Grønne sammenhænge. Natur- og Parkpolitik for Viborg Kommune
|
|
|
- Philippa Laustsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønne sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg Kommune Godkendt af Viborg Byråd den 25. september 2013
2
3 Indhold Forord...5 Indledning...6 Grønne sammenhænge...6 Generelle udfordringer...8 Specifikke udfordringer...9 Overordnede målsætninger...11 Mangfoldighed Livskvalitet...15 Engagement...16 Oplevelser...18 Sammenhænge med andre politikker...21 Status...23 Bagside...24 Digterparken i Viborg Forside: Borgvold, Viborg Undallslund, Viborg Anlægget, Bjerringbro Nordisk Park, Viborg
4 4
5 Forord Viborg Kommune ligger i centrum af Jylland. Her er der en enestående natur. Med naturperler som Hald Sø, Dollerup Bakker og Kongenshus Hede og en variation af natur- og landskabstyper som fjorden, søer, heder, ådale, skove og andre oplevelsesrige landskaber. Natur spiller en vigtig rolle for vores livskvalitet. Natur giver og skaber rammer for oplevelser, og natur kan fremme et bedre miljø og menneskers sundhed. Natur rummer også et vækstpotentiale i forbindelse med turisme, erhverv og bosætning. En del af Byrådets vision er at skabe en sund og grøn kommune. Derfor vil vi værne om naturen og et rent miljø til gavn for befolkningens sundhed og rekreative udfoldelsesmuligheder for at fremme livskvaliteten og som forebyggelse af livsstilssygdomme. Natur- og Parkpolitikken supplerer og understøtter Byrådets øvrige politikker, f.eks. Landdistriktspolitikken, Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken og Politik for boligområdet, der alle er rettet mod hele kommunen. Viborg Kommune er i geografisk udstrækning landets næststørste. Jordbrugserhvervene spiller en stor rolle i kommunen, og har også en stor betydning for naturens udvikling. Nogle naturtyper er afhængige af drift, eksempelvis afgræsning, der sikrer åbne naturtyper. De grønne åndehuller i byerne er vigtige for både planter og dyr samt for borgernes og turisternes livskvalitet og oplevelsesmuligheder. Med Natur- og Parkpolitikken vil Byrådet sætte fokus på, hvordan vi bedst forvalter naturen og parkerne i Viborg Kommune. Det er målet at skabe en bæredygtig sammenhæng og balance mellem biologisk mangfoldighed og bevarelse af naturens kvaliteter, den erhvervsmæssige og rekreative benyttelse og bosætning. På den måde udvikles der spændende natur- og friluftsoplevelser, så det bliver endnu mere attraktivt at bo, arbejde i og besøge Viborg Kommune. Og det budskab skal selvfølgelig fortælles, formidles og markedsføres. Jens Ravn Formand for Klima- og Miljøudvalget Johannes F. Vesterby Formand for Teknisk Udvalg Naturperlen Hald Sø med udsigt mod Viborg 5
6 Indledning Grønne sammenhænge Med visionen for Viborg Kommune vil Byrådet blandt andet skabe en sund og grøn kommune. Med Natur- og Parkpolitikken vil Byrådet styrke de grønne sammenhænge i kommunen: Det vil f.eks. sige linjerne og sammenhængen i kulturlandskabet og i naturområderne, såvel i det åbne land som i byerne. De grønne sammenhænge skal også forstås som sammenhænge og synergi mellem det grønne og andre emner som sundhed, udvikling, livskvalitet og klima. Det grønne potentiale skal udvikles og komme både kommunens borgere og besøgende til gode. Det grønne er også en væsentlig ressource, der kan fremme kommunens udvikling. Vi vil med en særlig indsats for formidling skabe overblik over de grønne muligheder for de, der gerne vil benytte og nyde den enestående natur på Viborg-egnen. Et mål med formidlingen er også at øge bevidstheden om og kendskabet til kommunens natur. Naturen vild eller tæmmet, bynær eller isoleret, benyttet eller beskyttet er ikke en given ting. En fortsat udvikling og bibeholdelse af kvaliteten af skove, parker og naturområder kræver en fortløbende indsats. 6 Kig mod Nørresø fra Pilehaven
7 Formål Med formuleringen af en Natur- og Parkpolitik for Viborg Kommune ønsker Byrådet at skabe grønne sammenhænge mellem forskellige politikområder. Parkerne under Teknisk Udvalg og skove og fredede arealer under Klima- og Miljøudvalget er ikke isolerede øer. De skal ses og tænkes ind i en sammenhæng til gavn og glæde for folk, flora og fauna. Natur- og Parkpolitikken skal også ses som et vigtigt redskab i Viborg Byråds fortsatte arbejde med at være en sund kommune, hvor der er gode rammer for borgernes fysiske og rekreative udfoldelsesmuligheder. Ligeledes skal politikken også synliggøre den store ressource, som naturen og kulturlandskabet er i en fortsat bæredygtig udvikling af kommunen såvel økologisk som økonomisk. Baggrund og proces I marts 2012 besluttede Byrådet at udarbejde en Natur- og Parkpolitik for Viborg Kommune. Formålet var at få fastlagt overordnede mål, der kan danner rammen for de kommende års politiske prioriteringer for benyttelse, beskyttelse og udvikling af kommunens grønne arealer i byer og på landet. Politikken er udviklet i en proces, der har indeholdt: Temadrøftelser i Teknisk Udvalg og Klima- og Miljøudvalget om kommunale skove og parker Dialogmøde med repræsentanter for relevante foreninger på området Bidrag fra fordebatten til Kommuneplan Himmerlandsstien Asmild Kloster Have, Viborg Byhaven, Bjerringbro 7
8 Generelle udfordringer Der er gennem mange år gjort en stor indsats og brugt betydelige ressourcer for at rette op på de skader, der tidligere er sket på naturen. Der er f.eks. genoprettet vandområder, forbedret spildevandsrensning, reduceret udledning af næringsstoffer fra landbruget og fjernet spærringer i vandløb. Alle tiltag, uden hvilke vor natur ville have været i en meget dårlig tilstand. Der er dog stadig udfordringer. Naturen belastes fortsat af en række kulturskabte faktorer. Resultatet er, at mange arter af planter og dyr forsvinder, og at det samlede antal arter falder. Udviklingen i landbruget går mod større enheder, og de små levesteder forsvinder. I andre områder opgives driften og f.eks. engarealer gror til. Klimaændringer fører til, at nye arter kommer til og udkonkurrerer vore oprindelige arter og forstyrrer den økologiske balance. Udfordringerne stiller krav om, at vi alle arbejder sammen. Borgere, lodsejere, erhverv og myndigheder har sammen og hver for sig en vigtig rolle at spille, når vi skal tage udfordringerne op. Staten har igangsat en større proces for at implementere EU s såkaldte vand- og naturplaner. Her er der prioriteret midler til en stor indsats for naturen, men kun i de udpegede vandområder og Natura 2000-områder. Det er fortsat op til Byrådet at prioritere midler til indsatsen uden for de udpegede vand- og Natura 2000-områder. Befolkningens krav og ønsker til udviklingen af naturindsatsen og deres egne udfoldelsesmuligheder er støt stigende. Vi ser i stigende grad naturen som et tilbud i vores rekreation og for vores sundhed. I og nær byerne forventer vi områder, hvor vi kan finde ro. Og samtidigt ønsker vi områder tæt på vore boliger, hvor vi kan røre os. 8 Pilehaven i Viborg
9 Specifikke udfordringer Udover at forholde sig til de generelle udfordringer skal Natur- og Parkpolitikken give grundlaget for at løse en række specifikke udfordringer: Kommunalt ejerskab til arealer: Skal Kommunen købe eller sælge arealer med natur, skov eller park for at understøtte målet om grønne sammenhænge? Biodiversitet: Skal Kommunen fremme indsatsen med hensyn til plante- og dyrarter, naturtyper og økologiske forbindelseslinjer og ny natur ud over det, som kræves via lovgivningen? Befolkningens adgang: I hvor stort omfang skal Kommunen prioritere at fremme befolkningens rekreative muligheder, for eksempel tilgængeligheden til natur-, skov og parkområder og langs søer og vandløb? Beskyttelse contra benyttelse: Hvordan skal forskellige publikumsgruppers adgang til og færdsel på naturarealerne prioriteres, f.eks. i forhold til hensynet til naturen som levested for arter? Æstetik og naturindhold: I hvor høj grad skal Kommunens parker se velplejede ud? Eller skal der være mere plads til vild natur i bybilledet? Sundhed og forebyggelse: Skal Kommunens park- og naturarealer i højere grad stimulere borgerne til fysisk aktivitet? Klima: Skal Kommunen øge antallet af skove og vejtræer pga. deres evne til blandt andet at binde CO2? Skal natur- og parkområder anvendes til at håndtere regnvand ved ekstreme vejrforhold? Biomasseproduktion: I hvilket omfang kan kommunens arealer anvendes til produktion af biomasse set i lyset af rekreative og naturmæssige hensyn? Borgerinddragelse, lokalt medejerskab og frivillighed: I hvor høj grad skal Kommunen invitere til lokalt engagement i etablering og vedligeholdelse af kommunale parker og grønne områder, og til grønne partnerskabsprojekter? Information og formidling: I hvilket omfang skal Kommunen bruge ressourcer på at give borgerne overblik over tilbud i parker og natur, og i at udvikle dialogen på natur- og parkområdet mellem Kommune og borgere? Fyrtårnsprojekter : Kan Kommunen i højere grad indrette natur- og parkområder til store events og udvikle og bruge kommunens landskaber, natur og parker i markedsføringssammenhæng? 9
10 10
11 Overordnede målsætninger Viborg Kommune vil styrke og udbygge de grønne sammenhænge. Med det udgangspunkt opstiller Viborg Byråd følgende overordnede målsætninger for udviklingen af de grønne områder i byer og det åbne land: Viborg Byråd vil bevare, beskytte, genoprette og udvikle den biologiske mangfoldighed i naturen, skovene, parkerne og de grønne områder. Borgerne skal sikres nem adgang i dagligdagen til rekreative oplevelser i parker, grønne områder, skove og naturarealer til gavn for den mentale og fysiske sundhed. Viborg Byråd vil inddrage aktive borgere i udvikling og drift af naturen, skovene, parkerne og de grønne områder. Borgere og besøgende i Viborg Kommune skal have bedre muligheder for og større kendskab til storslåede oplevelser i natur- og kulturlandskabet. Målsætninger og indsatsområder I politikken opstilles for hvert tema en række målsætninger, som realiseres gennem virkemidler i nogle af følgende typer indsatsområder: Indsatser med registrering og kortlægning (hvis vi har brug for mere viden og overblik). Indsatser i form af planlægning (når vi vil finde ud af eller har fastlagt rammer for, hvad vi vil have hvor). Indsatser i form af ændringer i drift og pleje (hvordan vi fremover vil tilrettelægge vore driftsopgaver). Indsatser med formidling, kommunikation, dialog og markedsføring (de måder, vi fremover vil kommunikere på). Politikken opstiller ikke mål i forhold til Kommunens myndighedsbehandling og sagsbehandling på natur- og parkområdet. Realisering Natur og Parkplan Realiseringen af politikkens indsatsområder sker primært i to faser: I første fase udarbejdes en Natur- og Parkplan en arealanvendelsesplan. Planen skal indeholde en beskrivelse og en geografisk udmøntning af denne politik. Med andre ord skal planen fastlægge konkrete mål for karakteren, indholdet, faciliteter og driften i kommunens forskellige naturområder og parker i de kommende år. Planen skal godkendes af Teknisk Udvalg og Klimaog Miljøudvalget. Anden fase består af løbende udarbejdelse af årlige handleplaner, der beskriver, hvilke af Natur- og Parkplanens indsatser, der skal realiseres hvor og hvornår. Ved realiseringen tages der afsæt i de eksisterende budgetmæssige rammer, ligesom politikkens målsætninger også kan tænkes realiseret på andre måder end gennem Natur- og Parkplanen se f.eks. side Senest i slutningen af byrådsperioden vil det blive vurderet, om eller i hvilket omfang Natur- og Parkpolitikken skal revideres. Disse fire overordnede målsætninger kan kort sammenfattes i fire centrale tværgående temaer: Får på Kongenshus Hede naturpleje i et af kommunens store, fredede naturområder Mangfoldighed Livskvalitet Engagement Oplevelser 11
12 Mangfoldighed Istidens gletsjere har udformet et - efter danske forhold - helt enestående landskab i Viborg Kommune. Rundt om den store gletsjerport ved Hald Sø skabte istiden grundlaget for en stor og mangfoldig naturlig variation i landskaber og natur: De markante bakker med skove, egekrat og overdrev. Hedesletten i den vestlige del af kommunen. De store ådale i den østlige del af kommunen. Det inderste af Limfjorden med kystnatur og strandenge. Menneskets aktiviteter gennem tiderne har påvirket naturen og dermed skabt det varierede kulturlandskab, vi har i dag. Den store variation i kulturlandskabet betyder, at der i kommunen er grundlag for en stor mangfoldighed af plante- og dyrearter, det vil sige en stor biodiversitet. Samtidig er variationen i kulturlandskabet og dets mangfoldighed af planter og dyr et væsentligt grundlag for borgernes og turisternes rekreations- og oplevelsesmuligheder og dermed fysiske og mentale sundhed. Dette skaber grundlag for at bevare og udvikle den helt unikke naturrigdom som en ressource i kommunens udvikling og vækst. En ressource, der skaber glæde, livskvalitet og variation for kommunens borgere i hverdagen og mulighed for både autentiske og store naturoplevelser for besøgende og turister i kommunen. 12 Opret Kobjælde en af Viborg Kommunes såkaldte nationale ansvarsarter blomstrer hvert år i titusindvis på den fredede Ulbjerg Klint ved Lovns Bredning
13 Det kræver en betydelig og aktiv indsats at bevare og udvikle den biologiske mangfoldighed og landskabsoplevelsen. Viborg Kommune er stor og mangesidig, og der er plads til en stor variation. Mange steder skal hensynene til den eksisterende natur bevares, og driften skal indrettes derefter, f.eks. gennem pleje af naturen via ekstensive metoder. Andre steder kan der være plads at skabe ny natur i form af f.eks. nye skove, vildtremiser og vandhuller. Viborg Kommune er også en stor landbrugskommune. Der er både intensivt dyrkede arealer, hvor erhvervets interesser kommer i første række, og mere ekstensivt drevne arealer, hvor hensynene til naturen har stor vægt. Byerne er levested for mange forskellige planter og dyr. For at sikre en stor biodiversitet i byerne kræver det varierede grønne områder, gerne med en vis fysisk sammenhæng. Nogle grønne områder i byerne kan fortsat have karakter af pæne velplejede parker, hvor det æstetiske indtryk betyder mest. Andre grønne områder kan have et mere naturnært indhold og udtryk via en mere ekstensiv pleje. Målsætninger Viborg Byråd vil bevare, beskytte, genoprette og udvikle biodiversiteten - den biologiske mangfoldighed ud over, hvad lovgivningen kræver skabe mere natur, så der bliver et finmasket og sammenhængende net af naturområder i kommunen sikre, at der er plads til natur i landbrugslandet arbejde for, at vandområderne i kommunen sikres en god kvalitet og et rigt dyre- og planteliv. Indsatsområder Målene nås ved at udarbejde en Natur- og Parkplan, hvor de største eksisterende naturværdier i kommunen udpeges, registreres og kortlægges at udarbejde et kommuneplantillæg, hvor der planlægges for at sikre og udvikle de af kommuneplanens naturområder, potentielle naturområder og skovrejsningsområder, hvor naturhensynene skal gå forud for andre interesser gennem Natur- og Parkplanen at tilrettelægge rammerne for en mere naturnær drift og pleje både i og uden for byerne at skabe områder til ny natur via synergi mellem indsatserne i Natur- og Parkplanen og indsatserne i de kommunale vand- og naturplaner at fortsætte indsatsen med restaureringsprojekter i vandområder at formidle og kommunikere naturværdierne over for lodsejere, borgere og turister med de medier, der bedst egner sig til at skabe opmærksomhed, viden, forståelse og ansvarsfølelse over for naturen, f.eks. moderne digitale medier og naturvejledning. 13
14 Livskvalitet Temaet Livskvalitet rummer de forhold, som naturen, de grønne områder og de blå vandområder beriger os med i hverdagen, og som har stor betydning for vores mentale og fysiske sundhed. Undersøgelser viser, at mere end to tredjedele af Danmarks befolkning mener, at naturen er vigtig for deres dagligliv, og endnu flere oplever den som gavnlig for deres livskvalitet. De grønne arealer og vandområder, der omgiver os, både i byerne og på landet, påvirker vores velbefindende, såvel fysisk som mentalt. Naturen med grønne områder, fjord, søer og vandløb er heldigvis en så integreret del af manges opfattelse af Viborg Kommune, at det kan synes som en selvfølge. Men et værdifuldt grønt miljø er ikke nødvendigvis givet på forhånd; det kræver ofte en indsats i form af planlægning og drift. Det kræver bevidste valg at sikre gode adgangsmuligheder til rekreative områder for alle. Det kræver også prioriteringer at indtænke de grønne og de blå områder som en ressource i forhold til klimaspørgsmål. Udbuddet, indholdet og kvaliteten i de grønne tilbud har betydning for borgernes billede af kommunen, og det har betydning for familiers valg af bosted. 14 Blomsterne studeres i staudehaven i Latinerhaven ved Domkirken i Viborg
15 Målsætninger Viborg Byråd vil sikre borgerne muligheder for og nem adgang til autentiske og rekreative oplevelser i parker, grønne områder, skove og naturarealer til gavn for den mentale og fysiske sundhed arbejde for, at alle borgere i byerne har under 300 meter til et rekreativt grønt område sikre et varieret udbud af faciliteter, der understøtter borgeres rekreative muligheder sikre og udvikle aktivitetsfremmende tilbud, der kan motivere til et mere aktivt hverdagsliv arbejde for at forbedre de rekreative, blå tilbud, og dermed udnytte kommunens vandområder indtænke de grønne områder som en ressource, der kan medvirke til at afhjælpe generne ved klimaforandringerne og forbedre det lokale bymiljø signalere en tydelig prioritering af naturen og de grønne sammenhænge i kommunen, der kan tiltrække investeringer og gøre kommunen attraktiv for tilflytning. Indsatsområder Målene nås ved gennem Natur- og Parkplanen at planlægge køb og salg af kommunale arealer for at optimere deres beliggenhed, anvendelse, kvalitet og tilgængelighed at planlægge for de bynære landskaber, blandt andet for at fremme de rekreative kvaliteter gennem kommune- og lokalplanlægning at indarbejde attraktive grønne områder og stiforbindelser i planlægningen og realiseringen af nye boligområder gennem Natur- og Parkplanen at planlægge en videreudvikling af kommunens parker, så der fortsat er unikke anlæg med særlige temaer, f.eks. Bibelhaven, Nordisk Park og Asmild Klosterhave gennem Natur- og Parkplanen at imødekomme forskellige interessegruppers forskellige behov ved at tilpasse tilbud og faciliteter, f.eks. mountainbike-ruter og hundeskove at arbejde for, at Viborg Søerne kan få status som badesøer at arbejde for at etablere Naturpark Viborg omkring Viborg by gennem lokalplanlægning at indtænke f.eks. grønne tage, facader og vejtræer m.v. til at understøtte et rent bymiljø at etablere klimatilpassende anlæg til håndtering af regnvand ved ekstreme vejrforhold i natur- og parkarealer, så det indgår som en integreret del af den rekreative udformning at markedsføre mulighederne for gode natur- og friluftsoplevelser for borgerne i Viborg Kommune, især via hjemmesiden og elektroniske medier, f.eks. interaktive kort og QR-koder. 15
16 Engagement Byrådet ønsker et stærkt og velfungerende lokalsamfund. Borgerinddragelse, lokal deltagelse og frivillighed er et middel til at nå dette. Byrådet ser derfor en fælles indsats i form af samarbejde med borgere, lodsejere og organisationer som en vigtig forudsætning for, at målene i Natur- og Parkpolitikken nås. Naturpleje, nye stier, genopretningsprojekter m.v. sker med fordel i samarbejde med lodsejerne. Lokal viden og deltagelse er nødvendig for at opnå et godt resultat. Lokal deltagelse betyder ejerskab og engagement, og gør det muligt at tilpasse projekter og initiativer til de lokale betingelser og behov. Involvering af børn og unge i naturprojekter vil øge deres viden om og forståelse for naturen, og giver dem en højere grad af ansvarsfølelse for naturværdierne. 16 Bygning af shelter ved Rødding Sø et lokalt samarbejdsprojekt
17 Målsætninger Viborg Byråd vil understøtte medborgerskab gennem inddragelsen af aktive borgere i udvikling og drift af de grønne områder arbejde for, at borgere, lodsejere og organisationer i dialog med kommunen medvirker til at sikre og forbedre naturområder, landskaber og mulighederne for friluftsliv arbejde for, at flere opgaver løses af lokale frivillige arbejde for, at børn og unge gennem tidlig involvering får styrket deres viden om, forståelse for og ejerskab til naturværdier. Indsatsområder Målene nås ved at indgå partnerskabsaftaler om drift og pleje af grønne områder at udvikle et koncept for landsbypedeller at informere og vejlede borgerne om deres muligheder for at indgå i frivillige aftaler og partnerskaber, og for at finde finansieringsmuligheder, fundraising og puljer mv. at arbejde for, at naturen i højere grad bidrager til at skabe økonomisk værdi, i byer f.eks. omkring nærrekreative områder, og i lokalområder omkring lokale attraktioner, f.eks. Hærvejen og vore fiskevandløb at videreudvikle konkrete tiltag i samarbejde mellem naturforvaltere, daginstitutioner, skoler og Naturskolen. at arbejde for, at Viborg Kommune gennem borgernes og foreningernes hjælp bliver Danmarks Friluftskommune senest år
18 Oplevelser Viborg Kommune rummer nogle af de af de største og mest kendte af Jyllands grønne seværdigheder. F.eks. Hald Sø og Dollerup Bakker, Gudenåen og Tange Sø, Karup Å og Kongenshus Hede, Nørreådalen og Ø Bakker, Simested Ådal og Borup Hede, Hjarbæk Fjord, Ulbjerg Klint, kalkmineområdet ved Daugbjerg og Mønsted samt Viborg Søerne med Borgvold i Viborg. Natur- og parkområderne har et stærkt potentiale for unikke oplevelser - til glæde for såvel borgere, gæster og turister. Der findes allerede i dag et stort antal markerede ruter og muligheder for at komme tæt på naturen, såvel for aktive oplevelser som søsport, lystfiskeri, vandring m.v. som for udsigter, naturkendskab og mental ro. Nogle områder kan endvidere, under hensyn til naturen, danne stemningsfulde rammer om store og små kulturtilbud, der skaber liv i bynære omgivelser, og nye måder at opleve naturen på. Det kan være koncerter, sceneoptræden, kunstudstillinger og animation, hvor Viborg Kommune er en foregangskommune. Viborg Kommunes natur og parker gør kommunen til et godt sted at bo og drive virksomhed i, og til et attraktivt turistmål. 18 En piktogrampæl i Undallslund Skov - en af de mange afmærkede naturstier i Viborg Kommune
19 Målsætninger Viborg Byråd vil fastholde og udvikle udvalgte naturområder og byparker som unikke tilbud for kommunens borgere, besøgende og tilflyttere skabe rammer for større arrangementer og events i velegnede områder i det fri fremme potentialet for oplevelsesøkonomi ved en innovativ og bæredygtig udvikling af de naturgivne ressourcer markedsføre og udvikle kommunens særegne naturområder ( naturperlerne ) som attraktioner, der kan fremme turisme, bosætning og vækst. Indsatsområder Målene nås ved at udvikle Hærvejens potentiale som autentisk og unikt friluftsområde Danmarks største motionsarena, f.eks. ved at understøtte Hærvejsløbet at udvikle Gudenåen og Karup Å som naturog oplevelsesattraktioner, f.eks. som sportsfiskerturistmål at udvikle Sønæs i Viborg som et større bynært rekreativt natur- og friluftsområde at arbejde for et formidlingscenter for Viborg Middelalderby set i sammenhæng med projektet De 5 Hald er at bidrage til realiseringen af projektet De 5 Hald er i samarbejde med staten og lokale interesseorganisationer at indgå i det nordiske netværk Green Space Award med fokus på at skabe, fremme og markedsføre parker og grønne områder af høj kvalitet at markedsføre mulighederne for unikke naturoplevelser i Viborg Kommune, især via hjemmesiden og elektroniske medier, f.eks. interaktive kort og QR-koder at arbejde for, at Viborg Kommune bliver Danmarks Friluftskommune senest år at arbejde for at etablere en naturpark omkring Viborg by gennem en aktiv fundraisingindsats at udvidemulighederne for at udvikle og etablere nye attraktioner og oplevelser gennem planlægning at udpege et eller flere områder, hvor der kan afholdes større arrangementer i det fri Scan QR-koden og se mere på viborg.dk/ naturoplevelser at indarbejde god tilgængelighed, når der udvikles nye faciliteter og formidles oplevelser Scan QR-koden og se mere på visitviborg.dk 19
20 20
21 Sammenhænge med andre politikker Islandsparken: Viborg Kommunes mange parker giver god mulighed for livskvalitet i hverdagen En del af Visionen for Viborg Kommune lyder: Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. Med visionen vil vi skabe en sund og grøn kommune. Det gør vi ved en øget indsats for at forebygge livsstilssygdomme og fremme livskvaliteten. Det skal ske gennem en klart defineret sundhedspolitik og en aktiv indsats overfor virksomheder og foreninger, der ønsker at prioritere sundhedsindsatsen. Vi vil værne om naturen og et rent miljø til gavn for befolkningens sundhed og rekreative udfoldelsesmuligheder. Med afsæt i visionen har Byrådet vedtaget en række politikker og strategier. I disse dokumenter er opstillet målsætninger og forslag til indsatsområder, som på forskellig vis rækker ind over natur- og Parkpolitikken. Nogle eksempler er (overskrifterne er klikbare links til politikkerne): Udviklingsstrategi 2011 Et tema i Udviklingsstrategien er Store oplevelser. En af målsætningerne lyder: Viborg Byråd vil skabe events, der giver autentiske oplevelser og opmærksomhed. Forebyggelse- og sundhedsfremmepolitik (2011) Borgerne i Viborg Kommune skal opleve, at der er mulighed for at træffe de sunde valg i hverdagen både på arbejdspladsen, i fritiden og i de kommunale institutioner. Landdistriktspolitik Det er Byrådets mål at skabe en bæredygtig sammenhæng mellem bosætning, offentlig adgang til naturen, biologisk mangfoldighed og bevarelse af naturens kvaliteter, så der udvikles spændende natur- og friluftsoplevelser. Målene nås bl.a. ved at arbejde for et sammenhængende net af naturområder i kommunen; at værne om vandmiljøet og grundvandet samt vore værdifulde natur-, landskabs- og kulturmiljøer; og at forbedre mulighederne for natur- og friluftsoplevelser i landdistrikterne. Handicappolitik (2009) Borgere med handicap skal have mulighed for at bevæge sig i det offentlige rum samt adgang til relevant information. Det betyder bl.a., at der udarbejdes en oversigt over handicapegnede tilbud i naturen i Viborg Kommune. Politik for boligområdet (2009) Viborg Kommune har en række styrkepositioner i form af en varieret natur. I såvel eksisterende som nye boligområder er det vigtigt at udnytte, men også beskytte de landskabelige og naturmæssige kvaliteter. Det betyder bl.a., at der skal sikres bolignære rekreative områder samt adgang til rekreative områder. Idrætspolitik (2009) Viborg Kommune vil gøre byrum og det åbne land tilgængeligt for det selvorganiserede idrætsliv. Klimastrategi (2009) Planlægning for grønne områder og lavbundsarealer til optag af overfladevand i tilfælde af ekstrem nedbør kan videreudvikles. Markedsføringsstrategi (2008) Den autentiske natur med en rig variation af landskabsformer giver kvalitetsoplevelser i naturen. Frivillighedsstrategi (2012) I Viborg Kommune involverer borgerne sig i hinandens liv, og derfor danner frivillighed en helt central ramme for en række af de aktiviteter, som finder sted i kommunen hver dag. 21
22
23 Status Kommunens grønne arealer Viborg Kommune ejer og vedligeholder en bred vifte af natur-, skov- og parkarealer. De er vidt forskellige i størrelse, karakter, kvaliteter og muligheder for anvendelse se faktaboksen og oversigtskortet. Fredede områder og beskyttet natur Kommunen administrerer via naturbeskyttelsesloven de fredede områder, de naturbeskyttede arealer og de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Kommunen skal via sin administration varetage nogle særlige bindinger og hensyn, som gælder for disse arealer. Kommunen har også mulighed for at påvirke udviklingen af de grønne sammenhænge gennem sin administration af anden lovgivning samt planlægningen i det åbne land i øvrigt. Kommuneplanlægning I kommuneplanen fastlægger Byrådet rammerne for den fremtidige by- og erhvervsudvikling. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for anvendelsen af det åbne land, herunder en afvejning mellem jordbrugs-, natur- og landskabsinteresser, infrastruktur, rekreative interesser og bosætning. Byrådet reviderer kommuneplanen hvert fjerde år, og Byrådet har vedtaget en ny kommuneplan i maj Ved revisionen har der blandt andet været fokus på det åbne land, herunder den grønne struktur og bynære grønne områder. Formidlingen og befolkningens brug af de grønne arealer Viborg-egnens mangesidige natur er et stort aktiv for såvel kommunens borgere som turister. For en stor del af de vigtigste naturområder og de største grønne områder i byerne findes der en del trykte og digitale informationsmaterialer om områdernes værdier og oplevelsesmuligheder se faktaboksen. Mere information Information om naturen og de grønne arealer Danmarks Miljøportal (fredede områder, beskyttede arealer og Natura 2000-områder) Fakta Viborg Kommune er med ca km 2 ( ha) Danmarks næststørste kommune. Af væsentlig betydning for den grønne struktur ejer Viborg Kommune: 250 ha parker, grønne områder, legepladser og bynære skove (Teknisk Udvalg) 970 ha skov- og naturarealer (Klima- og Miljøudvalget) Grønne byrum, beplantninger og træer langs veje (Teknisk Udvalg) Idrætsanlæg (Kulturudvalget) I Viborg Kommune findes der ha fredede arealer tilhørende private og offentlige lodsejere * ha beskyttet natur (såkaldte 3-arealer) * ha internationale naturområder (såkaldte Natura 2000-områder) * * stort overlap mellem arealer. Øvrige arealer i de grønne sammenhænge Statens skove og naturarealer Private skove Kirkegårde, grønne friarealer i boligområder samt søer og gadekær Det åbne land i øvrigt (landbrugsarealer m.m.) 23
24
Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019
Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort Kredsbestyrelsesseminar Fåborg 29.-30. marts 2019 Hvad er en kommuneplan? Beskriver den overordnede plan for og tankerne bag alle arealer i en kommune Sikrer koordinering
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Naturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Branding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Bygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17
NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17 STRATEGISK FOKUS OG LOVGIVNING FOKUS PÅ: Naturen og Landskabet som ressource Sammenhæng mellem by og land OBLIGATORISKE AFSNIT, SOM ER NYE I KP17: Grønt Danmarkskort OBLIGATORISKE
NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Kultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: [email protected] Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020
Vores vision FRILUFTSLIV FOR ALLE i en rig natur på bæredygtigt grundlag. Friluftsrådets vision er, at alle har gode muligheder for at dyrke friluftsliv i en spændende natur. Naturen er grundlaget for
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune
NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde
BYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019
BYNATUR I KØBENHAVN Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage 2019 14. marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 [email protected]
Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af
Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Turisme og event. Politik for Herning Kommune
Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling
UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for
UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev
Kap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Udviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
