AFGØRELSE IKKE VVM-PLIGT LAGERTANK OG GASMOTOR NYSTED BIOENERGI APS

Transkript

1 Nysted Bioenergi ApS Fuglegårdsvej Kettinge Att. Erik Lundsgaard 3. MARTS 2017 AFGØRELSE IKKE VVM-PLIGT LAGERTANK OG GASMOTOR NYSTED BIOENERGI APS Nysted Bioenergi ApS søgte den om byggetilladelse til en ny lagertank for afgasset gyllebaseret biomasse. Ved gennemgang af ansøgningen vurderede kommunen, at udvidelsen var godkendelsespligtig og skulle VVM-vurderes. Kommunen har vurderet, at de modtagne oplysninger til byggesagen er tilstrækkelige til at meddele et tillæg til miljøgodkendelsen gældende for Nysted Bioenergi ApS. Den har kommunen efterfølgende modtaget oplysninger om udskiftning og udvidelse af gasmotoranlægget. Udvidelsen og drift er omfattet af krav i gasmotorbekendtgørelsen 1. Udvidelsen er minimal fra 9,04 MW til 9,21 MW. Dermed er gasmotoranlægget fortsat mellem 5 og 50 MW. Afgørelse ikke VVM-pligt Guldborgsund Kommune har ved VVM-screening afgjort, at der ikke er behov for at udarbejde en VVM-redegørelse for lagertank og gasmotor, da dette ikke anses for at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er meddelt efter Planlovens 2 11 g. GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR TEKNIK & MILJØ MILJØ PARKVEJ NYKØBING F. TLF SAGSNR. 16/25435 SAGSBEHANDLER: SVEND ALLAN PEDERSEN DIR SAP@GULDBORGSUND.DK CVR NR TELEFONTIDER MAN ONS KL TORS KL FRE KL Kommunen vurderer, at det ansøgte, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder væsentligt. Det vil heller ikke ødelægge eller beskadige plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af Habitatdirektivets bilag IV, jf. Bek. nr. 408/2007. Afgørelsen offentliggøres Afgørelsen bliver offentliggjort på den xx. I vil blive orienteret, hvis afgørelsen bliver påklaget. Klagevejledning Du kan klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. 1 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner, BEK nr af 20/12/2012, Miljø- og Fødevareministeriet. 2 Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr 1529 af 23/11/2015, Erhvervs- og Vækstministeriet.

2 SIDE 2/7 Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-iD. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Du kan finde yderligere vejledning om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den Kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen sammen med din klage til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Følgende kan også klage: Offentlige myndigheder En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er at beskytte natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Du får besked fra os, hvis andre klager. Ønsker du at få afgjort sagen ved domstolene, skal du starte retssagen inden 6 måneder efter, du har modtaget vores afgørelse. Spørgsmål Spørgsmål til afgørelsen mv. kan rettes til Center for Teknik & Miljø ved Svend Allan Pedersen, tlf eller mail sap@guldborgsund.dk Med Venlig Hilsen Jakob Lysholdt Teamleder Svend Allan Pedersen Varme- og miljøplanlægger

3 SIDE 3/7 Kopi til: Bigadan A/S, Vroldvej 168, 8660 Skanderborg, Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Sundhedsstyrelsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Redegørelse På baggrund af nedenstående redegørelser har kommunen meddelt miljøgodkendelse af ændringerne på vilkår til driften af lagertanken og gasmotorer samt gaskedel samtidigt med denne afgørelse. Da lagertanken etableres indenfor den eksisterende matrikel og som et lukket system, vil denne ændring ikke medføre en påvirkning af omgivelserne. Udskiftningen af den gamle gasmotor til en lidt større gasmotor forventes heller ikke at medføre en påvirkning af omgivelser, da ændringen kun er på ca. 0,17 MW. Påvirkninger fra lagertank og gasmotorer samt gaskedel reguleres af de nye vilkår til drift, indretning og egenkontrol. Redegørelse Lagertank. Lagertanken etableres som et lukket system med gasopsamling. Det betyder at der monteres en gastæt membran over tanken. Gassen ledes via rørledning til det eksisterende gassystem. Membranen sikres med tryk/vacum ventiler til at sikre mod over- og undertryk (som på eksisterende system). Gylletanken graves ned til frostfri dybde og etableres med omfangsdræn til inspektion for lækage. Biomassen pumpes fra reaktoren (varm grader) til lagertanken (isoleres med 100 mm) via en 100 mm rustfri ledning over jord. Ved siden af denne ledning, etableres der en sugestuds og der opstilles en pumpe der via en 100 mm rustfri ledning over jord, pumper biomassen til den eksisterende lagertank, hvorfra biomassen udleveres til lastbilerne i modtagehallen. Formålet er at opholde biomassen længere tid på anlægget og dermed producere mere biogas pr. m 3 indpumpet biomasse, samt at have mere lagerkapacitet i forbindelse med ferie og helligdage. Lagerkapaciteten øges med ca m 3 afgasset gyllebaseret biomasse. Nysted Bioenergi leverer i dag fjernvarme til REFA Kettinge Forsyning ApS, der bl.a. forsyner Kettinge by med varme og leverer også varme til Nysted by, når Nysted Varmeværk har behov for det. Ligeså kan Nysted Varmeværk levere varme den anden vej, når der er behov for det.

4 SIDE 4/7 Den nye lagertanksplacering ses nederst til venstre i billedet. Tanken sikres (som eksisterende lagertank) med en trykmåling mod overtryk i gassystemet. Denne måling giver en alarm, hvis gastrykket skulle komme op på det niveau, der åbner for sikkerhedsventilerne. Derudover monteres der 2 niveaumålinger af væskedelen. Den ene måling bruges til SRO-anlægget for stop start af pumper mv. (alm. Drift). Den anden bruges udelukkende til stop af ind-/udpumpning hvis niveauet kommer udenfor max/min områderne (som eksisterende). Niveaumålingen er tilsluttet et alarmsystem: Først kommer der en Warning der stopper alt ind pumpning til tanken. Dernæst kommer der en Alarm som tilkalder vagtpersonale. Da det er et lukket system, tilsluttes lagertanken ikke til lugtbehandling på biofilteret. Redegørelse gasmotoranlæg. Nysted Biogas a.m.b.a. s udvider med et nyt biogasmotoranlæg med en effekt på ca kw el og 1100 kw varme (indfyret 2,86 MW). Teknisk vil det kun være muligt at køre 2 anlæg samtidigt. Pt. består værket af en (A) biogasmotor (Jenbacher 320) på 2,69 MW (A) og en (B) biogaskedel på 2,78 MW, samt en (C) biogasmotor (Jenbacher 420) på 3,57 MW - Denne erstattede i 2015 gasmotoren Caterpillar på 1,53 MW. Den gamle Jenbacher 320 udskiftes med den nævnte nye (A) Jenbacher 416(A) på 2,86 MW. Alle 3 anlægs effekt er som indfyret effekt.

5 SIDE 5/7 Overblik over den indfyrede effekt ved 2 anlægs drift Anlæg Samlet indfyret effekt før Samlet indfyret effekt ny A + B 5,47 MW 5,64 MW B + C 6,35 MW 6,35 MW A + C 6,26 MW 6,43 MW Samlet indfyret effekt ved 3 anlægs drift A+B+C 9,04 MW 9,21 MW Som det fremgår af tabellen er den maksimale indfyrede effekt øget en smule til 6,43 MW. Hvis det på et tidspunkt bliver muligt, at alle 3 anlæg kan drives samtidigt, vil den maksimale indfyrede effekt blive 9,21 MW. I så tilfælde skal der ansøges om miljøgodkendelse af den nye driftssituation, hvor især lugt og luftforurening i omgivelserne skal belyses gennem målinger og/eller beregninger på de aktuelle afkast. Behovet for den nye biogasmotor er opstået, da Jenbacher 320 er nedslidt og da der er en lille stigning i anlæggets biogasproduktion. Anlægget tilsluttes den 28 meter høje skorsten. Gasmotorerne forventes især at være i drift i sommerperioden, hvor varmebehovet er lille. Der kan dog være behov for levering af sommervarme til Nysted by og Kettinge by. Nysted Bioenergi producerer derfor mere el i sommerperioden. Kraftvarmeanlægget er i drift i alle døgnets 24 timer året rundt. Biogasproduktionen øges på grund af en bedre udnyttelse af den modtagne biomasse (lagertank) samt en stigning i leveret biomasse. Biomassemængden er stadigt indenfor de gældende rammer i den eksisterende miljøgodkendelse, som er meddelt på baggrund af en årlig leveret mængde biomasse på tons efter slambekendtgørelsen. Jord og grundvand Anlægget forudsættes tæt ved etablering og er tilkoblet et lukket system med alarmsystem for gastryk og væskebeholdning. Der skal foretages 10-årig beholderinspektion efter lovgivningen og evt. udslip kan opdages via omfangsdrænet og dets inspektionsbrønd. Gyllebaseret biomasse nedbrydes naturligt og rimeligt hurtigt. Der vil på baggrund af ovenstående ikke være en væsentlig risiko for grundvands- og jordforurening. Iltforbuget kan have store konsekvenser for overfladerecipienter. Der kommer ikke spildevand fra gasmotoren og lagertanken. Beskyttede naturtyper Der ligger ingen naturtyper, beskyttet i henhold til 3 i naturbeskyttelsesloven, inden for matriklen. Den nærmeste beskyttede naturtype, et vandhul, ligger ca. 115 m fra matrikelgrænsen og ca. 190 fra den ansøgte lagerbygning. Etablering af lagerbygning vil ikke ændre på tilstanden af de beskyttede naturtyper. Natura 2000-områder Det ansøgte ligger ca. 2,9 km fra Natura 2000-område nr. 173 herunder habitatområde nr. 152 samt fuglebeskyttelsesområde nr. 83. På baggrund af disse afstande mellem det ansøgte og Natura 2000-området samt karakteren af det ansøgte (opførelse af lagertank og produktion i lukket system) vurderer kommunen, at det ansøgte ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området væsentligt. Kommunen har søgt i Danmarks Miljøportals Naturdatabase den 9. august 2016 og konstaterede, at der ikke er nogen registrerede data på matriklen.

6 SIDE 6/7 Kommunen vurderer, at der kan forekomme flagermus inden for matriklen samt eventuelt rastende padder fra de beskyttede vandhuller. Lokaliteten vurderes dog ikke at være en vigtig lokalitet for hverken flagermus eller padder. Alt i alt vurderer kommunen, at det ansøgte ikke kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets Bilag IV eller ødelægge plantearter optaget på Bilag IV. Vi gør opmærksom på, at man i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen 3 10 og 14 ikke forsætligt må slå visse vildtlevende dyr ihjel, ødelægge dem eller indsamle deres æg samt ikke forsætligt må plukke, opgrave eller ødelægge mv. visse vildtvoksende planter. Af dyr gælder det for alle padder og flagermus. Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områder fremgår af vedlagte bilag 3 Bekendtgørelse nr. 867 af om fredning af visse dyre- og plantearter mv. indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt

7 SIDE 7/7 Bilag Udpegningsgrundlag for Natura 2000-området Natura 2000-område nr. 173 Smålandsfarvandet og Guldborgsund med kyster (H152, F82, F83, F85, F86) Natura 2000-området består overvejende af et marint areal. Landarealet udgøres af en mere eller mindre bred strimmel land langs det afgrænsede marine område. Strandenge med deres salttålende plantearter findes typisk som langstrakte bånd i kystlinjen. Bag disse, hvor kalkholdigt trykvand træder frem, optræder flere steder rigkær, og i baglandet, på morænejorden, af og til kalkoverdrev (jf. basisanalysen for Natura 2000-området). Udpegningsgrundlag for habitatområde H152 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog- Rødsand Naturtyper: Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) *Kystlaguner og strandsøer (1150) Større lavvandede bugter og vige (1160) Rev (1170) Strandvolde med enårige planter (1210) Strandvolde med flerårige planter (1220) Klinter eller klipper ved kysten (1230) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandenge (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Klitlavning (2190) Kransnålalge sø (3140) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Kalkoverdrev (6210) *Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Rigkær (7230) Bøg på mor (9110) Bøg på muld (9130) Bøg på kalk (9150) Ege-blandskov (9160) *Elle- og askeskov (91E0) Arter: Skæv vindesnegl *Eremit Bredøret flagermus Damflagermus * angiver prioriteret naturtype eller art Gråsæl Spættet sæl Stor vandsalamander Arter: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F83 Kyststrækningen ved Hyllekrog-Rødsand Skarv (rastende) Rørdrum (ynglende) Knopsvane (rastende) Sangsvane (rastende) Sædgås (rastende) Mørkbuget Knortegås (rastende) Hvinand (rastende) Lille Skallesluger (rastende) Havørn (ynglende) Rørhøg (ynglende) Blishøne (rastende) Klyde (ynglende) Splitterne (ynglende) Fjordterne (ynglende) Havterne (ynglende) Dværgterne (ynglende) Mosehornugle (ynglende) Plettet Rørvagtel (ynglende) Guldborgsund Kommune Center for Teknik og Miljø