Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
|
|
- Sara Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen til naturnær skovdrift har affødt et behov hos erhvervets parter for praktisk efterog videre uddannelse indenfor området. Dette notat beskriver hvilke efter- og videreuddannelsesmaterialer og udbud af kursusaktiviteter Skov & Landskabs bør initiere for at imødekomme erhvervets ønsker og behov. Notatet er kommet til via kompetencenetværket for Naturnær skovdrift i praksis, bestående af repræsentanter fra erhvervets parter og koordineret af Skov & landskab. Netværksprocessen blev igangsat med en workshop d. 22. marts 2006 med deltagelse af 17 personer fra erhvervet og 8 personer fra Skov & Landskab. På baggrund af idéer, diskussioner og indtryk fra workshoppen uarbejdede Skov & Landskab et første udkast til initiativer omkring efter- og videre uddannelsesmateriale og aktiviteter indenfor området. Over sommeren blev udkastet sendt til kommentering hos netværkets medlemmer, hvorefter det blev revideret i henhold til de indkomne kommentarer. På denne baggrund synes der at være behov og marked for 5 efteruddannelseskurser: 1) Naturnær skovdrift i praksis bud og forbud for naturnær drift, 2) Maskinindsats i naturnær skovdrift certificering, 3) Fælles operativ arbejdsplanlægning i naturnær skovdrift anerkendt praksis, 4) Principper for konvertering til naturnær skovdrift, 5) Naturnær arealplanlægning lokalitetskortlægning og udlægning af skovudviklings typer. Materiale til støtte for kurserne foreslås udarbejdet som videnblade. Dette vil sikrer en logisk sammenhæng med den nuværende proces, hvor der allerede er udgivet videnblade om naturforyngelse mm., ligesom skovudviklingstyperne er under udgivelse i 20 videnblade og flere videnblade om anerkendt praksis i naturnær skovdrift er under udarbejdelse. At efteruddannelsesmaterialet udgives som videnblade, må imidlertid ikke medføre et krav om brugerbetaling i form af abonnement på Skov & Landskabs videntjeneste for skovbrug. Det foreslås at oprette et frit tilgængeligt område på Skov & Landskabs hjemmeside, hvor alt materiale og relevante links vedr. naturnær skovdrift samles. Dette uddybes i det følgende.
2 1. Efter- og videreuddannelsesmateriale Erhvervets parter er enige om, at målgruppen for efter- og videre uddannelsesaktiviteter omfatter både skovejere, forvaltere og arbejdere i det private, statslige og såvel som kommunale. Materiale til brug for efter- og videreuddannelsesaktiviteter bør desuden være frit tilgængeligt på Internettet. Konkret foreslås det, at mødekomme ovenstående ved at oprette et frit tilgængeligt område på Skov & Landskabs hjemmeside (uden brugerbetaling), hvor alt materiale og relevante links vedr. naturnær skovdrift i praksis samles. Skov & Landskabs hjemmeside tilbyder en digital portal, der allerede har en bred anvendelse i hele erhvervet. Erhvervets parter anser visualiseringer for et vigtigt redskab i oparbejdelse af en baggrundsforståelse for målet med naturnær skovdrift samt ved oparbejdelse af en fælles referenceramme for efteruddannelses aktiviteter vedr. naturnær driftsteknik. Deres erfaring fra dagligdags diskussioner med især maskinfører er, at man skal have noget at diskutere ud fra i form af billeder. Desuden forventer de, at visualiseringer suppleret med materiale, der kort beskriver de forskellige driftstekniske forhold i meget høj grad vil understøtte praktikernes forberedelse til kurser. Konkret foreslås, at udarbejde en internetudgave af visualiseringerne af forskellige konverteringsscenarier i 5-års intervaller (3 for bøg og 6 for gran), hvor visualiseringerne kombineres med korte beskrivelser af den benyttede naturnære driftsteknik og den praktiske udførelse af driften. Det foreslås endvidere at benytte beskrivelserne af de forskellige driftstekniske emner, udarbejdet som videnblade. Ved at udarbejde efteruddannelsesmaterialet i denne form, opnås en logisk sammenhæng med den nuværende proces, hvor der allerede er udgivet videnblade om naturforyngelse mm., ligesom skovudviklingstyperne er under udgivelse i 20 videnblade, og flere videnblade om anerkendt praksis i naturnær skovdrift er under udarbejdelse. At efteruddannelsesmaterialet udgives som videnblade, må imidlertid ikke medføre et krav om brugerbetaling i form af abonnement på Skov & Landskabs videntjeneste for skovbrug. Samlet vil visualiseringsforløbene og viften af videnblade suppleret med øvrige relevante publikationer på dansk (artikler i Skoven mm) udgøre en anerkendt materialesamling, der appellerer til de forskellige målgruppers behov, og som kan sammensættes fleksibelt i forhold til den specifikke efteruddannelsesaktivitet. Eksisterende videnblade vedr. naturnær skovdrift i praksis Hahn, K., Nielsen, Ellen Juel, 2005: Naturskoven viser vejen til naturnær skovdrift. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B., Jacobsen, M., Jensen, M., Nielsen, A.B., Granat, H, 2005: Skovudviklingstyper - Baggrund og begreber. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2005: Bøg - Skovudviklingstype 11. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2005: Bøg med ask og ær - Skovudviklingstype 12. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug,
3 Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2005: Bøg med douglasgran og lærk - Skovudviklingstype 13. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2005: Bøg og gran - Skovudviklingstype 14. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2005: Eg med ask og avnbøg - Skovudviklingstype 21. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2005: Eg med lind og bøg - Skovudviklingstype 22. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2005: Eg med skovfyr og lærk- Skovudviklingstype 23. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Ask og rødel - Skovudviklingstype 31. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Birk med skovfyr og gran Skovudviklingstype 41. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Gran med bøg og ær - Skovudviklingstype 51. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Sitkagran og fyr med løvtræ - Skovudviklingstype 52. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Douglasgran, rødgran og bøg - Skovudviklingstype 61. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Ædelgran og bøg - Skovudviklingstype 71. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Skovfyr, birk og rødgran - Skovudviklingstype 81. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Bjergfyr - Skovudviklingstype 82. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Videnblade under udgivelse Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Stævningsskov - Skovudviklingstype 91. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Græsningsskov - Skovudviklingstype 92. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Skoveng - Skovudviklingstype 93. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Larsen, J.B, Nielsen, A.B., 2006: Urørt skov - Skovudviklingstype 94. Skov & Landskab, Videnblade Skovbrug, Forslag til nye videnblade vedr. naturnær skovdrift i praksis 1. Naturnær skovdrift i praksis bud og forbud for naturnær driftsteknik. 3. Konvertering til naturnær skovdrift løv. 4. Konvertering til naturnær skovdrift nål. 5. Konvertering til naturnær skovdrift juletræsplantager 6. Konvertering til naturnær skovdrift vejledning til visualiserings og modelleringsprogrammet SilvaDK. 3
4 7. Anerkendt praksis for arbejdsplanlægning og fældning i naturnær skovdrift. 8. Anerkendt praksis for maskinkørsel i naturnær skovdrift. 9. Arbejdsinstruks vedrørende tyndinger. (videnbladet findes - skal revideres og måske udbygges til flere videnblade) 10. Sporindlæggelse og vedligeholdelse i naturnær skovdrift. 11. Skov og Naturstyrelsens demonstrationsarealer for naturnær skovdrift hvor er de? 12. Danske eksempler på naturnær skovdrift hvor ligger de? 13. Lokalitetskortlægning og udlægning af skovudviklingstyper. 14. Naturnær drifts- og årsplanlægning Forslag til visualisering af konverteringsscenarier Gran: Hugst for fremtidstræer Hugst fra oven Systematisk strukturhugst Hugst for ankertræer Skærmstilling Modificeret renafdrift Bøg: Kvalitativ gruppehugst Forceret strukturhugst Skærmfladehugst Efter- og videreuddannelsesaktiviteter Erhvervet fremhæver, at en forudsætning for en vellykket indførelse af naturnær skovdrift er, at alle personalegrupper aktivt inddrages, opkvalificeres og opnår en fælles forståelse for mål og midler. På baggrund af erhvervets ønsker og behov vurderes, at der er marked for nedenstående kurser. Introduktion til emnet - temadage Det foreslås, at efteruddannelsesaktiviteterne indledes med en række temadage arrangeret sammen med SNS. Disse temadage - en i hver region - skal henvende sig bredt til alle interesserede og give en generel introduktion til naturnær skovdrift samt præsentere det nye website, dets indhold samt efter- og videreuddannelses aktiviteterne. De enkelte kurser 1. Naturnær skovdrift i praksis bud og forbud for naturnær drift Et kursus, der sætter fokus på grundprincipperne for naturnær skovdrift i et praksisnært perspektiv. Med udgangspunkt i Skov- og Naturstyrelsens demonstrationsprøveflader og visualiseringer af konverteringsprocessen skal kurset skal belyse, hvordan de langsigtede mål (skovudviklingstyperne) og principperne for konvertering kan udmøntes i praksis. Yderligere sætter kurset fokus på 4
5 anerkendt praksis for naturnær driftsteknik her primært, hvilke driftsindgreb er ønskelige og hvilke er forbudt? Kurset foreslås til en varighed på 2 dage. Kurset henvender sig til både maskinfører, skovarbejdere, funktionærer og skovejere og det er hensigten at disse grupper integreres i kursusforløbet, så der opbygges en fælles referenceramme. 2. Maskinindsats i naturnær skovdrift Et kursus teori og praktiske øvelser, hvor anerkendt praksis for maskinskovning - herunder evt. sporindlægning - gennemgås. Kurset er under udvikling i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Kurset afsluttes med en samlet prøve og tildeling af et bevis, der giver adgang til at udføre maskinoperationer på ejendomme, der certificerede i naturnær skovdrift. Kurset henvender sig til maskinfører af skovningsmaskiner/fæller-læggere. En reduceret udgaver henvender sig til andre maskinførere. 3. Fælles operativ arbejdsplanlægning i naturnær skovdrift anerkendt praksis Et kursus med praktiske øvelser, hvor anerkendt praksis for arbejdsplanlægning - herunder sporindlæggelse, maskinindsats og manuel fældning i naturnær skovdrift gennemgås ved praktiske eksempler med henblik på en fælles arbejdsplanlægning blandt driftsledere, skovarbejdere og maskinførere, der således opnår en fælles referencerammer for arbejdets planlægning, gennemførelse og kvalitet. Kurset foreslås som 2 moduler af 2 dage fordelt over 2-3 måneder. I det første modul sættes der fokus på anerkendt praksis, mens det andet modul sætter fokus på arbejdsplanlægning og manuel fældning i nål og løv. Kurset afsluttes med en samlet prøve. Kurset henvender sig til driftsledere, skovarbejdere og maskinfører 4. Principper for konvertering til naturnær skovdrift Med udgangspunkt i praktiske øvelser foreslås det at udbyde et kursus der behandler alle faser i vejen til naturnære bevoksninger - herunder konverteringsmetoder: naturlig foryngelse, udrensning, berigelsesplantning, tynding og stabiliseringshugst samt måldiameterhugst. Kurset foreslås til 2 moduler på 2 dage fordelt over 2-3 måneder. I det første modul sættes fokus på de generelle forhold, og i det opfølgende modul på konvertering af henholdsvis løv- og nåletræbevoksninger og juletræsplantager. Kurset afsluttes med afsluttes med en samlet prøve. Kurset henvender sig til maskinfører, skovarbejdere og driftsledere. 5. Naturnær arealplanlægning, lokalitetskortlægning og udlægning af skovudviklingstyper Et specialkursus i lokalitetskortlægningens teoretiske og praktiske forhold, herunder træartsvalget og muligheder til forenkling af jordbundskortlægningen ved hjælp af eksisterende kort og strategisk prøvetagning samt udlægning og valg af skovudviklingstyper i teori og praksis. Kurset foreslås til to moduler af 2 dage. Kurset afsluttes med samlet prøve. Kurset henvender sig til driftsplanlæggere og skovfogeder. 5
Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer!
Enhedens navn Skovenes dyrkning for fremtidens klima ----og for kommende generationer! J. B o L a r s e n D e p a r t m e n t o f G e o s c i e n c e s a n d N a t u r a l R e s o u r c e M a n a g e m
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereLøvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Læs mereNaturforyngelse i nål
Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1.
Læs mereRønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Læs mereNaturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer
på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik
Læs mereNaturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen
Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen
Læs mere3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket
3.8 Måloversigt Herunder er opsummeret mål for planperioden 2007-2021 på Thy Statsskovdistrikt. Målene er nærmere beskrevet i planens afsnit. Der er samtidig beskrevet hvilke kriterier der skal være gældende
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereØst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier
Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan
Læs mere1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mereNaturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009
J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende
Læs mere1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Læs mereNaturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet
Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet
Læs mereØsterild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Læs mereVindum Skov - areal nr. 201
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Vindum Skov - areal nr. 201 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Vindum Skov ligger på sydsiden af den lille tunneldal Rindbækdalen, forholdsvis langt fra
Læs mereDe langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?
De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene? Vivian Kvist Johannsen, IGN Et par definitioner Langsigtede forsøg: Mere end 5 år En guldgrube: Noget der indbringer mange penge eller
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereNotat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled
Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune
Læs mereAalborg kommunes skove
Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012
Læs mereVEJLEDNING TIL UNDERVISERE
Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereViborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Læs mereFSC skovcertificering
FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten
Læs mereNaturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018
Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018 Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative
Læs mere8. Metode og begreber
8. Metode og begreber 140 - Metode og begreber 8.0 Skovtælling 2000 Med udgivelsen af denne publikation offentliggøres de endelige resultater fra Skovtællingen 2000. Foreløbige resultater er bragt i Nyt
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene Juni 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereNotat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereNOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov
NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,
Læs mere1. Indledning og beskrivelse af opgaven
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 24. juni 2014 Politik for gentilplantning efter stormfald 2013 Dokumentet skal ses som det første af 3 dokumenter. 1. Politik
Læs merenaturnær skovdrift i Leck og Lauenburg
naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange
Læs mereHandlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene
Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,
Læs mereNotat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
Notat Referat fra møde den 14.9 2011 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Mødedeltagere: HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune EHP Esben Haarder Paludan, Roskilde Kommune
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereLodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store
Læs mereNaturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs
Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Udarbejdet af Fredericia Kommune i samarbejde med Skovog Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening oktober 2007 Forsidefotos Stor
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereTysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.
Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes
Læs mereCertifikat i Risk Management
Certifikat i Risk Management Et grundlæggende onlinekursus i risk management Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management (CRM) henvender sig til personer med en professionel interesse i moderne
Læs mereIndblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2015 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2016 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereOvergangszone 4-2. Overgangszone 3-2. Overgangszone 4-2
Overgangszone 4-2 Overgangszone 3-2 Overgangszone 4-2 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-2. Hvidbjerg landskabelige værdier biologiske værdier friluftsmæssige
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereSkove og plantager 2000
Skove og plantager 2000 Redigeret af Poul Henning Larsen og Vivian Kvist Johannsen Danmarks Statistik Skov & Landskab Skov- og Naturstyrelsen Skove og plantager - 2000 Juni 2002 Danmarks Statistiks trykkeri
Læs mereMøde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering
09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereNystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereLæringsspillet. R bust. gamemasteruddannelsen
Læringsspillet R bust gamemasteruddannelsen Indledning På Gamemasteruddannelsen introduceres læringsspillets grundlæggende ele menter samt hvordan Gamemasteren faciliterer processen omkring læringsspillet
Læs mereStøtteform A. Tilskudsmodtagere. Total. Hvem tilrettelagde uddannelsesaktiviteten? Procent Antal. Underviseren alene 4% 5
Bilag Indhold Støtteform A... 1 Tilskudsmodtagere... 1 Støtteform B... 9 Kurser... 9 C kurser... 20 Fyraftensmøder... 30 Netværk... 33 Støtteform C... 44 Uddannelseskonferencen... 44 Støtteform A Tilskudsmodtagere
Læs mereElmelund Skov. Naturstyrelsens tilplantningsplan. Elmelund skov: Naturstyrelsens tilplantningsplan
Elmelund Skov Naturstyrelsens tilplantningsplan 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Bindinger og potentialer...4 Forstlig lokalitetskortlægning...6 Tilplantningsplan...9 Skovens drift og produktion...14 Vildtvenlig
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereBaggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme
Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme
Læs mereNATURFAG OG MATEMATIK
NATURFAG OG MATEMATIK Kurser for skoleområdet 2014- UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Kurser for skoleområdet HVORFOR EFTERUDDANNELSE? Udviklingen inden for naturfag og matematik
Læs mereTræning og kurser. Indholdsfortegnelse. Positive Devicance Academy
Positive Devicance Academy Træning og kurser Indholdsfortegnelse 1 Overblik... 1 2 Introduktion til PD som metode... 2 3 Træning i PD praksis... 4 4 Praktiske oplysninger... 7 1 Overblik PD Academy tilbyder
Læs mereIndblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter
FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2
Læs mereNaturnær drift i nåletræ
Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereSvar på henvendelse fra Borgerrådgiveren om kurser i god sagsbehandling
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Service og Forandring NOTAT Til Borgerrådgiveren Svar på henvendelse fra Borgerrådgiveren om kurser i god sagsbehandling i KFF Borgerrådgiveren har ved
Læs mereGeologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
Læs mereSvinkløv Klitplantage (Areal nr. 91)
Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Svinkløv Plantage ligger nord for Fjerritslev mellem Slette Strand og Grønne Strand. Den nordlige afgrænsning er Jammerbugten. Mod syd grænser
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereVejledning i valg af coachuddannelse
Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:
Læs mereDriftsplan for Frederikshavn Kommunes skove
FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE Driftsplan for Frederikshavn Kommunes for Frederikshavn Kommunes skove skove 2009-2023 Dette er et sammendrag af Driftsplanen 2009-2023
Læs mereHyppige og svage hugstindgreb
TROMPET Foto 1. Den ældste bevoksning vi så, afd. 25b. Lidt svagt hugget, men tæt på idealet med pæne kroner. Den er 78 år, 26 m høj, 40 cm i diameter. Stamtal 125/ha og vedmasse 210 m 3 /ha. Skønnet værdi
Læs mereSkovdrift med meget vand i jorden
Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives
Læs mereTil interesserede Vandråd, grupper af vandværker eller enkeltstående vandværker
Til interesserede Vandråd, grupper af vandværker eller enkeltstående vandværker v/ Jørgen Krogh Andersen, DVN Indledning Flere vandråd og enkelte vandværker har vist interesse for KUV - ledelsessystem
Læs mereSKOV- OG LANDSKABSINGENIØR
SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR FAGLIGT FOKUS OG BREDDE Skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med drift og forvaltning af skove, landskaber og bynær natur på et højt
Læs mereCertificering af statsskovene
Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs merePeer- uddannelsen. Uddannelsesbeskrivelse. Juni Side 1 af 5
Peer- uddannelsen Uddannelsesbeskrivelse Juni 2017 Side 1 af 5 I dette papir beskrives den peer-uddannelse, som er udviklet af projekt Ligestillet Støtte en vej til recovery i 2015. Uddannelsen er udviklet
Læs mere4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser
4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1 4.1 Arealfordeling...2 4.2 Hugst og forråd...2 4.3 Naturområdernes udvikling...3 4.4 Publikumsfaciliteter...4 4.5 Landskabet plan og konsekvens...fejl! Bogmærke
Læs merePædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Læs mereKOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update
KOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update udbydes i samarbejde med: IBG CERTIFICERING Formål Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at vores brugere får det fulde udbytte
Læs mereHandleplan for PUC. De fire indsatsområder
BAUNGÅRDSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk
Læs mereLild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Læs mereHvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hvidbjerg Klitplantage ligger mellem Svankær og Lyngby i
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereEmne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.
DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:
Læs mereHjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden
Læs mereVedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift
Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,
Læs mereKOMPETENCELØFT. IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update. udbydes i samarbejde med:
KOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update udbydes i samarbejde med: IBG CERTIFICERING Formål Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at vores brugere får det fulde udbytte
Læs mereRapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner
Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Skovejer Hans Laurits Aagaard Andersen, Nybøllegård, modtager en af projektets pilot-planer fra driftsplanlægger Ulrik Nielsen,
Læs mereÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030. Skovudviklingsplan 2010-2020. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030 Skovudviklingsplan 2010-2020 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Indhold 1. Århus Skovene natur og sundhed til alle tider 5 1.1 Naturværdier og rekreativ anvendelse en
Læs mereUdkast til organisering af fælles kompetenceafdækning og strategisk arbejde med kompetenceudvikling i Psykiatri og Social.
Psykiatri og Social Administrationen Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Udkast til organisering af fælles kompetenceafdækning
Læs mere