Opgavefordeling, En værdig død Dok /16
|
|
|
- Tove Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opgavefordeling, En værdig død Dok /16 Diagram over opgavefordeling fordelt på faggrupper Pkt.: Opgaver Læger Sygeplejer sker Faggrupper Terapeuter SOSU assistenter SOSU hjælper 1 Foretage identifikation vha. overraskelsesspørgsmålet X X X X X X 2 Anvende opsporingsskemaet til identifikation X X X 3 Inddrage borgere i palliative forløb på Træffetidsmøde X X X (X) 4 Inkludere borgere til projektet X X 5 Anvende behovs- og livskvalitetsskemaet EORTC X X X 6 Deltage/ tage initiativ til det tværfaglige hjemmebesøg med relevante fagpersoner X X X (X) (X) 7 Inddrage de pårørende X X X X 8 Udlevere pjecen Den sidste tid information til pårørende X X X 9 Afklaring af sted at tilbringe den sidste tid X X X (X) 10 Implementer Sundhedsstyrelsens Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg og om afbrydelse af behandling uden for sygehus (Januar 2014) 11 Inddrage Varde Kommunes instruks Fravalg eller afbrydelse af livsforlængende behandling samt forsøg på genoplivning ved hjertestop 12 Deltage i debriefingsmøde efter et kompliceret, palliativt forløb X X X X X (X) (X) X Visitatorer (X) Afhængig af situationen kan faggruppen indgå i opgaven
2 Lægernes opgaver: Identifikationen kan tage afsæt i egen kliniske vurdering. 5. Anvende behovs- og livskvalitetsskemaet EORTC At anvende behovs- og livskvalitetsskemaet EORTC i det palliative forløb, hvor det giver mening. Anvendelsen af skemaet indbefatter information omkring skemaet til borgere, udlevering samt opfølgning af det udfyldte skema. At bidrage til at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at deltage i/ tage initiativ til det tværfaglige hjemmebesøg med relevante fagpersoner. Der er i projektet lagt op til at det tværfaglige hjemmebesøg med fordel kan afholdes i den tidlige palliative fase. 9. Afklaring af sted at tilbringe den sidste tid At bidrage til at flere borgere får mulighed for at italesætte hvor de ønsker at tilbringe den sidste tid. 10. Implementer Sundhedsstyrelsens Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg og om afbrydelse af behandling uden for sygehus (Januar 2014).
3 Sygeplejens opgaver: Identifikationen kan tage afsæt i den sygeplejefaglige udredning. 3. Inddrage borgere i palliative forløb på Træffetidsmøde At bidrage til at styrke det tværfaglige samarbejde ved at inddrage borgere i palliative forløb på Træffetidsmøder. 4. Inkludere borgere til projektet 5. Anvende behovs- og livskvalitetsskemaet EORTC At anvende behovs- og livskvalitetsskemaet EORTC i det palliative forløb, hvor det giver mening. Anvendelsen af skemaet indbefatter information omkring skemaet til borgere, udlevering samt opfølgning af det udfyldte skema. Skemaet kan evt. udleveres i forbindelse med udarbejdelse af den sygeplejefaglige udredning. At bidrage til styrkelse af det tværsektorielle samarbejde ved at tage initiativ til og deltage i det tværfaglige hjemmebesøg med relevante fagpersoner. Der er i projektet lagt op til at det tværfaglige hjemmebesøg med fordel kan afholdes i den tidlige palliative fase. 7. Inddrage de pårørende Der kan søges inspiration i Systematisk medinddragelse af pårørende, håndbogen. 8. Udlevere pjecen Den sidste tid information til pårørende Pjecen udleveres hvor det vurderes at være relevant fulgt op med samtale om pjecens indhold. 9. Afklaring af sted at tilbringe den sidste tid At bidrage til at flere borgere får mulighed for at italesætte hvor de ønsker at tilbringe den sidste tid.
4 11. Inddrage Varde Kommunes instruks Fravalg eller afbrydelse af livsforlængende behandling samt forsøg på genoplivning ved hjertestop
5 Terapeuternes opgaver: 2. Anvende opsporingsskemaet til identifikation Identifikationen foretages med afsæt i anvendelse af opsporingsskemaet. Opsporingsskemaet er et redskab til at forebygge forværring af borgerens helbredsmæssige status både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt, og kan samtidig bidrage til at gøre observationer mere konkrete, som er vigtig i det tværfaglige samarbejde 3. Inddrage borgere i palliative forløb på Træffetidsmøde At bidrage til det tværfaglige samarbejde ved at inddrage borgere i palliative forløb på Træffetidsmøder. 4. Inkludere borgere til projektet 5. Anvende behovs- og livskvalitetsskemaet EORTC At anvende behovs- og livskvalitetsskemaet EORTC i det palliative forløb, hvor det giver mening. Anvendelsen af skemaet indbefatter information omkring skemaet til borgere, udlevering samt opfølgning af det udfyldte skema. At bidrage til at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at tage initiativ til og deltage i det tværfaglige hjemmebesøg med relevante fagpersoner. Der er i projektet lagt op til at det tværfaglige hjemmebesøg med fordel kan afholdes i den tidlige palliative fase. 7. Inddrage de pårørende Der kan søges inspiration i Systematisk medinddragelse af pårørende, håndbogen.
6 Social og Sundhedsassistenters opgaver: 2. Anvende opsporingsskemaet til identifikation Identifikationen foretages med afsæt i anvendelse af opsporingsskemaet. Opsporingsskemaet er et redskab til at forebygge forværring af borgerens helbredsmæssige status både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt, og kan samtidig bidrage til at gøre observationer mere konkrete, som er vigtig i det tværfaglige 3. Inddrage borgere i palliative forløb på Træffetidsmøde At bidrage til det tværfaglige samarbejde ved at inddrage borgere i palliative forløb på Træffetidsmøder. At bidrage til at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at deltage i det tværfaglige hjemmebesøg, hvor det findes relevant sammen med øvrige fagpersoner. Der er i projektet lagt op til at det tværfaglige hjemmebesøg med fordel kan afholdes i den tidlige palliative fase. 7. Inddrage de pårørende Der kan søges inspiration i Systematisk medinddragelse af pårørende, håndbogen. 11. Inddrage Varde Kommunes instruks Fravalg eller afbrydelse af livsforlængende behandling samt forsøg på genoplivning ved hjertestop
7 Social og Sundhedshjælpers opgaver: 2. Anvende opsporingsskemaet til identifikation Identifikationen foretages med afsæt i anvendelse af opsporingsskemaet. Opsporingsskemaet er et redskab til at forebygge forværring af borgerens helbredsmæssige status både fysisk, psykisk, socialt og åndeligt, og kan samtidig bidrage til at gøre observationer mere konkrete, som er vigtig i det tværfaglige 3. Inddrage borgere i palliative forløb på Træffetidsmøde At bidrage til det tværfaglige samarbejde ved at inddrage borgere i palliative forløb på Træffetidsmøder. At bidrage til at styrke det tværsektorielle samarbejde ved at deltage i det tværfaglige hjemmebesøg, hvor det findes relevant sammen med øvrige fagpersoner. Der er i projektet lagt op til at det tværfaglige hjemmebesøg med fordel kan afholdes i den tidlige palliative fase. 7. Inddrage de pårørende Der kan søges inspiration i Systematisk medinddragelse af pårørende, håndbogen.
8 Visiteringens opgaver:
Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.
Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,
UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén
Dokumentniveau: Instruks Forfatter: Heidi Næsted Stuhaug og Anita Mink SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: 27.6.2014 05.01.2018 Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén Samarbejde med lægen
PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING
20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30
Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer
Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema
Sag 15-3164 dok. nr 47166 Bilag 2 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Værdig død - modelkommuneprojekt 1. Projektets titel: En værdig død 2. Varde Kommune indledte i 2014 et samarbejde med Hospice Sydvestjylland.
Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks
Fravalg af livsforlængende behandling og genoplivningsforsøg - Instruks Formål: Gældende for: Borgermålgruppe- Hvornår kan der ske fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning Ansvar og kompetencer:
Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces
Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt
R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering
Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014
Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014 Jura og etik Læring via konkrete klagesager Samtykke fra patienter
Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg.
Procedure for Odder Ældreservice vedr. borgers fravalg af livsforlængende behandling; herunder også genoplivningsforsøg. Sundhedsstyrelsens vejledning understreger vigtigheden af, at der for hver enkelt
Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Ansvar: Souschef for Sundhed og Rehabilitering, Anne Skjoldan
GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Instruks i forbindelse med fravalg af livsforlængende behandling; herunder genoplivning og afbrydelse ad behandling Ansvar: Souschef for Sundhed
Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation
Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation Version 02.03.2017 På Læringsseminaret for LKT-Palliation kom der mange spørgsmål om de praktiske omstændigheder ved udfyldelse af bl.a.
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene
EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter
ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter...
Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak
Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec. 2018 Poul Jaszczak Genoplivning Hjerteforeningen går ind for genoplivning, da tvivl kan koste liv Sundhedsloven! Sundhedsloven giver retten til at sige ja såvel
Denne handleplan er dog ikke alene rettet mod Albertshøj, men de skitserede tiltag vil blive gennemført både på Albertshøj og i Humlehusene.
Handleplan for anførte krav fra Styrelsen for Patientsikkerhed ved tilsyn på Albertshøj d. 14. juni 2016 Indledning: Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemført besøg på Albertshøj 14. juni 2016 hvilket
Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg
Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,
Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021
Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge
Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015
Bilag 1 Plejecenter Sønderhaven d.26.10.2015 Handleplan for Embedslægetilsyn 2015 Tilsynet fandt sted d. 09.09 2015 Handleplan er udarbejdet d. 26.10 2015 af 1 Krav Sundhedsadministrative forhold: At der
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
DEMENS HÅNDBØGER. Implementering. Palliativ pleje, omsorg og behandling
DEMENS HÅNDBØGER Palliativ pleje, omsorg og behandling Implementering Indhold Introduktion 3 1. Ledelsens rolle 4 Forbedringsmodellen 5 2. Faglig ledelse i relation til palliativ pleje, omsorg og behandling
Målgruppe: Retningslinjen henvender sig til medarbejdere i Pleje & Omsorg Skive Kommune
Instruks om fravalg af Livsforlængende behandling og hjertestops behandling Formål: At beslutninger om fravalg af behandling og genoplivning sker efter gældende retningslinjer, og at borgerens ønsker i
Patientsikre overgange
Patientsikre overgange Set fra almen praksis. Anita Mink Speciallæge i Almen Medicin Praktiserende læge på Frederiksberg 1999 PLO-Frederiksberg formand 2011-2017 Frederiksberg samarbejdsprojekt 2013-2017
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015
Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold
Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken LKT-Palliation, marts 2018 Mogens Grønvold Baggrund for pakken Ingen DMCG-PAL retningslinje Udbredt i store dele af verden i utallige versioner Varierer
Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold
Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold Målgruppe Alle medarbejdere på Sundheds- og Ældreområdet Formål Visitation til midlertidigt ophold Formålet er at sikre overblik samt enighed om, hvem
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet
Sidstehjælp Folkeoplysning om døden Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet 1 Foto: Henrik Jessen Sidstehjælpskursus 1) Døden er en del af livet 2) Rammer og ønsker for livets afslutning 3) Hvad er palliation?
DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Skema til journalaudit EOJ Sygeplejefaglig del. Ikke opfyldt. Op fyldt. Ikke aktu elt
1 Skema til journalaudit EOJ Sygeplejefaglig del Målepunkter Op fyldt Ikke opfyldt Ikke aktu elt Bemærkninger Fravalg af genoplivning Er fravalg er genoplivning dokumenteret efter instruksen, dvs. i feltet
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold
Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold Målgruppe Alle medarbejdere på Sundheds- og Ældreområdet Formål Visitation til midlertidigt ophold Formålet er at sikre overblik samt enighed om, hvem
Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent
Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
En værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 2 2.0 Formålet med sygeplejen... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.2 Indsatsens karakter... 2
Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016
En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle Alle taler om sygdom og behandling - Ikke mange taler om den sidste tid! Dagens survey Gå på Kahoot.it på din smartphone Indtast nummer der
Samarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Overordnede temaer fra Styrelsen for patientsikkerhed 2017: Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb.
Tjekliste for Risikobaseret tilsyn-akut Tilbud. Overordnede temaer fra Styrelsen for patientsikkerhed 2017: Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb. Forkortelser: MVV: Medarbejdernet-Værktøjer-vejledninger.
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter
Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede
Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.
Dokument Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe for akut udekørende besøg Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: 3.6.16/1.7.17 Type
Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Indflytning på plejecentre Begivenhed Hvad gør plejepersonalet Hvad kan den praktiserende En beboer flytter ind læge
Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015
Plejecenter Kirstinehaven den 3/9 2015 Handleplan for opfølgning på Embedslægetilsyn 2015 Tilsynet fandt sted d. 15/6 2015 Handleplan er udarbejdet d. 3/9 2015 af Udviklingssygeplejerske Stine Briand og
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura
Om Social- og sundhedsfaglig dokumentation i Cura For social og sundhedsfaglige medarbejdere på rehabiliteringscentre. Version 0.1 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Dokumentation under serviceloven...
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder
Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen
Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen Klinisk sygepleje specialist, Cand. cur., Birgit Refsgaard Oversygeplejerske, Master off. Ledelse, Lene Thougaard Lungemedicinsk
Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau
Udfordringer i kvalificeringen på det kommunale niveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Mette Raunkiær Indhold 1.Institutioner og personalesammensætning i de kommunale palliative
Formålet med at dokumentere
Formålet med at dokumentere Formålet med at dokumentere er at få kontinuitet, sikkerhed og kvalitet i forbindelse med pleje, behandling og træning af borgerne i Gladsaxe kommune. Dokumentationen bidrager
Samarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.
Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
