A/D - D/A Konvertere
|
|
- Mathias Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3/1218 Kompendium / noter om signaler og A/DD/Akonvertering: Først ses her lidt på begrebet harmoniske signaler: Harmoniske Signaler Alle periodiske svingninger kan opløses i en grundtone plus eller minus et antal højere harmoniske frekvenser, med aftagende amplitude. Ethvert periodisk signal, dvs. et, der gentager sig selv, kan uanset kurveform opløses i en række sinustoner med forskellig frekvens, amplitude og fase. Fænomenet blev opdaget af en fransk matematiker, JeanBaptiste Joseph Fourier [Fur je ]. Det gav senere navn til Fourieranalyse og Fouriertransformation. At overtonerne kan have forskellig fase betyder, at de kan være forskudt i tid. Givet følgende kredsløb: VOFF = VAMPL = 1 FREQ = 1 V1 f V VOFF = VAMPL =.33 FREQ = 3 f3 V2 R1 V VOFF = VAMPL =.2 FREQ = 5 R2 f5 V3 R3 V R4 U1 R6 R5 Usum U2 V Den første generators frekvens er 1 Hz, og amplituden 1 Volt. Den anden er 3 Hz med en amplitude på 1/3 Volt. Og den 3. har 5 Hz og amplituden 1/5 Volt. De 3 generatorer giver flg. signaler: Side 1 af 47
2 3/ V.5V V.5V 1.V s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms V(F) V(F3) V(F5) Time Den matematiske fremstilling er som flg.: f 4 A t sin t sin 3 t sin 5 t hvor A er signalets amplitude, og er lig 2 f. Adderes signalerne fås summen af dem. Det ser ud som flg.: 1.V.5V V.5V 1.V s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms V(USUM) Time Her vises alle signaler sat sammen! Side 2 af 47
3 3/ V.5V V.5V 1.V s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms V(F) V(USUM) V(F3) V(F5) Time Og med 5 generatorer 1.V.5V V.5V 1.V s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms V(F) V(USUM) V(F3) V(F5) V(R7:2) V(V5:) Time Med 7 generatorer 1.V.5V V.5V 1.V s.5ms 1.ms 1.5ms 2.ms 2.5ms 3.ms V(F) V(USUM) V(F3) V(F5) V(R7:2) V(R8:2) V(V6:) V(R1:1) V(R11:1) Time Side 3 af 47
4 3/1218 Det ses, at jo flere harmoniske signaler, der adderes, jo tættere kommen man på en ren firkant. Dvs. at ikkesinusformige signaler kan opløses i en grundsinus plus et antal harmoniske. Det betyder også, at skal et ikkesinusformigt signal forstærkes i en forstærker, skal forstærkeren kunne håndtere både grundtonen, og de højere harmoniske. Musikinstrumenter Baggrunden for at vi kan skelne forskellige musikinstrumenter og stemmer fra hinanden, ligger i den forskellige kombination af overtoner. Instrumenterne giver altså svingninger, der består af en grundfrekvens plus et antal harmoniske. Grundfrekvensen er jo den samme hvis instrumenterne spiller samme tone eller node. Fx kammertonen, 44 Hz!! Forskellen i lyden ligger i overtonerne. Skal en lyd fra et instrument med en given frekvens forstærkes i en forstærker, skal forstærkeren selvfølgelig kunne gengive grundtonen, men altså også den dobbelte frekvens, den 3dobbelte, den 4dobbelte osv. En god forstærker skal altså kunne håndtere betydelig højere frekvenser end 16 khz for at kunne gengive høje frekvenser, der ikke er sinusformede. Denne graf viser forskellige instrumenter og deres overtoner.: Illustrationen viser frekvensområderne, eller toneomfanget, for forskellige musikinstrumenter og sangstemmer. Til venstre grundtoner, den 2. harmoniske ( overtone ) og den 3. harmoniske. Nederst er også medtaget flyglets klaviatur samt nodesystemet. Side 4 af 47
5 3/1218 Og her en anden: Se den på interaktiv side: main_display.htm Her er vist frekvenserne ( grundtoner ) for et klavers forskellige tangenter: Ikkeperiodiske signalers rækkeudvikling: 2 A f t sin t sin 2 t sin 3 t sin En savtak ser således ud : 4 t 8 A 1 1 f t sin t sin 3 t sin 5 t sin 7 t 2 7 En trekant : Side 5 af 47
6 3/1218 Jo kortere en firkantpuls, der skal gengives, jo langsommere klinger de højere harmoniske af. Dvs. at der ved computerbrug, hvor der jo forekommer firkantpulser, frembringes et stort antal signaler med meget høje frekvenser. Dette indikeres af denne scannede oversigt. For de forskellige signaler vises indholdet af harmoniske! Det ses, at frekvensspektret for firkantpulser, med lav dutycycle har næsten uendelig mange harmoniske, der næsten ikke klinger af i amplitude!! Side 6 af 47
7 3/1218 Her ses øverst uregelmæssige svingninger. Det vil vi opfatte som støj. Nederst en svingning, der gentager sig i hvert fald inden for et lille stykke tid. Vi kalder det lyd! Hvorfor lyder instrumenter forskelligt?? Her ses et billede af lydtryksvingningerne fra en Piano og en Clarinet. De spiller samme frekvens. Men lyder forskelligt. Her spilles den samme tone, = frekvens, på et piano og en klarinet. Grundtonen eller grundfrekvensen ses, og forvanskninger af den giver den specifikke lyd. Side 7 af 47
8 3/ Profile of Tuning Fork, Flute and Clarinet For mere info: Søg: sound waves music instruments fourier harmonics ppt Her et skærmbillede fra et online program. Man kan manipulere med grundfrekvensen, og så forvanske eller ødelægge svingningen og høre lyden!! Kræver Java!! Side 8 af 47
9 3/1218 Her ses lidt på analoge spændinger: Analoge spændinger kan antage uendeligt mange værdier. Fx imellem og 12 Volt, eller over og under Volt. Analoge signaler på en Vinyl LPplade: I grov udgave ser en analog vinyl grammofonplade sådan ud: En nål har skåret riller i vinylen. Imens pladen drejede, har nålen været påvirket af et (musik) signal, så rillen svinger i takt med musikken. De næste plader er lavet som et aftryk af den første plade! I de næste billeder er der zoomet ind på rillerne: Her to eksempler på nærbilleder af en LPplade Side 9 af 47
10 3/1218 En grammofonnål i en vinylplade. Gengivelse af information fra LPplader De første grammofonafspillere havde en nål, hvis vibrationer blev mekanisk overført til en tynd plade, som satte luften i bevægelse. Altså skabte lyd. Lyden blev ført igennem et rør og ud af en tragt i retningen af lytteren. Pladen lå på en pladetallerken, der blev drejet rundt af en spiralfjeder med en rimelig konstant hastighed. Fjederen kunne strammes op med et håndsving. Side 1 af 47
11 3/1218 Billede af en moderne grammofon: Pickup en sidder på en arm, der kan styre pickup en og følge med ind mod midten af pladen, efterhånden som numrene bliver færdigspillet. Pickup en genererer et lille elektrisk spændingssignal baseret på nålens svingninger. Dette signal skal så forstærkes og føres til en udgangsforstærker. Principperne i Moving Coil og Moving Magnet pickup Der er to principper. I det ene vil nålens svingninger overføres til en lille magnet, som dernæst genererer spændinger i stationære spoler. I det andet er det modsat. Her er det spolerne, der vibrerer, og via et stationært magnetfelt skaber elektriske spændingssvingninger. Side 11 af 47
12 3/1218 Herover et par billeder af princippet i informationen i rillerne i en vinylplade: Det ses, hvordan der er stereoinformation i rillen. Når pladen afspilles, kører en nål igennem rillen. Dens vibration vil være som det originale musiksignal. Vibrationen overføres fx via en spole og et magnetfelt til en spænding, der forstærkes, og sendes ud i højtalere. På skitsen til højre ses, at der kan være 2 retninger på vibrationen. Dvs. der kan være stereosignal gemt i rillen. Støv, fnug og ridser giver selvfølgelig anledning til støjsignaler oveni det ønskede musiksignal. Digitale signaler. I den digitale verden eksisterer der kun ere og 1 ere. Fx gemt som prikker og streger på en CDplade. Prikkerne og stregerne angiver et antal bit, der igen angiver et tal, som omformes til en spænding, der skal forstærkes og sendes ud til en højtaler. Dvs. at et signal gemmes som en række tal, der på grafen herover repræsenterer hvor langt man er oppe eller nede ad Yaksen, svarende til en øjeblikkelig spænding. Men som det ses her, er der en række problemer. Skal man kunne udtrykke et uendeligt antal spændinger, skal der et uendeligt antal talværdier til, og dermed et uendeligt antal bit. Yderligere må det være væsentligt, hvor ofte der udregnes en talværdi for musiksignalet. Dette kaldes Sampling Rate. Side 12 af 47
13 3/1218 Antal bit. Opløsning. Opløsningen, dvs. nøjagtigheden af et signal beskrevet med binære tal, afhænger af antallet af bit. Her er der vist et eksempel med 4 bit. Der er med 4 bit mulighed for at beskrive op til 16 forskellige spændinger. De næste eksempler er fra: Et analogt signal kunne se således ud: Sampling Rate. Et analogt signal måles et bestemt antal gange pr sekund. Og den målte værdi udtrykkes som et tal. Digitalisering betyder, at man omsætter et analogt signal til en repræsentation på digital form. Dvs. en spænding udtrykkes som et tal. Hvis det oprindelige analoge signal skal beskrives helt nøjagtigt, skal man sample med meget kort interval, og med mange bits opløsning. Ovenfor vises et analogt signal, det er den røde graf. Side 13 af 47
14 3/1218 Og med de grønne søjler vises hvordan signalet vil se ud, når talværdierne senere skal gengives. Når det gemte signal senere gengives, mistes alle de mellemliggende værdier mellem samplingerne. En meget større opløsning både i antallet af bit, og i samplingsrate medfører et meget bedre beskrivelse af det oprindelige signal. Sampling med dobbelt frekvens. Her ses på sampleratens betydning: Eksempel: Sampleraten for viste signal er meget større end signalets frekvens. Eller sagt på en anden måde: Tiden mellem samples er meget kortere end signalets periodetid, T. De sorte pletter viser, hvor der er taget samples. Her er der ikke så mange samples pr hel svingning. Side 14 af 47
15 3/1218 Og her ca. 1 sample pr bølgelængde. ( T ) Det, der skal bemærkes, er, at når signalet gengives, vil der fremkomme en meget lavere frekvens end det oprindelige signal. Derfor er det vigtigt, at samplefrekvensen er større end signalets frekvens. Her et andet eksempel på for lav samplingsfrekvens: Tommelfingerregel: Der skal bruges mindst den dobbelte samplingsfrekvens, som signalets frekvens. CDskive. Side 15 af 47
16 3/1218 Hvis man optager noget musik, gemmes det i dag fx på en CDskive. Det er 1 ere og ere, der gemmes. Her ses en grov beregning over antallet af bytes, der er gemt på en CD med musik i 74 minutter: Der samples med 44,1 KHz samples/(channel*second) * 2 bytes/sample * 2 channels * 74 minutes * 6 seconds/minute = 783,216, bytes Altså mindst 783 Mbyte skal gemmes på en CDskive. Oversampling: Oversampling kan forbedre lyden fra en Cdafspiller. Det foregår ved, at afspillerens computer beregner mellemliggende værdier imellem de samplede ved hjælp af Interpolation. Dvs. at den 44,1 khz firkant, der normalt overlejrer signalet fra CDafspilleren, vil få en meget højere frekvens ved oversampling. Det betyder, et simpelt RCfilter meget lettere kan fjerne samplingsstøjen, uden at påvirke selve signalet. Side 16 af 47
17 3/1218 Eksempel: Her er vist et eksempel på et signal fra en CDafspiller. Det var oprindeligt en sinus, men er efter digitaliseringen med 44,1 khz, blevet hakket. Et digitalt signal hentes i fx fra en CD eller en RAM og konverteres til analog. Udgangssignalet ses til højre. Efter Digital til Analogkonverteren kommer signalet igennem et lavpasfilter, der dæmper de høje frekvenser. Det digitale signal før og efter filtrering. Det firkant hakkede fra A/Dkonverteren og signalet efter en filtrering i et RCled, et lavpasfilter. Side 17 af 47
18 3/1218 Med 4dobbelt oversampling i afspilleren får samplingsfirkanterne en meget højere frekvens. Dermed bliver det meget lettere at filtrere de uønskede signaler væk med et simpelt RCfilter.! 8 gange oversampling. Dvs. at man med et simpelt RCfilter kan fjerne den nu meget højere sampling støj frekvens. Dette ses herunder: Den stiplede skrånende linje viser et Bodeplot for et RCled. Bodeplottet har sit knæk ved 2 KHz. Dette vil ganske vist medføre en fasedrejning på 45 grader i knækket!! Men samplestøjen, der ved oversampling fx ligger på 352,8 khz fjernes meget lettere. Samplerate for et telefonsignal: I en telefon overføres frekvenser fra 1 Hz til 3 khz. Derfor bør sampleraten være på 8 khz. Side 18 af 47
19 3/1218 A/DD/A konvertering Digitale komponenter kan ikke håndtere analoge signaler, bortset fra, at en komparering kan siges at være en form for digitalisering. Det kan ske med en komparator, evt. bygget af en, eller fx en NANDgate med hysterese. Men dette giver kun en 1bits opløsning. Ønsker man fx en 8bits opløsning må der mere sofistikerede løsninger til. Det kan illustreres med følgende skitse: LSB VCC 3 R1 2 Analog til Digital Bit 1 MSB Bit 7 På omformerens udgang optræder et binært tal. I dette tilfælde et 8bits tal. Dvs. værdier fra til 255D eller fra B til B. Hvis indgangssignalet fx går fra til 1 Volt, kan det følgelig indrettes således, at 8 nuller svarer til en indgangsspænding på Volt, og 8 1 ere til 1 Volt. Altså, hvert tal på udgangen repræsenterer et 1 spring på 39,2 mvolt. Hvis potentiometeret på indgangen langsomt skrues fra til 1 Volt, 255 vil udgangen bevæge sig fra 8 nuller og opad i det binære talsystem som en 8 bit tæller. Hver gang indgangsspændingen stiger ca. 39 mv vil tallet på udgangen stige med 1. Et eksempel på en digitalisering. Her ses et indscannet billede af et indgangssignal, der er digitaliseret til 4 bit. Når de 4 bit talværdier senere igen konverteres til analog spænding, ( det højre billede ) ses at de analoge spændinger antager en trappekurveform. En opløsning med 8 bit ville gøre opløsningen meget bedre. Side 19 af 47
20 3/1218 Opbygning af A/D konvertere. Flashkonverter: Dette eksempel viser et diagram, hvor der er brugt komparatorer, og en referencespænding. Som denne skitse indikerer, vil man ved større bitopløsninger komme op på rigtig mange modstande og komparatorer i en converter af denne type. Til en konverter med bare 3bit skal bruges 8 referencespændinger, og 8 komparatorer. Dette princip er det hurtigste til at lave en konvertering! VCC 3 R1 2 1 Ureference R2 R3 R4 R5 R6 R7 R8 R9 R1 5 U8 U7 U6 U5 U4 U3 U2 U1 8 til 3 konverter Bit 2 Bit 1 Bit Men princippet bruger mange komponenter, og bruges kun ved lav opløsning, dvs. <= 8 bit. Kode Modstandsnetværket skaber 2 n 1 spændingsniveauer. Opløsningen er: Uref n Delta Usignal Side 2 af 47
21 3/1218 Det er meget vigtigt, at modstandene i modstandsnetværket er ret præcis, at de genererede referencespændinger er nøjagtige. Kode For at lave bedre overensstemmelse mellem faktisk værdi og konverteret værdi, bør første Delta værdi kun være den halve værdi: Delta Usignal Digital til Analog konvertere Her ses et diagramsymbol for en Digital til Analog konverter: Fra venstre tilføres et antal bit: Hvis bittene ind i en DAC kaldes d1, d2,.. dn, hvor MSB er d1, fås, idet Uout = D * Uref: ( d1, d2, osv. er enten 1 eller ) d1 d2 d3 Uref Uout dn Gnd D d1 d2 d3 d n n U out D U Hvis Uref er 1 Volt, medfører det, at der fås 1 / 2 n amplitude muligheder. ref Eller måske en mere logisk måde at udregne udgangsspændingen på: U Out = ( D 7 2 D 6 4 D 5 8 D 4 16 D 3 32 D 2 64 D D 256 ) U Reference Graduerede modstande: Side 21 af 47
22 3/1218 Ved store opløsninger er det nødvendigt med ret store modstandsspring, og ret nøjagtige modstandsstørrelser. Anvendes derimod et andet princip, opereres der kun med 2 modstandsstørrelser: Her er et eksempel på opbygning af en Digital til Analogkonverter, hvor der er brugt forskellige størrelser af modstande.: Uref R1 R2 R3 R4 R5 R11 4k 8k 16k MSB 2^4 2^3 2^2 2^1 LSB 2^ U9 Uout Negativ I kredsløbet indgår en række switche, og nogle graduerede modstande. Når en switch er ON, løber der en strøm mod nul, dvs. virtuel stel. Strømmen må fortsætte op gennem R11, mod Uout, som må være negativ. Derfor følger, at jo flere switche der er ON, jo mere negativ vil Uout være! I stedet for switchene kunne udgangene i fx en CMOStæller bruges. Det ses, at med store opløsninger, dvs. større antal bit, skal der ret store modstande til for mindst betydende bit, LSB. R2R netværk Dette problem er løst med følgende kredsløb. Der er anvendt et såkaldt R2Rnetværk, der kan opbygges af almindelige modstande, men også fås færdig i en SIL, ( Single in Line ). R2RModstandene er placeret i et SILhus ( Single In Line ) Se fx: Side 22 af 47
23 3/1218 Et R2Rnetværk består af 2 størrelser modstande. Fx en værdi på 1K og den dobbelte værdi, 2K. R1 R2 LSB R3 R4 R5 R6 R7 R8 MSB U1 Uout Uref Konvertere på markedet har en opløsning på mindst 8 bit, men for overskuelighedens skyld er her vist en 4 bit udgave. Ved hjælp af en kombination af switchene kan der frembringes i alt 2 4 forskellige udgangsspændinger. Er alle switche på, dvs. mod højre, er udgangsspændingen =. Switches MSBswitchen ON, vil der løbe en strøm i R8. Den løber gennem R7 og forgrener sig så. Ses på modstandene fra venstre, ses, at R1 og R2 er parallelle. Altså = 1 K. I serie med R3 giver det 2 K. Og så fremdeles. Det betyder i alt, at strømmen gennem R8 = 2 K går videre ind i ialt 2 K. gennem R7 på 1 K og resten, der også udgør 1 K. Alt i alt vil spændingsdelingen mellem R8 og R7 resten give halv spænding til operationsforstærkeren, der blot er koblet som 1 gangs forstærker. Vha. beregninger med superpositionsprincippet, Thevenin og Mayer Norton, eller ved brug af ORCAD Bias Voltage simuleringer, kan de forskellige kombinationer af switchene udregnes. Det giver i alt 16 forskellige spændinger på udgangen med 4 kontakter. Her er vist en ORCADsimulering hvor kontakterne er indikeret med påtrykte spændinger. Med MSB = 1, må udgangsspændingen være det halve af den påtrykte spænding. R2RNetværk 312.5mV R1 V V Vdc 1 R6 R2 V V2 Vdc 625.mV R7 R3 2 V4 V Vdc 1.25V R4 4 V3 R8 5Vdc 8 2.5V R5 5.V V1 U3 2.5V Side 23 af 47
24 3/1218 R2RNetværk 781.3mV R6 R1 V V 1 R2 V V2 Vdc Vdc 1.563V R3 2 V4 R7 5.V 5Vdc 3.125V R4 4 V3 R8 5Vdc V R5 5.V U3 3.75V Gøres nu også den næst mest betydende bit høj, stiger udgangsspændingen. V1 Opløsningen er 5/16 =,3125 Volt. Udgangsspændingen skal altså være = 3,75 Volt Strømmen fra 5 Voltskilden fordeler sig i to lige store dele. Fordi, den ser ind i lige store modstande til begge sider efter R2. R2RNetværk R6 R1 R2 R3 R7 R4 R8 R5 R11 R12 U1 Strømmen gennem R6 deler sig igen i to lige store dele, Den ene gennem R7, den anden gennem R3. 5Vdc 1 V2 LSB Vdc 2 V4 Vdc 4 V3 8 Vdc V1 MSB Dvs. strømmen halveres for hvert led, og strømmen gennem R11 er meget lille i forhold til gennem R2. Derfor giver LSB kun el lille bidrag til strømmen gennem R11 og dermed udgangsspændingen! Opgave: Opbyg ovenstående i ORCAD. Som Uref bruges fx VDC, der sættes på 5 volt. Prøv forskellige bitværdier, og regn efter. Øvelse: Opbyg en 8bit CMOStæller. Brug fx en funktionsgenerator til at give pulser. ( Tjek pulserne med scoopet, inden de tilsluttes tælleren. ). Side 24 af 47
25 3/1218 Monter et R2Rnetværk på tælleren, og mål på netværkets udgang med et scoop. R2Rnetværk med inverterende Mange steder ser man i stedet for ovenstående kobling med noninverting, en opstilling, hvor en inverting er brugt. Det betyder, at man belaster netværket med modstanden før den inverterende indgang. Det betyder også, at der trækkes en strøm ud af netværket. 2.5uV R12 R2RNetværk 28.3mV R6 R1 R mV R7 R mV R8 R V R5 R11 U1 3k R13 2.5uV U2 R14 2.5V V V V V V2 V4 V3 Vdc Vdc Vdc 5Vdc 5.V V1 Strømmen fra den mest betydende bit løber igennem R5, og deler sig i 2. En gren løber mod højre mod virtuel stel gennem R11, den anden mod venstre gennem R8. Regnes de næste modstande sammen til venstre for R8, fås værdien 1K. Dvs. strømmen mod venstre også ser ind i 2 K, og de to strømme er altså lige store. Strømmen op gennem R5 skal altså videre gennem en modstand på 1 K ( Summa R8 parallel med R11 ). Spændingen mellem R8 og R11 vil altså være ( 5 / 3K ) * 1 K = 1,667 V. Hvis udgangsspændingen skal være 2,5 Volt efter de to s skal gain være 1,5 gange. Her ses et eksempel, hvor alle 4 bit er høje. R2RNetværk 3.125V R6 R1 R2 3.75V R3 R7 3.75V R4 R V R uV R11 U1 R12 3k R uV U2 R V V 5.V 5.V V V2 V4 V3 5Vdc 5Vdc 5Vdc 5Vdc 5.V V1 Udgangsspændingen skal altså være = 4,6875 Volt Side 25 af 47
26 3/ bit R2Rnetværk. Her en skitse af et 8 bit R2Rnetværk. Øvelse: Opbyg følgende kredsløb i ORCAD. Digclock R11 OFFTIME =.5uS DSTM1 ONTIME =.5uS CLK DELAY = STARTVAL = OPPVAL = 1 Stim1 DSTM2 S1 Clock V Reset 1 U2 Q1 INPUTQ2 Q3 Q4 Q5 Q6 Q7 Q8 Q9 Q1 Q11 Q12 RESET CD44B Resetpuls R1 R7 R8 R9 R2 R3 R4 R5 R1 Uout I light versioner af ORCAD vælges tælleren V Reset kan sættes til at give en kort puls, eller stelles, men så skal man ind i Simulation Settings > Output??? og tvinge alle flipflops til at starte på. Side 26 af 47
27 3/1218 Grafen burde se nogenlunde sådan ud: De små glitches stammer fra tællerens udgange, der ikke skifter nøjagtig på samme tid. De kan evt. fjernes med en lille kondensator. RESET 5.V 2.5V V s 1us 2us 3us 4us 5us V(U) Time Lyd eller signal fra en EPROM ( Alarm, det brænder ) EPROM. Erasable Programmable Read Only Rom. Slettes med intens UVlys. 2764, betyder 64 KBit, dvs. 8 KByte. Her ses gennem Kvartsvinduet. Se i mikroskop: Side 27 af 47
28 3/1218 Ses på data på hylderne i EPROM en kunne det se således ud. Her er vist et eksempel på en oscillator, der tæller op og stepper sig gennem hylderne i en EPROM. Forskellige A/D konverterprincipper: Ofte bruges en D/Akonverter bygget ind i en A/DkonverterIC. Der er fremstillet et antal forskellige typer. De vigtigste gennemgås her.: Rampetæller AD Konverter: Side 28 af 47
29 3/1218 Oscillator Osc U3 Uin U1 2 3 AND2 1 Clk Reset Komparator Binær Tæller 8 x Digital ud Ux R2R Netværk Efter reset vil tællerens udgang være. Dette betyder, at spændingen fra R2Rnetværket mærket Ux er Volt. Ux stiger eftersom tælleren tæller pulser fra oscillatoren. Komparatoren sammenligner den påtrykte spænding, Uin, med spændingen fra R2Rnetværket. Når Ux bliver højere end Uin lukker ANDgaten ikke flere klocksignaler gennem til tælleren. Tællerens værdi er nu et udtryk for Uin. Uin Ux t Dual Slopekonverter: I en Dual Slope konverter udnyttes, at det tager tid at oplade en kondensator gennem en modstand. C Oscillator Uin U reference SWitch 1 R U2 Integrator 2 U1 Komparator AND2 1 U3 Reset 4 Tæller Clock MSB LSB På indgangen af den første, U2, vil der være volt. Strømmen, der kommer fra Uin vil gå gennem modstanden R, og op gennem kondensatoren C. Venstre side ophober ladninger. Og for ikke at spændingen skal stige på den inverterende indgang, må højre side af kondensatoren skulle have mere og mere negativ spænding. Side 29 af 47
30 3/1218 Dette sker så længe tælleren er på MSB. Bliver den høj, starter de øvrige bit jo fra, og switchen skifter ned til den negative referencespænding. Det får strømmen til at gå modsat vej gennem modstanden R. Strømmen kommer oppe fra de ophobede ladninger i kondensatoren. Spændingen på kondensatorens højre side vil stige, og når den når over nul, vil komparatoren U1 stoppe klockpulserne til tælleren. Tællerens output er nu et udtryk for indgangsspændingen!! Jo højere indgangsspændingen er, jo mere bliver kondensatoren opladet, og jo længere tid vil det tage at aflade den igen. Altså, man lader kondensatoren i en kendt tid, og måler så tiden, det tager at aflade den igen. Når kondensatoren lades, sker det med konstant strøm. Derfor gælder følgende formler: Q U C og Q I t Strømmen I er givet ved: Herved fås: I = U Signal R U C = U Signal t R Og endelig kondensatorens opladning: U C = U Signal t R C Bemærk, her er kondensatorens opladespænding vist positiv. Usignal Der lades en konstant tid, og så måles der hvor lang tid det tager at aflade den igen med en kendt strøm. I = k t1 = opladning Fixed tid t2 = afladning Fixed strøm Spænding til frekvenskonverter. En spænding til frekvensa/dkonverter bygger på at jo højere indgangsspænding, der påtrykkes, jo flere gange kan man nå, at oplade en kondensator til en bestemt spænding inden for en given tid. Side 3 af 47
31 3/1218 Når en bestemt opladespænding er nået, kortsluttes kondensatoren, og opladningen gentages. Opladningen går hurtigere ved højere indgangsspænding. Herved vil antallet af opladninger i løbet af en bestemt tid sige noget om indgangsspændingen. Reset 2 1 Uin 1 R 2 C U2 Integrator 3 U1 Komparator Impuls former U3 AND2 1 5 Tæller U reference Count_Enable Timebase & Kontrollogik Reset 7 Spændingen på punkt 3 går retlinet nedad. Når den når den negative referencespænding, går komparatoren høj, og sender en puls til tælleren og til pulsformeren, der kortslutter kondensatoren! Herefter gentages forløbet.! Antallet af pulser til tælleren i løbet af en bestemt tid, en timebase, er ligefrem proportional med indgangsspændingen! Successiv approximationsprincippet I en successive approximations konverter startes med at sætte MSB høj. En komparator sammenligner så den spænding, der kommer ud af R2RD/Akonverteren. Er spændingen lavere end den spænding man vil måle, fortsætter MSB med at være høj, ellers resettes den til. Herefter prøves med næste bit. Så hver bit sættes høj eller lav, alt efter om den genererede spænding er højere eller lavere end inputspændingen. Når alle bit er gennemløbet, vil det binære tal være et udtryk for inputspændingen. Side 31 af 47
32 3/1218 Skitse over det indre i en ZN449 A/D konverter. Uin U1 Princippet svarer til at man skal gætte et tal mellem 1 og 1. MSB R2Rnet Switches LSB Komparator Først gætter man på 5, og får at vide, det er højere. Så på 75, og får at vide, det er lavere. Derefter midt mellem 5 og 75, fx 62, osv. FlipFlop Clok Skifteregister Sample & Hold kredsløb. For at undgå, at Uin ændres under et konverteringsforløb, anvendes et Sample and hold kredsløb. Den viste kontakt sluttes kortvarigt. Herved får kondensatoren samme spænding som Uin. Denne spænding holdes konstant af kondensatoren, når kontakten åbnes. Uin 1 2 C1 U1 A/D x Bit Hvis der anvendes en god kondensator med lille lækstrøm, og en god operationsforstærker med en stor Ri, kan spændingen opretholdes ganske længe. Meget længere tid, end der skal til for at foretage en A/D konvertering. Side 32 af 47
33 3/1218 Orcad simulering af en D/A konverter. Her er igen vist en ORCADsimulering af en D/Akonverter. Der er her brugt en TTLtæller, en R1 R3 R5 R7 R9 R12 R11 R1 R2 R4 R6 R8 U2 U3 V Uout OFFTIME =.5mS DSTM1 ONTIME =.5mS CLK DELAY = STARTVAL = OPPVAL = 1 U1A 1 3 A QA 4 QB 5 QC 6 QD CLR For at få ORCAD til at køre skal man ind i Simulating Settings, / Options / Gate Level Simulations, og tvinge alle tællerens FF s til at være som startværdi. Grafen ser således ud!! 4.V 3.V 2.V 1.V V s 5ms 1ms 15ms 2ms V(Uout) Time Side 33 af 47
34 3/1218 Et eksempel på en digital styret analog udgang. Vha. switchene i 466 forbindes en kombination af modstandene til en referencespænding. Der kan på denne måde genereres udgangsspændinger fra til 7,5 Volt, med spring på,5 Volt. Kredsløbet kan også bruges til at lave digital styret signalforstærkning. Kilde: Elrad 199, Heft 6 Principdiagram for ovenstående kredsløb. Opgave: Undersøg kredsen 466 Her et andet kredsløb. Bemærk, at kontakterne er åbne ved lav på de digitale indgange! Kilde: Elrad 199, Heft 6 Side 34 af 47
35 3/1218 Her et principdiagram af Ovenstående! Et eksempel på en 6bit DAkonverter Principdiagram for ovenstående. Side 35 af 47
36 3/1218 Serielle konvertere: I vores Arduino chip, ATMEGA328P er der indbygget A/Dkonvertering. Men ingen D/A. Det kan evt. laves med et R2Rnetværk, men det vil tage mange pins. Men der findes eksterne løsninger, dvs. ICér, der kan monteres sammen med UCen. For at spare på benforbruget i en uc, kan man vælge ICer, der forbindes og overfører data til eller fra UCen via en seriel busforbindelse. Og det sker på en bestemt måde, beskrevet i en såkaldt protokol. Der findes flere typer protokoller! TLC549, A/Dkonverter TLC549 er en lille A/D konverter i en 8 bens DIL hus. Det er en 8 bit konverter, beregnet til brug sammen med en microcontroller. Dvs. den kan konvertere en spænding mellem fx og 5 Volt til et tal mellem og 255. En konvertering startes ved at controlleren sætter CS lav. CS står for Chip Select. De 8 bit kommer serielt ud på ben 6. Hver gang microcontrolleren sætter et clocksignal høj, sætter TLC549 næste bit ud på dens Datapin. Blokdiagram for TLC549 Clockpulserne og dataene ses på næste skitse: Princippet kaldes Bitbanging. Side 36 af 47
37 3/1218 Pin outline: Her er det forsøgt at tegne et blokdiagram over TLC549. Uref <= 5 Volt Analog in ( til 5 V ) Uref >= Volt 1 VCC, 5 V 8 Konverter logik 3 4 TLC549 Data out, Seriel 6 Skifteregister 8 Bit MSB LSB Clk / CS 5 Chip select 1 2 U2A 1 2 U1A 3 Clk 7 Kode, der kan bruges til 851uCen. R5 bruges som tæller, så der kan genereres 8 Clockpulser. Data skiftes ind i Aregisteret fra Cbittet. TLC_549: Setb CS Mov R5, #8 ; R5 er tæller. Clr A Clr Clk ; Clocken lav. Clr CS ; Enable Chippen. Loop: Mov C, Data ;Læs data ind i Cbit Setb Clk Nop Clr Clk RLC A ;Roter ind i Acc DJNZ R5, Loop ; gentag hvis >. Setb CS ; Disable Chip. Ret Her en oversigt over andre konverterkredse: Side 37 af 47
38 3/1218 Analog til Digital konverter: TLC1549 svarer til TLC549, men er en 1 bitkonverter. ADC84, 8 bit parallel Digital til analog konverter: MAX548, MAX549, 3 wire, 8 bit. LTC1257, 12 bit / CYPAX. MAX518, 2 wire DAC, ca. 5 kr. / Farnell Til I2Cbussen. Opgave: En Microcontroller skal hente en analog spænding ind fra et potentiometer via en TLC549 / TLC1549, og vise spændingen på et LCDdisplay med 2 decimaler. Brug et Kit med display, og forbind det til A/Dkonverteren på et fumlebrædt. Udbyg derefter opstillingen, så den målte spænding tillige vises på et analogt ( evt. digitalt ) display via en MAX548 D/Akonverter. Se blokdiagram herunder: Dokumenter! Blokdiagram over testopstillingen LCDDisplay For info om MAX548, se senere! Pot Analog Display Uc TLC549 MAX548 Bus Se efterfølgende for info om TLC549 og MAX548. Timingdiagram for TLC549: Side 38 af 47
39 3/1218 Når Cs går lav, starter konverteringen. Det tager max 18 ms, hvorefter MSB (A7) kan læses på Data Out. De resterende 7 bit, A6A, clockes ud på Data Out, på et faldende clocksignal. Når alle data er sendt ud, skal CS gå høj i en periode, mindst på 25 us for at starte en ny konvertering. Clockfrekvens max 1 MHz Side 39 af 47
40 3/1218 Flowchart eksempel for konvertering og læsning af data fra TLC549! Datapin Equ P3.2 CS Equ P3.3 TLC549, Start Clr Clk Clr CS Pause Setb CS Clr CS Clr A Datapin lav? Nej Ja Setb Acc.7 Setb Clk Nop, Nop Clr Clk Datapin lav? Nej Ja Setb Acc.6 Setb Clk Nop, Nop Clr Clk Osv. Indtil 8 gange MAX548 D/Akonverter Side 4 af 47
41 3/1218 Max 548 er en 8 bit Dual output DAC. Dvs. den indeholder 2 D/Akonvertere. Den arbejder på 5 Volt. Output er fra til 5 volt. Den har 2 stk R2Rnetværk indbygget. Rout = 33 KOhm, som derfor kræver stor ri på den efterfølgende kreds. Pin 6: Skal til 5 Volt hvis ikke brugt! Pin 5: Data clockes ind på positiv clocksignal. Her en principskitse for Max548 En kondensator på,2nf til 1 nf på Uout kan forhindre glitches. Konverteren arbejder med 3wire styring, ( kompatibel med SPI & Microwire ) Kredsen har latch d input. Dvs. hvis den fodres med en 8 bit binær værdi, holder den den tilsvarende udgangsspænding indtil ny data læses ind. Max548 skal kontrolleres med 16 bit, eller 2 x 8 bit max 1 MHz. Den første byte, der sendes til den er en kontrolbyte, den anden er Data. Begge DAC registre kan updates samtidig. Input register kan updates, uden at der overføres til DAC x register. Side 41 af 47
42 3/1218 /LDAC gående lav kan loade DAC fra Inputregister, hvis det vælges i kontrolordet. ( C1 = 1, C = ). Ved Poweron er alle registre =, Dvs. det ikke er nødvendigt at initiere den. Kontrolordet Max548 skal for hver operation have tilsendt 2 byte. Et kontrolord og en Databyte. Kontrolordet bestemmer hvordan konverteren skal reagere på næste byte. Dvs. valg af hvilke inputregistre, der skal opdateres. Dont care Dont care Dont care = Power UP mode?? Power 1 = DAC reg Load enable. = DAC update på /CS. 1 = Adresserer DAC B 1 = Adresserer DAC A x x x C2 C1 C A1 A D7 D6 D5 D4 D3 D2 D1 D Første bit Der behøver ikke være ophold mellem de to Byte. Data Bit 7 Data Bit 7 Sidste bit Send fx: Gør /CS lav, Send x x x 1 B A ( D7 D ) Gør /CS Høj. Værdien i Data D7 til D sendes til DAC b, hvis B er 1, til DAC A, hvis A er 1, eller til begge ved 1 1. Side 42 af 47
43 3/1218 Udgangsspændingen Uout: Uout = 5 ( Dataværdi ) [Volt] 256 Sendes fx værdien 113 decimal til konverteren fås en udgangsspænding på: Uout = 5 ( 113 ) [Volt] = 2,27 [Volt] 256 Blokskema: Her er det forsøgt at lave et blokskema over indmaden i MAX548, og hvordan den reagerer på data! Men det har ikke været sådan ligetil! Vi får se, om det er rigtigt! Bit i kontrolord MAX 548 D_IN /CS Clk 1 2 A C A Input Skifte Register A C Input Skifte Register B /Valle 8 Bit Bus 6 8 Bit Bus DAC Register Og R2R net A Parallel Load DAC Register Og R2R net B U_out_A R_out ~ 33 KOhm U_out_B Eller? Side 43 af 47
44 3/1218 Bit i kontrolord MAX 548 D_IN /CS C A Input Skifte Register A C Bit Bus DAC Register Og R2R net A 8 Parallel Load U_out_A R_out ~ 33 KOhm Clk A Input Skifte Register B /Valle 8 Bit Bus DAC Register Og R2R net B U_out_B Håber, det er rigtigt!! Får vi se ved test!! Kode: Strategi: Allerførst gøres Chip Select lav. Først sendes et kontrolord til MAX_548, vist nok lig med 1BA, hvor A = 1 hvis man ønsker at sende en værdi til output A. Tilsvarende for output B Derefter sendes data til MAX_548 D/Akonverter Og til slut gøres CS høj igen. Her et forsøg på at lave noget kode til at styre den: ;Def af pins Max_548_Clk equ P3. Max_548_Cs Equ P3.1 Max_548_Data Equ P3.2 ; pin 5, Clock ; pin 3, Chipselect, aktiv lav ; pin 4, Data ; Max_548 OutA Pin 2, Analog ud ; Max_548 OutB Pin 7, Analog ud ; / Ldac Pin 6, Forbindes til plus ; Def af Registre brugt: ; Max_548_Data i R ; Max_548_counter i R5 ; bruger Acc. Send: Clr Max_548_CS Mov A, #kontrolkode Call Send_8 ; Gør Chip Select lav ; vist nok = 1BA Side 44 af 47
45 3/1218 Mov A, R ; data fra Reg R sendes Call Send_8 Setb Max_548_CS ; Gør Chip Select høj igen Ret ; Send_8: ; sender 8 bit I reg A Mov R5, #8 ; tæller I reg 5 Send_8_a: RLC A ; roter bit 8 ud i Cy Mov Max_548_Data, C ; Cy til Datapin Setb Max_548_Clk ; Clocksignal Nop Nop Nop Clr Max_548_Clk Nop Nop Nop Djnz R5, Send_8_a Ret ; Eller man kan generere en puls via et call til subrutine: PULSE: SETB SCLK MOV R3,#2 PULS1: DJNZ R3,PULS1 CLR SCLK MOV R3,#2 PULS2: DJNZ R3,PULS2 RET ; Side 45 af 47
46 3/1218 Her en gaflet kode: ( koden er fundet på nettet, men ikke testet. Max549 er også en D/Akonverter! ) ; Def af pins ORG H JMP MAIN ORG 3H CS EQU P1.7 ; Chipselect SCLK EQU P1.5 ; Clock DIN EQU P1.6 ; Data MAIN: MOV SP,#6H FDOWN: CLR CS ; gør CS lav F11: MOV R7,#8H ; Tæller defineres MOV A,#255 ; Tal, der skal sendes LOOP2: RLC A ; Roter bit 7 ud I CY MOV DIN,C ; Cy til datapin LCALL PULSE ; generer en puls på Clk DJNZ R7,LOOP2 ; gentag 7 gange mere CLR CS ; mener ikke dette er nødvendig!! NOP ; do SETB CS ; do fejl?? LCALL T1MS ; do MOV R7,#8H ; gør ny tæller klar MOV A,#1 ; Ny værdi LOOP3: RLC A MOV DIN,C LCALL PULSE DJNZ R7,LOOP3 ; ; CLR CS ; færdig, NOP SETB CS LCALL T1MS ; Slut PULSE: SETB SCLK MOV R3,#2 PULS1: DJNZ R3,PULS1 CLR SCLK MOV R3,#2 PULS2: DJNZ R3,PULS2 RET T1MS: MOV 38H,#2H L1: MOV 39H,#FFH L2: DJNZ 39H,L2 DJNZ 38H,L1 RET END ; generer en klockpuls. ; pause 1 ms. Side 46 af 47
47 3/1218 Kilde: Arduino Arduino kan direkte læse en analog spænding, og konvertere den til 1 bit. Dvs. opløsning fra til 5 Volt til et tal fra til 123. Dvs. spændingsstep på 5/123 Volt. Men Analog output kan ikke direkte laves. De analoge output pinde, mærket med ~ er PWMoutput. Frekvensen er ca. 4 Hz, og opløsningen er på 8 bit, dvs. fra til 255.!! Se på Arduino D/Akorvertering med R2Rnetværk: Med I2Cog PCF8591. Se: Brug evt. 74HC595 eller 74HCT595 8bit serialin, serial or parallelout shift register with output latches Se også: ( om brug af 74HC595 til at skabe flere outputs til Arduinoen! ) Input shiftregister: Brug fx 74HC165 Mål temperaturen med en DS162og vis den LCD / PCen. Der kan findes et bibliotek på nettet!! DS1621 er en I2C temperaturkreds!! Biblioteket Wire.h Side 47 af 47
A/D - D/A Konvertere
Kompendium / noter om signaler og A/DD/Akonvertering: Senest redigeret: 4/2213 Først ses her lidt på begrebet harmoniske signaler: Harmoniske Signaler Alle periodiske svingninger kan opløses i en grundtone
Læs mereLyd, højtalerprincip og harmoniske. Højtaler princip
Lyd, højtalerprincip og harmoniske. Højtaler princip Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereORCAD Digital U1A er en tæller. Den får clocksignaler ind på ben 1. På ben 2 er der en reset-funktion.
OR igital OR OPGER IGITL.) yg dette kredsløb op: er må kun bruges komponenter fra underbiblioteket /pspice/ Stel, findes ved klik i højre side, og i biblioteket Source. og R findes i Pspice / nalog. 7
Læs mereDesign & Produktion. Valle Thorø. Sønderborg. ELektronik. ( Pendler-ordning gør det muligt! )
Design & Produktion Valle Thorø Sønderborg ELektronik ( Pendler-ordning gør det muligt! ) 1.G 2.G 3.G Teknologi B Teknologi B Evt. teknologi A Teknikfag, Elektronik 5 lekt. Pr uge 5 lekt. Pr uge 9 lekt.
Læs mereØvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1:
D.1 CMOS-øvelse Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: A): Opbyg flg. kredsløb: Tilslut til 12 Volt. De to indgange er kortsluttede, og forbundet til en ledning
Læs mereFasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.
Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers
Læs mereTG 8. Indhold: TG8 - Kredsløbsbeskrivelse Gruppemedlemmer: Kim Andersen, Kasper Jensen & Thyge Mikkelsen Dato: Modtaget af: Søren Knudsen
TG 8 EUC-Syd Sønderborg 6. Skoleperiode Elektronikmekaniker Indhold: TG8 - Kredsløbsbeskrivelse Gruppemedlemmer: Kim Andersen, Kasper Jensen & Thyge Mikkelsen Dato: 30 04-2002 Modtaget af: Søren Knudsen
Læs mereElektriske Signaler. Redigeret 21/ Analoge signaler: Før vi beskæftiger os med OPAMP s ses her lidt på analoge signaler!
Analoge signaler: Før vi beskæftiger os med OPAMP s ses her lidt på analoge signaler! I modsætning til digitale signaler, der enten er eller 1, dvs. Lav eller Høj, og med stigninger så lodrette som muligt,
Læs mereKompendium. Flip Flops og Tællere
9/9-05 Kompendium Flip Flops og Tællere Rettelser og tilføjelser modtages gerne / Valle Flip Flop s Ucc SW Set R k 0 Reset SW U OR R k Uout En Flip Flop er et kredsløb, der kan være sat enten i den ene
Læs mereElektriske Signaler. Redigeret 19/ Analoge og digitale signaler: Før vi beskæftiger os med OPAMP s ses her lidt på analoge signaler!
Analoge og digitale signaler: Før vi beskæftiger os med OPAMP s ses her lidt på analoge signaler! I modsætning til digitale signaler, der enten er eller 1, dvs. Lav eller Høj, og med stigninger så lodrette
Læs mereFasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler
Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,
Læs mereDer er derfor, for at alle kan sende, kun tilladt, at sende intermitterende. Altså korte pakker. ( Dette skal dog verificeres!!)
MHz KIT Rev: /- Det er ikke tilladt, at man bare udsender radiobølger på den frekvens, man ønsker. Forskellige frekvenser er udlagt til forskellige formål. Nogle til politiet, militæret, FM-radio-transmission,
Læs mereProjekt - RoboNet Del Journal.
Projekt - RoboNet Del Journal. A/D Konvertering. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Jacob Clausen, Klaus Jørgensen og Ole Rud It og Elektronikteknolog, a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden:
Læs mereThevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.
Maskeligninger: Givet følgende kredsløb: 22Vdc 1,5k 1Vdc Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med. I maskerne er der sat en strøm på. Retningen er tilfældig
Læs mereArduino Programmering
Microcontroller, Arduino I teknologi skal vi lære at lave programmer til uc for at have muligheden til eksamen at kunne lave intelligente el-produkter. I hvert fald skal vi have set mulighederne, og forstået
Læs mereMicrocontroller, Arduino
Microcontroller, Arduino Programmerbar elektronik. uc Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Forstå princippet i programmering af en uc og se mulighederne. Programmeringen
Læs mereProjekt. Analog Effektforstærker.
Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:
Læs mereMicrocontroller, Arduino
Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se
Læs mereAf: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10
Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for
Læs mereNoter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant
Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er
Læs mereFigur 0.1: To kredsløb hvor en operationsforstærker bliver brugt som komparator. [1]
A/D Konvertering Den virkelige verden, består af kontinuerlige analoge signaler. Computere derimod kan kun håndtere diskrete digitale signaler. Et forsøg på at repræsentere og bearbejde virkeligheden på
Læs mereAVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund
AVR MP3 29-05-08 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 2 Udviklingsmiljø...2 3 Beskrivelse af systemet...3 3.1 VS1001k...3 3.2 MP3 file formatet...6 4 Konklusion...6 5 Litteratur liste...6 6 Illustrations
Læs mereOrcad DC Sweep & Parametrsk analyse
Dette kompendium beskriver forskellige simulationsmåder, ved hvilke, der er mulighed for at få ORCAD til at foretage gentagne simuleringer med varierende komponentværdier. Ved at gennemgå forskellige eksempler,
Læs mereUgeopdelte Hjemmeopgaver
Dette er en samling af opgaver opdelt på uger. Vær opmærksom på, at der kan være flere sider pr uge! Uge 5 Nul R 5,k a). I = m[a] R = 5, K[Ω] Find U og den afsatte effekt, P b). U R U = V, R =,5 K, Find
Læs mereAnalyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup.
Analyseopgaver. Simpel NiMH lader. Forklar kredsløbet.. Infrarød Remote Control tester Forklar kredsløbet.. DC Adapter med Batteri Backup. Der bruges en ustabiliseret Volt adapter. Den giver normalt ca.
Læs mere0.1 Modultest af hardware
0.1 Modultest af hardware Hardwaren af M2 testes ved, at de enkelte blokke først testes hver for sig, og derefter testes det, om hele modulet virker. TS2-monitoren brændes i ROM, og ved at forbinde M2
Læs mereSamtaleanlæg Projekt.
Projekt: Beskrivelse: I større bygninger kan det være praktisk med et samtaleanlæg, så der kan kommunikeres over større afstande. Det kan fx. være mellem stuehuset og stalden på en landbrugsejendom, eller
Læs mereOperationsforstærkere
OPamps 1/12215 Kompendium / noter til: Operationsforstærkere Links til afsnit: Generelt, Splitsupply, Impedanskonverter, Delta_Ui_Fejl, Noninverting_Amp, Inverting_Amp, Summationsforstærker, Single_Supply,
Læs mereAnaloge indgange og A/D konvertering. Analoge udgange
Programmering for begyndere Brug af Arduino Programmeringskursus Analoge indgange og A/D konvertering Analoge udgange Knud Krogsgaard Jensen OZ1QK Oversigt Oversigt over i aften: A/D konvertering iterations
Læs mereStrømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode
Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF
Læs mereKompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik
/9-4 Kompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik Når der i elektronikken skal bruges en tids-udmåling, benyttes ofte den tid, det tager at oplade eller aflade en kondensator til en
Læs mereEnes Kücükavci Roskilde Tekniske Gymnasium 20 05 2010 Mathias Turac Informationsteknolog B Vejleder: Karl Bjranasson Programmering C
Indhold Indledning(Enes)... 2 Problemstilling (Enes)... 2 Teori (Enes)... 2 Løsningsforslag (Enes)... 4 RFID relæet (Mathias)... 6 Krav (Enes og Mathias)... 8 Målgruppen (Mathias)... 8 Rekvirent... 8 Implementering(Mathias)...
Læs mereMetal Detektor. HF Valgfag. Rapport.
Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:
Læs mereSampling. Reguleringsteknik for Grundfos Lektion 6. Jan Bendtsen
Sampling Reguleringsteknik for Grundfos Lektion 6 Jan Bendtsen Indhold Basal sampling A/D-konvertering Nyquist-frekvens Kvantisering Aliasing Feedbacksystemer Eksempel: servokontrol af motor Strøm til
Læs mereLektion 6 / Analog Arduino
1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret
Læs mereThevenin / mayer-norton Redigeret
6/12217 Thevenin eller MayerNortonomformninger er en måde, at omregne et kredsløb, så det fx bliver lettere at overskue. Maskeligninger: Først ses her lidt på traditionel løsning af et kredsløb: Givet
Læs mereIndholdsfortegnelse :
Udarbejdet af Kasper jensen EUC-Syd 4ES 10-3-2001 Indholdsfortegnelse : Indholdsfortegnelse :...2 Mikroprocessor general :...3 Mikroprocessors funktion :...3 AT89C4051 :...3 Programmering :...3 Assambler
Læs mereGSM SMS Modem MODEL: SA RTU-1 V1.01
GSM SMS Modem MODEL: SA RTU1 V1.01 Brugervejledning Indgange: Der er fire indgange på modulet. De kan programmeres som normale indgange. De kan programmeres som tæller. Udgange: Der er en udgang på modulet
Læs mereVelkommen til. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Steen Gruby OZ9ZI
Emne 18: Måleteknik Velkommen til EDR Frederikssund Afdelings Steen Gruby 1 Emne 18: Måleteknik I øvrigt Tidsrum :1900 2200 I pause ca. i midten Toilettet er i gangen mellem køkken og dette lokale De der
Læs mereBoolsk algebra For IT studerende
Boolsk algebra For IT studerende Henrik Kressner Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Logiske kredsløb...3 Eksempel:...3 Operatorer...4 NOT operatoren...4 AND operatoren...5 OR operatoren...6 XOR operatoren...7
Læs mereDette korte foredrag er opdelt i 3 dele: 1. ARDUINO i flere versioner, hvad er det? 2. DEMO-video 3. Din fremtidige Oscillator, SI5351A 4.
APPETITVÆKKEREN OZ6YM, Palle A. Andersen Efteråret 2017 Dette korte foredrag er opdelt i 3 dele: 1. ARDUINO i flere versioner, hvad er det? 2. DEMO-video 3. Din fremtidige Oscillator, SI5351A 4. DEMO-video
Læs mereKompendium. Gates og Boolsk algebra
Version /7-5 Kompendium Gates og oolsk algebra Rettelser og tilføjelser modtages gerne / Valle Generelt: I digital elektronik er kredsløb opbygget af gates. Gates kan godt opfattes som porte, hvis blot
Læs mereLCD Character display Intro
LCD Character display Intro Der findes flere typer af LCD karakter-displays, fra forskellige firmaer. Her er vist en type, der er blå. Pins: Nummer 1 fra venstre Her er vist en nærmere beskrivelse af de
Læs merewwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber
wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,
Læs mereTinkerCad - Arduino simulator
TinkerCad - Arduino simulator Dokument fra H.C.Ørsted Gymnasiet, delt i HTX-Strømspassergruppen. ( Lidt modificeret / Valle ) På tinkercad.com kan man både arbejde med 3D emner, men også elektroniske kredsløb.
Læs mereJ-fet. Kompendium om J-FET
J-fet 27/8-215 Kompendium om J-FET FET transistorer Generelt Fet-transistorer er opbygget helt anderledes end bipolar transistorerne. Her er det ikke en basisstrøm, der styrer ledeevnen gennem transistoren,
Læs mereOpgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9
PLC - analogteknik INDHOLDSFORTEGNELSE Opgaver - PLC - analogteknik - forbindelsesteknik...3 Opgaver - PLC - analogteknik - programmering...9 2-20 Rekv. 0 Prod. 20-11-2005-21:51 Ordre 000 EFU OPGAVER -
Læs mereVed indkøring påtrykkes en kendt amplitude (HUSK 50 ohms afslutning) og displayet aflæses.
/* Power Meter 2012 /* Rettet den 13.februar 2013 /* Version 1.2 /* Input medie er en AD8307, som forsynes fra Arduino Uno stabiliserede 5 volt. A/D input er på Arduino analog input pin A0 AREF er tilført
Læs mereJournal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen. Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn.
Journal JTAG: Udarbejde af: Benjamin Grydehøj I samarbejde med PDA Projektgruppen Elektronikteknologafdelingen på Erhvervsakademi Fyn. Journal JTAG Xilinx XC9536 29-9-3 Generel beskrivelse af JTAG: JTAG:
Læs mereMellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse:
Mellem mennesker Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke egenskaber gælder ikke for radiobølger? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. De kan reflekteres, når de rammer
Læs mereAnaloglyd for digitalister /finn holst 06
Analoglyd for digitalister /finn holst 06 2. Det første modul tonegeneratoren. Tonegeneratoren betegnes VCO (voltage controlled oscillator = spændingsstyret generator). At den er spændingsstyret henviser
Læs mereVHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008
VHF radio muter CD/FM radio Version 1 af 23. nov. 2008 Dette er den helt store tekniske forklaring skrevet til Tips & Tricks området på Småbådsklubbens hjemmeside. Du kender det sikkert godt du har skruet
Læs mereSPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde
SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske
Læs mereTotal systembeskrivelse af AD1847
Total systembeskrivelse af AD1847 Af Anna Hampen Jens Jørgen Nielsen Johannes Bjerrum Johnny Nielsen 3.semester HIH Anna Hampen, Jens Nielsen, Johannes Bjerrum, Johnny Nielsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3
Læs mereSvingninger. Erik Vestergaard
Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereLyskryds. Thomas Olsson Søren Guldbrand Pedersen. Og der blev lys!
Og der blev lys! OPGAVEFORMULERING:... 2 DESIGN AF SEKVENS:... 3 PROGRAMMERING AF PEEL KREDS... 6 UDREGNING AF RC-LED CLOCK-GENERAOR:... 9 LYSDIODER:... 12 KOMPONENLISE:... 13 DIAGRAM:... 14 KONKLUSION:...
Læs mereBoolsk algebra For IT studerende
Boolsk algebra For IT studerende Henrik Kressner Indholdsfortegnelse Indledning...3 Logiske kredsløb...4 Eksempel:...4 Operatorer...4 NOT operatoren...5 AND operatoren...5 OR operatoren...6 XOR operatoren...7
Læs mereTalsystemer I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000. Hvad betyder halvanden??. Kan man også sige Halvtredie???
Romertal. Hvordan var de struktureret?? Systematisk?? I V X L C D M 1 5 10 50 100 500 1000 Regler: Hvis et lille tal skrives foran et stort tal trækkes tallet fra: IV = 5-1 = 4 Hvis et lille tal skrives
Læs mereØvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre.
ELT2, Passive filter, frekvenskarakteristikker Øvelsesvejledning Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre. Øvelsen består af 3 dele: 1. En beregningsdel som du forventes at
Læs mereSpektrumrepræsentation
Spektrumrepræsentation (Kapitel 3) Jens D. Andersen Datalogisk Institut Københavns Universitet p.1/35 $ $ $ Spektrumrepræsentation Matematisk repræsentation af en sinusoide: hvor "! er en fasor. Mere komplicerede
Læs mereEl-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Læs mereKomplekse tal i elektronik
Januar 5 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase-forskyder strømme og spændinger,
Læs mere24 DC til DC omformer
24 DC til DC omformer Der er forskellige principper, der kan anvendes, når ønsket er at konvertere mellem to DC spændinger. Skal der reduceres en spænding, kan en lineær spændingsdeler med to modstande
Læs mereNedenstående opgaver er lavet til en Allen-Bradley PLC, men uden videre tilpasses andre PLC typer.
PLC, analogteknik Øvelse 1 Nedenstående opgaver er lavet til en Allen-Bradley PLC, men uden videre tilpasses andre PLC typer. Timer 1.1 "TON" Timer on delay: I skal konstruerer en styring, hvor en lampe
Læs mereSVINGNING. 2 x 5,3 kw AC
SVINGNING 2 x 5,3 kw AC SIDE 1/8 MOTOR TEGNING SIDE 2/8 JUSTERINGSVEJLEDNING FOR AC SVINGNING FUNKTIONSBESKRIVELSE AF SVINGNING Svingningen er drevet af to parallel koblet kortslutningsmotorer. Fra frekvensomformer
Læs mereKompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik
Timing systemer med kondensatorer /9-7 Kompendium om brug af kondensator til tidsudmåling i elektronik Når der i elektronikken skal bruges en tids-udmåling, benyttes ofte den tid, det tager at oplade eller
Læs mereOrcad. Digital simulering
: Se udprintdato. Orcad Digital simulering Lite edition Nærværende er et kompendium, der fungerer som en komme i gang vejledning i digital kredsløbssimulering med Orcad PSPICE. Kompendiet bygger videre
Læs mereEksamens spørgsmål i Teknologi (Digital) 3. Semester (i)
Eksamens spørgsmål i Teknologi (Digital) 3. Semester (i) 1. DS1821 1-WIRE KOMMUNIKATION (HERUNDER TIMING KRAV) ------------------------ 2 2. DS1821 SOFTWARE (OPBYGNING AF STYREPROGRAM I SYSTEM51 C) -----------
Læs mereLogik Rapport - Alarm. Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH
- Alarm Klaus Jørgensen Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud 9/9-2002 Vejledere: PSS & SKH Indholdsfortegnelse. Side 2. Side 2. Side 3. Side 3. Side 4. Side 4. Side 5. Side 6. Side 7. Side 8. Side 9. Side
Læs mereLaboratorie Strømforsyning
Beskrivelse af 0 30 Volt DC Stabiliseret strømforsyning med variabel strømregulering fra 0,002 3 Amp. Teknisk Specifikation Input spænding: 28-30 Volt AC Input Strøm: 3 A MAX Udgangsspænding: 0 30 Volt,
Læs mereKompendium. Gates og Boolsk algebra
Version /7-5 Kompendium Gates og oolsk algebra Rettelser og tilføjelser modtages gerne / Valle Generelt: I digital elektronik er kredsløb opbygget af gates. Gates kan godt opfattes som porte, hvis blot
Læs mereDansk Mink Papir. Teknisk brugermanual
Dansk Mink Papir Teknisk brugermanual Styring til FIX tørrekasse Beskrivelse Enheden styrer en AC blæser-motor via en relæudgang. Betjening foregår via et tastatur og et display, og brugeren kan vælge
Læs mereHos Podconsultsbutik kan du finde vandpumpen i 3 udgaver, hvilket har betydning for hvordan du samler og forbinder pumpen til din Micro:bit.
Leg med vandpumper Hos Podconsultsbutik kan du finde vandpumpen i 3 udgaver, hvilket har betydning for hvordan du samler og forbinder pumpen til din Micro:bit. For nemheds skyld vil vi i denne guide kalde
Læs mereFlowchart og Nassi ShneidermanN Version. Et flowchart bruges til grafisk at tegne et forløb. Det kan fx være et programforløb for en microcontroller.
Flowchart Et flowchart bruges til grafisk at tegne et forløb. Det kan fx være et programforløb for en microcontroller. Et godt program til at tegne flowcharts med er, EDGE-Diagrammer, eller Smartdraw.
Læs mereFrekvensbestemmelse. HWP I1 Kursusarbejde Forår 2007
HWP I1 Kursusarbejde Forår 2007 Søren Riis, 3024 Vitus Bering Danmark 31 05 2007 University College Vitus Bering Danmark Teknologi og Managementdivisionen Titel: Frekvensbestemmelse Tema: Hardwareprogrammering
Læs mereArduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B
Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason
Læs mereDC-Motor Controller. Brugermanual
Forside Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK DC-Motor Controller Brugermanual Firmware V4.00 Produkt indhold 1 styreboks til styring af 1 DC-motor. 1 strømforsyning 100 240 volt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for design & produktion - el
Undervisningsbeskrivelse for design & produktion - el Termin Maj/juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold ZBC-Ringsted, Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted HTX Design & produktion - el Christian
Læs mereGenius laderegulator Monterings og brugervejledning
Genius laderegulator Monterings og brugervejledning Laderegulatorens opbygning Genius er en avanceret laderegulator for solceller/solpaneler der kontroller, overvåger og styrer indladning og afladning
Læs mereNedenfor er tegnet svingningsmønsteret for to sinus-toner med frekvensen 440 og 443 Hz:
Appendiks 1: Om svævning: Hvis to toner ligger meget tæt på hinanden opstår et interessant akustisk og matematisk fænomen, der kaldes svævning. Det er dette fænomen, der ligger bag alle de steder, hvor
Læs mereUser Guide AK-SM 720 Boolean logic
User Guide AK-SM 720 Boolean logic ADAP-KOOL Refrigeration control systems Anvendelse Funktionen er indeholdt i Systemmanager type AK-SM 720, og kan anvendes til brugerdefinerede funktioner. Funktionerne
Læs mereBrugervejledning for Modtager RX 300
DENNE BRUGERVEJLEDNING GÆLDER FRA SOFTWARE VERSION 2.2 Brugervejledning for Modtager RX 300 KNOP ELEKTRONIK A/S Fabriksvej 20=7600 Struer=Mail: knop@knop.dk=web: www.knop.dk=tlf.: 9784 0444=Fax.: 9784
Læs mereHold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29.
ELA journal: Øvelse 3 Grundlæggende Op. Amp. Koblinger. Dato for øvelse:. nov. 00 & 9. nov. 00 Hold 6 Tirsdag Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe)
Læs mereIntro til AVR. Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk
Intro til AVR Mads Pedersen, OZ6HR mads@oz6hr.dk Projektidé Brug en AVR-microcontroller Mål temperatur vha. temperatursensor Vis på display Send til computer og vis temperatur Slide 2 Plan 27/10-2005:
Læs mereMotorline JAG (indbygget limit switch) Dansk brugermanual
Motorline JAG (indbygget limit switch) Dansk brugermanual Til brug for Motorline MC2 kontrolpanel i kombination med Motorline JAG eller Motorline LINCE 230Vac lågeautomatik. Motorline LINCE (kører på tid)
Læs mereIndholdsfortegnelse :
Rapporten er udarbejdet af Daniel & Kasper D. 23/1-2001 Indholdsfortegnelse : 1.0 STEPMOTEREN : 4 1.1 Stepmotorens formål : 4 1.2 Stepmotorens opbygning : 4 2.0 PEEL-KREDSEN 4 2.1 PEEL - Kredsen Generelt
Læs mereMP3 player med DMX interface.
Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK MP3 player med DMX interface. Funktion: En avanceret Mp3spiller med forskellige styringsmuligheder, velegnet til brug i museer, teatre, udstillinger
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereOversigts billedet: Statistik siden:
1 Tilslutning: Tilslut et nætværks kabel (medfølger ikke) fra serverens ethernet port til din router. Forbind derefter bus kablet til styringen, brun ledning til kl. 29, hvid ledning til kl. 30 Forbind
Læs mereEn Krystalstabil Oscillator til dit næste projekt
1 En Krystalstabil Oscillator til dit næste projekt Efteråret 2017, af OZ6YM, Palle A. Andersen Ved et tilfælde, medens jeg en dag sat og surfede lidt på nettet, faldt jeg over en konstruktion af en VFO.
Læs mereHardware dokumentation Skrevet af. Gruppen. Version 1.0
Hardware dokumentation Skrevet af Gruppen. Version 1.0 Indholds fortegnelse 1. INDLEDNING...3 1.1. FORMÅL...3 1.2. VERSIONSHISTORIE...3 1.3. VALG AF HARDWARE...3 2. ADGANGS ENHED...4 2.1. FUNKTIONS DIAGRAM...4
Læs mereWEA-Base Brugervejledning til vejetransmitter
WEA-Base Brugervejledning til vejetransmitter Version 3.4 WEA-Base Brugervejledning til vejetransmitter WEA-Base Brugervejledning til vejetransmitter Version 3.4 Indholdsfortegnelse 1. Tekniske data...
Læs mereKomplekse tal i elektronik
3/-8 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase -forskyder strømme og spændinger,
Læs mereELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning
ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning Generelt: ELCANIC A/S COUNTER Type CNT150 er en microprocessor baseret tæller. Specielt designet
Læs mereEn krystalstabil oscillator til dit næste projekt
En krystalstabil oscillator til dit næste projekt Af OZ6YM, Palle A. Andersen Ved et tilfælde, medens jeg en dag sat og surfede lidt på nettet, faldt jeg over en konstruktion af en VFO. Dem er der et hav
Læs mereExample sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.
Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier
Læs mereNDHOLDSFORTEGNELSE VIGTIGT -------------------------------------------------------------------------- 2
NDHOLDSFORTEGNELSE VIGTIGT -------------------------------------------------------------------------- 2 FOR SIKKER OG BEDST VIRKEMÅDE -------------------- 2 BESKRIVELSE AF FUNKTIONER ----------------------
Læs meredb og Bodeplot Når man arbejder med forstærkere, skelnes mellem Effektforstærkning, - og Spændingsforstærkning.
db, Decibel Når man arbejder med forstærkere, skelnes mellem Effektforstærkning, - og Spændingsforstærkning. Hvis et forstærkersystem består af 3 trin forstærkere, der forstærker hhv. 57, 78 og 29 gange,
Læs mere