvert emne i kommunen, mente han. Dernæst forstod han sig også på bedre byggeskik og smagfulde retter, for han var fiin og fingernem. "Jeg får kejserdatteren!" sagde de begge to, og så gav deres Fader, den gamle minister dem hver en dejlig hest. Han, som kunne lovgivningen og aviserne fik en kulsort, og han, som var oldermands-klog og kokkererede fik en mælkehvid. Og så smurte de sig i mundvigerne med levertran, for at de kunne blive mere smidige. Alle tjenestefolkene var nede i gården for at se dem stige til hest. I det samme kom den tredje broder, for der var tre, men der var ingen der regnede ham med som broder, for han havde ikke samme slags fiin lærdom som de to. Men da han kunne så ulideligt meget andet, kaldte de ham bare Klods-om-benet-Hans. "Hvor skal I hen, siden I sådan er i stadstøjet?" spurgte han. "Til Vejen for at snakke os kejserdatteren til! Har du ikke hørt, hvad trommen går om over hele kommunen!" og så fortalte de ham det. "Hille den, så må jeg nok med!" sagde Klods-om-benet-Hans, og brødrene lo af ham og red afsted. "Fader, lad mig få en hest!" råbte Klodsom-benet-Hans. "Jeg får sådan en lyst til at gifte mig. Ta'er hun mig, så ta'er hun mig! og ta'er hun mig ikke, så ta'er jeg hende alligevel! "Det er noget snak!" sagde faderen, den gamle minister, "Dig giver jeg ingen hest. Du kan jo ikke tale! nej, brødrene det er stads-karle!" "Må jeg ingen hest få!" sagde Klods-ombenet-Hans, "så ta'er jeg den gode gamle gedebuk, den er min egen, og den kan godt bære mig!" og så satte han sig skrævs over gedebukken, stak sine hæle i siden på den og fo r afsted hen ad landevejen. Hui! hvor det gik. "Her kommer jeg!" sagde Klods-om-benet-Hans, og så sang han morgensang, så det skingrede efter. Men brødrene red ganske stille forud; de talte ikke et ord til nogen-som-helst, de måtte tænke på alle de gode indfald, de ville komme med foran prinsesse syv, for det skulle nu være så udspekuleret! "Halehoi!" raabte Klods-om-benet-Hans, "her kommer jeg! se hvad jeg fandt på landevejen!" og så viste han dem en kold fysiklærer, han havde fundet! "Klods!" sagde de, "hvad vil du med den?" "Den vil jeg forære til prinsesse syv!" "Ja, gør du det!" sagde de, lo og red videre. "Halehoi! her kommer jeg! se, hvad jeg nu har fundet, - det finder man ikke hver dag på landevejen!" Og brødrene vendte om igen for at se, hvad det var. "Klods!" sagde de, "det er jo en tyk kvalitetsrapport, som ingen gider læse i! skal kejserdatteren også ha' den?" "Det skal hun!" sagde Klods-om-benet- Hans; og brødrene lo og de red og de kom langt forud. "Halehoi! her er jeg!" råbte Klods-Hans; "neiii, nu bliver det værre og værre! Halehoi! det er mageløst!" "Hvad har du nu fundet!" sagde brødrene. "O!" sagde Klods-Hans, "det er ikke til at tale om! hvor hun vil blive glad, prinsesse syv!" "Uh!" sagde brødrene, "det er jo politikerpludder, der er kastet lige op af grøften!" "Ja det er det!" sagde Klods-om-benet- Hans, "og det er den fineste slags, - man kan ikke holde på den!" og så fyldte han lommen. Men brødrene red nu alt, hvad remmer og tøj kunde holde, og så kom de en hel time forud og holdt ved kommunens port, og der fik frierne nummer, eftersom de kom, og blev sat i række, syv i hvert geled og så tæt, at de ikke kunne røre armene, og det var nu meget godt, for ellers havde de sprættet rygstykkerne op på hverandre, bare fordi den ene stod foran den anden. Alle kommunens øvrige beboere stod rundt om kejserpaladset, lige op til vinduerne for at se Prinsesse Syv tage mod frierne, og ligesom hver og én af dem kom ind i Stuen, slog talegaven klik for ham. Duer ikke!" sagde Prinsesse Syv. "Væk!" Nu kom dén af brødrene, som kunne latinskole-lovgivningen, men det havde han rent glemt ved at stå i række, og gulvet knirkede, og loftet var af spejlglas, så at han så sig selv på hovedet og opdagede, at han var blevet noget tyndhåret i toppen, og bag den skinbarlige kejsers øre sad den gamle oldermand Bak, og ved hvert vindue stod tre spaltenskrivere, der hver skrev op, alt hvad der blev sagt, at det straks kunne komme i Jydske Vestkysten og sælges for to skilling på hjørnet. Det var frygteligt, og så havde de fyret sådan i kakkelovnen, at den var helt rød i tromlen! "Det-det er en svær varme her er herinde!" sagde frieren. "Det er fordi min Fader forsøger at holde varmen i sine nye klæder!" sagde kejserdatteren. "Bæ!" der stod han, den tale havde han ikke ventet; ikke et ord vidste han at sige, for noget morsomt ville han have sagt. Bæ! "Duer ikke!" sagde Prinsesse Syv. "Væk!" og så måtte han af sted. Nu kom den anden broder. "Her er en forfærdelig hede!" - sagde han. "Ja, vi har fyret op, fordi min Fader forsøger at holde varmen i sine nye klæder!" sagde prinsesse syv. "Hvad be - hvad?" sagde han, og alle skriverne skrev: Hvad be - hvad! "Duer ikke!" sagde kejserdatteren. "Væk!" Nu kom Klods-om-benet-Hans, han red på gedebukken lige ind i stuen. "Det var da en gloende hede! sagde han.

3 "Det er fordi min Fader forsøger at holde varmen i sine nye klæder!" sagde Kejserdatteren. "Det var jo rart det!" sagde Klods-ombenet-Hans, "så kan jeg vel få lunet den kolde fysiklærer her han har været så længe ude i kulden?" "Det kan De meget godt!" sagde kejserdatteren, "men har De noget at holde ham varm i, for jeg har hverken kutte eller klæde!" "Men det har jeg!" sagde Klods-om-benet- Hans. "Her er klæden med kvalikram i!" og så trak han den splinternye kvalitetsrapport frem og pakkede fysiklæreren ind i den, så han blev helt varm om hjertet. "Det er jo til en hel glædesfest!" sagde Kejserdatteren, "men hvor kan få vi champagne og festtaler fra!" "Den har jeg i lommen!" sagde Klods-ombenet-Hans. "Jeg har så meget, jeg kan spilde af det!" og så hældte han lidt politikerpludder af lommen. "Det kan jeg lide!" sagde prinsesse syv, "Du kan da svare! og du kan tale, og dig vil jeg have! Men ved du, at hvert ord vi sige og har sagt, skrives op og kommer i morgen i både avisen og kommuneannalerne! Ved hvert vindue ser du stå tre skrivere, og bag kejserens øre den gamle oldermand Bak, og oldermanden er den værste, for han vil ikke forstå!" og det sagde hun nu for at gøre ham forlegen. Og alle skriverne vrinskede og slog en blæk-klat på gulvet. "Det er nok herskabet!" sagde Klods-ombenet-Hans, "så må jeg give oldermanden det bedste!" og så vendte han sine lommer og gav ham politiker-pludderen lige i ansigtet. "Det var fiint gjort!" sagde Prinsesse Syv, "det kunne jeg ikke have gjort! men jeg skal nok lære det!" - Og så fik Klods-om-benet-Hans prinsessen og den halve kommune, og alt det har vi lige ud af Oldermandens annaler - og de er ikke til at stole på! Se det var et rigtigt eventyr, og det er jo ikke til at stå for, hvad enten man nu er kejser i kommunen eller blot tror så meget, man er det, at man har glemt det vigtige. Nemlig, at vi har så meget godt at bygge videre på rundt om i vores små afkroge af den kommune, vi nu tilfældigvis hører til. Hver lille afkrog har sine forcer og udfordringer. Den ene afkrog behøver ikke blive stillet lige så ringe, som de andre, bare for at det skal være ens for alle på alle områder. - Vi er glade for at være lidt anderledes i Andst vi lader os lige som Klodsom-benet-Hans ikke slå ud af belærende oldermænd, der hvisker til den skinbarlige kejser, at vi er for aparte vi er tværtimod stolte af det og ved inderst inde, at dét, vi lærer af hinanden her, er mere guld værd for kejseren, end kejseren nogensinde opdager, hvis han vælger at overse os. Kejseren er nemlig blevet så forblændet af tanken om de fine nye klæder og ensrettende systemer, som oldermænd og bedragere prakker ham på, at han mangler igen at kunne få øje på det vigtige, nemlig: Forskelligheden er en styrke! det er samarbejdet, der er udfordringen. Internt i Andst kan vi også lære noget af eventyret. Vi skal ikke kun brillere, når vi er en klods om benet i roligere tider, hvor der ikke er de store udfordringer i at skabe succes, skal vi ikke hoppe ned i hver sin pluddergrøft, fordi det er det nemmeste. Også i Andst skal vi se styrken i vores små forskelligheder og så øve os rigtig meget i at samarbejde, når det ikke lige gælder overlevelse! Vores lokalråd er første skridt på vejen nu mødes foreningernes formænd og udveksler erfaringer og ønsker til fremtiden. Måske kan dette udbygges endnu mere, så Tordenskjolds soldater ikke behøver at have så mange tunge kasketter på. Måske kunne man overveje at skabe en spaghetti-foreningskultur hvor vejen fra idé til handling kan blive kortere, og hvor opgaverne er lidt mere overskuelige at få indpasset i et almindeligt hverdagsliv. Der behøver måske ikke være en forening for hver aktivitet i Andst med alt, hvad der bimler og bamler af generalforsamlinger og tilhørende besvær med at skaffe bestyrelsesmedlemmer. Måske skulle vi satse lidt mere på at løse de konkrete opgaver i nogle arbejdsgrupper med en tovholder, der rapporterer tilbage til det demokratisk valgte lokalråd eller anden fælles forening. Under alle omstændigheder kan fremdrift kun ske, hvis vi har et fælles mål for Andst, om at vi på tværs af forskellige aldre og sær-interesser gerne vil hinandens bedste, og derfor hver især gør vores bedste for at trække på samme hammel. Også i Andst gælder det at: Forskelligheden er en styrke det er samarbejdet der er udfordringen! Jeg vil slutte min tale med at vende tilbage til vores latente strabadser med prinsesse syv og den skinbarlige kejser. Jeg opfordrer alle til at dukke op til møde i kejserpaladset det vil sige til byrådsmødet om syv dage på tirsdag den 30. juni for vi skal have klædt vores kejser rigtigt på med sande forudsætninger og ærlig fornuft, så han ikke ender ude i kulden sammen med oldermanden, der ikke kan regne, men kun regne den ud. Vi skal værdsættes for vores suveræne kvaliteter og belønnes for vores ihærdighed og gode argumenter. Vi lader os ikke skuffe, for vi har endnu bedre argumenter, end de har i Varde, hvor Klods-om-benet-Hans jo fik både prinsesse syv og den hele kommune. Vi be r kun om det halve! Lad os møde byrådet i god ro og orden og danne en grøn og insisterende kulisse om beslutningen om syvende klasse, så der ikke upåagtet fjernes endnu en sten i vores landsbys fundament. Vi vil ikke pilles ned - vi vil hellere bygge op sammen! Ærbødigst - Mona Ammitzbøll

4 FAMILIEFEST! I et helt usædvanlig flot Sct. Hansvejr hyggede en stor flok Andstboere sig omkring bålet og med vort smukke anlæg som en fin ramme. Ca. 50 spisende havde henlagt aftensmaden til anlægget og fik en fin optakt til bålet. Alt i alt gav det anledning til en serie skud med kameraet, men også fra bålet kom der overraskende skud. HUSK! Byrådsmøde tirsdag, d. 30. juni kl

5 Andst Dagpleje, børnehaven Solhøj og SFO en, vil gerne sige Tusind tak til alle som gav en hånd med til årets BørneOL. I var alle med til at gøre 190 børn glade og give dem en sjov og uforglemmelig oplevelse. Sæt allerede nu X i kalenderen fredag den 4. juni 2010, hvor vi gentager succesen

6 Sæt kryds i kalenderen, så du kan være med fra d. 27. til d. 30. maj Mere om byfesten i uge 32. Arbejde med Bobcat udføres FinnChristiansen Vinder gættede kvinderne(s) bag Henriette Nielsen gættede rigtigt og er nu vinder af en æske chokolade. ANDST AVISEN Det sker i Andst Uge 27 Ti : Overværelse af byrådsmøde ang. 7.kl.flytning (se annonce) Sø : Gudstjeneste Se nærmere på Tunetanken a/s, St Andst, DK-6600 Vejen Tel Fax Nyt telefonnummer Indleveringsfrister - avisen@andstavisen.dk tirsdag kl. 19 eller mandag kl i vores postkasse i Høkerbutikken - alt tydeligt mærket Andst Avisen, afsender + evt. annoncestr.