KlimakLAR. Strategi for bæredygtig regnvandshåndtering

Transkript

1 KlimakLAR Strategi for bæredygtig regnvandshåndtering

2 Hæng ikke med hovedet, hvis du står i vand til halsen! - find nye løsninger

3 Indhold KlimakLAR indledning Vores vision Hvorfor er dette vores vision Regnvands samfundsmæssige potentiale Rekreativitet Sundhed Biodiversitet Multifunktionalitet Klimatilpasning CO2-fodaftryk Hvordan kan vi opnå vores vision LAR Hvad er LAR Lar Udfordrer sædvanlig praksis Projekteringsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Økonomi Dimensioneringen Hvordan løses disse interne udfordringer Tværfaglige løsninger Udførte eller igangværende LAR-projekter Kommentarer og gode ideer

4 KlimakLAR Danmark får varmere og vådere vejr. Vi får hyppigere ekstreme nedbørshændelser, højere middeltemperatur, flere storme og havvandsstanden vil stige m.m. Klimaændringerne kræver tilpasning inden for en lang række områder. - Ekstreme regnhændelser kan medføre store oversvømmelser og medføre skader på infrastruktur, påvirke de trafikale forhold m.m. - En højere middeltemperatur vil medføre invasion af nye arter i flora og fauna. - Øget nedbør i vintermånederne vil medføre en stigning i grundvandsstanden og kan medføre en øget stoftransport til grundvandet. En stigning i grundvandsstanden kan have betydning for muligheden at bebygge visse områder og kan forringe nedsivningen af regnvand, hvilket kan forværre oversvømmelser. - Mere nedbør vil som kloaksystemet er designet i dag øge antallet af overløb fra kloakken. - Havvandstanden vil stige og kunne give anledning til oversvømmelser og reducere muligheden for at kunne aflede vand til fjorden fra vandløb og kloakker. - Vandføringen i vandløbene vil blive øget især i vintermånederne og vil kunne medføre oversvømmelser og tilbagestuvning til kloakken og renseanlæg. -. Denne strategi sætter udelukkende fokus på regnvandshåndtering Vi dimensionerer i dag vores kloakker på en måde, så de kan håndtere langt de fleste regnhændelser. Hverdagsregnen udgør ca. 75% af al regn der falder og vil blive afledt i kloakken og ikke give anledning til opstuvning eller oversvømmelser. Inden for ca. 99% af al regn der falder indeholdes også designregnene som er dem vi i dag dimensionerer vores kloaksystemer efter. Kun ca. 1 % af al nedbør der falder er, hvad man kan kalde ekstremnedbør og vil medføre betydende oversvømmelser. 75% - hverdagsregn 99% - Designregn 1% - ekstremregn

5 Klimaændringerne giver os dog den udfordring, at hverdagsregnene fremover får hyppigere besøg af ekstremregnene og de designregn vi har dimensioneret hele kloaksystemet efter er dermed for små! Vi kan allerede nu konstatere hyppigere opstuvninger og oversvømmelser og overløb til vandløb. Når vi i dag dimensionerer kloakker ganges der derfor en klimafaktor på 1,3 på, så de opskaleres, så de modsvarer de regn der falder i dag og der forventes fremover. Det er tydeligt, at kloakkerne skal opdimensioneres meget for at kunne håndtere de større vandmasser. Dette udfordrer systemet meget. En del af udfordringen ligger i at spændet mellem tørvejrsflowet og max flowet i kloakkerne bliver større. Dette kan være problematisk i forhold til at kunne opretholde kloakkernes selvrensningsevne under tørvejr. Når meget store kloakrør skal transportere små spildevandsstrømme er der større risiko for aflejringer end i små rør hvor vandhastigheden automatisk bliver større med samme spildevandsstrøm og kontaktfladen mellem spildevand og rør mindre. Derudover vil større kloakker medføre, at mere vand flyttes på tværs af byen. Dette kræver energi til pumper og medfører, at store mængder regnvand sendes til rensning på renseanlæggene, hvilket ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt. Vores ansvar I dag har Vandcenter Syd ansvar for at håndtere hverdagsregn og designeregn op til et vist serviceniveau. Vi håndterer dermed ca. 99% af årsnedbøren. De store og til tider skadeforvoldende ekstremregn er det derimod Odense Kommunes opgave at håndtere. Hvordan ekstremregnen skal håndteres, er endnu ikke defineret i Odense Kommunes klimastrategi, men vil blive præciseret i handleplaner i løbet af de kommende år.

6 Vores vision I vores strategi har vi i forhold til udfordringen med klimaændringerne formuleret at: Vi vil i stigende omfang håndtere vand på overfladen og gerne på en måde som giver synergi og tilfører byens rum blå og grønne elementer Vi vil arbejde på at blive mere synlige i bybilledet og udvise samfundsansvar, - fx ved at bruge regnvand som bidrag til et sundt, sikkert og rekreativt miljø i byen Disse visioner er i tråd med visionen i Odense Kommunens Planstrategi fra 2015, hvis mål blandt andet er at Odense skal være Danmarks grønneste storby. Vi ønsker desuden at bidrage til arbejdet med at etablere løsninger til håndtering af ekstremregn, da det ikke giver mening at definere særskilte løsninger for hhv. lidt, mere og meget vand. Der hvor det er muligt rent økonomisk og teknisk ønsker VCS at etablere løsninger, der både kan håndtere hverdagsregn, designregn og ekstremregn. Vi vil derfor bevæge os uden for vores sædvanlige ramme, da det er det der giver den største samfundsmæssige værdi. (hvordan kvantificerer vi dette?) Hvorfor er dette vores vision? Vi har behov for nye løsninger, nye måder at tænke vand på fordi vi står over for en udfordring som ikke kan løses af traditionelle underjordiske systemer alene. Vi kommer til at skulle håndtere en del af vandudfordringen på overfladen. Det betyder, at regnvandshåndteringen pludselig kommer til at gribe ind i en masse andre fagområder. Byplanlægning, landskabsplanlægning, trafikplanlægning, miljøplanlægning osv. Dette er en kæmpe udfordring både fagligt, men også samarbejdsmæssigt, fordi der skal samarbejdes på tværs i en hidtil uset grad. Det stiller os dog også over for en kæmpe mulighed for at re-tænke både regnvandshåndteringen, men også indretningen af vores byer. Det er en oplagt mulighed for at begynde, at se de værdier og muligheder der ligger i vandhåndteringen i stedet for blot at se regnvand som noget, der skal ledes væk hurtigst muligt. Der ligger store værdier og gemmer sig i den udfordring vi står overfor!

7 Et eksempel på hvordan en udfordring med at løse et problem kan afføde nye værdiskabende tiltag og indretninger af byen, er cykeleventyret i København. Man stod over for et problem i Kbh med at der var alt for mange cykeluheld der skulle gøres noget ved det. I stedet for blot at se på problematikken ud fra hvordan kommer en cykel sikrest fra A til B og til mindst mulige brugte anlægsmidler, så begyndte man at se cykling i byen ud fra et samfundsmæssigt helhedsorienteret perspektiv. Cykling har en række samfundsøkonomiske effekter. Blandt andet bidrager cykling til sundhed og til en renere by. Disse effekter kunne opgøres i værdier i kroner og ører og analysen synliggjorde at cykling bidrager med stor værdi til samfundet. Det kunne opgøres, at samfundet sparer 3kr pr km der cykles frem for kørt i bil! Dette affødte, at det pludselig gav utrolig meget mening og værdi at fremme cyklismen i Kbh og der blev bevilliget store summer til dette formål. Udfordring giver værdi! Dette eksempel viser hvordan et bredt og tværfagligt perspektiv på et problem kan bidrage til både at løse problemet, men også fremme mange værdier som ellers ikke har været udnyttet eller i det hele taget en synlig del af byplanlægningen. Vi mener at udfordringen med klimatilpasning og regnvandshåndtering generelt skal ses på samme måde og at dette vil generere en række følgevirkninger med stor samfundsmæssig værdi.

8 Regnvands samfundsmæssige potentiale Regnvandshåndtering kan gribes an på utallige måder og indeholde utroligt mange aspekter, som rækker udover selve regnvandshåndteringen. På nedenstående figur er det forsøgt at skitsere nogle af disse aspekter og mer-værdier. Rekreativitet Biodiversitet Multifunktio nalitet Regnvand Sundhed klimatilpasning CO2- fodaftryk Rekreativitet Regnvandsanlæg kan indgå i et byrum og tilføre det stor rekreativ værdi. Dette kan være med grønne elementer, men anlæggene giver også mulighed for at tilføre arkitektonisk meget smukke design til byen. Der kan etableres anlæg der er rekreative i regnvejr, men som også har en stor rekreativ tørvejrsværdi. Huspriserne i et område er tæt korreleret med udseendet af omgivelserne, - jo smukkere omgivelser jo større værdi. Grønne elementer indeholder en særlig stor værdi en tæt bebygget by, hvor det grønne kan være en sjældenhed. Det er også påvist at adgangen til grønne områder har en positiv effekt på menneskers psykiske sundhed. Undersøgelser viser at psykisk velbefindende er korreleret med tilstedeværelsen af planter. [Fuller et al 2007] Forskellige typer af planter påvirker mennesker stemningsmæssigt på forskellige måder.

9 Multifunktionalitet Regnvandsanlæg kan have et væld af funktioner udover at håndtere regnvand. Anlæggene kan udformes så de giver mulighed for motion og forskellige aktiviteter. De kan også tjene til trafikale formål som chikaner. Det er i realiteten kun fantasien der sætter grænser. Denne multifunktionalitet kan have stor værdi i en tæt bebygget by, hvor det kan være vanskeligt at få plads til det hele. Klimatilpasning Udover at regnvandsanlæg kan udformes til også at kunne indeholde ekstremregn, som vist på billedet ved siden af, hvor et bassin er indrettet rummeligt og med plads til ophold, kan regnvandsanlæg med grøn udformning eller permanent vandspejl bidrage med en kølende effekt. Dette kan være kærkomment i en by hvor somrene bliver tørrere og varmere. I de tilfælde hvor det ikke er muligt at indrette et anlæg så det kan indeholde ekstremregn, giver anlægget dog stadig mening i forhold til klimatilpasning, da en decentral regnvandshåndtering, vil reducere størrelsen på de vandmængder, der vil kunne samles andre steder. CO 2 fodaftryk Planter optager CO 2 hvilket er positivt i relation til de alt for store mængder CO 2 i vores atmosfære. Få grønne LAR-anlæg batter ikke meget i forhold til optag af CO 2 men mange bække små har også en berettigelse i den sammenhæng. Der ligger desuden en vis signalværdi i grønne anlæg, der kan have en positiv påvirkning på en generel grøn og klimavenlig indstilling i samfundet, som ikke skal forklejnes.

10 Sundhed LAR-anlæg som udformes som anlæg der også kan tjene til fysisk aktivitet har en positiv effekt på menneskers sundhed. I en tæt bebygget by har det stor værdi at nødvendige tekniske anlæg kan udformes på en måde, så de også kan bidrage til aktivitet. Muligheden for fysisk aktivitet tiltrækker mennesker, så aktive regnvandsanlæg kan bidrage til at højne værdien af et byområde og derudover har det stor samfundsmæssig værdi at mennesker bliver sunde med motion. Biodiversitet Regnvandshåndteringsanlæg kan som nævnt i høj drag bestå af planter. Der er derfor stor mulighed for i designet af anlæggene, at fremme en varieret flora som kan sikre en større biodiversitet i byen. Designet af anlæggene kan målrettes til at fremme bestemte arter eller til at fremme en bred biodiversitet alt afhængig af hvad der er ønskeligt. I et studie er det undersøgt, hvorvidt steder der af mennesker opfattes til at have en høj biodiversitet, også er populære opholdssteder. Det blev konkluderet, at High biodiversity does not relate positively to preference [Busse Nielsen,?] Det vil sige, at de mest populære områder i undersøgelsen ikke var de steder der samtidig blev vurderet til at have høj biodiversitet. Det kunne tyde på, at det at tænke biodiversitet ind i designet af regnvandsanlæg ikke skal gøres ud fra et perspektiv om at biodiversitet er attraktivt i sig selv for mennesker i byen, men mere ud fra et mere holistisk perspektiv om at biodiversitet er vigtigt i sigtet om at en by ikke skal fjernes alt for meget fra naturen. I en by er det vigtigt at bien har blomster at bestøve, så frugttræer osv. også kan bestøves. Det er vigtigt at artssammensætningen er bred og enkelte arter ikke dominerer i en grad, så de måske kan virke skadelige. Etableringen af regnvandsanlæg indeholder et unikt potentiale i en tætbebygget by for at fremme en sund biodiversitet.

11 Hvordan kan vi opnå vores vision LAR: Vi vil fremadrettet bruge LAR som overordnet princip for regnvandshåndtering. Dette både i forbindelse med renoveringer af eksisterende kloakker og ny-anlæg. Nedsivning, fordampning og overflademagasinering skal dermed være vores primære værktøjer til at håndtere regnvand. Sekundære værktøjer vil dermed blive etablering af rørsystemer og underjordiske bassiner. Det ene værktøj/løsning vil dermed ikke udelukke det andet, men Lar løsninger skal være den løsning der først tys til og rørsystemer skal være løsningen der anvendes, hvor Lar ikke er muligt, eller hvor der er et kapacitetsmæssigt behov, som Lar løsninger ikke kan dække. Idet en meget stor del af den regn, der skal håndteres stammer fra private arealer vil vi igangsætte en kampagne for at informere borgerne om LAR. Der ønskes igangsat en generel oplysningskampagne til alle borgere, men derudover ønskes der også udarbejdet en kampagne der er målrettet specifikke områder hvor vi, i forhold til at begrænse belastningen af kloakken, særligt gerne ser LAR introduceret. Hvad er LAR? LAR står for Lokal afledning Af Regnvand og betyder derfor, at regnvand håndteres så tæt på kilden som muligt, dvs. der hvor det lander. Lar anlæg består ofte af anlæg der etableres på overfladen og som indeholder rekreative elementer som planter el. lign. LAR kan dog også bestå af underjordiske elementer.

12 I forhold til traditionelle regnvandssystemer er hovedpointen med LAR-anlæggene, at regnvandet håndteres så tæt på kilden som muligt. LAR anlæg kan også have flere funktioner end blot håndtering af regnvand, fx kan et LAR anlæg have en funktion som boldbane eller det kan integreres i et byrum og indeholde elementer som har værdi for byrummet. Det kunne være siddepladser eller vandleg eller lign. LAR kan også indgå som element i trafikplanlægningen som fx chikane. De forskellige LAR-elementer kan kombineres på mange måder og vil kunne håndtere rigtigt meget vand. På nedenstående figur er vist hvilke elementer der kunne kombineres for at håndtere hverdagsregnen hverdagsregnen som jo indeholder ca 75% af al regn der falder!

13 I forbindelse med ekstremregn hvor regnmængderne er meget store og/eller regnskyllene meget langvarige, vil det være nødvendigt at kombinere Lar elementerne med andre løsninger også for at kunne håndtere vandmængderne. Dette kunne eksempelvis være en skybrudsvej som det er vist nedenfor.

14 LAR vil kunne have en stor effekt i forhold til at reducere de vandvolumener vi i dag transporterer rundt i byen i rør. Dette betyder at der vil komme mindre regnvand til renseanlæggene, men også at der vil blive udledt et mindre vandvolumen til recipienterne. LAR, ekstremregn og klimatilpasning I forhold til at håndtere ekstremregn kan visse typer LAR-anlæg have en udfordring. Ekstremregn har en høj intensitet og dette harmonerer sjældent med den nedsivningskapacitet, som er indeholdt i LAR-anlæg som eksempelvis et vejbed. Andre typer LAR-anlæg som har bassinlignende karakter kan derimod indeholde store mængder vand. Til at håndtere de helt store ekstremregn kommer alle LAR anlæg dog til kort og løsningen her er nok nærmere skybrudsveje. Idet skybrudsveje leder store mængder vand hurtigt ud af et område kan de ikke umiddelbart defineres som et LAR anlæg, selvom de både kan være rekreative og have flere funktioner osv.. Grundet mange LAR-anlægs grønne udformning kan de bidrage positivt til klimatilpasning. Dette fx i form af den kølende effekt som et grønt element har. Hvorvidt etableringen af LAR også har en samlet positiv effekt på CO 2-udledningen undersøges i øjeblikket af ph.d. studerende Sarah LAR-anlæg bidrag til klimatilpasning til ekstremregn består som nævnt i at regnvandshåndteringen decentraliseres og løses lokalt. Jo mere vand der samles jo større løsninger skal der til for at kunne håndtere det derfor giver det mening at håndtere det lokalt i mange mindre løsninger, som så også kan bidrage med andet end blot regnvandshåndtering.

15 LAR udfordrer sædvanlig praksis! LAR-anlæg tilnærmer sig et naturligt vandkredsløb og LAR-anlæg kan bidrage med utroligt meget samfundsmæssig værdi. Der er ingen tvivl om de store potentialer som LAR indeholder. Samtidig står det dog også klart at LAR vil udfordre vores sædvanlige praksisser på mange måder! Projekteringen Lar anlæg kan udformes på et utal af måder kun fantasien sætter grænser. Dette gør at projekteringsfasen vil udfordre den enkelte projektleder til at finde den bedste løsning i en skov af muligheder! Derudover er der behov for at projektlederen indhenter viden om elementer som normalt ikke har været en traditionel kloakingeniørs kompetence. Dette kunne omfatte viden om planter, jordbundsforhold, nye materialer osv. Projektlederen som typisk er ingeniør skal kunne omfavne roller som landskabsarkitekter og biologer, geologer osv tidligere har dækket, - eller projektlederen skal i hvert fald kunne indhente den nødvendige viden, hvilket i sig selv jo i hvert fald kræver en basisviden inden for områderne. Anlægsfasen På samme måde som projekteringsfasen kræver ny viden så vil anlægsfasen også kalde på et nyt mind-set hos kloakingeniøren. De fleste ingeniører er vant til at sikre at rør og betonkonstruktioner etableres efter forskrifterne, men hvordan plantes et staudebed og hvordan udformes en legeplads til vandleg? Der stilles nye krav til projektlederen og det kan tage tid at oparbejde de nødvendige kvalifikationer og erfaringer. Driftsfasen Fordi LAR anlæg kan udformes på et væld af måder vil driften af anlæggene automatisk også skulle udføres på et væld af måder. Dette er en udfordring for driftspersonalet. Driften af LAR anlæg vil typisk også forløbe lidt anderledes end i et ny-anlagt rørsystem der forventes at være selvrensende. Lar anlæg med grønne elementer indeholder typisk en indkøringsfase som kræver en ekstra driftsindsats og efterfølgende, når anlægget er i drift, kan driften påkræves mere på nogle tider af året end andre.

16 Samtidig vil LAR anlæg der indgår som et rekreativt element i et byrum eller som har en multifunktion kræve en større driftsindsats end et traditionelt anlæg. Da anlæggene ofte er overfladiske vil der samle sig blade og skrald i dem og det er selvfølgelig nødvendigt at dette fjernes, hvis anlæggene fortsat skal kunne have en værdi. Økonomi Da LAR anlæg oftest indeholder rekreative elementer af den ene eller anden art, vil der være dele af anlægget som ikke kan finansieres af VCS, men derimod skal finansieres af Odense Kommune eller en privat aktør. Dette kan give udfordringer i forhold til at definere et anlægs levetid, fastlægge afskrivningsperioden og i det hele taget håndtere en anlægsøkonomi der er flettet sammen med en andens aktørs økonomi. Det medfører et øget tidsforbrug til administration af projekterne. Dertil kommer at anlæggene kræver en større driftsindsats som kan være bekostelig. Dette kan give udfordringer i forhold til benchmarking m.m. Dimensioneringen LAR-anlæg kan anlægges for at aflaste en eksisterende kloak, dvs. at kloakken bibeholdes og LAR-anlægget anlægges for at håndtere de vandmængder som kloakken måske er blevet for lille til at håndtere. LARanlæg kan også etableres med det formål helt at erstatte et traditionelt kloaksystem. Denne løsning benyttes fortrinsvist i nybyggede områder, hvor det er muligt at designe terræn og LAR anlæg på en måde så alt vand kan ledes til anlægget. I den eksisterende by vil LAR anlæg ofte blive etableret i kombination med et eksisterende kloaksystem, fordi der ikke er samme muligheder for at designe terrænet eller optage plads til anlægget. Afhængigt af om den ene eller anden situation er gældende vil dimensioneringen af LAR anlægget foregå forskelligt. Kloakker fungerer ved at transportere regnvand væk fra området og ud til recipient eller renseanlæg, mens Lar-anlæg ofte holder vandet tilbage i området. Samspillet mellem de to slags anlæg er derfor dimensioneringsmæssigt kompleks. Spildevandskomiteens skrift 30 beskriver denne problemstilling og anbefaler at Lar anlæg i tilknytning til eksisterende kloakker dimensioneres som om der ikke var nogen kloak overhovedet.

17 Anbefalingen fra Spildevandskomiteen medfører at LAR-anlæg skal dimensioneres til at kunne håndtere ca. 99% af årsafstrømningen dvs. op til design-domænet som er vist på nedenstående figur. Serviceniveauet for håndtering af regnvand i separatkloakerede områder er, at der tillades regn på terræn hvert femte år. Det er et designkriterie for dimensionering af rørsystemer. I forbindelse med projektering af LAR anlæg er samme designkriterie dog ikke altid hensigtsmæssigt. For LAR-anlæg der håndterer vand på overfladen bør dimensioneringskriteriet revideres og det vil give mening at udarbejde mere fleksible designkriterier, der vil kunne variere alt efter hvilken type anlæg der er tale om og som kan fastsættes ud fra en risikobetragtning nærmere end sædvanlig praksis. Et LAR anlæg med overfladisk regnvandshåndtering i gågaden forventes der et af, i forhold til hyppigheden for oversvømmelser, mens der måske forventes andet til et anlæg i et grønt område. På samme måde kunne anlæg der indeholder en klimaløsning dimensioneres for en mindre gentagelsesperiode, da en oversvømmelse af anlægget ville blive håndteret i klimaløsningen og dermed ikke resultere i skader eller andre risici. Et eksempel på dette kunne være et grønt trug placeret i en stor grøn lavning. Ved ekstremregn vil lavningen blive fyldt med vand og heri består klimasikringen, men under hverdagsregn vil vandet kun blive afledt i truget. I sådan et tilfælde kan det måske være hensigtsmæssigt ud fra praktiske og økonomiske årsager at dimensionere truget til en lille gentagelsesperiode, for det ville ikke gøre noget at det oversvømmede til lavningen. (det skal selvfølgelig kun være i tilfælde hvor der er rum til hverdagsregn i lavningen/klimaløsningen klimaløsningen skal ikke spises op af hverdagsregn, så der ikke er plads til ekstremregnen) Der kan være mange forhold, der på den måde kan spille ind ved dimensionering af LAR-anlæg og hovedpointen må være, at der er behov for en mere nuanceret dimensionering af LAR-anlæg end af traditionelle rørsystemer. Punktet B på figuren ovenfor skal kunne flyttes rundt på hele linjen mellem A og C alt efter hvad der vurderes mest hensigtsmæssigt i hvert enkelt tilfælde.

18 Hvordan løses disse interne udfordringer Det er en udfordring af finde løsninger til udfordringer, men det er ikke nogen forhindring der er så stor, at den kan spænde ben for vores vision! Udfordringer inden for projektering, anlægsfase, driftsfase og økonomihåndteringen kan sagtens løses ved at sætte fokus på at indhente ny viden inden for området og evt. ansætte folk med nødvendige fagkompetencer. En stor del af løsningen vil også ligge i at der etableres tilstrækkeligt mange LAR-anlæg, så der opøves erfaring. Derudover foreslås det, at KlimakLAR-gruppen iværksætter en kampagne, der kan sætte fokus på LAR og de mange værdier som anlæggene indeholder. Kampagnen vil bestå af et præsentationsmateriale som kunne videregives til kommune m.v. samt af interne oplæg for relevante afdelinger/personer. Derudover foreslås en intern strukturering der gør, at alle projekter skal igennem en LAR-screening i forbindelse med projekteringsfasen. KlimakLAR-gruppen vil stå for at indsamle erfaringer både interne og eksterne fra samarbejdspartnere og lign. Da arbejdet med LAR kræver, at en sædvanlig praksis ændres vil det kræve en stor og vedholdende indsats over en længere periode at integrere de nye færdigheder som er nødvendige for at etablere LAR-anlæg. I den periode er det væsentligt at alle projektresultater synliggøres og diskuteres. KlimakLAR-gruppen vil afholde en årlig workshop med fokus på LAR for at dele og diskutere LAR resultater og ny viden. Vaner udgør op mod halvdelen af årsagen til at vi ikke når vores mål Torben Wiese Det eneste konstante er forandringen Heraklitos

19 Tværfaglige regnvandsløsninger Klimaforandringerne og dermed klimatilpasningen påvirker mange fagområder, og griber ind i så mange områder i byens liv, at der er stort behov for at arbejde på tværs. Udfordringen bliver umulig at løse, hvis ikke der samarbejdes på tværs! I en travl hverdag kræver det en stor indsats at beskæftige sig med noget nyt, men den største udfordring ligger nok i at skulle samarbejde med andre fagområder. Hvert fagområde har sit eget verdensbillede og der skal derfor være en villighed til at ændre på dette og inddrage andre perspektiver. Da klimatilpasning er et varmt emne, vil der være en villighed fra de fleste til at undersøge muligheder for at inddrage emnet i det daglige arbejde, men det kræver en ekstra indsats at integrere det som et fast element i alle de former for planlægning, som klimatilpasning bør inddrages i. Det foreslås, at der opøves et samarbejde med Odense Kommune m.fl. ved i praksis at udføre LAR-anlæg og definere det nødvendige samarbejde sideløbende. Klimaklar Skibhus vil i denne sammenhæng bidrage med mange erfaringer. På sigt, når en bred erfaring er høstet, vil det give mening at granske erfaringerne og sammen definere en køreplan for det fremadrettet. KlimakLAR gruppen vil løbende i forbindelse med diverse projekter drøfte de erfaringer der hentes. Denne procedure kunne evt. afklares med kommune og der kunne aftales tidspunkt for evaluering allerede nu? Vi foreslår, at der inden udgangen af 2016 er defineret en køreplan for LAR-samarbejde med Odense Kommune. I Spildevandsplanen som står over for en revision i 2016 er der opstillet et kommunalt mål om, at der skal udarbejdes en regnvandsstrategi. Denne strategi skulle være færdig i 2011, men er blevet udskudt pga. travlhed. Det kunne være ønskeligt at den strategi som vi forhåbentligt får defineret, kunne tjene som grundlag for den kommunale regnvandsstrategi og at vores bidrag til spildevandsplanprocessen kunne medvirke til en formidling af strategien i kommunen. Ofte er regnvandshåndtering i kommunen noget som der forventes håndteret i en miljøafdeling. Ønsker vi dog en strategi, hvor vi skal se på regnvandet som en ressource inden for en lang række områder, - er der behov for en bredere implementering i kommunen. En implementering der sikrer at vejafdeling, byplanafdeling, kulturafdeling. osv drages ind i processen. Det giver måske mest mening, hvis den derfor starter HELT oppefra. I nedenstående artikel fra WERF kan der hentes god inspiration til succesfuldt tværfagligt samarbejde.

20

21

22 Udførte eller igangværende LAR-projekter - Vejbede Langelinie (pågår anlægsmæssigt) Håndterer udelukkende vejvand og blev igangsat som pilotprojekt for etableringen af vejbede. VCS betales af Odense kommune for at drive bedene. - LAR projekt Vandværksvej (projekt under udarbejdelse) Håndterer vejvand fra Vandværksvej og en mindre mængde vand fra skolen. - Bassin i Højstrupparken (er etableret) Håndterer udelukkende regnvand fra Odense Atletik- og cykelarena. VCS har ingen drift eller ejerskab af anlægget. - Pilotprojekt med LAR i delområde af Skibhuskvarteret (projekt under udarbejdelse) Håndterer både tag- og vejvand. Ejerskab af delelementer udefineret p.t. - Masterplan/handleplan for klimatilpasning af Skibhuskvarteret (er under udarbejdelse) - Åbent regnvandssystem på Dahlsvej (er etableret) Håndterer både tag- og vejvand. VCS står for drift af hovedrender og bassiner. - Åbent regnvandssystem Bellinge (1 etape er etableret. Etape 2 udbydes marts Ved udgang af 2016 er 50% af det samlede projekt/område udført) Håndterer både tag- og vejvand. Ansvar for drift af render i vej uafklaret. VCS drifter bassin. - Letbanen (projekt under udarbejdelse) Håndterer primært regnvand fra letbanetraceet. - Genbrugsstation på Rugårdsvej (er udført) Håndterer en stor del af pladsvandet. VCS ejer drænstabil under permeabel asfalt på plads, men s genbrugsstation ejer slidlaget og står for daglig fejning m.v.

23 Kommentarer og gode ideer

24 Kommentarer og gode ideer fortsat