Kommunalvalg 21. november DGI Nordsjællands anbefaling til temaer til KV2017

Transkript

1 Kommunalvalg 21. november 2017 DGI Nordsjællands anbefaling til temaer til KV2017

2 DGIs anbefalede temaer til KV Bevæg dig for livet 2.Folkeoplysningsloven 3.Frivillige 4.Facilitet, fællesskab og forandring 5.Outdoor og friluftsliv 6.Landsbyklynger med potentiale 7.Børn, O-6-årige 8.Børn, unge og Folkeskolereform 9.Sundhedsidræt 10.Idræt og seniorer 11.Idræt, integration og inklusion 12.En kommunal motionspolitik

3 Tema nr. 1 Bevæg dig for livet

4 Bevæg dig for livet. Den fælles Vision ¾ DGI og DIF arbejder sammen om at indfri Bevæg dig for livet visionen ¾ Kommunen er en helt central spiller for at indfri denne vision. Både når det gælder målsætningen om, at 50 % af danskere skal være medlem af en idrætsforening i 2025 og målsætningen om, at 75 % skal være idrætsaktive i ¾ Visionssamarbejdet i idrætten indeholder en række indsatser og samarbejder om eksempelvis foreningsudvikling, folkeskolereform, visionskommuner, uddannelse, og samarbejde om idrætsdiscipliner som floorball, løb, fodbold og badminton. ¾ DGI og DIF vil gerne arbejde sammen med kommuner, som ønsker at intensivere arbejdet med at fremme den organiserede og uorganiserede idræt i kommunen.

5 Tema nr. 2 Folkeoplysningsloven

6 Folkeoplysningsloven en vigtig ramme for foreningslivet Fakta: ¾ Alle kommuner har pligt til at udarbejde en folkeoplysningspolitik ¾ 25-års reglen straffer foreninger med tilgang af voksne medlemmer og modarbejder ambitionen om flere aktive danskere. Reglen gør, at nogle foreninger undlader at udbyde aktiviteter til voksne og seniorer. ¾ Mange uoverskuelige og uigennemsigtige støtteordninger baseret på traditioner ¾ Der er store forskelle mellem kommunerne i støtte og faciliteter

7 Eksempel: Folkeoplysningsloven IF Sparta i Tønder Kommune er hårdt ramt af kommunens håndhævelse af 25 års reglen. I området er der færre børn og flere voksne og særligt seniorer, og så falder kommunens tilskud. Dermed er det blevet sværere for foreningen at sætte nye aktiviteter i gang, og foreningen har været nødt til at dele sig op i en ungdomsafdeling og en seniorafdeling. Vi har en ny gruppe voksne, der gerne vil være en del af foreningen, men 25-års reglen gør, at vi vil blive straffet økonomisk for at have dem med, og det har vi jo ingen interesse i. 25-års reglen gør, at vi bliver opdelt og fragmenteret som forening og lokalsamfund, siger formand Kristian Andersen.

8 Folkeoplysningsloven en vigtig ramme for foreningslivet DGI mener ¾ Kommunen bør i langt højere grad se det folkeoplysende arbejde som en investering i borgernes trivsel og sundhed. Foreningsidrætten skaber sammenhængskraft i kommunen og sikrer, at alle lag i samfundet mødes på kryds og tværs i de daglige fællesskaber. ¾ Den folkeoplysende støtte skal bygge på tillid og ikke baseres på kontrol og bureaukrati. ¾ Støtteordninger skal tilpasses lokale forhold og forandringer i idrætten ¾ Foreningernes aktiviteter skal kunne tilpasses målgruppen. Også når det eksempelvis gælder etnicitet og svømning.

9 Folkeoplysningsloven en vigtig ramme for foreningslivet DGI foreslår ¾ At 25-års reglen skal ophæves. Foreningerne skal i højere grad motiveres til at tilbyde voksen- og senioridræt. Det vil gavne civilsamfund, foreningsliv, den offentlige sektor, sundhedsudgifter, arbejdsmarked, produktivitet, sygefravær og trivsel. ¾ At kommunerne indfører en politik for breddeidrætten og motionsidrætten, der vil forpligte politikerne. ¾ At der indgås meningsfulde partnerskaber om relevante opgaver. ¾ At foreningsbaserede fitnesscentre støttes på lige fod med andre foreninger. De er almennyttige foreninger på lige vilkår med andre almennyttige foreningsfællesskaber, som kommunen støtter gennem folkeoplysningsloven.

10 Tema nr. 3 Frivillige

11 Forkæl de frivillige Fakta ¾ 11 % af de voksne danskere arbejder frivilligt i en idrætsforening à 85 mio. timer. ¾ Rekruttering af frivillige anføres altid som den største udfordring for foreningerne. ¾ Administrativt arbejde opleves ofte som en stor barriere. ¾ Færre frivillige i større byer end i udkantskommuner.

12 Forkæl de frivillige DGI mener ¾ At det skal være attraktivt at være frivillig. ¾ At frivilliges administrative arbejde skal lettes mest muligt. ¾ At kommuner bør give tilskud til kurser og uddannelse ¾ At det frivillige arbejde skal give mening for den enkelte borger. ¾ At anerkendelse af frivillige er vigtigt.

13 Forkæl de frivillige DGI foreslår ¾ At kommunen stiller Conventus el. lign. til rådighed for foreningerne. ¾ At der skabes en enkel og gennemskuelig støtteordning. ¾ At medlemsopgørelsen harmoniseres. ¾ At der skabes en støttestruktur til deltagelse i kurser og uddannelse. ¾ At der arrangeres en årlig begivenhed, som anerkender det frivillige arbejde i en kommune. ¾ At der laves foreningszoner i idrætshaller m.v, som understøttes af idrætsfaciliteters administrationer tæt på slutbrugerne.

14 Tema nr. 4 Facilitet, fællesskab og forandring

15 Facilitet, Fællesskab og forandring Fakta ¾ Idrætsanlæg skød frem for ca. 50 år siden. For ca. 20 år siden begyndte en periode med fokus på kvalitet og nytænkning. I dag er er der fokus på anvendelighed og fleksible rammer, ledelse og økonomi. ¾ Udviklingen i befolkningens idræts- og friluftsvaner med bl.a. et stigende antal selvorganiserede udøvere. ¾ Børn dyrker overvejende idræt i haller og på baner. ¾ Voksne bruger i stigende omfang naturen og byens rum til idræt. ¾ Nærhed og kvalitet er afgørende. ¾ Stort renoveringsbehov i idrætshaller og svømmehaller. ¾ Anstrengt driftsøkonomi i idrætshallerne. ¾ Flytning fra land mod by skaber tryk på byens idrætsfaciliteter.

16 Facilitet, fællesskab og forandring DGI mener ¾ At kommunernes måde at anvende deres grønne arealer på spiller en afgørende rolle for muligheden for at planlægge idrætsfaciliteter. Det påvirker folks adgang til idræt og fysisk aktivitet i de offentlige rum. Kommuner bør tænke breddeidrættens behov for faciliteter ind i alle nye formelle krav. ¾ At borgeres adgang til natur, grønne områder og byrum bidrager til at fremme idrætsdeltagelsen. ¾ At involvering af foreninger og borgere i alle aldre skaber ejerskab. Det motiverer dem til at bruge faciliteten og motiverer kommunen til at skabe en mere brugbar planlægning. ¾ At gode og tilgængelige faciliteter bør fremmes i nærområdet, hvor folk bor og opholder sig.

17 Facilitet, fællesskab og forandring DGI foreslår ¾ At bevægelse og idræt indtænkes i al fysisk planlægning. ¾ At byens blå, sorte og grønne rum skal understøtte et aktivt liv på vandet, i gaderne og i parker samt skove. ¾ At fokus sættes på deltageranlæg frem for tilskueranlæg. Borgerne vil selv være aktive. ¾ At der skal være fokus på at involvere borgere og foreningerne i udviklingen af mødesteder for idræt og kultur. Fortsættes.

18 Facilitet, fællesskab og forandring DGI foreslår ¾ At der sikres kompetenceudvikling af personale, ledelse og bestyrelser i idrætsfaciliteterne. ¾ At der sælges sund og spændende kost i hallerne. ¾ At borgere får let ved at booke ledige tider i idrætsfaciliteterne. ¾ At der bygges tidssvarende udendørsanlæg ved idrætshallerne. ¾ At uderum på skoler og institutioner åbnes og suppleres med mere grønne bevægelses-elementer. ¾ At trafiksikre skoleveje. Sikre skoleveje er lig med mere motion til alle børn og især de børn, som ikke finder vej til foreningsidrætten, får glæde af den ekstra motion cyklingen giver dem.

19 Tema nr. 5 Outdoor og friluftsliv

20 Outdoor og friluftsliv Fakta ¾ Naturen er det mest populære sted at dyrke sine aktiviteter blandt voksne ¾ 91% af danskerne kommer ud i naturen hvert år og 31% af de voksne løber regelmæssigt i naturen ¾ Hyppigheden af naturbesøg stiger med alderen ¾ Jo nærmere vi bor på et grønt område, jo mere bruger vi det. 33% af alle skovbesøg finder sted indenfor en radius på 2 km. fra bopælen ¾ Borgerne bruger naturen til at opleve naturen, motionere og afstresning. ¾ Naturen og friluftslivet kan være med til at motivere til mere aktivitet og dermed fremme folkesundheden og forbygge livstilsygdomme både mentalt og fysisk. ¾ Blot 15% af landets 2000 skoler praktiserer udeskoleundervisning ¾ Udeskole fremmer et godt socialt klima, koncentrationsevnen og fordybelsen ¾ Leg og bevægelse i naturen fremmer den motoriske udvikling

21 Outdoor og friluftsliv DGI mener ¾ At byrummet skal være et aktivt rum, hvor alle får lyst til at udfolde sig, få oplevelser og finde et fællesskab. ¾ At friluftsliv og outdoor giver sundhed og livskvalitet. Et aktivt friluftsliv styrker den mentale og den fysiske sundhed. I naturens grønne og blå områder er der plads til leg, læring, motion og afslapning. ¾ At byer bør indbyde til aktivt udeliv i form af gåture, motion, leg og oplevelsen af det grønne i byen. Derfor bør gader, pladser, torve, havne og boligområder m.m. bygges til at tilbyde den type aktiviteter.

22 Outdoor og friluftsliv DGI foreslår ¾ At friluftsliv og outdoor skrives ind i den kommunale fysiske planlægning med fokus på at forbedre rammerne for befolkningens livskvalitet. ¾ At der udarbejdes en langsigtet indsats for udvikling og tilgængelighed til kommunens rekreative områder, så de knyttes sammen med eksisterende og nye rekreative anlæg. ¾ At kommunen arbejder med at etablere grønne områder tæt ved borgernes bopæl. ¾ At kommunen arbejder med udeskoler og sikre cykelstier til skole. ¾ At kommunen indgår partnerskaber med foreningslivet om at udvikle fælles projekter på friluftsområdet.

23 Tema nr. 6 Landsbyklynger med potentiale

24 Landsbyklynger med potentiale Fakta ¾ Der er flere foreningsaktive og frivillige i landsbyer end i store byer. ¾ Foreningslivet er ofte det eneste fælles omdrejningspunkt i mange landsbysamfund. ¾ 87 % mener, at Landsbyklyngeprojektet har styrket lokalsamfundenes evne til at samarbejde ¾ 87 % mener, at projektet har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af lokalområdet. ¾ 94 % af deltagerne vil anbefale projektet til andre lokalsamfund. ¾ Konklusion på de forløbelige erfaringer med Landsbyklynger (evaluering): Landsbyer står stærkere, når de står sammen.

25 Landsbyklynger med potentiale DGI mener ¾ At mindre landsbysamfund rummer flere potentialer: Nærhed, overskuelighed og frivilligt engagement. ¾ At kommunen bør arbejde aktivt for at udnytte dette potentiale.

26 Landsbyklynger med potentiale DGI foreslår ¾ At kommunen bør støtte en målrettet og offensiv landsbypolitik med foreningsliv, fællesskaber og faciliteter som omdrejningspunkt.

27 Tema nr. 7 Børn, O-6-årige

28 Børn 0-6 år Fakta ¾ Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 18 år er fysisk aktive mindst time hver dag og gerne mere. ¾ Fysisk aktivitet øger læringen og giver gladere og sundere børn. ¾ For de mindste børn (1-4 år) er der særlige anbefalinger: Sørg for, at barnet er aktivt på forskellige måder i løbet af dagen Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt Begræns mængden af skærmtid ¾ Antallet af førskolebørn med motoriske udfordringer er steget fra 25,9 procent i 2010 til 31,4 procent i Hvert 10. indskolingsbarn har direkte motoriske vanskeligheder. ¾ Hver tredje forælder med barn i alderen 3-5 år synes, at det i høj grad er svært at finde tid til at være fysisk aktiv med sit barn.

29 Eksempel, Børn 0-6 år Næstved og Stevns Kommune har valgt at DGI-certificere alle dagplejere, og derved styrke dem i deres faglighed omkring bevægelse og motorik. Det giver gladere børn, stolte dagplejere og tilfredse forældre. Jesper Jørgensen er én af de omkring 192 dagplejere i Næstved Kommune, som er ved at blive DGI-certificeret. Det er super spændende. Jeg har blandt andet lært, hvorfor det er så vigtigt for børn at bruge kroppen og få stimuleret sanserne. Og så har jeg fået nogle glade og mere selvhjulpne børn, fortæller han.

30 Børn 0-6 år DGI mener ¾ At alle børn skal være kropslig dannede. Det betyder, at: ¾ Alle børn og unge bør sikres mulighed for daglig bevægelse ud fra de anbefalede standarder. ¾ Der bør lægges fokus på en tidlig indsats. På den måde kan de mindre børn og særligt børn med en ikke alderssvarende motorisk formåen opdages og motiveres til mere motorisk stimulering og bevægelse ¾ Der bør være mulighed for bevægelse både i fritiden, institutionstiden samt i familietiden for alle børn. ¾ De voksne ansatte i institutioner skal have kompetencer for at fremme bevægelse og skal kunne optræde på en måde der gør børn og unge fysisk aktivitet i hverdagen.

31 Børn 0-6 år DGI foreslår ¾ At kommunen udarbejder en motionspolitik, som sikrer, at alle børn får glæde og gavn af at være fysisk aktive og dyrke idræt i foreningslivet. ¾ At kommunen udnytter muligheden for at bruge DGI s certificeringskoncept til dagpleje, vuggestue og børnehave for at fremme fysisk aktivitet blandt børn.

32 Tema nr. 8 Børn, unge og Folkeskolereform

33 Folkeskolen, idræt og bevægelse Fakta ¾ Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 18 år bevæger sig en time hver dag. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Desværre lever blot 3-4 ud af 10 børn op til denne anbefaling. Tallet falder med alderen. ¾ 60 procent af folkeskolerne lever op til folkeskolereformens krav om 45 minutters fysisk aktivitet i løbet af skoledagen. ¾ Beherskelse af fundamentale motoriske færdigheder gavner børn og unges kognition og præstation i skolen. ¾ Målrettet fysisk aktivitet før, under og lige efter den boglige undervisning styrker elevernes læring. Fortsættes

34 Folkeskolen, idræt og bevægelse Fakta ¾ Antallet af førskolebørn med motoriske udfordringer er steget fra 25,9 procent i 2010 til 31,4 procent i Hvert 10. indskolingsbarn har direkte motoriske vanskeligheder (SIF) ¾ Socialt udsatte børn er mindre fysisk aktive end øvrige børn, og færre deltager i de idrætsaktiviteter, de gerne vil. ¾ 21 procent af de 6-8-årige er overvægtige. ¾ I hverdagen har 1/3 af alle drenge i års alderen mindst 4 timers skærmtid. I weekenden er denne andel øget til 50 %. ¾ Brug af aktiv transport i barndom øger sandsynligheden for aktiv transport i voksenliv. ¾ Børn som cykler til skole har bedre kondition og mindre overvægt end børn som bliver kørt til skole.

35 Eksempel: Folkeskolen, idræt og bevægelse Giv skoleeleverne en træneruddannelse - det er med til at binde lokalsamfundet sammen. Det har Thyregod Skole oplevet. Skolen har integreret DGI s træneruddannelse Trænerspirerne som et af skolens valgfag for eleverne i overbygningen. Et aktivt foreningsliv er vanvittigt vigtigt for et lokalsamfund som vores. Vi har taget imod DGI s træneruddannelse dels for at styrke vores lokalsamfund, men også for at styrke elevernes ansvarsfølelse. På det personlige plan kan det være meget givtigt at være træner for et hold, fordi du mærker, at du har en værdi over for andre, siger Gert Hougaard, der er skoleleder på Thyregod Skole. Som led i forløbet skal eleverne i foreningspraktik. Når skoleåret er omme, får de et trænerbevis, som de kan bruge i de lokale idrætsforeninger.

36 Folkeskolen, idræt og bevægelse DGI mener ¾ At alle børn og unge bør sikres mulighed for daglig bevægelse i mindst 1 time. ¾ At kommunen skal sikre gode rammer for idræt og bevægelse i fritiden og skoletiden. ¾ At alle børn bør sikres mulighed for bevægelse i skoledagen i 45 minutter og børn bør møde foreningslivet igennem den åbne skole. ¾ At det pædagogiske personale bør have de fornødne kompetencer, så de kan sikre, at alle børn og unge er fysisk aktive i skolen. Især de børn, som ikke lever op til motionsanbefalingerne og ikke dyrker idræt i foreningslivet. ¾ At kommune og skoler bør føre en offensiv politik for at fremme børns aktive transport til skole.

37 Folkeskolen, idræt og bevægelse DGI foreslår ¾ At kommunen udarbejder en motionspolitik, som sikrer, at alle børn får glæde og gavn af at være fysisk aktive og dyrke idræt i foreningslivet. ¾ At kommunen udnytter muligheden for at bruge certificeringskoncepterne DGI SFO og DGI Skole. ¾ At kommunen ser værdien i tre initiativer: Unge i Front, træneuddannelse som valgfag i udskolingen Bevæg dig for livet Åben Skole forløb Lokale samarbejder mellem skole og idrætsforening

38 Tema nr. 9 Sundhedsidræt

39 Sundhed og samarbejde Fakta ¾ Den danske sundhedsprofil viser, at blot 29 % af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at øge befolkningens sundhed gennem øget motions- og idrætsdeltagelse er altså stort. ¾ Inaktivitet koster ekstra dødsfald samt ekstra omkostning på 5,3 mia. kr. til behandling og pleje af inaktive personer ift. aktive personer. ¾ Inaktive borgere har ekstra dage med kortvarigt sygefravær og 1800 ekstra nytilkendte førtidspensioner sammenlignet med aktive borgere per år. Fortsættes

40 Sundhed og samarbejde Fakta ¾ Stillesiddende adfærd kan være forbundet med øget risiko for sygdom. Nyeste forskning viser, at hvis motion fuldt ud skal kompensere for de negative sundhedsmæssige konsekvenser af stillesiddende adfærd, så skal borgeren være moderat fysisk aktiv i ca. 75 minutter dagligt. ¾ Motion forebygger og behandler en lang række sygdomme - blandt andet diabetes og hjertekarsygdom. Motion reducerer borgenes medicinforbrug markant. Motion og idræt fremmer også trivsel, mental sundhed og forebygger ensomhed. ¾ 4/5 af foreninger har interesse i nybegyndere og 2/3 mener, at de har et ansvar ift. at løfte folkesundheden og 1/4 af foreningerne udbyder aktiviteter for motionsuvante og/eller inaktive. Potentialet for at få foreningslivet til at spille en mere aktiv rolle når det gælder borgernes sundhed er altså stort.

41 Eksempel: Sundhed og samarbejde Faxe Kommune samarbejder med idrætsforeninger mv. om hold for voksne, som er utrænede og vejer for meget. Foreningen Karise IK tilbyder holdene Granvoksne Mænd XL+ og Kom i Form Kvinder XL+. Vi kan ikke fra kommunens side selv lave tilbud, der er fysisk relevante for målgruppen, siger Anne Rosell Holt, der er sundhedskonsulent i kommunen. Hun fortsætter: Det er lidt rå træning, hyggeligt drilleri og kammeratskab. Og så opfylder holdet vores målsætning om at de kommer i gang med at træne, oplever en glæde ved at gøre det og bliver ved med at træne.

42 Sundhed og samarbejde DGI mener ¾ At foreningslivet har særlige forudsætninger for at skabe varig fysisk idrætsdeltagelse i positive fællesskaber. Er en borger inaktiv, forsvinder sundhedsaffekten af at røre sig. ¾ At samarbejde mellem kommune og idrætsforeninger skal sikre, at inaktive borgere og borgere med sundhedsudfordringer bliver aktive i idrætsforeninger.

43 Sundhed og samarbejde DGI foreslår ¾ At kommunen samarbejder med idrætsforeningerne om udvikling og etablering af aktiviteter for inaktive borgere samt borgere med sundhedsudfordringer på foreningens præmisser. ¾ At der oprettes særlige sundhedsrettede tilbud i foreningslivet - som DGI Sundhedsidræt. ¾ At kommunen prioriterer uddannelse af foreningsinstruktører, så de trygt og kompetent kan modtage og varetage træning for motionsuvante borgere og borgere med sundhedsudfordringer

44 Tema nr. 10 Idræt og seniorer

45 Idræt og seniorer Fakta ¾ Cirka 1/3 af befolkningen vil i 2042 vil være over 60 år og gennemsnitslevetiden vil ligge over 80 år. ¾ I 2025 vil der være 46% flere seniorer i alderen år sammenlignet med i dag. ¾ Foreningsidrætten er særlig unik når det gælder seniorerne, fordi idrætten giver de ældre fællesskab, mental og fysisk trivsel og forebygger funktionsnedsættelse, sådan at seniorerne kan forblive aktive i eget hjem og i samfundet. ¾ Inaktive har ekstra somatiske hospitalsbesøg og ekstra psykiatriske hospitalsbesøg sammenlignet med aktive borgere og ekstra dage med langvarigt sygefravær i sammenligning med aktive borgere.

46 Idræt og seniorer DGI mener ¾ At 25-års reglen skal afskaffes. Motívér i stedet foreningsidrætten til at lave tilbud til seniorer. ¾ At brugen af faciliteter tænker seniorernes behov ind i udformningen. ¾ At udefaciliteter med stier, belysning, toiletforhold skal være let tilgængelige. ¾ At foreningers rekruttering af seniorer kan ske ved at benytte sundheds- og omsorgspersonale til at motivere og gøre borgere opmærksomme på tilbud og muligheder. ¾ At kommunen sørge for tilskud til opstart med rekvisitter, uddannelse af instruktører til seniorhold, PR & markedsføringsaktiviteter o. lign.

47 Idræt og seniorer DGI foreslår ¾ At der udarbejdes en national strategi, som involverer alle kommuner til at formulere en politik og strategi, der skal give seniorer mulighed for et aktivt og socialt liv. ¾ At en strategi for aktive seniorer bør bygge på et tæt samarbejde mellem kommune og den frivillige sektor. ¾ At strategien for aktive seniorer bør indebære en brobygning mellem fritids & kulturforvaltninger og sundhed & omsorgsforvaltninger.

48 Tema nr. 11 Idræt, integration og inklusion

49 Idræt, integration og inklusion Fakta 1, Flygtninge ¾ Kommunerne skal tage imod flygtninge i 2017 (kommunekvoterne). ¾ En vigtig forudsætning for at kunne begå sig i Danmark er, at du kan agere socialt og forstår den danske kultur. ¾ Foreningslivet er rygraden i det danske civilsamfund. I foreningerne får medlemmerne demokrati og deltagelse ind under huden. Samtidig giver foreningslivet et netværk og kompetencer i at begå sig og forstå den danske kultur.

50 Idræt, integration og inklusion Fakta 2, nydanskere og deres foreningsdeltagelse ¾ Børns deltagelse i sport og motion er socialt skæv. ¾ Andelen af børn og unge der dyrker idræt afhænger primært af tre variabler; forældrenes etnicitet, arbejdsmæssige og idrætslige baggrund. ¾ Piger hvis forældre hverken har europæisk herkomst, er i arbejde eller dyrker idræt, dyrker væsentligt mindre idræt end piger, hvis forældre avancerer på blot en af de tre variable. ¾ Beboere i udsatte boligområder er halvt så tilbøjelige til at dyrke idræt i en idrætsforening ¾ Godt halvdelen (53 %) af landets idrætsforeninger har borgere med indvandrerbaggrund i medlemsskaren.

51 Idræt, integration og inklusion Fakta 3, Børn og unge med særlige behov ¾ Ifølge Statens Serum Institut er børn og unge op til 18 år i medicinsk behandling for ADHD. En gennemsnitlig kommune har over 100 børn med ADHD. Ca. ¾ er drenge. ¾ Børn og unge med fysiske og kognitive funktionsnedsættelse er underrepræsenteret i foreningslivet ¾ Børn med kognitive vanskeligheder har sværere ved at indgå i sociale fællesskaber, men med den rigtige hjælp og støtte får de mulighed for at blive en del af foreningslivet, der viser sig at have en positiv effekt på børnenes trivsel og velvære (Månsson, 2015).

52 Eksempel: Idræt, integration og inklusion Hørsholm Usserød Idrætsforening har den seneste sæson inviteret beboere fra Dansk Røde Kors center for uledsagede børn i Gribskov til at træne med på klubbens U19-2 mandskab. De uledsagede unge (børn under 18 år) og asylansøgerne/flygtninge generelt har hverken kendskab til idrætten eller den danske foreningskultur, så holdets trænere har fået et kursus, der giver dem særlig indsigt i arbejdet med asylsøgere, hvor der bl.a. lægges mere vægt på træning end kamp. Den ugentlige træning gør en kæmpe forskel for asylsøgerne. De for noget andet at tænke på, og bliver naturligt trætte. Og fordi de spiller sammen med danske børn, så smitter den danske foreningsdannelse af på dem og de danske børn smittes af asylsøgernes anderledes livs- og fodboldkultur, som er båret af livsglæde, leg med bolden, sang og dans ved scoring, fortæller Lisbeth Eckhardt-Hansen, Frivilligheds- og donationskoordinator i Dansk Røde Kors.

53 Idræt, integration og inklusion DGI mener: ¾ At det er naturligt for foreninger at tage ansvar for at inkludere socialt udsatte, herunder flygtninge i det danske foreningsliv på basis af DGI s værdigrundlag. ¾ At job, uddannelse og foreningsliv er tre vigtige nøgler til det danske samfund, som har stor betydning hver for sig, og som gensidigt understøtter hinanden. Job giver grundlag for selvforsørgelse, Uddannelse giver kvalifikationer og deltagelse i Foreningslivet giver relationer, øget gensidig tillid og aktivt medborgerskab. ¾ At foreninger fremmer social og kulturel inklusion. Det træner og forankrer demokratiske værdier hos medlemmerne. ¾ At foreningslivet opbygger netværk, tillid, gensidig forståelse og samarbejde. ¾ At foreningslivet udvikler selvværd og læringsparathed. ¾ At idrætsfællesskaberne blandt ungdommen er forandret og nye fællesskabstyper tager form. Definitionen af det forpligtelse fællesskab bør udvides til at omfatte de nye fællesskaber. ¾

54 Idræt, integration og inklusion DGI foreslår ¾ At kommunen har en ambition om, at flygtninge, nydanskere og børn med særlige behov er repræsenteret i foreningslivet på samme vis som kommunens øvrige borgere. ¾ At kommunen inddrager og samarbejder med idrætsforeninger om inklusion og integration af flygtninge. ¾ At kommunen sikrer kvalificering af trænere og ledere gennem uddannelse af instruktører og foreningsfrivillige. ¾ At skole og foreningsliv samarbejder om skole-foreningsforløb for børn med og uden kognitive handicaps, så inkluderende idrætsfællesskaber fremmes. ¾ At der laves fælles retningslinjer på tværs af kommunale forvaltninger for godkendelse af et community eller selvorganiseret fællesskab som forpligtende fællesskab og dermed berettiget til kommunal støtte.

55 Tema nr. 12 En kommunal breddeidræts- og motionspolitik

56 Vedtag en motionspolitik i kommunen DGI mener ¾ At idræt, motion og fysisk aktivitet går på tværs af kommunens forvaltninger. ¾ At kommunen bør etablere en motionspolitik, som i videst muligt omfang sikrer, at kommunens borgere er idrætsaktive i og uden for foreningslivet. ¾ At motionspolitikken rummer foreningsidræt for de årige, den uorganiserede idræt, idrætsfaciliteter, byrum, naturen, hverdagstransport, den institutionelle idræt på kommunens institutioner og arbejdspladser, sundheds-og beskæftigelsesindsatsen samt den sociale indsats. Motionspolitikken kan også indeholde kommercielle fitness aktiviteter. ¾ At en aktiv motionspolitik vil fremme sammenhængskraften i kommunen og sikre sundere borgere, som trives og lever et længere liv med mindre sygdom.