Vindum Skov - areal nr. 201
|
|
- Ivar Carstensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Vindum Skov - areal nr Beskrivelse 1.1 Generelt Vindum Skov ligger på sydsiden af den lille tunneldal Rindbækdalen, forholdsvis langt fra større, bymæssige bebyggelser. Skoven er erhvervet fra Vindum Overgaard i Skoven består af 8 navngivne mindre skove (Rindskov, Stenhus skov, Store Enemærke, Lille Enemærke, Hestehave, Roslej, Brokgrave og Klosterskov) og en række mellemliggende tidligere mose-, eng- og markarealer, som nu er tilplantet. Højmosekomplekset Store og Lille Filsø (nu tilplantet) ligger i den østlige del af skoven. Arealopgørelse i hektar per 1. januar Bøg Eg Ask og ær Andet løvtræ Arter af graner Ædelgran Andet nåletræ Mose I alt Geologi og jordbund Vindum Skov ligger på en moræneflade mellem dødislandskab mod syd og en tunneldal med Rindbækken mod nord. Vinkelret på tunneldalen strækker Kaskadedalen sig med forgreninger mod syd og deler skoven i en østlig og en vestlig del. Kaskadedalen er en markant erosionsdal med stejle sider. Dødislandskab præger den sydøstlige del af skoven, hvor der er mange afløbsløse lavninger. Nordvest i skoven er morænefladen mere jævn.
2 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 2 Morænefladen præges af morænesand og moræneler. Smeltevandssand findes i de stejle dalsider til Kaskadedalen og ned mod Rindbækken. Større og mindre lavninger med ferskvandstørv og ferskvandssand præger den sydøstlige del af skoven. 1.3 Landskab Der er ikke andre skove inden for kilometers afstand kun levende hegn. Derfor er skoven markant i landskabet. Mod nord afgrænses skoven af tunneldalen og dens markante skovbevoksede skrænter på begge sider. Skræntskove, som er typiske for egnen mellem Viborg og Randers. Vindum Skov ligger i et meget afvekslende terræn. Mod syd, øst og vest grænser skoven ud til marker. Kun i det sydøstlige hjørne grænser skoven op mod anden privat skov. Vindum Skov er fuld af forskellige oplevelsesmuligheder. Noget af det karakteristiske for skoven er de stejle skrænter. De kan følges hele vejen gennem skoven fra Damhus gennem Kaskadedal til tunneldalen mod nord. Et andet karakteristisk træk er de mange små og store mosehuller oppe på fladen. Flere af dem er drænede og tilplantede med rødgran, sitkagran eller andre nåletræer, og det forringer oplevelsen af mose. Særlig tydelig er Filsø Mose. Der går offentlig vej gennem Vindum Skov, så mange oplever skoven fra bil. Her er det især den klare afgrænsning man oplever, samt afvekslingen fra at køre i det åbne land til den lukkede skov. Skoven er vurderet til at have landskabelig god tilstand, bortset fra de drænede moseområder. Dalbundene er sårbare overfor tilgroning, der slører landskabet. Skrænterne er sårbare overfor fleretageret skov, der slører landskabets form. 1.4 Skoven De oprindelige skovarealer fremtræder i dag med dominans af løvtræ (bøg og eg), især efter omfattende gentilplantning med løvtræ efter stormene i 1981 og Der er dog stadig en del større områder med nåletræ, især i Hestehave, Roslej, Brokgrave og Klosterskov. Mose- og engarealerne er, i det omfang de stadig er skovdækkede, tilplantet næsten udelukkende med nåletræ, primært rødgran og sitkagran. 1.5 Friluftsliv Der findes en vandretursfolder over Vindum Skov med flere afmærkede vandreruter. Folderen revideres i første del af planperioden. Skoven har en del besøgende, både fodgængere og ryttere, om end færre end de øvrige skove under SNS Kronjylland på grund af stedets beliggenhed langt fra større byer. Der foregår en del O-løb og hundeprøver i skoven. Slædehundekørere har mulighed for at træne i skoven som det eneste sted på SNS Kronjylland.
3 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 3 I skoven findes både en anmeldelejrplads og en primitiv overnatningsplads. Der er desuden fri teltning i skoven. Skoven karakteriseres af mange som en stille skov der er langt til industrier og trafikerede vejnet. Så her er skoven for den der søger stilheden i naturen. Jagten udlejes til et konsortium. 1.6 Natur Naturmæssigt er Vindum Skov ikke mindst interessant på grund af sine mange moser, som dog for langt størstedelen er afvandet med omfattende grøftesystemer og tilplantet med nåletræ. Heldigvis er der i den nordlige ende af Store Filsø Mose bevaret en veludviklet hængesæk omkring den lille brunvandede Filsø, hvor der vokser en række sjældne arter, heriblandt dyndstar, blomstersiv og liden åkande (fuldstændig artsliste findes i bilag). Dette lille område på knap 1 ha er en bevaret rest af Store Filsø Mose, som er ved at udvikle sig tilbage til mosetilstand p.g.a undladelse af gentilplantning og oprensning af grøfter. I nord findes den gamle skoveng Gammelkær, som mod nord hænger sammen med spredte kærarealer langs Dalsgårde Bæk, hvor rødgranbevoksninger er under afvikling. 1.7 Kulturmiljø I Vindum Skov er der enkelte og spredte gravhøje. Der er etableret skovdiger omkring det meste af skoven. Specielt er der et ældre skovdige omkring skoven Hestehave i nordøst. Der er rester af en gammel svinefold og muligvis en ulvegrav. Kilden Dyrekilde, har tidligere været benævnt Karlsbrønd (Tors brønd), og er muligvis en gammel helligkilde. Skovfogedstedet Damhus (opført 1896) er tegnet af Haack Kampmann. Tjenestejorden knyttet til skovfogedstedet er bevaret i dyrkning i næsten fuldt omfang. Et moselig, Vindumpigen er fundet ved tørvegravning i Smedemosen. 2. Gældende udpegninger 2.1 Kommuneplaner Vindum skov er i kommuneplan 2009 for Viborg kommune udpeget som særligt beskyttelsesområde og som støjfrit område. 3. Mål og planer 3.1 Overordnede målsætninger Vindum Skov er en god produktionsskov, der skal drives med fokus på produktion af løvtræ af god kvalitet. Samtidig skal de landskabsmæssige og naturmæssige værdier styrkes ved at stoppe afvandingen af en række vådområder og genskabelse af naturlige skovmoser. Der skal også gennemføres en større naturgenopretning i forbindelse med genskabelsen af Filsø Landskabsplan Målet er at genskabe de gamle afgrænsninger af skoven, som i langt højere grad fulgte naturgrundlaget. Det vil sige at rydde de arealer, som er plantet på højmosen i Filsø Mose, og mod nord trækkes skoven væk fra dalbunden og ind på det tørre areal på skrænterne. Inde i skoven vil landskabet også ændre sig i takt med, at den naturlige hydrologi genindføres og rørlagte løb frilægges. De tidligere moseområder genskabes og de mange afløbsløse lavninger bliver mere våde og dermed domineret af elle- og asketræer, som er med til at give et varieret skovbil-
4 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 4 lede. Målet er desuden at bevare det dramatiske landskab ved at sikre en skov som nogle steder lader landskabet synligt, f.eks. en søjlehal af bøg. Vindum Skov på Målebordsbladet fra slutningen af 1800-tallet, som den fremstår på Målebordsbladet. Filsø Mose står med mose- og lyngsignatur omgivet af signatur for nåleskov. Størstedelen af Vindum Skov var løvskov med flere åbne moseflader, da målebordsbladet blev tegnet. Landskabsplanen for Vindum skov. 3.3 Skovudvikling og naturnær skovdrift Vindum Skov skal udvikle sig mod en ren løvskov, som er bøgedomineret på tørre jorde og egedomineret på våde jorde. Herudover vil en række skovmoser på længere sigt udvikle sig mod elle- og askeskov eller birk. I forhold til de generelle naturnære principper skal der omkring de markante skrænter arbejdes mod en mere ensartet skovstruktur i form af bøgesøjlehaller, så det fortsat bliver muligt at opleve det dramatiske. I de øvrige dele af skoven behandles løvtræbevoksningerne efter de generelle naturnære principper, hvor det gælder om at skabe strukturvariationer og forskydninger i kronetaget samt at sikre en levedygtig underetage. Det er målet, at foryngelsen løbende skal opstå i mindre grupper eller ved udtag af enkelttræer. Strukturvariation og påbegyndt foryngelse bør være sikret allerede fra en bevoksningsalder omkring 80 år. På de lerede jorde, hvor egen skal være dominerende, skal den understøttes med aktiv hugst for eg.
5 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 5 Nuværende nåletræbevoksninger overgår som udgangspunkt til måldiameterhugst og langsom konvertering mod den ønskede skovudviklingstype, der forventes at kunne nås ved naturlig foryngelse. Skovudviklingstyper (SUT) i Vindum Skov I skovens nordvestlige hjørne findes urørt skov langs Dalsgård bæk. Arealet med urørt skov er i forhold til tidligere indskrænket til løvskoven for at gøre plads til, at dalbunden ryddes for træer. Nåletræbevoksninger i St. og Ll. Brokgrav Mose afdrives i indeværende periode og grøfter lukkes. Skoven mellem St. Brokgrav Mose og det åbne agerareal overgår på længere sigt til græsningsskov. Tilplantede mose- og engarealer naturgenoprettes så vidt muligt. Filsø Mose med den unikke hængesæk. 3.4 Natur Hovedtemaet for naturplejen i Vindum Skov er genskabelse af naturlige afvandingsforhold først og fremmest i de gamle skovmoser, hvor afvandingen stopper, evt. nåletræbevoksninger afdrives og arealerne overlades til naturlig succession. Herudover skal der ske en egentlig naturgenopretning med fortsat pleje af det tidligere højmosekompleks bestående af Store og Lille Filsø Mose.
6 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 6 Arealer til særlig behandling i Vindum Skov. På kortere og længere sigt genoprettes en række nu drænede og tilplantede moser: Store Brokgrav Mose genopretning nu Lille Brokgrav Mose genopretning nu Mose i Rindskov genopretning nu Folddalmose genopretning nu Ørnemose genopretning nu Hvidemose genopretning efter planperioden Derudover skal der retableres eng-/mosearealer langs Dalsgård Bæk/Rindbæk, samt etableres åbning af 2 vandløb rørlagt i 1970 erne. Der vil også blive retableret en lang række mindre vandhuller/vådområder via lukning eller ophøre med at vedligeholde grøfterne. Smedemosen skal dog fortsat afvandes af hensyn til private naboarealer. Agerjorden omlægges til vedvarende græs. 3.5 Kulturmiljøet Distriktet skal fortsætte den løbende vedligehold af gravhøje, diger m.v. i planperioden. Tjenestejordslandskabet ved Damhus skal fortsat bevares som sådan. 3.6 Friluftsliv En af kvaliteterne ved Vindum Skov er stilheden, hvilket bør bevares. Der er ikke her og nu behov for udbygning af faciliteter for friluftslivet. Vandretursfolderen skal revideres og velkomsttavler skal udfærdiges og opsættes. Jagten lejes fortsat ud i Vindum skov.
7 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 7 Kortet viser de mest markante ændringer, der vil ske i løbet af de næste 10 til 15 år i Vindum Skov.
Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereViborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Læs mereKlostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereKajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereArealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereKalø - areal nr. 501, 502 og 602
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Kalø - areal nr. 501, 502 og 602 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Kalø gods med tilhørende markarealer samt Hestehave Skov og Ringelmose Skov
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs merem. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse
Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereLunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereSyltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16
Syltemade Ådal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Syltemade Ådal set fra registreringspunktet på den vestlige skråning. Nøglekarakter Smal smeltevandsdal
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereDato: 16. februar qweqwe
Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,
Læs mereNystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Ind- og Udskovene - areal nr. 101 og 102 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Skovene omkring det gamle gods Fussingø ligger dels som Indskovene
Læs mereProjektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.
Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereOmråde 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereLANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereLundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07
Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende
Læs mere3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket
3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende
Læs mereNaturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Læs mereGrishøjgårds Krat (skov nr. 79)
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt
Læs mereGeologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereNotat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks
Læs mereKystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Læs mere1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik
Læs mereLodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store
Læs merem. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.
Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereBillede mangler. Hvidkilde Tunneldal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04
Billede mangler Hvidkilde Tunneldal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 04 Hvidkilde Tunneldal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt 1, Hvidkilde Sø fra nordsiden. Hvidkilde
Læs mereThurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31
Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende
Læs mereLilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Læs mereFladbakker i Lynge Nord
26 Fladbakker i Lynge Nord LANDSKABSKARAKTER Karaktergivende for området er den åbne landbrugsflade med store intensivt dyrkede marker. Ejendommene ligger trukket tilbage fra vejene, og er omgivet af karakteristisk
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereLild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereVURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD
VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG
Læs mereOmråde 26 Undløse Nord
Område 26 Undløse Nord Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs meresammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde
sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N57 Silkeborg Skovene Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mereMiljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Læs mereOmråde 33 Elverdams Å
Område 33 Elverdams Å Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mereOmråde 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereTUNNELDALENE. landskabet i rum. Området byder på mange smukke kig, åbne udsigter og store naturværdier. Hillerødvej. Slangerupvej
36 TUNNELDALENE LANDSKABETS KENDETEGN Tunneldalene er kendetegnet ved et overvejende åbent landskab præget af store øst-vestgående tunneldalstrøg, højtliggende moræneplateauer og store skovområder. I dalene
Læs mereTiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028
Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028 Tiltagene prioriteres efter en 3 trinsskala: 1: Tiltag der gennemføres inden for den første 5-6 årige periode 2: Tiltag der gennemføres inden for planperioden
Læs mereNotat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012
Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereHøjstrup Kystnære Landskab
Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Den flade til bølgende moræne ligger ud til kysten. To små ådale løber ned mod havet i syd. I en lille tunneldal ligger Lund, en lille landsby/fiskerby, og putter sig.
Læs merePlej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 99 Kongens Mose og Draved Skov Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 99 Kongens
Læs mereHvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hvidbjerg Klitplantage ligger mellem Svankær og Lyngby i
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mereLandskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland
Landskabsbeskrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Viborg Plantage Meget fladt i det gamle flodleje i øst. Resten af arealet fladt til småbakket med enkelte mindre erosionsdale. Mindre, markante
Læs mereNaturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Læs mere5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab
UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs mereRubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.
Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 97 Frøslev Mose Foto: Naturstyrelsen
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mereLandskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen AGERØ
Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen AGERØ Agerø Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Agerø ligger ud for sydkysten af Mors og forbindes til
Læs mereSkovrejsning ved Næstved
Skovrejsning ved Næstved Landskabsbeskrivelse og analyse af Kirsten Vest Rundt om Næstved by er der udpeget tre skovrejsningsområder. Det nordlige er Vridsløse, det vestlige er Even og det sydøstlige er
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereSkovby Landsby. Skovby Landsby
KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig
Læs mereOMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING
OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mere