Mennesket med demens, pårørende og jura AF: SØREN THOMAS SØRENSEN

Transkript

1 Mennesket med demens, pårørende og jura AF: SØREN THOMAS SØRENSEN

2 Program Selvbestemmelse, hvad betyder det for mennesket med demens og de pårørende Ægtefællers juridiske forhold, herunder om delingsformue og formuefællesskab og de misforståelser nogle måske har Lidt om hvad man konkret kan overveje (tidligt i forløbet) forsimpling af økonomien, overførelse af formue eller aktiver etc. Fremtidsfuldmagter Værgemål Lidt om magtanvendelse og værdighed, herunder indflytning i plejebolig Afbryd endelig mit oplæg, hvis I har spørgsmål

3 De grundlæggende værdier i lovgivningen Selvbestemmelse Enhver har ret til at bestemme over sit eget liv Respekt for privatlivets fred Ret til værdighed og ligestilling Medmindre der er fastsat andet i lovgivningen f.eks. reglerne om værgemål, magtanvendelse og tvangsbehandling Det betyder, at mennesket med en demensdiagnose selv bestemmer Pårørende ikke kan træffe beslutninger på pågældendes vegne. Det kræver et retligt handlegrundlag

4 Selvbestemmelse hvad betyder det konkret Det er mennesket med en demenssygdommen der selv giver samtykke, træffer afgørelser om eget liv, må bestemme, hvem der skal involveres, bestemmer om huset skal sælges, hvis det er mennesket med demenssygdommen der ejer huset osv. MEN en demenssygdom kan betyde, at man ikke kan det længere. (nedsatte kognitive evner, eksempelvis nedsat dømmekraft) Mennesket med en demensdiagnose har brug for hjælp. Men andre, heller ikke pårørende, kan ikke uden videre handle på andres vegne. En stor udfordring, som i et vist omfang kan afhjælpes

5 Demens og jura Demens er en fremadskridende sygdom Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at en demensdiagnose ikke er det samme som, at en person ikke kan varetage egne forhold Det er vigtigt i denne kontekst, da et menneske med demens i tidlig fase, kan træffe gyldige juridiske beslutninger Det er en udvikling og en konkret vurdering i det enkelte tilfælde

6 Hvad gør man så? Planlægger sin fremtid i tide - hvad er i tide? - hvad skal planlægges? - hvordan gør man det?

7 I tide Retlig handleevne kort sagt Retlig handleevne er en persons evne til at træffe beslutninger med retsgyldighed og indgå bindende kontraktforhold Personen skal kunne forstå hvad der samtykkes til, konsekvenserne af samtykket konsekvenserne af at alternative løsninger fravælges Beslutningskompetencen kan ikke repareres af pårørende Der er forskel på at skulle samtykke til partsrepræsentation og til flytning Juridiske beslutninger skal træffes inden mennesket med en demensdiagnosen mister den retlige handleevne.

8 Hvad skal planlægges? Ægteskab? Testamente? Fuldmagter? Salg af ejendom? Overførsel af ejendom eller formue? Begunstigelser i forsikringer eller pensioner? M.v.

9 Hvad betyder det at være gift? Juridiske konsekvensker Formuefællesskab - Misforståelser?

10 Lidt om delingsformue og formuefællesskab 69 % af danskerne tror fejlagtigt, at formuefællesskab betyder, at ægtefællerne hver især ejer halvdelen af alle fysiske ting 13 % af danskerne kendte ikke begrebet 82 % vidste således ikke hvad formuefællesskab betyder Danske Familieadvokater,»Gifte danskere kender ikke de økonomiske regler i et ægteskab«pressemeddelelse 30. marts 2017.

11 Formuefællesskab, særråden og særhæftelse Ægtefæller har formuefællesskab. (ÆFL 5, stk. 2): En ægtefælles formue, der efter stk. 1 ligedeles, betegnes delingsformue. Ægtefællernes delingsformue udgør et formuefællesskab mellem ægtefællerne. Delingsformuen skal deles ligeligt ved skilsmisse eller død Delingsformuen omfatter ikke visse aktiver Delingsformuen omfatter ikke særeje Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefællerne ejer formuen i fællesskab Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefæller optræder i fællesskab Særråden. Ægtefællelovens 1, stk. 1: Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin formue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af ægteskabet, dog med de begrænsninger som følger af stk. 2, 2 samt kap. 2 og 3. Særhæftelse 3. Ægtefællelovens 3

12 Delingsformue hvad er det? Den legale formueordning i ægteskab er formuefællesskab Hvis det skal fraviges, skal der indgås en særskilt aftale (ægtepagt) om eksempelvis særeje Delingsformue betyder, at der ved ægteskabets ophør skal foretages en deling af formue (forenklet sagt) Formuefællesskab betyder IKKE at man skal optræde i fællesskab eller at ægtefæller ejer hinandens aktiver.

13 Hvad så med huset Hvis mennesket med en demensdiagnose ejer huset kan huset ikke uden videre sælges, hvis pågældende ikke har den retlige handleevne i behold tilhører eventuelt provenu mennesket med en demensdiagnose Hvis huset ejes i sameje Kan huset ikke uden videre sælges, hvis pågældende ikke har den retlige handleevne i behold tilhører en del af provenuet mennesket med en demensdiagnose. I lige sameje halvdelen

14 Ægtefællens rettigheder Der er begrænsninger i, hvad ægtefællen må foretage sig. Der er ikke en automatisk ret til at føre sin ægtefælles sag Der er heller ikke en sådan ret for andre pårørende Medmindre der er undtagelser i lovgivningen, eksempelvis sundhedsloven og værgemålsreglerne Det kræver et retligt handlegrundlag En (fremtids)fuldmagt kan give et handlegrundlag, hvis ægtefællen bliver dement. Pårørende skal dog inddrages (servicelovens 82,stk. 2)

15 Retsvirkninger ved at indgå et ægteskab Kan det være en god idé at indgå ægteskab? Betingelse for indgåelse af ægteskab Handleevnen i behold Betingelse for skilsmisse Handleevnen i behold en værge kan ikke anmode om skilsmisse

16 Gaver mellem ægtefæller Hvis formueforholdene ikke afspejler de ønsker og behov der er mellem ægtefællerne, kan der overføres gaver mellem ægtefæller. Eksempelvis hvis hustruen eller manden står som enejer af huset. Der skal ikke betales gaveafgift ved gaver mellem ægtefæller Der er ikke krav om ægtepagt Men det bør overvejes, af bevismæssige grunde, at oprette et gavebrev NB: Ved overdragelse af fast ejendom mellem ægtefæller, skal der betales tinglysningsafgift. Tinglysningsafgiften afhænger af værdien af ejendommen. Det bør overvejes at inddrage advokat

17 Andre dokumenter og overvejelser? Forsimpling af økonomien Plejetestamenter (servicelovens 83, stk. 8) Livstestamenter/behandlingstestamenter fra 1/ (sundhedslovens 26ff) Fremtidsfuldmagter (lov om fremtidsfuldmagter)

18 Forsimpling af økonomien Gør det så simpelt som muligt Virksomhed? Aktier? Fælleskonto eller egen konto? Tal med banken i tide!

19 Plejetestamenter, servicelovens 83, stk. 8 Plejetestamente kan angive ønsker om pleje og praktisk hjælp Eks: Påklædning, madvaner, døgnrytme, musik Livshistorie? I kan anbefale oprettelsen af livshistorier, da de også kan benyttes aktivt af personalet. Ingen formkrav Kan ikke bruges til at godkende tvangsindgreb Kan altså ikke bruges som forhåndssamtykke til magtanvendelse Skal så vidt muligt respekteres.

20 Behandlingstestamenter, Sundhedslovens 26 ff Træder i kraft 1. januar 2019 Erstatter livstestamenter (allerede registrerede livstestamenter løber videre) Mere slagkraftigt? Patienten kan tilkendegive ønske om ikke at modtage behandling, hvis uafvendeligt døende (som før) vegetativ tilstand (som før) behandlingen kan medføre overlevelse, men de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen vurderes at være alvorlige og lidelsesfulde uden mulighed for bedring eller lindring (nyt) Bindende for sundhedspersonen i alle tilfælde (nyt) Giver mulighed for at beslutte, at lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile ikke skal gælde

21 Hvad er en fremtidsfuldmagt Fremtidsfuldmagter er fuldmagter, der sættes i kraft (af statsforvaltningen, se senere), når man ikke længere kan varetage sine egne forhold Et alternativ til værgemål Formålet er at give øget selvbestemmelse i forhold til, hvem der skal varetage ens forhold -> Det kan eksempelvis være hustruen, sønnen eller datteren (eller andre)

22 Hvorfor er en fremtidsfuldmagt relevant? Fordi der skal være et retligt handlegrundlag, hvis man skal varetage andres forhold (også ægtefællers) Fremtidsfuldmagter er et retligt handlegrundlag Hvis der ikke er oprettet en fremtidsfuldmagt i tide, kan der beskikkes en værge

23 Lidt begreber Fuldmagtsgiver den der giver en person fuldmagt. Eksempelvis mennesket med en demensdiagnose Fuldmagtshaver/fuldmægtig den der har fået fuldmagten. Eksempelvis hustruen eller datteren. Fuldmagten selve dokumentet med indholdet af fuldmagten

24 Økonomiske forhold Fuldmagtsgiver bliver umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved fremtidsfuldmægtigens handlinger i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens område Det kan eksempelvis være i forbindelse med salg af huset, salg af bilen, aftaler med banken etc.

25 Personlige forhold Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i personlige forhold, repræsenteres inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for det offentlige Det kan eksempelvis være ansøgninger, overtagelse af partsbeføjelser (modtagelse af afgørelse, klage, aktindsigt etc.) og samtykkekompetence

26 Betingelser Den retlige handleevne skal være i behold Man skal kunne forstå konsekvenserne Man må ikke være under værgemål Eksempelvis tidlig fase af en demens Hvis det er for sent, er alternativet værgemål

27 Hvem kan være fremtidsfuldmægtig Alle Minimum 18 år Ikke under værgemål Skal kunne varetage opgaven (vilje og evne)

28 Hvor mange kan være fuldmægtige Sideordnede fremtidsfuldmægtige Udgangspunktet er at de handler hver for sig (hvis der ikke aftales andet) Kan beslutte, at de skal handle i forening eller eventuelt på hvert sit område Risiko hvis handler i forening: Hvis de ikke kan blive enige Subsidiære fremtidsfuldmægtige Hvis den primære ikke længere kan udføre opgaven, eventuelt pga. sygdom

29 Pligter Handler på fuldmagtsgivers vegne Forbud mod selvkontrahering (må ikke lave aftaler med sig selv) Forbud (som udgangspunkt) mod gaver Undtagelse sædvanlige gaver Undtagelse hvis det er angivet i fuldmagten, eksempelvis hvis det er planlagt at give en større gave senere Forbud mod at stille sikkerhed for andres lån Midlerne skal holdes adskilt fra egne midler Eksempelvis separate konti Eksempelvis kan kontanter opbevares i en kuvert med navn

30 Oprettelse af fremtidsfuldmagter Via Vejledning: dmagt.pdf Vedstås for en notar Medmindre man er fritaget for digital post og fremtidsfuldmagten oprettes ved personlig henvendelse i statsforvaltningen

31 Log ind med nem-id

32 Efter I er logget ind med nem-id

33

34 Sagsnummer skal være nemt f.eks. navnet, må ikke være CPR. Navn + CPR udfyldes automatisk

35 Fuldmagtsgiver = den som giver en anden (fuldmagtshaver) en fuldmagt. Husk at klikke tilføj

36

37 Klik gem og klik tilbage

38 Hvad skal der stå i indholdet 3 koncepter som findes i vejledningen (s. 20ff): Alle forhold Skræddersyet Personlige forhold Økonomiske forhold

39 Overvejelser og anbefalinger Inddragelse af advokat (pas på med standardformularer), medmindre der er helt ubetænkeligt Inddrag hele familien (hvis det giver mening i den konkrete familie) Hvis familierne taler sammen, undgås misforståelser og mistænkeliggørelse Overvej løbende om der er forhold der gør, at fremtidsfuldmagten skal ændres

40 Klik næste krav om nem-id klik næste

41 Underskriftsmappen

42

43 Underskrift

44 Notaren Herefter skal borgerne kontakte notaren, som skal sikre, at fuldmagtsgiver kan handle fornuftsmæssigt Der er en tidsfrist på 6 måneder Borgerne skal kontakte den ret, som pågældende har angivet i selvbetjeningsløsningen

45 Fritagelse for digital post Hvis borgeren er fritaget for digital post, kan borgeren oprette en fremtidsfuldmagt ved personlig henvendelse til Statsforvaltningen Så kræves ikke notarpåtegning Husk udfyldelse af blanket og papirbaseret fremtidsfuldmagt et%20fremtidsfuldmagt.pdf Husk diverse dokumenter

46 Fuldmagten sover Fremtidsfuldmagt, som sover indtil den bliver sat i kraft Fremtidsfuldmagten kan ændres efter behov, så længe den retlige handleevne i behold Hvis fuldmagten er notarpåtegnet kræves ny notarpåtegning (300 kr. 2018) Der kan kun oprette én fremtidsfuldmagt i fremtidsfuldmagtregistret

47 Igangsættelse af fuldmagten Fuldmagten vågner når statsforvaltningen beslutter det. Inddragelse af fuldmagtsgiver (hvis det er muligt) Krav om lægeerklæring, medmindre helt åbenbart Gebyr (900 kr. 2018) Bliver gjort offentlig tilgængelig i personbogen Udfyldelse af blanket: 20af%20fremtidsfuldmagt.pdf Lægeerklæring: 20fremtidsfuldmagt.pdf

48 Om lægeerklæringen ved ikrafttræden Lægeerklæringen, jf. den blanket, der er optrykt som bilag 1, skal så vidt muligt indeholde oplysninger om fuldmagtsgiverens helbredsmæssige tilstand, herunder diagnose, forløbet af den forudgående helbredsmæssige svækkelse, hvordan de helbredsmæssige forhold skønnes konkret at påvirke fuldmagtsgivers mulighed for at varetage sine forhold, hvorvidt fuldmagtsgiveren ud fra en rent lægelig vurdering har evne til at varetage sine økonomiske og personlige forhold, og hvorvidt fuldmagtsgiveren som følge af sin helbredstilstand er i stand til at forstå betydningen af fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse.

49 Tilsyn Hvilende tilsyn (automatisk) Privat tilsyn (skal aktivt vælges via fuldmagten) Husk at gemme dokumentation og bilag

50 Ophør Ved dødsfald Eller hvis personen kommer under værgemål der omfatter fremtidsfuldmagtens område Fuldmægtigen frasiger sig hvervet Statsforvaltningen beslutter det Det fremgår af fremtidsfuldmagten at en kontrolperson kan ophæve fuldmagten

51 Flytning efter servicelovens 129, stk. 2 og stk. 3 Flytning til plejebolig efter serivcelovens 129, stk. 2 Værgen eller fremtidsfuldmægtig skal tiltræde flytningen Servicelovens 129, stk. 3

52 Risici ved fremtidsfuldmagter Kan være en smidigt erstatning for værgemål, MEN I mistroiske og konfliktfyldte familier kan en fremtidsfuldmagt være problematisk at administrere Er ikke løsningen på tvister mellem pårørende Hvis der ikke er tillid til den der udpeges som fuldmægtig, kan det medføre tvivl om, at pågældende misbruger fuldmagten til egen fordel

53 De gamle fremtidsfuldmagter Gælder formodentlig fortsat Skal de konverteres til fuldmagter efter lov om fremtidsfuldmagter? Servicelovens 129, stk. 3 kun de nye kan anvendes til flytning efter 129, stk. 2, når de er trådt i kraft Hvis der er behov for en fuldmagt her og nu, kan der udover fremtidsfuldmagten efter fremtidsfuldmagtsloven oprettes en vedvarende fuldmagt som gælder straks.

54 Bisidder og repræsentation Forvaltningslovens 8 Det fremgår af forvaltningsloven, at man har ret til at tage en bisidder med til møde Det fremgår af forvaltningsloven at man kan lade sig repræsentere af andre

55

56 Værgemål hvad er en værge En værgemål er en offentligt beskikket og kontrolleret interessevaretager for personer, der på grund af nedsat eller manglende handleevne ikke selv kan tage vare på deres økonomiske og/eller personlige forhold. Altså en offentlig udpeget hjælpeperson Statsforvaltningen kan beskikke en værge, når der er tale om en sygdom, der påvirker personens handleevne, og når der er et behov for værgemålet. Det kan eksempelvis være demens

57 Former for værgemål Det skræddersyede værgemål Personen er stadig myndig, men får beskikket en hjælpeperson til at varetage de forhold, som personen ikke selv kan klare. Helt eller delvist varetagelse af personlige og/eller økonomiske forhold Værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (Værgemålsloven 6), hvor personen umyndiggøres i økonomisk henseende og mister sin stemmeret. Dette omfatter hele økonomien. Denne form for værgemål kan kun beskikkes, når der er fare for, at omgivelserne vil udnytte personen økonomisk, eller hvis personen forvalter sin økonomi til skade for sig selv. Anmodning om denne form for værgemål sendes til byretten. Det er kun muligt at blive umyndiggjort på det økonomiske område. Samværgemål (Værgemålsloven 7), hvor personen bevarer sin myndighed, men efter egen anmodning får beskikket en hjælpeperson til fælles varetagelse af de økonomiske forhold, der inddrages i samværgemålet. Anmodning om samværgemål sendes til statsforvaltningen.

58 Hvad sker der inden indflytning i plejebolig Demensdiagnosen => juridiske overvejelser Pleje og praktisk hjælp, aflastning, afløsning, sundhedsområdet etc. Visitationen til plejebolig Omfattende behov for hjælp (almenboliglovens 5, stk. 2) Frit valg (almenboliglovens 58 a). Plejeboliggaranti (almenboliglovens 54 a, stk. 1 og 2) Flytning uden samtykke? Forholder sig passivt? Modsætter sig?

59 Plejeboliggaranti og frit valg Plejeboliggaranti (almenboliglovens 54 a, stk. 1) Kommunen skal tilbyde en plejebolig inden for to måneder efter afgørelse om, at der er behov for en plejebolig Kan opfyldes ved at tilbyde bolig i kommunen eller i en kommune, hvor med aftale om anvisningsret. Frit valg af plejebolig (almenboliglovens 58 a) Der er frit valg af plejebolig Ved ønske om bestemt bolig gælder plejeboliggarantien ikke (almenboliglovens 54 a, stk. 2) Anvisningen af pladser sker efter behovsvurdering ikke anciennitet

60 Selve indflytningen Pensionen, herunder eventuelt personligt tillæg Lejekontrakt, indskud (indskudslån), tilkøbsydelser (forplejning, servicepakker) Administrationsaftaler Håndtering af pengesager? Lommepenge? Forventningsafstemning -> Plejeplaner inddragelse af pårørende? Indretningen af boligen (se næste slide) M.v.

61 Indretningen af boligen Der er krav til indretningen af boligen Hjælpen skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt Det kan skabe konflikter, hvis det ikke er afstemt også i hjemmeplejen.