For uddannelser, hvor studieordningen er på engelsk, udarbejdes semesterbeskrivelsen på engelsk.

Transkript

1 Marts 2017 Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser for uddannelser under SMH I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser. Semesterbeskrivelserne udarbejdes i den for AAU gældende skabelon til semesterbeskrivelser. Vi har nedenfor angivet, som en hjælp til udfyldelse og sikring af at de nødvendige informationer indgår i semesterbeskrivelsen, en præcisering af indhold, niveau, henvisninger m.m. i de enkelte skabelonfelter. Præciseringerne er skrevet med rødt. Brug skrifttype Arial og skriftstørrelse 10. Returnér i word-format. SLET IKKE forklarende kursiv tekst under feltoverskrifter. Modulbeskrivelserne skal følge samme rækkefølge, som er i studieordningen. Generelt gælder, at semesterbeskrivelser udarbejdes på dansk. Engelsk kan anvendes, hvis kurser foregår på engelsk/hvis fagindhold, målsætninger m.v. allerede foreligger på engelsk. For uddannelser, hvor studieordningen er på engelsk, udarbejdes semesterbeskrivelsen på engelsk. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor Medicin og MedIS efterår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning pr. 3 december 2014 Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Den studerende lærer på dette semester om struktur og funktion i nervesystemet og bevægeapparatet. Nervesystemets anatomi og normale funktion inklusiv sanseapparatet gennemgås i detaljer. Bevægeapparatet gennemgås på et mere generelt niveau med fokus på den principielle opbygning og funktion af knogle- og ledtyper, sener og skeletmuskulatur, og udviklingen af bevægeapparatet. Undtaget herfra er dog kraniet og rygsøjlens anatomi, der gennemgås i detaljer. Videre gennemgås hudens struktur og funktion med fokus på sansefunktionen, og der undervises i udvalgte patologiske tilstande i bevægeapparatet. Nervesystemets emner: Den perifere nerve, rygmarven, hjernestammen, lillehjernen, storhjernen, det somatiske og det autonome nervesystem, nervesystemets blodforsyning og cerebrospinalvæsken, og nervesystemets udvikling. I beskrivelsen af sanseapparatet gennemgås struktur og funktion af øjet, øret, ligevægts- lugte- og smagssanserne. Der undervises også i den neurologiske undersøgelse, inkl. hjernenerverne. Lidelser i bevægeapparatet, nervesystemets somatiske og psykiske lidelser og deres farmakologiske behandling berøres kun let på 3. semester, og i højere grad på 5 semester. Sideløbende med modul 3.1 får de studerende mulighed for at arbejde med forskningsetik og den videnskabsteoretiske baggrund for lægevidenskabelig forskning i modul 3.3. Herefter introduceres de studerende til klinisk psykologi og aspekter af psykiatrien på modul 3.2 ved gennemgang af stress, angstlidelser, funktionelle lidelser, skizofreni, depression og bi-polære affektive sindslidelser. Modul 3.4 er et projektmodul, hvor temaet er muskel- og nerve fysiologi, hvorunder de studerende introduceres til et eksperimentelt projektforløb og formulering af hypoteser. Semesterets organisering og forløb

2 Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. De studerende danner ved studiestart selv studiegrupper af ca. 6 studerende til brug ved dannelse af case grupper (2 studiegrupper = 1 case gruppe) og til holddannelse ved kursus aktiviteter. Semestret består af 2 case-moduler: 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I (5-6 uger) og 3.2 Klinisk psykologi (3 uger). Desuden består det af kursus modulet 3.3 Videnskabsteori og etik og projekt modulet 3.4. Modul 3.1, 3.2 og 3.4 afholdes i rækkefølge, således at et modul afsluttes før det næste begynder. Modul 3.3 afholdes fra semestrets start og forløber sideløbende med modul 3.1 og 3.2. Projekt modulet 3.4 starter efter afslutning af modul 3.2, dog forløber klinisk ophold i psykiatri på modul 3.2 sideløbende med projektmodulet 3.4. Modul 3.1 er et case modul med tilhørende forelæsninger, studiesalsøvelser inkl. knoglesession og billeddannelse, en hjernedissektion øvelse, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i ortopædi, klinisk ophold i ortopædi, et EEG/EMG kursus og korte integrerede temaorienterede kursusgange med en blanding af dissektion af friske præparater og mikroskopi af histologiske præparater. Modul 3.2 er et case modul med tilhørende forelæsninger, studiesalsøvelser, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i psykiatri og et klinisk ophold i psykiatri. Modul 3.3 er et kursus modul, der består af 6x3 timers sessioner, hvor der forelæses og arbejdes praktisk på en opgave indenfor emnet. Modul 3.4 er et projekt modul på 6-7 uger, der indeholder 2 forelæsninger vedr. publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater. De studerende danner selv projektgrupper og vælger projekt ud fra et projektkatalog før projektets start. På 3. semester afholdes to semestergruppemøder, hvor alle aktiviteter på semestret evalueres. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Annette Burkhart Larsen, abl@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Charlotte Hansen cha@hst.aau.dk, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Side 2 af 26

3 Modultitel, ECTS-angivelse Modul Nervesystemet og bevægeapparatet I / The Nervous System I 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser) case modul Placering Bachelor, MedIS / Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Annette Burkhart Larsen, abl@hst.aau.dk Eksamensansvarlig: Torben Moos, tmoos@hst.aau.dk og Annette Burkhart Larsen, abl@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men enkelte forelæsninger kan være på engelsk. De studerende kan dog tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Makroskopisk anatomi Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning Beskrive det autonome nervesystems makroskopiske erkendelige strukturer Mikroskopisk anatomi Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for nervesystemets histologi Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion Embryologi Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse Side 3 af 26

4 Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Fysiologi Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Beskrive fænomenet bevidsthed Kende til fænomenet epilepsi og beskrive mulige årsagsforhold Kunne beskrive det normale EEG Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre Kende til neurodegenerative tilstandes påvirkning af neurotransmissionen Kunne beskrive neurotransmissionen ved almindeligt kendte senereflekser Beskrive det autonome nervesystems væsentligste funktioner Biokemi Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor Farmakologi og patofysiologi Gøre rede for typer og virkning af farmaka på det autonome nervesystem Redegøre for farmaka til behandling af smertetilstande Redegøre for farmaka til behandling af epilepsi og neurodegenerative sygdomme Redegøre for mulighederne for regeneration af nervevæv i det perifere nervesystem og centralnervesystemet Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Kende til fænomenet arthrose og dets patofysiologiske betydning for kronisk behov for smertestillende medicin Have viden om de mest almindelige hudproblemer Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Analysere betydningen af bevægelseshandicap i samfundsmæssig sammenhæng Færdigheder Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser Kliniske færdigheder Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet Fysiologi-øvelser De studerende udfører øvelser af nervesystemets funktion ved at undersøge hinanden i simple apparater. Der undervises i neurotransmission i motoriske og sensoriske, smerteførende ledningsbaner. Undervisningen understøtter den teoretiske undervisning i samme emner Kompetencer Efter dette modul kan man anvende sin viden om bevægeapparatet og nervesystemets struktur og funktion i fysiologisk sammenhæng. Man har endvidere en let forståelse for de sygdomsprocesser, der kan ramme bevægeapparatet og nervesystemet, og man kan formulere overordnede behandlingsforslag baseret på viden om symptomer ved nedsat funktion i bevægeapparatet og neurologiske udfald. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet Side 4 af 26

5 i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Læren om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters kursus i Almen Farmakologi videre udbygges på 3. semester. På 3. semester lærer den studerende om nervesystemets og bevægeapparaters generelle struktur og funktion, hvor der indenfor nervesystemet på 5. semester udbygges med følgende overordnede emner: Den detaljerede opbygning af det perifere nervesystem; almindelig sygdomme i centralnervesystemet og det perifere nervesystem: deres sygdomspatogenese, almindeligste kliniske fremtoning baseret på tab af neurologisk funktion, eksisterende behandling og kortlægning af nye behandlingsmuligheder. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Case modulet er på 12 ECTS og inkluderer en praktisk øvelse i nerve og muskelfunktion på 2 ECTS (biopracticals). Der er skemalagt 28 forelæsninger, 4 studiesalsøvelser, 5 cases, 1 modulopgave, 3 kliniske øvelser, 1 klinik introduktion, 1 klinikophold og 5 praktiske øvelser (Hjernedissektion, samt 4 histologi øvelser). Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompetencer. Det forventes at den studerende bruger i gennemsnit 40 timer på studiet ugentligt. Hver case uge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamensperioden. Hver case uge består af 6x forelæsninger, sidste uge dog kun 4x. Derudover er der 4 studiesale fordelt på de 5 uger. To af studiesalene laves som selvstudie i løbet af case ugen og afsluttes af en spørgetime (1,5-2 timer) sidst på case ugen. De to resterende studiesale er skemalagte øvelser af 2,5-3 timer, hvor der vil være undervisere til stede. Herudover gives 1x forelæsnings vdr. de histologiske præparater der anvendes i de 4 histologiske øvelser i løbet af modulet, hvor det forventes den studerende selv løser opgaverne i løbet af case ugen, men der er skemalagt spørgetimer til hver øvelse. Herudover er der skemalagt 2 praktiske øvelser i løbet af modulet; en hjernedissektionsøvelse på 2,5 time, en biopractical øvelse i elektrophysiologi på 4,5 time. Hver uge åbnes med en case som afsluttes inden en ny case påbegyndes. Til dette er der afsat 1,5 time til case start og 1,5 time til case slut hver uge. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på semesteret Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført og bestået modul 1.1 og 1.3. ved Medicin- og MedISuddannelserne i Aalborg Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Obligatoriske modulaktiviteter Modulopgave. Denne opgave stilles af modulkoordinatoren i starten af modulet. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne og afleveres og bedømmes af case vejlederen sidst i modulet. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i case gruppen Introduktion til klinikophold i ortopædi. Obligatorisk forelæsning, som giver forudsætning for at kunne deltage i klinik ophold Kliniske øvelser Klinisk ophold Side 5 af 26

6 Biopracticals Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug Uge 1 Bevægeapparatet Case uge 1: Led, knogler og muskulatur Skelettets opbygning og knoglernes metabolisme (dobbeltforelæsning) Huden Muskelfysiologi J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh Peter Vestergaard Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Torben Moos Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Natalie Mrachacz-Kersting Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Have viden om de mest almindelige hudproblemer Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur 4x case start og case slut 90 min Side 6 af 26

7 Undersøgelse af muskelfunktionen Natalie Mrachacz-Kersting Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet Bevægelseslære og muskelpatologi Uwe Kersting Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet Billeddannelse af hjernen Special læge /Torben Moos Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder 90 min Studiesalsøvelse Bevægeapparatet inkl. Knoglesession + histologi øvelse Histologiske præparater: Muskeltyper, Knogleforbening, Færdig knogle, muskelten, perifer nerve, myelinfarvning, Tyk og tynd hud, led og brusk. Hands-on opgaver: Knoglesession Nanna Humle Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Have viden om de mest almindelige hudproblemer Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder En 3 timers workshop for de studerende. I de tre timer vil der i 1,5 time pr. hold (3 hold i alt) være en underviser i studiesalen til hands on opgaveløsning, som er skemalagt. Workshoppen afsluttes med ca. 1 times tavlegennemgang i auditorium. Herudover vil der være opsat plancher til de øvrige læringsmål som den studerende forventes at lave som selvstudie de resterende 1,5 time som ikke er skemalagt Uge 2 Rygsøjlen, motoriske- og sensoriske ledningsbaner Case uge 2: Rygmarv, sensoriske og motoriske ledningsbaner J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) 4x case start og case slut Side 7 af 26

8 Dardmeh Sensoriske ledningsbaner Michael Sloth Trabjerg Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Motoriske ledningsbaner Michael Sloth Trabjerg Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Afferente og efferente ledningsbaners funktion Aktions potentialet Michael Sloth Trabjerg Pirathiv Kugathasan Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Kunne beskrive den synaptiske transmission og axonpotentialets udbredning Kende til syntesen af myelin af betydning for axonpotentialets udbredning Nervesystemets Histologi Columna og kraniet Studiesalsøvelse Rygsøjlen og sensoriske ledningsbaner + histologi øvelse Histologiske præparater Medulla spinalis grå substans, Rexeds laginddeling, spinalgangliet, sympatiske ganglier. Hands-on opgaver: Hjernestammens histologi på tværsnit. Neuralrørets opbygning på længde og tværsnit. Sensoriske og motoriske nervebaners forløb. Nanna Humle Redegøre for nervesystemets histologi Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion Fabia Febbrarlem Forklare sammenhæng mel- struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og te- Nanna Humle og Torben Moos lencephalon Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske Materialet til studiesalene gøres tilgængeligt først på ugen. Det forventes den studerende løser opgaverne som selvstudie i løbet af ugen. Studiesalen afsluttes med en spørgetime på 1,5 time skemalagt sidst på caseugen Uge 3 Hjernestammen, Hjernes blodforsyning og beklædning Side 8 af 26

9 Case uge 3: Hjernestammen, hjernenerver Medulla spinalis og hjernestammen Hjernens hinder, ventrikelsystemet, cerebrospinalvæske J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Torben Moos Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Lisa Juhl Routhe Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum 4x case start og case slut Hjernens Blodforsyning Pirathiv Kugathasan Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Hjernenerverne Undersøgelse af hjernenervernes funktion Michael Sloth Trabjerg Michael Sloth Trabjerg Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Case uge 4: Øjet og øret Diencephalon: Thalamus og hypothalamus Uge 4 Diencephalon og sanseapparatet J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Torben Moos Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for nervesystemets histologi Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon 4x case start og case slut Side 9 af 26

10 Forelæsning Bevægeapparatets og nervesystemets embryologi Torben Moos Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Sanserne: Øjet og synssansen Carl Uggerhøj Andersen Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Redegøre for nervesystemets histologi Sanserne: Øret, smag, lugt, ligevægt Torben Moos Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Redegøre for nervesystemets histologi Studiesalsøvelse (dækker over uge 3+4) Storhjernen, blodforsyning, sanseapparatet og neuroembryologi + histologi øvelse Histologiske præparater: Cortex cerebri, Øje, øjenlåg, indre øre, buegangene Praktiske øvelser: Ophthalmoskopi og Otoskopi Rinnes/Webers prøve Nanna Humle og Torben Moos Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida Materialet til studiesalene gøres tilgængeligt først på ugen. Det forventes den studerende løser opgaverne som selvstudie i løbet af ugen. Studiesalen afsluttes med en spørgetime på 1,5 time skemalagt sidst på caseugen Case uge 5 - Autonome nervesystem (ANS), Di- og Telencephalon Case uge 5: Autonome nervesystem (ANS), Diog Telencephalon Cerebellum J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh Pirathiv Kurgathansan Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Redegøre for nervesystemets histologi 4x case start og case slut Side 10 af 26

11 Basalganglierne Fabia Febbraro Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon Cortex cerebri Neurotransmittere Pirathiv Kugathasan Pirathiv Kugathasan Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for nervesystemets histologi Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret Kunne beskrive den synaptiske transmission og axonpotentialets udbredning Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Kende til syntesen af myelin af betydning for axonpotentialets udbredning Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor Det autonome nervesystem Pirathiv Kugathasan Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning Beskrive det autonome nervesystems makrospisk erkendelige strukturer Studiesalsøvelser: Topografisk diagnostik (Hjernenerver, cortex, ledningsbaner) Gustav Valentin, Nanna Humle Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for nervesystemets histologi Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer En 1,5 timers workshop pr. hold (3 hold i alt). Der vil være en underviser til hands-on opgaveløsning inkl. tavlegennemgang i auditorium. Øvrige aktiviteter Praktisk øvelse: Biopracticals EEG/EMG Shellie Boudreau Kunne beskrive det normale EEG Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre Afvikles i hold af ca. 22 studerende og varer 4.5 time pr hold Hjernedissektion Praktisk øvelser: Dissektion af storhjerne, hjernestamme, og øje fra gris. Kliniske øvelse session 1 - Undersøgelse af nervesystemet (primært Nanna Humle Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for nervesystemets histologi Mette Dencker Johansen / Jennifer Lind- Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske Side 11 af 26 1,5 times praktisk øvelse pr hold (i alt 6 hold). Der vil være undervisere til stede. 3 x1,5 time

12 motorik), undersøgelse af bevægeapparatet, undersøgelse af nervesystemet (primært sensorik) (tre stationer) Klinisk øvelse session 2 kropssprog, kommunikation via 3. part, analyse af kommunikation (tre stationer) Introduktion til klinikbesøg i ortopædi berg undersøgelse (modul 3.1) Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser (modul 3.1) Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet (modul 3.1) Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser (modul 3.1) Mette Dencker Ingen specifikke læringsmål i Johansen / studieordningen men nødvendigt Emil Riis for at opfylde kompe- Abrahamsen tenceprofilens mål om at Kan kommunikere med patienter, foretage en patientundersøgelse og optage en lægelig journal ) S. Rasmussen Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet 3 x1,5 time Klinisk ophold Bevægeapparatet (ortopædi) Mette Dencker Johansen Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser (modul 3.3) Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser (modul 3.3) 3 timer *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen 1. Eksamen er en individuel skriftlig eksamen 2. Eksamen reflekterer læringsmålene Side 12 af 26

13 3. Eksamens ansvarlig udformer skriftlig eksamen og retter eksamen med hjælp fra undervisere og modul koordinator 4. a. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt modulopgave, deltagelse i kliniske øvelser og ophold, godkendt klinisk portfolio, samt deltagelse i biopracticals. b. Eksamen afholdes i digital eksamen c. Individuel eksamen 5. Eksamen er 3 timer 6. Eksamen er uden hjælpemidler Eksamensplanen på Digital Eksamen (DE) Side 13 af 26

14 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul Klinisk psykologi / Clinical Psychology 6 ECTS casemodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: christina.j@rn.dk, Eksamensansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: christina.j@rn.dk, Nanna Humle, nhu@hst.aau.dk Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen foregår hovedsageligt på dansk, men enkelte forelæsninger kan være på engelsk. De studerende kan dog tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Psykologi Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering) Demonstrere færdighed i at kommunikere med personer med læringshandicap Forstå effekten af bevægelseshandicap for patienten Forklare sociale og medicinske modeller til at beskrive bevægelseshandicap Demonstrere viden om de specifikke behov personer med læringsvanskeligheder har Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt Beskrive hvorledes individer reagerer på og bearbejder sorg Beskrive hvorledes diagnosticering af psykiske lidelse påvirker individet Beskrive og forklare begrebet stigmatisering Beskrive hvilke roller køn og etnicitet spiller for psykisk helse Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer Redegøre for hvorledes patientens engagement reflekteres i adgang til behandling Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer Redegøre for årsagsteorier og kliniske symptomer på angst og depression Beskrive teorier til forklaring af hjernens påvirkning under depression Beskrive affektive lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling Kende til psykisk syge personers ofte udtalte misbrug af rusmidler Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Side 14 af 26

15 Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder Redegøre for epidemiologi af angst og depression Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Beskrive hvorledes psykiatrien er organiseret Farmakologi Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka Kunne redegøre for behandling af depression og maniske tilstande Kende til non-farmakologisk behandling af depression og maniske tilstande Færdigheder Analysere sammenhængen mellem psykologiske og fysiologiske processer Kan forstå hvorfor misbrug af rusmidler kan maskere underliggende sjælelig forstyrrelse Kan gennemskue hvorfor sjælelige forstyrrelser kan begrænse den normale levevis Kliniske færdigheder Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients symptomer, leveforhold og ofte begrænsede muligheder for socialt netværk Kompetencer Den studerende har udviklet evne til at sammenkoble psykologiske forhold med mulige organiske defekter i hjernen som forklaring på hvorfor sjælelige forstyrrelser kan føre til psykisk sygdom Den studerende har mødt patienten med psykisk sygdom og kan sammenkoble teoretisk viden om indlæringsforstyrrelser og affektive lidelser. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset introducerer en række psykologiske temaer, som er relevante ud fra et lægefagligt perspektiv. Emnerne placerer sig primært inden for felterne almen psykologi, sundhedspsykologi, klinisk psykologi og psykiatri. I løbet af modulets første uge introduceres nogle overordnede teorier om hvordan krop og psyke interagerer og den studerende introduceres til teorier om stigmatisering. Anden uge af modulet præsenterer yderligere en række forskellige psykiske lidelser, som for eksempel affektive lidelser, angstlidelser og skizofreni. Den studerende skal få kendskab til disse lidelsers prævalens, symptomatologi, ætiologi og prognose. Den tredje uge af modulet præsenterer forskellige behandlingsmuligheder for psykiske lidelser og tilstande både farmakologiske og non-farmakologiske. Modullet giver et overblik til en række psykologiske emner som endvidere indgår som en del af forskellige mere specialiserede moduler som fx farmakologi, psykiatri, socialmedicin og rehabilitering, almen medicin og folkesundhed. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Der er skemalagt 13 forelæsninger, 3 cases, 3 studiesalsøvelser, 1 klinisk øvelse, 1 klinikophold og en modulopgave. Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompetencer. Gennemsnitligt forventes det at den studerende bruger 40 timer på studiet ugentligt inklusiv de skemalagte aktiviteter. Belastningen for modulet må beregnes til 120 timer fordelt på 3 uger. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på semesteret Deltagerforudsætninger Side 15 af 26

16 Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført og bestået modul 1.5 ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Obligatoriske modulaktiviteter Modulopgave. Denne opgave stilles af modulkoordinatoren i starten af modulet. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne og afleveres og bedømmes af case vejlederen sidst i modulet. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i case gruppen Introduktion til klinikophold i psykiatri. Obligatorisk forelæsning, som giver forudsætning for at kunne deltage i klinik ophold Kliniske øvelser Klinisk ophold Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Tidsforbrug Uge 1 Stress og funktionelle lidelser Case uge 1: stress og funktionelle lidelser Biopsykosociale modeller J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T. Moos/D. Grønlund J. Nieland H. Alipour/F. Dardmeh Christina Mohr Jensen Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom 4x case start og case slut Stigmatisering Christina Mohr Jensen Kunne redegøre for begrebet stigmatisering Kunne redegøre for de individuelle, sociale og samfundsmæssige konsekvenser af stigmatisering Side 16 af 26

17 Kognition og kognitive forstyrrelser O. Wiborg Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering) Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder Stress og adfærd Einar b. Baldursson Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer 90 min Studiesalsøvelse Komorbiditet mellem psykiske og somatiske sygdomme Christina Mohr Jensen Selvstudie + 1 times spørgetime pr. Øvelse Uge 2 - Affektive lidelser og angst Case uge 2: Affektive lidelser og angst Angstlidelser Krop og psyke samspil funktionelle lidelser Brug og misbrug af alkohol og stoffer Sorg, belastning og affektive lidelser J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T.Moos/D.Grønlund J.Nieland H. Alipour/F. Dardmeh Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) O. Wiborg Beskrive angstlidelsernes ætiologi, karakteristika og udvikling Christina Mohr Jensen Redegøre for samspillet mellem psyke og soma Beskrive de funktionelle lidelsernes ætiologi, karakteristika og udvikling P. Kugathasan Beskrive misbrugslidelsernes ætiologi, karakteristika og udvikling Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt O. Wiborg Redegøre for forskellen mellem sorg, belastning og egentlig affektiv sindslidelse Beskrive affektive lidelsers 4x case start og case slut Side 17 af 26

18 Psykose og skizofreni Studiesalsøvelse Diagnosticering og differential diagnostiske overvejelser ift. udviklingsforstyrrelser hos voksne ætiologi, karakteristika og udvikling P. Kugathasan Beskrive de psykotiske lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling Christina Mohr Jensen Selvstudie + 1 times spørgetime pr. Øvelse Uge 3 - Skizofreni og misbrug-afhængighed Case uge Skizofreni og misbrug-afhængighed Psykologisk behandlingsformer J Lichota A Burkhart V. Zachar N. Humle A. Stevenson T.Moos/D.Grønlund J.Nieland H. Alipour/F. Dardmeh Christina Mohr Jensen Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Kunne redegøre for baggrunden for at anvende nonfarmakologisk behandling ved sindslidelser Kende til de overordnede tilgange til non-farmakologisk behandling af bl.a. depression, angst og ADHD 4x case start og case slut Psykotropiske lægemidler Studiesalsøvelse Sygdomsrelateret stigmatisering P. Kugathasan Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka Christina Mohr Jensen 90 min Selvstudie + 1 times spørgetime pr. Øvelse Øvrige aktiviteter Kliniske øvelse session 1 - psykiatrisk anamneseoptagelse, patienten med psykisk lidelse (to stationer) Introduktion til psykiatri Mette Dencker Johansen / Sille Jensen Christina H Pedersen Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients symptomer, leveforhold og ofte begrænsede muligheder for socialt netværk (modul 3.2) Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab 3 x1,5 time Side 18 af 26

19 til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet Klinisk ophold Mette Dencker Johansen Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser (modul 3.3) Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser (modul 3.3) 3 timer *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen 1. Eksamen er en individuel skriftlig eksamen 2. Eksamen dækker læringsmålene 3. Eksamens ansvarlige udformer skriftlig eksamen og retter eksamen 4. a. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt modulopgave, deltagelse i kliniske øvelser og ophold, godkendt klinisk portfolio b. Eksamen afholdes i digital eksamen 7. Eksamen er 2 timer 8. Eksamen er uden hjælpemidler Eksamensplanen på Digital Eksamen (DE) Side 19 af 26

20 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul Videnskabsteori / Medical Ethics and Scientific Methods 2 ECTS kursusmodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Kirstine Rosenbeck Gøeg, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, kirse@hst.aau.dk Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk. Udvalgte teoretiske tekster samt videnskabelige artikler og protokoller er engelsksprogede. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet Beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske sygdomme Angive principper for klinisk forskning Berøre etiske aspekter af ny teknologi Færdigheder Kurset giver den studerende evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning Kompetencer Kurset giver den studerende evne til at vurdere eksponering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Dette kursus er designet til at gøre deltagerne i stand til at forholde sig til de videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger der knytter sig til lægevidenskaben, både når man selv designer studier, når man læser og vurderer andres forskning og når man udnytter lægevidenskabens resultater til at ændre klinisk praksis. Det er væsentligt at den teoretiske forståelse af videnskabsteori og etik følges op af eksempler fra klinisk forskning, og at de studerende bliver i stand til at reflektere over betydningen for klinisk praksis. Omfang og forventet arbejdsindsats Side 20 af 26

21 Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Omfanget af kurset er 2 ECTS svarende til ca. 60 timers studie. For hver af de 6 skemalagte kursusaktiviteter forudsættes 5 timers forberedelse og 3-4 timers deltagelse. Af de 4 timers deltagelse bruges ca. 2 timer på den gennemgående opgave. Estimeret tid til forberedelse af eksamen er 12 timer (herunder færdiggørelse af gennemgående opgave). Hermed estimeres den samlede tid der bruges på den gennemgående opgave til ca. 24 timer. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studerende på semesteret Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen Modulaktiviteter For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Aktivitet - Type og titel E-læring som del af forberedelsen. Derfor er konfrontationstiden primært øvelser der introducere til videnskab og viden Planlagt underviser* Kirstine Rosenbeck Gøeg Læringsmål fra studieordning Angive principper for klinisk forskning Tidsforbrug 3-4 timer Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er videnskab E-læring som del af forberedelsen. Derfor er konfrontationstiden primært øvelser der vedrører identifikation af studiedesign og årsagsvirkningssammenhænge Kirstine Rosenbeck Gøeg Evne til at vurdere eksponering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng 3-4 timer Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt en bestemt protokol eller videnskabelig artikel kan undersøge årsagsvirkningsforhold E-læring som del af forberedelsen. Derfor er konfrontationstiden primært øvelser der vedrører alternativ behandling og medicinsk teknologivurdering Arbejde med gennemgående opgave: 1. Redegørelse for hvorvidt en be- Kirstine Rosenbeck Gøeg Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet Beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medi- 3-4 timer Side 21 af 26

22 stemt protokol eller videnskabelig artikel er udtryk for alternativt eller konventionelt paradigme 2. Redegørelse for hvilken rolle en bestemt protokol eller videnskabelig artikel kunne spille i en teknologivurdering cinske sygdomme Forelæsninger inkl. indlagte øvelser: Grundlæggende medicinsk etik, samt informeret samtykke og kompetencer i relation til lægemiddelforsøg Thomas Ploug Berøre etiske aspekter af ny teknologi Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning 3-4 timer Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. beslutningsdygtighed, hvor forsøgspersonerne tilhører en udsat gruppe Forelæsninger inkl. indlagte øvelser: Informeret samtykke og frivillighed i relation til lægemiddelforsøg Thomas Ploug Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning 3-4 timer Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. informeret samtykke og frivillighed, hvor forsøgspersonerne tilhører en udsat gruppe Forelæsninger inkl. indlagte øvelser: At gøre godt og brug af placebo i relation til lægemiddelforsøg Thomas Ploug Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning 3-4 timer Arbejde med gennemgående opgave: Redegørelse for hvorvidt det i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er etisk forsvarligt at bruge placebo *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen 1. Skriftlig opgave der afleveres umiddelbart efter modulet afslutning 2. Opgaven bedømmes bestået/ikke-bestået. 3. Opgaven uploades i digital eksamen Eksamensplanen på Digital Eksamen (DE) Side 22 af 26

23 Side 23 af 26

24 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul Valgfrit Eksperimentelt projekt: Muskel- og nervefunktion / Elective Experimental Project: Muscle and Nerve 10 ECTS projektmodul Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 3. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Modulansvarlig: Annette Burkhart Larsen, abl@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, case modul eller lign. Angivelse af sprog. Modulet er et projektmodul og det anbefales at projektet skrives på engelsk, men kan også skrives på dansk. Et projektkatalog lægges ud på 3. semester semesterrum på Moodle under modul 3.4 projekt Semesterrum for medicin med industriel specialisering og medicin 3. semester bachelor Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Demonstrere forståelse af rationalet ved af hypotesetestning Dokumentere kendskab til relevant original videnskabelig litteratur Gennem eksperimenter på celler, væv eller hele organismer opnå viden om bevægeapparatet og nervesystemet i videste forstand Færdigheder Anvende videnskabelig metode til afprøvning af hypotesen Opstille en videnskabelig hypotese Kunne præsentere data grafisk Kunne analysere simpelt datamateriale med brug af relevant statistisk metode Kompetencer Efter dette modul kan man opstille videnskabelige hypoteser og vurdere deres gyldighed Man kan indgå i et projektforløb og reflektere over egen læring og betydningen af vidensdeling samt metoder til projektstyring Kan læse og forstå videnskabelige artikler Kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper om en faglig opgave Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Side 24 af 26