Rejsebrev fra Australien udvekslingsperioden 1. februar April 2011

Transkript

1 Rejsebrev fra Australien udvekslingsperioden 1. februar April 2011 Navn: Sanne Christensen, mobil: , Hjem-institution: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Holdnummer: S08 Værts-institution: UTAS Praktikplads/hospital: Royal Prince Alfred Hospital, Sydney Speciale: Children s short stay, 6 west Faglige forberedelse: Jeg synes, det var rigtig svært at forholde sig til, at jeg skulle ud at rejse. Derfor synes jeg også at det var svært at forberede mig til min udveksling, for jeg følte slet ikke, at jeg kunne sætte mig ind i, hvad der ventede mig. Da jeg havde fået at vide hvilken afdeling, jeg skulle på i Sydney, gik jeg ind og læste om afdelingen, så jeg var forberedt på, hvad der kunne vente mig. Desuden gik jeg ind og kiggede på hospitalets hjemmeside. Jeg begyndte også at overveje hvilke fagbøger, der ville være gode at have med til Australien, da der ikke var mulighed for at have mere end en bog med, pga. vægten i kufferten. Praktiske forberedelse: I forbindelse med den praktiske forberedelse til udvekslingen, vil jeg med det samme understrege, at der er meget. Rigtig meget. Der er en del papirarbejde, som man skal igennem slavisk, og der skal være styr på alle detaljer. Et godt råd er, at man er ude i så god tid som muligt, og at man tager sig tid til at sætte sig ind i alle papirerne. Det er meget nemt at overse noget, eller glemme noget

2 man skulle have haft med. For ens egen skyld, er det rart at være i god tid, så man kan nå at finde de sidste ting, hvis noget skulle mangle. Det kan måske lyde dumt for nogen, men man skal også være opmærksom på, at der er 4 faser, som man skal igennem. Den første fase er selve ansøgningen om at komme af sted. Når man så får svar på sin ansøgning, er det en god ide, at gå i gang med de næste faser med det samme. Det glemte jeg nemlig, da vi var i gang med en minibachelor på skolen, og så kan man altså nemt komme bagud med de papirer der skal udfyldes. Man står meget alene med alt papirarbejdet, og undervejs var det svært at få styr på det hele, fordi der var nogle ting, jeg ikke helt vidste hvad var. Heldigvis havde vi alle problemer med de samme ting, og vi havde stor gavn af en facebook-gruppe, hvor vi kunne snakke om problemerne. Vi skulle sende alle vores papirer pr. brev til Australien, og man skal forvente at det tager mindst to uger, før det når derned. Det er en rigtig god ide at tage kopier af alt lige fra begyndelsen, så man altid har en ekstra kopi, hvis noget skulle gå tabt i posten. Det er også en god ide at være i god tid med sine vacciner, da man skal have svar på alle vacciner, inden man kan sende papirerne af sted. Desuden skal man være opmærksom på, at Australien vil have dokumentation på, at man har haft skoldkopper, og hvis man ikke har dokumentation på det, skal man have taget en blodprøve, så resultatet af denne kan sendes derned. Det er meget forskelligt, hvad det har kostet os at få vores vacciner og mantoux testen, som tester for tuberkulose. Jeg fik lavet mine vacciner i Århus på rejseklinikken, hvor de også lavede mantoux testen. Faglige udbytte: Det var utroligt spændende, at se en afdeling i et andet land, og se hvordan sygeplejerskerne arbejder der. Australien er et utrolig multikulturelt land, hvilket betød at der også var mange

3 forskellige kulturer blandt personalet. På min afdeling var der en del fra Malaysia. Derfor så jeg mange forskellige måder at yde sygepleje på, og jeg lærte meget om de forskellige landes traditioner, når mennesker bliver syge. Jeg skulle arbejde ud fra et portfolio dernede, som indeholdt 17 skriftlige opgaver indenfor sygeplejen. Vi skulle udføre opgaverne i praksis, og når vi følte at vi havde styr på sygeplejen, skulle vi dokumentere, hvad vi havde gjort i en given situation, og så skulle vi reflektere over vores sygepleje. Derefter skulle den sygeplejerske på afdelingen, som havde fulgtes med os, da vi udførte opgaven, kommentere på vores sygepleje og give en karakter. Karakteren gik fra 1-5, og vi skulle have 4, for at have bestået opgaven. I starten syntes jeg at portfolioet virkede ret uoverskueligt, men lige så stille fik jeg mere styr på, hvad det handlede om, og det blev en god læringsproces at skulle dokumentere sin sygepleje, og få feedback på det. Jeg har lært, at man kan yde en god sygepleje på mange måder, og der er ikke nødvendigvis en måde, der er bedre end andre. Jeg har selv taget de erfaringer, som jeg syntes godt om, med hjem. Jeg tror, at det er en rigtig god ide, at tage en lille smule af alle sygeplejersker med sig, og på den måde selv finde en sygepleje, som lever op til ens egne forventninger. På afdelingen anvender de ABCDEFG-princippet, hvilket gav et rigtig godt overblik over patientens behov. Det lærte jeg hurtigt at bruge, og synes rigtig godt om princippet. Jeg kendte lidt til det hjemmefra, da man også anvender det i traumesygeplejen, men jeg havde ikke været vant til at dokumentere ud fra det før. Nogle af de andre piger havde en educator, som holdte lidt øje med dem på afdelingen, og fulgte op på, at de var godt med med deres portfolioer. På min afdeling havde de ingen educator, så derfor var det mit eget ansvar at sørge for, at jeg fik lavet mine opgaver til tiden, og hele tiden fik sygeplejerskerne til at udfylde de nødvendige papirer undervejs. Det er rigtig vigtigt at være opsøgende, hvis man vil opleve noget dernede, og hvis man gerne vil prøve nogle ting på afdelingen. Man kan ikke forvente, at de på alle afdelinger, er lige gode til at tage den studerende med rundt. Jeg synes også, at det er vigtigt, at man har mod på at være selvstændig og tør kaste sig ud i sygeplejen og tale med patienterne, selvom det foregår på et andet sprog. I forhold til forskellene imellem Danmark og Australien, oplevede jeg, at patienterne meget blev betegnet ud fra den sygdom, de havde. Sygeplejen var meget teknisk, og patientologien kom slet ikke til udtryk på samme måde, som jeg var vant til fra Danmark.

4 De har meget klare regler og retningslinjer i forbindelse med medicin-administration i NSW New South Wales. Når medicinen skulle administreres, tjekkede sygeplejersken altid The 5 rigths : den rigtige dato, rigtige patient, rigtige medicin, rigtige dosis og rigtige administrationsmåde. Når sygeplejersken havde tjekket dette og gjort medicinen klar, blev dette tjekket af en anden sygeplejerske, og de skrev herefter begge under på dette. Til sidst blev de vigtigste data igen tjekket inde hos patienten, inde medicinen blev givet. Medicinen blev altid administreret og tjekket af to RN (registred nurse). Derudover opbevarede afdelingen alle deres stærke morfinpræparater i et aflåst skab. Sygeplejerskerne som havde ansvaret i vagten, gik med nøglen til skabet. Ved hver vagtskifte blev alt medicinen i skabet talt op og tjekket. Hver gang der blev taget noget fra skabet, blev det noteret præcist hvor meget i en bog, og det blev skrevet på medicinindpakningen. Kulturelle og sociale udbytte: For mig var det en kæmpe oplevelse at rejse om på den anden side af jorden, og se en verdenskendt by, med storslåede bygninger, som man kun har hørt om og set på tv. Jeg var utroligt fascineret af alle de mange smukke bygninger, som tårnede op midt i Sydneys vilde byliv. Jeg synes, at man skal tage sig tiden til at se byen, når man er der. Se de smukke kirker og katedraler, se de gamle bygninger, som stadig står i dag, og som folk hver dag passerer. Man skal nyde de mange parker, og se historien bag mange af de statuer, som er sat i parkerne. I Sydney har de også en meget flot zoologisk have, hvorfra der er udsigt over til Opera Huset. Det er en stor zoologisk have Taronga Zoo, så man kan nemt bruge flere dage der, hvis man vil se det hele, og se nogle af alle deres shows. På Callan Park House, hvor vi boede, var det muligt at låne et Zoo-Pass, som gav gratis indgang til 4 personer. Man kan tage en svævebane ind over den zoologiske have, så får man et fint overblik over dyrene.

5 Jeg havde meget gavn af at læse om Australien, inden jeg rejste derned, men også undervejs, mens vi boede der. For der er mange ting at læse om, og mange ting man skal opleve selv, før man forstår hvad bogen skriver om det. Det er en rigtig god ide at vide nogle generelle ting om Australien, inden man ankommer, men der var også ting, som vi lærte hen ad vejen. Vi oplevede bl.a. at australierne har mange regler om alting, og de er klar til at dele bøder ud, hvis man ikke overholder deres regler. F.eks. er det godt at vide, at deres diskoteker og barer har meget strenge regler i forhold til indtagelsen af alkohol. Man er nødt til at respektere deres regler. Man må ikke drikke i køen til diskotekerne, og der er også mange steder i det offentlige rum, hvor det er ulovligt at indtage alkohol. Desuden kan dørmændene vælge at de ikke vil lukke dig ind på et diskotek, hvis de synes at du har drukket for meget. Australien er et meget multikulturelt land, hvilket betød at det ind imellem kunne være svært at vide, hvornår man talte med en egentlig australier. Det sagde de også selv dernede, at det er en stor pærevælling af kulturer og folkefærd. Det kunne også mærkes på hospitalet, hvor sygeplejerskerne lærte af hinandens traditioner, og de kunne bedre tage imod en patient med en anden etnisk baggrund, fordi de havde en viden om den baggrund, selvom de selv kom fra en anden religion eller en anden måde at leve på. Jeg besøgte den gamle bydel i Sydney, The Rocks, hvor man kan lære rigtig meget om byens historie. Her finder man Sydneys ældste hus og små rækkehuse, som er blevet bevaret, og i dag er lavet om til museum, for at fortælle Sydneys historie. Vi var fem piger af sted sammen, ingen af os kendte hinanden inden vi mødtes på denne udveksling. Jeg blev rigtig glad for pigerne, og vi blev hurtigt meget tætte, fordi man er tvunget til at lære hinanden at kende, og man er tvunget til at bo sammen på den samme gang under de samme omstændigheder. Det er en rigtig stor støtte, at have hinanden dernede, fordi alle oplever nogle lignende ting på hospitalet, og fordi man har nogen, som man kan dele sine oplevelser med. Vigtige erfaringer: I forhold til det sted, hvor vi boede, Callan Park House, så gik det hurtigt op for mig, at jeg var vant til at leve på en helt anden måde derhjemme. Jeg bor i hus i Danmark,

6 og skulle derfor vænne mig til at bo på et lille værelse, hvor man kun har en seng, et skab, en kommode og et køleskab. Det lille køkken må man dele med resten af gangen, og man kan ikke regne med, at alle er lige gode til at rydde op efter sig selv. Man deler også bad og toilet med de andre beboere, hvilket også tog lidt tid at vænne sig til, synes jeg. Jeg var rigtig glad for at skulle bo på Callan Park, da det lå tæt på byen, og vi havde gode muligheder for at komme ind til byen på ca. 10 min med bus. Der var også handlemuligheder i nærheden, og vi havde en del cafeer og takeaway steder lige rundt om hjørnet. Til gengæld havde vi ca. 20 min. til hospitalet med bus, hvor de i Concord boede lige ved siden af hospitalet. Det gjorde ikke mig noget at skulle med bus til praktik om morgenen, da jeg helst ville bo tæt på byen. Jeg købte en bog dernede, som handlede om Sydney, og fungerede som en guide til restauranter, cafeer, diskoteker, gode shopping steder, og smukke gåture. Bl.a. har det en Bondi to Coogee walk, som er utrolig smuk, billedet til højre er fra turen. Vi forsøgte at udnytte vores weekender så godt vi kunne, så vi fik set så meget som muligt. I vores friuge dernede, fik jeg besøg af mine forældre og rejste op af kysten sammen med dem, mens de andre piger tog til Brisbane. Sørg for at få noget ud af tiden dernede, for før man får set sig om, skal man hjem igen. Det er den bedste rejse, jeg nogensinde har oplevet, og jeg ville ikke bytte den for noget. Dog vil jeg sige, at det også har været en dyr fornøjelse, men jeg har ikke fortrudt et øjeblik. Jeg har endnu ikke lavet et præcist budget for min tur, men jeg ved, at jeg i hvert fald har brugt kr. på de 3 måneder. I de penge indgår alt hvad vi havde brug for i forbindelse med rejse

7 frem og tilbage, og opholdet dernede med ferier og lignende. Min husleje i DK er ikke med i prisen. Man skal være forberedt på, at det koster mange penge at være af sted, uanset hvor billigt man vælger at leve dernede og hvad man vælger at lave i de tre måneder, man er der. Spring ud i livet, og tag på udveksling i Australien