Christina K. Christensen. Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript

1 Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Kenya Udvekslingsperiode: Modul 6. Fra d. 29/1-13/ Navn: Christina Krogsgaard Christensen Telefonnummer: Evt. rejsekammerat: Anne Therese Sørensen, Simone Kirstine Rask Nielsen og Isa Ellegaard Røgen Hjem-institution: VIA UC Aarhus Holdnummer: SA 11II A Værts-hospital: Rift Valley General Provincial Hospital - Nakuru Speciale: Pædiatri, Medicins afd., Fødegangen, Kirurgisk afd. + flere. Christina (mig) Isa Anna (antropolog) Anne Simone Hvorfor valgte du at tage på udveksling? 1

2 Jeg har altid elsket at rejse og opleve andre kulturer, så en kombination mellem studie og rejse, var den perfekte mulighed for mig. Da jeg fik flere informationer omkring det at tage på udveksling fra skolens side, var jeg ikke længere i tvivl - jeg skulle afsted - og det kunne kun gå for langsomt. Derudover har jeg læst mange rejsebreve fra tidligere studerende der har været afsted, og deres beskrivelser lød spændende. Det lød som om der var mulighed for at lære rigtigt mange sygeplejefaglige opgaver, men også for at opleve en anden kultur og udfordre sig selv. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Efter et foredrag om udvekslingsophold på skolen, var min interesse for Afrika pludseligt blevet vakt. Jeg har altid ønsket mig at komme til Afrika, da jeg ved at landet og kulturen er meget anderledes, i forhold til Danmark. Jeg oplevede flere gange at folk prøvede at tale mig fra det, og foreslå lande som Norge eller lignende. Men det var altså Afrika jeg ville til, og sådan blev det! At der så oven i købet var 3 af mine gode veninder og studiekammerater der også gerne ville afsted, gjorde det kun endnu bedre. Vi har rejst gennem organisationen Mellemfolkeligt Samvirke(MS). Da vi først talte om at tage afsted ville vi have været til Tanzania, men deres samarbejdsaftale med MS ophørte, og vi måtte vælge et andet sted. Vi valgte hurtigt Kenya. Dette valgte vi bl.a. fordi vi havde hørt meget om landet, kendte andre der havde rejst der, og så vidste vi at de i Kenya er forholdsvist gode til at tale engelsk. Dette skulle vise sig at være en kæmpe fordel. Når man bestiller igennem MS har man ikke mulighed for at vælge den specifikke placering i Kenya. Så vi blev placeret i byen Nakuru, som er Kenyas 4. største by med ca indbyggere, og som er omgivet af fantastisk flot natur. Min forberedelse til udvekslingsopholdet Der var en del forberedelser der skulle gøres før vi var klar til at rejse. Vi bestilte hele rejsen gennem MS, som også arrangerede flybilletter og forsikring for os. Man kunne garanteret have sparet lidt på selv at bestille dette, men det valgte vi ikke at gøre. I forhold til forberedelsestid har det været en fordel for os at rejse med MS, da de planlagde store dele af vores tur. Vi betalte lige omkring kr. til MS for flybilletter, forsikring, 1 uge på grundkursus i Kenya og kost og logi under hele opholdet. Derudover var der også en del vacciner som jeg skulle have før afrejse. Det var Hepatitis A + B, 2

3 tyfus, gul feber og stivkrampe. Det har kostet mig omkring 1200 kr. Herudover har jeg også taget malariaprofylakse under hele rejsen. Det var et besværligt valg hvilket præparat man skulle tage, for alle læger er åbenbart uenige om dette. Jeg valgte at tage doxycyklin, og om det var det rigtige valg er jo svært at svare på. Jeg havde få bivirkninger i form af lidt kvalme og træthed den første uges tid. Om dette skyldes pillerne, eller at jeg pludseligt var i et andet land og befandt mig 1800 meter over havets overflade kan jeg ikke vurdere. MEN jeg har ikke haft malaria, og det må da være det vigtigste. Jeg har sparet en del op til turen i forvejen, og tog en del ekstra vagter på arbejdet før afrejse. Jeg havde ikke mulighed for at udleje min lejlighed, det ville ellers have givet lidt ekstra penge at gøre godt med. MS havde arrangeret et grundkursus i København ca. 1 måned før afrejse. Formålet med denne weekend var at forberede os på den meget anderledes kultur, som vi ville kunne til at møde i Kenya. På dette kursus fik man også bl.a. en pakkeliste, gode råd fra tidligere studerende, og der kom en tidligere studerende for at fortælle om hendes oplevelser. Jeg syntes at det var nogle gode dage, og vi fik mange brugbare informationer. Man skal selv medbringe uniformer og handsker til opholdet. Handskerne er ikke et MUST, for de har handsker på hospitalerne. Men deres handsker er fyldt med talkum, hvilken udtørrer ens hænder fuldstændigt. Jeg havde 2 pakker handsker med, og det slog kun lige præcist til. Jeg ville gerne have haft lidt flere med. Vi skrev en mail til nogle firmaer som producerede handsker, og fik her igennem doneret handsker. Håndsprit fik vi fra mit arbejde, som gerne ville støtte formålet. Det kan dog også købes i alle supermarkeder dernede. Uniformerne lånte vi nede fra kittelcentralen på Aarhus Sygehus Nørrebrogade. Jeg havde 4 med og det var en godt antal, for man vasker alt i hånden i koldt vand, så det er rart at have en til hver dag i en uge. Mit faglige udbytte Den første dag i praktikken mødtes vi med vores tildelte mentor. Vi blev vist rundt på hospitalet, og vi aftalte hvilke afdelinger vi gerne ville på. Vi prøvede at få valget af afdelinger til at passe, så vi havde de bedste chancer for at opnå vores læringsmål. Vores læringsmål omhandler bl.a. patienter med kroniske sygdomme, gravide, nyfødte, børn og familier. Derfor valgte vi de følgende 3

4 afdelinger: Børneafdelingen: Vi var både på en afdeling med børn mellem 0 og 2 år og på afdelingen med børn fra 2-12 år. Her mødte vi børn med mange forskellige sygdomme. De sygdomme der gik mest igen var malaria, pneumoni, meningitis, tuberkulose og HIV. Medicinsk afdeling. Her mødte vi mange patienter med HIV og med følgesygdomme som meningitis, tuberkulose, lungebetændelse og meget andet. Vi mødte også mange malariapatienter. Fødeafdelingen: Her mødte vi både de kvinder som skulle føde normalt, og de kvinder der skulle sendes videre til kejsersnit. Vi så mange fødsler, og jeg tog selvstændigt imod 2 børn ved fødslen. Mother Child Health (MCH): Dette er en ambulant klinik hvor mødrene kommer for at få deres børn vejet og vaccineret. Der var også andre afdelinger under MCH, men jeg valgte at bruge tiden på vaccinationsklinikken. Kirurgisk afdeling: Har var vi med til at udføre en masse sårpleje. Vi så bl.a. mange patienter med brandsår, men også mange med sår pga. DM. Mig og nyfødt baby Mig og Simone på OP Alt i alt tror jeg at vi er kommet godt omkring de læringsmål der var stillet. Det er dog meget væsentligt at vide, at vi selv skulle være meget opsøgende, og selv pointere overfor sygeplejerskerne hvad vi skulle lære. Der var intet der kom af sig selv. Vores vejleder har 4

5 desværre ikke været til meget gavn. Vi har ikke haft nogle ugentlige møder med hende, og hun var ikke særligt interesseret i os overhovedet. Men vi har derimod brugt hinanden rigtigt meget, og vi har vejledt hinanden og hjulpet hinanden til at lære bedst muligt. Her i Kenya har de sygeplejestuderende slet ikke de samme vilkår som vi har derhjemme. Der er desværre ingen der tager sig tid til at lære dem noget, og de må bare prøve sig frem. Det er desværre endt i nogle ret uheldige situationer. En dag på medicinsk afdeling døde en 55-årig patient. Lægerne havde en mistanke om at manden havde en blodprop eller blødning i hjernen. Problemet var bare, at manden havde været på afdelingen i to dage, fordi de ventede på at han kunne komme til scanning. Han havde altså ingen behandling modtaget og døde. En af de sygeplejerskestuderende og jeg hjalp en af mandens pårørende til at gøre ham i stand. Vi vaskede ham og tog alt hans tøj af ham. Han havde et permanent kateter, som den studerende ville fjerne. Hun havde tydeligvis ingen anelse om hvordan et kateter er anlagt. Så hun tog fat og trak hårdt. Jeg sagde til hende flere gange at hun skulle stoppe, fordi der er en ballon med vand inden i. Hun lyttede dog ikke, men fik i stedet den pårørende til at hjælpe med at trække. Jeg måtte nærmest råbe STOP til dem, men de stoppede ikke. Det resulterede i at det hele sprang, og de blev begge dækket af en blanding af blod, urin og vandet fra ballonen. Jeg syntes at det var uacceptabelt, at hun ikke stoppede selvom jeg sagde det til hende flere gange, men dette var ikke engang det værste. Senere samme dag hørte jeg nogle sygeplejersker snakke om den studerende, og sagde at hun var elendig og aldrig ville lære det. Jeg spurgte dem om de havde fortalt hende hvad hun skulle gøre - men de grinede bare, og sagde at det måtte hun altså selv finde ud af. Selvom jeg syntes at vi har manglet vejledning, har vi stadig fået meget ud af det hele. Vi har bl.a. læst om de sygdomme som vi har mødt - og det har været rigtigt lærerigt. Men vænner sig til, at man hele tiden selv skal søge opgaverne, og skal søge om vejledning af sygeplejerskerne, men hvis man bare gør det, kan man godt få dem til at lære fra sig. Det var lidt svært at få den samme kontakt til patienterne hernede, som vi er vant til derhjemme. Før det første er der jo en sprogbarriere. Langt de fleste hernede forstår mere eller mindre engelsk, så det har vi selvfølgeligt benyttet. Vi har også lært en lille smule Swahili, men det er svært. Nogle af patienterne snakker hverken engelsk eller swahili, men kun deres stammesprog. I disse tilfælde har vi prøvet via kropssprog, eller fået hjælp fra de kenyanske sygeplejersker og studerende. For det andet, er det bare ikke normalt hernede at have det forhold til patienterne, 5

6 som vi er vant til. Sygeplejerskerne virker ikke interesserede i patienterne, og jeg har ikke en eneste gang set en sygeplejerske hyggesnakke med en patient. Jeg har prøvet på at kommunikere lidt med patienterne. Nogle af dem tager meget godt imod det, mens andre nærmest ser forskrækkede ud over den uvante situation. Herudover er det meget normalt at sygeplejerskerne på fødeafdelingen slår de fødende kvinder. Det kan både være hvis det hele ikke lige går hurtigt nok, eller hvis kvinden har lidt for mange smerter. Det vænner jeg mig aldrig til, selvom jeg efterhånden har set det mange gange. Jeg tror at det er meget vigtigt, at man gør det klart for sig selv, at man ikke skal ned og ændre på sygeplejen i Kenya. Man kan selvfølgeligt komme med forslag og nysgerrige spørgsmål men kenyanerne bliver let fornærmede, og det kan godt skabe en ubehagelig stemning. Vi har snakket lidt om, at man bliver nød til at ACCEPTERE den måde de gør tingene på, men man behøver ikke at RESPEKTERE det. Kulturelt udbytte På tur til Lake Nakuru National Park 6

7 Vi har fået et kæmpe kulturelt udbytte af vores ophold. Kenya er fuldstændigt anderledes end Danmark, og det kan godt tage lidt tid at vænne sig til. Vi fik generelt rigtigt meget opmærksomhed dernede, fordi vi var hvide. De er ikke vant til at se hvide mennesker så ofte, så de råber, dytter eller andet, for at komme i kontakt med os. Men kenyanerne er generelt meget høflige, og hilser hele tiden og spørger hvordan man har det. Det hele kan godt blive lidt belastende og overvældende, men det er vigtigt at huske på at sådan er deres kultur, og at de ikke gør det for at irritere os. Det kan godt være at det lyder lidt fordomsfuldt, men en generel oplevelse som jeg havde af de lokale, var at de er utroligt dovne. Dette gælder både for sygeplejerskerne, men også for de mennesker vi mødte på gaden. De kan slet ikke forstå at man gider at gå hvis man kan køre, og sygeplejerskerne laver absolut ikke mere end højest nødvendigt. Social erfaring Vi er generelt blevet modtaget rigtigt godt af alle. Alle de lokale bliver glade når de ser en, og vil gerne snakke. Sygeplejerskerne syntes at det er rigtigt spændende at vi er der, og de er meget interesserede i at høre om Danmark. De vil meget gerne vide alt om vores job, vores løn og generelt om vores liv i Danmark. Jeg oplevede en generel åbenhed,og oplevede det aldrig ubehageligt når jeg f.eks. fortalte at jeg bor sammen med min kæreste, uden at være gift. Vigtige erfaringer under udvekslingsopholdet Jeg har gjort mig rigtigt mange erfaringer, under mit ophold i Kenya. For det første har jeg lært nogle praktiske ting som bl.a. medicingivning, sårpleje, insulingivning og flere andre ting. Herudover har jeg lært meget om, hvor vigtig god kontakt med patienterne er. Jeg har set så mange eksempler, hvor kontakten mellem sygeplejerske og patient var så dårlig, at jeg er blevet endnu mere opmærksom på selv at gøre det godt. Jeg er også blevet klar over, at det ikke er en let opgave at ændre på det kenyanske sundhedssystem, og at vi ikke har mulighed for at gøre den store forskel dernede. Den måde hvorpå de arbejder, ligger så dybt i deres natur, at det kommer til at tage lang tid at ændre. Herudover er jeg blevet meget opmærksom på, hvor godt vi har det herhjemme. Selvom der af og til kan være problemer med for mange patienter, for få sygeplejersker eller patienter på gangene 7

8 bliver det aldrig så slemt som i Kenya. Der ligger de altså to i samme seng, det tror jeg at en dansk patient ville blive meget utilfreds med. Vores sundhedssystem er jo fantastisk vi er så heldige Andre ting som andre skal vide Hvis du overvejer at tage af sted så gør det! Det er en helt igennem fantastisk oplevelse, som du ikke vil fortryde. Jeg har haft 2,5 helt fantastiske måneder med praktik, søde veninder og mange gode oplevelser. Selvom det har været en god oplevelse, kan det til tider også være hårdt. Jeg har været rigtigt glad for at vi tog fire afsted sammen, så har man altid haft nogle at snakke med. Vi har været på rigtigt mange udflugter i weekenderne, og også en enkelt ferie midt i det hele og det har været en rigtig god ting. Det giver lige et lille afbræk fra hverdagen, og det har man virkeligt brug for. Tag afsted du kommer aldrig til at fortryde det!! På tur til Lake Nakuru National Park 8