Projektforslag Teknisk, biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse for Grønnehave Bæk

Transkript

1 Projektforslag Teknisk, biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse for Grønnehave Bæk Rekvirent Rådgiver Underrådgiver Projektnummer Odsherred Kommune Lynghus Consult Aps Orbicon A/S 1801 (Lynghus Consult) og (Orbicon) Revisionsnr. 3 Godkendt af Henrik Lynghus Udgivet 29 august 2018

2 Projektet er udvalgt som et Klima100-projekt Projektet er støttet af SVANA Side 2 af 75

3 Indholdsfortegnelse 1 Resume Projektområdet Gennemførte undersøgelser Projektbeskrivelse Projektets konsekvenser Anbefaling og kommende indsatser Indledning Baggrund og formål Samarbejde og synergier Eksisterende forhold Områdebeskrivelse Geologi og jordbundsforhold Hydrologi, afvanding og oversvømmelser Opland Getsøgrøften Arealanvendelse Ejendomsmæssige forhold Næringsstoffer Tekniske anlæg Plangrundlag og lovgivning Plante- og dyreliv Rekreative interesser Landskab og byudvikling Kulturhistoriske interesser Projektforslag Oplandsopgørelse Afstrømning og vandmængder Vådområde Vandløb og udløb til kysten Nye stiforbindelser Projektets konsekvenser Afvandingsmæssige forhold Fremtidig arealanvendelse og pleje Ejendomsmæssige forhold Næringsstoffer Plante- og dyreliv Rekreative interesser Side 3 af 75

4 5.7 Landskab og byudvikling Kulturmiljømæssige interesser Økonomi, synergier og besparelser Tidsplan Bilag Bilag 1 Notat Modelberegninger for vurdering af effekt af regnvandshåndtering ifm. Grønnehave Bæk Den urbane del - Projektforslag Bilag 2 Notat Opmærksomhedspunkter fra vejteamet Bilag 3 Økonomisk anlægsoverslag ifm. Grønnehave Bæk, regnvandshåndtering i Saxildsallé-kvarteret - Den urbane del Bilag 4 Økonomisk anlægsoverslag ifm. Grønnehave Bæk, vandløb, vådområde, stier og formidling Den rurale del Bilag 5 Tegninger -Tegningsoversigt Bilag 6 Tidsplan I denne rapport anvendes kortudsnit og illustrationer mv. hentet fra bl.a. Odsherred Kommune, Scalgo Live, gældende lokalplaner, Kulturarvsstyrelsen samt fotos taget af Henrik Lynghus. Side 4 af 75

5 1 Resume Denne rapport er én af to sammenhængende projektforslags-rapporter, der tilsammen beskriver synergiprojektet Grønnehave Bæk. Projektet kombinerer en række forbedrende tiltag omkring Nykøbing Sjællands sydlige bydele for der igennem at opnå en række fordele og besparelser, der ikke ville være mulige, hvis tiltagene skulle gennemføres som individuelle aktiviteter. Projektforslagene er gennemført i et tæt samarbejde mellem Odsherred Kommune, Odsherred Forsyningsselskab og et rådgiverteam. Projektorganisationen, der har stået for projektforslagsarbejdet har bestået af en arbejdsgruppe med faglige medarbejdere fra kommune og forsyningsselskab, samt en styregruppe bestående af beslutningstagere fra begge organisationer. Rådgiverteamets projektleder har deltaget i både arbejds- og styregruppe-aktiviteterne. Metoden, der er anvendt til at identificere, beskrive og udnytte synergierne har været, at respektere det naturlige vandkredsløb og udnytte dette til at forbedre forløbet af vandets vej fra vandoplandets øverste ende til udløbet i havet. Idéen er først beskrevet i 2015 og siden blevet detaljeret til dette projektforslag. 1.1 Projektområdet Området, der er vurderet og som rummer alle de foreslåede indsatser, er beliggende langs den sydlige grænse af Nykøbing By fra Odsherredvej i vest til Nykøbing Marina i øst. Området modtager vand fra et godt 100 ha stort landbrugsdomineret opland, der leder næringsstofrigt vand fra de dyrkede arealer til havet. Vandet ledes i dræn og et vandløb Getsøgrøften der i dag har utilfredsstillende tilstand uden varieret flora og fauna og uden faunapassage. Fra Nykøbing sydlige bydele afledes regnvand fra veje og tage til fælleskloaksystemet og herfra til Nykøbing Rensningsanlæg, som derfor belastes med regnvand. Dertil kommer at fælleskloaksystemet i denne del af byen ikke har tilstrækkelig kapacitet. Derfor opstår der under kraftig regn oversvømmelser, hvor kloakvand opstuver gennem brønde og ledninger og oversvømmer veje og private matrikler. 1.2 Gennemførte undersøgelser For at kunne beskrive de mange forslag til indsatser er der gennemført en række analyser og vurderinger i forbindelse med projektforslaget. Disse undersøgelser er beskrevet i rapporternes afsnit og danner grundlaget for de beskrevne forslag til indsats og de forventelige konsekvenser af projekternes gennemførelse. 1.3 Projektbeskrivelse Projektforslaget anviser en række ændringer, der tilsammen løser alle disse udfordringer. Den væsentligste og dyreste indsats består i at afskære en del af byens regnvand fra at løbe til fælleskloaksystemet og i stedet aflede vandet gennem bassiner og renseforanstaltninger til vandløbet. Projektforslaget er begrænset til alene at ændre på måden som vejafvandingen fungerer på i dag. På udvalgte vejstrækninger foreslås det at sløjfe vejenes regnvandsriste og i stedet lade vandet løbe på vejoverfladen til opsamlingspunkter, hvorfra vandet ledes til regnvandsbassiner. Der er taget hensyn til sikkerhed og fremkommelighed på de veje, hvor der foreslås ændringer. Der foreslås udført et nyt mini-vådområde, der udformes med fokus på tilbageholdelse og omsætning af den næringsstof-belastning, der i dag ledes fra landbrugsoplandet til Nykøbing Bugt og Isefjord. Vådområdet foreslås udformet med form som en naturlig sø, således at dette kan indgå som et forskønnende landskabselement. For at forbedre vandløbets tilstand genslynges dette, det gives forskellige fysiske forbedringer og et nyt bundlag på den nederste strækning. Også muligheden for at tillade vandlevende dyr at passere mellem havet og vandløbet rummes i projektforslaget. Side 5 af 75

6 Projektforslaget rummer desuden en betydelig forøgelse og forbedring af områdets rekreative værdier. Der er foreslået etableret nye trampestier for de lokale beboere og besøgende med forløb, der fører tæt fordi de nye vandområder, hvor vandet vil udgøre en unik oplevelsesværdi for både børn og voksne. 1.4 Projektets konsekvenser Projektforslaget beskriver indsatser, der er nødvendige for at opnå det serviceniveau, som er forsyningsselskabets målsætning for det urbane byområde og de tilhørende konsekvenser. Indenfor den på forhånd afsatte projektøkonomi har det været muligt at identificere indsatser, der løser langt den overvejende andel af områdets klimatilpasning, således at hyppigheden af oversvømmelser fra kloakken til overfladen fremover vil kunne reduceres til én gang hvert 10. år. Der er desuden givet beskrivelse af de resterende indsatser, der vil skulle gennemføres, hvis det vælges at sikre de tilbageværende få brønde og ledningsstrækninger til serviceniveauet. Beslutning om disse sidste indsatser bør dog overvejes udskudt, til der er opnået praktisk erfaring med de effekter, der opnås med de indsatser, der kan gennemføres indenfor dette projekts økonomiske rammer. Vådområdet og vandløb kan forventes at få en betydelig forøgelse i størrelse og/eller kvalitet. Det nye vådområde vil få en vanddækket overflade på mere end 6000 m2 og vil kunne danne levested for en lang række vandlevende dyr, fugle, insekter, padder, fisk og pattedyr. Det genslyngede vandløb vil tilsvarende kunne danne yngle- og opvækststed for blandt andet vandrefisk som havørred, ål og en lang række vandlevende insekter. Vandløbet vil fremover få tilført mere vand og over længere perioder og derved vil den sommerudtørring, der i dag forringer vandløbets tilstand, kunne reduceres. Projektet omfatter desuden, at der til stadighed vil findes vandfyldte fordybninger langs vandløbet, hvor fisk og andre vandlevende dyr kan overleve i perioder med længere varende tørke. Vandløbets udløb i Nykøbing Marina sikres mod tilbagestuvende havvand ifm. stormflod og højvande og den eksisterende sikring mod oversvømmelse fra havet styrkes ved at genanvende overskudsjord fra projektets udgravninger som forstærkning af diger mv. Projektets samlede økonomi forventes at være ca. 12 mio. kr. excl. moms. Heraf vil ca. 2-3 mio. kr. gå til projektforberedelse såsom udarbejdelse af projektforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt, myndighedsbehandling, kommunale indsatser omkring f.eks. borgerinddragelse, formidling mv. Projektet beskriver flere besparelsesmuligheder. F.eks. er det vurderet, at opnåelse af serviceniveau i det sydlige byområde ville nødvendiggøre en investering på mio. kr. i rene anlægsinvesteringer, hertil kommer udgifter på private matrikler. Denne effekt kan opnås gennem projektet for en væsentligt lavere investering. Hertil kommer en række besparelser ved at udnytte overskudsjord til sikring mod stormflod samt driftsbesparelser ved, at den regnmængde, der fremover ledes til Grønnehave Bæk ikke længere afledes gennem renseanlægget. 1.5 Anbefaling og kommende indsatser. Det anbefales at føre projektforslaget videre gennem myndighedsbehandling til projektering og udførelse. Projektets tidsplan anviser, at myndighedsprojektet med tilhørende myndighedsbehandling bør gennemføres over sommeren 2018 og at projektering af vandløb, vådområde og stier bør ske mellem efteråret 2018 og det tidlige forår Udførelse af vandløb, stormflodssikring, vådområde og stier bør ske over sommerhalvåret Når vådområde og vandløb er udført og gjort klar til at kunne modtage vand fra de urbane områder, bør regnvandshåndteringen i by-områderne gennemføres. Dette kan ske ved at opstarte projektering for disse indsatser over sommer og efterår Udførelse sker bedst i løbet af sommerhalvåret Side 6 af 75

7 2 Indledning Dette projektforslag er én af to sammenhængende rapporter, der til sammen udgør synergi-projektet Grønnehave Bæk og regnvandshåndtering i Saxildsallé-kvarteret. Projektets ide er først beskrevet i 2015 og der er i sket en videreudvikling af projektets rammer og på denne baggrund er der ansøgt om medfinansiering hos SVANA (nu Miljøstyrelsen), hvor der er opnået støtte på i alt 3 mio. kr. til etablering af et vådområde, flere stier og øget formidling. Projektets overordnede greb er at fraseparere regnvand fra urbane områder og aflede vandet udenom de overbelastede fælleskloaksystemer og dermed reducere oversvømmelser i området til et niveau, der så vidt muligt opfylder det gældende serviceniveau, der er defineret med at der i de urbane områder ikke bør ske oversvømmelser til terræn oftere end hvert 10. år. Tilsvarende er projektets formål at forbedre områdets naturværdier og det terrestriske og akvatiske miljø. Dette sker gennem etablering af en vandløbsstrækning på ca. 600 meter og derved øge mulighederne for at der kan etableres en naturlig og selv-reproducerende vandløbsfauna, der ikke findes i dag. Området rummer flere eksisterende naturområder, der alle respekteres og bevares. Hvor det er muligt søges det at forbedre den nuværende naturtilstand i disse områder, samtidigt med at de gøres mere tilgængelige for offentligheden gennem et ny system af trampestier. Den nye regnvandshåndtering tager desuden hensyn til kommende by-udvikling, således at allerede planlagte boligområder fremover ikke vil mer-belaste de allerede overbelastede kloaksystemer i den nuværende by. Herved opnås en række synergier og besparelser i fremtiden værdier, der alene omtales, men ikke kvantificeres i projektforslaget. Projektforslagene er blevet til i et tæt og velfungerende samarbejde mellem kommune, forsyning og rådgiverteamet. Projektets arbejdsgruppe har i forløbet givet konstruktive forslag til projektets form og indhold og der igennem sikret den indledende lokale forankring. 2.1 Baggrund og formål Projektet har en række formål som følger: Forbedring af vandløbet Grønnehave Bæk, herunder sikring af faunapassage Etablering af et forbedret sti-system, der styrker og forbinder eksisterende stier med nye områder Reduktion af den landbrugsbaserede næringsstof-forurening af Nykøbing Bugt og Isefjorden Reducerede oversvømmelser ved kraftig nedbør og skybrud i Saxildsallé kvarteret Besparelser ifm. kloaksanering Fremtidssikring af regnvandsafledning fra planlagte, men ikke etablerede byområder Øget formidling og borgerinddragelse Opbygning af et øget samarbejde mellem Odsherred Kommune og Odsherred Forsyning. Projektet er et synergi-projekt og bør som sådan stræbe efter at opnå så mange af de herover nævnte synergier i form af fordele og besparelser, som det er muligt, sammenholdt med traditionelle monofaglige tiltag. Det er derfor væsentligt for projektets succes, at samtlige formål nås helt eller delvist. 2.2 Samarbejde og synergier Projektforslaget er gennemført fra start til slut i et tæt og konstruktivt samarbejde mellem de to ordregivere og rådgiverteamet. Forløbet fra opstart har været intenst, og projektet er flere gange i forløbet justeret med fokus på at øge synergierne. Det har dog været en fast begrænsning, at det oprindelige projekt-budget, der fremgår af ansøgning om medfinansiering til SVANA kan overholdes. Det har således ikke været muligt at prioritere løsninger, der ville betyde en overskridelse af budgettet. Side 7 af 75

8 I forløbet er samarbejdet mellem særligt Odsherred Forsyning og Odsherred Kommune blevet både afprøvet og styrket. Gennem arbejds- og styregruppemøder er der sket løbende koordinering af projektforslagenes udarbejdelse og der er foregået løbende koordinering mellem kommunens og forsyningens tov-holdere og rådgiverteamet. Den meget intense koordinering og kommunikation gennem projektet har betydet, at projekts udvikling er sket uden betydende udfordringer eller tidstab. Baseret på erfaring, er dette ret usædvanligt for projekter med så mange formål, fag og aktører involveret. Det forventes, at erfaringerne fra dette projektsamarbejde kan udnyttes fremover, f.eks. ifm. kloaksaneringsindsatser i andre urbane områder i Odsherred Kommune, ifm. den kommende indsats mod stormflodsoversvømmelser mv. Projektet rummer en række muligheder for at opnå synergier og besparelser, der ellers ikke ville være mulige ved at gennemføre de beskrevne anlæg individuelt. Synergi-mulighederne er beskrevet og indarbejdet i projektforslagets faglige afsnit og de forventede besparelser er kort beskrevet under de økonomiske overslag. Side 8 af 75

9 3 Eksisterende forhold 3.1 Områdebeskrivelse Området, der vurderes i dette projektforslag består af by-kvarterer i Nykøbing Sjælland (herefter kaldet Nykøbing) syd for jernbanen mellem Odsherredvej i vest og Egebjergvej i øst. By-kvartererne består af fælleskloakerede arealer langs Saxildsallé samt to separatkloakerede områder ved hhv. Gartnervænget og Sankt Georgsvej. Desuden indgår ubebyggede arealer syd for Nykøbing samt deres topografiske oplande mellem Odsherredvej i vest og Kystlinjen i øst. Arealerne rummer bl.a. solvarmeanlægget øst for Odsherredvej, åbne dyrkede arealer syd for den nuværende bygrænse, samt den nordlige grænse til skovområdet Grønnehave. Områdets afvanding sker gennem den eksisterende Getsø-grøften, der er et privatejet vandløb. I beskrivelse af de eksisterende forhold benævnes vandløbet som Getsø-grøften. I beskrivelse af projektforslag og konsekvensvurderinger beskrives vandløbet og de foreslåede ændringer som Grønnehave Bæk. Området som helhed kaldes herefter for projektområdet. Getsøgrøften Varmeanlæg Grønnehave Skov Marina Figur 3-1 Kort over projektområdet fra Odsherred Kommunes digitale kortværk. Getsøgrøften ses som blå linje langs Grønnehaves nordlige skovbryn. Rørlagte dræn er vist med røde linjer Side 9 af 75

10 Projektområdet er kuperet med ret store højdeforskelle mellem Odsherredvej (op til kote 37 ved vandtårnet) og Marinaen (ned til kote 0). Projektområdet er desuden ikke jævnt faldende mod havet, idet det rummer adskillige lokale højdepunkter og lavninger. Indenfor projektområdet planlægges udvidelse af Nykøbing mod syd på matriklerne 22d, 40 og 35. Den ubebyggede del af projektområdet gennemskæres i vest af Getsøvej, der fra nord ved Nyledsbakken passerer forbi vandtårnet og herfra er ført mod syd gennem Nykøbings markante solvarmeanlæg på matriklerne 22C og 22D. Der findes desuden en adgangsvej til en landejendom på matrikel 40. De åbne arealer syd for byen rummer flere naturområder af typen eng, mose og vandløb, alle udpeget og beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens Geologi og jordbundsforhold Projektområdets jordbundsforhold varierer betydeligt indenfor det vurderede areal. Den nordlige del af området mellem jernbanen og Saxildsallé (DGU-boring ) underlejres af smeltevandssand (de lyserøde områder på Figur 3-2), under disse lag findes moræneler til stor dybde. Ved selve boringen findes et øvre lag på 3 meters tykkelse bestående af grusfyld. Den sydlige del af området underlejres generelt af ler (de brune områder på Figur 3-2), men lerlagets mægtighed varierer betydeligt. Nær bakkekammens top langs Odsherredvej (DGU-boring ) findes overliggende lag af varierende jordarter (ler, tørv, sand) underlejret af ca. 20 meter morænesand. Herunder findes vekslende lag af moræneler og morænesand/smeltevandssand til ca. 70 meters dybde, hvorunder der findes Danienkalk. På matrikel 36 findes en vandforsyningsboring (DGU-boring ) til 63 meters dybde. Jordbunden består af et øvre lerlag på ca. 3 meters tykkelse, der underlejres af sand/smeltevandssand til ca. 19 meters dybde. Herunder findes morænelerslag indtil ca. 50 meters dybde, hvorunder der findes Danien kalk. Generelt vurderes det, at grundvandsressourcen, der indvindes i lagene med Danienkalk må anses for at være godt beskyttet mod potentiel forurening fra terræn, da lagene er beskyttet af overliggende morænelerslag på mindst 20 meters mægtighed. Figur 3-2 Jordartskort for projektområdet. Funderingsforholdene i projektområdet vurderes tilsvarende at være stabile, dog undtaget områdets lokale moser, hvor der kan forventes lag af organisk-holdig blødbund. Side 10 af 75

11 Det kan desuden forventes, at der indenfor projektområdet kan findes lerlag nær terræn, der vil være velegnede til f.eks. indbygning af lermembran i forsinkelsesbassiner, nye vådområder og stormflodsdiger. 3.3 Hydrologi, afvanding og oversvømmelser Der foretages ikke vandføringsmålinger i Getsøgrøften. Oplandets afstrømning vurderes derfor på baggrund af afstrømningsmålinger fra nærliggende og tilsvarende vandløb. Der findes tre nærliggende målestationer, hvorfra der er indhentet vandføringsmåledata fra Odsherred Kommune for perioden Disse data er brugt til vurdering af vandføringsforholdene. Målestationerne er: Annebjerg Sørende (st ) målinger fra samt Pajesørende (st ) målinger fra Fuglebæks Å (st ) målinger fra Baseret på betragtninger omkring Getsøgrøftens beliggenhed, opland, jordbundsforhold og oplandsstørrelse er det mest relevant at sammenholde afstrømninger mellem Annebjerg Sørende og Getsøgrøften. Begge vandløb ligger i samme geologi med relativ kort indbyrdes afstand og begge vandløb afstrømmer fra vest mod øst til Isefjorden. Der er desuden gennemført betydeligt flere målinger over en længere årrække i Annebjerg Sørende, sammenholdt med hhv. Pajesørenden og Fuglebæks Å, hvilket styrker argumenterne for at anvende Annebjerg Sørende som referencestation. Afstrømningsmålinger for perioden er for det tre vandløb vist i figuren herunder. Det fremgår her tydeligt, at vandløbenes afstrømningsmønster er relativt identiske og primært afhænger af det bagved liggende oplands størrelse Afstrømningsmålinger: Annebjerg Sørende, Fuglebæks Å og Pajesørenden Annebjerg Sørende st Fuglebæks Å st Pajesørenden st Figur 3-3 Afstrømningsmålinger for 3 vandløb i Odsherred Kommune. Supplerende vises herunder afstrømningsmålinger for Annebjerg Sørende for perioden samt Side 11 af 75

12 Afstrømningsmålinger: Annebjerg Sørende Figur 3-4 Afstrømning målt i Annebjerg Sørende Der er målt afstrømning i vandløbene i Disse data er dog ikke medtaget i denne rapport, hvilket skyldes, at data ikke endnu er tilgængelige, samt at året 2017 vurderes at være et særdeles atypisk år på grund af rekordstore nedbørsmængder gennem hele året. Medtages data fra 2017 vil de karakteristiske afstrømninger blive vægtet i retning af større afstrømninger end der reelt vil forekomme i en typisk sæson. De karakteristiske afstrømninger for disse tre referencestationer er vist i nedenstående tabel. I højre kolonne er afstrømningssituationen fra Annebjerg Sørende overført til Grønnehave Bæk ved udløbet, skaleret efter det bagved liggende opland. Det er valgt at anvende data fra perioden , da man herved får indarbejdet den ændring i nedbørsforholdene, der er registreret som følge af klimaforandringer et fænomen, der har kunnet registreres efter årtusindeskiftet. Data er dog sammenholdt med de ældre målinger, hvor der bortset fra et enkelt år er fundet god overensstemmelse mellem de to måleperioders registreringer. Der er således sket en begrænset forøgelse af middelafstrømningen fra 32 til 37 l/s mellem perioden og perioden Side 12 af 75

13 Afstrømningssituation Annebjerg Sørende Afstrømning Grønnehave Bæk Beregnet afstrømning Opland 9,0 km2 1,7 km2 Årsmiddel (l s-1 km-2) 4,11 4,11 Årsmiddel (l/s) 37,0 7,0 Sommermiddel (l s-1 km-2) 1,19 1,19 Sommermiddel (l/s) 10,7 2,0 Vintermiddel (l s-1 km-2) 6,96 6,96 Vintermiddel (l/s) 62,6 11,8 Døgnmax (l s-1 km-2) 38,9 38,9 Døgnmax (l/s) Døgnmin (l s-1 km-2) 0 0 Døgnmin (l/s) 0 0 Tabel 3-1 Afstrømningsvurdering for Grønnehave Bæk På grund af et relativt begrænset datamateriale (4 sæsoner) anses det ikke for relevant at beregne median-afstrømningssituationer altså afstrømninger, der forekommer hvert 2. år. Den maksimale afstrømning, der er forekommet indenfor perioden er 350 l/s, hvilket ville medføre en tilsvarende maksimal afstrømning i Getsøgrøften på 66 l/s. Tilsvarende er det registreret, at den laveste sommervandføring er 0 det kan dermed ikke forventes, at Getsøgrøften eller den kommende Grønnehave Bæk vil være permanent vandførende gennem en fuld sæson. De eksisterende vandløbsanlæg (rørunderføringer, diger, tværsnit) vurderes at kunne håndtere de beregnede maksimale afstrømninger (66 l/s) uden at der vil forekomme oversvømmelser langs vandløbet. Dog vil der kunne ske oversvømmelse fra den nedre del af vandløbet til sportspladsen ved stormflodshændelser med havvandstande højere end ca. kote 1,3, svarende til laveste kronehøjde på det nuværende dige mellem Getsøgrøften og sportspladsen. Der er derfor behov for at sikre udløbet mod tilbagestuvende havvand, tilsvarende den sikring der er etableret i dag. Sikringen, der i dag består af en ikke-passabel læbeventil, skal gøres faunapassabel. Herved gives der mulighed for at vandløbets naturlige fauna frit kan passere mellem havet og vandløbet. 3.4 Opland Vandløbet, der findes i området i dag kaldes Getsøgrøften. Det er et privatejet vandløb beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Grøften har sit udspring umiddelbart øst for solvarmeanlægget på matrikel 22c. Ved udspringet tilføres grøften drænvand fra et hoveddræn, der afvander et større landbrugsdomineret opland på ca. 107 ha. Hoveddrænet er flere steder mellem Odsherredvej og udløbet til grøften markeret med blå markeringsstave. Side 13 af 75

14 Figur 3-5 Oplandet, der afvander via hoveddrænet til Getsøgrøftens øvre rørlagte løb øst for Varmeanlægget Hoveddrænet modtager desuden vejvand fra en længere strækning af Odsherredvej, der ved krydsningen afleder vejdræn og vand opsamlet i vejgrøfter til drænet via et overløb. Side 14 af 75

15 Efter krydsning af Odsherredvej løber hoveddrænet under Nykøbing Sjællands Varmeværks Solvarmeanlæg øst for vejen. Drænet kan på denne strækning vise sig at være defekt flere steder, idet der er registreret blankt vand på terræn flere steder, bl.a. umiddelbart øst for solvarmeanlægget. Figur 3-6 Afledning af vejvand og dræn fra Odsherredvej til hoveddrænet. Vejbrønd (uden dæksel) afleder til drænbrønden i højre side (med dæksel. Udløbet fra hoveddrænet til grøften kan ikke umiddelbart erkendes, da den øvre del af grøften er kraftigt tilgroet. Drænudløbet ligger på grund af opstuvende vand i eng-området under vand. Drænets dimension og materialetype kendes derfor ikke. Nedstrøms udløbet fra hoveddrænet løber oplandets afstrømning videre i Getsøgrøften. På denne strækning tilledes dels oplandsafstrømning fra det direkte opland nord for grøften, samt fra Grønnehave Skov, hvor der i dag findes to større tilløb langs den øvre strækning, samt flere mindre tilløb til grøften længere nedstrøms langs sportspladsen. Længst nedstrøms tilledes drænvand fra den sydlige del af sportspladsen ved Kongehallerne via en pumpebrønd. En oversigt over deloplandene er vist herunder: Delopland Areal (ha) Øvre rørlagt opland 107 Direkte opland fra nord 29 Opland fra Grønnehave 49 Opland fra sportsplads 2 Samlet opland til Getsøgrøften ved Egebjergvej 187 Tabel 3-2 Deloplande for Getsøgrøften Side 15 af 75

16 Figur 3-7 Oplandet, der afvander til Getsøgrøften markeret med grøn udfyldning målt ved udløb under Egebjergvej 3.5 Getsøgrøften Grøften løber fra udspringet mod øst, hvor det i skellet mellem matriklerne 22c og 24 løber mod syd. På strækningen løber grøften gennem et 3 beskyttet vådområde udpeget som naturtypen Eng og Mose. Nær det sydøstlige hjørne af matrikel 24 møder grøften skovgrænsen til Grønnehave. Nær mødet med skovbrynet findes en overgang med stenkiste, som grøften passerer under, herfra løber den ind i skoven, hvor den følger skovens nordlige kant. På strækningen langs matrikel 35 findes to sidetilløb fra skoven, der ledes vand til via Ø200 mm regnvandsrør. Det nordlige tilløb har et begrænset flow, hvorimod det sydlige tilløb tilleder en betydende andel af grøftens samlede vandføring (10-20% på dagen for besigtigelse). Side 16 af 75

17 Figur 3-8 Engområder øst for solvarmeanlægget på matrikel 22C og 24. Grøftens udspring findes i rørskoven centralt i billedet. I baggrunden ses Grønnehave. Herfra løber grøften mod øst langs skovens nordlige afgrænsning og passerer endnu et 3-beskyttet areal udpeget som Eng i det sydøstlige hjørne af matrikel 35, hvor grøften desuden møder den nuværende grænse mellem Nykøbing By og Grønnehave. Også fra engarealet tilledes mindre vandmængder til grøften. På denne strækning findes en skovsti langs grøften. Grøften er på strækninger armeret med kampesten. Grøften har på denne strækning en bundbredde, der varierer kraftigt mellem 0,5-2 m. Figur 3-9 Getsøgrøften ud for matrikel 35. Skovstien ses til venstre, grøften er på strækninger sikret med sten. Fra det sydøstlige hjørne af matrikel 35 forløber grøften i Grønnehave nærmest parallelt med bygrænsen indtil det passerer under Idrætsstien der forløber langs sportspladsens vestlige grænse. I forlængelse af Dr. Schadsvej findes en mindre stibro, der er ført over grøften. Broen er 1,4 m bred og 4,8 m lang, beklædt med træplanker og sikret med galvaniseret gelænder. Broens bærende vanger bærer præg af lang tids påvirkning fra vind og vejr. Side 17 af 75

18 Figur 3-10 Stibro i forlængelse af Dr. Schads vej. Grøften har et kraftigt fald på strækningen efter denne bro og er dybt nedskåret i terrænet flere steder findes grøften op til 4 meter lavere end terræn langs Hjertestien, der følger grøftens sydlige bred gennem skoven. Grøften rummer adskillige småstyrt med fald på 0,1-0,3 m, der er dannet af sammenfiltrede sten, nedfaldne grene mv. Grøften har på denne strækning en varieret fysik af høj kvalitet med et bundsubstrat af groft sand og sten. Flere steder findes regulære kampesten indlejret i profilet. Hvor grøften passerer skovens træer er grøftesider og bund flere steder reguleret af træernes rødder. Grøften har på denne strækning ikke nogen fast bundbredde, men varierer mellem 0,5-2,5 m. Figur 3-11 Getsøgrøften har på strækningen gennem Grønnehave et stejlt fald på op til 50 promille og stærkt varieret profil, domineret af store sten, rødder og groft bundsubstrat Side 18 af 75

19 Ved skovens nordøstlige hjørne krydser grøften under Idrætsstien, der forløber mellem Isefjordsvej, langs sportspladsens vestgrænse til Grønnehave. Stien er en dobbelt asfaltsti med to parallelle stier på hver 1,5 meters bredde. I stiens midterrabat er etableret belysning med parklamper. Grøften passerer under stien i en underføring Ø500 mm betonrør på 12 meters længde. Herfra flader grøften ud og forløber i et mere roligt løb langs Kongehallerne og sportsarealerne mod øst og syd. Figur 3-12 Getsøgrøftens krydsning med Grønnehavestien På den øvre del af strækningen nedstrøms Idrætsstien lå vandspejlet på besigtigelsestidspunktet nær niveau med terrænniveauet på sportsarealerne. Sportsarealerne er på strækningen sikret mod overskylning fra vandløbet af et lavt dige, der danner vandløbets østlige side. Ud for driftsbygningerne sydvest for hallerne findes en lille træbro med en bredde på 1,5 m og en længde på ca. 2,6 m. Figur 3-13 Getsøgrøften langs idrætsanlægget ved Kongehallerne. Sportsarealerne beskyttes mod overskylning af det lave dige langs højre vandløbsside. Den lille træbro ses øverst til venstre for bygningerne. Side 19 af 75

20 Vandløbets bundbredde varierer på strækningen mellem 1,5-2,5m. Bunden består af silt, sand og grus. Enkelte steder findes mindre styrt, der er skabt af nedfaldne grene og større sten. Ud for tennisbanerne findes en længere strækning med et regulært stryg med godt fald og bundsubstrat af høj kvalitet. Ved den sydlige grænse af idrætspladsen og fodboldbanerne (matrikel 1C) drejer grøften skarpt mod øst i retning af Egebjergvej. PÅ denne strækning er der etableret flere risteværker af træ, der har til formål at reducere mængden af faste partikler, der kan blokere underføringen under vejen. Ca. 5 meter før vejunderføringen tilledes grøften drænvand fra en pumpebrønd, der afvander sportspladsens sydlige arealer. Pumpebrønden er fast forsynet med strøm og pumper til en oppumpningsbrønd med kontraventil på trykafgangsrøret. Figur 3-14 Grøften set opstrøms fra Egebjergvej. 2 risteværker ses i grøften. I grøftens højre side ses udløbet fra drænpumpen, der afvander de sydlige sportsarealer. Ved Egebjergvejs vestlige side føres grøftens vand til et indløb i en betonkasse 1000*700 mm (H*B), der er ført under vejen. Indløbet har en løst monteret stålrist monteret. Figur 3-15 Grøftens indløb under Egebjergvej Side 20 af 75

21 På østsiden af vejen føres vandet videre i et Ø500mm betonrør videre under stormflodsdiget til udløbet, der findes under de nybyggede udlejningshytter på pæle i Marinaens nordvestligste hjørne. Figur 3-16 Getsøgrøften er rørlagt mellem under Egebjergvej og på strækningen herfra til udløb i Marinaen. Røret løber vejen tæt forbi stien ved birketræerne til udløb under hytterne (anes længst til højre) i billedet. Ved udløbet findes et nyligt installeret højvandslukke med Ø500 mm læbe-ventil, der forhindrer havvand i at oversvømme Kongehallerne og de lavtliggende områder langs Egebjergvej under højvande eller stormflod. Ventilen udgør samtidig en nærmest total spærring for vandrefisk og andet akvatisk liv, der lever i grøften. Figur 3-17 Getsøgrøftens udløb gennem højvandslukke (læbe-ventil) under udlejningshytterne. Grøftens øvre løb starter i kote 20 og har således et samlet fald over grøftens i alt 1410 meter på ca. 20 højdemeter. Side 21 af 75

22 Længdefaldet varierer fra ca. 0,5 promille ved de øvre vådområder til en stejlhed på over 50 promille på strækningen mellem mødet med bygrænsen udfor matrikel 35 s sydvestlige hjørne og Idrætsstien. Strækningen langs matrikel 1C syd for Kongehallerne indtil udløbet i Nykøbing Marinas nordvestligste hjørne er relativt flad med fald varierende mellem 1 og 10 promille. 3.6 Arealanvendelse Oplandet til Getsøgrøften er domineret af opdyrket land, primært med arealer i omdrift samt arealer med skov. Mod syd, vest for Odsherredvej findes et område med plantagedrift. På den øvre strækning inden krydsningen med Odsherredvej passerer drænet gennem mindre søer eller damme nær to landejendomme. Den øvre strækning modtager desuden vejvand fra dele af både Odsherredvej, Annebjerg Stræde og Gl. Nykøbingvej. Øst for Odsherredvej består oplandet primært af arealer med vedvarende græs, enge, samt skov (Grønnehave). Der tilledes ikke betydende vandmængder fra eksisterende urbane områder. Ifølge vedtaget lokalplan planlægges etableret et nyt boligområde på matrikel 22, nordøst solvarmeanlægget. Området er udlagt til en bebyggelsesprocent på ca. 30% og planlægges separatkloakeret. Områdets terræn er markant kuperet og varierer mellem kote 20 i den centralt beliggende mose og kote 35 ved vandtårnet. Regnvand fra området vil fremover, i forbindelse med en eventuel byggemodning, kunne tilledes Grønnehave Bæk og herved sikre, at overbelastede fælleskloak-ledninger i eksisterende byområder ikke belastes yderligere. Tilsvarende vil en udvidelse af Nykøbing S. på f.eks. matrikel 35 også kunne tilledes Grønnehave Bæk via et planlagt vådområde med bassinfunktion på matrikel Ejendomsmæssige forhold I forbindelse med Grønnehave Bæk-projektet kan en række ejendomme blive berørt. Der er derfor søgt oplysninger omkring matrikulære og ejermæssige forhold for de potentielt berørte ejendomme. Oplysninger er søgt via OIS og BBR. Matrikler, der kan blive berørt af projektet er listet i nedenstående Tabel 3-3. Side 22 af 75

23 Matrikel nr. Ejerlav Ejer/Ejerlav Registreret areal (m2) Ejd. Nr. Postadresse 22c Grønnehave, Nykøbing S jorder Nykøbing Sj. Varmeværk Getsøvej Grønnehave, Nykøbing S jorder 35 Grønnehave, Nykøbing S jorder Odsherred Kommune har erhvervet den sydlige del Odsherred Kommune har erhvervet den sydlige del Getsøvej Getsøvej Grønnehave, Nykøbing S jorder Odsherred Kommune Getsøvvej 17 17u Nykøbing S Vangjorder Martin Vædele Dr. Schadsvej 35 1a 1b 1c Grønnehave, Nykøbing S jorder Grønnehave, Nykøbing S jorder Grønnehave, Nykøbing S jorder Naturstyrelsen Ulkerupvej 1 Odsherred Kommune Egebjergvej 34 Odsherred Kommune Egebjergvej a Ø. Lyng, Nykøbing S Jorder Odsherred Kommune Ikke registreret 2293 Egebjergvej 1h 1q Ø. Lyng, Nykøbing S Jorder Ø. Lyng, Nykøbing S Jorder MATOR 2002 A/S Egebjergvej 69 Odsherred Kommune Egebjergvej 73 Tabel 3-3 Oversigt over matrikler og lodsejere. Matrikler, der kan berøres af projektet er kort beskrevet herunder. Matrikel 22 rummer udløbet fra hoveddrænet og udspringet af Getsøgrøften. Der forventes ingen betydende ændringer eller anlæg, dog kan fugtighedsforholdene blive påvirket marginalt af det planlagte vådområde. Matrikel 24 vil kunne udnyttes til et nyt vådområde, men området er lavtliggende og indeholder allerede flere 3 beskyttede vådområder og engarealer. Etablering af vådområdet er derfor forudsat på matrikel 35 umiddelbart øst for 3-områderne. Matrikel 35 kan rumme et kommende vådområde til reduktion af næringsstoftilførslen fra det rurale opland. Matriklen vil desuden kunne rumme et nyt bassin i matriklens sydøstlige hjørne ved beslutning om byudvikling på matriklen. Her findes i forvejen et fugtigt engområde, et nyt bassin kan placeres umiddelbart øst for denne eng. Matrikel 40 kan som matrikel 35 rumme en del af et kommende vådområde til reduktion af næringsstoftilførslen fra det rurale opland. Matrikel 17u rummer i det sydøstlige hjørne en kort strækning af Getsøgrøften. Matriklen forventes ikke påvirket. Matrikel 1a er Grønnehave Skov, hvor igennem Getsøgrøften forløber langs skovens nordlige grænse. Der forventes ingen ændringer langs den øvre strækning indtil Grønnehavestien. Side 23 af 75

24 På vandløbets nedre strækning foreslås en restaurering af vandløbet med mæandrering og forbedring af de fysiske forhold, samt etablering af en trampesti. Matrikel 1b (boldbaner) grænser op til Getsøgrøften på en kort strækning i matriklens sydvestlige hjørne. Der forventes ingen ændringer på matriklen som følge af vandløbsprojektet, men en ændring af grøftens bundløb kan medføre ændring af de eksisterende fugtighedsforhold. Matrikel 1c (Kongehallerne og sydlige boldbaner) grænser op til Getsøgrøften langs matriklens vestlige grænse. Der forventes ingen ændringer på matriklen, men en ændring af grøftens bundløb kan medføre ændring af de eksisterende fugtighedsforhold. Det foreslås dog at forbedre sikkerheden mod stormflodsoversvømmelse ved at hæve det eksisterende dige mellem sportspladsen og grøften ved hjælp af overskudsjord fra vandløbsprojektet. Matrikel 7000a er Egebjergvej. Der forventes ingen ændringer på matriklen, da den nuværende underføring forventes bevaret. Matrikel 1h rummer den rørlagte nedstrøms strækning af Getsøgrøften før udløbet. Det foreslås at genåbne grøften som åbent vandløb over matriklen. Genåbning vil ikke medføre ændring af de eksisterende fugtighedsforhold, da disse alene vil være bestemt af vandstanden i grøften hhv. det kommende vandløb, der ikke vil blive ændret betydende. Ved genåbning af vandløbet vil der blive etableret en terrænhævning langs vandløbets nordlige bred til øget sikring mod stormflodsoversvømmelse af et lavtliggende boligområde nord for vandløbet. Matrikel 1q rummer udløbet på nedstrøms strækning af Getsøgrøften. Matriklen krydses af det nuværende stormflodsdige langs Nykøbing Marina. Genåbning af grøften som åbent vandløb kan påvirke matriklen. En genåbning vil ikke medføre ændring af de eksisterende fugtighedsforhold, da disse alene vil være bestemt af havvandstanden. Der foreslås etableret et bygværk til sikring mod tilbagestuvning af havvand gennem det genåbnede vandløb. Bygværket placeres hvor vandløbet krydser stormflodsdiget. Matriklernes placering er vist på nedenstående kortudsnit Figur u 1b 22c 1a 1c 1h 1q Figur 3-18 Matrikler indenfor projektområdet Side 24 af 75

25 3.8 Næringsstoffer Kvælstoftilførsel fra ruralt opland Kvælstoftilførslen til projektområdet vurderes dels ud fra målte stofkoncentrationer i nærliggende vandløb og dels ud fra data vedr. oplandsarealets karakteristika Kvælstoftilførsel beregnet ud fra målte stofkoncentrationer Kvælstofkoncentrationen er målt ved Svinninge Vejle pumpestation ved Vejlebro (VSJ533050) i perioden 1986 til 1988 og i Svinninge Å (VSJ530015), hvor kvælstofkoncentrationen er målt i perioden 1985 til Niveauet i Svinninge Å i perioden efter 1990 er skønnet i forhold til Lammefjord Søkanal (VSJ542070). Se Figur 3-19, Figur 3-20 og Figur Figur 3-19 Målt kvælstofkoncentration ved Svinninge Vejle pumpestation ved Vejlebro (VSJ533050). Side 25 af 75

26 Figur 3-20 Målt kvælstofstofkoncentration i Svinninge Å (VSJ530015) og Lammefjord Søkanal (VSJ542070). Figur 3-21 Kvælstoftransport i Svinninge Å (VSJ530015) og i Lammefjord Søkanal (VSJ542070). Der foreligger ikke koncentrationsmålinger i Getsøgrøften, men syd for projektområdet foreligger der målinger af kvælstofkoncentrationen ved Svinninge Vejle pumpestation ved Vejlebro i perioden fra 1986 til Her er koncentrationen målt til omkring 10 mg/l som årsmiddelkoncentration i 1986 og 1987, og lidt stigende i 1988, mens koncentrationen er lidt lavere og ligger på omkring 9-10 mg/l i både Svinninge Å Side 26 af 75

27 og Lammefjord Søkanal. I perioden fra 1999 til 2013 ligger kvælstofkoncentrationen på omkring 6 mg/l i Lammefjord Søkanal, hvilket ligeledes antages at være gældende for Getsøgrøften. Kvælstoftilførselen fra oplandet til Lammefjord Søkanal kan opgøres til omkring kg N/år som gennemsnit i perioden 1999 til 2009, svarende til 24 kg N/ha/år idet oplandet til Lammefjord Søkanal er opgjort til 62,34 km 2. Denne kvælstoftilførsel (24 kg N/ha/år) antages i mangel af konkrete målinger at være repræsentativ for projektområdet ved Getsøgrøften, hvis størrelse er 104 ha. Samlet kvælstoftilførsel beregnet på baggrund af målte stofkoncentrationer udgør herefter: 2496 kg N/år Kvælstoftilførsel beregnet ud fra oplandsdata Kvælstoftilførsel på baggrund af oplandsdata beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Ntab=1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A*0,7)-0,0030*S+0,0249*D) Der benyttes følgende ind- og uddata: Inddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm A= 250 Mm Andelen af sandjord i oplandet i % S= 19 % Andelen af dyrket areal i oplandet i % D= 80 % Oplandets størrelse i ha Areal= 104 Ha Uddata: Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab= 23,5 kg N/ha N-tab fra oplandet TotNtab= kg N Figur 3-22 Beregnet kvælstoftilførsel fra vandløbsoplandet på basis af DTU s formel. Side 27 af 75

28 Figur 3-23 Arealanvendelse i vandløbsoplandet (104 ha.) til projektområdet. Grøn er landbrug (84 ha.), violet er andet (20 ha.). Beskrivelse Kode Areal [m2] % af område Glacial moræneler (leret till) ML 618, Glacial smeltevandsgrus DG 108, Glacial smeltevandssand DS 193, Postglacial ferskvandsgytje FP 8,833 1 Postglacial ferskvandstørv FT 108, I alt 1,037, Figur 3-24 Fordeling af jordartstyper i vandløbsoplandet til projektområdet. Andelen af sandjord er 19%. Herudover kan der principielt tilføres kvælstof til projektområdet (vådområdet = 2,5 ha.) fra det direkte drænede opland, såfremt et sådant findes og drænene afbrydes, samt et landbrugsbidrag ved ekstensivering af den arealanvendelse som findes på vådområdets areal. Beregningen af disse to bidrag til kvælstoftilførselen fremgår af Figur 3-25 og Figur Side 28 af 75

29 Direkte opland Beregnes på baggrund af DMU's formel i "Teknisk anvisning vedr. overvågning af effekten af retablerede vådområder" Formel: Ntab =1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A*0,7)-0,0030*S+0,0249*D) Inddata: Uddata: Vandbalancen for nedsivningsområdet i mm A= 250 mm Andelen af sandjord 1 i oplandet i % 1 Hvis Arealinformation.dk benyttes er det kategorierne grovsandet jord, S= 19 % fintsandet jord og lerblandet sandjord der indgår som sandjord Andelen af dyrket areal i oplandet i % 2 Her indtastes det drænede direkte oplands størrelse D= 80 % Oplandets 2 størrelse i ha Overrislings/nedsivningsområdets størrelse i ha Areal= 0 ha Areal af overrislings/nedsivningsområdet 0,6 ha Gennemsnitligt, årligt kg N-tab pr. ha opland Ntab = 17,9 kg N/ha N-tab fra oplandet TotNtab = 0 kg N Figur 3-25 Beregning af kvælstoftilførsel fra det direkte drænede opland til vådområdet. Bemærk at, projektområdet ligger i umiddelbar nærhed af et naturområde (beskyttet eng og mose, hvorfor det antages at projektområdet ikke er drænet. Da det drænede oplandsareal er 0 bliver kvælstoftilførselen fra det direkte drænede opland 0 kg N/år. Projektområdet Landbrugsbidrag beregnes på baggrund af arealanvendelsen i projektområdet samt erfaringstal for N-udvaskning Inddata: Opgørelse af nuværende arealanvendelse N-udvaskning, erfaringstal, årlig gn.sn. interval Agerjord: ha agerjord inkl. brakjord kg N/ha (ref. 1) Ager, brak: ha vedvarende græs 7,5 kg N/ha (ref. 1) 5-10 Vedv. græs: 0,6 ha natur* kg N/ha (ref. 1) 0-5 Natur*: ha *Natur er bl.a. 3 områder som hede, natureng samt skov. Sum 1 ha Ref. 1: Kortfattet vejledning til beregning af kvælstoffjernelse. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen oktober 2005 Uddata: Beregnet årlig N-udvaskning Agerjord: - kg N Ager, brak: - kg N Vedv. græs: 5 kg N Natur: - kg N Sum = 5 kg N Figur 3-26 Beregning af kvælstoftilførsel (landbrugsbidrag ved ekstensivering af vådområdet). Projektområdets arealanvendelse er vedvarende græs. Tilførslen af fosfor via vandløb skyldes hovedsageligt erosion. Da størstedelen af oplandets afvanding er rørlagt i hoveddrænet, beregnes fosforudvaskningen med udgangspunkt i, at udvaskningen med drænvand er i størrelsesordenen 0,062 kg P/ha/år, svarende til en fosforafstrømning i størrelsesorden 6,5 kg P/år til Grønnehave Bæk Konklusion: Uanset om der benyttes målte stofkoncentrationer eller tages udgangspunkt i oplandsdata, kan kvælstoftilførslen fra det rurale opland beregnes til i alt ca (2444+5) kg N/år. Side 29 af 75

30 3.8.5 Næringsstoftilførsel fra urbant opland Ved separatkloakering af det urbane opland til Grønnehave Bæk afskæres regnvand fra Nykøbing Renseanlæg og udledes i stedet renset via bækken. Herved reduceres næringsstofbelastningen af fjorden, idet separatkloakeret regnvand efter rensning i regnvandsbassin har lavere koncentrationer af kvælstof og fosfor, end kravværdierne i udledningstilladelsen til renseanlægget. Beregningen af den resulterende reduktion af næringsstofbelastningen er baseret på renseanlæggets udledningskrav på 4 mg N/l og 1 mg P/l og en afløbskoncentration efter rensning i regnvandsbassin på 1,2 mg N/l og 0,9 mg P/l. Ved afskæring af et befæstet areal på 1,74 ha red. Vil den resulterende næringsstofbelastning af fjorden beregningsmæssigt svare til 29 kg N/år og 6,5 kg P/år. 3.9 Tekniske anlæg Der er indhentet oplysninger fra ledningsejerregisteret (LER), således kan man på tegning 1-2, se samtlige registrerede ledninger i området. Desuden ligger der et idrætsanlæg omkring Kongehallerne øst for Grønnehavestien, se Figur 3-1, hvor der findes boldbaner. I afsnit 4, hvor de forskellige tekniske løsninger i oplandet gennemgås, vil det blive beskrevet, hvis der er eksisterende tekniske anlæg på tegning 1-2, som der skal tages særligt hensyn til eller som vurderes kan være i en mulig konflikt, som der skal ses nærmere på i et senere hovedprojekt Plangrundlag og lovgivning Projektområdet rummer eller berører flere lokalplaner. Lokalplan 81 Lokalplanen omfatter området ved Kongehallerne og de tilstødende sportsarealer. Lokalplanen nævner beliggenheden langs Getsøgrøften, samt at der her skal opretholdes en 2 meter bred bræmme, hvor der ikke må jordbehandles. Figur 3-27 Kortudsnit fra lokalplan 81 Side 30 af 75

31 Lokalplan Området grænser op til Nykøbing Sjællands Varmeværks Solvarmeanlæg på matrikel 22C. Området er omfattet af lokalplan : Solvarmeanlæg og Vandtårnet ved Nykøbing Sj. Lokalplanen udstikker rammerne for det eksisterende solvarmeanlæg og bevaringsinteresser omkring vandtårnet. Det fremgår bl.a. af lokalplanbestemmelsernes pkt 3.2, at Område B må kun anvendes til tekniske anlæg i form af solfangere og de tekniske installationer, som er forbundet hermed, og til fortsat jordbrugsmæssig drift ved afgræsning samt naturpleje. Et eventuelt nyt vådområde med fokus på fjernelse af næringsstoffer kan betragtes som et teknisk anlæg, om end vådområdet ikke vil udgøre et markant synligt element i landskabet. Der vil derfor være behov for at der vedtages en ændring af lokalplanen, der tillader etableringen af et sådant vådområde. Denne forundersøgelse antager dog, at et nyt vådområde etableres øst for de eksisterende enge og dermed udenfor lokalplanens geografiske rammer. Lokalplanen beskriver desuden en række deklarationer for ledningsanlæg, der kan have betydning for nærværende projekt ifm. placering og udformning af nye anlæg. Der findes her en deklaration om en mulig 400 volts el-forsyningsledning over arealet for det nye vådområde, men da denne ledningstrace vil kunne placeres enten nord- eller syd om vådområdet, vurderes det, at deklarationen ikke konflikter med det planlagte nye vådområde. Kort over disse deklarationer er vist på figur Figur Side 31 af 75

32 Figur 3-28 Kortudsnit fra lokalplan deklarationer. Side 32 af 75

33 Lokalplan Lokalplanen beskriver et kommende boligområde nordvest for projektområdet. Der henvises desuden til afsnit Boligområdet er i lokalplanen vist med en udfordrende regnvandshåndtering. Ved at sikre, at nærværende projekt kan modtage vandet fra det planlagte boligområde, vil en problematisk afvanding kunne sikres. Regnvandshåndtering fra dette område kan med fordel opdeles i 2 niveauer, således at den del af området, der ligger højt nok til at kunne gravitere til enten vådområdet eller et kommende bassin på matrikel 35, afvandes ved gravitation. Dette kræver dog en relativt dyb ledningsgrav, da regnvandsledningen skal passere under et lokalt højdedrag. Den laveste del af det planlagte boligområde vil kunne afvandes på to måder: Ved etablering af ny pumpestation nær den eksisterende sø. Ved afledning til det eksisterende bassin ved Gartnervænget Plante- og dyreliv I dette afsnit beskrives områdets naturområder. Beskrivelserne omfatter resultater fra bl.a. Danmarks Naturdata, herunder artslister mv. fra Odsherred Kommune og statens kortlægninger og overvågning af habitatnaturtyper. Der er suppleret med data fra besigtigelserne i det omfang, det har været muligt inden for projektets praktiske og økonomiske rammer. Projektområdet rummer 8 beskyttede naturområder og -typer som følger: Getsøgrøften privatejet vandløb. Mose H28-02 Mose I28-10 Eng I28-11 Eng I28-12 Mose I28-13 Sø I28-14 Eng I29-02 Områderne er vist på nedenstående plankort og beskrevet i de efterfølgende. Side 33 af 75

34 Figur 3-29 Placering af nuværende 3-beskyttede naturområder Getsøgrøften privatejet vandløb. Getsøgrøftens udspring findes ved udløbet af hoveddrænet på grænsen mellem eng I28-11 og mose I Udspringet, der er markeret med blå plastmarkeringspæl kunne ved besigtigelsen ikke erkendes grundet høj vandstand og stærk tilgroning af løbet. På den øverste strækning er grøfteforløbet på strækninger delvist blokeret af tagrør. På de mere åbne strækninger er grøften næsten helt tilgroet med Smalbladet Mærke. Ved besigtigelsen blev der observeret fiskehejre, vandhøns (Grønbenet Rørhøne) og flere mejsearter på den øvre strækning gennem moserne. Figur 3-30 Getsøgrøftens udspring er markeret med et blåt plastrør. I baggrunden ses solvarmeanlægget. Side 34 af 75

35 Grøften løber ind i Grønnehave, hvor den drejer skarpt mod øst og følger skovbrynet nogle meter inde i skoven. På strækningen langs de åbne græsdækkede arealer indtil sydøsthjørnet af matrikel 35 er grøften på strækninger sikret mod erosion med kampesten/marksten og trærødder. Flere steder vokser store træer direkte langs grøftekanten. Strækningen har et moderat fald. Der blev ikke konstateret vandplanter eller bevoksning af betydning i- eller langs vandløbet, hvilket kan skyldes, at vandløbet konstant henligger i skyggen fra den omgivende løvskov primært bøg. To steder på strækningen tilledes vand fra Grønnehave under skovstien. Ved begge udløb er vandet fra skoven ført til grøften i Ø200 mm regnvandsrør under stien. Ved østhjørnet af matrikel 17U drejer grøften skarpt mod nord og har på strækningen mod krydsningen med Idrætsstien et markant stejlere fald op til 50 promille. På denne strækning findes adskillige småstyrt, dannet af rødder, kampesten og nedfaldne grene. Figur 3-31 Getsøgrøftens løb umiddelbart før mødet med Grønnehave Skov Grøften har her en god og varieret fysisk tilstand med mange mæandreringer og stærkt varieret profil. Grøften formodes her at rumme en divers insektfauna. Der blev ikke konstateret vandplanter ved besigtigelsen, ligesom bredbevoksningen næsten udelukkende består af træer. Efter krydsning under idrætsstien flader grøftens fald ud og forløbet er igen retlinet og stærkt reguleret. Langs grøftens østlige bred findes et dige, der sikrer mod at grøften kan strømme ind mod de lavere liggende idrætsarealer ved Kongehallerne. På strækningen findes flere tilløb fra skoven, hvor grundvand vælder ud af de markante skrænter (Grønnehave rummer Littorina-skrænter) umiddelbart vest for grøften. Side 35 af 75

36 Denne nedstrøms strækning, der vil være vandførende det meste af året, rummer flere regulære stryg, med bundsubstrat af høj kvalitet, der burde kunne bidrage til at grøften kunne bære en mindre bestand af vandrefisk som havørred. Ved boldbanernes sydlige grænse svinger grøften skarpt mod øst. Strækningen er ret flad og rummer to intermistiske risteværker af træ. Ved Egebjergvej ledes grøften ind i en betontunnel med firkantet profil på 1100*700 (H*B) med afrundet bundløb. Efter krydsning af vejen ledes vandet videre i en Ø500mm betonledning, der løber ud i Nykøbing Marinas nordvestligste hjørne. Udløbet, der findes under en nyopført udlejningshytte bygget på pæle, er blokeret for faunapassage med en højvandsventil af læbe-ventil. Umiddelbart ud for udløbet blev der ved besigtigelsen konstateret udlagt garn med henblik på at fange vandrefisk, der søger opgang (havørred). Figur 3-32Udløbet til marinaen under nyopførte udlejningshytter. Udløbet er blokeret af en læbeventil. Der blev ved besigtigelsen ikke observeret fisk, yngel eller vandlevende dyr i grøften. Dette skyldes bl.a. at passagen mellem fjorden og vandløbet er spærret af en læbeventil monteret ved udløbet. Den store højdeforskel over Getsøgrøftens ca. 1,5 km lange forløb betyder, at grøften kan være uden vand i bundløbet i sommerperioder med ringe nedbør. Særligt på strækningen fra mødet med bygrænsen ved matrikel 35 s sydøstlige hjørne indtil forløbet langs matrikel 1C er særdeles stejlt og vil grøftens bund i perioder med normal eller lav afstrømning løbe tør. Her er der således ikke mulighed for at finde en varig bestand af fisk. Grøften vurderes til gengæld at tjene som yngle- og levested for insekter, mindre pattedyr og fugle. Grøftens bundsubstrat består sand og relativt fint sediment på den øvre flade strækning. På strækningen gennem Grønnehave består bundsubstratet af relativt store sten, rødder og grene, der sammen reducerer erosionen langs bundløbet. På det nedre flade forløb langs matrikel 1C er bundsubstratet igen relativt fint, men med flere stryg-lignende strækninger med grus og sten. Side 36 af 75

37 Figur 3-33 Vandløbet har godt fald og groft bundsubstrat på korte strækninger langs sportspladsen. Mose H28-02 Naturtypen er Mose og Kær og består af tæt pilekrat og lidt lysåbent areal med rørgræs. Bevoksningen består typisk af højstauder og rørsump (rørgræs, burresnerre, agertidsel mv), samt en del gråpil. Mosen er dybt beliggende i terrænet med permanent vandspejl. Det vanddækkede areal er næsten fuldt overgroet med pil. Ved mosens sydlige bred er et depot af marksten. Mosen anvendes desuden som depot for haveaffald formentlig fra en eller flere af de nærliggende haver. Figur 3-34 Mosen er næsten helt tilgroet i gråpil Ved besigtigelsen sås rådyr i mosen, der sandsynligvis udgør et godt skjulested for områdets dyr og fugle. Side 37 af 75

38 Mosens randområde består af arealer med vedvarende græs, der skråner stejlt mod mosen. Området er præget af nærheden til landbrugsarealerne og relevant pleje mhp. Forbedring af naturtilstanden kunne være rydning af dele af pilekrattet, slåning/høslet af tagrør og reduceret tilledning af næringsstof. Det bemærkes, at denne mose er antaget inddraget i regnvandshåndteringen ifm. lokalplan Mose I28-10 Mosen består primært af rørsump domineret af tagrør. I den sydlige ende går mose-udpegningen ind i Grønnehave, hvor der findes en sumpet lavning, omgivet af bøgeskov. I den nordlige ende går mosen helt op til ejendommen Getsøvej 17. Mosen er relativt flad og er ikke dybt nedskåret i forhold til omgivende terræn. Mosen afvandes af Getsøgrøften, der forløber langs mosens østlige kant i den sydlige halvdel af mosen. Ved besigtigelsen sås fiskehejre, rørhøns og mejser. Der findes langs grøften flere buske/vedplanter. Mosen er stærkt tilgroet. Mosen er stærkt tilgroet af tagrør. Forbedring af naturtilstanden kan ske gennem rørskær af områdets tagrør. Eng I28-11 Fersk eng bestående af en våd nordlig og østlig del, samt en relativt mere tør eng mod syd med en fugtig bræmme langs mosen og Getsøgrøften mod øst. Getsøgrøftens øverste løb udspringer i denne eng. Engen er ikke i drift og tilgroet. Vegetationen er domineret af forskellige græsarter og tagrør. Engen rummer arter som f.eks. tidsel, nælde, potentil, star, lysesiv samt en stor andel af tagrør. Engen bærer præg af tilgroning med høje græsarter og stauder. Forbedring af naturtilstanden vil kunne opnås ved øget høslet og reduktion af tilstrømning af næringsrigt vand fra de omgivende arealer. Figur 3-35 Mosen set fra syd langs grøften mod en nedlagt landbrugsejendom. Mose I28-10 findes vest for grøften, Eng I28-12 findes østfor grøften Eng I28-12 Fersk eng bestående af et relativt tørt eng-område med en mere fugtig bræmme langs med mosen mod vest og Getsøgrøftens øvre løb. Engens centrale og østlige dele er mere tør med indslag af Draphavre. Side 38 af 75

39 Engen er ikke i drift (høst af græs) og vegetationen er domineret af forskellige græsarter. Engen rummer arter som f.eks. tidsel, potentil, kattehale, star, lysesiv samt en stor andel af tagrør. Engen bærer præg af tilgroning med høje græsarter og stauder. Forbedring af naturtilstanden vil kunne opnås ved øget høslet og reduktion af tilstrømning af næringsrigt vand og anden forurening fra de omgivende arealer. Mose I28-13 Mosen består primært af rørsump domineret af tagrør og dunhammer og er sandsynligvis dannet af en tidligere sø, der over tid er tilgroet og omdannet til mose og kær-område. I den sydlige ende berører mosen Getsøgrøftens løb mod Grønnehave, mosen afvandes af Getsøgrøften. Mosen grænser mod øst ind mod et areal med vedvarende græs, mod vest afgrænses mosen af engområdet I Mosen er stærkt tilgroet og bærer ikke præg af nogen form for pleje. Ved besigtigelsen sås fiskehejre og rørhøns. Bevoksningen er domineret af tagrør, dunhammer, nælde samt enkelte områder med star. Forbedring af naturtilstanden kan ske gennem rørskær af områdets tagrør. Sø I28-14 Vådområde med højtliggende sø med varierende vandspejl omkring kote 29-29,5. Søen randområde veksler fra fugtig eng til eng indenfor det udpegede område. Søen har ikke noget reguleret afløb eller udløb og vandspejlet varierer således dynamisk over året afhængigt af nedbør og øvre grundvandsspejl. Søens opland er lille ca. 3 ha og består næsten udelukkende af dyrkede eller græsklædte arealer nord og vest for søen. Søen udtørrer ofte over sommeren. I søen er fundet Spidssnudet frø, der er beskyttet iht. Habitatdirektivets bilag IV. Vegetationen i- og omkring søen består primært af rørsump med arter som andemad, dunhammer, lysesiv, star, strandkogleaks og græsser. Søen er vurderet til at have en alsidig flora og fauna med forekomst af padder. Figur 3-36 Sø med god vandkvalitet og bestand af bl.a. spidssnudet frø Søen er vurderet til at være i god tilstand med relativt klart brunligt vand. Området vil over tid være i risiko for tilgroning. Søen optræder ikke på historiske kort og vurderes på den baggrund at være dannet indenfor de senere årtier. Det udpegede område for søen går delvist ind over varmeværkets solvarmeanlægs nordlige paneler. Side 39 af 75

40 Eng I29-02 Mindre fersk eng i lavning i matrikel 35 s sydøstlige hjørne. Engen grænser direkte op til Grønnehave. Engområdet er fugtigt og afvander over terræn til Getsøgrøften i engens sydøstlige hjørne. Engen er ikke i drift (høst af græs) og vegetationen er domineret af græsarter og gyldenris. Engen rummer arter som f.eks. mose-bunke, græsser, siv, star, potentil, gråpil, ranunkel, tidsel, rævehale og dueurt. Figur 3-37 Engområdet, der er under tilgroning, har varieret vegetation og en bestand af padder. Engen bærer præg af tilgroning med høje græsarter og stauder. Forbedring af naturtilstanden vil kunne opnås ved øget høslet, bekæmpelse af invasive arter (gyldenris) og reduktion af tilstrømning af næringsrigt vand og anden forurening fra de omgivende arealer. Ved besigtigelse er der fundet lille vandsalamander i engen Rekreative interesser Grønnehave området er i dag velbesøgt og tilbyder mulighed for at beboere kan nyde forskellige naturlige oplevelser, herunder Grønnehaveskov, hundeskov, åbne marker, vandløb og vådområder. Nuværende rekreative faciliteter er udbygget, så der i dag er et eksisterende stisystem bestående af en hjertesti, som er et 2,3km sundhedsspor, trampestier samt grillplads og flere bord- og bænkesæt. Der er også uformel mulighed for naturlig leg og at bygge hytter. Getsøgrøftens placering sydøst for byen, tæt på fjorden, marinaen, sportspladsen og boligområder, indeholder mange potentialer, fordi der er herlighedsværdier inden en kort rækkevidde. Der er gode muligheder for at øge rekreationsværdien gennem et mere velforbundet stisystem. Der er f.eks. manglende forbindelser til nærliggende faciliteter i området herunder: Stiforbindelse mellem Isefjordskysten og Kattegatkysten samt til Vesterlyng Stiforbindelse til den kommende Fjordsti langs kysten fra Nykøbing til Anneberg Forbedret stiforbindelse fra Grønnehave Skov til Nykøbing Sjælland Havn og kommende faciliteter og aktiviteter i den fremtidige Helhedsplan for Nykøbing Havn Sti langs eksisterende grøft, vandløb og sø/vådområder Side 40 af 75

41 For det allerede velforbundne stisystem kunne en bedre skiltning og brug af informationstavler bruges til, at øge sammenhængen gennem området, samt at tilbyde øget uddannelsesværdi om de kulturelle, historiske og naturlige seværdigheder i området Landskab og byudvikling Landskab Projektområdet er kendetegnet med et særdeles kuperet med variation i terrænet mellem kote 35 nærmest bygrænsen og vandtårnet mod nordvest og kote 0 ved udløbet i Nykøbing Marina. I Grønnehave findes såkaldte Littorina skrænter, der oprindeligt har udgjort skrænterne til stenalderhavet, der nåede et niveau ca. 4-5 meter højere end i dag. Skrænterne ligger derfor betydeligt højere over det nuværende havvandsniveau og er hævet yderligere siden istiden som følge af landhævningen efter tilbagetrækningen af isen under den seneste istid (Weichsel), der ophørte for ca år siden. Skrænterne består typisk af moræneler. Planlagt byudvidelse I projektområdet findes et areal på matrikel 22d samt en del af matrikel 22e, hvor der findes en vedtaget lokalplan nr , der beskriver gældende planer for byudvidelse af området kaldet Ved vandtårnet. Arealet, der er omfattet af denne lokalplan er ca. 4,5 ha og er beliggende i landzone. Området er planlagt med adgangsvej via Getsøvej nord om vandtårnet. Der etableres stamvej med 3 stikveje og der planlægges etableret stiforbindelser fra området til Nyledbakken. Yderligere en sti planlægges langs boligområdets sydlige og østlige grænse. Der planlægges ikke stiforbindelser til f.eks. Gartnervænget eller de ubebyggede områderne mod øst. Indenfor lokalplanens område varierer terrænet med stejle skråninger og højdeforskelle på næsten 15 meter. Centralt i området findes et natur/lavbundsområde, der er udpeget som beskyttelseskrævende natur iht. Naturbeskyttelseslovens 3 naturtype mose. Det nye boligområde er planlagt separatkloakeret regnvand afledes således i separate ledninger til bassin og herfra til nærliggende recipient. Det bemærkes, at et område, der i lokalplanen synes at være udpeget til at skulle rumme et regnvandsbassin er beliggende 3-4 meter højere end terrænet ved den planlagte stamvej nærmest den beskyttede mose. Dette medfører, at der vil blive behov for at oppumpe uforsinket regnvand fra tage og veje til bassinet, hvilket erfaringsmæssigt kan være uhensigtsmæssigt. Bebyggelsen i området vil blive helårsbeboelse med fritliggende huse og tæt-lav boligbebyggelse. Området udlægges med en maksimal bebyggelsesprocent på 30, dog er bebyggelsesprocenten i et delområde længst mod syd forhøjet til 40. Samlet planlægges et maksimalt bebygget areal på ca m2, samt vejarealer på knap 6000 m2 (vejudlæg), der vil skulle afvandes til bassin og recipient. Plankort over det kommende boligområdes indretning er vist på Figur 3-18 Side 41 af 75

42 Figur 3-38 Udsnit fra dellokal , Boligområde ved vandtårnet i Nykøbing Sj. Fremtidig by-udvidelse Det vil være muligt at udnytte den ny-opkøbte matrikel 35 til et nyt boligområde i fremtiden. Der foreligger p.t. ingen planer for by-udvidelse på matriklen. Det bør dog forventes at arealet indenfor en årrække kan blive udpeget som et attraktivt og velegnet nyt boligområde ved behov for yderligere byudvidelse for Nykøbing Sj. sydlige del. Området kan afvandes uden at aflede regnvand til de eksisterende kloaksystemer. Der vil kunne etableres en regnvandsløsning, der leder separeret regnvand til et mindre regnvandsbassin i matriklens østlige hjørne nær skovbrynet. Afløbet fra et sådant bassin vil efter forsinkelse og rensning kunne ledes til Grønnehave Bæk. Dette bassin vil desuden kunne modtage separeret regnvand fra det planlagte byområde beskrevet i lokalplan Kulturhistoriske interesser I Grønnehave findes en større græsbeklædt oldtids-rundhøj, ca. 2 meter hør og 25 meter i diameter. Højen er befærdet af skovgæster og der går en trampet sti til højens top. Side 42 af 75

43 Figur 3-39 Oldtidsrundhøj i Grønnehave Langs Getsøgrøften i Grønnehave findes ud for matrikel 17C en ikke-tinglyst, fredet mølledæmning Grønnehave Mølle, der er ca. 4 meter lang og 6 meter bred. Langs grøftens ene side er der opbygget en kort strækning med stensætning. Figur 3-40 Grønnehave Mølle foto fra Kulturarvsstyrelsen. Ca. 20 meter vest for Getsøgrøften ud for Kongehallernes nordlige del findes en Helligkilde. Kilden består af et stenbeklædt vandfyldt bassin med ca. 1 m høje sider. Kilden har et afløb, der løber mod Getsøgrøften. Over afløbet er der etableret en mindre bro bestående af en flad sten. Side 43 af 75

44 Figur 3-41 Helligkilde i Grønnehave nær sportspladsen foto fra Kulturarvsstyrelsen. 15 meter vest for Getsøgrøften ud for sportspladsens sydlige del findes en mindre græsbeklædt oldtidsrundhøj. Der findes desuden flere fredede gravhøje i Grønnehave, ingen af disse er dog i nærheden af det forventede projektområde. Flere af gravhøjene har dog en beskyttelseszone (beskyttelsesafstand 100 m), der berører projektområdet. Grønnehave Mølle Helligkilde Oldtids-Rundhøj Oldtids-Rundhøj Figur 3-42 Oversigtskort med angivelse af registrerede fortidsminder Langs Getsøgrøftens øvre løb er registreret et beskyttet stendige, der danner en lav vold mellem vandløbet og Grønnehave. Stendiget kan erkendes i terrænet og varierer i højde og opbygning. Flere steder vokser større træer på selve diget. Side 44 af 75

45 Figur 3-43 Kort visende beskyttede diger i projektområdets nærhed. Figur 3-44 Dige mellem Getsøgrøften og Grønnehave (mod venstre) på strækning med stensætning. Side 45 af 75

46 4 Projektforslag 4.1 Oplandsopgørelse Grønnehave Bæk vil fremover modtage afstrømning fra både rurale og urbane oplande. Herunder er givet en oversigt over eksisterende og fremtidige rurale og urbane oplande, samt vurdering af vandmængder i en række karakteristiske afstrømningssituationer. I oplandsanalysen er indsat de urbane tilledninger, der er foreslået ifm. projektforslag for regnvandshåndtering i Saxildsallé-kvarteret, samt skønnede deloplande, der opstår ifm. allerede planlagt og kommende byudvikling. Deloplandene er vist i tabellen herunder. For hvert delopland er beregnet det tilsluttede areal og på baggrund af deloplandets befæstelsesgrad er det tilsluttede reducerede beregnet. For områder, der endnu ikke er byudviklet er områdets forventede fremtidige befæstelsesgrad indarbejdet. Deloplande, der afleder til Grønnehave Bæk Areal (ha) Bef.grad (%) Areal (red ha) Øvre rørlagt opland ,4 Direkte opland fra nord ,5 Nyt byområde iht lokalplan ,3 Opland fra Grønnehave Skov ,5 Nyt byområde, matrikel 35 (antaget 60% byudviklet) Vejvand, Nyledsbakken og øvre Saxildsallé (blå) ,93 Vejvand og tagvand, Gartnervænget (grå) 3,7 28 1,05 Vejvand, Nyledsdalen og Thorshøjvej (gul) 1,1 20 0,22 Vejvand, Bakkedraget (orange) 0,2 75 0,15 Vejvand, Skovbakken, Engmosevej, nedre Saxildsallé, Isefjordsvej, Fjordvej, Liljevej, Anemonevej (rød). Tagvand+vejvand, Dr. Schadsvej, Sct. Georgs Vej (lilla) 1,1 82 0,9 3,1 21 0,64 Opland fra sportsplads 2,0 5 0,10 Samlet opland til Grønnehave Bæk ved Egebjergvej (afrundet til hele ha) ,7 Tabel 4-1 Oplandsopgørelse Urbane oplande, der kan aflede vejvand og tagvand er beskrevet i projektforslag for regnvandshåndtering og vist i Figur 4-1. De enkelte deloplande er indikeret med farve som beskrevet i tabellen herover. Side 46 af 75

47 Lokalplan (1) Kan evt. deles i 2 afløb Nedre by (3) Øvre by, matr. 35 (2). Evt. fremtidigt tilløb Figur 4-1 Urbane oplande, der afleder vejvand eller tag- og vejvand til Grønnehave Bæk Grønnehave Bæk vil kunne modtage urbant regnvand i 3 lokaliteter: 1. Afløb fra Gartnervænget + ny bydel iflg lokalplan nær vandløbets udspring (2,35 red ha) 2. Eventuelt fremtidigt afløb fra nyt byområde ved sydøstligt hjørne af matrikel 35 (9 red ha) 3. Afløb fra nedre byområde (rød, lilla) ved krydsningen af Grønnehavestien (1,54 red ha) De tre tilledninger fremgår af Figur 4-1. Kommende byområde lokalplan vil kunne regnvandsafvandes mod det nye vådområde (1), eller et kommende bassin på matrikel 35 (2). Det bemærkes, at afløb fra nyt byområde lokalplan s laveste dele vil kunne graviteres til regnvandsbassin ved Gartnervænget. Herved undgås, at der i det planlagte byområde skal etableres ny pumpestation til uforsinket regnvand, samt at der skal afgives areal til regnvandsbassin i byområdet som anvist i lokalplanen. Opsamling af vejvand og afledning fra hhv. søen ved Gartnervænget (Øvre byområde) og Isefjordsvej/Sct Georgs vej (Nedre byområde) er beskrevet i projektforslag for regnvandshåndtering, hvorfor der henvises til denne rapport for mere detaljeret beskrivelse. 4.2 Afstrømning og vandmængder Vandmængder, der fremover afledes gennem Grønnehave Bæk vil bestå af den eksisterende afstrømning fra det rurale og urbane opland tillagt afløb fra de byområder, der foreslås tilsluttet og som forsinkes gennem regnvandsbassiner. Der vil forekomme yderligere forsinkelse af afstrømningen fra pumpestationen ved Gartnervænget gennem det øvre vådområde, alt afhængigt af hvorledes vådområdets endelige udformning vælges. Vådområdets kapacitet vil være fokuseret på effektiv tilbageholdelse næringsstoffer samt forsinkelse af normale afstrømninger. Det er derfor nødvendigt at etablere et overløb, der vil træde i kraft ved høje afstrømninger. Side 47 af 75

48 Vandmængder er vurderet på baggrund af de scenarier, der er beskrevet under projektforslag for Regnvandshåndtering i Saxildsallé kvarteret. Disse scenarier er: Scenarie 1: Tilledning fra øvre og nedre by-oplande via bassiner Scenarie 2: Overpumpning fra Gartnervængets bassin (10-15 l/s svarende til eksisterende kapacitet) fra øvre by-opland samt tilledning fra nedre by-opland via bassin. Bassin-afstrømning fra kommende byområder og nedre bassin er antaget at være 1 l/s/red. Afstrømning fra Gartnervængets bassin sker via den eksisterende pumpe, men denne tilledning vil blive yderligere forsinket ved at lede afstrømningen gennem det nye mini-vådområde, der kan gives dynamisk vandspejl. Vådområdets vanddækkede areal er ca m3, så selv en mindre vandspejlsvariation vil kunne sikre et betydeligt opsparingsvolumen I nedenstående vurdering er der antaget tilledt den fulde pumpeydelse svarende til eksisterende forhold. Der bliver således ført vandmængder til Grønnehave Bæk som følger: Overpumpning fra Gartnervænget + Lokalplan (2,35 red ha) = ca. 17 l/s Fra øvre vådområde/bassin (opland på 2,35 red ha) => ca. 2 l/s Fra nedre bassin (opland på 1,54 red. ha) => ca. 2 l/s Afstrømningssituation Grønnehave Bæk Eksist. beregnet afstrømning Grønnehave Bæk Beregnet afstrømning Opland 1,7 km2 1,8 km2 Årsmiddel (l s-1 km-2) 4,11 4,11 Årsmiddel (l/s) 7,0 7,4 Sommermiddel (l s-1 km-2) 1,19 1,19 Sommermiddel (l/s) 2,0 2,1 Vintermiddel (l s-1 km-2) 6,96 6,96 Vintermiddel (l/s) 11,8 12,5 Døgnmax (l s-1 km-2) 38,9 38,9 Døgnmax (l/s) Døgnmin (l s-1 km-2) 0 0 Døgnmin (l/s) 0 0 Figur 4-2 Afstrømning i Grønnehave Bæk eksisterende og fremtidig. Det ses af afstrømningsvurderingerne, at vandmængderne, der tilføres fra de tilsluttede byområder kan være større end Grønnehave Bæks normale naturlige oplandsafstrømning på grund af kapaciteten af gartnervængets pumpestation men de vil være relativt ubetydelige sammenholdt med den maximale døgnafstrømning, der dimensioneringsmæssigt vil være l/s. Så store vandmængder vil alene forekomme efter kraftig eller langvarig regn i oplandet. Vandmængder i Grønnehave Bæk (excl. overpumpning fra Gartnervænget, der alene forekommer ved aktivering af pumpen) er til dette projekt skønnet på følgende lokaliteter: Side 48 af 75

49 1. Station 0 ved udløb fra rørlagt hoveddræn 2. Station 470 efter 2 større tilløb fra Grønnehave Skov 3. Station 650 med tillæg fra nyt vådområde og tilløb fra Gartnervænget 4. Station 880 efter tilløb fra bassin i Grønnehavestien 5. Station 1410 ved udløb til Nykøbing Sj. Marina De skønnede vandmængder for vandløbet er vist i tabellen herunder: Station Opland Opland Årsmiddel Sommermid Vintermid Døgnmax Døgnmin (km2) l/s l/s l/s l/s l/s 0 Ruralt opland i hovedddræn 1,0 4,3 1,2 7,2 40,5 0,0 Ruralt opland i hovedddræn, afrundet 4,5 1,5 7,5 41,0 0, opland fra Grønnehaveskoven 1,5 6,3 1,8 10,6 59,5 0,0 + opland fra Grønnehaveskoven, afrundet 6,5 2,0 11,0 60,0 0, øvre urbane opland 1,6 6,6 1,9 11,1 62,2 0,0 + øvre urbane opland, afrundet 7,0 2,0 11,5 63,0 0, nedre urbane opland 1,6 6,7 2,0 11,4 63,8 0,0 + nedre urbane opland, afrundet 7,0 2,0 12,0 64,0 0, tilløb fra skoven nord, Egebjergvej, sportsplads, afrundet + tilløb fra skoven nord, Egebjergvej, sportsplads, afrundet 1,8 7,4 2,1 12,5 70,0 0,0 8 2, ,0 Tabel 4-2 Skønnede afstrømninger for Grønnehave Bæk. Vandløbet skal på strækningen nedstrøms udpumpningspunktet fra Gartnervængets regnvandssystem sikres til en maksimal afstrømning som beskrevet i kolonnen Døgnmax tillagt ca. 17 l/s. Den overpumpede vandmængde bør ikke indgå i vurderingerne som en naturlig del af oplandsafstrømningen, da denne del af vandføringen alene vil pågå når pumpen er aktiv ifm. tømning af regnvandsbassinet. Som det fremgår af tabellen forventes det ikke at være muligt at sikre en fuldstændig kontinuer afstrømning i bækkens nedre løb i meget langvarige og tørre sommerperioder. De planlagte vådområder og bassiner vil medføre en øget sikring mod sommerudtørring, men i måneder uden betydende nedbør vil der ikke være tilstrækkeligt vand i oplandet til at sikre konstant afstrømning. Side 49 af 75

50 Figur 4-3 Det nuværende vandløb udtørrer ofte om sommeren her situation fra juni 2018 Det vil derfor være relevant at etablere høller på strækningen mellem krydsningen med Grønnehavestien og udløbet i marinaen, så det sikres, at der fremover findes vandfyldte lommer i det restaurerede vandløb, hvor vandlevende dyr kan overlev i perioder uden afstrømning. 4.3 Vådområde Opbygning Vådområdet til retention af kvælstof fra det rurale opland etableres som et mini-vådområde, jf. oversigtstegning nr. 2.7 samt tværsnit af mini-vådområdet. Dele af vådområdet er placeret nærmere end 300 meter fra vandboringen ved Engmosevej - nærmere bestemt mellem meter fra boringen. Dette skal der søges dispensation for under myndighedsprojektet, men det vurderes ikke, at vådområdet vil udgøre en risiko for grundvandsressourcen på grund af jordbundsforholdene, den øvre grundvandsstand og de vandstrømme der er i området i dag mod vandløbet og dermed væk fra boringen. For at opnå tilstrækkelig opholdstid i de tre retentionsbassiner til effektiv kvælstofretention, skal disse tilsammen have et volumen på ca m 3. Med en vanddybde på ca. 1 meter skal bassinerne dække et overfladeareal på ca m 2. Retentionsbassinerne anlægges på et langstrakt, kommunalt ejet areal,, der omfatter dele af matriklerne 24, 35 og 40, Grønnehave, Nykøbing S. Jorder i umiddelbar tilknytning til et eksisterende beskyttet naturområde (eng og mose) og i tilknytning til adgangsvejen til en nedlagt landbrugsejendom, hvorfra der vil være adgangsvej til vådområdet. Der skal til realisering af minivådområdet afgraves/flyttes ca m 3 jord til sandfang og retentionsbassiner (de 3 sektioner), samt afgraves yderligere 100 m 3 jord til etablering af tilløbet, der forbinder vådområdet med hoveddrænet gennem det beskyttede vådområde til sandfanget og de nye retentionsbassiner. Overskudsjorden forudsættes håndteret under Odsherreds Forsynings projekt omkring etablering af bassin ved Grønnehavestien, alternativt deponeret lokalt på matrikel 35 og evt. 40. Desuden er arbejder ifm. trykledning fra Gartnervænget, ligeledes håndteret og medtaget i Odsherred Forsynings projekt. Side 50 af 75

51 Det er desuden muligt at udnytte den resterende mængde egnet overskudsjord til at etablere en øget sikring af Nykøbing Sj. mod stormflodsoversvømmelser og derved opnå besparelser, hvis arbejderne integreres i projektet. Jorden vil kunne anvendes til forstærkning og forhøjelse af de nuværende diger. Eksempelvis kunne overskudsjorden anvendes til at retablere digerne øst for Ringholm, hvor der ifm. en stormflod er opstået erosion på digernes bagside ifm. overskylning. Også digerne mellem skydebanevoldene og marinaens høje terræn øst for Egebjergvej kunne forhøjes. Bassinernes sektioner adskilles med tærskler. De ca. 0,6 m dybe tærskler mellem de tre retentionsbassiner fyldes op med sten, som beplantes. Tærsklerne vil fungere som filtrering med planteoptag mellem retentionsbassinerne. Der kalkuleres med anvendelse af ca. 200 m 3 sten i tærsklerne. Fra den sydlige ende af minivådområdet etableres et 20 m langt Ø450 mm rør, der forbindes til eksisterende grøft. Der stensikres omkring rørudløbet med ca. 10 m 3 sten dette kan evt. etableres som et yderligere stenfilter, hvor vandet udledes mellem stenene som i et kildevæld. Der etableres en overfaldskant mellem tilløbsgrøften og det eksisterende vådområde. Ved store afstrømninger fra det rurale opland, kan vandet ledes over overfaldskanten til vådområdet og herfra løbe gennem vådområdet til afløb i den eksisterende grøft, der findes langs den sydlige del af vådområdet før skoven. Det er antaget, at jordbunden på matrikel nr. 24, 35 og 40 har tilstrækkelig bæreevne til at udgrave sandfanget, de tre retentionsbassiner samt rørafløbet til grøften uden etablering af kørevej (jernplader o.lign.) Det forudsættes dog, at der etableres en 4 meter bred kørevej på jernplader til udgravning af den nye grøft gennem det beskyttede naturområde samt etablering af overfaldskanten. Der kalkuleres med retablering ved græssåning på byggepladsveje disse udgifter er indregnet under byggeplads. Det skal understreges, at der på dette projekteringsstadie ikke er gennemført grøfte-, rør- og terrænopmålinger. Dimensioneringen er udført på baggrund af en terrænanalyse med SCALGO Live Kvælstofretention Idet der ved design af mini-vådområdet sikres en mindste opholdstid i de tre retentionsbassiner på 7 døgn, kan kvælstofretentionen i mini-vådområdet beregnes ved anvendelse af en sømodel, som anvist i Naturstyrelsens regneark se Figur 4-4. Metode 1. N ret (%) = 42,1 + 17,8 x log 10 (T w ) N ret = kvælstoffjernelsen i procent T W = V/Q, vandets opholdstid pr år V, søens rumfang 6000 m 3 Vandløbets vandføring 0, m 3 /sek Beregnet fra fanebladet "Tilførsel" Vandtilførsel til sø % 1 Her angives hvor stor en %-del af vandløbets vandføring der tilføres søen - Q,middel vandføring til sø 0, m 3 /sek hvis hele vandløbet ledes gennem søen, angives 100% T W = 0, år (T W skal være minimum 0,019 svarende til 7 døgn) Nret (%) = 13 % N tilførsel til sø 2 N-reduktion i søen kg N 317 kg N 2 Beregnet fra N-tab fra vandløbsoplandet, overført fra tilførselsskemaet samt vandtilførsel Figur 4-4 Beregnet kvælstofretention ved anvendelse af sømodel. Side 51 af 75

52 Hertil skal lægges et ekstensiveringsbidrag på 5 kg N/år, jf. afsnit 3,8. Kvælstofretentionen vurderes på dette grundlag at kunne andrage ca. 322 kg N/år Forsinkelse Det vil være muligt at indbygge en bassinkapacitet i vådområdet til forsinkelse af afløbet. Vådområdets vanddækkede areal forventes at blive omkring 6000 m2, så selv en mindre vandspejlsvariation på f.eks. 0,2m vil betyde at der kan skabes et forsinkelsesvolumen på mere end 1000m3. Indbygning af bassinkapacitet afhænger af vådområdets opbygning og den til rådighed værende højdeforskel mellem vandspejlet i vådområdets nedre bassin og vandløbet. Det bør dog sikres, at der ikke sker unødvendige overløb fra mini-vådområdet til de nærliggende enge og moser. Beslutning om bassinkapacitet bør træffes ifm. forberedelse af projekteringsaktiviteterne. 4.4 Vandløb og udløb til kysten Getsøgrøften er i dag et privatejet vandløb underlagt Naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet har i sin nuværende form ingen målsætning. Formålet med en regulering af Getsøgrøften og dermed etableringen af Grønnehave Bæk er, at forbedre vandløbets nuværende tilstand, således at grøftens nedre løb mæandreres og gives en bedre fysisk tilstand samtidigt med at sommerudtørring i vandløbet reduceres. Med de foreslåede reguleringer vil bækken fremover kunne målsættes mod god tilstand på bækkens nedre løb, hvor der vil kunne sikres afstrømning over det meste af sommerhalvåret. Strækninger, der foreslås reguleret fremgår af længdeprofil indsat herunder. På de regulerede strækninger ses eksisterende bundløb med blå linje nyt bundløb fremgår med orange linje. Foreslåede ændringer forekommer på strækninger, hvor den blå linje afviger fra den orange linje. Vandløbets sider for hhv. højre/venstre side (set med strømretningen) ses med hhv. grå og gul streg. Side 52 af 75

53 4.4.1 Øvre Strækning fra drænudløb til Grønnehavestien Der henvises til tegning nr. 2.3, 2.4 og 2.7. Den øvre strækning foreslås bevaret uændret gennem 3-naturområderne længst opstrøms (se afsnit 3.11). Der etableres et nyt rense-vådområde (se afsnit 4.3) langs naturområdernes østlige grænse mod syd, der vil reducere udledningen af næringsstoffer (primært N og P) fra det landbrugsdominerede opland til bækken og videre til Nykøbing Bugt. Forløbet gennem rense-vådområdet kræver, at der skabes et højdemæssigt vandspejlsfald, der vil drive drænvandet igennem de rensende elementer (filter og bassiner). Dette vandspejlsfald forventes at kunne opnås ved at aflede udløbet fra vådområderne nedstrøms, hvor grøftens bund ligger ca. 1 meter lavere end bundkoten ved udløbet i st. 0. Den eksisterende trace langs skovbrynet foreslås bevaret uændret. Side 53 af 75

54 Figur 4-5 Øvre strækning langs skovbrynet bevares uændret. Strækningen mellem rørudløbet i st. 0 Grønnehavestien kan ikke umiddelbart sikres en blot nogenlunde konstant sommerafstrømning og strækningen må forventes at udtørre gennem længere perioder (dage/uger) over sommerhalvåret. Det må derfor ikke forventes, at denne strækning kan opnå en god vandløbstilstand. Figur 4-6 Ved st. 480 nær udløb fra skoven (ses i venstre side) og eng nr. I29-02 (fra højre). Strækningen mellem st. 300 og st. 872 vil få en forbedret sommervandføring på grund af tilledningen fra det nye bassin/vådområde, samt evt. øget udledning fra Gartnervænget. Strækningen mellem st. 550 og st. 872 har allerede i dag en særdeles varieret og markant fysisk tilstand på grund af flere styrt og stryg. Strækningen har et meget stejlt forløb med længdefald mellem promille. Kunne kontinuerlig afstrømning sikres ville denne strækning kunne få en divers og spændende bundfauna. Strækningen vurderes dog for stejl til at kunne danne levested for fisk. Side 54 af 75

55 Figur 4-7 Ved st Vandløbets afstrømning vil på denne strækning være som vist i Tabel 4-2 med en middelafstrømning på 6-7 l/s, en sommermiddelafstrømning på ca. 2 l/s og en døgnmax afstrømning på l/s. Det foreslås derfor ikke at uddybe eller ændre vandløbet på den øverste strækning, men i stedet bevare det eksisterende vandløbsprofil, da det vurderes tilstrækkeligt til at føre den maximale afstrømning. Strækningen vil i perioder over sommeren fortsat udtørre næsten fuldstændigt Nedre Strækning fra Grønnehavestien til udløb Der henvises til tegning 2.6. En parameter, der vil øge muligheden for mere kontinuer sommerafstrømning er, at bækken tilføres regnvand fra Saxildsallé-kvarteret og fra Isefjordsvej samt fra sidevejene til Isefjordsvej. Den ændrede regnvandshåndtering er beskrevet i rapporten Teknisk forundersøgelse for ændret regnvandshåndtering i Saxildsallé-kvarteret. Der henvises til denne rapport. Regnvand fra de nedre urbane oplande ledes til bassin langs Grønnehavestien og herfra udledes regnvandet med forsinkelse til bækken. Afledning af regnvandet vil dermed ske i løbet af dage eller uger og dette vil bidrage til at opretholde konstant vandføring nedstrøms udløbene fra de nye regnvandstilløb. Det planlagte udløb fra det nye regnvandsanlæg langs Grønnehavestien ledes til Grønnehave Bæk umiddelbart nedstrøms krydsningen med stien omkring st Udledningen vil ske i niveau med det nuværende bundløb, der nedstrøms stien ligger omkring kote 2,5. Både udløbet fra det øvre vådområde og udløbet fra nedre bassin i Grønnehavestien vil kunne tilledes Grønnehave Bæk med en droslet udløbsmængde på ca. 2 l/s. Side 55 af 75

56 Figur 4-8 Ved st. 900 set modstrøms. Udløb fra bassin i Grønnehavestien sker opstrøms nærmeste træ. Alle større træer bevares og lavt dige langs venstre side (modsat side) hæves. Strækning gives et stryg med let øget længdefald. Samtidig med vandløbsregulering på nedre strækning udbygges det lave dige langs vandløbet, der i dag beskytter boldbaner og Kongehallerne mod overskylning mellem bækken og sportsarealerne. Diget hæves ca. 0,5-0,8 m til en digekrone i kote 2,0, men bevares i den nuværende placering i den 2-meter bræmme, der er udpeget langs vandløbet i den gældende lokalplan for sportsanlægget. Figur 4-9 Lavt dige langs sportsarealerne langs venstre side set opstrøms fra Egebjergvej. Diget hæves 0,5-0,8m med henblik på forøget sikring mod oversvømmelse ved højvande/stormflod eller kraftige afstrømningshændelser. Mellem udløbet fra det kommende bassin langs Grønnehavestien i st. 880 indtil omkring st. 940 etableres et stryg, og vandløbets bund hæves eventuelt let mod del-strækningens nedre ende, således at der etableres en strækning med knap 10 promilles fald. Nedstrøms mellem st. 970 og st mæandreres bækken med et forløb, der bugter sig gennem skovens lavbundsområde med den nuværende grøft som østligste afgrænsning. Strækningen forløber parallelt med Side 56 af 75

57 foden af de markante littorina-skrænter, og kan placeres med hensyntagen til enkeltstående større og bevaringsværdige træer langs forløbet. Figur 4-10 Ved st set modstrøms. Vandløbet mæandreres gennem lavbundsområdet mellem nuværende forløb mod øst (vandløbet) og skræntfod mod vest (mod venstre). Dige langs venstre side hæves. Den mæandrerede strækning kan gives et længdefald mellem 3 og 8 promille og etableres med strygstrækninger, høller og enkelte fladere strækninger. Flere af høllerne bør udformes med stor dybde for at sikre strækninger med permanent vand i tørre sommerperioder. Strækningen vil med denne udformning kunne danne gyde- og opvæksthabitat for en divers fauna og flora med bl.a. vandre- og standfisk, invertebrater og vandplanter. Der vil dog være begrænsninger i muligheden for udbredelsen af flora grundet placeringen nord og øst for en bøgeskov, idet skoven vil begrænse lysindfaldet betydeligt over vækstsæsonen. Til gengæld sikrer træernes skygge at vandløbsvandet i sommersæsonen ikke opvarmes til skade for den akvatiske fauna. Figur 4-11 Rørlagt strækning før udløb foreslås genåbnet. Til venstre ses område i retning opstrøms fra stormflodsdige mod Egebjergvej, Til højre ses område i retning nedstrøms fra Egebjergvej. Det foreslås at genåbne den nederste rørlagte strækning fra Egebjergvejs østlige side til udløbet, således at vandløbet føres syd om de nye udlejningshytter til udløb i Marinaen. Side 57 af 75

58 På strækningen fra Egebjergvej over engen til udløb anlægges et nyt dige langs vandløbets nordlige bred. Diget gives en højde, der matcher stormflodsbygværkets lukkeniveau eller føres til samme højde som det eksisterende stormflodsdige, der har en digekrone omkring kote 2,0. Over tid kan diget forhøjes, så dette får en digekrone svarende til det valgte sikringsniveau mod stormflod for hele Nykøbing. Ændringerne vil højne områdets rekreative værdi og højne vandløbets naturværdi. Det foreslås at etablere en ny trampesti langs vandløbets nedre strækning med forbindelse til Grønnehavestien og Egebjergvej, samt til den planlagte fjordsti, således at trampestien føres fra Grønnehavestien langs det nye vandløbstracé og foden af littorinaskrænterne mod Egebjergvej Littorina-stien. Se beskrivelse i 4.5. Stien kan på strækningen følge vandløbet og besøgende kan krydse over vandløbet på stibroer og evt. trædesten. Herved gives områdets brugere mulighed for at opleve vandløbet og livet omkring det på nærmeste hold. Yderligere kan stien føres tæt forbi den lille Helligkilde, der som kulturhistorisk element således synliggøres for forbipasserende. Strækningen vil desuden være både sikker og velegnet for oplandets skoler ifm. undervisning i naturfag. Der henvises til afsnit 4.5. Vandløbets afstrømning vil på denne strækning være som vist i Tabel 4-2 for st. 470 med en middelafstrømning på 7-8 l/s, en sommermiddelafstrømning på ca. 2,5 l/s og en døgnmax afstrømning på ca. 70 l/s. Vandløbet skal dog designes til en spidsbelastning på ca. 90 l/s for at kompensere for sammenfald af døgnmax-afstrømning samtidigt med udpumpning fra Gartnervængets pumpestation. Det foreslås således på den baggrund, at vandløbet etableres med en øvre stryg-strækning på ca. 60 m med bundsubstrat bestående af en sten/grusblanding, der er egnet til gydende havørred, samtidigt med at bundløbet gøres stabilt overfor maximumsafstrømninger. Nedstrøms stryg-strækningen mæandreres vandløbet gennem skoven langs littorinaskrænternes fod. Vandløbet har på denne strækning et længdefald mellem 3 og 8 promille og kan etableres som et dobbeltprofil som vist herunder. Figur 4-12 Foreslået tværprofil for nedre vandløbsstrækning. Profilet består af et spidsbundet midtløb, der mæandreres indenfor vandløbets bundbredde på 1-1,5 m. Vandløbet gives på strækninger en øget bredde, hvor der etableres høller. Ved at anvende et dobbeltprofil reduceres risikoen for udtørring af midtløbets rende. Samtidigt opnås en tilstrækkelige kapacitet i vandløbet ved maxafstrømninger. Største vanddybde vil forekomme på strækningen med ca. 3 promilles længdefald. Her vil der ved max afstrømning på l/s kunne forekomme en vanddybde over bundløbet på ca. 0,4 m. Side 58 af 75

59 Vandløbets underføring under Egebjergvej bevares uændret, da konstruktionen uden problemer vil kunne føre den let øgede døgn-max vandmængde Stormflodssikring af udløbet Nedstrøms Egebjergvej foreslås vandløbet genåbnet fra vejens østlige side indtil stormflodsdiget og igen fra stormflodsdigets nordlige fod til udløbet i marinaen. Der foreslås desuden etableret et dige langs vandløbets nordlige side til sikring af de lavtliggende boligområder øst for Egebjergvej nord for vandløbet. Figur 4-13 Lavtliggende boliger langs Egebjergvej Her bør det overvejes at sikre vandløbets synlighed i særlig grad, således at det kan indgå som et rekreativt og forskønnende element i området, der i dag rummer udlejningshytter, stier og nærhed til marinaens øvrige faciliteter. Vandløbet vil på denne strækning mellem Egebjergvej og udløbet være stærkt påvirket af tidevandsvariationen i havvandstanden. Havvandet kan dog tillades at stuve tilbage i vandløbet under normal forekomst af høj- og lavvande op til f.eks. kote 0,8, da laveste terræn i eng-området findes omkring kote 1,00 stigende til kote 2 nærmest skydebanen. Herved opnås også sikring af vejafvandingen langs Egebjergvej, idet vejens laveste strækninger i dag ligger med belægningskoter omkring kote 1,2. Ved særlige højvandsforekomster og ved varsel om stormflod vil det være nødvendigt at afspærre udløbet ved stormflodsdiget. Her foreslås den eksisterende stormflodssikring (ikke-passabel læbeventil ved rørudløb) erstattet af et bygværk med stigbordsventil, der lukkes ved varsel om højvande eller stormflod. Betjening af stigbordsventilen ved stormflod eller særlige højvandshændelser bør besluttes af det lokale beredskab, der er ansvarlig for alle øvrige indsatser ifm. stormflodsbeskyttelse. Side 59 af 75

60 Figur 4-14 Vandløbets udløb foreslås genåbnet og slynget over engen til udløb nær udlejningshytterne. Et dige opbygges langs de eksisterende træer, der foreslås bevaret. Det vil være væsentligt at vælge lukke-niveauet for stormflodsventilen efter kronekoten på det dige, der etableres langs vandløbets nordlige side. Således skal det sikres, at lukning af ventilen sker hvis havvandstand stiger til f.eks. 0,8-0,5 meter under digets kronekote. Herved sikres, at der ikke kan ske overløb over diget som følge af vandtilstrømning fra vandløbet i den periode, hvor stormflodsventilen er lukket. Diget bør således udføres med en kronekote på mindst 1,3 svarende til niveau for Egebjergvej. Stigbordsventilen skal altid stå åben, bortset fra perioder med stormflod og ekstremt højvande. Ventilen aktiveres alene som en del af det stående beredskab og kan udformes som manuelt eller automatisk aktiveret med niveaumåling af vandspejlet og elektrisk/pneumatisk aktueret ventil-drev. Figur 4-15 Eksempel på vandløb (Karlstrup Møllebæk v. Solrød Strand) sikret mod tilbagestuvende havvand med stigbord. Konstruktionen ved Grønnehave Bæk udløb vil dog være betydeligt mindre. Ventilen er i dette projektforslag foreslået med manuel betjening. Ønskes automatisk lukning kan dette ske ved at etablere overvågning med registrering af havvandstand og evt. vandstand i Grønnehave Bæk. Side 60 af 75

61 Løsningen kræver fremføring af elstikledning, montering af en aktuator (elektrisk eller pneumatisk), samt en styreboks. Automatikken kræver øget drift og vedligehold, ligesom en automatisk løsning vil være dyrere end en manuelt betjent. Mer-prisen for en automatisk betjent stormflodsventil vil skønsmæssigt være ,- excl. moms afhængigt af udformning. Mange kommuner har de senere år udskiftet tophængte sluser med sidehængte sluseporte, da sidehængte sluseporte giver en langt bedre fiskepassage. Denne løsning anbefales dog ikke, idet udløbet med stigbordsventilen vil være så godt som permanent åben, samtidigt med, at stigbords-løsningen kræver betydeligt mindre drift og vedligehold end et bygværk med sidehængte porte. Herved sikres faunapassagen til Grønnehave Bæk og bækkens nedre løb vil kunne understøtte en mindre bestand af vandrefisk som havørred Anlægsarbejder Udgravning til det øvre vådområde kan udføres med større gravemaskine, samt swamp-dozer (bulldozer med særligt brede larvebåndsbælter). Muld afrømmes og deponeres lokalt. Overskydende jord kan deponeres lokalt eller transporteres til lokaliteter, hvor der er behov for jordpåfyldning. Her foreslås det, at egnet råjord vælges indbygget ifm. forhøjelse af de eksisterende stormflodsdiger ved Marinaen mellem skydebanevoldene og Marinaens nordvestlige ende, hvor terrænet stiger over kote 2,0. Tilsvarende vil den lave digestrækning øst for Ringholm kunne opbygges og forstærkes med overskudsjorden. Herved opnås synergi med andre planlagte projekter og besparelser i anlægsudgifterne. Vådområdernes overfaldskanter opbygges bedst i natursten eventuelt udføres en kort strækning af selve overfaldskanten i som egetræsplanke til sikring af nøjagtig styring af vandspejlet. Udgifter til læsning, transport og genindbygning af jord til bassiner og stormflodsdiger er ikke indeholdt i det økonomiske overslag for vandløb og vådområder, da disse aktiviteter bør finansieres over den planlagte klimatilpasnings- og stormflodsindsats men det må forudses, at der kan opnås betydelige samlede besparelser ved at genanvende overskudsjorden direkte ifm. Grønnehave Bæk projektet. Uddybning af vandløbet gennem skoven bør gennemføres med rendegraver eller mindre maskine for at undgå beskadigelse eller rydning af bevaringsværdige træer i Grønnehave. Hvor muligt bør større rødder, der i dag former bækkens ene side bevares og uddybning bør ske så rødderne bevares. På strækninger, hvor bækkens sider er formet af marksten, bør disse ligeledes bevares, hvor muligt. Det bør desuden søges at genbruge grøftens eksisterende bundsubstrat på strækninger med særligt groft grus, da dette vil sikre bevarelse af eksisterende bundfauna. Etablering af den nedre strækning mellem Grønnehavestien og udløbet betyder større jordarbejder og rydning af mindre træer i områderne langs foden af littorinaskrænterne. Placering af vandløbet skal aftales med Naturstyrelsen og det lokale skovdistrikt ifm. en gennemgang på stedet. Opgravet jord kan med fordel anvendes til forhøjelse af eksisterende dige mod sportspladsen. Diget forhøjes med ca. 0,5-0,8 m dette er særligt relevant på den nederste strækning umiddelbart før Egebjergvej, hvor diget i dag er lavest. Vandløbet kan med fordel placeres langs med en ny sti, der kan anlægges langs littorinaskrænternes fod. På strækningen passeres en eksisterende helligkilde, som for besøgende vil kunne indgå som kulturhistorisk element på ruten. Stier bør fortrinsvist anlægges som trampestier. På strækninger med særlig blød bund kan stierne evt. gives et 0,3 m gruslag fra opgravet overskudsjord, således at stierne vil være placeret let hævet over det omgivende terræn. Side 61 af 75

62 Det foreslås desuden, at trampestien føres således, at den på strækningen mellem Grønnehavestien og Egebjergvej krydser Grønnehave Bæk flere gange. Herved opnås en øget oplevelse af synligt vand. Nær krydsningerne kan bækkens bundløb gives et let øget længdefald på f.eks promille og formes med større marksten. Herved opnås at bækkens vand vil risle hørbart, hvilket vil udgøre en ekstra rekreativ oplevelsesværdi. Se afsnit 4.5. Figur 4-16 Eksempel på mindre vandløb gennem skov. Figur 4-17 Eksempel på hørbart vand ved vandløbskrydsning. Fra Langagergaard-projektet i Greve. Opstrøms underføringen under Egebjergvej optages de eksisterende træ-riste fra grøften. Der kan eventuelt etableres en enkelt skråtstillet grovrist med risteafstand på f.eks. 0,2 m opstrøms underføringen for at undgå tilstopning. Nedstrøms Egebjergvej genåbnes vandløbet, der placeres i udgravet mæandreret løb indtil stormflodsdiget. På havsiden af diget etableres et bygværk med spadeventil til sikring mod tilbagestuvende havvand under kraftige højvande og stormflod. Fra bygværket slynges vandløbet i gravet rende til udløb i marinaen, hvor udløbet gives en bundkote på -0,4 svarende til bundkote for eksisterende rørudløb. Side 62 af 75

63 4.5 Nye stiforbindelser Flere nye stiforbindelser vil styrke områdets eksisterende rekreative muligheder og oplevelser, samtidig med, at der sikres bedre adgangsmuligheder til omgivende forbindelser. Den nye sti kan skabe en forbindelse mellem Nykøbings sydvestlige dele via den eksisterende sti mod marinaen samt det kommende fjordsti-system. Det bemærkes, at alle tiltag i Grønnehave Skov skal aftales med ejeren Naturstyrelsen. Fra Egebjergvej vil en ny trampesti "Littorinastien" forsætte langs det nedre vandløb og skræntfoden. Denne nye sti vil krydse det nye vandløb flere steder enten via stibro eller trædesten, der gør det muligt for folk at komme tæt på og interagere ved det nedre restaurerede vandløb. Stien vil passere eksisterende fredede fortidsminder, herunder en helligkilde og en rundhøj, hvor der kan opstilles informationstavler. Figur 4-18 Formidlingstavler kan opstilles som Naturstyrelsens nuværende tavle-system, alternativt følge standarden for Odsherred Kommune Fra den eksisterende Grønnehavesti fortsætter stien i den eksisterende Hjertesti langs skovbrynet mod nord. Der vil være stiforbindelse til Dr. Schadsvej via den eksisterende sti-bro, der krydser over Grønnehave Bæks øvre løb. Figur 4-19 Grønnehavestien set fra Isefjordsvej Fra matrikel 35 føres stiforbindelsen væk fra hjertestien og skoven og ledes ind i- og hen over det åbne 3- eng-områder. Stien føres over den våde eng som en plankebro, for at give besøgende oplevelsen af "at gå på vandet. Side 63 af 75

64 Trampestien vil fortsætte gennem den åbne græsklædte mark, omkring det eksisterende højdepunkt, hvorfra der er god udsigt mod både Grønnehave, Vandtårnet og bygrænsen. Herfra føres stien mod vest og forløber langs kanten af det foreslåede vådområde, således at man her kan færdes i den smalle korridor mellem den eksisterende mose og de nye vådområder. Stien vil krydse vådområderne via en plankebro over en af overløbskanterne, hvor der er også mulighed for at opleve vandet helt tæt på. Fra dette punkt går en sti sydpå, der leder tilbage til skoven og den eksisterende Hjertesti. Figur 4-20 Der kan opstilles lege-elementer langs stierne Trampestien, der fortsætter nordpå mellem de eksisterende naturbeskyttelsesområder og det nye vådområde til det nordøstlige område, hvor der vil være forbindelse til Gartnervænget, Nyledsbakken og Odsherredvej. Fra Odsherredvej er der mulighed for at fortsætte ad eksisterende veje og stier mod Højby Sø, Vesterlyng og Kattegat. Ved passagen af ejendommen Getsøvej 17 anbefales det, at sikre flere bevaringsværdige træer. Her findes en række store og gamle løvtræer samt en mængde rigtbærende frugttræer, der vil kunne bidrage til den rekreative oplevelse. Det vil for forbipasserende her være muligt at plukke røde og gule moreller i juni og æbler gennem sensommer og efterårsmånederne. Figur 4-21 Moreller ud for det planlagte vådområde. Langs de nye stier vil der blive opstillet en række formidlingstavler med information om nærområdets karakteristika. Her vil forbipasserende kunne informeres om Littorinaskrænternes geologi og oprindelse, Side 64 af 75

65 vandløbets historie fra grøft til genslynget bæk, 3-områdernes betydning for dyre- og plantelivet, det nye vådområdes funktion som naturens renseanlæg, de fredede fortidsminder, motionsmuligheder og helse. Der vil være mulighed for at etablere forskellige stityper herunder; trampestier, plankebroer, littorinasti og eks. Hjertesti, cykelstier, mountainbike-trails, cross-fit aktiviteter og andre former for aktivitetsruter samt undervisningsruter for nærområdets skoler. Udformning af stisystem og rekreative elementer kan med fordel ske i et tæt samarbejde med områdets beboere og brugere. Dette projektforslag er baseret på, at stier etableres som trampestier eller slåede baner gennem de græsklædte enge. Hvor stierne krydser våde enge, vandløb eller moser vil der blive etableret overgange som stibroer, plankebroer, trædesten eller tilsvarende. Figur 4-22 Hvor stierne krydser den fugtige eng på matrikel 35 etableres passage som f.eks. plankebroer 5 Projektets konsekvenser 5.1 Afvandingsmæssige forhold Der henvises generelt til Teknisk forundersøgelse for regnvandshåndtering i Saxildsallé-kvarteret. Dette projektforslag udgør sammen med projektforslaget for ændret regnvandshåndtering i Saxildsallékvarteret et integreret og synergi-projekt, der vil ændre og forbedre de eksisterende afvandingsforhold i Nykøbind Sj. s sydlige bydele. Ved at aflede vejvand fra byens fælleskloakerede oplande til Grønnehave Bæk og samtidigt udføre anlæg, der sikrer, at vandløbets tilstand fremover forbedres, opnås en række synergier, forbedringer og besparelser. Det opsamlede vejvand, der afledes til Grønnehave Bæk vil således ikke længere bidrage til overbelastning af byens fælleskloakker og herved reduceres antal og intensitet af oversvømmelser, der opstår under kraftig regn eller skybrud. Der henvises til forundersøgelse for regnvandshåndtering i Saxildallé-kvarteret. Samtidig ændres afvandingen af det rurale opland og vandløbets direkte opland således, at afstrømningen udjævnes gennem det nye vådområde (og gennem det nedre bassin), renses for næringsstoffer og sedimenterbare partikler, der i dag ledes direkte og uforsinket til vandløbet. 5.2 Fremtidig arealanvendelse og pleje Efter projektets gennemførelse vil det være relevant at udarbejde plejeplan for det nye vådområde med henblik på at sikre, at vådområdet kan fungere både som teknisk anlæg og som naturområde. Side 65 af 75

66 Det må forventes at området udpeges som 3-beskyttet natur, da der vil være etableret et areal med et frit vandspejl på betydeligt mere end 100 m2, der ofte er udløsende for beslutning om 3-status. I plejeplanen skal der sikres adgang og mulighed for oprensning af sandfang, fjernelse af biomasse og vedligehold af overløbskanter mv. Det kan i den forbindelse anbefales, at plejeplanen udformes således, at den også omfatter det nærliggende eng- og moseområde (se afsnit 3.11). Begrundelsen for denne anbefaling er, at de plejeindsatser, der vil skulle gennemføres for vådområdet vil have samme karakter som relevante plejeindsatser for de 3-beskyttede naturarealer umiddelbart vest for vådområdet. Der vil således kunne opnås synergier og besparelser ved at kombinere områdernes eventuelle pleje. Det bør dog bemærkes, at Odsherred Kommune oplyser, at der p.t. ikke foregår pleje af de eksisterende naturområder. Der skal fastsættes vedligeholdelsesbestemmelser for det nye vandløb. Vedligeholdelsesbestemmelserne skal sikre, at det private vandløb vedligeholdes nænsomt, så forholdene for fisk og fauna bliver bedst mulige, samtidig med at afvandingen sikres. For vandløbets øvre strækning sker der mindre fysiske ændringer omkring hoveddrænets udløb i st. 0, idet dette vand afskæres og føres til det nye vådområde. Vandløbet skal derfor gives et nyt toppunkt, der kunne tænkes placeret ved toppunktet af vandløbet langs skovbrynet. Dette bør vurderes og besluttes ifm. udarbejdelse af regulativet. Det nye stisystem forventes ikke at kræve egentlig vedligehold af belægninger, idet det foreslås udført som trampestier. Dog bør der langs engen på matrikel 35 ske slåning af en trace på f.eks. 1 meters bredde 1-2 gange årligt for at indikere stiens placering. De foreslåede plankebroer og spang bør besigtiges årligt og vedligeholdes i relevant omfang ved udskiftning af medtaget træværk mv. 5.3 Ejendomsmæssige forhold Odsherred Kommune har i forbindelse med Grønnehave Bæk erhvervet den sydlige del af to af de matrikler (matrikel 24, 35) samt matrikel 40, der vil blive berørt af projektet. Dermed er antallet af direkte berørte lodsejere reduceret til blot 5, hvoraf Odsherred Kommune og Naturstyrelsen udgør de to klart mest dominerende ejere. Matrikler, der berøres eller passeres af projektet er listet i nedenstående Tabel 5-1. Side 66 af 75

67 Matrikel nr. Ejerlav Ejer/Ejerlav Registreret areal (m2) Ejd. nr. Postadresse 22c Grønnehave, Nykøbing S jorder Nykøbing Sj. Varmeværk Getsøvej Grønnehave, Nykøbing S jorder 35 Grønnehave, Nykøbing S jorder Sydlig del erhvervet af Odsherred kommune Sydlig del erhvervet af Odsherred kommune Getsøvej Getsøvej Grønnehave, Nykøbing S jorder Odsherred Kommune Getsøvvej 17 17u Nykøbing S Vangjorder Martin Vædele Dr. Schadsvej 35 1a 1b 1c Grønnehave, Nykøbing S jorder Grønnehave, Nykøbing S jorder Grønnehave, Nykøbing S jorder Naturstyrelsen Ulkerupvej 1 Odsherred Kommune Egebjergvej 34 Odsherred Kommune Egebjergvej a Ø. Lyng, Nykøbing S Jorder Odsherred Kommune Ikke registreret 2293 Egebjergvej 1h 1q Ø. Lyng, Nykøbing S Jorder Ø. Lyng, Nykøbing S Jorder MATOR 2002 A/S Egebjergvej 69 Odsherred Kommune Egebjergvej 73 Tabel 5-1 Oversigt over matrikler, der berøres af vandløbet Grønnehave Bæk Som nævnt har Odsherred Kommune erhvervet matriklerne 24, 35 og 40 på i alt ca. 8 ha. Berørte arealer, der ikke ejes af enten Odsherred Kommune eller Naturstyrelsen, hvor der planlægges fysiske ændringer, er således reduceret til matrikel 1h, der er beliggende mellem Egebjergvej og kystlinjen i Nykøbing Marina. Matriklen ejes af MATOR A/S, der er beliggende på Højbyvej 3B i Nykøbing. Firmaets hovedaktivitet er opført som Ejendomshandel og -udleje. Der bør således tages kontakt til MATOR A/S med henblik på at aftale omkring det nedre vandløbs trace og udformning for den længde, der berører matrikel 1h. 5.4 Næringsstoffer Kvælstof (N) Uanset om der benyttes målte stofkoncentrationer eller tages udgangspunkt i oplandsdata, kan kvælstoftilførslen fra det rurale opland beregnes til ca kg N/år. Ved etablering af det planlagte vådområde vurderes kvælstoffjernelsen fra det rurale opland at udgøre ca. 322 kg N/år. Hertil kommer yderligere en reduktion af næringsstoftilførslen fra det urbane opland, hvor afskæring af 1,74 ha red. fra Nykøbing Renseanlæg til rensning i regnvandsbassin og udledning via Grønnehave Bæk fører til en reduktion af fjordens kvælstofbelastning med ca. 30 kg N/år. Den samlede reduktion af kvælstof kan således anslås til ca. 352 kg N/år. Side 67 af 75

68 5.4.2 Fosfor (P) Effektiviteten af fosforfjernelse i vådområder afhænger af lokale forhold og er endnu kun begrænset dokumenteret. Fosforfjernelsen i vådområdet ved Grønnehave Bæk kan derfor kun anslås groft, og det gøres med udgangspunkt i følgende betragtninger og forudsætninger: Fosforudvaskning skyldes hovedsageligt erosion. Da størstedelen af afvandingen fra det rurale opland er rørlagt, beregnes fosforudvaskningen med udgangspunkt i, at udvaskningen med drænvand er i størrelsesordenen 0,062 kg P/ha/år, svarende til en fosforafstrømning i størrelsesorden 6,5 kg P/år fra Grønnehave Bæk. Langt størstedelen af fosfor er partikelbundet, og det forudsættes, at 80 procent af partiklerne, der udvaskes fra oplandet, bundfældes i vådområdet. Den resulterende fosforfjernelse kan på den baggrund anslås til 5,2 kg pr. år. Hertil skal fratrækkes den potentielle P-frigivelse fra jorden, der udgør bund og sider i mini-vådområdet. Da bassinerne udgraves, kan man se bort fra P-frigivelsen forudsat, at det sedimenterede materiale i minivådområdet ifm. driften oprenses med jævne mellemrum for at sikre, at det ophobede fosfor ikke frigives. Den reduktion af fjordens fosforbelastning, som opstår som følge af separeringsprojektet vurderes at udgøre knap 10 kg P/år beregnet på baggrund af afskæring af 1,74 ha opland til separatkloakering. 5.5 Plante- og dyreliv Projektet vil øge områdets naturværdier betydeligt. Både terrestrisk og akvatisk flora og fauna forventes at kunne øges som konsekvens af projektet. Akvatisk dyre- og planteliv Det er forventeligt, at det nye N-vådområde indenfor kort tid (1-2 år) vil rumme en bestand af padder. Nærområdets vådområder (enge og moser) rummer i dag en bestand af bl.a. lille vandsalamander, spidssnudet frø og andre paddearter, og disse vil uden tvivl indvandre til vådområdet og bosætte sig i det vanddækkede områdets bredzoner. Vådområdets forventede bestand af fisk vil dog reducere vådområdets værdi som padde-habitat. Vådområdet forventes at komme til at rumme en mindre bestand af fisk og vandlevende insekter. Selvom der ikke vil være faunapassage for fisk til vådområdet, vil der baseret på erfaring, kunne opstå en bestand af fredfisk (skaller, karusser, suder mv.) og andre arter, der vil blive transporteret til vådområdet af fugle. Årsagen er, at visse fiskearters æg er klæbrige og kan klistre sig fast til f.eks. andefugles fødder. Når ænder flytter mellem vandhuller og søer vil de således kunne medbringe fiskeæg, der efterfølgende klækkes i det nye vådområde. Ved etablering af vådområdet og regulering og genslyngning af det nedre vandløb vil Grønnehave Bæk opnå både renere vandgennemstrømning og en væsentlig forbedret fysisk tilstand. Den forbedrede fysiske tilstand i form af genslynget forløb, bundsubstrat af grus og sten, samt etablering af både stryg og høller vil kunne understøtte en varieret insektfauna bestående af invertebrater mv., der vil kunne tjene som fødegrundlag for vandløbets bestand af større og mindre fisk. Ved at placere vandløbets vandspejl relativt terrænnært gennem Grønnehave Skov vil de vandløbsnære arealer kunne danne levested for bl.a. padder. Vandkvaliteten vil dog i perioder med kraftig regn kunne modtage store mængder regnvand fra det urbane opland, der vil være renset gennem oliefang og sandfang helt rent er afløb fra urbane regnvandsbassiner dog ikke, men tilstrømning fra de urbane oplande forventes ikke at påvirke vandløbet betydende i negativ retning. Side 68 af 75

69 Hertil kommer, at udskiftning af den eksisterende læbeventil til en fuldt faunapassabel skydeventil, der kun lukkes under kraftigt højvande eller stormflodsvarsel, vil give mulighed for at der kan etableres en bestand af vandrefisk på vandløbets nedre strækning, samt potentielt en opgang af ål i hele vandløbets længde. Figur 5-1 Ørred (her en ørredsmolt) og ål vil kunne leve i det restaurerede nedre vandløb I tilsvarende genslyngede vandløb med vandstand nær terræn er der registreret (gennem elektrofiskeri) op til 4 ørredsmolt pr. m2. Antages f.eks. en bestand på 3 smolt/m2 vil det regulerede vandløb kunne rumme omkring 2500 ørredsmolt. Vandløbet vil yderligere tjene som faunakorridor for fisk, insekter, padder, fugle og mindre pattedyr, der gennem genåbning af vandløbets nederste forløb vil kunne få adgang langs vandløbet til havet ved Grønnehave Bæks udløb til Nykøbing marina. Terrestrisk dyre- og planteliv Både det nye vådområde og det genslyngede vandløb vil kunne danne leve og opvækstområde for både pattedyr og fugle. Vådområdet vil tiltrække vade- og svømmefugle som f.eks. forskellige rørhøns og ænder, fiskehejre mv. Ofte sker der en ret massiv indvandring af vade- og svømmefugle til nye søer og vanddækkede områder. Tætheden af sådanne fugle vil dog aftage og finde en mere naturlig balance i løbet af et års tid, baseret på bl.a. tilstedeværelsen af føde og ynglesteder. Det anbefales ikke at udforme vådområdet med en fladt skrånende bund under vandspejlet, idet dette vil medføre at vådområdet hurtigt gror til i tagrør og dunhammer. Denne type habitat findes allerede i rigt mål i de eksisterende mose- og engområder. I stedet bør vådområdet gives en relativt stejl hældning, eventuelt med en lodret brink på 0,5 meters højde. Herved opnås at vådområdet får en stor og synlig vanddækket overflade med sø-lignende karakter og dermed en naturtype (vådområdet er retteligt et teknisk anlæg) som ikke allerede findes i området. Herved øges muligheden for øget diversitet i området. Det nedre vandløb vil, med dets forholdsvist stejle længdefald, hurtigt strømmende vand og fuld faunapassage, i fremtiden måske kunne tiltrække fuglearter, der lever langs strømmende vandløb. Eng- og moseområdets bestand af rådyr og mindre pattedyr forventes ikke påvirket af projektet. 5.6 Rekreative interesser Projektforslaget indeholder en række forslag til forbedret adgang, aktivitetsmuligheder og øget formidling. Herved gives borgere og besøgende en række nye oplevelsesmuligheder i tæt kontakt med naturen. Side 69 af 75

70 Figur 5-2 Eksempel på teknisk vådområde med synligt vand camoufleret som natur Synligt vand vil være en både forskønnelse og oplevelsesmæssige forbedring i området. Nærhed til vandet stillestående eller rindende i et vandløb er for de fleste et både interessant og dragende element. Det må desuden forventes, at både det nye mini-vådområde og vandløbet vil kunne rumme en lang række plante- og dyrearter, der vil kunne bidrage til oplevelsesværdien i området. Yderligere vil den øgede tilgængelighed til nærområdets kulturhistoriske værdier geologiske formationer, en helligkilde, diger, en tidligere vandmølle mv. bidrage til øget forståelse af områdets oprindelse og udvikling op gennem tiderne. 5.7 Landskab og byudvikling Projekterne vil både bevare og høje områdets landskabelige udtryk og værdi. Oplandets afstrømning, der i dag er næsten skjult i Getsøgrøftens forløb vil blive synligt for besøgende. Gennem nye stier synliggøres områdets kraftigt kuperede landskab og fra flere udsigtspunkter vil det være muligt at kunne overskue både Nykøbing By, marker, enge, moser, sø (det nye mini-våområde) og skov. Side 70 af 75

71 Figur 5-3 View over det kuperede landskab fra bakkedraget udfor Gartnervænget mod øst og syd. Her bør trampestien passere forbi. Projektet er søgt udformet med hensyntagen til både planlagt og potentiel fremtidig byudvikling langs Nykøbing SJ s sydlige bygrænse. 5.8 Kulturmiljømæssige interesser Det udvidede stisystem vil give rige muligheder for oplevelser ved færdsel i området. Sti-systemet passerer en række lokaliteter af interesse, såsom: De nye vådområder, hvor man gennem formidlingstavler kan lære om naturens egne rensemetoder Grønnehave Skov får flere stier og adgangsmuligheder end i dag Litorina-skrænterne bliver tilgængelige via den nye trampesti langs vandløbets nedre løb Grønnehave Bæk vil på den nedre strækning få karakter af et naturligt vandløb med slyngninger, stryg, høller, strømlæ og en mere divers og rig fauna end i dag. Det vil være muligt at komme helt tæt på vandet fra trampestien, der flere steder krydser vandløbet. Områdets kulturhistoriske værdier bliver synlige ved den forbedrede adgangsmulighed. Opsatte formidlingstavler vil kunne beskrive omkring Grønnehave Mølle og helligkilden nær trampestien langs den nedre vandløbsstrækning. Formidlingstavler kan beskrive de typiske plante- og dyre-arter, der findes i området. Gennemførelse af Grønnehave Bæk-projektet vil dermed kunne medføre et løft i lokalområdets formidling omkring parametre som natur, vandløb, miljø, geologi og kulturhistorie. 5.9 Økonomi, synergier og besparelser 5.10 Anlægsøkonomi I dette afsnit beskrives de forventede udgifter forbundet med projekternes realisering. Beskrivelsen indeholder projekternes samlede økonomi, inklusive økonomien for sideløbende projekt for regnvandshåndtering af Saxildsallé-kvarteret, bassiner mv. De økonomiske forhold omkring det samlede projekt for vandløb, vådområde, stier, formidling og regnvandshåndtering er vurderet, og der er udarbejdet anlægsoverslag for de foreslåede arbejder. De detaljerede anlægsøkonomiske overslagsberegninger er vist i bilagene 3 og 4 der henvises til disse. Side 71 af 75

72 Priserne i nedenstående økonomiske oversigt er vist ekskl. moms, men inklusive tillæg for arbejdsplads (+10%) og supplerende arbejder (+15%). Sidst i tabellen vises korrektionstal for projektet (fra -15% til +30%), der udgør den potentielle prisvariation for et projektforslag. Prisvariation er antaget svarende til Vejdirektoratets erfaringstal. Post nr. Aktivitet Anlægsudgift 1 Vandløb, regulering og stormflodssikring ved udløb ,- 2 Vådområde til reduktion af rural forurening ,- 3 Stier og formidling ,- 4 Regnvandshåndtering Nyledsbakken, Øvre opland ,- 5 Regnvandshåndtering Trykledning fra gartnervænget ,- 6 Regnvandshåndtering Saxildsallé, Nedre opland ,- 7 Regnvandshåndtering Dr. Schadsvej og Sct. Georgs Vej ,- 8 Regnvandshåndtering Bassin ved Grønnehavestien ,- Sum ,- ARB/SUP Heraf udgør arbejdspladsudgifter og supplerende arbejder ,- PK-minus Priskorrektion, 15% - Sum ,- PK-plus Priskorrektion, +30% - Sum ,- Tabel 5-2 Økonomisk anlægsoverslag for de to projekter Synergi-effekter Projektet er beskrevet med baggrund i, at der ønskes gennemført en række forskelligartede indsatser i området indenfor samme projekt. Flere af disse indsatser (vådområder, stier, vandløb, opnåelse af serviceniveau i kloaksystemer mv.) ville med stor sandsynlighed ikke blive gennemført individuelt. Ved at integrere udførelsen af de mange indsatser opstår muligheden for opnåelse af synergier og besparelser, der ikke ville være muligt ved at gennemføre de mange forskellige indsatser individuelt. Herunder er beskrevet en række eksempler på sådanne synergier og besparelser. Besparelserne er ikke kvantificeret eller prissat, da dette ligger uden for forundersøgelsens rammer. Etablering af vådområdet vil producere i omegnen af m3 overskudsjord, hvor den andel, der ikke genindbygges i vådområdet, vil kunne anvendes til f.eks. øget stormflodssikring af Nykøbing S. Her foreslås det at anvende råjorden (sand og ler) til forstærkning af digerne mellem Skydebanevoldene og Marinaen, samt de lave dige-strækninger øst for Ringholm, hvor der tidligere har væres overskylning af digerne. Dette vil medføre betydelige besparelser, sammenholdt med dige-forstærkning, der udføres med indkøbt råjord. Den nedlagte ejendom Getsøvej 17 foreslås i byggeperioden anvendt som projektkontor, hvor entreprenører gives mulighed for at indrette kontor, oplag af materialer og materielparkering. Herved opnås besparelser ifm. entreprenørudgifterne, hvor der ofte afsættes 5-10% af den samlede anlægsudgift til etablering, drift og afrigning af arbejdsplads. Grønnehave Bæks nedre løb opgraves gennem skoven. Dette vil medføre en mindre mængde overskudsjord, der vil kunne anvendes til forstærkning af det dige, der forløber langs sportspladsens sydlige grænse, hvor dette dige er lavest. Herved opnås øget sikring samtidigt med at anlægsudgifterne Side 72 af 75

73 reduceres, når den opgravede jord kan genindbygges lokalt. Det meste af den opgravede jord vil dog skulle anvendes til opfyldning af det eksisterende vandløbstracé. Forbedret regnvandshåndtering i Saxildsallé-kvarteret medfører, at det eksisterende kloaksystem på strækninger vil kunne opfylde det serviceniveau, der er besluttet for Odsherred Kommune. Herved opnås store fordele og besparelser, idet behovet for kloaksanering (nedgravning af større kloakrør og lignende) bliver reduceret ganske betydeligt. Herved opnås meget store besparelser, ligesom de gener, der ville opstå som følge af opgravning af oplandets bolig- og gennemkørselsveje, også reduceres eller helt undgås Tidsplan I forbindelse med ansøgning om medfinansiering er der i 2016 og 2017 udarbejdet en tidsplan for projektet, der er baseret på færdiggørelse inden udgangen af Forberedelse af projektet og indgåelse af aftaler med hovedaktører og myndigheder har imidlertid taget længere tid end forventet. Der er derfor afholdt møde med miljøministeriet omkring muligheden for at forlænge den samlede projektperiode. Ved mødet har ministeriets repræsentanter accepteret at de dele af projektet, som ministeriet ikke støtter økonomisk kan accepteres udført senere end den først forventede tidsfrist. Det har yderligere vist sig ifm. projektforslagsarbejdet, at der vil være en stor fordel forbundet med at opdele synergi-projektet i to udførelsesfaser således, at de projektelementer, der skal kunne modtage og aflede det urbane vand udføres først og når disse anlæg (vandløb, stormflodssikring, vådområde) er udført og i drift kan den nye regnvandshåndtering etableres og aflede vand til vådområde og vandløb. Det foreslås derfor at projektets tidsplan udvides med et kalenderår, således at: vandløb, stormflodssikring, vådområde, stier og formidling udføres og færdiggøres ultimo 2019 regnvandshåndtering, bassin og klimatilpasning udføres og færdiggøres ultimo Tidsplanen er skitseret på Figur 5-4 og gengivet i større udgave i bilag nr. 6. Side 73 af 75

74 Figur 5-4 Forslag til overordnet tidsplan for synergi-projektet Side 74 af 75

75 6 Bilag Alle bilag findes i særskilte bilagsrapporter pdf udgave. Bilag 1 Notat Modelberegninger for vurdering af effekt af regnvandshåndtering ifm. Grønnehave Bæk Den urbane del Projektforslag. Bilag 2 Notat Opmærksomhedspunkter fra vejteamet. Bilag 3 Økonomisk anlægsoverslag ifm. Grønnehave Bæk, regnvandshåndtering i Saxildsallé-kvarteret - Den urbane del. Bilag 4 Økonomisk anlægsoverslag ifm. Grønnehave Bæk, vandløb, vådområde, stier og formidling Den rurale del. Bilag 5 Tegninger Tegningsoversigt. Bilag 6 Tidsplan. Side 75 af 75