Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Transkript

1 Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7

2 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder henholdsvis overstatslig og mellemstatslig? Hvad indebærer tilvalgsordningen og hvad tilvælges? Hvad er en parallelaftale med EUROPOL?... 4 Indholdet i en parallelaftale... 4 Vejen til en parallelaftale Nej-sidens argumentation... 4 Suverænitetsafgivelse... 4 Tiltro til politikerne... 5 Grundlovsstridig... 5 Europols udvikling jf. FBI-argumentationen Ja-sidens argumentation... 6 Europol: Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet... 6 Parallelaftalen skaber usikkerhed... 6 De 22 retsakter er vedtaget med et stort flertal i folketinget... 7 Civilsamfundet ønsker at folk stemmer Ja til tilvalgsordningen d. 3 december... 7 Side 2 af 7

3 1. Kort om retsforbeholdet baggrund Ved en folkeafstemning i 1992 stemte danskerne nej til Maastricht-traktaten. Hvis et et EUmedlemsland ikke ratificerer en traktat, vil det kunne sætte en stopper for dens vedtagelse, da traktatændringer skal ratificeres i samtlige medlemslande. For at undgå dette blev en række danske partier enige om Det Nationale Kompromis, som består af fire forbehold for EU-samarbejdet, i håb om, danskerne så ville stemme for Maastricht-traktaten. Maastricht-traktaten - nu med de fire forbehold - blev efterfølgende vedtaget ved folkeafstemning i 1993 i form af Edinburghaftalen. Af disse forbehold var forbeholdet for EUs overstatslige retspolitik, som bliver kaldt retsforbeholdet, et af dem. Dette blev indført, selvom EUs retspolitik på daværende tidspunkt var mellemstatsligt. 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning? Pr. 1. januar 2016 overgår Europol juridisk fra at være et mellemstatsligt samarbejde til et overstatsligt samarbejde. Dette strider mod Danmarks retsforbehold, eftersom dette tilsiger, at Danmark kun kan deltage i EU s retspolitik på mellemstatsligt niveau, hvilket betyder at Danmark ikke kan fortsætte i Europol samarbejdet. Danmarks mulige exit fra Europol er derfor udgangspunktet for den politiske aftale om at sætte retsforbeholdet til folkeafstemning. Afstemningen drejer sig dog ikke blot om Danmark skal forblive i Europol, men også om, hvorvidt vi skal omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. a. Hvad betyder henholdsvis overstatslig og mellemstatslig? Med Lissabontraktatens ikrafttrædelse i 2009 blev hele EU-samarbejdet som hovedregel overstatsligt med undtagelse af samarbejdet på udenrigs-, sikkerheds og forsvarspolitikken. Et overstatsligt samarbejde betyder, at EU kan lave regler, der har direkte virkning i medlemslandene, og dermed påvirker borgerne i medlemslandene umiddelbart. Det betyder, at man i EU kan vedtage lovgivning, som ikke skal vedtages i Folketinget. Et mellemstatsligt samarbejde betyder, at EU-reglerne skal godkendes og vedtages af medlemslandenes nationale parlamenter, og at der skal være enstemmighed blandt medlemsstaterne til for at indføre nye EU-regler. 3. Hvad indebærer tilvalgsordningen og hvad tilvælges? Tilvalgsordning betyder, at det fremover er folketingets politikere der bestemmer, hvilke EU-retsakter Danmark ønsker at være en del af. Med en tilvalgsordning vil det fremadrettet være tilstrækkeligt med et simpelt flertal i Folketinget for at tilvælge nye EU-retsakter. Der er allerede indgået en aftale blandt Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti om, hvilke nuværende EU-retsakter de mener, at Danmark bør tilvælge. Hvis partierne i fremtiden skulle ønske at tilvælge yderligere eksisterende EU-retsakter, kan dette kun ske ved en enighed blandt aftalepartierne. Ønsker et af aftalepartierne at bryde med denne aftale skal dette annonceres inden et folketingsvalg. Tilvalgsordningen omhandler tilvalg af 22 retsakter med hensyn til cvivilret, handelsret, strafferet, familieret og politisamarbejde. De retsakter, som tilvælges omhandler bl.a. retsakter til bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, domstolsafgørelser om familiestridigheder gælder i alle EU-lande, samt at gældsinddrivelse for virksomheder på tværs af EU-lande bliver nemmere. Side 3 af 7

4 [1] Hele den politiske aftale samt de ønskede tilvalgte og fravalgte retsakter kan findes på: 4. Hvad er en parallelaftale med EUROPOL? I forhold til Danmarks fortsættelse i EUROPOL-samarbejdet er der dog et alternativ til tilvalgsordningen og det er en såkaldt parallelaftale. Men hvad indebærer en parallelaftale? Indholdet i en parallelaftale En parallelaftale betyder at Danmark implementerer lovgivning der svarer til EU-lovgivning. På den måde ensrettes lovgivning, samtidig med at beslutningerne træffes i folketinget. Forskellen på en parallelaftale og tilvalg en retsakt er således, at hvor en tilvalgt retsakt binder Danmark til EUlovgivningen på området, betyder en parallelaftale at Danmark på mellemstatsligt plan indordner sig efter EU-lovgivning. For at Danmark kan fastholde parallelaftalen forventes det desuden at Danmark til en hver tid tilpasser sin lovgivning i forhold EU-lovgivning En parallelaftale om Europol sikrer, at Danmark ikke afgiver suverænitet på andre områder end politisamarbejdet. Altså kan man bevare retsforbeholdet og i en vis udstrækning være en del af EUROPOL via en parallelaftale. Dermed fortsætter det danske demokratis love og regler når der skal laves retspolitik uden indblanding og begrænsning fra EU s side. Vejen til en parallelaftale Hvis folkeafstemningen bliver et nej og Danmark som erstatning ønsker en parallelaftale, så skal først EU kommissionen se på ansøgningen og afgøre om det kan lade sig gøre. Dernæst skal ansøgningen igennem ministerrådet, dvs. nationalstaterne skal acceptere, at Danmark må få en parallelaftale med EUROPOL. Slutteligt skal parallelaftalen behandles af EU s parlament, og det er ikke umiddelbart gennemskueligt, hvilke reaktioner der vil komme. Overordnet må det siges, at der er en del usikkerhed i processen hen mod en parallelaftale, men fra de fleste eksperter og politikeres side er vurderingen, at Danmark vil kunne opnå en parallelaftale. Dog har vi intet krav på en parallelaftale. Her er tidshorisonten en anden vigtig faktor, for det vil formentlig tage nogle år at få aftalen på plads, i den periode er vi altså ikke en del af samarbejdet. Nej-siden mener, at det vil tage ca. ét år og ja-siden vurderer ud fra tidligere parallelaftalers forhandlinger, at det kan tage 5-6 år. 5. Nej-sidens argumentation Suverænitetsafgivelse Retsforbeholdet er befolkningens forbehold i forhold til EU samarbejdet, og ikke politikernes. Omdannelsen af retsforbeholdet til en tilvalgsordning er derfor en decideret afskaffelse af retsforbeholdet. Dette skyldes at det fremover skal tages stilling til om Danmark skal deltage i en af EU retsakter, er det om til et almindeligt flertal at afgøre, hvorvidt retsakten skal tilvælges eller fravælges. Af den grund afgives der som det først suverænitet fra befolkningen til politikerne hvis vi får en tilvalgsordning. Side 4 af 7

5 Den anden del af suverænitetproblematikken er, at når politikerne i folketinget tilvælger en retsakt betyder det at Danmark fremover deltager i denne retsakt på overstatsligt plan. På den givne retsakt vil det som med al anden overstatslig lovgivning betyde at lovgivning på dette område ikke skal stemmes igennem i det de enkelte nationale parlamenter. Fremover vil det derfor ikke være op til de danske politikeres hænder, hvad det bliver lovgivet om inden for denne retsakt. Tiltro til politikerne I forlængelse af suverænitetsdiskussionen problematisere nej-siden ydermere i hvilket omfang man kan have tiltro til at politikerne i Folketinget træffer beslutninger der i danskernes interesse. Japartierne har som nævnt indgået et forlig omhandlende tilvalgsordning. I dette forlig står der bl.a. at partierne er enige om at Danmark ikke skal deltage i EU s overstatslige samarbejde om asyl og indvandring. Nej-siden stiller i dette tilfælde spørgsmålstegn ved hvor troværdigt et politisk forlig er. Argumentet lyder derfor, at hvis man alligevel er opsat på at Danmark ikke skal deltage på overstatslig plan i EU s samarbejde om asyl og indvandring, hvorfor skriver man det så bare ikke i loven, således at politikerne er juridisk bundet til deres løfte. Nej problematisere desuden at Folketingets holdninger til EU ikke er repræsentative i forhold til befolkningen. Det er derfor problematisk at man ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, da man således giver Folketingets politikere beføjelse til at træffe beslutninger på EU-rådet som ikke er repræsentative i forhold til befolkningen. Grundlovsstridig I grundlovens 20 står der. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde. Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves der flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i 42 fastsatte regler. Problematikken er her at finde i formuleringen nærmere bestemt omfang. Her stiller nej-siden spørgsmålstegn ved om det juridisk set er korrekte at tilvalgsordning en betragtes at man overlader beføjelser i et nærmere bestemt omfang. I og med at der løbende er nye retsakter som Folketinget skal tage stilling til om de vil til- eller fravælge, kan man ifølge nej-siden ikke til om at beføjelse bliver afgivet til EU i nærmere bestemt omfang. Aftale om tilvalgsordningen skulle derfor helt eksplicit sige hvilke retsakter der blev tilvalgt. Ud fra nej-sidens argumentation er det altså grundlovsstridigt at folketinget i et ikke nærmere bestemt omfang kan tilvælge retsakter som dansker skal deltage i på overstatslig plan. Europols udvikling jf. FBI-argumentationen Dele af nej-siden argumenterer med, at der i Lissabon-traktaten, specielt artikel 85-89, er givet mulighed for, at Europol på længere sigt kan udvikle sig til at blive et slags FBI-lignende politi, hvis minimum 9-lande beslutter sig herfor. I traktaten står der konkret: (Artikel 87 stk 2 Lissabon traktaten) Side 5 af 7

6 Europa-Parlamentet og Rådet fastlægger ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure Europols struktur, funktionsmåde, indsatsområde og opgaver. Disse opgaver kan omfatte: b) samordning, tilrettelæggelse og udførelse af efterforskning og operative aktioner, der gennemføres sammen med medlemsstaternes kompetente myndigheder eller inden for rammerne af fælles efterforskningshold, eventuelt i samarbejde med Eurojust. Dvs. dele af nej-siden frygter, at Europol kan udvikle sig til at blive en politistyrke, der kan gå ind i enkelte lande (f.eks. Danmark) og håndhæve love, som ikke er vedtaget i de enkelte landes egne parlamenter (f.eks Danmarks), men kun vedtaget på EU-plan. 6. Ja-sidens argumentation Retsforbeholdet: ja-sidens argumenter i vilkårlig rækkefølge Europol: Bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet Et ja den 3. december er et ja til bekæmpelse af pædofiliringe, koordinerede indbrudstyve og anden grænseoverskridende kriminalitet. Et ja til afstemningen om retsforbeholdet vil betyde, at det europæiske politisamarbejde Europol får langt bedre muligheder for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det vil styrke politisamarbejdet og øge sandsynligheden for at tværnationale kriminelle bliver sat bag lås og slå, til fordel for alle borgere i EU. Et ja vil medføre at dansk politi, foruden at kunne samarbejde på tværs af landene, også i fremtiden har mulighed for at søge i det europæiske register og kriminelle -hvilket sidste år alene blev gjort over gange! Også Cybercrime vil nu kunne bekæmpes langt bedre. De negative konsekvenser ved en parallelaftale aftale opstår fordi, at vi så ikke er et fuldgyldigt medlem af EUROPOL. Man kan sige, at vi er en del af det operationelle samarbejde, men ikke det politiske samarbejde. Det betyder, at Danmark så vil miste sin indflydelse på, hvilken retning politisamarbejdet skal udvikle sig i. Lande med parallelaftaler kan kun se til fra sidelinjen. Da EUROPOL i høj grad handler om fælles databaser og registre, er en anden negativ konsekvens ved parallelaftalen, at vi ikke har automatisk og øjeblikkelig adgang til den data man skal bruge. Med en parallelaftale skal man, hver gang indsende en ansøgning om adgang til specifik data og det gør alt andet lige det nationale politis arbejdsproces langsommere. Parallelaftalen skaber usikkerhed Et af nej-sidens stærkeste argumenter er, at vi jo bare kan få en parallelaftale. Muligvis men det er samtidig en meget belejlig udladelse af det faktum, at en gennemsnitlig parallelaftale har taget mellem 5-6 år at forhandle hjem. Jamen Norge har jo fået en sådan aftale ja, men de har også afgivet mere suverænitet end de ellers ville have gjort. En parallelaftale af Norsk kaliber vil reelt set betyde, at Norge kan være med i visse EU-anliggender, men at de på samme tid forpligter sig til at følge regler lavet i Bruxelles helt Side 6 af 7

7 uden mulighed for at sidde med ved beslutningsbordet. De kan altså ikke gøre andet end at implementere EU-lov i landet, helt uden Norsk indflydelse. En anden detalje er den, at en eventuel parallelaftale skal ratificeres af de resterende 27 medlemslande en tidskrævende og med al sandsynlighed også indrømmelsesgivende proces. For hvorfor skulle de andre lande bare godkende en eventuel dansk parallelaftale uden videre? Politik er et magtspil, og det ville være meget naivt ikke at forvente danske indrømmelser. De 22 retsakter er vedtaget med et stort flertal i folketinget Når vi skal til stemmeurnerne den 3. december skal vi stemme om i alt 22 retsakter. Men hvorfor lige de 22? Hvem har bestemt det? Jo, det har et stort flertal i Folketinget, bestående af en vid række af partier Alternativet, SF, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti. De 22 retsakter er således nogen som ja-partierne som minimum har kunnet blive enige om. Civilsamfundet ønsker at folk stemmer Ja til tilvalgsordningen d. 3 december Det er ikke kun Ja-partierne i folketinget som ønsker et tilvalgsordning, en del organisationer fra civilsamfundet har også et ønske om at danskerne stemmer ja. Der er et bl.a. tale om organisationen Red Barnet der gerne vil forblive i Europol samarbejdet for at sikre at sager om bl.a. seksuelt misbrug kan blive efterforsket og at krænkere kan blive retsforfulgt. NGO en DI ønsker også at Danmark skal have en tilvalgsordning, da det vil være en fordel for de danske virksomheder. Hvis vi stemmer ja, får vores virksomheder for eksempel nemmere ved at få de penge hjem som har til gode hos kunder i andre lande Side 7 af 7