Foghs enegang bringer dansk EU-enhed i fare

Transkript

1 Nr.4_side_35-39.qxd :09 Side 35 EU Foghs enegang bringer dansk EU-enhed i fare Sololøb. Fogh orienterede medierne om sine EU-visioner før ja-partierne - Det bryder med mange års koordinering af EU-politikken og kan svække dansk indflydelse i EU - Flere udmeldinger er vidtgående og har ikke garanti for flertal i Folketinget - Debatten om en EU-præsident har overskygget de øvrige udspil BRUXELLES - Da statsministeren onsdag i forrige uge skulle præsentere sine EU-visioner ved en tale i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), var medierne bedre orienteret om talens indhold end både de ledende ja-partier og Udenrigsministeriet. Statsministerens tale var dagen forinden blevet lækket til danske og udenlandske medier - bl.a. Politiken og Financial Times. På samme tidspunkt blev Udenrigsministeriet bekendt med talens indhold, mens de ledende politikere fra Socialdemokratiet og de Radikale, der skal bære fremtidens danske europapolitik igennem sammen med V og K, ikke var orienterede om tankerne i Foghs udspil. Dermed brød statsminister Anders Fogh Rasmussen med en mere end 10-årig tradition for tæt kontakt mellem Folketingets fire gamle partier om europapolitikken - især i forbindelse med grundlæggende ændringer som dem, statsministeren har lagt op til. Statsministeren vækker med sin håndtering af sagen vrede hos både S og R og har dermed gjort livet mere besværligt for sig selv, når han senere på ugen mødes med partierne for at diskutere indholdet af den fremtidige danske europapolitik. Det havde været klogt af statsministeren at konferere med de øvrige japartier inden sin udmelding, siger den radikale Niels Helveg Petersen til Ugebrevet. Det er uklogt at melde ud og lægge sig fast på en politik, inden han har talt med de partier, der skal bære politikken igennem. Socialdemokratiets EU-ordfører, Henrik Dam Kristensen er enig: Vi har en mindretalsregering, og det er ikke godt for Danmark, at den lancerer vidtgående ting, som der ikke er sikkerhed for, at der er opbakning til. Den forhandlingsproces, der er i gang om Europas fremtid, er så omfattende, at det er vigtigt, at vi holder god kontakt, siger han. Den tidligere fødevare- og socialminister mener ikke, at Socialdemokratiet og de Radikale skal aftale alting i detaljer med regeringen, men peger på, at en tæt kontakt er naturlig, og at det også hidtil har været sådan. Hverken Niels Helveg Petersen eller Henrik Dam Kristensen, der er de to ja-partiers repræsentanter i Konventet om Europas fremtid, var orienteret om statsministerens stribe af ganske detaljerede forslag eller begrundelsen for dem. De to, der i høj grad er med til at tegne oppositionens EU-holdninger, hørte først om Foghs EU-forslag, da pressen udbad sig kommentarer. De kendte f.eks. ikke til statsministerens forslag om at indføre en permanent EU-formand, give EU-Parlamentet indflydelse på landbrugspolitikken, lade de nationale parlamenter fortolke nærhedsprincippet mv. Det er selvfølgelig et hverdagsvilkår for politikere. Men lige når det gælder EU, har det både under Schlüter og Nyrup været en forudsætning, at ja-partierne kender hinandens udspil og tanker. Det er nødvendigt for at undgå et indtryk af dansk splittelse, som vil blive udnyttet af de øvrige EU-lande og de danske EU-skeptikere, siger en kilde med mange års førstehåndskendskab til tilblivelsen af dansk EU-politik. Dansk afklaring haster Opskriften på dansk indflydelse i Bruxelles har i årtier været nationale procedurer for en hurtig fastlæggelse af fælles EU-holdninger, som et solidt flertal i Folketinget bakker op om. Men med statsministerens ukoordinerede udmeldinger i forrige uge er en del af den traditionelle tillid mellem ja-partierne brudt. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har hele tiden holdt fast i, at han først ville diskutere spørgs- Nr januar

2 Nr.4_side_35-39.qxd :09 Side 36 Danmark i Europa Efter formandskabet er Danmark ikke længere i Europas centrum. Situationen er den gamle, hvor andre faktorer bestemmer den danske indflydelse i EU. Hvad er Danmarks visioner for fremtidens europæiske samarbejde Hvordan skal den danske europapolitik se ud i den udvidede Union De spørgsmål er uafklarede i dag. Ugebrevet Mandag Morgen bidrager til denne vigtige diskussion med en artikelserie om Danmarks rolle i fremtidens Europa. Denne artikel er den anden i serien. Den første blev bragt i Mandag Morgen nr. 2, målet om Europas fremtid efter afslutningen af det danske formandskab. Men partierne er først inviteret til drøftelserne senere på ugen. Statsministeren er meget sent ude. Nu er januar snart gået. Det haster med en dansk holdning til spørgsmålene i konventet. Konventets præsidium sidder netop i disse dage og færdiggør et forslag til de første 15 artikler i forfatningen, uden at det har været diskuteret i Folketinget, siger Henrik Dam Kristensen. Disse artikler handler blandt andet om nogle af statsminister Anders Fogh Rasmussens mærkesager som spørgsmålet om kompetencedeling mellem EU og nationalstaterne og overholdelsen af nærhedsprincippet. Henrik Dam Kristensen peger samtidig på, at arbejdet med at finde fælles danske holdninger til spørgsmålene i konventet er yderligere presserende, fordi konventet har skiftet form, siden det oprindelig begyndte sit arbejde. I dag er der 8-9 udenrigsministre til stede, og dermed er konventet reelt blevet et forstadie til den kommende regeringskonference. Det er en stadig mere udbredt opfattelse, at med så mange udenrigsministre til stede i konventet vil det være svært at ændre på de beslutninger, konventet når til enighed om. Henrik Dam Kristensen er dog tilfreds med, at regeringen nu endelig har taget initiativ til samtaler blandt partierne om Danmarks fremtidige europapolitik: Nu er vi i gang, og jeg vælger at se det her som en proces, hvor vi nu har hørt statsministerens personlige visioner, siger Henrik Dam Kristensen. Også regeringens repræsentant i konventet, Henning Christophersen, peger på, at arbejdet nu går meget stærkt: Der er et meget hårdt program nu, hvis vi skal blive færdige til tiden. Vi har kun yderligere cirka to måneder til at diskutere politikken. I løbet af april skal vi begynde at lægge os fast på en arkitektur for den kommende forfatning. Ellers kan vi ikke nå det, siger Henning Christophersen. Medierne overser omfattende udspil I den danske presses dækning af statsministerens DIIS-tale var der stort set kun fokus på et enkelt af Anders Fogh Rasmussens udspil: åbningen over for, at der i fremtiden kan vælges en formand eller præsident til at varetage en del af de opgaver, som i dag håndteres af de skiftende formandskaber. Netop dette emne var EU-aktuelt, fordi et fransk-tysk udspil var på trapperne, og med sin tale blev Anders Fogh Rasmussen den første regeringschef fra et lille EU-land, som erklærede sig åben over at indføre en permanent EU-formand. Samtidig lagde statsministeren op til, at man kan ændre procedurerne for udpegelsen af formanden for Europa-Kommissionen, sådan at de nationale parlamenter også deltager i dette arbejde. Formandsspørgssmålet er kun ét eksempel på et vidtgående udspil, som Fogh ikke har sikret sig opbakning til fra S og R, og som ikke nødvendigvis kan samle flertal i Folketinget. Fogh fremlagde i talen en lang række andre ukoordinerede forslag, men de er stort set blevet ignoreret til fordel for formandsdiskussionen i mediernes dækning. Se figur 1. Et af de oversete punkter er Foghs forslag om i fremtiden at lade Europa-Parlamentet være med til at fastlægge den fælles landbrugspolitik. EUs fælles landbrugspolitik, som statsministeren i sin tale insisterede på skal reformeres, er ellers en af de få politikker, som EU-landenes regeringer selv bærer det fulde ansvar for. Den politik har de 626 folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet ikke haft nogen indflydelse på. Både landbrugs- og fiskeripolitikken har været holdt udenfor, når EU-landene gennem det seneste årti gradvis har accepteret at inddrage medlemmerne af Europa-Parlamentet i EUs lovgivningsarbejde som ligeværdige deltagere. En ændring af det forhold vil på længere sigt kunne få ganske stor betydning for den fælles landbrugspolitik. Det er ganske naturligt, at Europa-Parlamentet skal have indflydelse på en så vigtig ting for EU som den fælles landbrugspolitik, mener Jacob Bagge Hansen, der er leder af Landbrugsraadets kontor i Bruxelles. Han peger på, at EUs landbrugsministre med årene har udviklet deres særlige forhandlingsform, hvor der eksisterer en logik om, at alle skal have noget til at dække deres nationale interesser. Det er hovedforklaringen på, at landbrugspolitikken er, som den er i dag. 36 Nr januar 2003

3 Nr.4_side_35-39.qxd :09 Side 37 Foghs fremtidige Europa EU skal være et fællesskab af nationalstater. Et samarbejde baseret på fælles værdier: frihed og markedsøkonomi, fællesskab og socialt ansvar, demokrati og menneskerettigheder. Et effektivt samarbejde, der respekterer de europæiske folks og staters egenart. Demokrati De nationale parlamenters rolle skal styrkes. Samarbejdet mellem de nationale parlamenter bør styrkes. Der skal være klare og præcise regler om åbenhed og demokratisk kontrol. Borgernes rettigheder Samle og angive de grundlæggende rettigheder og principper, som fællesskabet bygger på og respekterer. Miljø Det europæiske miljøsamarbejde skal udvikles og forbedres. Retlige og indre anliggender Samarbejdet om flygtninge og indvandrere og om bekæmpelse af international kriminalitet og illegal indvandring skal styrkes. Andre forslag Overordnede målsætninger Fuld åbenhed, når EU lovgiver. Fællesbeslutningstagen (med stor indflydelse til Europa-Parlamentet) på alle områder, hvor Rådet vedtager lovgivning. Det gælder især landbrugspolitikken. De nationale parlamenter kan få en rolle i at tolke, om nærhedsprincippet overholdes. Indføje det såkaldte charter for grundlæggende rettigheder i traktaten. (Danmark har forbehold) Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal styrkes. Det ville være ideelt, hvis udenrigs- og sikkerhedspolitikken var et fælles EU-anliggende. Men målsætningen er, at udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik skal være mellemstatsligt. (Danmark har forbehold) Institutioner Unionen skal være stærk og handlekraftig. Balancen mellem små og store lande skal bevares Balancen mellem de tre institutioner, Europa- Parlamentet, Kommissionen og Rådet skal bevares. De institutionelle løsninger skal både kunne fungere og være til at forstå. Formanden for Europa- Kommissionen vælges ved hjælp af et valgkollegium bestående af medlemmer fra både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Fem lande kan sammen stille forslag om en kandidat. Valgkollegiet udpeger en kandidat, som derefter bekræftes af et kvalificeret flertal blandt EU-landenes statsog regeringschefer. De roterende formandskaber skal enten reformeres eller erstattes med en valgt formand for Det Europæiske Råd (topmødet). For at sikre balance mellem små og store lande kan en sådan formand vælges på skift fra grupper af små, mellemstore og store lande. Arbejdsdeling EU skal baseres på en traktat, som borgerne langt lettere vil kunne forholde sig til og forstå lovgivningen i. Det skal fremhæves at EU respekterer medlemsstaternes nationale identitet. Det gælder blandet andet politisk og forfatningsmæssig struktur, sproglig identitet, nationalt statsborgerskab, kirke og nationalt forsvar. Velfærd Den europæiske velfærdsmodel skal fremtidssikres. Arbejdsløsheden skal bekæmpes gennem en styrket koordination af beskæftigelsespolitikkerne på tværs af grænserne. Der skal være klarere beskrivelse af arbejdsdelingen mellem EU og nationalstaterne. Der skal være en definition af de grundlæggende principper for arbejdsdelingen i Unionen. Der skal være en klar definition af de tre "kompetence-typer" som EU arbejder med. Fuld EUkompetence, delt kompetence og national kompetence. Traktaten kan indeholde en liste over samarbejdsområder, hvor EU ikke kan harmonisere. Det bør skrives ind i traktaten, at udgiftslofterne kun kan ændres med enstemmighed. Man kan gå over til kvalificeret flertal på udvalgte områder på skatteområdet. Kvalificeret flertal kan anvendes ved fastlæggelse af minimumssatser for afgifter. Figur 1: Anders Fogh Rasmussen præsenterede i sin tale i DIIS en række målsætninger og forslag til, hvordan målene skal opfyldes. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Nr januar

4 Nr.4_side_35-39.qxd :09 Side 38 Når Europa-Parlamentet får indflydelse og enes om en politik, vil den i højere grad afspejle samfundet omkring os. Samtidig vil det være en politik, der står fast, siger Jacob Bagge Hansen. I dag betyder de årlige forhandlinger mellem landbrugsministrene, at der hele tiden ændres i landmændenes overlevelsesbetingelser. Fogh har valgt side Blandt de EU-aktører - fra embedsmænd over eksperter til mediefolk - som Ugebrevet har talt med, er der som udgangspunkt stor ros til statsministerens tale. Retorikken i talen er offensiv, og det er tydeligt, at den holdes af en statsminister, der efter topmødet i København har stor selvtillid på hele EU-området. Statsministerens forslag er meget detaljerede og er designede til at passe direkte ind i det arbejde, der i øjeblikket foregår i Konventet om Europas fremtid. Her sidder en kombination af repræsentanter for regeringer, nationale parlamenter og Europa-Parlamentet fra i alt 28 nuværende og kommende medlemslande og diskuterer, hvordan en europæisk forfatning kan udformes. Arbejdet forventes afsluttet til sommer med vedtagelsen af et egentligt forfatningsudkast, som derefter skal diskuteres på en konference mellem EUlandenes regeringer. Et eksempel på et meget detaljeret udspil er statsministerens fire krav til den kommende forfatnings definition af kompetencerne mellem EU og nationalstaterne - et emne, Anders Fogh Rasmussen har været meget optaget af siden det danske nej ved euro-afstemningen. Oprindelig var statsministerens ønske et såkaldt kompetencekatalog, men den tanke har han droppet for godt et år siden. Nu foreslår Fogh i stedet lister over områder, som EU ikke kan harmonisere, en definition af kompetencespørgsmålet mv. Det betyder blandt andet, at statsministeren har valgt side i det kompetenceslagsmål, der foregår mellem to grupper i konventet - ledet af henholdsvis konventets formand, Valéry Giscard d Estaing, og de to EU-kommissærer Michel Barnier og Antonio Vitorino. Giscard d Estaing og Fogh støtter en model, hvor udgangspunktet for kompetenceformuleringerne er en beskrivelse af, hvad EU kan og ikke kan blande sig i. Statsministeren forestiller sig en ordning, hvor kompetencen er opdelt i tre kategorier: EU-kompetence (bl.a. udenrigshandel, toldsamarbejde), blandet kompetence (landbrug, indre marked mv.) og national kompetence (forsvar, religion mv.). Kommissionen er modstandere af en sådan model, fordi stort set al kompetence vil blive placeret i den midterste kategori, hvor EU må dele den med medlemslandene. Kun på en håndfuld områder har EUs medlemslande fuldstændig overladt det til EU at lovgive. Samtidig er det svært at lave en liste over områder, der er fuldstændig national kompetence. På en række følsomme områder som uddannelse og kultur kan EU ikke lovgive, men har alligevel indflydelse i kraft af udvekslingsprogrammer for studenter, udnævnelse af europæisk kulturby etc. Derfor ønsker Kommissionen en positiv formulering af EU-kompetencen på hvert enkelt område i stedet for den negative kompetenceformulering, som statsministeren foretrækker i sit udspil. Kort sagt står valget mellem at formulere en liste over, hvad EU kan foretage sig, eller en liste over, hvad EU ikke må. Indflydelse til nationale parlamenter Statsministeren har også i sin tale præsenteret flere konkrete forslag til, hvordan de nationale parlamenter i fremtiden kan inddrages yderligere i EU-arbejdet. Det er regeringens overordnede målsætning at øge de nationale parlamenters indflydelse på EU-politikken. Indtil videre har Venstre og de Konservative ikke fremlagt forslag om, hvordan Folketingets indflydelse på den politik, regeringen fører i EU, kunne forøges. I stedet lægger statsministeren op til, at de nationale parlamenter under en eller anden form i fremtiden skal have indflydelse på i hvert tilfælde to EU-områder. Dels vil statsministeren tildele de nationale parlamenter indflydelse på valget af formand for Europa- Kommissionen. et er udtryk for nytænkning, men åbner mange spørgsmål. Skal kandidater, der indstilles til formandsposten rejse rundt på kampagnebesøg i de nationale parlamenter Hvis Kommissionens formand skal sælge sig selv på en politik, hvordan hænger det så sammen med, at han skal være formand for et kollegium, hvor alle er lige Dels lægger Fogh op til, at de nationale parlamenter kan få en negativ indflydelse i EU, når det gælder fortolkningen af det såkaldte nærhedsprincip. Statsministeren forestiller sig en model, hvor de nationale parlamenter kan afvise et forslag fra Europa-Kommissionen, hvis det ikke lever op til princippet om, at EU kun skal lovgive på områder, hvor national lovgivning ikke kan være lige så effektiv. EU-eksperter, som Ugebrevet har talt med, peger på flere aspekter af forslaget, som ikke har været de- 38 Nr januar 2003

5 Nr.4_side_35-39.qxd :09 Side 39 batteret. Vigtigst er, at statsministerens udspil ser ud til at ændre nærhedsprincippet til et politisk princip i stedet for et juridisk. I dag er det EF-Domstolen der vurderer, om et forslag overholder nærhedsprincippet. Det har eksempelvis fået domstolen til at afvise et forslag om EU-regler mod tobaksreklamer. Ved at give de nationale parlamenter en fælles kompetence på området lægger statsministeren op til, at der i fremtiden skal være en politisk vurdering af nærhedsprincippet. Alle nationale parlamenter har i dag mulighed for at pålægge deres regeringer at afvise et forslag, fordi det ikke overholder nærhedsprincippet. Med statsministerens forslag lægges der op til, at de nationale parlamenter i stedet må samle opbakning hos andre nationale parlamenter for at få en afvisning igennem. Visionerne mangler Ud over den manglende forankring hos de øvrige japartier kritiserer de EU-operatører, som Ugebrevet har talt med, især statsministerens tale for én ting: manglen på vision. Det er et udmærket indspil til forhandlinger i Bruxelles, men der er intet af det, der kan sælge billetter i Danmark, lyder en vurdering flere steder i centraladministrationen. Flere embedsmænd peger på, at der de kommende år vil foregå en debat, hvor ord som forfatning, præsident og føderalt er dominerende. Derfor er det nødvendigt, at flertallet i Folketinget klart opstiller målsætninger om, hvad EU-samarbejdet skal bruges til i fremtiden, og hvor det skal bevæge sig hen. Sådanne visioner har statsministeren ikke præsenteret overbevisende. Foghs konkrete forslag handler alle om den tekniske indretning af EU-samarbejdet. Når det gælder diskussionen om, hvad samarbejdet skal bruges til, begrænsede Foghs tale sig til abstrakte målsætninger som liberalisering af vore markeder, stabil valuta, økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtig udvikling. Endelig har statsministeren behændigt i sit udspil undladt at kommentere på de konsekvenser, udarbejdelsen af en europæisk forfatning kan få for de danske forbehold. Hvis den kommende EU-forfatning får den form, som diskussionerne i Bruxelles peger i retning af, vil det betyde, at Danmark i fremtiden skal holde sig ude fra yderligere dele af EU-samarbejdet. Et område, som med stor sandsynlighed vil blive ramt, er spørgsmålet om dansk deltagelse i et fremtidigt strafferetligt samarbejde i EU. Dette samarbejde kan Danmark i dag deltage i, fordi det foregår efter mellemstatslige principper. Men i fremtiden kan Danmark holdes ude fra eksempelvis europæisk strafforfølgelse af rockerkriminalitet på grund af forbeholdet. Vi vil få udvidet vores forbehold, og det kommer regeringen til at bruge kræfter på under den kommende regeringskonference, siger Niels Helveg Petersen. Han peger på, at statsministerens manglende vilje til at gøre noget ved forbeholdene står i skærende kontrast til statsministerens udmeldinger om, at EU-landene i fremtiden eksempelvis bør styrke kampen mod international kriminalitet og illegal indvandring. Det er et spørgsmål, som regeringen åbenlyst ikke har taget stilling til, og som den er nødt til at forholde sig til, siger Niels Helveg Petersen. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør: Erik Rasmussen. Ugebrevet: Mette Schmidt, redaktionschef, Kalle Jørgensen, redaktionssekretær. I redaktionen: Poul Albret, Johannes P. Bøggild, Søren Schultz Jørgensen, Poul Anders Pedersen, Jacob Rosenkrands, Ole Vigant Ryborg (Bruxelles), Frans Rønnov, Jasper Steen Winkel. Grafik: Simon Lei Fredslund og Sune Watts. Research: Mette Stougaard. Korrektur: Christian Michaelsen. Strategisk Forum: Tine Lange, projektchef, Rasmus Arentsen, Susanne Bremer, Kristina Engberg, Morten Fisker, Bent Gringer, Lars Jannick Johansen, Anette Højgaard Jønson. Innovation & Intelligence: Steen Svendsen, forskningschef, Thomas Jørgen Boesen, Tina Ronæs Dreyer, Anders Hagen Hansen, Anders Hede, Sussi Heinrichson, Eva Høeg, Dorte Egelund Jensen, Heidi Kornholt, Maria Krogsgaard, Sofie Birch Mathiasen, Heidi M. Rasmussen, Ulrik Søndergaard. Salg og markedsføring: Susanne Handberg, salg- og marketingchef, Ulf Sejersen, Magdi Sourial. Annonce: Therese Bech, Sidsel Bogh. IT: Jesper Boesen, IT-chef, Thomas Bering, Louise Ettrup, Helge Hundahl, Mette Qvist Sørensen. Økonomi: Eva Elsborg, økonomichef, Glenn Kjærstad, Jørgen Dalsgaard Olsen. Administration: Inge-Lise Bjerg Andreasen, Lisbeth Ann Johnson, Sanja Lukic, Merete Midtgaard. Tryk: Ekspressen. Ugebrevet udgives af Huset Mandag Morgen A/S og udkommer hver mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Kopiering er kun tilladt ifølge gældende COPY-DAN-aftaler. Etiske regler: Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på Abonnement: Halvår kr ekskl. moms. Helår ekskl. moms. Adgang til Mandag Morgens videnbase: Brugernavn: mm1202 Password: perspektiv Nr januar