Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
|
|
- Maria Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer
2
3 Indhold Hvorfor denne pjece? 4 Hvorfor individuelle planer? 5 Individuelle planer i Region Syddanmark 6 Afklaring af begreber 6 Ledelsens og personalets ansvar 6 Arbejdet med individuelle planer 8 Elementer i den individuelle plan 8 Borgerens plan og samtykke 8 Tidsfrister og evaluering 9 Bosted Systemet 9 Borgernes og pårørendes adgang til Bosted Systemet 10 Samarbejde på tværs af faggrupper og sociale tilbud 10 Mål og delmål 10 Dagbog 10 Det fælles sprog 11 Implementering af kvalitetsstandard og retningslinjer for individuelle planer på tilbuddet 12 Danske Regioners kvalitetsstandard om individuelle planer 13 3
4 Hvorfor denne pjece? I Region Syddanmark er det vores ønske, at sikre vore medborgere på de sociale tilbud et godt og værdigt liv. Det er også vores ønske at sikre, at medarbejderne har en god arbejdsplads. Begge dele kan understøttes ved, at medarbejderne i Region Syddanmark oplever, at de er i besiddelse af relevant faglig viden og har de nødvendige redskaber til at understøtte et højt kvalificeret arbejde. Et af disse redskaber er retningslinjer og anbefalinger omkring udarbejdelsen af individuelle planer. I regi af Danske Regioner er der blevet udarbejdet nationale kvalitetsstandarder på forskellige områder, bl.a. arbejdet med individuelle planer. Region Syddanmark har deltaget i dette arbejde. Standarden om individuelle planer fra den nationale kvalitetsmodel danner rammen om retningslinjerne i denne pjece. Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer er beskrevet således: Individuelle planer er et aktivt redskab i den sociale indsats. de fælles retningslinjer, som Region Syddanmark finder, skal gælde for alle sociale tilbud i vores region. Meningen er, at de regionale retningslinjer skal lette arbejdet med at få indført den nationale standard på det enkelte tilbud. Med udarbejdelsen af de regionale retningslinjer i denne pjece er de sociale tilbud i Region Syddanmark allerede meget langt i at opfylde de nationale krav til retningsgivende dokumenter. Herefter udestår den helt lokale tilpasning til de konkrete brugergrupper på tilbuddene. Hvor lokal tilpasning er relevant, vil fremgå i det følgende. De regionale retningslinjer er blevet til på baggrund af et arbejde i Projekt Faglig Udvikling, et af Det Sociale Områdes 6 udviklingsprojekter gennemført i perioden Retningslinjerne har været i høring på de sociale tilbud i Region Syddanmark, som skal udarbejde planer, og er efterfølgende blevet justeret på baggrund af høringssvarene. Den nationale standard indebærer, at der skal udarbejdes retningsgivende dokumenter for, hvordan arbejdet med standarden finder sted i praksis. De retningsgivende dokumenter kan være på regionalt eller lokalt niveau. For uddybning af den nationale standard og vejledningen hertil se bagest i denne pjece. Formålet med denne pjece er at beskrive 4
5 Hvorfor individuelle planer? Der er mange gode grunde til at blive god til at lave individuelle planer. De individuelle planer skal være med til at sikre et højt fagligt indhold på de sociale tilbud til børn og voksne med fysisk og psykisk handicap, sociale eller psykiske vanskeligheder. Ved at opstille mål og delmål, nedskrive observationer, metoder og aktiviteter øger vi vores faglige opmærksomhed omkring, hvad der virker for borgeren. Da udarbejdelsen af den individuelle plan skal ske i dialog med borgeren, kan de individuelle planer samtidigt være med til at sikre et fælles fokus på formålet med opholdet. Dette medvirker samtidig til at øge borgerens retssikkerhed samt graden af brugerindflydelse. Den individuelle plan fungerer samtidig som et redskab medarbejderne i mellem. Jo bedre det socialfaglige arbejde er dokumenteret, jo lettere bliver det at overlevere information mellem medarbejdere. På den måde kan gode individuelle planer være med til at forhindre uklarheder og misforståelser i arbejdet med den enkelte borger. Ved at lave individuelle planer bliver det lettere at dokumentere, at den ydelse, som kommunerne bestiller hos et socialt tilbud i Region Syddanmark, også bliver givet. 5
6 Individuelle planer i Region Syddanmark 6 Afklaring af begreber I overensstemmelse med Danske Regioners kvalitetsstandard kalder vi også i Region Syddanmark den plan, vi laver for den enkelte borger på de sociale tilbud for en individuel plan. (Nogle tilbud har indtil nu arbejdet med den under andre betegnelser som for eksempel udviklingsplan, individuel handleplan eller indsatsplan). Den individuelle plan må ikke forveksles med den kommunale handleplan. Det er lovbestemt gennem Servicelovens 140 og 141, at kommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan for støtte til den enkelte borger, der har behov for det. Den kommunale handleplan er et redskab til at tydeliggøre og sikre koordineringen af indsatsen til gavn for den enkelte borger. Handleplanen vil efter aftale med borgeren kunne videregives til de personer, som udmønter indsatsen, dvs. leverandøren af serviceydelsen, for eksempel et bo- eller aktivitetstilbud. På regionens konkrete sociale tilbud skal der derefter udarbejdes en individuel plan for den enkelte borger. Den individuelle plan skal tage afsæt i den kommunale handleplan, men kan ALDRIG erstatte en kommunal handleplan efter 140 og 141. Hvor den kommunale handleplan skal angive de overordnede rammer for støtte til den enkelte borger, beskriver den individuelle plan, hvordan det konkrete botilbud eller aktivitetstilbud yder støtte til borgeren. Den individuelle plan beskriver dermed, hvordan de overordnede målsætninger fra 140 og 141 udmøntes i indsatsen fra det sociale tilbud. Den individuelle plan bliver på den måde et meget vigtigt element i dokumentationen af indsatsen fra det sociale tilbud. Indsatsen overfor borgeren og dermed indsatsen fra det sociale tilbud skal ifølge Serviceloven vurderes løbende af kommunen ( 148). Det kan for eksempel ske i halvårlige eller årlige handleplansmøder mellem det sociale tilbud og kommunen. Betegnelserne for hovedpersonerne i vores arbejde er mange: Borgeren, beboeren, brugeren, barnet eller den unge. I det følgende anvender vi den mest generelle betegnelse, borgeren, til at dække over denne mangfoldighed. Det forhindrer ikke de enkelte sociale tilbud i fortsat at anvende den betegnelse, der giver mest mening i deres tilbud. Ledelsens og personalets ansvar Det overordnede ansvar for at de individuelle planer bliver udarbejdet, ligger altid hos lederen af det sociale tilbud. Lederen inddrager den øvrige ledelse og medarbejdere i det daglige arbejde med udformningen af de konkrete individuelle planer og opfølgningen på arbejdet omkring dem. Lederen har også ansvaret for, at der lokalt udarbejdes en beskrivelse af, hvordan man på tilbuddet arbejder med individuelle planer i praksis. Beskrivelsen skal angive ansvarsfordeling, arbejdsgange og organisering omkring arbejdet med planerne på tilbuddet.
7 Det er ledelsens og personalets fælles ansvar, at indhøstede erfaringer - gode som mindre gode - med det socialfaglige arbejde bliver indsamlet og anvendt i det videre arbejde, så borgerne oplever en ensartet socialfaglig indsats. 7
8 Arbejdet med individuelle planer 8 Elementer i den individuelle plan Opsætningen og struktureringen af delelementerne i de individuelle planer kan variere alt efter, hvad det enkelte tilbud finder relevant. Planen skal dog altid indeholde beskrivelse af følgende elementer: Baggrund Kommunens handleplan 140 eller 141 Beskrivelse af proceduren for hvordan borgeren og eventuelt værger/ pårørende bliver inddraget i udarbejdelse af den individuelle plan herunder samtykke til nødvendig videregivelse af oplysninger Borgerens baggrund herunder evt. udredning af borgerens forudsætninger, ressourcer, ønsker og behov Planen Mål og delmål for indsatsen, der er konkrete og målbare Metoder Succeskriterier Samarbejde med andre instanser og faggrupper Tidsperspektiv Løbende opfølgning og evaluering Tilbuddets og borgerens opgaver i forhold til den formulerede individuelle plan Borgerens plan og samtykke Den individuelle plan udformes i dialog med borgeren ud fra de forudsætninger, borgeren har. Tilbuddet beskriver, hvordan borgeren konkret er blevet inddraget i arbejdet med planen herunder særligt i forhold til udarbejdelsen af mål og delmål. Borgeren har ret til at definere problemerne og til at komme med løsninger i det omfang, borgeren har forudsætninger for det. Den individuelle plan skal betragtes som borgerens, og borgeren skal altid have adgang til den og kunne få den forklaret. Hvis borgeren ønsker det, kan pårørende inddrages i arbejdet omkring den individuelle plan. Hvis andre skal få indsigt i planen, skal der som udgangspunkt foreligge et samtykke. Et samtykke kan være udtrykkeligt eller stiltiende. Hvis borgeren ikke er i stand til at give samtykke, må personalet vurdere, om der er nærtstående pårørende eller andre, som kan varetage borgerens interesser. Hvis det er tilfældet, kan disse pårørende få adgang til oplysningerne i den individuelle plan. Det er vigtigt at skrive ind i planen, om borgeren har givet samtykke til inddragelse af pårørende eller andre, og om der er givet samtykke til videregivelse af oplysninger. Samtidig skal man beskrive, hvorvidt borgeren er i stand til at give samtykke, og hvis ikke, på hvilken baggrund man da har givet adgang til oplysningerne. Børn og unge under 18 år inddrages ligesom andre borgere ud fra de forudsætninger, de har. Forældre til børn og unge under 18 år inddrages så vidt muligt i arbejdet med de individuelle planer.
9 Hvis en borger ikke ønsker at medvirke til at udarbejde planen, skal den alligevel udfærdiges og bruges som en arbejdsplan/ samarbejdsaftale for medarbejderne. Personalet skal løbende vurdere, om der bliver mulighed for at inddrage borgeren. Tidsfrister og evaluering Når en borger flytter ind på et botilbud eller begynder i et aktivitetstilbud, skal den individuelle plan være påbegyndt inden for den første måned og være udfærdiget inden for de første 3 måneder. Hvis der ikke kan udfærdiges en individuel plan inden tidsfristen, skal årsagen hertil skriftligt angives. For at den individuelle plan kan bevare sin værdi, er det vigtigt, at den løbende ajourføres, så den afspejler borgerens aktuelle situation. De individuelle planer herunder mål og delmål - skal evalueres internt på tilbuddet med faste tidsmæssige intervaller. Det anbefales at gøre dette hver 3. til 6. måned, men det skal som minimum ske en gang årligt. Bosted Systemet Den individuelle plan udformes i det elektroniske dokumentationssystem Bosted Systemet. Bosted Systemet kan være opsat meget forskelligt fra tilbud til tilbud afhængig af hvilke temaer, der er relevante for borgerne på de konkrete sociale tilbud. Notaterne i Bosted Systemet bygger på 9
10 borgerens egne oplevelser og beskrivelser, personalets observationer og personalets refleksioner individuelt eller i teams. Hensigten er, at den individuelle plan bliver så objektiv som muligt, og samtidig er fagligt velbegrundet. Borgernes og pårørendes adgang til Bosted Systemet På det enkelte sociale tilbud skal man afklare, i hvilket omfang borgerne selv og eventuelt deres pårørende skal have elektronisk adgang til den enkelte borgers individuelle plan og den tilhørende opfølgning f.eks. dagbogsnotater. Pårørendes indsigt forudsætter som udgangspunkt, at borgeren har givet samtykke hertil (se også afsnittet Borgerens plan og samtykke). Samarbejde på tværs af faggrupper og sociale tilbud Det er vigtigt at dokumentere uenigheder og/eller forskellige perspektiver, når delelementerne i Bosted Systemet udfyldes. Dette gælder også, når borgeren og det faglige personale er uenige, eller hvis forskellige fagpersoner har forskellige syn på vanskeligheder eller forslag til at arbejde med dem. Nogle borgere benytter flere sociale tilbud, for eksempel et botilbud og et aktivitetstilbud/skoletilbud. De to tilbud skal sørge for at koordinere indsatsen overfor disse borgere. Det er botilbuddet, der har initiativpligten i forhold til at indkalde til den fornødne mødeaktivitet og korrespondance. Mål og delmål Kernen i arbejdet med individuelle planer er udarbejdelsen af mål og delmål. Der tages udgangspunkt i borgerens problemstilling, som den er beskrevet i den kommunale handleplan og under de enkelte delelementer i Bosted Systemet. Herudfra opstiller personalet i samarbejde med borgeren mål og delmål for formålet med at være på et bestemt tilbud. For at kunne arbejde praktisk med mål og delmål er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske og ikke for ambitiøse. I den løbende evaluering af mål og delmål får dagbogsnotaterne stor betydning: Dagbogsnotaterne skal dokumentere, hvordan det daglige udviklingsarbejde skrider frem: Hvad lykkes, og hvad lykkes ikke? Dagbog Dagbogsnotaterne er det daglige redskab til at følge borgerens udvikling og trivsel. Beskrivelserne skal altid være fagligt funderet. Det anbefales at bruge et enkelt, konkret og respektfuldt sprog. Notaterne skal kunne tåle alle relevante parters øjne, herunder naturligvis borgerens. Notaterne i dagbogen skal være notater, som drejer sig om netop den borger, hvis dagbog det er. Når man beskriver relationer til andre borgere, skal man være meget opmærksom på, hvordan disse andre borgere benævnes, og hvem der får/kan få adgang til notaterne. Når det drejer sig om udveksling af personfølsomme og fortrolige oplysninger, skal man være opmærksom 10
11 på reglerne om tavshedspligt og reglerne i persondataloven. Private og personlige oplysninger om andre personer end den pågældende borger må ikke videregives til private uden samtykke. Det kan typisk dreje sig om oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer, helbredsmæssige og seksuelle forhold samt oplysninger om andre private forhold som eksempelvis misbrugsproblemer, selvmord og familiestridigheder. Det betyder, at hvis eksempelvis pårørende har adgang til at læse dagbogsnotaterne, må private og personlige oplysninger om andre borgere ikke være tilgængelige. For at undgå at private og personlige oplysninger om andre borgere bliver tilgængelige for uvedkommende, kan man anonymisere ved at bruge betegnelser som anden borger eller lignende. Har man behov for at beskrive konflikter eller lignende, som indeholder personfølsomme oplysninger på andre borgere, kan man eventuelt bruge andre af Bosted Systemets funktioner. Det kunne være advis funktionen, eller det kunne være gennem en afdelingsdagbog, der oprettes i Bosted Systemet. Hvis personalet gentagne gange skriver om en borger og ikke kan koble dette på et mål eller delmål, kan det indikere, at der er brug for ændret støtte og dermed oprettelse af nye/andre mål eller delmål. Der vælges en ensartet form for datering, for eksempel at den nyeste dato står først. Dette vil lette tilgængeligheden for læseren og dermed hurtigere give et overblik. Det fælles sprog Et fælles sprog er nødvendigt for, at planen kan læses og forstås af alle. Husk at beskrivelserne i dagbogen er tilgængelige for både borgeren og personalet, og at det kan komme til at indgå i dokumentationen af tilbuddets indsats over for sagsbehandlere i kommunen samt andre samarbejdspartnere. For at få fælles sprog, må planen udvikles løbende via dialog. Ideer til løbende dialog: Diskuter planer på personalemøder Tag planer med i supervision Undervisning Dagbogsnotaterne skal som udgangspunkt kunne kobles til mål eller delmål. Det betyder, at det man skriver i dagbogen, hele tiden skal vurderes i forhold til mål og delmål. Stil spørgsmålet: Er det relevant at skrive dette eller hint og hvorfor? Den stramme kobling til mål og delmål gør det lettere at lave status.
12 Implementering af kvalitetsstandard og retningslinjer for individuelle planer på tilbuddet Tidsfristerne for hvornår de regionale retningslinjer forventes implementeret følger tidsfristerne for Danske Regioners kvalitetsstandard på området. Opfølgning i øvrigt vil ske i sammenhæng med opfølgning og evaluering af implementering af Danske Regioners kvalitetsmodel og standarderne heri. På et senere tidspunkt kan det komme til at indgå i den løbende kvalitetssikring gennem tilsynene på de sociale tilbud. 12
13 Danske Regioners kvalitetsstandard om individuelle planer Som beskrevet i det indledende afsnit er Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer formuleret således: Individuelle planer er et aktivt redskab i den sociale indsats. I vejledningen til den nationale standard står der følgende: Individuelle planer er lokalt udarbejdede planer til afklaring og beskrivelse af boformens eller institutionens aftaler og indsats i forhold til den enkelte. Individuelle planer har afsæt i de kommunalt udarbejdede handleplaner (Lov om social service, 140, 141). Den nationale standards formål er at, sikre at den enkeltes ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats. Formålet med standarden er endvidere at sikre, at arbejdet med individuelle planer foregår kontinuerligt, systematisk og i et samarbejde mellem relevante parter. For at opfylde den nationale standard skal der udarbejdes retningsgivende dokumenter på tre områder. Disse retningsgivende dokumenter kan udarbejdes på forskellige niveauer på regionalt eller på lokalt niveau. I standarden hedder det, at der skal foreligge retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: Retningslinjer for hvordan det sikres, at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer. Retningslinjer der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser, foregår i et samarbejde mellem relevante parter. Retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. I vejledningen fremgår der følgende: Retningslinjerne for, at relevante parter samarbejder om at formulere mål og delmål for de enkelte og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser, kan omhandle, hvordan medarbejdere udover inddragelse af de enkelte selv sikrer, at flere forskellige typer af fagprofessionelle, der samarbejder med de enkelte, inddrages. Herunder også eventuel inddragelse af skole-, fritids, behandlings-, beskæftigelsestilbud samt netværk og handlekommune med henblik på at sikre sammenhæng i indsatsen. Retningslinjerne for løbende evaluering af de individuelle planer kan omhandle, hvordan de enkelte er inddraget i denne proces. Følges retningslinjerne i denne pjece, og har man på det sociale tilbud lavet den lokale tilpasning som er beskrevet i denne pjece, lever man på det sociale tilbud op til både Danske Regioners nationale kvalitetsstandard og Region Syddanmarks forventninger til arbejdet med individuelle planer. 13
14 14 Egne notater
15
16 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Region Syddanmark
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereSocialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereRegion Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer
Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereFælles regional retningslinje for Individuelle Planer
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet)
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereIntroduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud
1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Skovbakken, Sødisbakke. Godkendt af: Ledelsen
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker,
Læs mereSolsidens lokale instruks for brugerinddragelse
Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Beboere på Socialpsykiatrisk boform Solsiden i. Målgruppe: Alle medarbejdere på Solsiden, der deltager i
Læs mereTitel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold
kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mereSpecialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereRetningslinjer for individuelle planer
Retningslinjer for individuelle planer Dokumenttype: Lokal tilføjelse til regionale retningslinier for udarbejdelse af individuelle planer for borgere på Kingstrup Anvendelsesområde: Voksne med en erhvervet
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget
Læs mereKvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereI forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb.
Hej? I forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb. Nedenfor er beskrevet de elementer og psykologiske og pædagogiske interventioner der vil ind går i forløbet.
Læs mereFælles regional retningslinje for Kommunikation
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Kommunikation Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereKvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og
Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 104 Udarbejdelse November 2017 Social- og sundhedsafdelingen samt tilbud og Godkendelse Revidering Acadre dokument nr. 174406-17 myndighed
Læs mereTilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Læs mereMøde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter
Møde kontaktforum 20-9-2012 Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter Præsentation af centret Et 108 botilbud med 27 pladser Givet tilsagn om ved pladsledighed, at være villig til at modtage borgere
Læs mereKvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereUanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 17-03-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Børnehuset Lindely Lindegårdsvej 1, Herning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse Dokumenttype: Dette er et retningsgivende dokument for Skovhuse, RSD Voksne udviklingshæmmede på 108
Læs mereRammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune
Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereSeptember Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri
September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?
Læs mereHer Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir )
1 Her Østruplunds retningsgivende dokumenter for de 6 standarder. Standarderne er at læse efter skemaet. ( Skemaet tjener som vores arbejdspapir ) Vi har arbejdet med de tilbagemeldinger vi modtog i december.
Læs mereI forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb.
Hej Marianne I forlængelse af vores samtale i onsdags, fremsendes hermed et oplæg til et FATA forløb. Nedenfor er beskrevet de elementer og psykologiske og pædagogiske interventioner der vil ind går i
Læs mereUanmeldt tilsyn. Læringscenter Syd. Degnekrogen 4, Arnborg Brian Randers Sørensen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 3.3.2016 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Læringscenter Syd Degnekrogen 4, Arnborg Brian
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereVejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan
Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning
Læs mereFælles regional retningslinje for Brugerinddragelse
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereMiddelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område
Middelfart, mandag den 30. november 2009 Kvalitetsmodellen på det sociale område Kvalitetsmodellen Formål: - Kvalitetsudvikling - Faglig udvikling og læring - Systematisk dokumentation synlighed og gennemsigtighed
Læs mereStandarder Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område. Introduktion til standarder for regionale boformer og institutioner
5. maj 2009 Standarder Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Introduktion til standarder for regionale boformer og institutioner I denne mappe forefindes standarder til brug for arbejdet på regionale
Læs mereRetningslinjer for brugerindflydelse
Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. april 2009
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område april 2009 Kvalitetsmodellen er udviklet i et samarbejde mellem Danske Regioner og de 5 regioner 1. Introduktion til standarder side 1 2. Ydelsesspecifikke standarder
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereEkstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal retningslinje for Standard 1.1 Kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereUanmeldt tilsyn. Højgård børnehus. Anne Mariesvej 12, Lind Anne-grethe R. Petersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Gry Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 20-05-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Højgård børnehus Anne Mariesvej 12, Lind Anne-grethe
Læs mereUanmeldt tilsyn. Kildebakken. soldalen 4, Vildbjerg John Furbo. Joan Nørgaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 0-06-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Kildebakken soldalen 4, Vildbjerg John Furbo
Læs mereMidlertidige botilbud
Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et
Læs mereANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler
ANSØGNINGSSKEMA UDFORDRINGSRET - statslige og lokale regler Mere information på www.oim.dk Ansøgningen udfyldes af initiativtager til udfordringen og/eller den relevante kommune, region eller statslige
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereYdelseskatalog. Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen. Center for Specialundervisning
Aktivitets- og samværstilbuddet Regnbuen Center for Specialundervisning Aktivitets- og Samværstilbuddet Regnbuen Nødebovej 38, 3490 Fredensborg Lov om Social Service 104, Lov om Social Service 86 stk 2
Læs mereÅrsrapport Kommunalt Tilsyn. Beskæftigelses-, aktivitetsog samværstilbud
Årsrapport Kommunalt Tilsyn 2016 Beskæftigelses-, aktivitetsog samværstilbud Tilsynsenheden Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Mia Mortensen Tilsynsførende Joan Dahl Nørgaard 1 Indledning
Læs mereHANDLINGSPLAN LINDELY udarbejdet februar 2014.
HANDLINGSPLAN LINDELY udarbejdet februar 2014. På baggrund af det anmeldte skærpede tilsyn, som Herning kommune har foretaget i Børnehuset Lindely i januar 2014, har institutionens bestyrelsen i samarbejde
Læs mereGode råd og opmærksomhedspunkter. Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre?
Gode råd og opmærksomhedspunkter Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre? regionsyddanmark.dk April 2016 Denne pjece beskriver gode råd og opmærksomhedspunkter i forhold
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereUanmeldt tilsyn. Eventyrhaven. Vestergade 11, Aulum Inger Thomsen. Joan Nørgaard. Mia Mortensen
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 15-04-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Eventyrhaven Vestergade 11, Aulum Inger Thomsen
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereUanmeldt tilsyn. Østbyens Børnecenter. Holbækvej 40, Herning Birthe Zolon Nielsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 12-05-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Østbyens Børnecenter Holbækvej 40, Herning
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereDer foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration.
Ældre og handicap Handlingsplan efter tilsyn Efter hvert tilsyn skal institutionen udarbejde en handlingsplan indenfor en måned efter modtagelse af rapport. Hvis der modtages rapporter, hvor der peges
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mereAnmeldt/Uanmeldt tilsyn. Prærien. Østergade 13, 7490 Aulum Henrik Thoftgaard. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Anmeldt/Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 16.4.2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Prærien Østergade 1, 7490 Aulum Henrik
Læs mereNøglepersoner Overvejelser og anbefalinger
07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer Dokumenttype: Regional retningslinje med lokal tilføjelse Titel: Instruks for: - Hvordan det sikres, at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår
Læs mereFælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv
Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...
Læs mereUanmeldt tilsyn. Skalmejegården. Skalmejevej 33 Rikke Brændgaard. Pia Strandbygaard. Joan Dahl Nørgaard
TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 08-04-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Skalmejegården Skalmejevej 33 Rikke Brændgaard
Læs mereN O V E M B E R
A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S
Læs mereLængerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget
Læs mere