Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. november 2017 (OR. fr) 11323/01 DCL 1 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 27. november 2001 ny status: Vedr.: JUR 258 INST 69 INF 106 PESC 318 COSDP 215 ST 11323/01 RESTREINT UE/EU RESTRICTED Offentlig Udkast til interinstitutionel aftale om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (dok. SN 3154/01) Spørgsmål til Den Juridiske Tjeneste Hermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument. Teksten til dokumentet er den samme som teksten til den foregående udgave /01 DCL 1 ef DGF 2C DA

2 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 27. juli 2001 (24.09) (OR. fr) 11323/01 RESTREINT JUR 258 INST 69 INF 106 PESC 318 COSDP 215 NOTE TIL ANTICI-GRUPPEN Vedr.: Udkast til interinstitutionel aftale om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (dok. SN 3154/01) Spørgsmål til Den Juridiske Tjeneste Der er stillet følgende spørgsmål om udkastet til interinstitutionel aftale: a) Hvis man går ud fra, at formandskabet for Rådet eller generalsekretæren/den højtstående repræsentant kan videregive medlemsstaternes følsomme oplysninger eller dokumenter til Europa-Parlamentet uden på forhånd at anmode om den berørte medlemsstats samtykke, er udkastet til aftale da i overensstemmelse med den ret, der på nationalt plan og på fællesskabsplan gælder for adgangen til følsomme oplysninger eller dokumenter, navnlig for så vidt angår principperne om forudgående sikkerhedsgodkendelse, "need-to-know" og den oprindelige myndigheds kontrol med videregivelse? Hvem kan drages til ansvar i denne proces, og hvad er arten af dette ansvar (disciplinært, strafferetligt osv.)? 11323/01 hkm/nlk/jej 1

3 b) Er den kendsgerning, at formanden for Europa-Parlamentet alene vælger de personer i Europa-Parlamentet, der kan få adgang til følsomme oplysninger eller dokumenter i Rådets besiddelse, i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for adgang til disse dokumenter, navnlig med hensyn til princippet om den oprindelige myndigheds kontrol med videregivelse? Er denne bestemmelse i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i sikkerhedsaftalerne for så vidt angår oplysninger eller dokumenter, der stammer fra tredjelande eller internationale organisationer? Hvem kan drages til ansvar i denne proces og hvad er arten af dette ansvar (disciplinært, strafferetligt osv.)? c) Hvad er betingelserne for at udarbejde en renset udgave af et følsomt dokument i Rådets besiddelse, navnlig under hensyn til bestemmelserne i Rådets sikkerhedsforskrifter vedrørende klassificering? d) På hvilke områder kan der ifølge traktaten om Den Europæiske Union videregives klassificeret information til Europa-Parlamentet? Med denne note svarer Den Juridiske Tjeneste kun delvis på disse spørgsmål. Det er således ikke dens opgave at udtale sig om, hvorvidt udkastet til interinstitutionel aftale er i overensstemmelse med den nationale ret i medlemsstaterne eller med de sikkerhedsaftaler, som disse har indgået. Den Juridiske Tjeneste vil derfor begrænse sig til nedenfor at behandle de nævnte spørgsmål med udgangspunkt i den EU-ret, der gælder på området, navnlig Rådets sikkerhedsforskrifter 1. *** 1. Med hensyn til den juridiske ramme for problemet, der er omhandlet i punkt d) ovenfor, hedder det i artikel 21 i TEU, som der henvises til i første betragtning i udkastet til interinstitutionel aftale: "Formandskabet hører Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og påser, at der tages behørigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter. Formandskabet og Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet om udviklingen i Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik (forfatterens understregning)." 1 Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (EFT L 101 af , s. 1) /01 hkm/nlk/jej 2

4 2. Det fremgår således, at der ifølge TEU er en forpligtelse til at underrette Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, der er en del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dette betyder imidlertid ikke, at traktaten fastlægger de nærmere bestemmelser for denne underretning. Den foreskriver ikke videregivelse af klassificerede oplysninger til Europa-Parlamentet, men den udelukker heller ikke en sådan videregivelse. I den forbindelse har formandskabet for Rådet eller generalsekretæren/den højtstående repræsentant en skønsmargen, som skal udøves inden for de gældende juridiske rammer, således som de navnlig er fastlagt i Rådets sikkerhedsforskrifter, og under hensyntagen til nødvendigheden af, at Europa-Parlamentet kan udøve sine beføjelser på området. 3. Som en logisk følge heraf tales der i artikel 9, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/01 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter 1, som der henvises til i tredje betragtning i udkastet til interinstitutionel aftale, ikke om videregivelse af klassificerede dokumenter til Europa-Parlamentet, men det hedder, at "Kommissionen og Rådet informerer Europa-Parlamentet om følsomme dokumenter 2 i overensstemmelse med aftale herom mellem institutionerne" (forfatterens understregning), idet spørgsmålet om, hvordan denne underretning skal foregå, lades åbent. 4. Formålet med udkastet til interinstitutionel aftale er at præcisere reglerne for denne underretning, idet der lægges vægt på mundtlig underretning. Det fremgår således af punkt 3.3 i det foreliggende udkast, at formandskabet for Rådet eller generalsekretæren/den højtstående repræsentant hurtigst muligt underretter formanden for Europa-Parlamentet samt et særligt udvalg under forsæde af formanden for Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik, bestående af fire medlemmer, der er udpeget af 1 EFT L 145 af , s I artikel 9, stk. 1, i ovennævnte forordning defineres følsomme dokumenter som "dokumenter, der hidrører fra institutionerne eller de af dem oprettede organer, medlemsstater, tredjelande eller internationale organisationer, og som er klassificeret "TRÈS SECRET/TOP SECRET", "SECRET" eller "CONFIDENTIEL" i overensstemmelse med de forskrifter, den pågældende institution har fastsat, som beskytter Den Europæiske Unions eller en eller flere medlemsstaters væsentlige interesser inden for de i artikel 4, stk. 1, litra a), anførte områder, navnlig offentlig sikkerhed, forsvar og militære anliggender." 11323/01 hkm/nlk/jej 3

5 formandskonferencen, "om indholdet af de følsomme oplysninger, når det er nødvendigt for, at Europa-Parlamentet kan udøve sine beføjelser i medfør af traktaten om Den Europæiske Union" (forfatterens understregning). Det drejer sig således i første omgang altid om at give mundtlige oplysninger. 5. Derimod indeholder udkastet til interinstitutionel aftale ingen forpligtelse til at godkende, at repræsentanter for Europa-Parlamentet konsulterer klassificerede dokumenter, eller at disse videresendes til Europa-Parlamentet. I medfør af punkt 3.3, første afsnit, sidste punktum, "[kan] Europa-Parlamentets formand og det særlige udvalg [...] anmode om at måtte konsultere de pågældende dokumenter i Rådets lokaler" (forfatterens understregning). En sådan anmodning kan afslås. Det fremgår således af punkt 3.3, andet afsnit, i udkastet til interinstitutionel aftale, at følsomme dokumenter kun stilles til rådighed for Europa-Parlamentets formand, "hvis det er hensigtsmæssigt og muligt på baggrund af oplysningernes eller dokumenternes art og indhold". 6. Spørgsmålet om, hvorvidt det er "hensigtsmæssigt og muligt" at stille følsomme dokumenter til rådighed for formanden for Europa-Parlamentet, skal behandles på baggrund af de øvrige bestemmelser i udkastet til interinstitutionel aftale samt sikkerhedsforskrifterne, der som en selvfølge skal overholdes fuldt ud. 7. Generelt bygger sikkerhedsforskrifterne på princippet om, at alle Den Europæiske Unions institutioner skal overholde de fælles minimumsstandarder for sikkerhed. Disse minimumsstandarder skal omfatte kriterier for sikkerhedsgodkendelse af personale samt procedurer for beskyttelse af EU-klassificerede oplysninger. 1 Hvis det er nødvendigt at drøfte klassificerede oplysninger med personer, som ikke er tjenestemænd eller andre ansatte i Generalsekretariatet for Rådet eller medlemsstaternes egne medarbejdere (f.eks. medlemmer af eller tjenestemænd 1 Del I, punkt 8, i sikkerhedsforskrifterne /01 hkm/nlk/jej 4

6 eller andre ansatte ved EU's øvrige institutioner), skal de pågældende først være sikkerhedsgodkendt til EU-klassificerede oplysninger, og de skal orienteres om deres sikkerhedsmæssige ansvar. 1 I medfør af del II, afsnit X, punkt 10, i sikkerhedsforskrifterne "[pålægges] enhver, der har ansvaret for lækage af EU-klassificerede oplysninger, [...] disciplinære sanktioner i henhold til de relevante regler og bestemmelser. Disciplinære sanktioner udelukker ikke, at den ansvarlige ligeledes retsforfølges." 8. Disse regler er omhandlet i punkt 4.1 i udkastet til interinstitutionel aftale, hvori det hedder: "Europa-Parlamentet og Rådet skal hver især træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen af denne interinstitutionelle aftale, herunder de nødvendige skridt til sikkerhedsgodkendelse af de involverede personer." 9. For så vidt angår oplysninger, der stammer fra et land uden for Fællesskabet eller en international organisation (jf. spørgsmål b) ovenfor), skal disse ifølge punkt 1.2, første afsnit, i udkastet til interinstitutionel aftale videregives med det pågældende lands eller den pågældende organisations samtykke. 10. Med hensyn til oplysninger, der stammer fra en medlemsstat (jf. spørgsmål a) ovenfor) er der i punkt 1.2, andet afsnit, i udkastet til interinstitutionel aftale fastsat en mere nuanceret løsning, der dog ligeledes er i overensstemmelse med princippet om den oprindelige myndigheds samtykke til videregivelse af et dokument til andre end de oprindelige modtagere. Det hedder således, at hvis sådanne oplysninger sendes til Rådet uden andre udtrykkelige begrænsninger med hensyn til videregivelse til andre institutioner end deres klassificering, finder bestemmelserne i punkt 2 og 3 i den interinstitutionelle aftale anvendelse. I andre tilfælde, dvs. hvis en medlemsstat ved fremsendelsen af et dokument til Rådet foretager en særlig påtegning om videresendelse af dokumentet til andre institutioner, er den pågældende medlemsstats samtykke nødvendigt for at videregive dokumentet til Europa-Parlamentet. Det er således op til hver enkelt medlemsstat ved hjælp af denne særlige påtegning at bestemme, om princippet om den oprindelige myndigheds forudgående samtykke skal gælde eller ej. 1 Del II, afsnit V, punkt 4, i sikkerhedsforskrifterne /01 hkm/nlk/jej 5

7 11. For så vidt endelig angår spørgsmål c) ovenfor fremgår det af del II, afsnit III, punkt 7, i sikkerhedsforskrifterne, at "de enkelte sider, afsnit og punkter i et dokument samt bilag, tillæg og vedhæftet materiale kan kræve forskellig klassifikationsgrad, hvilket skal fremgå tydeligt. Dokumentet som helhed skal dog have samme klassifikationsgrad som den del, der har den højeste klassifikationsgrad." Denne regel sikrer et relevant beskyttelsesniveau for de mest følsomme oplysninger i et dokument, når dette cirkulerer i sin helhed, men det udelukker ikke videregivelse af de dele, der ikke er klassificeret - og som ifølge ovenstående bestemmelse skal være tydeligt angivet - i en renset udgave, der således giver mulighed for delvis aktindsigt. *** Konklusioner Der er ifølge TEU en forpligtelse til at underrette Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, der er en del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Traktaten foreskriver ikke videregivelse af klassificerede oplysninger til Europa-Parlamentet, men den udelukker heller ikke en sådan videregivelse. Formandskabet for Rådet eller generalsekretæren/den højtstående repræsentant har således en skønsmargen, som skal udøves inden for de gældende juridiske rammer, således som de navnlig er fastlagt i Rådets sikkerhedsforskrifter, og under hensyntagen til nødvendigheden af, at Europa-Parlamentet kan udøve sine beføjelser på området. Udkastet til interinstitutionel aftale er i overensstemmelse med Rådets sikkerhedsforskrifter for så vidt angår principperne om forudgående sikkerhedsgodkendelse, "need-to-know" og kontrol med videregivelse af følsomme oplysninger eller dokumenter /01 hkm/nlk/jej 6

8 Enhver, der har ansvaret for lækage af EU-klassificerede oplysninger, pålægges disciplinære sanktioner i henhold til de relevante regler og bestemmelser. Disciplinære sanktioner udelukker ikke, at den ansvarlige ligeledes retsforfølges. Rådets sikkerhedsforskrifter udelukker ikke videregivelse af de ikke-klassificerede dele af et dokument i en renset udgave /01 hkm/nlk/jej 7